Cathrine

Notater:

Gift 1: med formanden, sognepræst Jacob Nielsen.

Fødsel:
Datter af borgmesteren i Bogense.
Bogense rådhusbøger først fra 1623.

Død:
Levede ved biskoppens visiats Mar 1590 (se ægtefællen)

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Jensen Muus. Niels blev født cirka 1545; døde i 1604. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ringsaker, Hedemarken, Norge; Gårdmand; Adresse:
  Bolstad
• Beskæftigelse: Toldforvalter

Notater:

Fødsel:
Sted ukendt, muligvis Danmark. Både han og broderen havde tilknytning til Varberg i Sverige.

Beskæftigelse:
Ifl. Brudvik: Tollskriver/Tollforvalter.

Død:
Årstal usikkert. Andre skriver 1627, Brudvik anfører 1657.

Familie/Ægtefælle/Partner: Bente Pedersdatter. Bente og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Varberg, Halland, Sverige; Borgmester
• Beskæftigelse: Varberg, Halland, Sverige; Købmand

Notater:

Gift med Bente Gundesdatter (1595, Varberg - begr 27 Dec 1668, Kvinesdal).

Beskæftigelse:
Købmand og skipper.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1616, Romerike, Akerhus, Norge; Tingskriver
• Beskæftigelse: ml. 6 jul. 1633 og 1661; Sorenskriver

Notater:

Levned:
Født 1595 antagelig i Danmark eller Varberg, Sverige. Udlandsrejser som ung. 1610 i tjeneste hos hertug Jørgen av Braunschweig-Lüneburg (Hannover) (hvis datter senere blev dansk dronning). Tingssskriver 1616 i Øvre Romerike og i Solør. 1622 gift og bosat på Agger Gård i Vang. 1630 flyttet til Lille Hverven Gård i Stange, nogle år senere mageskiftet med Lille Hverven Gård i Stange. 1630 bekræftet som sorenskriver i Hedmark: "”Christian IV Gjør alle vitterligt at eftersom Niels Rasmussøn Muus, sorenskriver udi Akershus Len paa Hedemarken, underdanigst af os haver været begjærendes, vi hannem naadigst ville bevilge forne Sorenskriveri, som han en Tid lang haver betjent, at maatte beholde og ikke af at sættes, al den Stund og saa længe ingen Klage kommer over hannem og (han) ellers forholder sig, som det sig bør, da have vi af vor synderlige Gunst og Naade naadigst bevilget forne Niels Rasmussønn Muus, at han samme Sorenskriveri paa forne Hedemarken maa beholde og for alt Feilfrift for: og forvalte og ikke af hannem kommer og (han) ellers forholder sig som det sig bør. ”. Stillingen bekræftet af Fr. 3 i 1651. Afsat fra embedet som 65-åring pga. økonimiske uregelmæssigheder og fejl. Hans søn skrev forbøn for faderen: ”Faderen Niels Muus paa Hassel, der havde været i Tjeneste først hos nogle adelige Personer, derefter hos Hertug Jørgen af Lyneburg , af Christian IV 1622 bleven Sorenskriver i Hedemarken, Confirmeret af Fredrik III 21.mai 1651 og deltaget i Landets Defension, idet at han selv havde begivet sig til Grændsen, var nu 65 aar gammel og svag, havde 11 moderløse Børn, måtte erholde Morten Pedersen, der i mange aar havde tjænt Lagmanden i Oplandene og nu i nogen Tid været hans Lagthingsskriver og som nu var forlovet med hans Søster måtte blive hans Fuldmektig og senere erholde Succesion” " (sh efter Bjørn Løkken).
Bekostede altertavlen i Ottestad Kirke. Hans og Marrichens navn er bevaret på bagsiden.

Beskæftigelse:
Øvre Romerike og i Solø.

