Erik Madsen Bølle, til Krønge

Notater:

Levned:
"til Krønge (Fuglse H.), som dog vistnok kun var en forlening, nævnes 1450, da Christoffer van Hafn til ham pantsatte en gård, beseglede 1472 og 1481 vidner af Lollands Landsting, boede 1483 i Nakskov og levede endnu 1492." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Sivertsdatter Blaa, til Orebygård. Anne (datter af Sivert Lauridsen Blaa, til Orebygaard og Anne Jensdatter Gyrstinge) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1513; Rigsråd
• Titel: 1514; Ridder

Notater:

Levned:
"Bølle, Mads Eriksen, –1539, Rigsraad, Broder til ovennævnte Eiler Eriksen B., arvede Orebygaard efter sin Moder og blev 1505 af sin Slægtning Biskop Johan Jepsen (Ravensberg) i Roskilde for sin, sin Hustrus og sin Søn Eriks
Livstid forlenet med Tureby, Spanager og Egby, der hørte til Bispegodset, samt fra 1507-15 tillige med St. Agnetes Kloster i Roskilde. Allerede i Kong Hans’ Tid optagen i Rigsraadet blev han kort efter Christian II’s Tronbestigelse Ridder. 1523 deltog han i Kjøbenhavns Belejring paa Frederik I’s Side. Da Christian II 1531 ventedes, var han blandt de Rigsraader, der førte Befalingen i Kjøbenhavn, og udvirkede tillige med flere andre Rigsraader paa samme Tid, at Frue Kirke atter gaves tilbage til Katholikerne. Han maa saaledes anses for at høre til Rigsraadets katholsksindede Flertal, om han end paa Herredagen 1533 efter Frederik I’s Død ikke synes at have deltaget i de mest yderliggaaende katholske Skridt. Under Grevefejden maatte han ligesom de øvrige østdanske Raader slutte sig til Grev Christoffer, men blev alligevel i Jan. 1535 tillige med sin Søn Erik og en Del andre Adelsmænd ført som Fange til Kjøbenhavn. Senere stævnede han Saxkjøbing Borgere, fordi de havde røvet hans Gods, formodentlig paa Orebygaard. I Kjøbenhavn holdtes han i Varetægt, indtil han i Begyndelsen af 1536 tillige med de øvrige Adelsmænd sendtes som Fange til Meklenborg. Først efter Kjøbenhavns Overgivelse løslodes han her fra, men overleveredes til Christian III’s Varetægt, hvis Naade han først gjenvandt ved en Revers af 28. Okt. s. A. Af sær kongelig Naade beholdt han sine Forleninger, men gjenoptoges ikke i Rigsraadet. Han døde 1539. Gift med Birgitte Clausdatter Daa fra Ravnstrup; Fader til Ovenstaaende Rigsraad Erik B. og en Datter, Dorthe, gift med Rigsraad Knud Rud til Vedby. (Danske Herregaarde V: Orebygaard. Hist. Tidsskr. 4. R. III. ; Annaler f. nord. Oldk. og Hist. 1853, S. 86 ff. ; (A. Heise)." (DBL, 1. Udg.)
"til Tersløse (Merløse H.), Orebygaard og Fuglesang (Musse H.), som han købte fra fru Sidsel Neb, var til 1495 bispelig lensmand på Haraldsborg, 1495-1501 på Hjortholm, fik 1505 af sin hustrus frænde, bispen i Roskilde livsbrev for sig, sin hustru og søn på Tureby, Spanager og Egby, som han forøvrigt alt 1500 havde i forlening, 1507-08 forstander for Sct. Agnete Kloster i Roskilde, 1513 rigsråd og besegler som sådan kong Christiern II' håndfæstning, 1514 ridder, var 1523 en af de sjællandske adelsmænd, som påny svor kong Christiern troskab, gik dog samme år over til kong Frederiks parti, beseglede denne konges håndfæstning, deltog i forhandlingerne om København og Malmøs overgivelse. Forlenedes 1524 med Navelsti Birk, kaldes fra 1530 ofte hr. Mads "Bølle", hørte 1533 til det katolske parti, men forlod det snart, blev 1536 med sin søn af grev Christoffer sendt hjem som gidsel i tysk fangenskab og måtte efter hjemkomsten udstede et troskabsrevers, 1537 sendebud til mødet i Halmstad." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1495 på Haraldsborg, 1495 - 1501 på Hjortholm, 1500 Tureby, Spanager og Egby, 1507 - 1508 forstander for Sct. Agnete Kloster i Roskilde

