Hr. Claus Daa, til Raunstrup

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Daa
• Titel: 1469; Ridder

Notater:

Levned:
"til Raunstrup (Tybjerg herred), hvortil han skrives i 1464, da han var til vitterlighed på Sjællandsfars landsting, mageskiftede samme år Engeldrup i Ringsted herred mod Havbyrd i samme herred, beseglede 1467 hyldingen, nævnes 1468 i det sjællandske landstingsvidne om kong Christierns regering, men hans broder Henriks segl hænger under brevet, var 1469 nærværende for kongen i Ringsted og da ridder, 1470 på retterting i Roskilde, tilsiges 1471 at møde med seks karle i anledning af rustningerne mod hr. Iver Axelsen (Thott), 1472 på retterting i Kalundborg, skrives 1473—77 i Ravnstrup, frasagde 1478 for sig og alle sine børn udaf arv og gæld efter sin broder Blix Daa.
Medbeseglede 1485 sammen med Claus Neb til Højstrup et skøde, 1486 på retterting i Roskilde, medbeseglede 1487 hyldingen i Lund, nævnes 1489, da bisp Niels Skave af Roskilde gav jord til Holmstrup kirke til sjælemesse for hr. Claus Daa, fru Ingeborg af Smidstrup og alle sine søskende (herfor til Vitterlighed Jokum, Sivert og Oluf Daa), medbeseglede 1492 et på Skovkloster udstedt skøde og boede da i Næstved, ligeså i 1494, i hvilket år Herluf Skave af Eskildstorp, hr. Claus og hans børn, Jakob Daa, Severin Daa, Olaf Daa og Birgitte Daa til biskop Niels Skave skøder al den rettighed, som var tilfalden dem efter hr. Niels Skave i Kirke Værløse (Smørum herred), tilskøder samme år til samme sin gård i Uglede, der var tilfalden ham i arv efter hans husfrue Dorothe Herlugsdatter, og som bispen for hans sjæls saligheds skyld skal skøde til S. Lucie alter, medbeseglet af hr. Claus' ovenfor anførte børn, dog nævnes her Joachim som Jakob: 1495 skøder Niels Skave gods til Jomfru Maries og alle helgens alter ved Roskilde domkirke til at holde sjælemesser for sin fader, morbroder, hr. Claus Daa, fru Ingeborg af Smedstrup og andre. Begravet i Herlufmagle Kirke, under en gravsten med årstallet 1486" (Holbek & Brun)


Begravet:
Ligsten afbildet. "Gravsten over Hr. Niels Daa til Ravnstrup og Hustru Dorothea Herlufsdatter Sneken 1486. Reliefminuskler i Randskrift: »Hic iacet d(omi)n(u)s Nicolaus Daa miles de Rauenstorp [una cum] (con)juge sua Dorathea Herlidatt(er) An(n)o D(omi)ni mcdlxxxvi« (»Her hviler Hr. Niels Daa, Ridder til Ravnstrup, med sin Hustru Dorathea Herlidatter i Herrens Aar 1486«). I Hjørnecirklerne spores Evangelisttegn. Paa Midten to over hinanden stillede Adelsvaaben: Daa og Snekken. Det stærkt udslidte Relief er et Arbejde i fynsk-nørrejysk Manér. Gullandsk Kalksten, 240 × 116 cm, nu rejst ved Skibets Vestvæg (Løffler: Danske Gravstene fra Middelalderen Fig. 122)." (Danmarks Kirker)
Yderligere barn: Joachim (Jakob) Daa, (aft 1454 c. 1501, Rollerup, Slagelse, Sorø).

Claus blev gift med Dorte Herlufsdatter Snekken cirka 1470 i Maribo, Musse, Maribo. Dorte (datter af Hr. Herluf Nielsen Snekken, il Englerup og Gyde Sparre, i Sjælland) blev født før 1433 i Herlufsmagle, Tybjerg, Præstø; døde før 1494; blev begravet før 1494 i Herlufsmagle, Tybjerg, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Claus Neb, til Fuglsang (d. bef 1493).
Børn i ægteskabet: Anne Clausdatter Neb, af Borreby (gift 1: med Jakob Bjørn, til Nielstrup (d. aft 1496); gift 2: med Niels Markvardsen Skiernov II., til Meilgaard ( d. 29 Mar 1556). Barn i ægteskabet: Niels Nielsen Skiernov II., (d. 1540, Gammel Estrup Herregård, Fausing, Sønderhald, Randers)),
Erik Neb, til Fuglsang (d. aft 13 May 1511),
Peder Neb (d. bef 1512),
Margrethe Clausdatter Neb (gift med Basse Christoffersen Basse (Nye), til Sørup (d. bef 1560). Børn i ægteskabet: Christoffer Basse (Nye) (d. aft 1563), Erik Basse (Nye), til Sørup (d. aft 1582), Claus Basse (Nye), til Erholm og Bonderup (d. bef 1580), Margrethe Basse (Nye) (d. aft 1579)),
Claus Neb (d. aft 1515).

