Else Vognsdatter

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Else Wogensdatter

Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Andersen Kjærulf. Anders (søn af Anders Andersen Kjærulf) blev født cirka 1459 i Vadum, Kær, Aalborg; døde efter 1494. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift i Gjettrup (Ulsted Sogn) »och hendis Dater haffde Peder Munch à Haubrogaard och boede i Giettrup. (Klitgaard).

Notater:

Morten Andersen Kjærulf er et konstrueret Mellemled. Jeg har ikke truffet ham nævnt i de faa Kilder, der staar til Raadighed fra hin Tid, med mindre han er den Morten Andersen i N. Halne i Biersted, der gav 3 Agre, liggende paa Risager, til Økloster, og han er antagelig død i første Halvdel af det 16. Aarhundrede. (Klitgaard, s. 17)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Vadum, Kær, Aalborg; Adresse:
  Fogedgaard, Øster Halne
• Beskæftigelse: ml. 1540 og 1572, Kær herred, Aalborg; Herredsfoged

Notater:

Levned:
Anders Andersen Kjærulf »næffnes 1520 och siden wdi Schipper Clements Oprør 1533, huorved hans Gods forbrut wden huis hand kiøbte Igien, som dog en Herlighed bleff paasadt til Cronen« , siger Peder Dyrskjøt. Han boede i Fogedgaarden i Ø. Halne i Vadum Sogn og var 1540 Foged i Kjær Herred, saa han er antagelig bleven Herredsfoged efter den foran nævnte Bertel Jensen i Brorholt. Ligeledes nævnes han som Herredsfoged 1545, 1552,1560, 1562 og 1572. 1560. 30/11 mageskiftede han med Kronen, saaledes at han fik 1 Bol i Ø. Halne og 1 Bol i Bjørum (Vadum Sogn) og derfor afstod 1 Gaard i Ø. Hassing By og Sogn. For Forskellen i Landgilde skulde han og Arvinger aarlig svare 2 Pd. Smør og 19 1/2 Skilling dansk til Kronen. (Klitgard 357f.)
Hans første Hustru var Marin Bertelsdatter »aff Westerbech i Himersysel«3, med hvem han skal have haft 1 Søn og 2 Døtre. Jeg har forgæves søgt at udfinde, hvor Vesterbæk i Himmerland laa; der kunde være ment Vester Ørbæk i Løgsted Sogn eller VesterStræt i Vilstsd Sogn, paa hvilke Steder der boede ansete Bondeslægter; man kan ogsaa gætte paa Vesterris i Testrup Sogn, der tilhørte den adelige Slægt Hørby, og som paa en Tid, der nok kunde passe (1546), tilhørte Bertel Andersen Hørby, hvis Søn Laurids netop var Slotsfoged paa Aalborghus ved den Tid, da Anders Kjærulf opnaaede at faa de foromtalte Livsbreve for sig og Søn; og endelig kan man tænke paa Vesbæk eller Vestbæk i Romlund Sogn, der ganske vist ikke ligger i Himmerland, men i det gamle Omersyssel, dog saa nær ved Grænsen, at en saadan Fejltagelse vilde være forstaaelig. En Bertel Skriver nævnes 1546 som Tingholder i Vorde Birk, og en Troels Bloch i Vestbæk, fik 11. Febr. 1592 Stadfæstelsesbrev paa Livstid paa Kirkens halve Korntiende i Vorde Sogn7. Nærmere har jeg ikke kunnet komme Løsningen af Spørgsmaalet om Marin Bertelsdatters Herkomst.(Klitgaard, s.18)

Beskæftigelse:
Han boede i Fogedgaarden i Ø. Halne i Vadum Sogn og var 1540 Foged i Kjær Herred, saa han er antagelig bleven Herredsfoged efter den foran nævnte Bertel Jensen i Brorholt. Ligeledes nævnes han som Herredsfoged 1545, 15521, 1560, 1562 og 1572.

