Kirsten Marie Nielsen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1913, Hjørring, Vennebjerg, Hjørring; Adresse:
  Østergade 10
• Bopæl: 1925, Hjørring, Vennebjerg, Hjørring; Adresse:
  Østergade 10

Notater:

Gift 2: 28 Oct 1926, Hjørring (Borgerligt viet) med enkemand, Particulier [tidl. direktør] Anders Jørgen Jørgensen (f. 25 Oct 1862 Sønder Harritslev - 24 .1928, Hjørring). Bruden boede Østergade 10, Gommen Østergade 13; fælles bopæl efter vielsen: Østergade 10.


Fødsel:
Datter af husmand Anders Nielsen (27 Jul 1826, Børglum - 1907) og Johanne Kirstine Nielsdatter (21 Dec 1835, Stenum - 1902).

Fremstillet 2 Sep 1860 i Børglum kirke.

Levned:
Fødselsdagsartikel i Vendsyssel Tidende: Kan huske, da Tyskerne kom til Børglum i . Fru Marie Heilesen, Hjørring, forhen Tornby, fylder 95 Aar - og fortæller Erindringer fra sit lange Liv. Lørdag den 25. Juni fylder Fru Marie Heilesen, Østergade 10, Hjøring, 95 Aar.
Fru Heilesen er født i Børglum Sogn, og et Par Aar efter sit Giftermaal i 1882 med C. Heilesen - som døde i 1925 - flyttede hun ind paa Dalgaard i Tornby. Her oplevede hun en Række lykkelige Aar, altid fuldt optaget af Arbejde, indtil de i 1913 afhændede Gaarden til Sønnen, Folketingsmand Marius Heilesen, og bosatte sig i Hjøring.
Med sine rige Evner kom hun paa et ret tidligt Tidspunkt til at deltage i Sognets offentlige Liv, var bl. a. Medlem af Tornby Menighedsraad, Medlem af Værgeraadet samt af Kommunens Plejebørnstilsyn, ligesom, hun utrættelig deltog i Ædruelighedsarbejdet, og naar dette Arbejde saa hurtigt satte Frugt i Tornby og Vidstrup, saa maa Hjemmet i Dalgaard tilskrives en stor Del af Æren herfor. Paa Dalgaard levedes et smukt og lykkeligt Familieliv samtidig med at Dagens Arbejde blev udført med Dygtighed og Pligttroskab.
Trods den meget høje Alder kan Fru Heilesen endnu glæde sig over et fortrinligt Helbred og over at have sine Aandsevner i Behold. Hun har gennem sit lange Liv kun været syg og sengeliggende et Par Gange, og hun har den Tro, at hendes gode Helbred i høj Grad skyldes den Omstændighed, at hun efter Evne har bestræbt sig paa at leve Livet saa fornuftigt, som det har været muligt. Hun tager fremdeles sit Bad hver Morgen, og Vejret skal være meget slemt, for at hun giver Afkald paa sin daglige Spadseretur.

Glæderne i Flertal
„Jeg har ogsaa søgt at efterleve det Raad," siger hun, „som min Mand gav mig, - da vi som nygifte begyndte vort Arbejde paa Dalgaard, nemlig at jage de daglige Bekymringer paa Flugt og bevare et lyst Syn paa Livet. Dette kan undertiden være svært nok at praktisere, især naar Skyggerne faldt ud over Vor Vej. Saa kan alt let komme til at se mørkt og trist ud. Som det hænder de fleste, har ogsaa mit Liv været delt mellem Sorg og Glæde, men Glæderne har været langt de fleste. I min høje Alderdom kan jeg ikke takke nok for alt det, mine Sønner og deres nærmeste paarørende har været og stadig er for mig. De har altid æret deres Far og Mor, været glade for deres Barndomshjem, og derfor, er det ogsaa gaaet dem godt senere hen i Livet."
Naar man kommer op i Aarene, ligger det i Almindelighed til enhver at fordybe sig i Minderne om det, der hører Fortiden til, og saadan er det ogsaa gaaet Fru Heilesen. Hun er fremdeles i Stand til paa en levende Maade at fortælle om Begivenheder og Tildragelser fra sin Barndom og allertidligste Ungdom, hvis Enkeltheder hun evner at tidsfæste med stor Sikkerhed. Særlig bemærkelsesværdigt er det, at hun endnu kan forme og nedskrive sine Tanker i et let læseligt Sprog. Sidste Vinter har hun netop foretaget en Del Optegnelser, dels vedrørende sine Slægtsforhold paa fædrene- og mødrene Side, dels om, hvorledes Livet forhen formede sig i den gamle Landsby, hvoraf meget er af kulturhistorisk Værdi. Nedenfor følger enkelte Uddrag.
Hjemmet oprindelig Fæstegaard
„Far, der var født 1826, deltog i Treaarskrigen som grøn Jæger, Skriver hun. I Slaget ved Isted 25. Juli 1850 blev han saa alvorligt saaret i højre Arm, at han havde Mén af det hele sit Liv. En Broder, som gjorde Tjeneste ved Infanteriet, mistede Livet ved samme Lejlighed. Mit Hjem var oprindelig en Fæstegaard til Børglum Kloster og havde været beboet af Slægten siden Begyndelsen af det 18. Aarhundrede. Godsejer C. M. Rottbøll, der var blevet Ejer af Klosteret i Slutningen af 1830'erne, og som vistnok havde Vanskelighed ved at faa Arbejdet paa det omfattende Gods udført, tilbød sine Fæstere at købe Gaardene til Selveje, og en skønne Dag fulgtes min Far og en Mand, Jens Hei1esen, saa ad op paa Klosteret for at modtage Tilbudene, der for deres Vedkommende androg 2200 Rbdlr. for hver, hvorimod Byens øvrige Fæstere holdt sig forsigtigt tilbage, hvilket skal være blevet dem til Skade, idet Overdragelsessummerne senere vistnok blev sat noget i Vejret. Mit Hjem var paa ca. 40 Tdr. Land, og i min første Barndom udgjorde Koholdet 8 - 10 Stkr.
Den første Erindring, som staar særlig klart for mig, var Tyskernes Ankomst til Børglum 1864. Børglumboerne havde anbragt alle de bedste Heste i en afsidesbeliggende dal, for at Fjenden ikke skulde finde dem. Den Dag, Tyskerne ankom fulgte jeg med Bedstefar en Tur i Marken. Han trøstede mig med, at de sikkert ikke vilde gøre os Fortræd, fordi - som han sagde - du er for lille, og jeg er for gammel. Han var den Gang 76 Aar gammel.
Jeg mindes også, at Far sammen med fire andre Gaardmænd holdt en Avis, som han læste.højt for os naar Dagens Gerning var endt, og vi havde faaet Tællelyset tændt. "Naar Oplæsningen var til Ende, skulde et af os Børn bringe den hen til det næste hjem. Der var ingen daglig Postbud den Gang. En gammel Mand fra Vittrup, Axel hed han, bragte os nu og da et enkelt Brev og lønnedes hver Gang med en Bid Brød og en Dram. Han drak kun det halve af Snapsen, medens Resten af Brændevinen blev hældt i en Flaske, som han medbragte i Posttasken. Hvis han ikke var sulten, forsvandt Maden samme Vej."
Fru Heilesen meddeler derefter flere Træk fra sin Skolegang og om, hvorledes Undervisningen formede sig den Gang.