Død:
Holbek & Brun anfører 1522, men 1512 fremgår af ligstenen.

Birgitte blev gift med Hr. Mads Eriksen Bølle, til Tersløse, Orebygaard og Fuglesang cirka 1494. Mads (søn af Erik Madsen Bølle, til Krønge og Anne Sivertsdatter Blaa, til Orebygård) døde i 1539; blev begravet i 1539 i Tureby, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Severin Daa
• Beskæftigelse: 1493; Lensmand
• Titel: 1500; Ridder

Notater:

Gift med Karen Nielsdatter Grubbe (d. aft 1511). Barn:
Erik Daa, til Snedinge (d. bef 1539).


Levned:
"Hr. Søren (Severin), var 1493-95 biskoppelig lensmand på Gjorslev, 1493 på Sjællands landsting (Søffrin Daa på Giortzløff), 1495 på Stevns herredsting, blev 149S af sin biskoppelige halvbroder Niels Skave for tro tjeneste sammen med sin hustru Karine Grubbesdatter og deres søn forlenet med 4 gårde i Rude og 2 gårde i Stervede, var en tid tillige forstander for St. Agathe kloster i Roskilde, var 1500 ridder og nærværende i Næstved ved arveforhandlingerne mellem Jørgen Daas og hans frues medarvinger, var 1502 på Flakkebjerg herredsting." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1493 - 1495 på Gjorslev, 149S forlenet med 4 gårde i Rude og 2 gårde i Stervede, tillige forstander for St. Agathe kloster i Roskilde.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Levned:
"Oluf til Raunstrup, nævnes 1489 og 1494 (s. o.), beseglede 1495 til vitterlighed med fru Anne hr. Joachim Griis' enke, var 1500 nærværende i Næstved ved forhandlingerne mellem Jørgen Daa og hans hustrus medarvinger, var 1507 bispelig lensmand på Hjortholm, omkring 1513-25 Lensmand på Gurre, var 1522 på skifte efter hr. Joachim Griis' enke, tilskødede 1525 »sin svoger« Christoffer Pallesen noget gods, beseglede 1528 til vitterlighed med sønnen og fru Anne Jørgen Marsvins." (Holbek & Brun)
Om ligstenen: ""Det må have været omkring denne tid,at Oluf og Gundel fik deres egen gravsten hugget ud, selv om de begge to var i live,... Gravstenen skulle bare færdiggøres med dødsdato, inden den skulle lægges på plads. Og færdiggøres med den anden ægtefælles dødsdato når han eller hun blev lagt ved siden af. ... hvis manden døde først,blev hustruen skåret klædt i enkedragt. Da vi ved at Oluf døde før Gundel, og Gundel ikke er i enkedragt, kan vi med sikkerhed sige at den blev lavet før 1532. 2ragten Gundeler iklædt hører til ca. 1510-1525 ,så stenen blev formentlig lavet først i1520-erne. ... Kvinder på gravsten plejede at være meget fromt og tækkeligt klædt i en omfangsrig kappe og med tørklæde på hovedet. Det er Gundel ikke! Hun er nærmest modsat, meget elegant klædt på i en superflot modedragt.Der eksisterer kun en anden ligsten med en kvindefigur iklædt en kjole som er sammenlignelig med Gundels kjole. " (Jones)

Beskæftigelse:
På Hjortholm, c. 1513 - 1525 på Gurre.