Begravet:
Ligsten afbildet. " Figursten over Mads Bølle til Tureby, Ridder, og Fru Birte Daa, død 1512 (Fig. 8). Randskrift med Reliefminuskler: »Ano d(omi)ni MDXII Dødæ fruæ berythæ daas datth(e)r An(n)o d(omi)ni MD□ Hær lighr welburdig ma(n)d hær Mat:s bøllæ Ryddherr«. Hjørnerammerne dannes af Stave, ordnede i to, hinanden krydsende Kvadrater, hvori der er ophængt Skjolde med Remme, foroven Bølle og Daa, forneden Blaa og Sneken. I Midten staar Ægteparret, han rustningsklædt med Sværd, Dolk, Stridshammer og paa Hovedet lukket Hjælm med Vinger, hun med stort Hovedtøj ; over deres Hoveder gotisk Greneværk, under Fødderne Dødningeben. Sikkert sjællandsk Arbejde. Gullandsk Kalksten 216 × 108 cm; 1895 optaget af Skibets Gulv og opstillet i Taarnrummet" (Danmarks Kirker)

Mads blev gift med Birgitte Clausdatter Daa cirka 1494. Birgitte (datter af Hr. Claus Daa, til Raunstrup og Dorte Herlufsdatter Snekken) blev født efter 1454; døde i 1512; blev begravet i 1512 i Tureby, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1486; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1505; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Til Nakkebølle, var utvivlsomt opkaldt efter sin Farbroder, thi han kaldes i sine yngre Aar, ja endnu 1516, Eiler „Madsen", var 1486 Hofsinde, og laa med 4 Heste Borgeleje i Vitskjøl Kloster, skrev sig 1505 til Nakkebølle, havde vistnok fra Faderens Død til 1515 Krønge.Birk i Forlening, 1507—10 Dronning Christines Lensmand paa Tranekjær, 1508 til sin Død forlenet med Thoreby Birk, 1523 Rigraad og beseglede da Kong Frederiks Haandfæstning, taxeres 1531 til at stille tre Glavind, blev 1534 fangen af Svendborg Borgere, der tvang ham til at sværge Kong Christiern II Troskab." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1505 Krønge birk, 1507 - 1510 Tranekjær, 1508 til sin Død Thoreby Birk.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Jensdatter Bild, til Hellerup. Anne (datter af Jens Pedersen Bild og Elsebe Folmersdatter Knob) døde efter 1508. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For inskription, se ægtefællen.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Knud Rud, til Vedby og Møgelkjær. Knud (søn af Jørgen Rud, til Vedby og Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær) blev født efter 1474; døde den 27 mar. 1554; blev begravet i 1554 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1540; Rigsråd

Notater:

Gift 2: 31 Aug 1561, Skt. Nikolaj Kirke, Køge, Ramsø, Roskilde, med Margrethe Axelsdatter Urup (aft 1523 - aft 1583).

