Agnes Lautwein

Notater:

Levned:
"Seine Gemahlin war Agnes, die „Levtbeinin" (Lautwein), eine Patriziertochter aus Regensburg. Sie hatten 6 Kinder: Dietrich (2), Hans (1), Friedrich (3) (Deutscher Ordens-Comthur), Elsbeth (Klosterfrau, 1347—1364 Äbtissin zu Obermünster), Anna (Äbtissin zu Pielenhofen 1370—1390) und Adelheid .”(Spitzner 17)

Agnes blev gift med Hr. Dietrich Parsberg skønnet 1317. Dietrich (søn af Heinrich Parsberg og Elisabeth von Wildenstein) døde cirka 1344. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: alten Hansen
• Også kaldet: Hans von Parsberg

Notater:

Levned:
"til Lupburg, som han havde i pant for 5000 Mrk. ungarsk.- med ham begynder den sikre stamrække." (Holbek & Brun)
"Am 17. Juni 1350 bekennt Hans von Parsberg, daß er mit „sein selbes leib einreiten solle ungemahnt in die Stadt Neumarkt an dem kommenden Willibaldstage in allen den Rechten als er dem Ritter Gottfried von Wolfstein gelobt hat." Hans war also dem Wolfsteiner Geld schuldig und konnte nicht zahlen. ... 1379 siegelt Hans von Parsberg, Vogt zu Hersbruck für Konrad Baumgartner, Bürger zu Hersbruck. 1384 klagt Hans der Parsberger gegen Stephan von Wolfstein. 1385 klagt Dietrich von Parsberg gegen das Kloster Waldsassen wegen des von seinem Vorfahren 1297 an dasselbe verkauften Schlosses Liebenstein und beansprucht Entschädigung wurde jedoch mit seiner Klage abgewiesen. 1388 sagte Hans von Parsberg, den die Herzöge von Bayern zu ihrem Pfleger der Feste Luppurg gemacht hatten, der Stadt Regensburg ab und fügte derselben im Bunde mit vielen Rittern großen Schaden zu, namentlich den Kaufleuten, denen sie auf allen Straßen ihre Habe wegnahmen. ... Am 18. November 1398 entscheidet der Landrichter zu Lengenfeld, Altmann Kemenater, einen Streit des Ulrich von Buchfeld mit Margaretha, der Witwe des Hans von Parsberg dahin, daß das Dorf Häcerkofen (Hackenhofen) mit Zehenten, Gericht und Scharwerk zur Feste Parsberg gehören soll. Von seiner Gemahlin Margaretha von Aichberg hatte Hans, der allgemein der „alte Hans" genannt wird, zwölf Kinder, sieben Söhne und fünf Töchter: F r i e d rich (4), W e r n e r (1), Ha n s (2), .Ch r i s t o p h (1), K o n r a d (4), G e o r g (1), H e i n r i c h (4), M a r g a r e t h e , P r a x e d i s , El s b e t h , A n n a und Veron i k a bzw. Osanna." (Spitzner 17f)


Død:
Holbek & Brun: 1408

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe von Eichberg. Margrethe blev født skønnet 1357. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Verner Parsberg
• Beskæftigelse: Nürnberg, Bayern, Tyskland; Høvedsmand
• Titel: Ridder
• Beskæftigelse: 1442, Nürnberg, Bayern, Tyskland; Byfoged

Notater:

Levned:
"fra 1442 Byfoged (Schultheiss) i Nürnberg, var 1430 Høvedsmand i Rigskontingentet under Kampene med Hussitterne, 1443 Høvedsmand i Nürnbergernes Fejde med Herrerne af Waldenfels - død 2 Nov. 1455. Til hans Minde er i Koret i St. Lorenz Kirke i Nürnberg ophængt et prægtigt, ottekantet Ligskjold med hans Vaaben, omkring hvilket læses hans Navn, Dødsaar og Datum." (Holbek & Brun)
Der zweite Sohn des „alten Hansen" war Wernher oder We r n e r (1). Er wurde mit seinem Bruder gegen Lupburg verteilt, das im Jahre 1395 von den Parsbergern erworben wurde. Er war Ritter und Hauptmann zu Nürnberg, seine Gemahlin eine Schenk von Reicheneck. Angeblich trieb Werner in seiner Jugend, wie andere seines Stammes, das Raubrittertum. 18 1420 finden wir Werner im Dienste des unruhigen Herzogs Ludwig von Ingolstadt. Im Kriege gegen die Markgrafen von Brandenburg stellte dieser Werner als Hauptmann zwischen Gunzenhausen .und Lautershausen auf. ...Unserem Werner scheint das Kämpfen Freude gemacht zu haben, finden wir ihn doch schon 1431 wieder als Hauptmann der Nürnberger Truppen im Kriege gegen die Hussiten. Wie er mit den Herzögen Ernst und Wilhelm nun übers Kreuz kam, ist schwer zu ermitteln. Jedenfalls wissen wir, daß er mit seinen Knechten in die Gefangenschaft der Herzöge kam und zwar durch Wilhelm Schellenberger, Pfleger zu Dietfurt. Bei seiner Entlassung 1433 schwörte er Urfehde. 1435 wurde er zu Riedenburg mit der Vogtei zu Joshofen belehnt. Im gleichen Jahre sehen wir ihn über einen Streit der Wolfsteiner mit den Hofern entscheiden. Am 21. Dezember desselben Jahres verpfändet Hans Kürner seinen halben Teil an der Feste Adelsburg an Werner von Parsberg und andere Ritter. Werners Ansprüche auf Rohrenfels werden von Kaiser Sigismund (1410—1437) zu Iglau 1436 als richtig erklärt. War Waffenruhe, so drängte es unseren Werner doch danach, seine Lanze scharf zu halten. Am Sonntag vor Pfingsten 1442 erscheint er auf dem Turnier zu Regensburg. ... Nun rückt Werner 1442 zum Reichsschultheiß von Nürnberg auf. ... Am 18. Februar 1447 unternahm er einen Kriegszug mit 168 Reisigen gegen die Besitzer der Feste Lichtenberg in Oberfranken, die Waldenfelser, die der Stadt Nürnberg feind geworden waren. Werner starb wahrscheinlich 1460, nachdem er 13 Jahre lang das Schultheißenamt zu Nürnberg inne gehabt hatte. Werner hatte 4 Söhne und 3 Töchter. Söhne waren: We r n e r (2), Hans (3), Fr i e dr i ch (5) und H e i n r i c h (5), letzterer war Domherr, Scholastikus und Senator zu Regensburg. (Spitzner)