Beskæftigelse:
Niels var førts i tjeneste hos noen adelige personer, og deretter hos hertug Jørgen av Lyneburg, far til kong Fredrik 3's dronning Sophie Amalie. I 1622 ble han av kong Christian 4 beskikket til embedet på Hedemarken i Akershus len, confirmert deri av kong Fredrik 3 21.mai 1651. Niels ble fradømt embedet i 1661.
Kilde Rigs Register VI 255
Nævnt som sorenskriver 1633 (Toten, Oppland, Norge) og 1645 (Halden, Østfold, Norge).

Død:
Døde på rejse til Danmark, som han ville vende hjem til.

Niels blev gift med Agnethe Lisbeth Henriksdatter i 1620. Agnethe blev født i 1595; døde i 1628 i Vang, Hedmark, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Marichen Diderichsdatter Nøff i 1629 i Hamar, Hedmark, Norge. Marichen døde i 1660 i Stange, Hedmark, Norge; blev begravet den 5 nov. 1660. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Enevold Nielsen Randulf den 6 jan. 1628 i Hof og Slot, København, København. Enevold blev født i 1597 i Haderslev, Haderslev, Haderslev; blev døbt den 18 feb. 1597 i Haderslev, Haderslev, Haderslev; døde den 30 apr. 1666. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: før 1633, Hurum, Buskerud, Norge; Toldforvalter; Adresse:
  Sand
• Beskæftigelse: 1633, Hurum, Buskerud, Norge; Savværksejer

Notater:

Gift 1: med med Dorthe Pedersdatter (begr. 24 Aug 1654, Oslo).

Gift 2: 9 May 1658 med Kirsten Mogensdatter.
Barn i ægetskabet: Rasmus Pedersen Muus (bap 1 Nov 1661, Oslo).





Beskæftigelse:
Toldskriver i Son. Senere toldforvalter i Sand, Hurum.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Indvandring: før 1660, Danmark
• Beskæftigelse: 1661, Hjørring, Vennebjerg, Hjørring; Byfoged
• Beskæftigelse: 1661, Hjørring, Vennebjerg, Hjørring; Købmand
• Beskæftigelse: 1665, Hjørring, Vennebjerg, Hjørring; Borgmester

Notater:

Levned:
"Jørgen Nielsen Muus var kjøpmann i Hjørring og ble etter en tid byfogd i samme by. Den 11.oktober 1665 ble han borgermester i Hjørring. Da Jørgen Nielsen Muus i 1668 døde, ble han begravet i St. Catharine Kirkes korgulv. I forbindelse med hans død ble man klar over hans ønske om å gi kirken et landareal på "5 Agre i Øster Brydal" mot at hans gravsted ble godt vedlikeholdt. Det var også et krav at gravstedet skulle ligge urørt både over og under jorden så lenge noen av hans etterkommere fortsatt var i live, og de lever fortsatt." (Sander & Ulltang)

" Jørgen Nielsen Muus blev Borgmester her 11. Oktober 1665 efter siden 19. Oktbr. 1661 at have været Købmand og Byfoged her. Han var Søn af Sorenskriver paa Hedemarken i Norge Niels Rasmussen Muus og Marie Dideriksdatter Nøff, men Familien Muus stammede vist fra Sjælland, skønt en Hans Laursen Muus nævnes som Kirkeværge i Hjøring 1610 og en Niels Laursen Muus som Kirkeværge her 1674, ligesom der ogsaa i det 17. Aarhundrede fandtes Personer af Navnet Muus i og ved Nibe samt i Skagen.
En Søster til Borgmesteren var vist den Anne Nielsdatter Muus af norsk Slægt, der var gift med Brygger Jakob Riis i København, hvis Søn, Niels Jakobsen, Præst i Kerteminde, antog Navnet Muus efter Morfaderen og blev Stamfader til den bekendte Købmandsslægt Muus fra Assens.
Som Byfoged var Jørgen Muus Medunderskriver af Suverænitetsakten 10. Januar 1661. 28. Juli 1663 udbød Jørgen Muus til Byens Borgere sit Købmandsgods, da han fra denne Dag ikke vilde drive Handel længer. 1665 var han Værge for St. Katrine Kirke og havde da laant noget Tømmer af den, hvilket den anden Kirkeværge, Raadmand Mads Christensen, ikke vilde samtykke i, "som dog er latterligt", og "hvorom den uhørlige Alarm blev gjort". Han leverede saa det laante tilbage (se iøvrigt under Kirken). Jørgen Muus døde som en ung Mand i Efteraaret 1668 (Skifteregnskab 22. Oktober) og blev begravet i en muret Begravelse i St. Katrine Kirkes Korgulv." (Klitgaard, S. 250 f. -omtalt mange andre steder i bogen).