Levned:
"til Tersløse og Orebygaard, fik 1495 med sine forældre livsbrev på Tureby etc., var 1523 en af de adelsmænd, som kong Christiern II. indlagde i København, og deltog på dennes side i forhandlingerne om byens overgivelse, medens hans fader optrådte på kong Frederiks side, til hvilken sønnen også derefter sluttede sig, forseglede 1524 forbundet mod Lutheranismen. Blev 1528 udskreven at skulle følge kongen udenlands og kaldes da "Erik Vågen", 1528-62 forlenet med Isholt len efter afg. hr. Tyge Brahe og kaldes da "Erich Byllie alias Matsszenn", 1539 efter sin afg. fader forlenet med Tureby og Navelsti Birk, 1536 fangen i Tyskland med sin fader og måtte også derefter udstede en troskabsforpligtelse. 1540 Rigsråd, ledsagede 1548 prins Frederik til Norge, mistede 1556 Tureby len, beseglede Håndfæstningen 1559, synes siden at have nedlagt sin værdighed som rigsråd." (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL, 1. Udg.)
Bølle-slægtens sidste mand.

Beskæftigelse:
1528 - 1562 Isholt len, 1539 Tureby og Navelsti Birk.

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen.

Erik blev gift med Sophie Jørgensdatter Rud, til Elved den 17 jul. 1528. Sophie (datter af Jørgen Rud, til Vedby og Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær) blev født i 1488 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk; døde i mar. 1555 i Tureby, Fakse, Præstø; blev begravet i 1555 i Tersløse, Merløse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Otto Knudsen Rud
• Beskæftigelse: 1543; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1549; Lensmand
• Beskæftigelse: 1565; Admiral

Notater:

Levned:
Rud, Otte (Knudsen), 1520-65, til Møgelkjær, var Søn af ovennævnte Knud R. (d. 1554) og blev født 15. Maj 1520 paa sin Fædrenegaard Vedby. I Daaben opkaldtes han efter sin afdøde Farbroder, og blandt Fadderne var foruden bl. a. flere Helgener ogsaa Biskoppen i Roskilde Lage Urne, hvilket forklarer, at da samme Biskop 1529 gav hans Forældre Livsbrev paa Venslev Len, udstraktes denne Forlening til ogsaa at gjælde for Gudsønnens Levetid, og virkelig tiltraadte O. R. dette Len, der ved Reformationen var bleven et Kronlen, 1554 ved Faderens Død, men mistede det rigtignok alt igjen 1558.
O. R. fik sin første Undervisning i Sorø Kloster, tjente saa Grev Just af Mansfeld som Smaadreng og kom derefter til Greven af Schwarzburg, der i hans 18. Aar gjorde ham væragtig, hvorefter han deltog i Biskoppen af Ministers Krig mod Gjendøberne. Ved denne Tid (1539) havde han det Uheld at blive sat fast i Hamborg, vel for et begaaet Drab, men da Kong Christian III gik i Forbøn for ham, kom han sagtens derved løs igjen. I alt Fald var han snart efter i sachsisk Tjeneste og deltog først som Rytter, siden som Landsknægt i Krigen mod Brunsvig til 1543, da han drog hjem til sit Fødeland. Her tog han strax Tjeneste blandt Hofsinderne og var som saadan i det store Følge, der 1548 ledsagede Frøken Anna til Meissen. Aaret efter fik han sin første Forlening, Dragsholm, og giftede sig samtidig med den 18-aarige Pernille Oxe, Søster til den siden saa berømte Statsmand Peder O.; i dette Ægteskab blev han Fader til 5 Sønner og 3 Døtre. 1551 blev han forflyttet fra Dragsholm til Gulland, men her gav hans Lensstyrelse snart Anledning til en Række Klager, navnlig fra Visby Borgere, der mente, at Slottets Tjenere gjorde Indgreb i deres borgerlige Næring. Kongen gav for saa vidt Klagerne Medhold, som han 1555 udfærdigede nye Privilegier for Borgerne, og da Klagerne vedbleve, nu over at O. R. ikke overholdt disse Privilegier, mistede han endog 1557 efter et Par skarpe Paamindelser Lenet. Selv efter den Tid forfulgtes han med Processer af enkelte af Øens Indvaanere, men ligesom disse Processer ingenlunde faldt ud til hane Skade, saaledes gav ogsaa den menige Almue ham paa Øens Landsting det bedste Vidnesbyrd som Lensmand. Han opnaaede da ogsaa snart anden Forlening, nemlig 1559-62 Odensegaard, 1562 Korsør og 1565 Ranes Gods i Kalø Len. Selv besad han, foruden sin Fædrenearv Møgelkjær, Sæbygaard i Vendsyssel, som han 1560 havde tilbyttet sig fra Kronen.
Da Krigen med Sverige udbrød 1563, blev der naturligvis særlig Brug for en fra Ungdommen saa krigserfaren Mand som O. R. I Sept. sendtes han op til Elfsborg som Kommissær hos Daniel Rantzau, og i Nov. udmærkede han sig for Kongens Øjne i Kampen ved Mared ved Halmstad, - og saa blev det dog til Søs, at han gjorde sit Navn udødeligt. Allerede under Opholdet i Halmstad beskikkede Kongen ham til Chef for Orlogsskibet «Byens Løve», og næste Foraar fulgte han med dette Skib Herluf Trolles Flaade. I 2 Dages Slaget 30.-31. Maj i Farvandet mellem Gulland og Øland udmærkede han sig i høj Grad, i det han og Jørgen Brahe den første Dag tappert bistode Herluf Trolles Skib i den ulige Kamp med det store svenske Admiralskib «Mars», kaldet «Makalos», og 7 andre Skibe, og Dagen derpaa var det O. R., der sønderskød Roret paa «Makalos» og kastede sine Dræg om Bord i det store Skib, som han derpaa, understøttet af 2 lybske Skibe, entrede, og det vilde sikkert være blevet taget, om der ikke var stukket Ild i Skibet, som saa sprang i Luften. I en senere Træfning, 14. Avg., blev «Byens Løve» taget af de svenske, men da var O. R., uvist af hvilken Aarsag, ikke om Bord. Formodentlig har Kongen haft Brug andensteds for den uforfærdede Kriger; i Dec. fik han i alt Fald Befaling at møde med sine Heste og Harnisk i Skaane, men alt i Febr. 1565 kom ny Ordre til ham om ogsaa dette Aar at tjene til Søs. Da Herluf Trolle i Maj løb ud, fulgte O. R. ham, nu som Chef paa et tidligere erobret svensk Skib, «Krabat», og i Slaget ved Rødesand 4. Juni, hvor Herluf fik sit Banesaar, var han en af de 5 danske Skibschefer, som udmærkede sig ved trofast at støtte Admiralen. Efter Slaget søgte Flaaden til Kjøbenhavn, hvor Herluf Trolle nedlagde Kommandoen, der blev overdraget til O. R., med Broderen Erik R. som Underadmiral. Ved Efterretningen om sin Eftermands Udnævnelse skal Herluf Trolle have ytret, at han vidste ingen i Danmarks Rige bedre til Admiral end O. R.; han vilde sige god for denne, at han skulde ikke sky sin Fjende, – og dette Skudsmaal gjorde O. R. visselig ikke til Skamme.
