Claus Podebusk, til Vosborg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Sæby, Voldborg, Roskilde; Adresse:
  Egholm Herregård

Notater:

Levned:
"til Vosborg, nævnes 1431, fik 1435 Egholm overdraget af sin fætter hr. Henning, solgte 1443 godset Vilmnitz på Rygen og beseglede da hans svigerfader hr. Evert Moltke, solgte samme år Bolbroholtgaard (Holmans H.) til hr. Claus Rønnow og 1461 Brødbæk (Hjerm H.) til sin kjære "Oem" hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, solgte 1468 gods til sin svigersøn Erasmus Steenwege, levede 1474, men var død 20. april 1477." (Holbek & Brun)

Bopæl:
... "Henning Podebusk. Han afstod gården i 1435 til Claus Podebusk, der var søn af ovennævnte Predbjørn, men der har muligvis været tale om en part af gården, da også Hans Grubendal skriver sig til Egholm i 1436. Han var formentlig gift med Predbjørn Podebusks datter Gisele Podebusk." (Danske Herregårde

Claus blev gift med Jytte Conradsdatter Moltke før 1443. Jytte (datter af Conrad Moltke, til Redebas) døde efter 1483. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1484; Ridder
• Beskæftigelse: 1494; Lensmand
• Beskæftigelse: 1502; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Podebusk, Predbjørn, –1541, til Vosborg, Rigsraad, var Søn af Hr. Claus P. til Vosborg og Fru Jytte Moltke og maa være født omtr. 1460. Efter sin Fader arvede han Vosborg i Jylland og Kjørup i Fyn (Skam Herred); ved sit første Giftermaal, med Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, Datter af den bekjendte Rigshofmester Erik Ottesen R., kom han i Besiddelse af Bidstrup i Jylland (Middelsom Herred) og forskjellige Pantelen. Efter sin første Hustrus Død ægtede han, omtr. 1512, en rig Enke, Fru Anne Mouridsdatter Gyldenstjerne, der som eneste Datter af den rige Rigsraad Mourids Nielsen G. (VI, 392) havde arvet Aagaard i Vendsyssel med stort Godstilliggende og Bregentved i Sjælland, og som efter sin første Mand, den rige Oluf Stigsen Krognos til Bollerup i Skaane (IX, 526), var kommen i Besiddelse af Karsholm i Skaane. Alle disse Ejendomme kom P. P. i Besiddelse af og blev saaledes en af de rigeste Mænd i Landet, maaske heri alene overgaaet af Hr. Mogens Gjøe.
Under alle disse Forhold viste P. P. sig som en raa, voldsom og egenraadig Mand, der lige fra sin første Færd havde en Mængde Ejendomstrætter med sine egne eller sine 2 Hustruers Slægtninger. Som Katholik af den gamle Skole oprettede han talrige Sjælemesser rundt omkring for sig og sine Hustruer; men samtidig hermed var han overordentlig gridsk efter Gods, selv om denne Gridskhed gik ud over Kirken. I Besiddelse af Hr. Niels Bugges gamle Ejendom Vosborg benyttede han sig med stor Dygtighed af det gamle Arkiv paa Vosborg og søgte aabenbart efterhaanden at komme i Besiddelse af sin «Oldefader» Niels Bugges store Ejendomme. Saaledes søgte han 2 Gange i sit Liv, 1502 og 1536, at komme i Besiddelse af Hald, som allerede Dronning Margrethe havde Skjødet til Viborg Bispestol, begge Gange dog uden Resultat.
At P. P. i Følge den stærkt fremskudte sociale Stilling, som han indtog, ogsaa maatte komme til at tage Del i Rigets Anliggender, følger af hele Tidens Forhold. 1487 forekommer han allerede som Ridder i Prins Christian II’s Hyldingsbrev i Lund; men den Voldsomhed og Trods, ogsaa over for Kongens Domme, som han i disse Aar viste i en Arvetrætte om Ringe Mølle i Fyn, synes en Tid lang at have hindret hans Forfremmelse. 1494 nævnes han som Lensmand paa Skjoldenæs, og nogle Aar senere (inden 1499) blev han Lensmand paa Riberhus, en Stilling, som han beklædte lige til 1536. I offentlige Sager forekommer han for øvrigt næppe, før han 8. Nov. 1502 som Rigsraad deltog i Dommen over Poul Laxmand. I de følgende Aar deltog han som Rigsraad i Fejden mod Sverige og i forskjellige Underhandlinger. At en Mand med hans Karakter ikke kunde finde sig i en stærkere Kongemagt, følger af sig selv. Det er derfor betegnende, at han strax efter Kong Hans’ Død 1513 var blandt de jyske Rigsraader, der søgte at hindre, at Kong Christian II strax overtog Regeringen, inden en fornyet Hyl-ding havde fundet Sted, og at han allerede den Gang i al Hemmelighed skal have arbejdet paa at sætte Hertug Frederik paa Tronen. Men for øvrigt er der ikke Spor til fjendligt Sindelag fra Christian II’s Side mod Hr. P. Han vedblev at have Riberhus som Afgiftsien, og da han havde