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Schenk von Reicheneck. Margrethe og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Werner Parsberg
• Indvandring: Danmark
• Beskæftigelse: 1443; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1443; Rigsråd
• Titel: 1443; Ridder

Notater:

Levned:
"Parsberg, Verner, –1487, til «Stirberg», Rigsraad, var Søn af Verner P. og Margarethe Schenck v. Reicheneck og er sikkert født i Nürnberg, hvor hans Fader var Høvedsmand. Hans Farbroder Christoffer P., hvem Christoffer af Bajern drog med sig til Danmark, har utvivlsomt ført ham her til Landet, hvor han i Modsætning til Farbroderen tog blivende Ophold; han blev (før 1454) Ridder og Rigsraad, fik Holbæk Slot i Forlening, som han vistnok beholdt til sin Død, og tog sig her en Hustru, Anne Tønnesdatter Rønnow. Men han synes da ogsaa at have ydet sit nye Fædreland væsentlige Tjenester som en meget benyttet Diplomat. Han blev saaledes 1456 sendt til Køln, hvor han afsluttede en Forbundstraktat mellem Danmark og Frankrig; 1458 var han Medlem af det til Danzig affærdigede Gesandtskab, der skulde slutte Traktat med Kongen af Polen; 1466 ledsagede han Bisperne af Viborg og Lybek til Maastricht for at aftale en Handels- og Forbundstraktat med Hertugerne af Burgund, Bretagne og Normandiet, ligesom han besøgte sin Hjemstavn Nurnberg for at pleje nogle Forhandlinger ved Kejserhoffet. Atter 1467 og 1469 sendtes han sammen med de 2 nævnte Bisper til Nederlandene, bl. a. for at forhandle med Kongen af England, ligesom han ogsaa 1472, 1473 og 1476 tog Del i Møderne med de svenske i Kalmar. Endelig var han med i det Gesandtskab, som 1477 affærdigedes til Dresden for at fremføre Junker Hans’ Bejlen til Kurfyrstens Datter. Hvor meget han end saaledes færdedes udenrigs, synes han dog ikke at have forsømt Lejligheden til at gjøre sig fortrolig med de indre Forhold her i Danmark, thi alt 1473 fungerede han lejlighedsvis paa Sjællands Landsting som Landsdommer. V. P. døde 1487 og er Stamfader til de danske Parsberger. (Thiset)." (DBL, 1. Udg)
"til Stierberg, kom til sin Farbroder i Danmark, var 1443 Ridder og Høvedsmand paa Helbæk Slot, beseglede 1448 Christoffer af Bayerns Testamente, var 1454 paa Sjællandsfarers Landsting, 1456 udsendt til Köln, hvor han afsluttede en Forbundstraktat mellem Danmark og Frankrig ("miles et capitaneus castrorum et patrie Holbekensis et Styrburgensis Dacie et Alamannie etc. conciliarius"), nævnes 1457 som Hr. Verner af Holbæk, 1458 Medlem af et til Danzig affærdiget Gesandtskab, 1459 (paa Holbæk) Fredsforhandler i Lübeck, 1460 Vidne for et af Kong Christiern udstedt Brev, medbeseglede 1463 et af Fru Karine Nielsdatter af Woldorp udstedt Skøde (Segl), 1466 i Kongens Raad (af Holbæk), Sendebud i Maastricht og ved Kejserhoffet, 1467 og 1469 udsendt til Nederlandene, tog 1472, 1473 og 1476 Del i Møderne i Kalmar, var 1473 Høvedsmand paa Holbæk og sad i Landsdommers Sted paa Sjællandsfars Landsting, 1475 paa Københavns Retterting, 1477 Sendebud i Dresden, 1478 nærværende paa Køge Raadhus, 1482 i Forsamlingen af Rigstander i Kalundborg, vistnok til sin Død 1484 Høvedsmand paa Holbæk." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1443 - 1484 Holbæk Slot.

Død:
DBL skriver 1487.

Begravet:
Ligsten afbildet (siden 1919 i Holbæk Museum).

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Tønnesdatter Rønnow. Anne (datter af Tønne Rønnow og Margrethe Henriksdatter Siggem) døde i 1474; blev begravet i 1474 i Holbæk, Merløse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]