Med Admiralens Flag vajende paa «Jægermesteren» forlod den forenede dansk-lybske Flaade 2. Juli Kjøbenhavn, og 5 Dage efter traf den den svenske Flaade under Clas Christersson Horn i Farvandet mellem Nydyb og Bornholm, hvor saa det blodigste Søslag i hele denne Krig blev udkæmpet. Skjønt den svenske Flaade talte 13 Skibe flere end de forenede Flaader, angreb O. R. den dog uden Betænkning om Morgenen. O. R. søgte det svenske Admiralskib «St. Erik», der understøttedes af 2-3 svenske Skibe, medens O. R. fik Undsætning af sin Broder paa «Jomfruen». Under den voldsomme Ild fra begge Brødrenes Skibe faldt den største Del af Besætningen paa «St. Erik» og «F6rgylda Lejonet», medens et tredje svensk Skib, «Gripen», blev skudt i Sænk, men andre svenske Skibe kom til, og da Vinden bar fra «Lejonet», som var kommet i Brand, hen paa «Jomfruen», der ogsaa antændtes, maatte Erik Rud med Besvær drage sit Skib ud af Kampen, saa meget mere som kun Vi o af Besætningen var kampdygtig. Imidlertid rasede Kampen fremdeles omkring «Jægermesteren», der nu havde hele den svenske Flaade om sig, saa vidt muligt var. Forgjæves skikkede O. R. Bud efter Bud til sine Skibschefer om at komme til Hjælp, - dels skortede det dem paa Evne, i det det brændende «Lejonet» til Dels havde isoleret det danske Admiralskib, dels skortede det paa god Vilje. Kun 2 danske Skibe og 2 lybske søgte at undsætte deres Admiral, men uden Held, og efter det heltemodigste Forsvar nødtes derfor O. R., selv saaret, til ved Solnedgang at overgive sit synkefærdige Skib og de tiloversblevne 100 Mand af de 1050, der udgjorde dets oprindelige Besætning, til sin ikke mindre tapre Fjende mod Løfte om ærefuldt Fængsel, et Løfte, der ikke blev holdt. Fangerne bleve nemlig førte til Stockholm, hvor de, lænkede sammen 2 og 2, maatte gaa i det Triumftog, Kong Erik lod anstille. O. R. blev desuden ført til Skara og fremstillet for Kong Erik, der overfusede ham med grove Ord for hans haardnakkede Forsvar, og da O. R. frejdig svarede igjen, hindrede kun Glas Ghristerssons Mellemkomst den forbitrede Konge i at støde den lænkede og værgeløse Fange ned.
Efter et 14 Dages Ophold i Stockholm blev O. R. for Pestens Skyld med flere andre Fanger ført til Svartsjø Slot i Mälaren. Men ogsaa her hen naaede Pesten og bortrev hurtig hans Fæller, saa han til sidst selv maatte rede sin Seng, gjøre Ild paa osv. Endelig angreb Smitten ogsaa ham, og n. Okt. 1565 udfriede Døden ham af Fængselet. Først et Par Aar efter naaede Efterretningen om Heltens Død Danmark, hans Enkes Anstrængelser for tidligere at komme i Forbindelse med ham vare spildte. Derimod lykkedes det hende i 1571 efter Fredslutningen at faa hans Lig, der imidlertid havde henstaaet i Svartsjøs Kirke, til Danmark. Det førtes til Dragør af et mindre Orlogsskib og blev her efter kongelig Befaling modtaget af O. R.s gamle, ved Freden tilbagegivne Admiralskib, «Jægermesteren», der førte det ind til Kjøbenhavn. Men da Fru Pernille over hans Grav i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn lod indrette en, som det synes, overjordisk Begravelse «paa Fyrsters og Herrers Vis», blev Kongen fortørnet. Et skarpt Kongebrev til hende (1576) paabød dens Forandring, og da hun nølede med at adlyde, udgik en ikke mindre bestemt Ordre til Kjøbenhavns Universitet og Kirkeværgerne. Fru Pernille, der i sin Enkestand havde opført nye Hovedbygninger baade paa Møgelkjær og paa Sæbygaard og til 1574 havde beholdt Korsør Len og Ranes Gods, var formodentlig alt den Gang selv dødssyg, thi hun døde 26. Okt. 1576. (N. Hemmingsen, Ligpræd. ov. O. R. (1571). ; Vedel Simonsen, De danske Ruder II, 86 ff. ;A. Larsen, Dansk-norske Heltehistorier, 1536-1618 S. 93 ff. (Thiset.). (DBL, 1. Udg.)
"til Møgelkjær, fik 1529 af sin gudfader bisp Lage Urne ventebrev på Venslev len, som han virkelig 1554 overtog efter sin faders død, men atter mistede 1558, opdraget i Sorø Kloster, smådreng hos greve Just af Mansfeld, tjente så greven af Schwarzburg og derefter biskoppen af Münster mod gendøberne, sad 1539 fangen i Hamborg for et begået drab, tjente til 1543 som rytter og landsknægt i Sachsen. 1543 hofsinde i Danmark, deltog 1548 i brudetoget til Meissen, 1549-51 lensmand på Dragsholm, 1551-57 på Gulland, 1559-61 på Odensegård, 1562 på Korsør, 1565 forlenet med Ranes gods i Kalø len, tilbyttede sig 1560 Sæbygaard (Dronninglund herred) af kronen, 1563 kommissær på Elfsborg og udmærkede sig for kongens øjne i krigen; men blev snart efter skibschef, udmærkede sig 1564 i slaget ved Gulland og atter året efter ved Rødesand, Herluf Trolles eftermand som admiral over flåden, blev efter den heltemodigste kamp, selv såret, fangen i slaget ved Bornholm." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Dragsholm. 1551 Gotland, 1559 - 1562 Odensegaard, 1562 Korsør, 1565 Ranes Gods i Kalø Len.

