Kristine Nielsdatter Hak

Notater:

"Rettes i DAA 2006-08:779 fra at være en Neb til af slægten Hak." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Genvejr Ulfeldt, til Broholm. Jens (søn af Johannes Absalonsen Ulfeldt, til Broholm) døde før 1389. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kristine blev gift med Hr. Hartvig Bryske før 1381. Hartvig (søn af Markvard Bryske og (Ukendt) Matheusdatter Taa) døde efter 1408. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Birgitte Hartvigsdatter Manderup

Notater:

Gift 2: med Poul Jensen Grib Jernskæg, i Frøslev (d. aft 1477).
Børn i ægeskabet: Jens Poulsen Grib Jernskæg (d. aft 1499, Borreby Herreborg, Magleby, Vester Flakkebjerg, Sorø),
Marine Poulsdatter Jernskæg (d. aft 1510).

Levned:
"Efter hr. Mogens Gøyes anetavle i Voldum Kirke var Eskild Falks hustru en Bryske. [3] Birgitte til Kragerup, g. 1° m. Eskild Falk til Gisselfeld, 2 m. Poul Jensen (Jernskjæg). Hun kaldes som oftest Birgitte "Manderup", men var vistnok en Bryske fra Kragerup, thi 1470 solgte Eskild Gøye (dattersøn af Eskild Falk) og Jens Poulsen Grib (Jernskjæg) til Claus Bryske al deres rettighed i Kragerup." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Eskild Falk, til Gisselfeld. Eskild (søn af Eskild Pedersen Falk, til Gisselfeld og Cathrine Jensdatter Rud) døde efter 1421. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1423; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1432; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1441; Lensmand

Notater:

Levned:
"Gert Hartvigsen Bryske var 1423 høvedsmand på Nykøbing F. og forseglede da forbundet i København, dræbte 1425 væbneren Jakob Nielsen (Grubendal) af Langholm, var 1432 rigsråd og et af sendebuddene til forhandlingerne med hansestæderne, forseglede 1438 hertug Christoffers indkaldelse og opsigelsen til kong Erik året efter, købte 1440 gods på Hindsholm af Peder Holck, død 28. juli 1441 i Odense og var da lensmand på Næsbyhoved." (Holbek & Brun) var 1432 rigsråd og et af sendebuddene til forhandlingerne med hansestæderne, forseglede 1438 hertug Christoffers indkaldelse og opsigelsen til kong Erik året efter, købte 1440 gods på Hindsholm af Peder Holck, død 28. juli 1441 i Odense og var da lensmand på Næsbyhoved." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Næsbyhoved.

Begravet:
Ligsten afbildet.
" (Fig. 218-19), o. 1441. Gert (Hartvigsen) Bryske, †15. aug. 1441 og hustru Elsebe (Elsebeth/ Elizabeth) Henigsdatter (Henningsdatter) Kabel (†28. dec. 1462).459 »Anno domini m ccccxli ipso die as(s)umptionis460 b(ea)te marie v(irginis) obiit ge[rard(us) brys]ke et uxor ei(us) d(omi)na elsebe filia d(o)m(ini) henig kabel« (I det Herrens år 1441, på selve den salige Jomfru Mariæ Himmelfarts dag (15. aug.) døde Gert Bryske og hans hustru, fru Elsebe, datter af hr. Henning Kabel (Bircherod « , Monumenta nr. XXXI ; Grønlund nr. 18; Abildgaard; Vedel Simonsen, Samlinger; Winstrup/Lendorf nr. 52; Løffler, Gravsten 35f., tvl. XXII, 109; Jensen, Gravsten I, 12). Jfr. †gravsten nr. 3. Grå kalksten, 254x171 cm. Stærkt nedslidt, navnlig på figurfeltet; langs kanterne udbedringer med cement. Randskrift med reliefminuskler; som skilletegn enkelte og dobbelte rhomber. Evangelistsymboler i hjørnemedaljoner (øverst tv. og th. Johannes og Mattæus, nederst tv. og th. Lukas og Markus). Midtfeltets figurfremstilling, indgraveret i en enkel stregtegning, viser ægteparret, stående let bøjet mod hinanden under dobbeltarkade med indvendig kløverbladsbue, båret af spinkle søjler med terningkapitæler og i midten en profileret konsol. I arkadernes
svikler anes stavværksdekoration. Gert Bryske er iklædt rustning med fast brystplade og jernlamelleret underlivsbeskyttelse. På hovedet en hjelm (bækkenhue eller bacinet) med opslået visir og brynjekrave. Over skuldrene ligger en omtrent fodlang (pels)kappe, der er fæstnet over brystet med et rhombeformet spænde. Med højre hånd støttes et stort slagsværd, mens venstre fatter om en vimpelprydet lanse eller fane. Hustruen bærer en folderig klædning, samlet under brystet med bælte og forsynet med store nedhængende ærmer; på hovedet enkelin. I højre hånd holder hun en blomst med seks fligede blade, muligvis en nellike, som hun med en appellerende gestus rækker frem mod ægtemanden. Blomsten er blevet tolket som en
»Kærligheds Blomst« og handlingen tilsvarende udlagt som en romantisk og høvisk elskovsytring, udvekslet mellem ridderen og hans hustru.462 Mere overbevisende synes en fortolkning af blomsteroverrækkelsen som et religiøst symbol, en hentydning til enkens fromme ønske om den afdøde ægtemands delagtighed i den evige salighed gennem Kristi offerdød, symboliseret ved blomsten eller nelliken.463 Under figurfremstillingen er vist ægteparrets våbener, Bryske til heraldisk højre, Kabel til venstre.
(Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Nicolausdatter Rønnow. (Ukendt) (datter af Nicolaus Kierl Rønnow og Berta) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Elsebe Henningsdatter Kabel. Elsebe (datter af Hr. Henning Kabel, til Tostrup og Nielstrup og Helvig Neb) døde den 28 dec. 1462; blev begravet cirka 1463 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Herman van Hafn (d. aft 1435).