I Mejerilære
„Ja, saa var den lyse Barndomstid forbi, og jeg kom til at gaa til Konfirmationsforberedelse, som Jeg forresten regner til et af de skønneste Afsnit af mit Liv. Vi havde faaet en ny Præst, Malmstrøm, der havde stor Evne til at kunne interessere os. Som han kunde fortælle os om mange forskellige Ting, noget, som vi fik stor Nytte af i Fremtiden. Konfirmationsdagen kørte vi til Kirke, men der var ingen særlig Højtidelighed forbundet med Konfirmationen i Hjemmet.
Efter at have varet hjemme Resten af Vinteren, kom jeg i Tjeneste hos Mølleforpagter, Ditlev Nielsen, og to Aar senere, da jeg var fyldt 16 Aar; kom jeg til Aalstrup for at lære Mejeriet. Mine Forældre var godt nok imod det, da jeg var lille af Vækst og kun veje 84 Pund, men jeg vilde ikke lade mig overtale, jeg vilde lære noget nyttigt og blive dygtig, og jeg troede ogsaa, at jeg nok kunde magte Arbejdet. Det blev saa bestemt, at jeg bl. a. skulde malke 10 Køer 2 Gange daglig og deltage i Mejeriarbejdet, og selvfølgelig uden at oppebære nogen Løn. Men saa skete der det Uheld, at alle Gaardens Længer nedbrændte til Grunden. Det var den 30. November 1876. Ejeren, som ved Branden led et stort Tab, saa sig nødsaget til midlertidig at sælge ud af Besætningen, saa han kun havde 24 Køer tilbage. Paa Gaarden var der én Pige til, en Datter af Folketingsmand P. Christensen, Brønderslev; hun var 20 Aar, stor og stærk, og vi to Piger skulde vare ene om at malke Køerne og iøvrigt arbejde i Mejeriet, men vi tog begge fat med godt Humør, selv om vi ingen Løn fik. Vi stod op om Morgenen Kl. 4, tændte op under Grubekedlerne, for der skulde jo staa kogende Vand parat, naar vi var færdig med Malkningen. Som en Følge af Gaardbranden var Kreaturerne anbragt forskellige Steder, men efterhaanden nærmede Foraaret sig, saa de kunde komme paa Græs, Hele Sommeren var vi henvist til at malke ude, hvad Vejr der end var paa Sky. Vi havde det saakaldte Vandmejeri. I Mælkestuen stod store Cementbeholdere, indeholdende saa meget Vand, at det stod over den Højde, som Mælken havde i Spandene. Disse blev straks anbragt i Bassinerne. Dernæst vaskede vi os og skiftede Klæder, for det gjaldt jo om at være rene, naar vi skulde i Lag med Smørret og Osten. Indtagelsen af Morgenmaaltidet maatte ske i en Fart, for det var jo et stort og omfattende Arbejde, der ventede os. Vi to Piger skiftedes til at være i Mejeriet og Husholdningen, 14 Dage i Træk paa hvert Sted."
Saa følger en udførlig Beskrivelse af Mælkens Behandling, af Tilberedelsen af Smør og Ost og endelig af den omfattende og besværlige Rengøring, der fulgte efter. Skurerekvisitterne blev lavet af Taghalm, hentet i Laden, og da Spande og Bøtter udelukkende var lavet af Træ, var det et usædvanlig strengt Arbejde at gøre rent i Mejeriet.
"Trods min Ungdom holdt jeg godt ud, men værre var det med Grethe, den anden Pige, som trods sin kraftige Bygning led meget af Gigt i Arme og Hænder. Tidligt om Morgenen, naar vi stod op, var hun stundom i en frygtelig Pine, ligesom Fingrene nu og da kunde være ganske følelsesløse, men naar vi saa igen kom i Gang med Malkningen, gik det i Regelen bedre. For øvrigt blev der paa Gaarden intet som helst Hensyn taget til sligt, og det kunde jo i de Dage ikke falde nogen ind at søge Læge; men hun beklagede sig aldrig og holdt tappert ud Rasten af Tjenestetiden. Da Avlsbygningerne om Efteraaret var genopbygget, saa vi igen kunde faa Køerne i Stald under Malkningen, fik vi en stor Lettelse."
"Medens Grethe fik Plads paa Smidstrupgaard som Mejerske, forblev jeg endnu et Aar paa Aalstrup, hvor jeg lærte alt vedrørende Mejeribrug under Ledelse af Fruen paa Gaarden, som var meget dygtig. Hen paa Vinteren blev Jeg fæstet som Mejerske hos Lars Heilesen, Gaarestrup; men saa hændte der det sørgelige, at hans Kone døde, faa Dage efter, at hun havde bragt en lille Pige til Verden, og han kom derfor i stor Trang for en Husholderske. Lars's Bror i Vadsager, Simon Christian, der senere blev min Svigerfar, manglede samtidigt en Mejerske, og nu foreslog han, at jeg skulde tage til Vadsager som saadan, medens Lars maatte se at faa fat paa en ældre Pige, der kunde styre Huset og tage sig af Børnene og iøvrigt have Tilsyn med Mejeriet. Begge Brødrene kom saa kørende sammen til Aalstrup for at faa Sagen ordnet, og før der blev sendt Bud efter mig, havde de allerede talt med Hr. og Fru Andersen. Lars Heilesen spurgte først om min Alder, og jeg svarede: 18 Aar. "18 Aar,", gentog han. 2-3,Gange, og henvendt - til Andersen, sagde han: "Hvad synes du? Hvis Jens Olesens Kone døde (De havde en Gaard af lignende Størrelse som Lars Heilesens) turde du saa anbefale ham at fæste en saa ung Pige"? "Ja, nok hende, jeg og min Kone skal nok tage Ansvaret".
Jeg Flyttede til Gaarestrup den 15. Marts, hvor alt blev lagt i min Haand, baade som Husbestyrerinde og som Mejerske, og en Maaneds Tid efter kom Hr. og Fru Andersen ifølge Aftale kørende til Gaarestrup for at se, hvorledes Jeg klarede min ansvarsfulde Stilling. Det kom heldigvis til at gaa godt, selv Børnene var glade for mig. Der var to store Drenge, som gik i Skole, en Pige paa fem Aar og tillige den nyfødte, der dog døde et Aars tid efter. Lars Heilesen led af et svagt Helbred ag døde allerede 1881, 48 Aar gammel. Det saa jo trist.ud. De to Sønner var henholdsvis 16 og l4 Aar og Datteren kun 8.