Familie/Ægtefælle/Partner: Marin Bertelsdatter. Marin blev født cirka 1505; døde efter 1540 i Vadum, Kær, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Vadum, Kær, Aalborg; Gårdejer; Adresse:
  Øster Halne

Notater:

Beskæftigelse:
Peder Andersen Kjærulf boede i Ø. Halne i Vadum Sogn paa samme Gaards Eje som Broderen Anders, og han nævnes ligesom denne blandt Sognets 4 frie Bønder i Præsteindberetningen 1568, ligesom han anføres som Ejer af 1 Bol og 3 Huse frit Bondegods der i Sognet. Bolet var vist den saakaldte Refsgaard, der var Nabogaard med Fogedgaarden og maaske oprindelig var Afbyggersted her fra; den kaldtes i ældre Tid ofte Refsbol. Ifølge Dyrskjøt var Peder Andersen Kjærulf Herredsfoged 1570, paa hvilket Tidspunkt han maa have været en gammel Mand, men antagelig har han kun midlertidigt (»denne Dag«) fungeret som Dommer paa Tinget, thi som vi foran har set, nævnes hans Broder Anders endnu 1577 som Foged og havde da beklædt denne Stilling i en lang Aarrække. (Klitgaard)

Peder blev gift med Karen Bertelsdatter cirka 1535. Karen blev født cirka 1515; døde efter 1555. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Foged
• Beskæftigelse: Gårdejer

Notater:

Formodentlig en konstruktion "... men foruden de af Dyrskjøt anførte Børn holder jeg for, at der har været en Søn Jens og en Søn Morten. .... Jens Andersen Kjærulf nævnes ikke af Dyrskjøt, men er maaske den Jens Kjærulf, der 1519 tilligemed sin Hustru blev optaget i Guds Legems Lav i Aalborg. Er maaske ogsaa den Jens Kjærulf, der 1532 boede i Halne og da var Rebsmand til Lendum Mark i Vendsyssel sammen med elleve andre Mænd, der vist alle var Selvejere og en enkelt (Munk Elbek i Grarup) endda af Adel, skønt han nævnes efter en Selvejerbonde (Klitgaard).
Forveksles ofte med Jens Andersen Kjærulf (c. 1458 - aft. 1532).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kær herred, Aalborg; Gårdejer

Notater:

Beskæftigelse:
Ifølge Dyrskjøts Optegnelser ejede Bjørum, Aslund og meget mere Gods i Kjær Herred, men selv om vi indskrænker Ejendomsbegrebet til kun at gælde Parter af Bondeskylden af disse Gaarde, maa vi dog for Aslunds Vedkommende nære nogen Betænkelighed ved Rigtigheden af det anførte, og det turde være sandsynligere, at Aslund, : Øster Aslund i Ø. Hassing Sogn, har været blandt det Gods, som blev forbrudt i Klementsfejden eller Grevefejden, og som Slægten ikke senere formaaede at genindløse. 30. Maj 1552 blev Ø. Aslund, som da var delt i 3 Gaarde og brugtes af en Peder Thomsen og en Rasmus Jensen, nemlig mageskiftet fra Kronen til Aalborg Hospital, som allerede 1444 havde faaet Gaarden V. Aslund i Nabosognet V. Hassing foræret2, og Klostrets Forstander Peder Jensen havde 1548 anmodet Kongen om at faa Ø. Aslund ved Mageskifte3. I Præsteindberetning af 1553 siges den at bestaa af 5 Gaarde byggede i én samt af 3 Bol, og den brugtes 1562 af Rasmus Jensen i Forbindelse med en Mads Jensen (Klitgaard)

Død:
"Han var i Følge Dyrskjøt født 1528 og skal være død 1558, men som vi ovenfor har set, maa sidstnævnte Aarstal være urigtigt, efter som han 1567 fik Livsbrev paa Aslund. Han er maaske dog nok død 1568, og i hvert Fald var han død før 30. Novbr. 1579, da hans Enke Gjertrud nævnes som den, der stod for Gaarden" (Klitgaaard)

Bertel blev gift med Gjertrud Pedersdatter Munk i 1548. Gjertrud blev født i 1530. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift c. 1555 med Søren Olufsen i Vraa i Ajstrup Sogn (nu Herregaarden. Gammel Vraa) og havde med ham 4 Børn (Ukendte)..