forstrakt Kongen med større Laan, fik han ogsaa Pant heri. Alligevel var Hr. P. en virksom Deltager i det jyske Raads Opstand mod Kongen 1522 og 1523 og havde en Tid lang Oprørspartiet samlet hos sig paa Riberhus, hvorpaa han i Marts 1523 deltog i Frederik I’s Hylding paa Viborg Ting. Han belønnedes med Forleningen af Han Herred i Jylland paa sin og Hustrus Levetid; heri fik han kort efter Pant, ligesom han tidligere efter sin Svigerfader Erik Ottesen havde Rinds Herred og Øster Velling Birk (ved Bidstrup) i Pant. 1529 fik han tillige Lys-gaard og Hids Herreder i Pant, uafløst paa Livstid. Han deltog i Frederik I’s Tid som Rigsraad i de forskjellige Møder og Forhandlinger, men synes ikke at have indtaget nogen fremtrædende Stilling ud over, hvad hans sociale Stilling medførte. Som Mand af den gamle Skole frygtede Hr. P. selvfølgelig mest af alt, at Christian II atter skulde komme paa Tronen. «Flyr Messer og Gudstjenester op igjen og Processioner, at den evige Gud vil frelse os fra den umilde Mand», skriver saaledes hans Hustru fra Bidstrup til sin Datter Pernille Krognos’ Mand, Rigsraad Anders Bille, da Toget til Norge mod Christian II forestod. Ogsaa paa Herredagen i Kjøbenhavn efter Frederik I’s Død viste Hr. P. sig som ivrig Katholik. Han deltog i alle Rigsraadets mest udprægede Skridt, beseglede Recessen af 3. Juli, selv det saakaldte «Enighedsbrev» af 13. Juli 1533, hvorved Biskopperne søgte at hindre et Kongevalg for Øjeblikket, og deltog i Dommen over Hans Tausen. – Under Grevens Fejde deltog Hr. P. i Møderne i Ry i Juni og Juli 1534, hvor de katholske Raader bleve nødte til at slutte sig til Hertug Christian (III), og deltog i dennes Hylding i Horsens i Avg. Under Bondefejderne kunde en Mand som Hr. P., der var vant til at sætte Bønderne i Blok og Jærn, ikke vente sig noget godt. Under Skaaningernes Rejsning under Søren Norby 1525 var det gaaet ud over hans Skaanske Ejendomme, nu gik det under Skipper Clements Fejde ud over hans Ejendomme i Vendsyssel og andensteds. Desuden faldt hans Datter Jyttes Mand, Rigsraad Niels Brock til Estrup m. m., mod Bønderne ved Svendstrup. – Hr. P.s Rolle var for øvrigt nu udspillet. En Mand af hans Tænkemaade kunde ikke bruges under de nye Forhold; han var desuden nu hen ved de 80 Aar. Allerede inden Marts 1536 havde han maattet afstaa Riberhus til Johan Rantzau mod at faa Tranekjær paa Langeland i Steden. De store Pantesummer, han havde laant Kronen, betragtedes som forbrudte. Ved Christian III’s Kroning i Avg. 1537 bar han dog som ældste Ridder Rigsæblet, og sin Stilling som Rigsraad beholdt han lige til sin Død, n. Dec. 1541. Som en rask og rørig gammel Mand deltog han i Rigsraadsforhandlingerne lige til det sidste.
Med sine 2 Hustruer havde han 6 Børn; men Døden havde ryddet stærkt op i hans Kreds. Kun den yngste Datter, Jytte, der efter Niels Brocks Død havde ægtet den forhenværende Biskop i Odense Knud Gyldenstjerne, overlevede ham i længere Tid. Fru Anne Mouridsdatter overlevede ham til 1545. (Brasch, Gl. Eiere af Bregentved. ; Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II. ; (A. Heise). (DBL, 1. Udg.)
"til Vosborg og Kørup, nævnes 1477, da han solgte Brødbæk til hr. Niels Eriksen (Gyldenstierne), var 1484 ridder, deltog 1487 i hyldingen i Lund, 1494 og 1496 lensmand på Skjoldenæs, fik 1497 Rinds Herred i pant og havde det til sin død, 1499-1536 lensmand på Riberhus, var 1502 rigsråd og en af dommerne over hr. Poul Laxmand, skrives 1503 til Bidstrup, arvede samme år pantelenet Øster Velling Birk efter sin svigerfar, tog 1513 vidne af Jerlev Herredsting, at Hammelmose var hr. Vendelboes rette arvegods, ejede 1516 Skjærumgaard. Var en af hovedmændene for oprøret mod kong Christiern II og har egenhændigt 1522 underskrevet hertug Frederiks kongevalg, fik 1523 livsbrev på Han Herred, 1523-25 lensmand på Lundenæs, beseglede 1524 forbundet mod lutheranismen, var 1525 sendebud til Lübeck, fik 1529 Lysgaard og Hinds herreder i pant, var i reformationstiden en af førerne i rigsrådets katolske parti, deltog dog 1534 i møderne i Ry og i Christiern III.s hylding i Horsens, 1536-41 lensmand på Tranekjær, bar rigsæblet ved kongens kroning 1537. Skifte efter ham holdtes 1548." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1494 På Skjoldenæs,1497 Rinds Herred, 1499 - 1536 Riberhus, 1523 - 1525 lLundenæs, 1536 - 1541 Tranekjær.