Eget Hjem
I Februar 1882 holdt jeg Bryllup med C. Heilesen og flyttede til Vadsager, medens en Husbestyrerinde indtog min Plads i Gaarestrup, og min Mands yngre Bror, Søren Heilesen, overtog Gaarden som Bestyrer. I de følgende to Aar havde vi min Mands Fødehjem i Forpagtning, men Forholdene kommer til at forme sig saaledes, at vi besluttede at danne os et andet Hjem. Samtidigt med, at vi fik et større Jordareal overladt fra Vadsager, købte vi den saakaldte Søndre Neistgaard, hvis Bygninger blev nedbrudt paa nær Stuehuset. Købesummen udgjorde bl. a. en aarlig Afgiftsydelse til Ejerinden, Ane Neistgaard, hvilken kom til at strække sig over 24 Aar, idet hun først døde i sit 97. Aar. Vort Jordtilligende bestod foruden af et større Klitareal af ca. 80 Tdr. Ld. Agerjord, hvoraf en stor Del var meget forsømt, saa vi havde nok at slaas med. Nu begyndte vi Opførelsen af Dalgaard, hvortil vi efter vor Mening valgte det bekvemmeste Sted. Haandværkerlønninger var maalt med Nutidens - meget smaa, nemlig et Par Kroner for en Arbejdsdag, der strækker sig over 10-12 Timer, samt Kosten. Da Haandværkerne skulde have denne hos os," maatte vi tage dem til Vadsager.

Kampen mod Brændevinen
Men saa var der en Ting, som jeg i mit stille Sind havde grundet paa, og det var, om det ikke kunde lade sig gøre at faa Dalgaard bygget uden at skænke Brændevin for Folkene ved deres Maaltider, Denne gamle Skik raadede desværre endnu, at saafremt man havde Haandværksfolk, skulde Flasken paa Bordet, saa at enhver kunde faa det, han ønskede. For de faste Tjenestefolk gjaldt den Regel, at disse kun fik een Snaps til Maden, og drejede det sig om Arbejde i Marken, skulde der en lille Flaske Brændevin, med. Jeg har helt fra min Barndom haft den Opfattelse, at Spiritusnydelse er en af de største Ulykker, der findes. Vel var mit Hjem i Børglum By, Gud ske Lov, ædrueligt, idet Far drak kun lidt. I Byen var der ialt 16 Gaardmandsbrug, men jeg tør nok sige, at blandt disse var der kun én Selvejer foruden min Far, der var maadeholden, medens de øvrige, der var fæstere, drak umaadelig meget. Det var en daglig Begivenhed at træffe stærkt berusede Folk paa Gaden, som lavede ballade, saavel ude som hjemme, hvor Konen ofte maatte døje med at skaffe Føde til de mange Børn. Min Mand,der ikke selv drak, mente imidlertid ikke, at vi kunde undgaa at skænke Spiritus for Haandværkerne, og at der var ugørligt at faa dannet en Afholdsforening i Tornby, men min Svoger, Søren Heilesen, var ligesom jeg meget ivrig for denne Sag. Vi fulgtes op til lærer Jensen, Tornby sdr. Skole, og vi fik Beboerne sammenkaldt til Møde, hvor der stiftedes en Afholdsforening for Tornby Sogn. Nu var saa Spørgsmaalet, om vi kunde faa Haandværkerne til at bygge Gaarden. Jeg meddelte straks Tømrer Søren Dahl, Købsted, og Murermester Niels Isaksen, Vidstrup, at jeg var gaaet i Afholdsforeningen og saaledes var afskaaret fra at servere Brændevin, men jeg skulde nok sørge for, at de ellers fik en ordentlig Føde. De svarede ingenting, men jeg tror nok, de blev tilfredse, da de hver Dag fik Kaffe i stedet for Brændevin.
Omsider blev Byggearbejdet færdigt, saa vi kunde flytte ind. Skønt 80erne og 90erne var en nøjsom og fattig tid for Landbostanden, husker jeg endnu, hvor lykkelige vi var ved at bo paa Dalgaard og ved, Aar efter Aar at iagttage, hvorledes Plantagen og Læbælterne voksede til. Allerede i 1884 begyndte vi at plante rundt om Gaarden og at anlægge Have, men Aaret efter rasede der en forfærdelig Storm, der ødelagde alt; men min mand, der elskede at bygge og plante, begyndte ufortrødent forfra igen, og nu lykkedes det, og det er vist nok faa Steder i Vendsyssel, hvor man støder paa en smukkere Plantage end den, der omgiver Dalgaard.
P.Chr.

Bopæl:
1882-1884 Vadsager, 1884-1913 Dalgaard, Tornby.

Bopæl:
FT 1925, Østergade 10, Hjørring: Heilesen, Kirsten Marie, 25/6 1869, Børglum, E, Husmoder, Formue. Med Heilesen, Alfred Johannes (21/9 1891 Tornby, U, Logerende, Købmand), og en husassistent.

Begravet:
Gravsted afbildet (2012), Sammen med ægtefællen.

Kirsten blev gift med Chresten Christensen Heilesen, R. den 17 feb. 1882 i Børglum, Børglum, Hjørring. Chresten (søn af Simon Christian Christensen og Mariane Sørensdatter) blev født den 21 mar. 1857 i Tornby, Vennebjerg, Hjørring; blev døbt den 22 mar. 1857 i Tornby, Vennebjerg, Hjørring; døde den 12 maj 1925 i Sankt Catharina, Vennebjerg, Hjørring; blev begravet den 19 maj 1925 i Tornby, Vennebjerg, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Christian Vadsager Christensen
• Beskæftigelse: 1901, Skallerup, Vennebjerg, Hjørring; Tømrer; Adresse:
  Sønderup
• Bopæl: 1901, Skallerup, Vennebjerg, Hjørring; Adresse:
  Sønderup
• Navneændring: 18 okt. 1904
• Beskæftigelse: 1914, Vrå, Børglum, Hjørring; Arkitekt; Adresse:
  Østergade 17, Vraa Stationsby
• Nekrolog: 1948

Notater:

Fødsel:
Døbt: Christian Vadsager Christensen

Fremstillet: 15 Oct 1882 i Tornby kirke.