Notater:

Levned:
"Else Andersdatter Kjærulf af Ø. Halne (se Side 18), der endnu levede 1620, da hendes Søn Anders fik Stedsmaal paa Holtet, som »hans Moder Elsebe Andersdatter iboede og for ham oplod, og hun skal være hos ham i Gaarden sin Livstid« (Klitgaard)

Død:
Klitgaard: Nævnt som død 1631.

Else blev gift med Søren Christensen, Skriver cirka 1560. Søren (søn af Christen Pedersen) blev født cirka 1530 i Skarp Salling, Slet, Aalborg; døde cirka 1606 i Ajstrup, Kær, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kær herred, Aalborg; Foged
• Bopæl: ml. 1546 og 1560, Vadum, Kær, Aalborg; Adresse:
  Brorholt

Notater:

Antagelig gift c. 1519 med Gertrud Munksdatter (c. 1500 - aft 1579, Biersted). Børn, formodet: Markvard Bertelsen (1520–1579), Marine Bertelsdatter (1522–1579), Ludvig Bertelsen (1531–1562), Laurids Bertelsen (1533–1587), Simon Bertelsen (1535–1579), Niels Bertelsen (1537–1562).
"Han døde antagelig 1578, og det følgende Aar betalte hans Enke Gertrud Munks datter hans Skyld 18 Daler til Kirken" (Klitgaard, Herredsfogeder, I Kjærulfske studier er ægtefælle ej kendt)
Munk: "I Kjærulfske studier (1912) formoder Klitgaard at Bertel Jensens hustru er en datter af Ludvig Pedersen fra Bjørnkjær. Men i 1937 skriver han i Herredsfogeder og tingskrivere i Vendsyssel, at Bertels kone er en Gertrud Munksdatter, der 1579 betaler 18 daler til kirken (Biersted kirkes regskabsbog). Det må antages, at det sidste er mest sandsynligt."

Beskæftigelse:
"Aantagelig den Bertel Jensen, der 1536 var Foged i Kjær Herred. Han var vel ogsaa den Herredsfoged i Kjær Herred, der 1535 blev stævnet af Mester Mikkel i Aalborg for en Hest, som Skipper Klement havde frataget Mester Mikkel og solgt til Herredsfogden. En saadan Transaktion kunde jo finde sin særlige Begrundelse i, at Klement og Herredsfogden var beslægtede; efter vor Gisning skulde Bertels Fader være Søskendebarn til Klement, og den Omstændighed, at han havde staaet i saadan Handel med Klement, kan have været Aarsag til, at Bertel maatte kvittere Fogedembedet, da Klementsfejdens Efterveer indtraf. Vi finder en anden Herredsfoged 1540, og blandt de udenbys Folk, som ejede Jord i Aalborg, træffer vi 1539 en Bertel Kjærulf som Ejer af en Grund, der var »skuret i Fald«, men som Gjertrud Kieruls da rettede af, og 1540 blev den sat i Skat.” (Klitgaard)

Bopæl:
Aft 1563 i Biersted, Kær, Aalborg.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Vadum, Kær, Aalborg; Gårdejer; Adresse:
  Knæpholt

Notater:

Angiveligt ingen børn.