Indvandring:
Førte barn f. i Danmark 1660.

Beskæftigelse:
Carl Klitgaard, Hjørring Bys Historie indtil det 19. Aarhundrede, S.250-52. Nævnt 19 Oct 1661. Afstod købmandshandel 28 Jul 1763.

Beskæftigelse:
"Jørgen Nielsen Muus blev Byfoged 19. Oktober 1661 efter sin ovennævnte Svigerfader [Jesper Christensen], men afgik allerede 1665 fra Embedet, da han blev
Borgmester her

Beskæftigelse:
Carl Klitgaard, Hjørring Bys Historie indtil det 19. Aarhundrede, S.250-52. Nævnt 11 Oct 1665.

Jørgen blev gift med Tove Jespersdatter i 1660. Tove (datter af Jesper Christensen og Maren Nielsdatter) blev født i 1633 i Hjørring, Vennebjerg, Hjørring; døde i 1703 i Skagen, Horns, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Enke efter få års ægteskab. Gift 2: bef Nov 1649 med Laurits Eilertsen, Hedmark. Angi. ingen børn i ægteskabet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Spliid. Hans døde før nov. 1649. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: c. 1642, Stange i Hedmark, med gårdmand i Vang og sorenskriverfuldmægtig Peder Olufsen (c. 1610 - c. 1660). Barn i ægteskabet:
Niels Pedersen Muus (bap 23 Dec 1642, Vang - begr 17 Feb 1737, Snåsa, Nord-Trøndelag; sognepræst i Snåsa),
Kirsten Pedersdatter Muus (c. 1643, Vang, Hedmark - 1723, Selbekken, Lensvik, Agdenes, Sør-Trøndelag),
Christian Pedersen Muus (f. c. 1656),
Hans Pedersen Muus (f. c. 1658).

Gift 2: med (Ukendt gårdmand i Stange). Efter dennes død flyttede Bente Nielsdatter til sønnen Niels Pedersen..

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1655, Ringsaker, Hedemarken, Norge; Fæstegårdmand
• Beskæftigelse: ml. 12 dec. 1668 og nov. 1670, Tune og Aabygge, Østfold, Norge; Sorenskriver

Notater:

Gift 1: c. 1649 med Siri Olsdatter (d. 1656, Bolstad-eie, Ringsaker, Hedmark).
Gift 2: c. 1659 med Barbara Jørgensdatter.
Ang. ingen børn i de to ægteskaber.

Levned:
Første ægtefælle (c. 1649), Siri Olsdatter var datter af Sognepræst Ole Thommessen (d. 1635), af Lille Bolstad Gård i Ringsaker. Bosat på Lille Bolstad, hvis drift han overtog 1655 efter svigermoderen: (1655 gardebøxel Ringsaker): "Stedde och feste Rasmus Nielsen en gaard kaldis Boelstad Kong. Ma. grund schylder 3 huder, som hans Vermoder Marte for hannem goeduilligen oploed, och for dis Ringheds schyld bøgte hannem dit for Penge 30 Rixd." "Steder og fester Rasmus Nilsen en gård kallet Boelstad, kongelig majestets grund, skylder 3 huder, som hans svigermor Marte for ham godvillig opplot, og for dens ringhets skyld bygde ham dit for penger 30 riksdaler." Rasmus Nilsen har altså overtatt bygselen på krongodset Boelstad, skylder 3 huder, etter sin svigermor Marte som godvillig, og fordi gården var forringet, lot ham overta bygselen etter henne for 30 riksdaler".