Levned:
Christian Vadsager, f. Christensen, 11.06.1881 i Vadsager, Tornby Sogn, søn af forpagter Christen Heilesen Christensen og Kirsten Marie f. Nielsen, Dalgaard, Købsted, Tornby. Navneændring til Heilesen 1904.
Han blev uddannet arkitekt og boede i Vrå. Formand for borger - og haandværkerforeningen 1914 - 18. Forstander for teknisk skole 1913, i bestyrelsen for Vrå bank. Arkitekt for statens jordlovsudvalg og bygningskonsulent for præstegaarde i Hjørring Amt 1922, ejendomsskyldvurderingsmand 1924. Formand for afholdsforeningen i Vrå gentagne gange.
C.V.H. døde i Vrå 4.12.1948. (Arkiv.dk, tillige to portrætbilleder)

Beskæftigelse:
FT 1901, Sønderup, Skallerup: Kristjan Vasager Heilesen (18820611). Hos Kresten Høien Jensen (36, Husfader Tømmermedster), og familie.
FT 1916, Vrå Stationsby, Vrå, Børglum, Hjørring (Skema 6): Christian Heilesen, 11-6-1882, Husfader, Tømmermester, (Indkomst) 1650, (Formue) 4900, (Skat) Stat 18,93 Kommune 66,00. Med ægtefælle Kirstine Heilesen (7/5 1891, Husmoder).

Bopæl:
Kristjan Vasager Heilesen, 18820611

Navneændring:
Fra Christian Vadsager Christensen, til Christian Vadsager Heilesen.

Beskæftigelse:
Ved vielsen 1914: Arkitekt i Vrå,.
FT 1930, Østergade 17, Vrå, Vrå, Børglum, Hjørring: Heilesen, CHRISTIAN Vadsager, 11/6-1882 Tornby, Husfader, Arkitekt, (Viet) 1913, (Børn, afdøde) 2,0. Med ægtefælle Heilesen, Kirstine (7/5 1891, Husmoder Taarup Viborg, Husmoder), børnene Heilesen, SIGNE Borrtits (21/7 1918 Vrå, Barn), Heilesen, Holger Borrtits (22/10 11919 Vrå, Barn), og en Husassistent


Nekrolog:
I lørdags døde Arkitekt C. V. Heilesen efter faa Ugers Sygdom, 66 Aar gammel. Heilesen var mere robust end de fleste, og kun hans nærmeste vidste, hvor alvorlig den Sygdom var, der for faa Uger siden kom til Udbrud. Han døde paa Centralsygehuset efter en svær Operation. Heilesen hørte til en kendt og anset slægt. Han var født paa Dalgaard i Tornby, der nu ejes af Broderen, Folketingsmand Marius Heilesen. Han uddannede sig til Arkitekt og blev straks som den dygtige og redelige Mand, han var, meget benyttet i Landsdelen. Her i Byen har han bygget talrige Huse, og ud over Nordjylland har hans Gerning sat sig dybe Spor. Ikke mindre end et lille Hundrede Mejerier har han bygget i de tre nordjyske Amter, men udover sin private Virksomhed blev hans Evner flittigt taget I Brug, baade af Stat, Amt og Kommune. Han har været Formand for Anlæget Lunden, haft Sæde i Menighedsraadet, var Vurderingsmand til Ejendomsskyld, havde ved sin Død Sæde i Bankraadet for A/S Vraa Bank, var i Bestyrelsen for Vraa-Em Bibliotek og Teknisk Skole, hvor han gennem et kvart Aarhundrede virkede som Lærer. Han var Næstformand i Storm- og Haglskadeforsikringen, var Kirkeministeriets Bygningskonsulent for Hjørring Amt og Arkitekt for Statens Jordlovsudvalg for Hjørring, Aalborg og Thisted Amter.
Det er en karakteristisk Skikkelse, der her er gaaet bort. Fra sit hjem arvede han rige Traditioner og forstod at give dem Plads i sit eget Sind. Han var i Ordets egentligste Forstand en folkelig Mand, der levede med sit Folk, og vidste at hente Kræfter ved de Kilder, der alene bærer et Folk oppe. Samvittighedsfuld var han i sit Arbejde og overfor Mennesker, han mødte, og der ligger vel Forklaringen paa den Agtelse og Tillid, han nød. Han og hans Hustru, der stammer fra Viborgegnen, fik Lykke til et skabe et smukt og harmonisk Hjem. Heilesen overleves al sin Hustru og to børn, en Datter, der er gift og bosat i Alingaabro, og en søn der er værkfører i Hadsund.
(Avisnekrolog, Marius Heilesens udklipsarkiv i Tornby-Vidstrup Sognearkiv, SH kopi)

Arkitekt C. V. Heilesens Jordefærd
Arkitekt C. V. Heilesen fulgtes i lørdags til Graven af et følge som den store Sognekirke næppe kunde rumme. Fra Koret og helt ud i Vaabenhuset bredte sig et Flor af Blomster og kranse, bl.a. fra Dansk Arkitektforening, A/S Vraa Bank, Hellevad–Ørum Menighedsraad, Brovst Sogneraad, Ministeriet for Byggeri- og Boligvæsen, Statens Jordlovsudvalg, Selskabet Vraa Højskole, Dansk Forsikringsforening mod Stormskade, Byggefagenes Mesterforenings 3. Kreds, Dansk Grundejerbrandforsikring Husmandsbrugskommissionen for Hjørring og Aalborg Amtsraadskredse. I det store Følge saas ud over Slægten, heriblandt afdødes næsten 90-aarige Mor, og den stedlige Vennekreds, en lang Rakke Repræsentanter for de mange Foreninger og Institutioner, Arkitekt Heilesen i Aarenes løb var kommet i nær Berøring med. Pastor Isaksen mindedes Arkitekt Heilesen som en Samarbejdets Mand, der kendte Værdien af Fællesskabet med andre mennesker. Rundet af gammel Bondeæt var han altid sin Oprindelse bevidst, dybt rodfæstet paa dansk og kristen Grund. Han var glad for sit Arbejde som Kirkens Bygmester, og vi skylder ham stor Tak for hans Værn og Værge af vor egen Kirke, hvis Velfærd laa ham saa dybt paa Sinde. Men ogsaa i Menigheden fyldte han sin Plads i barnlig Tro baade ved Døbefont og Nadverbord. Ved Troen fik de gamle et godt Vidnesbyrd, ved Troen fik de det evige Livs Haab over deres Liv. Arkitekt Heilesen ejede dette lyse Haab mod den Stad, hvor Gud selv er Grundvold og Bygmester. Derefter lalte en meget nær Ven af Familien, Pastor Christensen, Hammelev, stærkt personligt over afdøde. Heilesen efterlader sig mange gode Minder, ikke blot gennem de mange Bygninger, han rejste rundt i Landsdelen, men stærkest vil Minderne leve i Hjemmet og blandt hans nærmeste. Medlemmer af Slægten bar Kisten til Graven, hvor Broderen, Folketingsmand Marius Heilesen, paa Familiens Vegne takkede for Deltagelsen. Derefter samledes man paa afholdshotellet, hvor der blev holdt Mindetaler af Bankdirektør Hattschildt, Sogneraadsformand Rasmussen, Brovst, Knudsen, Tylstrup, der bragte en hilsen fra Jordlovsudvalget og Vildmosetilsynet, Jens Andersen, Sigen, Sørensen, Hornum, som Repræsentant for Husmandskommissionerne i Hjøring og Aalborg Amter, Højskoleforstander Brandt Pedersen, der bragte en Tak fra Selskabet Vraa Højskole, og endelig en ældre Mand, der som Dreng havde tjent som Hyrdedreng i Heilesens hjem.
(Avisudklip, Marius Heilesens udklipsarkiv i Tornby-Vidstrup Sognearkiv, SH kopi)

Død:
Carcinoma (hypernefrom). Uræmia.