Begravet:
Ligsten afbildet. "Indskriften, hvis Reliefminuskler har snirklede Initialer, staar langs Randene i tre eller to Linier, som skal læses i Sammenhæng: »Hic tumulant(ur) nobilia ossa Olaui Daa de Rau(n)strøp filii d(omi)ni Nicholai Daa mdxxxii una cu(m) ossi(bus) d(omine) Gu(n)dyl co(n)iuge sue dilecte filie d(omi)ni Jacobi Griis mil(iti)s req(u)iesca[n]t i[n] pace« (»Her jordes de adelige Ben af Oluf Daa til Ravnstrup, Søn af Niels Daa, 1532, sammen med Benene af Fru Gundel, hans elskede Hustru, Datter af Hr. Jacob Griis, Ridder, □ De hvile i Fred«). Indskriften brydes i Hjørnerne af uindrammede Adelsvaaben, de fire nærmeste Aner hjelmede, de fire fjærnere kun Skjolde. Figurerne staar paa smaa Jordhøje. Skønt Hustruen overlevede sin Ægtefælle, bærer hun ikke Enkedragt. Pladsen til hendes Dødsaar er ikke udfyldt. Arbejdet tilhører samme Værkstedsgruppe som Næstved S. Peder, Gravsten Nr. 9 (se S. 114). Gullandsk Sten, 231 × 119 cm, forhen ved Degnestolen, nu rejst ved Skibets Vestvæg.” (Danmarks Kirker)
"Det må have været omkring denne tid,at Oluf og Gundel fik deres egen gravsten hugget ud, selv om de begge to var i live,... Gravstenen skulle bare færdiggøres med dødsdato, inden den skulle lægges på plads. Og færdiggøres med den anden ægtefælles dødsdato når han eller hun blev lagt ved siden af. ... hvis manden døde først,blev hustruen skåret klædt i enkedragt. Da vi ved at Oluf døde før Gundel, og Gundel ikke er i enkedragt, kan vi med sikkerhed sige at den blev lavet før 1532. Dragten Gundel er iklædt hører til ca. 1510-1525 ,så stenen blev formentlig lavet først i1520-erne. ... Kvinder på gravsten plejede at være meget fromt og tækkeligt klædt i en omfangsrig kappe og med tørklæde på hovedet. Det er Gundel ikke! Hun er nærmest modsat, meget elegant klædt på i en superflot modedragt.Der eksisterer kun en anden ligsten med en kvindefigur iklædt en kjole som er sammenlignelig med Gundels kjole. " (Jones)

Oluf blev gift med Gundel Joachimsdatter Griis, af Nordrup, til Holmegaard mellem 1480 og 1490. Gundel (datter af Hr. Joachim Griis, af Nordrup, til Holmegaard og Anne Baad, af Halland) døde efter 1535; blev begravet efter 1535 i Herlufsmagle, Tybjerg, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For inskription, se ægtefællen.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Knud Rud, til Vedby og Møgelkjær. Knud (søn af Jørgen Rud, til Vedby og Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær) blev født efter 1474; døde den 27 mar. 1554; blev begravet i 1554 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1540; Rigsråd

Notater:

Gift 2: 31 Aug 1561, Skt. Nikolaj Kirke, Køge, Ramsø, Roskilde, med Margrethe Axelsdatter Urup (aft 1523 - aft 1583).

Levned:
"til Tersløse og Orebygaard, fik 1495 med sine forældre livsbrev på Tureby etc., var 1523 en af de adelsmænd, som kong Christiern II. indlagde i København, og deltog på dennes side i forhandlingerne om byens overgivelse, medens hans fader optrådte på kong Frederiks side, til hvilken sønnen også derefter sluttede sig, forseglede 1524 forbundet mod Lutheranismen. Blev 1528 udskreven at skulle følge kongen udenlands og kaldes da "Erik Vågen", 1528-62 forlenet med Isholt len efter afg. hr. Tyge Brahe og kaldes da "Erich Byllie alias Matsszenn", 1539 efter sin afg. fader forlenet med Tureby og Navelsti Birk, 1536 fangen i Tyskland med sin fader og måtte også derefter udstede en troskabsforpligtelse. 1540 Rigsråd, ledsagede 1548 prins Frederik til Norge, mistede 1556 Tureby len, beseglede Håndfæstningen 1559, synes siden at have nedlagt sin værdighed som rigsråd." (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL, 1. Udg.)
Bølle-slægtens sidste mand.

Beskæftigelse:
1528 - 1562 Isholt len, 1539 Tureby og Navelsti Birk.

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen.

Erik blev gift med Sophie Jørgensdatter Rud, til Elved den 17 jul. 1528. Sophie (datter af Jørgen Rud, til Vedby og Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær) blev født i 1488 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk; døde i mar. 1555 i Tureby, Fakse, Præstø; blev begravet i 1555 i Tersløse, Merløse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrete blev gift med Christopher Pallesen Ulfeldt, til Skjørringe, Lundsgaard, Jershave, Hverringe og Mullerup før 1500. Christopher (søn af Palle Andersen Ulfeldt, til Mullerup og Regitze Olufsdatter Godov, til Lystrup og Hverringe) blev født cirka 1466 i Falkerslev, Falsters Sønder, Maribo; døde i 1571. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Knud Pedersen Bille, til Kærsgård. Knud (søn af Peder Bille, til Svanholm og Kærsgård og Anne Knudsdatter Gyldenstierne) døde i 1555; blev begravet i 1555 i Gladsax, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1519; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1532; Lensmand
• Beskæftigelse: 1551; Landsdommer

Notater:

Gift 2: 1538 med Hilleborg Lauridsdatter Tinhuus (Skinkel) (d. aft 1575).
Børn i ægteskabet: Oluf Daa, til Raunstrup ( 9 Nov 1547, Ravnstrup Gods, Herlufsmagle. Tybjerg, Præstø - 21 Jan 1600, Tjele, Sønderlyng, Viborg),
Hilleborg Clausdatter Daa (aft 1538 - aft 1595).


