Jes Jepsen Skovgaard, i Skovgaard

Notater:

Levned:
"I Skovgaard (Brusk H.), - skrives 1449 Rovshøj (Skads H.) og mageskiftede da gods i Velling sogn og Lind herred til Ribe Kapitel, men 1459 i Skovgaard og var da medudsteder af et vidne af Brusk Herredsting, og synes at føre falken i sit sigil." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Clausdatter Tun. Kirsten og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Jep Jensen i Skovgaard, var 1489 med at afsige Dom i Gråbrødre Klosters stue i Randers, da nogen jord blev tildømt Jørgen Krumpen, købte 1490 to gårde i Borlev af Herman Flemming og hans søster, hvilke han 1495 indværgede med lovhævd, indværgede ligeledes 1498 Vester Nitten og tre gårde i Jebjerg med lovhævd." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Lauridsdatter Dan. Karen (datter af Laurids Dan, til Faddersbøl og Anne Nielsdatter Kalf) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Nævnes i dronning Christines husholdningsregnskab og 1525 i en rustjenesteliste blandt adelen i Ribe stift. Var 1528 blandt de herremænd som med heste, svende og harnisk skulle møde i Holsten for at følge kongen ud af riget. Nævnes 1536 i den store reces, tiltalte samme år borgerne i Slagelse, fordi de under grevens fejde havde plyndret (hans hustrus) gård Knudstrup, havde 1542-43 Halkjær i pant, trættede 1549 med sin 2. hustrus moder, fru Anne Rønnow om hendes søn Carl Urnes fædrene gods, som denne havde solgt ham. Nævnes 1552 i adelens landemodevedtægt, mageskiftede 1553 sin hustrus part i Engestofte til hendes broder Jørgen Urne." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Hermansdatter Flemming. Anne (datter af Herman Flemming, til Knudstrup og Bavelse og Anne Eriksdatter Thott, til Bavelse) døde den 5 dec. 1530. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Johansdatter Urne. Anne (datter af Hr. Johan Jørgensen Urne, til Rygaard og Engestofte og Anne Markvardsdatter Rønnow) blev født efter 1526; døde efter 1560. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1548; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1553; Lensmand
• Beskæftigelse: 1554, Viborg, Nørlyng, Viborg; Degn
• Beskæftigelse: 1559, København, Københavns Universitet; Universitetskonservator
• Beskæftigelse: 1574; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1577, Skåne, Sverige; Landsdommer

Notater:

Levned:
Skovgaard, Hans, o. 1526-1580, til Gundestrup, Rigsraad, var Søn af Jørgen Jepsen S. til Skovgaard (d. 1557) og Anne Flemming (d. 1530). 6 Aar gammel sendtes han til Farbroderen, ovennævnte M. Anders S. i Viborg, hvor han gik i Skole. Sin Uddannelse fuldendte han i Nürnberg, hvor han tilbragte o. 4 Aar, men da han vilde se sig videre om i Verden, kaldte en Ordre fra den danske Konge ham hjem. Faa Grund af sine gode Kundskaber i Tysk anbragtes han (o. 1548) i tyske Kancelli, hvorfra han dog allerede næste Aar flyttedes over i danske Kancelli, og her tjente han i det lange Tidsrum af o. 24 Aar. Foruden det meget Kontorarbejde, han udførte her – hans smukke og tydelige Haandskrift er let kjendelig –, fik han tidlig ogsaa andre Hverv, som Stillingen førte med sig. Saaledes opkrævede han 1550-51 en almindelig Landeskat, og ogsaa 1554 gik der betydelige Pengesummer gjennem hans Hænder. Som Løn fik han 1553 Magleby Len i Skaane, som han dog først maatte indløse, men som allerede 1554 gik tilbage til den tidligere Panthaver, da H. S. nu var bleven forsørget paa anden Maade, nemlig ved at faa Ærkedegnedømmet i Viborg. Da Frederik II 1559 besteg Tronen, var det ikke den mindst sigende Forandring af dem, der da foregik i Regerings- og Hof kredsen, at H. S. afløste Corfits Ulfeldt som øverste Sekretær i Kancelliet. S. A. forlenedes han med Domprovstiet i Roskilde, hvorved han blev en af Universitetets Konservatorer, og dertil føjedes 1563 Provstiet paa Thyholm. Til disse halv gejstlige Forleninger kom ogsaa rent verdslige, alle i Skaane, nemlig Øster Gaardstange, Magleby (som 1565 paa ny pantsattes til ham), Revinge, Fliginde og Vram med Vesby og Stubberup, hvilke Len han alle beholdt til sin Død, for saa vidt de ikke forinden, som Magleby 1574 og Fliginde 1579, ved Mageskifte vare gaaede over i hans Eje. Tyde disse Begunstigelser paa, at han var vel anskreven hos Kongen, beviser meget andet det samme; i høj Grad har han aabenbart været efter sin kongelige Herres Hoved, og han vandt derved en Indflydelse, som nu ikke lader sig maale, da den vel nærmest udøvedes paa Tomandshaand, men som har været meget betydelig. Heldigvis var han tillige en baade dygtig og arbejdsom Mand, og Tilliden var derfor vel begrundet. Det var dog ikke alene opad, at han forstod at gjøre sig yndet; ved sit belevne Væsen vandt han sig Venner overalt. Intet Under derfor, at man særlig over for ham fulgte den gamle Uskik at give Kancelliets Embedsmænd Ducører. Vi se saaledes Universitetet ved en Lejlighed forære ham 2 Rosenobler, og Kjøbenhavns Magistrat overlod ham 2 Grunde uden for Byen til Tak for den Villighed og «gode Førdelse», han altid havde vist Byens Borgere. Sammen med Indtægterne af hans mange Forleninger have disse Gaver sikkert gjort den øverste Sekretær til en velstaaende Mand.
Til sidst følte han sig dog træt af sin Stilling. Da den nødte ham til at være om Kongen og derfor idelig at færdes paa Rejser, egnede den sig egentlig kun for en enlig Mand, og nu da han nærmede sig de 50 Aar, længtes han efter at faa sig et eget Hjem. Skjønt det var mod Kongens Ønske, han i Nov. 1573 trak sig tilbage, viste Kongen ham dog den Opmærksomhed at fejre hans Bryllup (10. Jan. 1574) paa Kjøbenhavns Slot, hvortil bl. a. alle Universitetets Professorer bleve indbudte – Bruden var Anne Parsberg (f. 1549), en Datter af Rigsraaden Verner P. (XII, 555) –, og efter den ældste Søns Fødsel hædrede Kongen Huset ved Gjæst at deltage i Barselgildet. – 1574 optoges H. S. i Rigsraadet, og 1576 fik han Helsingborg Len. S. A. sendtes han og Bjørn Kaas til Bornholm for at modtage denne Ø af Lybekkerne, da de nu efter 50 Aars Forløb skulde afstaa den, og senere paa Aaret betroedes der ham et mærkeligt Hverv, i det han ved tyske Hoffer hemmelig skulde indsamle Bevismateriale mod den nys afdøde Rigshofmester Peder Oxe for at godtgjøre dennes Forræderi i hans Udlændigheds Dage, hvilket dog ikke lykkedes ham paa nogen fyldestgjørende Maade (s. XII, 503). 1577 fungerede han som Landsdommer i Skaane paa den syge Steen Billes Vegne, og 1579 gjordes han til Medlem af det Regeringsraad i Kjøbenhavn, som under Kongens Fraværelse skulde lede Forretningerne her hjemme. 18. Juli 1580 døde han paa Helsingborg Slot. Fra sit Dødsleje sendte han Kong Frederik en sidste Hilsen med Bøn om at tage sig af hans Hustru og Børn, og denne Bøn opfyldtes. Enken ægtede 10 Aar senere den ansete Rigsraad Hack Ulfstand.
H. S. skrev sig i sine yngre Dage til Fædrenegaarden Skovgaard, som han imidlertid 1579 bortmageskiftede (mod Fliginde). Efter sin barnløse Farbroder Hans S. (s. ovfr.) arvede han Gundestrup. Kort før sin Død fik han Kronens Skjøde paa Sanderumgaard i Fyn, som han dog strax overlod til en Broder til Erstatning for dennes Andel i Skovgaard. I Kjøbenhavn ejede han en Gaard. Han roses som en Mand af uskrømtet Gudsfrygt, og han tog sig af fattige unge Mennesker. Uden at høre til dem, som have traadt dybe Spor i Historien, var han, skjønt hans Virksomhed mest faldt i det skjulte, en af Frederik II’s betydeligere Mænd. (H. Rasmussøn, Ligpræd. ov. H. S. (1582). ; Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 II, 403 ff. ; (C. F. Bricka)." (DBL, 1. Udg.)
"til Gundestrup, som han fik tilskødet af farbroderen og 1570 tog låsebrev på, - var i huset hos mester Anders Skovgaard, opholdt sig 4 år i Nürnberg og andre 4 år i det Tyske, tjente 10 år i Kancelliet, 1553—54 forlenet med Magleby len i Skåne, 1554 kgl. sekretær og ærkedegn i Viborg, 1558—59 hofsinde, 1559 øverste sekretær og domprovst i Roskilde, havde 1562 begået vold mod en kvinde og anden misgerning, i hvilken anledning hertug Hans forgæves gjorde forbøn for ham hos dronning Dorothea, 1563 forlenet med Thyholm provsti, skrev sig 1567 til Skovgaard, 1574 afsked som øverste sekretær, rigsråd, 1576 lensmand på Helsingborg, tilbyttede sig 1579 af kongen Fligende (Torne H.) for Skovgaard og 1580 Sanderumgaard (Aasum H.)." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Magleby Len i Skåne. 1559 Domprovstiet i Roskilde, 1563 Provstiet paa Thyholm, samt flere len i Skåne: Øster Gaardstange, Revinge, Fliginde og Vram med Vesby og Stubberup, 1576 Helsingborg Len.