Begravet:
Gravsten afbildet (2013). Sammen med ægtefællen.

Christian blev gift med Kirstine Kristiansen den 5 maj 1914 i Tårup, Fjends, Viborg. Kirstine blev født den 7 maj 1891 i Tårup, Fjends, Viborg; blev døbt den 14 jun. 1891 i Tårup, Fjends, Viborg; døde den 22 jul. 1964 i Viborg, Nørlyng, Viborg; blev begravet den 27 jul. 1964 i Vrå, Børglum, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Gravsted afbildet

Notater:

Begravet:
Gravsten afbildet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Thomas Jørgensen Kristensen
• Navneændring: 18 okt. 1904
• Beskæftigelse: 1913, Sejlstrup, Børglum, Hjørring; Lærer; Adresse:
  Smidstrup
• Beskæftigelse: 1925; Forretningsfører
• Bopæl: 1930, Borup, Støvring, Randers
• Beskæftigelse: 1943, Århus, Hasle, Århus; Direktør
• Levned: 1956

Notater:

Navneændring:
Fra Thomas Jørgensen Kristensen til Thomas Jørgensen Heilesen.

Beskæftigelse:
Ved vielsen andenlærer i Laurbjerg, Laurbjerg Sogn.
FT 1916, Smidstrup, Vejby og Sejlstrup, Børglum, Hjørring (u. nr.): Thomas Hejlesen, 3-8 1888, Husfader, Skolelærer, (Indkomst) 1376, (Formue) 0, (Skat) Stat 9 Kommune 52,78. Med ægtefælle Kirstine Hejlesen (12-2 1888, Husmoder), Agnete Hejlesen (31-5 1914, Barn), samt en tjenestepige og en pensionær.
FT 1921 Sejlstrup (Skema 9), samme sted, samme erhverv og samme familie + sønnen Niels Helge (30 Jul 1916).
FT 1925 (skema 16 - rettet til 7), samme sted, samme familie (Thomas Heilesen), samme information.
Lærer i Smidstrup ved Vrå, siden i Pjedsted og derefter i Bjergby ved Randers. I den periode begyndte han sit arbejde for Landkommunernes Ulykkesforsikring, hvor han blev forretningsfører 12 May 1925.
Klassebillede fra Smidstrup Skole 1927 i Arkiv.dk.


Beskæftigelse:
Forretningsfører i Landkommunernes Ulykkesforsikring 12 May 1925.

Bopæl:
FT 1930, Borup, Støvring, Randers: Heilesen, Thomas Jørgensen, 3/8 1888 Tornby, Husfader, Lærer, (Viet) 1913, (Børn, afdøde) 2,0). Med ægtefælle Heilesen, Anne Kirstine (14/4 1888 Skallerup, Husmoder), og børnene Heilesen, Rigmor Agnete (31/5 1914 Sejlstrup, U, Barn), Heilesen, Niels Helge (24/5 1916 Sejlstrup, U, Barn).

Beskæftigelse:
Direktør i Landkommunernes Ulykkesforsikring 1943-1957.
Adr. ang. Rosenvægets Alle 73?
Adr. 1947 som fadder til barnebarn: Dalgas Avenue, Århus (St. Pauls sogn)

Levned:
Thomas Jørgensen Heilesen var lærer i Smidstrup ved Vrå, siden i Pjedsted og derefter i Bjergby ved Randers. I den periode begyndte han sit arbejde for Landkommunernes Ulykkesforsikring, hvor han blev forretningsfører 12 May 1925 og siden direktør 1943-1957. Efter at have haft til huse i skolebygningen flyttede han som direktør til Marselis Boulevard i Århus. Hans søn Helge overtog forsikringsselskabet.

"Heilesen, Thomas, R. af Dbg., Direktør for Landkommunernes Ulykkes
forsikring G/S. Født 3. August 1888. Direktør for Landkommunemes
Ulykkesforsikring fra 25. September 1925" (Forsikringsstaten 1957)

Død:
Sidste bopæl: Marselisborg lægekreds; d. i Århus købstad.

Thomas blev gift med Anne Kirstine Jørgensen den 1 aug. 1913 i Skallerup, Vennebjerg, Hjørring. Anne blev født den 12 feb. 1888 i Skallerup, Vennebjerg, Hjørring; blev døbt den 29 mar. 1888 i Skallerup, Vennebjerg, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Marius Janus Christensen
• Navneændring: 18 okt. 1904
• Beskæftigelse: 1913, Tornby, Vennebjerg, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Dalgård, Købstedvej 11
• Beskæftigelse: ml. 1943 og 1964, Hjørring amt; Politiker

Notater:

Døbt: Marius Janus Christensen. Fremstillet i kirken 17 Oct 1890.

Levned:
HEILESEN Marius gårdejer, R.; f. 19/6 1890 på Dalgaard, Tornby sogn; søn af gårdejer, direktør C Heilesen (død 1925, se Kraks Blå Bog 1925) og hustru Marie f. Nielsen; gift (4 11 1913) m. Kathrine Margrethe H., f. 5/4 1891 på Moselund. Birsted sogn, datter af gårdejer Christian Bentsen (død 1905) og hustru Kirsten f. Pedersen (død 1901). Ophold på Vraa højskole 1910-11 og Malling landbrugsskole 1911-12; uddannet ved praktisk landbrug; overtog fødegården Dalgaard 1913.
Kasserer i Tornby Andelsmejeri 1914-15, formand for bestyrelsen 1915-16 og 1924-34; medl. af Tornby-Vidstrup sogneråd. 1917-25, af skolekommissionen 1921-32, af sandflugtskommissionen fra 1924 og af folketinget (Hjørring amtskreds, Venstre) fra 1943; formand for A/S Forsamlingsbygningen, Hjørring fra 1940 og for Danmarks Afholdsforening fra 1943; medl. af bestyrelsen for Danske Afholdsselskabers Landsforbund fra 1952; vurderingsmand i Jydsk Land-Kreditforening, Viborg, 1924-35, derefter repræsentant i samme; medl. af landbrugsministeriets ægeksportudvalg fra 1949; medl. af repræsentantskabet for Dansk Andels-Ægeksport 1938, af bestyrelsen fra 1941, dennes formand fra 1950; medl. af Andelsudvalget fra 1950, af landbrugsrådets præsidium fra 1950,> af hovedbestyrelsen for Dansk Pelsavlerforening fra 1949 og af grund-forbedringsudvalget for Hjørring amt 1937-50; formand for landbrugets transportudvalg fra 1951; medl. af tilsynsrådet for Brønderslev spædbørnhjem fra 1949 og for skolehjemmet Kjetterupgaard fra 1950. (Kraks Blå Bog 1957)
Adskillige fotos af M. Heilesen og nærmeste familie i Akriv.dk.