Levned:
"Til Raunstrup og Holmegård, var 1519 hofsinde, da hans fader måtte bøde en urimelig stor pengesum for nogle af ham begåede uordener, var 1525 endnu hofsinde og fik da pantebrev på Gyrstinge len, fik 1528 for sig og sin frue livsbrev på Padborg og året efter på Gyrstinge len, 1532-37 lensmand på Skodborg og Hundsbæk, 1535-37 på Næsbyhoved, overværede 1540 i Slagelse skiftet efter hr. Mads Bølle, var 1541 værge for Erik Daas børn, ledsagede 1548 prins Frederik til Norge, 1551 landsdommer i Sjælland og forlenet med Bjæverskov Herred, men frasagde sig året efter landsdommerstillingen, levede endnu 1574 men var død 1575." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1532 - 1537 på Skodborg og Hundsbæk, 1535 - 1537 på Næsbyhoved.

Beskæftigelse:
1551 - 1552 i Sjælland.

Claus blev gift med Anne Pedersdatter Lykke, til Kærbygaard før 1528. Anne (datter af Hr. Peder Lykke, til Nørlund og Fannerup og Karen Knudsdatter Reventlow, af Fyn) døde mellem 1530 og 1538; blev begravet mellem 1530 og 1538 i Herlufsmagle, Tybjerg, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Otto Knudsen Rud
• Beskæftigelse: 1543; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1549; Lensmand
• Beskæftigelse: 1565; Admiral

Notater:

Levned:
Rud, Otte (Knudsen), 1520-65, til Møgelkjær, var Søn af ovennævnte Knud R. (d. 1554) og blev født 15. Maj 1520 paa sin Fædrenegaard Vedby. I Daaben opkaldtes han efter sin afdøde Farbroder, og blandt Fadderne var foruden bl. a. flere Helgener ogsaa Biskoppen i Roskilde Lage Urne, hvilket forklarer, at da samme Biskop 1529 gav hans Forældre Livsbrev paa Venslev Len, udstraktes denne Forlening til ogsaa at gjælde for Gudsønnens Levetid, og virkelig tiltraadte O. R. dette Len, der ved Reformationen var bleven et Kronlen, 1554 ved Faderens Død, men mistede det rigtignok alt igjen 1558.
O. R. fik sin første Undervisning i Sorø Kloster, tjente saa Grev Just af Mansfeld som Smaadreng og kom derefter til Greven af Schwarzburg, der i hans 18. Aar gjorde ham væragtig, hvorefter han deltog i Biskoppen af Ministers Krig mod Gjendøberne. Ved denne Tid (1539) havde han det Uheld at blive sat fast i Hamborg, vel for et begaaet Drab, men da Kong Christian III gik i Forbøn for ham, kom han sagtens derved løs igjen. I alt Fald var han snart efter i sachsisk Tjeneste og deltog først som Rytter, siden som Landsknægt i Krigen mod Brunsvig til 1543, da han drog hjem til sit Fødeland. Her tog han strax Tjeneste blandt Hofsinderne og var som saadan i det store Følge, der 1548 ledsagede Frøken Anna til Meissen. Aaret efter fik han sin første Forlening, Dragsholm, og giftede sig samtidig med den 18-aarige Pernille Oxe, Søster til den siden saa berømte Statsmand Peder O.; i dette Ægteskab blev han Fader til 5 Sønner og 3 Døtre. 1551 blev han forflyttet fra Dragsholm til Gulland, men her gav hans Lensstyrelse snart Anledning til en Række Klager, navnlig fra Visby Borgere, der mente, at Slottets Tjenere gjorde Indgreb i deres borgerlige Næring. Kongen gav for saa vidt Klagerne Medhold, som han 1555 udfærdigede nye Privilegier for Borgerne, og da Klagerne vedbleve, nu over at O. R. ikke overholdt disse Privilegier, mistede han endog 1557 efter et Par skarpe Paamindelser Lenet. Selv efter den Tid forfulgtes han med Processer af enkelte af Øens Indvaanere, men ligesom disse Processer ingenlunde faldt ud til hane Skade, saaledes gav ogsaa den menige Almue ham paa Øens Landsting det bedste Vidnesbyrd som Lensmand. Han opnaaede da ogsaa snart anden Forlening, nemlig 1559-62 Odensegaard, 1562 Korsør og 1565 Ranes Gods i Kalø Len. Selv besad han, foruden sin Fædrenearv Møgelkjær, Sæbygaard i Vendsyssel, som han 1560 havde tilbyttet sig fra Kronen.
Da Krigen med Sverige udbrød 1563, blev der naturligvis særlig Brug for en fra Ungdommen saa krigserfaren Mand som O. R. I Sept. sendtes han op til Elfsborg som Kommissær hos Daniel Rantzau, og i Nov. udmærkede han sig for Kongens Øjne i Kampen ved Mared ved Halmstad, - og saa blev det dog til Søs, at han gjorde sit Navn udødeligt. Allerede under Opholdet i Halmstad beskikkede Kongen ham til Chef for Orlogsskibet «Byens Løve», og næste Foraar fulgte han med dette Skib Herluf Trolles Flaade. I 2 Dages Slaget 30.-31. Maj i Farvandet mellem Gulland og Øland udmærkede han sig i høj Grad, i det han og Jørgen Brahe den første Dag tappert bistode Herluf Trolles Skib i den ulige Kamp med det store svenske Admiralskib «Mars», kaldet «Makalos», og 7 andre Skibe, og Dagen derpaa var det O. R., der sønderskød Roret paa «Makalos» og kastede sine Dræg om Bord i det store Skib, som han derpaa, understøttet af 2 lybske Skibe, entrede, og det vilde sikkert være blevet taget, om der ikke var stukket Ild i Skibet, som saa sprang i Luften. I en senere Træfning, 14. Avg., blev «Byens Løve» taget af de svenske, men da var O. R., uvist af hvilken Aarsag, ikke om Bord. Formodentlig har Kongen haft Brug andensteds for den uforfærdede Kriger; i Dec. fik han i alt Fald Befaling at møde med sine Heste og Harnisk i Skaane, men alt i Febr. 1565 kom ny Ordre til ham om ogsaa dette Aar at tjene til Søs. Da Herluf Trolle i Maj løb ud, fulgte O. R. ham, nu som Chef paa et tidligere erobret svensk Skib, «Krabat», og i Slaget ved Rødesand 4. Juni, hvor Herluf fik sit Banesaar, var han en af de 5 danske Skibschefer, som udmærkede sig ved trofast at støtte Admiralen. Efter Slaget søgte Flaaden til Kjøbenhavn, hvor Herluf Trolle nedlagde Kommandoen, der blev overdraget til O. R., med Broderen Erik R. som Underadmiral. Ved Efterretningen om sin Eftermands Udnævnelse skal Herluf Trolle have ytret, at han vidste ingen i Danmarks Rige bedre til Admiral end O. R.; han vilde sige god for denne, at han skulde ikke sky sin Fjende, – og dette Skudsmaal gjorde O. R. visselig ikke til Skamme.
Med Admiralens Flag vajende paa «Jægermesteren» forlod den forenede dansk-lybske Flaade 2. Juli Kjøbenhavn, og 5 Dage efter traf den den svenske Flaade under Clas Christersson Horn i Farvandet mellem Nydyb og Bornholm, hvor saa det blodigste Søslag i hele denne Krig blev udkæmpet. Skjønt den svenske Flaade talte 13 Skibe flere end de forenede Flaader, angreb O. R. den dog uden Betænkning om Morgenen. O. R. søgte det svenske Admiralskib «St. Erik», der understøttedes af 2-3 svenske Skibe, medens O. R. fik Undsætning af sin Broder paa «Jomfruen». Under den voldsomme Ild fra begge Brødrenes Skibe faldt den største Del af Besætningen paa «St. Erik» og «F6rgylda Lejonet», medens et tredje svensk Skib, «Gripen», blev skudt i Sænk, men andre svenske Skibe kom til, og da Vinden bar fra «Lejonet», som var kommet i Brand, hen paa «Jomfruen», der ogsaa antændtes, maatte Erik Rud med Besvær drage sit Skib ud af Kampen, saa meget mere som kun Vi o af Besætningen var kampdygtig. Imidlertid rasede Kampen fremdeles omkring «Jægermesteren», der nu havde hele den svenske Flaade om sig, saa vidt muligt var. Forgjæves skikkede O. R. Bud efter Bud til sine Skibschefer om at komme til Hjælp, - dels skortede det dem paa Evne, i det det brændende «Lejonet» til Dels havde isoleret det danske Admiralskib, dels skortede det paa god Vilje. Kun 2 danske Skibe og 2 lybske søgte at undsætte deres Admiral, men uden Held, og efter det heltemodigste Forsvar nødtes derfor O. R., selv saaret, til ved Solnedgang at overgive sit synkefærdige Skib og de tiloversblevne 100 Mand af de 1050, der udgjorde dets oprindelige Besætning, til sin ikke mindre tapre Fjende mod Løfte om ærefuldt Fængsel, et Løfte, der ikke blev holdt. Fangerne bleve nemlig førte til Stockholm, hvor de, lænkede sammen 2 og 2, maatte gaa i det Triumftog, Kong Erik lod anstille. O. R. blev desuden ført til Skara og fremstillet for Kong Erik, der overfusede ham med grove Ord for hans haardnakkede Forsvar, og da O. R. frejdig svarede igjen, hindrede kun Glas Ghristerssons Mellemkomst den forbitrede Konge i at støde den lænkede og værgeløse Fange ned.
Efter et 14 Dages Ophold i Stockholm blev O. R. for Pestens Skyld med flere andre Fanger ført til Svartsjø Slot i Mälaren. Men ogsaa her hen naaede Pesten og bortrev hurtig hans Fæller, saa han til sidst selv maatte rede sin Seng, gjøre Ild paa osv. Endelig angreb Smitten ogsaa ham, og n. Okt. 1565 udfriede Døden ham af Fængselet. Først et Par Aar efter naaede Efterretningen om Heltens Død Danmark, hans Enkes Anstrængelser for tidligere at komme i Forbindelse med ham vare spildte. Derimod lykkedes det hende i 1571 efter Fredslutningen at faa hans Lig, der imidlertid havde henstaaet i Svartsjøs Kirke, til Danmark. Det førtes til Dragør af et mindre Orlogsskib og blev her efter kongelig Befaling modtaget af O. R.s gamle, ved Freden tilbagegivne Admiralskib, «Jægermesteren», der førte det ind til Kjøbenhavn. Men da Fru Pernille over hans Grav i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn lod indrette en, som det synes, overjordisk Begravelse «paa Fyrsters og Herrers Vis», blev Kongen fortørnet. Et skarpt Kongebrev til hende (1576) paabød dens Forandring, og da hun nølede med at adlyde, udgik en ikke mindre bestemt Ordre til Kjøbenhavns Universitet og Kirkeværgerne. Fru Pernille, der i sin Enkestand havde opført nye Hovedbygninger baade paa Møgelkjær og paa Sæbygaard og til 1574 havde beholdt Korsør Len og Ranes Gods, var formodentlig alt den Gang selv dødssyg, thi hun døde 26. Okt. 1576. (N. Hemmingsen, Ligpræd. ov. O. R. (1571). ; Vedel Simonsen, De danske Ruder II, 86 ff. ;A. Larsen, Dansk-norske Heltehistorier, 1536-1618 S. 93 ff. (Thiset.). (DBL, 1. Udg.)
"til Møgelkjær, fik 1529 af sin gudfader bisp Lage Urne ventebrev på Venslev len, som han virkelig 1554 overtog efter sin faders død, men atter mistede 1558, opdraget i Sorø Kloster, smådreng hos greve Just af Mansfeld, tjente så greven af Schwarzburg og derefter biskoppen af Münster mod gendøberne, sad 1539 fangen i Hamborg for et begået drab, tjente til 1543 som rytter og landsknægt i Sachsen. 1543 hofsinde i Danmark, deltog 1548 i brudetoget til Meissen, 1549-51 lensmand på Dragsholm, 1551-57 på Gulland, 1559-61 på Odensegård, 1562 på Korsør, 1565 forlenet med Ranes gods i Kalø len, tilbyttede sig 1560 Sæbygaard (Dronninglund herred) af kronen, 1563 kommissær på Elfsborg og udmærkede sig for kongens øjne i krigen; men blev snart efter skibschef, udmærkede sig 1564 i slaget ved Gulland og atter året efter ved Rødesand, Herluf Trolles eftermand som admiral over flåden, blev efter den heltemodigste kamp, selv såret, fangen i slaget ved Bornholm." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Dragsholm. 1551 Gotland, 1559 - 1562 Odensegaard, 1562 Korsør, 1565 Ranes Gods i Kalø Len.