Beskæftigelse:
Med i gårdens drift fra ægteskabet c. 1649.

Beskæftigelse:
i Tune, Aabygge og Hvaløyene. Døde i embedet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Indvandring: før 1660, Danmark

Notater:

Gift med brygger Jacob Riis, København.
Barn i ægteskabet: Niels Jacobsen Muus (1660 - 1724, sognepræst, biografi i DBL).


Indvandring:
Sammen med broderen Jørgen, som fik sit første barn i Danmark 1660

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Oslo, Akershus, Norge

Notater:

Gift med (Ukendt). Barn: Peder Enevoldsen Muus (1660 - Dec 1721, Oslo).

Bopæl:
Flyttet til Christiania som ung.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Stange, Hedmark, Norge; Gårdmand; Adresse:
  Harstad ødegard (Muusstuen)

Notater:

Gift med (Ukendt). Børn:
Tille Christophersen Muus (1668 - 1737, gift med Margrethe Pedersdatter, gårdejer af Trosvig 1720 - 1723),
Niels Christophersen Muus (1674 - 1737, gårdmand, Muusstuen efter faderen; gift med Anne Olsdatter),
Bente Christophersdatter Muus (1680 - 1752, Gift med Erik Eriksen Opsal),
Kari Christophersdatter Muus.

Begravet:
Begrafed Christoffer Muus 84 aar gammel

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Stange, Hedmark, Norge; Gårdejer; Adresse:
  Huseby Gård

Notater:

Gift med (Ukendt). Barn: Jørgen Jensen (Muus) Huseby (1672 - 1742).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kunstmaler
• Beskæftigelse: 1687, Stord, Hordaland, Norge; Sognepræst

Notater:

Gift med enke Maren Skaktavl (d. c. 1688, Stord; datter af lagmand i Oppland, Torben Torbensen, gift 1: med Mogens Hansen Handingsmann, 11 børn i 1. ægteskab). Barn i 2. ægteskab:
Marie Benedicte Muus (gift med faderens efterfølger, Jonas Olsen Haug),
(Ukendt søn).

Levned:
Didrik Nielssøn Muus (født 7. februar 1633 i Hedmark, død 7. februar 1706 på Stord) var en norsk prest som var mest kjent for sine kobberstikk og arbeider med treskjæring som ble brukt til å dekorere kirkene.
Han var sønn av Marichen Didriksdatter Nøff og en Niels Muus (1595–1663).[6] Faren var sorenskriver. Som 18-åring reiste han til Roskilde der farens søster var gift med biskop Enevold Randulf (1597–1666) som forøvrig var far til den senere biskop i Bjørgvin bispedømme, han Niels Randulf (1630–1711). Her i Roskilde studerte Didrik under navnet Theodoricus Nicolai Muus,[7] og fikk utgitt Emblemata qvædam amatoria til bryllupet mellom søskenbarnet Bente Randulf (1629–1699) og Peter Svane/Schvendius (1622–1652),[8] rikt illustrert med Didriks egne kobberstikk. Men Schvendi døde etter ett år.[9]
Fra 1653 studerte han teologi ved Københavns Universitet. Hans mest kjente verk er bryllupsboken Cestius Sapphicus fra 1661, der han har bidratt med trettien kobberstikk. Noen år senere giftet han seg med Maren Skaktavl, datter av Torbern Torbernssøn Skaktavl (1594–1635) av den norske adelsslekten Skaktavl, og enke etter Mogens Handigmann. Didrik hadde da blitt avsatt som kapellan grunnet leiermål med Maren. De forflyttet seg til Bergen der søskenbarnet Niels Randulf var biskop, og i 1686 fikk han jobben som sogneprest i Stord. Datteren Bente Marie ble gift med hans etterfølger Jonas Olsen Haus/Haugs. (Wikipedia)

Muligvis yderligere barn uden for ægteskab: "Det sies også at Diederich hadde et barn utenfor ekteskap med datteren til sognepresten i Biri kirke. Dette leiermålet skal ha skjedd mens Diederich malte et portrettet av sognepresten og hans hustru. Dermed falt den godeste Diederich i stor unåde, noe som forsinket hans prestekarriere ganske betraktelig." (Løkken)

Beskæftigelse:
Kunstmaler og kobberstikker.