Begravet:
Ligsten afbildet, "Predbjørn Podebusk, rigsråd (†1541), med hustruerne Vibicke (Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz), (†1506) og Anna (Mouridsdatter Gyldenstjerne), (†1545).484 »An(n)o d(omi)ni md.. hic e(st) sepult(us) miles aurat(us) d(omi)n(us) prebiørn podebwsk cu(m) duab(us) uxo(ri)b(us) d(o-mi)na vibicke (e)t d(omi)na an(n)a q(uo)r(um) a(n)i(m)e viw(un)t« (I det Herrens år 15.. blev her begravet den gyldne ridder, hr. Predbjørn Podebusk med sine to hustruer, fru Vibeke og fru Anna. Deres sjæle lever. (Danmarks kirker)
Mindetavle ophængt i Sct. Hans kirke. Også mindesmærke ved datteren Jyttes Grav i Århus Domkirke.

Predbjørn blev gift med Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, til Vosborg og Kørup før 1491. Vibeke (datter af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller) blev født efter 1456; døde i 1506; blev begravet i 1506 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Predbjørn blev gift med Anne Mouridsdatter Gyldenstierne, til Aagaard, Bregentved og Stora Markie efter 9 dec. 1507. Anne blev født efter 1468 i Kettrup, Vester Han, Thisted; døde i 1545; blev begravet i 1545 i Ringsted, Ringsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Valdemar Podebusk
• Også kaldet: Waldemar Claussen Podebusk
• Også kaldet: Woldemar van Pudbuske
• Beskæftigelse: 1495, Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; Foged

Notater:

Gift 1: med Anne Sophie grevinde af Gleichen.
Gift 2: bef 1500 med Agathe von Everstein (Eberstein) (aft 1480 - 1533). Børn i ægteskabet: Hippolyta Putbus (d. aft 22 Oct 1569),
Jürgen von Putbus, Herre til Putbus (d. 29 Apr 1553).