Beskæftigelse:
Ærkedegn i Viborg.

Hans blev gift med Anne Vernersdatter Parsberg den 10 jan. 1574 i Hof og Slot, København, København. Anne (datter af Hr. Verner Parsberg, til Herrested og Sandbygaard og Anne Manderupsdatter Holck) blev født efter 1541; døde mellem 14 aug. 1592 og 15 aug. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige; blev begravet den 13 sep. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Palle Skram, til Varfod. Palle (søn af Ove Skram, til Hammergård, Dejbjerglund og Vardho og Mette Pallesdatter Juel, til Dejbjerglund) døde den 13 mar. 1546 i Ribe Købstad, Ribe, Ribe; blev begravet i 1546 i Ribe Købstad, Ribe, Ribe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hartvig Skram, til Dejbjerglund og Fruergaard. Hartvig (søn af Ove Skram, til Hammergård, Dejbjerglund og Vardho og Mette Pallesdatter Juel, til Dejbjerglund) døde efter 1565. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1570; Lensmand

Notater:

Gift med Ove Urup (1525 - Feb 1562, Ovesholms Slot (Träne), Kristianstad, Sverige).
Børn i ægteskabet: Ove Urup (est 1550 - 24 Mar 1622, Ovesholms Slot (Träne), Kristianstad, Sverige),
Axel Urup,
Anna Ovesdatter Urup.

Beskæftigelse:
"Blev 1570 forlenet med kronens og kirkens part af tienden af Ottestrup, kronens part af tienden i Dalby s. og kirkens part af tienden af Vene S." (Holbek & Brun)