Navneændring:
Fra Marius Janus Christensen til Marius Janus Heilesen.

Beskæftigelse:
Ved vielsen: Gaardejer Marius Janus Heilesen af Dalgaard.
Boede på gården til sin død i 1965.

Beskæftigelse:
Valgt til Folketinget for Venstre i Hjørrring Amt, btw 1943 og 1964.

Begravet:
Gravsted afbildet.

Marius blev gift med Kathrine Margrethe Bentsen den 4 nov. 1913 i Biersted, Kær, Aalborg. Kathrine blev født den 5 apr. 1891 i Biersted, Kær, Aalborg; blev døbt den 20 sep. 1891 i Biersted, Kær, Aalborg; døde den 17 jul. 1973 i Tornby, Vennebjerg, Hjørring; blev begravet i jul. 1973 i Tornby, Vennebjerg, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1916, Hjørring, Vennebjerg, Hjørring; Studerende; Adresse:
  Østergade 10
• Beskæftigelse: 1923, Hjørring, Vennebjerg, Hjørring; Farvehandler; Adresse:
  Østergade 29
• Bopæl: 1925
• Bopæl: 1940, Sankt Catharina, Vennebjerg, Hjørring; Adresse:
  Fynsgade 13
• Beskæftigelse: 1954, Hjørring, Vennebjerg, Hjørring; Politiker
• Nekrolog: 11 okt. 1973

Notater:

Fremstillet: 13 Mar 1892 i Tornby kirke.

Beskæftigelse:
FT 1916, Østergade 10, Hjørring: Christen Heilesen, 21/3 1857, Husfader, Gaardejer, (Indkomst) 2414, (Formue) 17000, (Skat) Stat 42,50 Kommune 159,00. Med ægtefælle Kirsten Marie Heilesen (25/6 1860, Husmoder, Husgerning), og Alfred Heilesen 21/9 1891 Tornby, Barn, Seminarieelev), samt en tjenestepige

Beskæftigelse:
FT 1940: Tapet- og farvehandler. FT 1925: Købmand.

Bopæl:
FT 1925, Østergade 10, Hjørring: Heilesen, Kirsten Marie, 25/6 1869, Børglum, E, Husmoder, Formue. Med Heilesen, Alfred Johannes (21/9 1891 Tornby, U, Logerende, Købmand), og en husassistent.

Bopæl:
FT 1940, Fynesgade 13, 1. Sal, Hjørring: Heilesen, Alfred, 21/9 1891 Tornby, Husfader, Købmand, Tapet- og farvehandel. Med Heilesen, Gunild (20/5 1894 Vrejlev, Husmoder).

Beskæftigelse:
Venstres kandidater til byrådsvalget. Alfred Heilesen" 1954.
Venstres kandidater til byrådsvalget. Materialist Alfred Heilesen er nr. 2 på Venstres kandidatliste i Hjørring til byrådsvalget den 4. marts
"Alfred Heilesen ikke på Venstres byrådsliste. Stort flertal i Liberal Forening fulgte bestyrelsens ønske om ikke at genopstille Heilesen"

80-årsomtale i Vendelboarkivet.

Nekrolog:
"Efter lang tids tiltagende svagelighed er materialist Alfred Heilesen, Fynsgade 13, Hjørring, død. Han blev 82 år.
Med Alfred Heilesens død er et langt og virksomt liv afsluttet. Heilesen, der var af den kendte Heilesen-slægt fra Tornby, blev handelsuddannet. I 1923 overtog han den materialhandel, der allerede fandtes i ejendommen Østergade 29. Ved stor flid drev han forretningen frem fra en lile omsætning til at blive en af landsdelens førende, og i 1931 købte han ejendommen. Efter at have drevet forretningen en lang årrække, solgte han den i 1966 til Svend Jensen, der også er fra Tornby.
Lige fra sin ungdom var Alfred Heilesen interesseret i offentlige anliggender, og talrige er de indlæg han sendte til og fik optaget i Vendsyssel Tidende. I 1954 indvalgtes han i Hjørring byråd på Venstres liste, og an gjorde sig stærkt gældende i byrådsdebatterne og arbejdede energisk og meget interesseret de med de opgaver, der blev løst i de år, han var medlem af rådet.
Heilesen ville også som privatmand gerne diskutere samfundsproblemer. Lærte man ham nærmere at kende, fandt man en mand med et vist lune. Han var i sine bedste år en ivrig jæger. I øvrigt var han en mand, der satte den nøjagtige gennemførelse af dagens pligter højt, og han havde sine faste meninger om tingene." (Vendsyssel tidende)

Død:
Nekrolog i arkiv.dk Dødsannonce (uden kildeangivelse)gengivet i Vendelboarkivet: "Min kære mand/ Alfred Heilesen/ er stille sover ind./ Hjørring, d. 10. okt 1973./Laura Heilesen./Bisættelsen har fundet sted."

Begravet:
Gravsten afbildet (2013). Sammen med ægtefællen.

Alfred blev gift med Karoline Kristine Gunild Pedersen den 10 nov. 1939 i Hjørring, Vennebjerg, Hjørring. Karoline blev født den 20 maj 1894 i Vrejlev, Børglum, Hjørring; blev døbt den 15 jul. 1894 i Vrejlev, Børglum, Hjørring; døde den 9 apr. 1962 i Sankt Catharina, Vennebjerg, Hjørring; blev begravet den 14 apr. 1962 i Hjørring, Vester Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Laura Heilesen. Laura blev født den 27 maj 1917; døde den 31 maj 2009; blev begravet i 2009 i Hjørring, Vester Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1918; Cand.jur.
• Beskæftigelse: 1921; Landsretssagfører
• Bopæl: 1921, Sankt Thomas, Sokkelund, København; Adresse:
  Adolph Steens Alle 9 - 4.sal, Frederiksberg
• Bopæl: 1929, Helleruplund, Sokkelund, København; Adresse:
  Tuborgvej 71
• Beskæftigelse: 1933, Gentofte, Sokkelund, København; Politiker

Notater:

Levned:
HEILESEN Johan landsretssagfører; f. 22/10 1892 på Dalgaard ved Hjørring; søn af direktør Christen Heilesen (død 1925, se Blå Bog 1925) og hustru Marie f. Nielsen; gift 1. gang 29/5 1919 m. Ellen H.. f. 26/7 1898, død 1929, datter af forretningsfører Frederik Soelberg og hustru Hulda f. Nielsen; 2. gang 10/1 1930 m. Alix H., f. 20/1 1898 i Kbh. datter af grosserer P Lembourn (død 1933) og hustru Camilla f. Hansen (død 1946).
Student (Aalborg) 1913; cand. jur. 1918; landsretssagf. i Kbh 1921, møderet for højesteret.
Medl. af Gentofte kommunalbestyrelse 1933-50. af Gentofte kommunes bygningskommission 1934-48. af Gentofteudvalget af 1935 vedr. økonomisk udligning mellem hovedstadskommunerne 1935-36, af forretningsudvalget og hovedbestyrelsen i Bygge-Societetet for Danmark 1937-65, af Gentofte kommunes sundhedskommission 1938-54. af Storkbhs prisudvalg 1939-50, af repræsentantskabet for statens byggeforskningsinstitut fra 1947, af boligmin.s udvalg vedr. generalbeskrivelser fra 1955, af bestyrelsen for Byggecentrum 1956-64, af boligmin.s udvalg vedr. honorarer til statsstøttet byggeri 1959-62, af udvalget vedr. standardisering af nybyggeriets udbydningsmateriale og af samarbejdsudvalget for Kbns-om-rådet i h. t. saneringslovens § 34. Formand for bestyrelsen i forsk, aktieselskaber.
Har udg. Lov om Kommission, Handelsagentur og Handelsrejsende af 8. Maj 1917 med kommentarer. Adresse:Tuborgv. 71, 2900 Hellerup. (Blå Bog)

Aktiv i Afholdsbevægelsen, bl.a. formand for foreningen.

Beskæftigelse:
Student fra Aalborg Katedralskole 1913. Cand. jur. 1918. Lrs. 28 Oct 1921.
Kontoradresse: Kraks vejviser 1938: Kannikestræde 15 (Vor Frue Sogn)

Bopæl:
FT 1921, Adolf Steens Allé 9, 4. Sal, Frederiksberg: Johan Heilesen, 22/10 1892 Tornby, (Tilflyttet kommunen fra) 1913 Aalborg, Husfader. Cand.juris, Sagførerfuldmægtig. Med Ellen Heilesen (26/7 1898 København, Husmoder), samt en tjenestepige, og Bent Heilesen (21/2 1920 [rettet til 12] København).

Bopæl:
samme i Blå bog 1948.
1921: Adolph Steens Alle 9, Frederiksberg.

Beskæftigelse:
1933: Medlem af Kommunalbestyrelsen i Gentofte for det Radikale Venstre. Foto af kommunalbestyrelsen i arkiv.dk
1933-1945 opstillet i Københavns Amt for det Radikale Venstre.

Johan blev gift med Ellen Soelberg den 29 maj 1919 i Frederiksberg, Sokkelund, København. Ellen blev født den 26 jul. 1898 i Sankt Johannes, Sokkelund, København; blev døbt den 28 aug. 1898 i Trinitatis, Sokkelund, København; døde den 2 mar. 1929 i Gentofte, Sokkelund, København; blev begravet den 6 mar. 1929 i Bispebjerg, Bispebjerg Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johan blev gift med Alix Collin Lembourn den 10 jan. 1930 i Gentofte, Sokkelund, København. Alix blev født den 20 jan. 1898 i Holmen, Sokkelund, København; blev døbt den 6 jun. 1898 i Holmen, Sokkelund, København; døde cirka 1987. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1948, Vejlby, Sønderhald, Randers; Adresse:
  Allingåbro, Storegade

Notater:

Faddere: Barnets Moder; Direktør Christen Heilesens Hustru Marie f. Nielsen, Hjørring, lærer Thomas Heilesen, Smidstrup, Gaardejer Marius Heilesen, Dalgaard i Tornby Sogn.


Bopæl:
ifl. nekrolog for faderen (se denne). KB for sønnen Niels' fødsel.

Død:
1918-07-21, 1996-11-24, Signe Borits Knudsen født Heilesen, I. P. Farsøhts Allé 4, 8961 Allingåbro.


Begravet:
VEJ 0 K165B, sammen med ægtefællen.

Signe blev gift med Hans Juul Knudsen den 26 okt. 1944 i Vrå, Børglum, Hjørring. Hans blev født den 26 okt. 1912 i Vedslet, Voer, Skanderborg; blev døbt den 8 dec. 1912 i Vedslet, Voer, Skanderborg; døde den 21 jul. 2002; blev begravet i 2002 i Vejlby, Sønderhald, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1947, Tranebjerg, Samsø, Holbæk; Mekaniker
• Beskæftigelse: 1948, Hadsund, Hindsted, Aalborg; Værkfører
• Beskæftigelse: før 1969, Dover, Hjemslev, Skanderborg; Inspektør; Adresse:
  Fjelstedvej 1, Ry

Notater:

Beskæftigelse:
Ved vielsen.

Beskæftigelse:
Ifl. Nekrolog for faderen Christian Vadsager Heilesen (se denne). Som fadder for nevøen Christian (1949) anført som mekaniker i Aars.

Død:
Inspektør, Fjelstedvej 1, Ry. Gift med Inge Kristiane Valentin Haderslev ...

Holger blev gift med Inge Christiane Valentin Hadersbo den 23 okt. 1947 i Vrå, Børglum, Hjørring. Inge blev født den 24 okt. 1923 i Sankt Peder, Støvring, Randers; blev døbt den 24 okt. 1923 i Sankt Peder, Støvring, Randers; døde den 17 mar. 2006. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1939, Dyssegård, Sokkelund, København; Lærer; Adresse:
  Vangedevej 216 B
• Bopæl: 1963, Kongens Lyngby, Sokkelund, København; Adresse:
  Hjortekær

Notater:

Beskæftigelse:
Ved vielsen: Lærerinde af Dyssegårds Sogn.
Student 1933.
Lærer ved Gentofte skolevæsen.

Død:
Dødsannonce i Nordjyske den 18. juli 2018.

Rigmor blev gift med Jørgen Jeppe Ejlertsen den 26 nov. 1939 i Dyssegård, Sokkelund, København. Jørgen blev født den 10 maj 1914 i Højby, Åsum, Odense; blev døbt den 21 jun. 1914 i Højby, Åsum, Odense; døde den 2 maj 1979. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1947, Sundkirken, Sokkelund, København; Revisor; Adresse:
  Caprivej 2
• Beskæftigelse: 1958, Århus, Hasle, Århus; Direktør
• Levned: 1962
• Bopæl: 1997, Risskov, Hasle, Århus; Adresse:
  Vedbendvej 5

Notater:

Beskæftigelse:
Landkommunernes Ulykkesforsikring. Fusioneret 1971 til Kommunernes gensidige Forsikringsselskab.