Levned:
"Herre til Putbus, nævnes 1481, var 1495 landfoged på Rügen, levede 1521." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Landefoged, Rügen.

Ingeborg blev gift med Tønne Vernersen Parsberg, til Harrested og Ørtofte den 26 maj 1510. Tønne (søn af Hr. Verner Parsberg, til Stierberg og Anne Tønnesdatter Rønnow) døde den 23 nov. 1521; blev begravet den 13 jan. 1522. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Anne blev gift med Hr. Holger Gregersen Ulfstand, til Skabersø efter 27 mar. 1522. Holger (søn af Gregers Jepsen Ulfstand, til Torup og Toftholm og Else Torbensdatter Bille) blev født mellem 1488 og 1491; døde i 1542 i København; blev begravet i 1542 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Judit Podebusk

Notater:

Gift 1: aft 24 Apr 1523 med Niels Lavesen Brok af Estrup, til Estrup, Vemmetofte og Barsebæk (aft 1466 - 18 Dec 1534).
Børn i ægteskabet:
Lage Nielsen Brok af Estrup, til Estrup og Vemmetofte (aft 1523 - 4 Nov 1565, Halmstad, Sverige),
Margrethe Nielsdatter Brok af Estrup (aft 1523 - aft 9 Feb 1603),
Ide Nielsdatter Brok af Estrup (f. c. 1532).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Jytte blev gift med Knud Henriksen Gyldenstierne, til Aagaard før 1541. Knud (søn af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs og Karen Bentsdatter Bille) blev født før 1481; døde den 8 dec. 1561 i Vestervig, Refs, Thisted; blev begravet cirka 1561 i Århus, Hasle, Århus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1536; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1536; Lensmand
• Beskæftigelse: 1550; Rigsråd
• Titel: 1559; Ridder
• Beskæftigelse: ca. 1563, Blekinge, Sverige; Proviantmester

Notater:

Levned:
Parsberg, Verner, –1567, til Harrested, Rigsraad, Søn af fornævnte Tønne P. og hans 2. Hustru, var 1536 og 1538 Hofsinde og var alt 1536-37, som det synes, forlenet med Øvids Kloster. 1540 fik han Brev paa Ellinge Len, men har muligvis ikke tiltraadt det, thi 1541 sendtes han til Bleking som Lensmand paa Sølvitsborg; desuden havde han et Kannikedømme i Roskilde. 1548 ledsagede han Prins Frederik til Norge, ved 1550 blev han Rigsraad, og endelig modtog han ved Kroningen 1559 Ridderslaget. Foruden større Byggearbejder paa Sølvitsborg havde han i dette vigtige Grænselen 2 Opgaver af særlig Art; han skulde saa vidt muligt bekæmpe de talrige Landstrygere, som havde Tilhold i de øde, uvejsomme Skovstrækninger, der den Gang dannede Landegrænsen, og han skulde under de daværende spændte Forhold mellem de nordiske Riger holde et vaagent Øje med, hvad der gik for sig paa den anden Side Grænsen. I begge Henseender synes han at have gjort Fyldest; særlig havde han stadig sine Spejdere inde i Sverige og stod i den Anledning i hyppig Forbindelse med Regeringen i Kjøbenhavn. Da Krigen udbrød, blev han strax selv tredje beskikket til Proviantmester for Bleking; Svenskerne faldt alt 1563 ind i denne Provins, og forgjæves søgte V. P. at tvinge dem bort ved selv at gjøre et mindre Indfald over den svenske Grænse. Først efter at de havde skjændet og brændt paa det grusomste, droge de bort. Det følgende Aar faldt den svenske Hær atter hærgende ind i Landet og indtog Sølvitsborg, dog rigtignok først efter at V. P. havde afbrændt Slottet og med Besætningen trukket sig bort. 1565 blev han sammen med Hr. Lave Brahe beordret til som Kommissær at ledsage Feltøversten Hr. Otte Krumpen, formodentlig for at denne kunde drage Nytte af deres nøje Kjendskab til Grænseegnene, men denne hans Deltagelse i den egentlige Krig blev kun af kort Varighed. Sygelighed har sikkert nødt ham til at søge hjem, thi han døde alt 21. Jan. 1567 paa sin Fædrenegaard Harrested. – Hans Hustru, Anne Manderupsdatter Holck, der havde skjænket ham en talrig Børneflok, overlevede ham til 26. Maj 1591. Hun havde fra 1576 til sin Død Hørby Len i Froste Herred. (Thiset)." (DBL, 1. Udg)
"til Herrested og Sandbygaard i Tybjerg H. (før 1561), 1511: imm. 1528 i Rostork, 1536-38 hofsinde, samtidig vistnok forlenet med Øvids kloster, fik 1540 brev på Elling len, dog næppe tiltrådt, 1541 lensmand på Sølvitsborg, ledsagede 1548 Prins Frederik til Norge, omkring 1557 rigsråd, fik 1559 ridderslaget, 1563 Proviantmester i Bleking, måtte 1564 overlade svenskerne Sølvitsborg, men afbrændte forinden slottet og trak sig tilbage med sin besætning." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1536 - 1537, Øvids Kloster, 1541 Sølvitsborg samt Kannikedømme i Roskilde.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Figursten over Verner Parsberg, død 21. Jan. 1567, og Hustru Anne Holck [død 1591]. Ægteparret er fremstillet i Relief (Fig. 11), han vaabenklædt, hun i Enkedragt, under tvedelt Bueslag med seksten Anevaaben. Forneden Indskrift med Versaler: »Her liger begrafvit erlige velbyrdige Mand Her Werner Parsberrig, Reder, til Harestet Gaar, som døde paa Harestet Aar 1567 den 21. Januarii, som var Tisdagen for S. Povels Dag, och hans kerre Husfru erlig oc velbyrdige Fru Anne Holck, Manderop Holkis Dater til Barredskov, som døde Aar □. Gud gifve denn(em) en gledelig Opsta(n)delse«. Gotlandsk Kalksten, 258 × 180 cm; laa tidligere i Gulvet foran Koret (Kaldsbog), nu opsat paa Taarnrummets Sydvæg." (Danmarks Kirker)