Beskæftigelse:
Student 1653, Roskilde 1653, 1661 kapellan i Ringsaker Kirke, 1687 sognepræst på Stord i 1687.

Notater:

Trolovet 1660 med lagtingsskriver Morten Petersen, faderens medhjælper. Barn: Enevold Mortensen.
Uægte barn, Agnete, 1670, Aker, med bogholder i Eidsvold verk Peter Petersen.

Notater:

Gift 10 Dec 1662, Aker, med Jeremias Willumsen fra Hønefoss (d. 1680). Børn i ægeskabet:
Niels, Jørgen, Willum, Margrethe, Marie.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1661, Køge, Ramsø, Roskilde; Sognepræst
• Beskæftigelse: 1665, Bergen, Hordaland, Norge; Biskop
• Titel: 1675; Dr.theol.

Notater:

Gift 2: 15 Dec 1680 med Dorothea Cathrine Wandal (14 Nov 1660 - 12 Jan 1708). Børn i ægteskabet:
Johan Nielsen Randulf (1681, Bergen - 1735, Oslo),
Mette Dorothea Randul (1685 - 1729, Bergen),
Anna Cathrine Benedicte Randulf (1689 - 1759).

Fødsel:
Wiberg: 1629 eller 1630

Levned:
5/3 1665 [Kjøge 7/6 61, o. 19/6; tillige Ølsemagle-L. 22/4 63 ] Mag. Niels Enevoldsen Randulf af Roesk. Dk., f. 20/8 29 el. 30; St. Roesk. 48; udenlands i 7 Aar; Mag. 57; Pr. 62; 1 ~ 10/11 61 Mette Pedersdtr., † 79; F. P. Pedersen, Bgmstr. i Kbh.; 2 S., 4 D.; 2 ~ 80 Dorothea Cathrine Hansdtr. Wandal, † 08; F. Biskop, Dr. th. H. Hansen W. i Kbh.; M. Anna Cathrine Pedersdtr. Winstrup (F. kgl. Confessionarius); 1 S., 4 D.; see S. J. Lintrup, kgl. Confessionarius; F. A. With t. Slag. St. Peters K.; L. C. Leeh i Kolding; (N. J. Hertzberg t. Vibg. Graabr. K.; P. J. Werløs i Maribo-H.); [Biskop over Bergens Stift 1665; Dr. th. 95; † som Jubellærer 14/5 1711; (alle Præster i Stiftet vare ordinerede af ham); fortræffelig og from; mistede 1702 det Meste af sin Formue ved en Brand i Bergen under hans Fraværelse paa Visitats; G. 1, 359 ff.].
KUM I, s. 210 (»Nicolaus Envaldi«). (Wiberg)
"Randulf, Niels, 1630-1711, Biskop, født i Roskilde 19. (20.?) Avg. 1630, Søn af ovennævnte Præst Enevold R., deponerede fra sin Fødeby 1648, drog efter sin Attestats udenlands og var borte i 7 Aar. Han blev immatrikuleret i Leiden 1651 og i Orleans 1653. 1657 blev han Magister, 1661 Sognepræst i Kjøge og som saadan Provst i Ramsø Herred. 1665 blev han forflyttet til Helliggejstes Kirke i Kjøbenhavn. S. A. blev Bergens Bispestol ledig, og Kongen kaldte hans Fader til samme, men denne undskyldte sig paa Grund af sin Alder og bad om den samme Naade for Sønnen, som fik Embedet. 1675 blev han Dr. theol., 1685 prædikede han i Bergen for Christian V og fik lagt Kongetienden af Indre Sogn til sit Embede, hvori han virkede med stor Nidkjærhed og Dygtighed. Ung, som han var, krævedes der Visdom for at staa i de Vanskeligheder, som mødte ham i denne Overgangstid. Der ses imidlertid kke andet, end at han i de mange og ofte ubehagelige Stridigheder vidste at opretholde sin Myndighed og bevare sin Sagtmodighed, og