Beskæftigelse:
Søkaptajn 1563.

Begravet:
Kisten midlertidigt opbevaret i Svartsjø Kirke.

Otte blev gift med Pernille Johansdatter Oxe i 1549. Pernille (datter af Johan Oxe, til Nielstrup og Mette Mogensdatter Gøye) blev født i 1530 i Våbensted, Musse, Maribo; døde den 26 okt. 1576. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1541; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1545; Lensmand
• Beskæftigelse: 1553; Foged
• Beskæftigelse: 1566; Ritmester

Notater:

Gift 11 Oct 1551, Egholm Slot, Sæby, Voldborg, Roskilde, med Karen Hansdatter Krafse, til Utterslev (31 Jan 1529 - 2 Nov 1560, Gisselfeld Kloster, Braaby, Ringsted, Sorø).
Børn i ægteskabet: Hans Rud (12 Nov 1553, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo - aft 1573),
Knud Jørgensen Rud, til Vedby (24 Feb 1554, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo - btw 1612-1615),
Eiler Rud, til Utterslev og Sæbyholm (5 Apr 1555, Vedbygaard Gods, Ruds Vedby, Løve, Holbæk - 13 Jun 1618, Säbyholm, Säby, Malmöhus, Sverige),
Otte Rud (f. 30 Jan. 1557, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo),
Dorte Jørgensdatter Rud, til Hellestrup (29 Oct 1560, Gisselfeld Kloster, Braaby, Ringsted, Sorø - 14 Apr 1648),
Karen Jørgensdatter Rud (29 Oct 1560, Gisselfeld Kloster, Braaby, Ringsted, Sorø -18 Mar 1612, Olstrup, Fuglse, Maribo).