Verner blev gift med Anne Manderupsdatter Holck i 1541 i Vejle, Nørvang, Vejle. Anne (datter af Manderup Holck, til Barritskov og Anne Christoffersdatter Lykke) blev født efter 1511; døde den 26 maj 1591 i Sludstrup, Slagelse, Sorø; blev begravet i 1591 i Hyllinge, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet

Anne blev gift med Christopher Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs i 1543. Christopher (søn af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs og Karen Bentsdatter Bille) blev født efter 1481; døde den 19 feb. 1562 i Husby, Vends, Odense; blev begravet den 22 mar. 1562 i Husby, Vends, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1546; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1547; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Gundestrup (Kulla Gunnarstorp) i S. Asbo H., var 1546 Hofsinde, fulgte Prinsesse Anna 1548 til Sachsen, arvede Gaardstange Pant, 1547 —54 Lensmand paa Vrejlev Kloster, 1554—55 paa Krogen, 1555 paa Egebjerg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1547 - 1554 Vrejlev Kloster, 1554 - 1555 på Krogen, 1555 Egebjerg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Sidsel Andersdatter Bille. Sidsel (datter af Hr. Anders Bille, til Søholm) blev født efter 1509; døde den 12 feb. 1566 i Luggude, Skåne, Sverige; blev begravet den 24 mar. 1566 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1558; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1566; Lensmand
• Beskæftigelse: 1571; Admiral

Notater:

Levned:
"Til Aagaard, - gik i skole i Viborg, var i huset hos farbroderen Erik Podebusk, kammerdreng hos kong Christian III.; 1558-59 hofjunker, fik 1563 brev på Vitskøl, 1564 skibsløjtnant under Otte Rud, 1565 chef for skibet „Akhilles", såret 4. juni, deltog 26. juli samme år i slaget ved Øland, 1566-67 forlenet med St. Hans Kloster i Viborg, 1567-92 med Han herred, 1568-79 med Ulvskov (Kjær H.), 1569 chef på „Jomfruen", 1571 admiral over 8 skibe, fik samme år Vilsted sogn og Slet herred i pant (-1592), havde 1574-76 Aastrup, 1574—92 lensmand på Båhus, solgte 1587 til kongen alt sit gods i Båhus len: Lysegaard (Lyse sogn) og Hundebogaard i Askum, Lysekil o.s.v." (Holbek & Brun)