Beskæftigelse:
Selvejer, Nævnt 1568 som ejer af et hus.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Vadum, Kær, Aalborg; Gårdejer; Adresse:
  Vester Halne

Notater:

Beskæftigelse:
Simon Jensen (Kjærulf?) boede 1568 i V. Halne i Vadum Sogn og anføres blandt de jordegne Bønder som Ejer af en Gaard. Hans Efterkommere boede vist i Vestergaard i V. Halne, hvor en Selvejer Jens Simonsen nævnes i Aalborghus Jordebog 1617-18, og hvor en Tingskriver Jens Simonsen (gift med Mette Andersdatter) boede 1645 og 1654. 1624-1638 boede Niels Ludvigsen i Vestergaard1, og Jens Simonsen ægtede vist hans Enke.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Gertrud Sørensdatter Kjærulf

Notater:

Fødsel:
Klitgaard: Maren ?
Munk (cit.?): "Jens Nielsens kone står flere gange anført med navnet Gertrud Sørensdatter Kjærulf, f.eks. Slet herreds tingbog 1635, fol. 109B, og ikke med navnet Maren, som Carl Klitgaard har tildelt hende i sin bog Kjærulfske Studier".

Maren blev gift med Jens Nielsen cirka 1580. Jens døde i 1634. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Jensen Mørk. Peder døde mellem 1618 og 1621. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1596, Kær herred, Aalborg; Herredsfoged
• Bopæl: eft. 1603, Vadum, Kær, Aalborg; Adresse:
  Knæpholt

Notater:

Levned:
Ajstrup kirkes altertave: "Altertavlen er skænket til kirken af herredsfoged Anders Sørensen Kjærulf, søn af giveren af kirkens prædikestol. På tavlens venstre vinge ser man hans initialer: A S K. Og på højre vinge ses initialerne A A D, Anne Andersdatter Kjærulf, hustru til Anders Sørensen. Årstallet for den pragtfulde gave fremgår også - på tungen nederst til højre læses årstallet 1618. Og på altertavlen er det ikke slettet, selv om Heinrich Gros også her på frk.Rodsteens foranledning har foretaget en opmaling (se mellem reliefferne med korsfæstelsen og opstandelsen)! Heller ikke på altertavlen har ElseLisbeth Rodsteen dog forsømt at sætte et mindesmærke over sig og sine se blot i tavlens fodfelt under syndefalds-relieffet. Her ser man to adelsvåben og to monogrammer. Det er adelsvåbnene for slægterne Rodsteen og Beck og monogrammerne for Frederich Rodsteen og hustru Kirstine Beck - altså frk. Rodsteens forældre.
Det vides ikke, hvem der har udført altertavlen og dens relieffer. Et sagn, der ikke kan bekræftes, fortæller, at den er lavet af to døvstumme brødre, der skulle have boet på V. Holtet. Derimod kan man på de mange løvehoveder se, at træskærerne har haft en tilknytning til snedkerlauget i Aalborg - netop løvehovedet er kendetegn for “Aalborgskolen”. I øvrigt er flere af reliefferne næsten identiske med det såkaldte “Hammerskab”, der har hængt i Hammer Præstegård og nu kan ses på Aalborg Bymuseum, ligesom der også kan ses lighedspunkter i motiverne mellem altertavlerne i Ajstrup og Sulsted. I lighed med prædikestolen er også stilen på altertavlen præget af enkle virkemidler.

Beskæftigelse:
Herredsfoged c. 1596 - 1630.

Bopæl:
1603 har han vist overtaget Gaarden Knæpholt i Vadum Sogn, hvortil han flyttede ved denne Tid, og hvor han fremtidig havde Bopæl. Denne Gaard regnedes paa hin Tid kun for et Bol og har muligt oprindelig hørt til Fogedgaards Tilliggende, thi den var jordegent Gods, om end der til Aalborghus svaredes en Skyld af 3 Skill. Leding, 3 Pund (ca. 18 kg) Smør og 3 Hestes Gæsteri aarlig, (Herlighedsafgift). (Klitgaard)

Anders blev gift med Bodil Nielsdatter cirka 1590. Bodil døde efter 1651. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Farstrup, Slet, Aalborg; Adresse:
  Hornsgaard

Notater:

Levned:
Christen “Pedersen” Kjærulf, var formodentlig opkaldt efter sin Farfader og boede i Hornsgaard i Farstrup Sogn, Slet Herred, hvor han døde før 1632. Hans Arvinger skiftede 1631 deres Fædrenearv i Fogedgaard i Ø. Halne og i Mikkel Ibsens Gaard i V. Halne (Vadum Sogn) samt et Hus i V. Hassing, og endvidere arvede de Parter af Bjørum Skov2. Han var gift med Marin Nielsdatter, der endnu levede 16323. 26. Juli 1631 solgte deres Arvinger en Del af den Bondeskyld af ovennævnte Gods i Vadam Sogn, som de havde arvet efter Bedsteforældrene Søren Christensen og Else Andersdatter Kjærulf i Holtet, til deres nedennævnte Medarving Niels Christensen, og ved samme Lejlighed fremlagde dennes Broder Søren en Kvittering for, at han havde modtaget Betaling for sin Anpart i det Løsøre, som Niels Christensen udtog af Boet efter deres Fader, nemlig 2 Bøsser, 1 Sølvbælte, 13 Sølvknapper og 1 ubrugelig Bryggerkedel; heraf kan maaske sluttes, at Christen Kjærulf er død ved denne Tid. Han efterlod sig 2 Sønner og 3 Døtre (Klitgaard).

Død:
Løsøre fra boet: 2 Bøsser, 1 Sølvbælte, 13 Sølvknapper og 1 ubrugelig Bryggerkedel (Klitgaard).

Christen blev gift med Marin Nielsdatter før 1600. Marin blev født cirka 1570 i Farstrup, Slet, Aalborg; døde efter 1632. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Saltum, Hvetbo, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Saltumgaard
• Beskæftigelse: 1606, Hvetbo herred, Hjørring; Herredsfoged

Notater:

Levned:
1605 boede Peder Selgensen i Vadumtorp i Vadum Sogn, men da hans Hustrus Broder, Vogn Hansen Mørk i Saltumgaard, døde 1606, flyttede Peder Selgensen til denne Selvejergaard og blev Herredsfoged i Hvetbo Herred efter sin nævnte Svoger. Vogn Hansen havde givet sine to Søstermænd, Peder Selgensen og Lars Pedersen i Ø. Halne, Ret til at gaa lige i Arv med sig ved Skiftet efter hans Moder Johanne Vognsdatter (Vognsen af Hæstrupgaard), men da hun sad i uskiftet Bo efter sin Mand Hans Mørk i Saltumgaard, der havde Børn af et tidligere Ægteskab, medførte Vogn Hansens Død 1606, at hans to Svogre, som han for deres »trohjertige Bistand i hans store Trætte« havde villet belønne, nu blev indviklede i aarelange Processer med Hans Mørks Børn af første Ægteskab. ...
Peder Selgensen ejede ikke saa lidt Jordegods, saaledes foruden 1/2 Saltumgaard i Hvetbo Herred endvidere 1/5 af Fogedgaard i Vadum Sogn1 og Gaarden Kolding i V. Hassing Sogn (en jordegen Halvgaard; Kronens Rettighed i den blev 1664 udlagt til Landsdommer Jens Lassen), men han synes dog at have levet under trykkende økonomiske Forhold, maaske hidførte af »Kejserkrigen«s Byrder. Han lovbød saaledes 3. Maj 1631 sin Part af Fogedgaard med tilliggende Bol og Huse samt sin Part af Bjørum Skov og nævnte Gaard i V. Hassing;. sidstnævnte Gaard bortskødede han 17. Maj S. A. til Jep Thomsen i Knølgaard, hvorimod han ikke fik sin Part i Fogedgaard solgt, men pantsatte den til Jens Andersen i Tvilstedgaard i Jetsmark Sogn, hvilken var gift med hans Hustrus Søsterdatter. Efter Peder Selgensens Død 1631 havde hans Hustru og Børn da ikke saa lidt Bryderi med at holde Kreditorerne borte, bl. a. havde de Proces 1635 med Borgmester Hans Sørensen i Aalborg og 1633 med Jakob Jakobsen i Nykjøbing Mors, der 1629 havde overladt Sønnen Peder Pedersen Selgensen 12 Tønder Byg og 6 Tdr. Rug mod Faderens Kaution. Peder Selgensen fik 300 Daler i Medgift med Inger Mørk. Peder Selgensen Kjærulf var (1596) gift med Inger Hansdatter Mørk af Saltumgaard., der døde 1637.
Peder ’Selgesen’ Sørensen Kjærulf, almindeligvis kaldet Peder Selgensen, blev Herredsfoged 1606 og virkede som saadan til sin Død i Efteraaret 1631. Han var Søn af Herredsskriver i Kjær Herred, senere Herredsfoged der Søren Christensen i V. Holtet i Ajstrup Sogn og Else Andersdatter Kjærulf, hvis Børn antog Moderens Familienavn) og· han var antagelig opkaldt efter en Selvejerbondeslægt Selgensen i Slet Herred, Himmerland, til hvilken hans Fader vist hørte. Peder Selgensen overtog Saltumgaard 1606 efter tidligere at have boet i Vadumtorp, og foruden Saltumgaard, som han delvis havde arvet efter sin Hustrus Broder Vogn Hansen Mørk, ejede han Part i Fogedgaard i Vadum Sogn, en Gaard i N. Saltum og Halvgaarden Kolding i V. Hassing Sogn; men han synes dog at have levet under trykkende økonomiske Forhold, maaske fremkaldt af Kejserkrigen 1627-29, og efter hans Død havde hans Enke Besvær med Kreditorerne. 1609 fæstede han Saltum Kirketiende. Han var gift med Inger Hans datter Mørk, der døde i Saltumgaard 1637, Søster til hans Formand i Fogedembedet og Datter af dennes Formand . (Klitgaard: Herredsfogeder)