under alt dette var han altid ivrig til at fremme, hvad der kunde tjene til Menighedernes Vel. Han var en af de i videnskabelig Henseende bedst udrustede blandt den norske Kirkes Biskopper, men den praktiske Interesse har dog været overvejende hos ham. Dette ses af Forhandlingerne ved det Provstemøde, han holdt 1668, og af de 5 interessante Visitatsberetninger fra Begyndelsen af hans Episkopat. Han indrettede en Kopibog, hvori saa vel hans Breve til Præsterne som, hvad disse skrev til Biskoppen, ere opbevarede, og det er en Lykke, at denne Bog reddedes under den store Brand 1702, der borttog hans Samlinger til Stiftets Præstehistorie efter Reformationen med hans Bibliothek og mange andre Skatte. Han har aabenbart været anlagt paa det historiske, og hans mange og vidtløftige Breve ere velskrevne og indholdsrige. Imidlertid har han kun efterladt et Par Ligprædikener som Frugter af sine Kundskaber i Litteraturen. Disse, som efter Tidens Smag ere store Bøger med vidtløftige dogmatiske Udviklinger, vise os en ægte Discipel af Jesper Brochmand med hele den gamle Orthodoxis Styrke og Svagheder.
Alt, hvad vi have fra Biskop R., viser os ham som en kraftig, energisk Personlighed, der ikke lod sig kue af Ulykken, fra hvad Kant den end mødte ham. Med Smerte maatte han se den megen Fattigdom hos Præster og Menigheder, der vel for en Del var grundet i de store Skatter, der følge med Krigstiderne. Har Biskoppen været bedre stillet, saa har dog ogsaa han lidt betydelige Tab, da Ildebranden 19. Maj 1702 berøvede ham hans Bispegaard med al hans Ejendom. Skjønt 72 Aar gammel havde han endnu Kræfter til at rejse til Kjøbenhavn og skaffe Hjælp hos Kongen til Gjenopbyggelsen af Domkirken, Korskirken, Latinskolen og Hospitalet, hvilke samtlige Bygninger snart igjen stode frem af sin Aske. Medens Bispegaarden laa i Ruiner, kunde han glæde sig i den dejlige Have, i hvilken han havde opelsket mange udenlandske Træer. Han døde 14. Maj 1711. Gift 1. (10. Nov. 1661) med Mette Pedersdatter (f. 15. Dec. 1643 d. 9. Avg. 1679), Datter af Borgmesteri Kjøbenhavn Peder Pedersen (XII, 634); 2. (15. Dec. 1680) med Dorothea Cathrine Wandal (f. 1660, døbt 14. Nov., d. 1708), Datter af Biskop Hans W. (f. 1624 d. 1675) og Anne Cathrine Pedersdatter (f. 1636 d. 25. Avg. 1678).
(Theol. Tidsskr., udg. af Johnson og Caspari, N. R. VII, 93 ff. Pontoppidan, Annales eccles. Dan. IV, 239. Lampe, Bergens Stifts Biskoper og Præster I, 11 ff. Luth. Ugeskr. 1879, H, 89 ff. Giessing, Jubel-Lærere I, 370. A. W Heffermehl, Geistlige Møder i Norge (1890) S. 102 ff.)
D. Thrap." (Dansk biografisk Leksikon)

Titel:
DBL: 1675. Wiberg: 1695.

Niels blev gift med Mette Pedersdatter den 10 nov. 1661. Mette (datter af Peder Pedersen og Margrethe Clausdatter) blev født i 1643; døde i 1679. [Gruppeskema] [Familietavle]