Levned:
"til Kragerup (Løve herred), mageskiftede 1479 sin part i Kragerup til Oluf Mortensen (Gyrstinge)." (Holbek & Brun)

Kirstine blev gift med Christiern Rud, til Hessel før 1453. Christiern (søn af Hr. Jens Rud og Else Lauridsdatter Hvas, af Ormstrup) døde før 1479. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Brune Erik Eriksen Banner, til Vinstrup. Brune (søn af Erik Brune, til Vinstrup, Langtind og Elkjær og Susanne) døde efter 1443. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ide blev gift med Mogens Axelsen Gøye, til Krenkerup den Ja, dato ukendt. Mogens (søn af Hr. Axel Mogensen Gøye, til Krenkerup og Karen Madsdatter) døde efter 1450; blev begravet efter 1450 i Maribo, Musse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1471; Lensmand
• Beskæftigelse: 1476; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Til Margaard, Flintholm (Salling h.) og Løgismose (Baag h.), beseglede 1468 den fynske adels vidnesbyrd om Kong Christierns regering, købte 1470 forskellige parter i Kragerup af sin "svoger" Christiern Rud, hvilke han alt tidligere sammen med sin broder havde i pant af fru Abel, Ulf Limbeks, og af Eskild Gøye og Jens Poulsen Grib (Jernskjæg), men solgte dem vist atter; var 1471 lensmand på Næsbyhoved, mødte 1475 på skifte efter sin hustrus moder, efter hvem han arvede Løgismose, anpart i Kjeldkjær (Tørrild h.), hvilken han dog synes at have solgt til Eiler Bryske m. m., 1476 rigsråd, skulde 1486 sammen med dronningen varetage regeringen i Fyn under kongens fraværelse i Norge, forseglede hyldingen 1487, solgte 1493 den hans børn efter deres morfader tilfaldne fjerdepart i Torbernfeld, boede 1500 i Faaborg og førte da arvetrætte med sin svoger Jørgen Daa, levede endnu 1506; g.m. Grete Engelbrechtsdatter (Bydelsbak) til Løgismose, død 1490, begge begr. i Graabrødre Kirke i Odense." (Holbek & Brun)

Begravet:
Nu forsvunden ligsten afbildet. Tekst:
»Hic jacet Nicola(us) bruske ar(m)iger a(nno) (do)m(ini) (eller romertallet 1000?) cum uxore sua domina greta an(n)o d(o)m(ini) m c d l x x x x « (Her ligger Niels (Claus) Bryske, væbner, (†efter 1506), med sin hustru, fru Grete, i det Herrens år 1490) (Bircherod, Monumenta nr. XL)" (Danmarks Kirker

Familie/Ægtefælle/Partner: Grethe Engelbrechtsdatter Bydelsbak, af Torbenfeld, til Løgismose. Grethe (datter af Hr. Engelbrecht Albretsen Bydelsbak, af Torbenfeld og Anne Albrechtsdatter Bydelsbak, af Bregentved) døde i 1490; blev begravet i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1459; Ridder
• Beskæftigelse: 1471; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1471; Lensmand
• Beskæftigelse: 1481; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1486; Marsk

Notater:

Levned:
"Gjøe, Eskil, –1506, Rigsmarsk, var eneste Søn af Hr. Mogens G. til Krænkerup og dennes 2. Hustru, Ide Eskilsdatter Falk til Gisselfeld. Da hans ældre Halvbroder døde før Faderen, arvede E. G. ikke blot sin Moders Gaard Gisselfeld, men ogsaa den fædrene, Krænkerup. Alt Faderen, der nævnes sidste Gang 1450, var en anset og dygtig Mand. E. G. maa ved hans Død have været ganske ung, ja umyndig, thi det siges, at han i sin Ungdom havde Herluf Skave til Værge, men han var dog alt Ridder, da han første Gang nævnes, et godt Vidnesbyrd om, hvor aaben Vejen til Magt og Ære laa for ham, - og han vidste hensynsløst at følge den. En god Økonom med sine Penge var han fra Barnsben og en drabelig Godssamler, det hørte til Slægtens Traditioner, ikke saa, at han ved sin Død kunde skrive sig til et større Antal Hovedgaarde, tvært imod, det var lige det, han kunde efterlade sine 3 Børn en anseligere Hovedgaard hver foruden deres Mødrenearv; men derimod var han altid, lige til sin Død, travlt beskæftiget med ved Pant og Kjøb at samle smaa Adelsgaarde og Bøndergaarde, hovedsagelig paa Laaland, hvor hans Virksomhed sikkert var aldeles minerende for den der endnu paa hans Tid. levende Smaaadel. Det er betegnende, at han kun sjælden indlod sig paa Godstransaktioner, være sig Pant eller Kjøb, med sine jævnlige. Kun ved Opgjøret af det ham efter Moderen tilfaldne, saakaldte store Pant i Skaane var han paa Nippet til et Sammenstød med en lige saa forslagen Godssamler som han selv, Hr. Johan Oxe; men til alt Held for ham døde denne gamle Herre, saa at Hr. E. kun fik at bestille med Enken og Børnene, der dog voldte ham Bryderi nok, men ogsaa gave ham Lejlighed til en fordelagtig Forretning, hvorved han kom i Besiddelse af den Skaanske Hovedgaard Tordsø Til Dels af sit skaanske Pantegods oprettede han Herresædet Tunbyholm. Hans offentlige Virksomhed gav ikke den private noget efter. Senest fra 1471 og til 1495 var nan Lensmand paa Aalholm, derefter til sin Død paa Lindholm i Skaane. 1473 deltog han i den store Sendefærd til England og Skotland; før 1481 blev han Rigsraad og deltog som saadan 1483 i Mødet i Kalmar og ligeledes i de senere Møder sammesteds og i Lødese. Ved Claus Rønnovs Død 1486 blev han dennes Efterfølger som Marsk og anførte i denne Egenskab den danske Hær paa Toget i Sverige 1497, som førte til Landets Erobring. Om han personlig har deltaget i de følgende Krigstog i Ditmarsken 1500 og i Sverige 1502, er ubekjendt.
E. G., der døde 20. April 1506 paa Tordsø, efter i sit Testamente gavmildt at have betænkt Kirker og Klostre, var 2 Gange gift, først med Mette Rosenkrantz, Datter af Rigshofmesteren Hr. Erik Ottesen R.; hun skjænkede ham bl. a. de 2 bekjendte Sønner Hr. Mogens og Hr. Henrik og skal have klostergivet sig. Hans anden Hustru, med hvem han ej havde Børn, var Sidsel Brahe, der af Lunds Ærkebiskop var løst fra sin tvungne Trolovelse til Hr. Jon Bing. Hun levede endnu 1532. (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II, 32 ff. ; (Thise)." (DBL, 1. Udg.)
"til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm, var alt 1459 ridder og skrev sig da til Herrestad, solgte 1470 med Jens Poulsen Grip deres andel i Kragerup Hovedgaard til Claus Bryske, var 1471 høvedsmand på Gladsaxe, 1471-95 lensmand på Aalholm, 1473 sendefærd til England og Skotland, var 1481 rigsråd, deltog 1483 og følgende år i Kalmarmøderne, 1486 rigsmarsk, 1495-1506 lensmand på Lindholm, anførte 1497 den danske hær i Sverige, pantsatte samme år to gårde i Rislev til sin moster fru Marine Poulsdatter Jernskjæg i Næstved, dem hun senere skænkede hr. Mogens Gøye, var en stor godssamler og erhvervede blandt andet Torsø (Vemmenhøg h.), hvor han døde den 20. april 1506." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1471 - 1495 på Aalholm, 1495 - 1506 på Lindholm.

Beskæftigelse:
På Gladsaxe.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Eriksdatter Rosenkrantz, til Skærsø. Mette (datter af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller) blev født efter 1456; døde i 1503. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilie Axelsdatter Brahe. Cecilie (datter af Hr. Axel Brahe, til Krageholm og Maren Tygesdatter Lunge) blev født efter 1461; døde efter 1533. [Gruppeskema] [Familietavle]