Om slægterne Brændgaard & Heilesen

Rasmus Brochmand

Rasmus Brochmand[1]

Mand 1626 - 1664  (37 år)

Personlige oplysninger    |    Kilder    |    Alle    |    PDF

  • Navn Rasmus Brochmand 
    Fødsel 15 dec. 1626 
    • Søn af professor Hans Brochmand (1594–1638) og Drude Thomasdatter Fincke (1604–1671).
    Levned
    • Brochmand, Rasmus Hansen, 1626-64, Professor, var en Søn af ovennævnte Professor Hans Rasmussen B. Efter Faderens tidlige Død var han i nogle Aar i Huset hos sin Farbroder, Biskop Jesper B., og besøgte imidlertid Kjøbenhavns Skole, fra hvilken
      han, kun 14 Aar gammel, 1640 afgik til Universitetet. 4 Aar efter optraadte han med en naturfilosofisk Disputats («De causis rerum naturalium intrinsecis», 1644). Efter siden i 2 Aar (1645-47) at have været Hører ved Roskilde Domskole begav han sig paa Rejser. I et Par Aar studerede han i Leiden, hvor han 1. Dec. 1648 holdt en Mindetale over Christian IV, siden i Oxford og Cambridge. De store Bibliotheker her ydede ham en udmærket Lejlighed til omfattende Studier, som han med Iver benyttede.
      Men de borgerlige Uroligheder i England nødte ham dog til 1652 atter at vende tilbage til Holland, hvorfra han Aaret efter kom hjem. Inden sin Afrejse fra Leiden udgav han her sit største litterære Arbejde, «Ethices historicæ specimen» (1653), en Samling historiske Exempler paa Dyder og Lyder. Efter Hjemkomsten blev han Professor i Historien ved Sorø Akademi, hvor han 21. Marts 1654 disputerede «De historiæ legitimæ notis» og Aaret efter tog Magistergraden. Af hans Skrifter synes at fremgaa, at det nærmest kun har været den græske og romerske Oldtidshistorie, han har syslet med. Efter at have gjennemgaaet en saare vanskelig Tid under Krigen, da han i flere Aar ingen Løn fik, blev han 20. Nov. 1660 kaldet til Professor i Theologien ved Kjøbenhavns Universitet. Han døde imidlertid allerede 8. Avg. 1664, 2 Maaneder efter at han havde tiltraadt den akademiske Rektorværdighed. Siden 4. Nov. 1655 havde han været gift med Else, Datter af Borgmester Peder Pedersen i Kjøbenhavn.
      (Vinding, Acad. Haim. S. 431 f. O. Wormii Epistolæ S. 1104.), H. F. Rørdam." (Dansk Biografisk Leksikon)
    Beskæftigelse 1645  Roskilde, Sømme, Roskilde Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Lærer 
    • Roskilde Katedralskole. Student 1642. Udlandsophold 1647-1653.
    Beskæftigelse 1654  Sorø, Alsted, Sorø Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Professor 
    • Professor i historie ved Sorø Akademi.
    Titel 1655 
    Mag.art. 
    • Magister 1655.
    Beskæftigelse 1660  København, Københavns Universitet Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Professor 
    • Professor i teologi. 1664 valgt til Rector Magnificus, men døde snart efter.
    Død 8 aug. 1664 
    Person-ID I16589  Simon
    Sidst ændret 9 jan. 2022 

    Familie Else Pedersdatter,   f. ca. 1638   d. 1705 (Alder 67 år) 
    Ægteskab 4 nov. 1655 
    • Børn i ægteskabet: Jesper Rasmussen Brochmand (f. c. 1660),
      Drude Rasmusdatter Brochmand ( f. c. 1662),
      Hans Brochmand (c. 1664, København - 1697).
    Familie-ID F6104  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 9 jan. 2022 

  • Kilder 
    1. [S1295] Bech, Svend Cedergreen (red.), Dansk Biografisk Leksikon, 3. Udg., (https://biografiskleksikon.lex.dk), 9 jan. 2022, https://biografiskleksikon.lex.dk/Rasmus_Brochmand,_f._1626.

    2. [S109] Bricka, Carl Frederik (red.), Dansk Biografisk Lexikon, 1. udg., (København, Gyldendal, 1887-1905), Bd. III, S. 85 f.