Om slægterne Brændgaard & Heilesen

Hr. Iver Vind, til Store Grundet

Hr. Iver Vind, til Store Grundet

Mand 1590 - 1658  (67 år)

Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Hr. Iver Vind, til Store GrundetHr. Iver Vind, til Store Grundet blev født den 1 jun. 1590 i Roskilde, Sømme, Roskilde; døde den 17 feb. 1658 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet den 27 maj 1658 i Dalum, Odense, Odense.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1612; Kancellisekretær
    • Beskæftigelse: 1614; Kannik
    • Beskæftigelse: 1629; Lensmand
    • Beskæftigelse: 1644; Rigsråd
    • Titel: 1648; Ridder

    Notater:

    Gift 17 Jun 1621, Odense Købstad, med Helvig Nielsdatter Skinkel (med Lillien) (12 Jan 1602, Torpegaard, S. Næraa, Aasum, Odense - 28 Jun 1677).
    Børn i ægteskabet: Anne Iversdatter Vind (19 May 1622, Grundet, Vejle, Nørvang, Vejle - 6 Nov 1689, Torpegaard, Sønder Næraa, Aasum, Odense),
    Else Iversdatter Vind (c. 1625 - bef 1664),
    Karine Iversdatter Vind (14 Jun 1626, Ribe Købstad - 22 Nov 1705, Boltinggaard Gods, Ringe, Gudme, Svendborg),
    Christian Vind, til Nørholm (1 Jan 1630, København - 21 Feb 1677, Nørholm, Thorstrup, Ø. Horne, Ribe).

    Levned:
    "Vind, Iver, 1590-1658, Rigsraad, Søn af Jakob V. til Grundet og Else Jørgensdatter Høg, blev født i. Juni 1590 i Roskilde. Her gik han ogsaa først i Skole, kom derpaa 1601 til Sorø Skole, rejste 1607 til Tyskland, Schweits, Frankrig og Holland og efter et kort Ophold hjemme atter 1610 til Frankrig. 1612 blev han ansat i Kancelliet og fik 1614 et Kanonikat i Ribe. Han benyttedes i den følgende Tid til mange Sendelser, saaledes 1613 til Brandenborg og Wolfenbüttel, 1614-15 til Rusland, i det han lagde Vejen frem og tilbage over Archangelsk, 1617 med Hertug Frederik (III) til Bremen og Verden og 1620 til Meklenborg; 1616 og 1619 var han til Herredage i Norge, i det sidstnævnte Aar fulgte han tillige Christian IV til hans Møde med Gustav Adolf i Halmstad, 1620 var han til Landdag i Flensborg. 1621 opgav han foreløbig Tjenesten i Kancelliet og ægtede 17. Juni s. A. i Odense Helvig Nielsdatter Skinkel. 1624 var han til Hertug Ulriks Ligbegængelse i Bützow, men levede ellers mest i disse Aar paa sin Fædrenegaard Grundet og i Ribe. 1626 betroedes der ham den vigtige Stilling som øverste Sekretær i Kancelliet, og han udfoldede som saadan en flittig Virksomhed i den følgende Tid; han fik ogsaa s. A. et Kanonikat i Aarhus og 1631 Kantoriet ved Viborg Domkapitel og forlenedes 1629 med Lister i Norge, hvilket Len han 1637 ombyttede med Lundenæs. 1629 fulgte han Christian IV til Mødet med Gustav Adolf i Ulfsbæk, var 1635 og 1641 med ham til Herredage i Norge, sendtes flere Gange til Landdage i Hertugdømmerne og 1638 som Gesandt til Hertugerne af Gottorp og Sachsen-Lauenborg, ligesom til den svenske Gesandt Salvius i Hamborg. Baade 1635 og 1640-41 forhandlede han paa Kongens Vegne med Kristine Munk og hendes Moder Ellen Marsvin. 1644 ledsagede han Kongen paa Toget til Søs og var saaledes med i Slagene baade ved Lister-Dyb og paa Kolberger-Heide; om Efteraaret fulgte han ham til Skaane. I Dec. s. A. blev han Medlem af Rigsraadet og fik saa 1645 Dalum Len i Stedet for Lundenæs. Han sluttede sig øjensynlig nær til Kongen; saaledes var han for Flaadens Udsendelse til de norske Farvande, imod hvad Flertallet af hans Raadsfæller ønskede, og Rigsmarsken Anders Bille saa i ham en Modstander, da han 1645 havde sin Strid med Kongen (II, 207), og beskyldte ham for at have sat ondt for sig hos Kongen. 1646 fulgte han Christian IV til Herredag i Christiania. Her var han ogsaa til Frederik III’s Hylding 1648; s. A. blev han Ridder. I den følgende Tid spillede han næppe nogen videre Rolle. Dog overdroges det ham efter Bestemmelserne paa Odensemødet i Febr. 1657 at modtage sammen med Mogens Høg Bevillingerne fra Jylland og Fyn. I Jan. 1658 opholdt han sig i Odense og kom derved til at dele flere andre Rigsraaders Skæbne, at blive tagen til Fange af Svenskekongen Carl Gustav. Men kort efter døde han 17. Febr. Hans Hustru overlevede ham til 28. Juni 1667. Grundet havde han solgt 1624, men kjøbte senere flere jyske Herregaarde, saaledes 1627 Torpegaard, 1631 Nørholm, hvor han opførte en ny Hovedgaard, og 1647 Agerkrog. )O. Nielsen, Nørholms Hist. S. 10 f. Danske Samlinger IV, 1 ff. Danmarks Adels Aarh. 1886, S. 395. ; J. A. Fridericia. )" (DBL, 1. udg)

    Beskæftigelse:
    Ribe Domkapitel. 1626 Kanonikat i Aarhus, 1631 Kantoriet ved Viborg Domkapitel.

    Beskæftigelse:
    Lister i Norge, 1637 Lundenæs, 1645 Dalum.

    Begravet:
    Det Vindske ligkapel. Epitaf mm. afbildet.