"Søn af nedennævnte Knud Henriksen G. (d. 1568), blev født 1. Jan. 1540 paa Gammel Estrup. Efter at have gaaet i Skole i Viborg og derefter en kort Tid at have været i Huset hos Erik Podebusk til Kjørup kom han til Hove som Kammerdreng hos Kong Christian III. 1563 fik han Vitskøl Kloster i Forlening og giftede sig s. A. med Lisbet Brahe, Søster til Tyge B.; Kongen gjorde deres Bryllup paa Kjøbenhavns Slot, men Ægteskabet blev kun af kort Varighed, thi Fru Lisbet døde alt 30. Okt. 1563 i første Barselseng. Under Krigen tjente H. G. med Hæder som Lieutenant hos Søhelten Otte Rud og blev saaret i Slaget 4. Juni 1565. Han havde derefter forskjellige mindre Forleninger: 1566-67 St. Hans Kloster i Viborg, 1567-92 Han Herred, 1568-79 Ulvskov i Kjær Herred, 1571-92 Vilstedgaard, og 1574 ombyttede han Vitskøl Kloster med Aastrup, som han beholdt til 1576; desuden fik han 1574 Baahus, hvor han døde 2. April 1592. Lige til sin Død benyttedes han af og til som Søofficer, og han førte bl. a. 1571 som Admiral en Eskadre, der krydsede under den norske Kyst efter Sørøvere. Efter at have siddet 11 Aar Enkemand havde han 27. Juni 1574 ægtet sin forrige Chefs Datter Mette Rud til Møgelkjær, som da var i Dronningens Jomfrukammer. Hun blev Moder til 4 Børn og døde 2. Maj 1596.
(Jens Nielsen, Ligpræd. ov. H. G.; Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 135 ff.; Thiset)" (Dansk Biografisk Leksikon, 1. udg.)

Beskæftigelse:
1566 - 1567 St. Hans Kloster i Viborg, 1567 - 1592 Han herred, 1568 - 1579 Ulvskov (Kjær H.), 1574 - 1592 lensmand Båhus.

Beskæftigelse:
1564 skibsløjtnant, 1565 søkaptajn.

Begravet:
Mindesmærke i Kettrup Kirke for Henril Gyldenstierne og de to ægtefæller.

Henrik blev gift med Lisbeth Ottesdatter Brahe i 1563 i Hof og Slot, København, København. Lisbeth (datter af Otte Brahe, til Knudstrup og Beate Clausdatter Bille, til Allinde) blev født den 10 sep. 1545 i Svalöv, Skåne, Sverige; døde den 30 okt. 1563 i Ranum, Slet, Aalborg; blev begravet den 14 nov. 1563 i Kettrup, Vester Han, Thisted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henrik blev gift med Mette Ottesdatter Rud den 27 jul. 1574 i København, Sokkelund, København. Mette (datter af Otte Knudsen Rud, til Møgelkær og Pernille Johansdatter Oxe) blev født cirka 1552 i Raarup, Bjerre, Vejle; døde den 2 maj 1596; blev begravet i 1596 i Kettrup, Vester Han, Thisted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karine blev gift med Hildebrand Gyldenstierne, til Tim i aug. 1559. Hildebrand (søn af Knud Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Ljungby og Sidsel Jensdatter Ulfstand, Ljungby og Bønned) blev født cirka 1535; døde den 30 nov. 1563; blev begravet cirka 1563 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karine blev gift med Axel Knudsen Gyldenstierne, til Ljungby, Tim, Bidstrup og Irup den 5 aug. 1571 i Sønderholm, Hornum, Aalborg. Axel (søn af Knud Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Ljungby og Sidsel Jensdatter Ulfstand, Ljungby og Bønned) blev født efter 1519 i Nykøbing Falster, Falsters Sønder, Maribo; døde den 13 jul. 1603 i Sandviken, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]