Levned:
"Var 1535 i fangenskab hos greve Christoffer, 1541 hofsinde, 1545-49 forlenet med Mariager Kloster, deltog 1548 i brudetoget til Sachsen, opvartede 1551 på Kalundborg den fangne kong Christian, samme år marskal, 1553-57 hr. Johan Rantzaus foged på Aalholm, 1554-56 lensmand på Korsør, som han alt 1532 havde fået ventebrev på efter faderens død, ca. 1555-62 forlenet med Toxværd, 1559-61 med Gisselfeldt, 1559-62 med Fredsgaarde, tjente 1559 på Ditmarskertoget og blev da såret, førte 1563 kongens fane på toget til Elfsborg, var 1566 ritmester for en rytterfane i syvårskrigen, 1566 forlenet med Numedalen, 1567 med Hammergaard, 1568 med Tromsø." (Holbek & Brun)
(Detaljeret biorafi i DBL)

Beskæftigelse:
1545 - 1549 Mariager Kloster, 1554 - 1556 Korsør, c. 1555 - 1562 Toxværd, 1559 - 1561 Gisselfeldt, 1559 - 1562 Fredsgaarde, 1566 forlenet Numedalen, 1567 Hammergaard, 1568 Tromsø.

Beskæftigelse:
1553 - 1557 på Aalholm.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1546; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1547; Lensmand
• Beskæftigelse: 1565; Admiral
• Beskæftigelse: 1566; Krigskommissær
• Beskæftigelse: 1566; Rigsråd

Notater:

Levned:
"til Fuglsang og Møgelkjær, - dræbte 1542 på Vognserup Niels Ovesen Skram, fik 1545 Hindsels i pant, 1546 Hofsinde, deltog 1548 i det store Brudetog til Sachsen, 1547-57 forlenet med Vestervig, 1557-59 lensmand på Riberhus, 1559 fænrik ved kongens hoffane på Ditmarskertoget, frabad sig det ham ved kroningen tiltænkte ridderslag, 1559-71 lensmand på Ravnsborg, 1559-65 på Halsted Kloster og 1559-73 forlenet med Vorgaard, 1564 skibschef i Herluf Trolles flåde, deltog i slagene ved Femern og Bornholm, 1565 efter sin broder admiral over den danske flåde, 1566 krigskommissær ved hæren, samme år rigsråd, 1568-69 lensmand på Nykøbing, 1573 forlenet med Kjærstrup, så 1574-77 lensmand på Aalborghus, købte Enggaard (Skovby herred) og Hynderup (Vends herred)." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1547 - 1557 Vestervig, 1557 - 1559 Riberhus, 1559 - 1571 Ravnsborg, 1559 - 1565 Halsted Kloster, 1559 - 1573 Vorgaard.

Beskæftigelse:
Søkaptajn 1564.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Jacobsdatter Hardenberg, til Sandholt. Anne (datter af Jacob Hardenberg og Sophie Pedersdatter Lykke, til Kjærbygaard) blev født efter 1534; døde i 1575; blev begravet i 1575 i Vester Hæsinge, Sallinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: bef 1549 med Herman Skeel, til Jungetgaard (est 1517, Hegnet, Harre, Viborg - 3 Dec 1555, Kjellinghøj, Hjorthede, Middelsom, Viborg). Børn i ægteskabet: Dorthe Skeel, til Raastrup (aft 1549 - c. 1630, Raastrup, Hundborg, Thisted),
Albret Skeel, til Jungetgaard, (aft 1549 - 27 Jan 1609, Horsens torv - halshugget).
Gift 2: 1563 med Laurids Rostrup, til Ristrup (d. 20 Jun 1602, Sabro Kirke, Sabro, Aarhus).