Levned:
Uddannet som revisor i København, hvor han mødte Inge. Han overtog sin fars stilling som direktør for Landkommunernes Ulykkesforsikring i Århus
"Heilesen, Helge, H.D., direktør i Landkommunemes Ulykkesforsikr. G/S, Århus. Diplomprøven i regnskabsvæsen (H.D.) 1947. Ansat i LandkommUlykkesfors. som fuldmægtig 1951, prokurist 1953, direktør fra 1958.". (Forsikringsstaten 1962)

Bopæl:
Bjørn Heilesens notat.

Begravet:
nr.R K 00 0201, urnegrav

Niels blev gift med Nulevende [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: København; Landsretssagfører
• Titel: 1945; Cand.jur.
• Bopæl: ca. 1950, Virum, Sokkelund, København; Adresse:
  Furesø Parkvej 12, Holte

Notater:

Fremstillet i kirken 8 Jun 1919.

Beskæftigelse:
1946 ved barns dåb: Sagførerfuldmægtig, Stevnsgade 43, 2. Sal. København.
1948 ved barns dåb: Sagførerfuldmægtig, Frederiksborgvej 177, København.

Titel:
Ved vielsen: Cand.jur, Maglekildevej 13.

Bopæl:
samme i 1963

Christian blev gift med Grethe Maggie Solveig Bannø den 4 mar. 1945 i Frederiksberg, Sokkelund, København. Grethe blev født den 21 sep. 1919 i Nathanael, Sokkelund, København; blev døbt den 9 nov. 1919 i Nathanael, Sokkelund, København; døde i 1987. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1951, Nørre Herlev, Lynge-Frederiksborg, Frederiksborg; Landmand; Adresse:
  Uglegård
• Beskæftigelse: før 1968, Ørridslev, Voer, Skanderborg; Landbrugskonsulent; Adresse:
  Ørskov

Notater:

Ang. også en datter: Dorthe.

Beskæftigelse:
Ved barns fødsel 1951: Landbrugskandidat Bent Heilesen ... Tuborgvej 71, Gentofte, p.t. Uglegård, Nr. Herløv

Beskæftigelse:
KB ved død: Landbrugskonsulent, Ørskov, Ørridslev Sogn.

Begravet:
Krematoriet 5 Jul 1968
Urnen nedsat på Ørridslev Kirkegård 15 Jul 1968.
Gravsten afbilde (2008), sammen med ægtefællen Hedvig.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Marie Stæhr. Ellen blev født den 9 mar. 1920 i Stege, Mønbo, Præstø; blev døbt den 25 apr. 1920 i Stege, Mønbo, Præstø; døde den 28 dec. 2007. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hedvig Barbara Løye. Hedvig blev født den 19 okt. 1916 i Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland; døde den 5 aug. 2001; blev begravet i aug. 2001 i Ørridslev, Voer, Skanderborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1950, Ørridslev, Voer, Skanderborg; Proprietær; Adresse:
  Ørskov Møllegård
• Beskæftigelse: 1962, Gedved Kommune, Vejle; Borgmester

Notater:

Beskæftigelse:
Landbrugskandidat.
Proprietær ved sønnen Peter Christians fødsel i 1950.

Beskæftigelse:
Mogens Heilesen var borgmester (Venstre) i Gedved Kommune for partiet Venstre 1962-1986. Heilesenvænget i Hovedgård ved Horsens er opkaldt efter Mogens Heilesen pga. hans stor betydning for byen efter 24 år som borgmester.

Begravet:
Gravsten afbildet (2008). Sammen med ægtefællen.

Mogens blev gift med Karen Margrethe Østergaard den 5 jul. 1949 i Øster Starup, Brusk, Vejle. Karen blev født den 8 aug. 1924 i Sankt Johannes, Hasle, Århus; blev døbt den 28 sep. 1924 i Øster Starup, Brusk, Vejle; døde den 24 aug. 2003; blev begravet i 2003 i Ørridslev, Voer, Skanderborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Cand.jur.
• Bopæl: 1960, Virum, Sokkelund, København; Adresse:
  Sorgenfrivænget 35
• Beskæftigelse: 1963; Landsretssagfører
• Beskæftigelse: 1997; Kontorchef

Notater:

Levned:
Bestyrelsesmedlem i Ejendomsselskabet Ordrupvej 45 7 Jan 1953 - 21 Mar 2005.

Bopæl:
1960: som fadder til Marianne Scheike. 1963: Kraks vejviser. Samme adresse ved død.

Beskæftigelse:
1997 som medlem af Småsagsudvalget.

Død:
Sidste bopæl: Sorgenfrivænget 35, Virum

Ellen blev gift med Per Victor Munch-Larsen den 28 mar. 1953 i Helleruplund, Sokkelund, København. Per blev født den 3 okt. 1926 i Nørresundby, Kær, Aalborg; døde den 14 maj 1985. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1955, Helleruplund, Sokkelund, København; Korrespondent; Adresse:
  Tuborgvej 71
• Bopæl: 1960, Ordrup, Sokkelund, København; Adresse:
  Ordrup Jagtvej 139, Charlottenlund

Notater:

Beskæftigelse:
Ved vielsen.

Dorrit blev gift med Bo Bent Scheike den 30 apr. 1955 i Helleruplund, Sokkelund, København. Bo blev født den 8 mar. 1928 i Godthåb, Sokkelund, København; blev døbt den 17 maj 1928 i Godthåb, Sokkelund, København; døde den 19 jun. 2008; blev begravet i 2008 i Frederiksberg, Frederiksberg Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1970, Munkebo, Bjerge, Odense; Bibliotekar

Notater:

Børneportræt med søsteren i arkiv.dk

Beskæftigelse:
Ansat som børnebibliotekar i Munkebo 1970. Kom fra lignende stilling i Gentofte. 1971 overbibliotekar
Pensioneret 2010 (ifl. Kerteminde Ugeavis Apr 2010: "Et liv i Bøgernes Verden" (dødt link 17 Oct 2018).

Død:
Dødsannonce den 17. december 2010: Tidl. Biblioteksleder/ Gerd Ejlertsen/ * 10 april 1943/ er død på Hospice Fyn/ den 15. december 2010/ Mor/ Aase og Torben/ Bisættelsen finder sted/ fra Munkebo Kirke/ tirsdag den/ 21.decdmber kl 14,00

Familie/Ægtefælle/Partner: Nulevende. [Gruppeskema] [Familietavle]

Nulevende blev gift med Nulevende [Gruppeskema] [Familietavle]

Nulevende blev gift med Nulevende [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Nulevende. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Nulevende. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Nulevende. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Nulevende. [Gruppeskema] [Familietavle]