Beskæftigelse:
Peder Selgensen ejede ikke saa lidt Jordegods, saaledes foruden 1/2 Saltumgaard i Hvetbo Herred endvidere 1/5 af Fogedgaard i Vadum Sogn1 og Gaarden Kolding i V. Hassing Sogn (Klitgaard)

Beskæftigelse:
... 1606, flyttede Peder Selgensen til denne Selvejergaard (Saltumgaard) og blev Herredsfoged i Hvetbo Herred efter sin nævnte Svoger. (Klitgaard)

Død:
D. i efteråret 1631.

Peder blev gift med Inger Hansdatter Mørk i 1596. Inger (datter af Hans Laursen Mørk og Johanne Vognsdatter, af Hæstrup) blev født cirka 1575 i Saltum, Hvetbo, Hjørring; døde i 1637 i Saltum, Hvetbo, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Vadum, Kær, Aalborg; Adresse:
  Fogedgaard, Øster Halne

Notater:

Levned:
Jakob Sørensen (Kjærulf). I Jordebogen 1600 staar Jakob Sørensen anført for en Ejendom i Holtet, og 1600-1609 nævnes han som boende i Ø. Halne; han maa antages at have været Søn af Søren Skriver og Else Kjærulf, og hans Hustru var utvivlsomt den Inger Christensdatter, der i Jordebogen 1617-18 staar for Selvejergaarden i Ø. Halne (Fogedgaard). Hun, var barnefødt i Nordkjær i Biersted Sogn, og levede endnu 1627 som Enke, da hun blev udplyndret af de kejserlige Tropper og jaget fra Hus og Hjem.

Bopæl:
I Jordebogen 1600 staar Jakob Sørensen anført for en Ejendom i Holtet, og 1600—1609 nævnes han som boende i Ø. Halne; han maa antages at have været Søn af Søren Skriver og Else Kjærulf, og hans Hustru var utvivlsomt den Inger Christensdatter, der i Jordebogen 1617—18 staar for Selvejergaarden i Ø. Halne (Fogedgaard). Hun, var barnefødt i Nordkjær i Biersted Sogn, og levede endnu 1627 som Enke, da hun blev udplyndret af de kejserlige Tropper og jaget fra Hus og Hjem. (Klitgaard)