Notater:

Levned:
"Som en feteret jomfru blandt blomstrende unge piger/ blev hun set som indbegrebet af from ærbarhed,78/ og til sidst blev hun indsat blandt de ærbare fruer/ under din søde ledelse, Axel Urne./ Med sin muntre tale og sin beherskede væremåde/ stod hun frem som sin gode ægtemands fromme heltinde./ For ligesom morgen-røden med sit skinnende lys/ og sine strålende lokker overgår de lysende stjerner,/ således overgik denne frue mange fruer med sin behagelige/ væsen og andre gaver fra Gud./ Behøver jeg nævne hendes skønhed? Hendes kønne ansigt?/ Hvorfor skulle jeg opremse andre egenskaber?/ Skønheden svinder pludselig bort, alderen nedbrydes,/ og menneskets blomstring varer ikke evigt./ Derfor fortrak denne kvinde, der kunne rose sig af større ting,/ de himmelske gaver for skønhed. (fra epitaf, Danmarks Kirker)

Død:
"Ved sin sidste nedkomst mødte hun en ulykkelig skæbne,/ hun der havde fortjent at leve længe./ Hendes død begrædes af ægtemanden, af de små børn,/ af gode slægtninge og Guds fromme lemmer." (Danmarks Kirker)

Begravet:
Epitaf i kirken, gengivet.

Birthe blev gift med Axel Knudsen Urne, til Søgaard den 11 nov. 1562. Axel (søn af Knud Jørgensen Urne, til Søgård og Aarsmarke og Inger Axelsdatter Walkendorff) blev født efter 1501 i Nørre Søby, Åsum, Odense; døde den 6 mar. 1577 i Nørre Søby, Åsum, Odense; blev begravet den 18 mar. 1577 i Nørre Søby, Åsum, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1558; Foged
• Beskæftigelse: 1569; Proviantmester

Notater:

Gift 2: med Margrethe Clausdatter Brockenhuus (d. aft 1572).

Levned:
"Ulfeldt, Palle Christoffersen, –1571, til Jershave og Haldager, var Søn af Christoffer Pallesen til Skjørringe og dennes i. Hustru, Margrethe Daa. Om hans Ungdom haves ingen Efterretning, men 1558 blev han Foged paa Rugaard, dog under Lensmanden paa Odensegaard, siden fik han 1564 20 Aars Brev paa Rugaard, men maatte under Krigen yde Kronen Forstrækninger, for hvilke han 1567 fik sit Len i Pant. Ligeledes maatte han 1569 gjøre Tjeneste som den ene af de 2 for Fyn beskikkede Proviantmestre. P. U., der var 2 Gange gift, 1. med Margrethe Jochumsdatter Beck, 2. (1567) med Margrethe Clausdatter Brockenhuus, døde 1571. (Thiset.)." (DBL 1. Udg.).


Beskæftigelse:
På Rugaard.

Beskæftigelse:
For Fyn.

Palle blev gift med Margrethe Beck i 1564. Margrethe (datter af Joachim Beck, til Førslev og Oregaard og Anne Jacobsdatter Ravensberg, til Beldringe) blev født efter 1532 i Førslev, Øster Flakkebjerg, Sorø; døde efter 24 feb. 1564. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.
" (Fig. 82), o. 1590, over »Riigisse Erich Hardenbergis« (Regitze Ulfeldt), †1571; signeret af den såkaldte Odense-Monogrammist (jf. nr. 2). Grå kalksten, 176×97,5 cm. Figurstenen viser den afdøde under en rundbuet, vinkelbrudt arkade båret af joniske kapitæler over volutled, på spinkle pilastre. Fire hjørnemedaljoner rummer delvist udslidte anevåbener.162 Langs randen løber gravskriften i reliefversaler. Regitze Ulfeldt er vist frontalt med svag drejning mod højre. Hun bærer perlebesat, let kriget hue, pibekrave og guldkæde med hængekors. Overkjolen, med pufskuldre, har plantemønster i cirkelslag. Underklædningens mønster er udslidt, men har givetvis haft maureskmønster (jf. ndf.). Venstre hånd er lagt over højre, med pibemanchetter ved håndleddene." (Danmarks Kirker)

Regitze blev gift med Erik Hardenberg, til Sjoldemose cirka 1558. Erik (søn af Corfitz Hardenberg, til Skjoldemose og Mette Christensdatter Skram) blev født efter 1518; døde efter 16 jul. 1595. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ulfeldt Christophersen
• Også kaldet: Ulfeldt Ulfeld

Notater:

Gift med Gertrud Hansdatter Ulfeldt (d. aft 1570). Barn i ægteskabet: Margrethe Ulfeldtsdatter Ulfeldt (d. 9 Nov 1591, Vejrupgaard Gods, Marslev, Bjerge, Odense).

Levned:
"Til Jershave, fik 1564 Befaling til at møde i Kbhvn., skrives 1570 til Jershave, men var da paa Vejrup med Hustruen Gertrud Stigsdatter; trættede 1577 m. Fru Anne Palle v. Mehlens, overfaldt 1580 sammen med sin Stedsøn Hans Oldeland paa Bjerre Herredsthing Herredsfogeden Knud Mule, begge indlagte først i Odense, siden i Kbhvn., havde 1695 Trætte m. Fru Karine Bryske." (Holbek & Brun)