Jacob blev gift med Inger Christensdatter cirka 1602. Inger blev født cirka 1580 i Dall, Fleskum, Aalborg; døde efter 1630 i Dall, Fleskum, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ml. 1617 og 1641, Ajstrup, Kær, Aalborg; Gårdejer; Adresse:
  Vester Holtet

Notater:

Beskæftigelse:
Fik 1620 Stedsmaal paa den Del af Vester Holtet i Ajstrup, som hans Moder iboede, mod at hun skulde være hos ham i sin Livstid. 1604 boede han vost i Mellem (Medelst) Holtet og fik 20. Maj 1604 kongelig Stadfæstelsesbrev paa Livstid paa Kirke-Korntienden af Hammer og Ajstrup Sogne mod Afgift. Boede vist 1614 i Vester Brønderslev Sogn og var da Kirkeværge sammen med Bagge Kjærulf af Kornumgaard, hvis Broderdatter han havde tilægtet. 1617 nævnes han i Vester Holtet, og her boede han indtil sin Død, der fandt Sted 1641.
Anders Kjærulf ejede en Tid en Del af Kornumgaard i Vester Brønderslev Sogn, hvilken han dels havde faaet med sin Hustru og dels købt. 1631 stævnede han sin Hustrus Moder og Halvsøstre for Tilbud paa de Parter, de ejede af Kornumgaard, og tilbød at yde dem Laan i disse Gaardsparter eller at overtage dem til rent Køb efter fælles Venners Vurdering, saasom dette Gods havde været hans Hustrus Faders, Farfaders og Farfaders Faders. (Kristian Frederik Christensen: Inger Hansdatter Saltums aner.doc (Ole munk cit.)

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Andersdatter Kjærulf. Anne blev født i 1585 i Vester Brønderslev, Børglum, Hjørring; døde i 1641. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: c. 1625 med eftermanden, sognepræst Erik Nielsen (1592–1658).
"1624 [Rtr. Slag. 21] Mag. Erik Nielsen (Vindalinus) af Flade-G., f. 92; St. Aalbg. 12, Bacc. s. A.; Mag. Kbh. 9/5 21; Pr. (58); 1 ~ F. E., † 40–45; u. B.; 2 ~ c. 46 Dorthe Olufsdtr. Munk, E. e. Hans Pedersen (Mørk?) i Attrup; F. O. Pedersen Munk i Attrup, Hammer S.; M. Benedicte Porsdtr. Børialsen; u. B.; [† 22/3 1658; gav 40 Sølvkalk til Hammer K.; Lgst.]." (Wiberg)

Begravet:
Ligsten afbildet: "»Mag. Thomas Christopher Galschytt, Pastor Ecclesia Hammerensis, ac Præpositus Præfecturæ Paludanæ in vera agnitione et fiducia filii Dei obdormivit Anno 1624, die 25. Maj etc. Conjux Ejus Margarita Jacobii filia Ripis nata postqvam in felici cum Marito Conjugio vixisset annos 13 Mensses 4 et dies 16 ad coeleste Beatarum animarum contuberniam in invocatione Dei emigravit Anno 1599, die Nov 8. Altera Ejus uxor, Anna Severini filia obiit 16 … die …«
(»Mag. Thomas Christoffersen Galskyt, Præst til Hammer Kirke og Provst i Kjær Herred, døde 25. Maj Anno 1624 i sand Erkendelse af og Tro paa Guds Søn etc. Han Hustru Margrete Jacobsdatter var født i Ribe. Efter at hun havde levet i et lykkeligt Ægteskab med Manden i 13 Aar, 4 Maaneder og 16 Dage, vandrede hun Aar 1599, den 8. Novbr. under Paakaldelse af Gud hen for at samles med de salige Sjæle i Himmelen. Hans anden Hustru Anna Sørensdatter døde Aar 16 … den …«

Anne blev gift med Thomas Christoffersen Galskyt cirka 1600. Thomas døde den 25 maj 1624; blev begravet i 1624 i Hammer, Kær, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]