Beskæftigelse:
Søkaptajn 1563.

Begravet:
Kisten midlertidigt opbevaret i Svartsjø Kirke.

Otte blev gift med Pernille Johansdatter Oxe i 1549. Pernille (datter af Johan Oxe, til Nielstrup og Mette Mogensdatter Gøye) blev født i 1530 i Våbensted, Musse, Maribo; døde den 26 okt. 1576. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1541; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1545; Lensmand
• Beskæftigelse: 1553; Foged
• Beskæftigelse: 1566; Ritmester

Notater:

Gift 11 Oct 1551, Egholm Slot, Sæby, Voldborg, Roskilde, med Karen Hansdatter Krafse, til Utterslev (31 Jan 1529 - 2 Nov 1560, Gisselfeld Kloster, Braaby, Ringsted, Sorø).
Børn i ægteskabet: Hans Rud (12 Nov 1553, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo - aft 1573),
Knud Jørgensen Rud, til Vedby (24 Feb 1554, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo - btw 1612-1615),
Eiler Rud, til Utterslev og Sæbyholm (5 Apr 1555, Vedbygaard Gods, Ruds Vedby, Løve, Holbæk - 13 Jun 1618, Säbyholm, Säby, Malmöhus, Sverige),
Otte Rud (f. 30 Jan. 1557, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo),
Dorte Jørgensdatter Rud, til Hellestrup (29 Oct 1560, Gisselfeld Kloster, Braaby, Ringsted, Sorø - 14 Apr 1648),
Karen Jørgensdatter Rud (29 Oct 1560, Gisselfeld Kloster, Braaby, Ringsted, Sorø -18 Mar 1612, Olstrup, Fuglse, Maribo).

Levned:
"Var 1535 i fangenskab hos greve Christoffer, 1541 hofsinde, 1545-49 forlenet med Mariager Kloster, deltog 1548 i brudetoget til Sachsen, opvartede 1551 på Kalundborg den fangne kong Christian, samme år marskal, 1553-57 hr. Johan Rantzaus foged på Aalholm, 1554-56 lensmand på Korsør, som han alt 1532 havde fået ventebrev på efter faderens død, ca. 1555-62 forlenet med Toxværd, 1559-61 med Gisselfeldt, 1559-62 med Fredsgaarde, tjente 1559 på Ditmarskertoget og blev da såret, førte 1563 kongens fane på toget til Elfsborg, var 1566 ritmester for en rytterfane i syvårskrigen, 1566 forlenet med Numedalen, 1567 med Hammergaard, 1568 med Tromsø." (Holbek & Brun)
(Detaljeret biorafi i DBL)

Beskæftigelse:
1545 - 1549 Mariager Kloster, 1554 - 1556 Korsør, c. 1555 - 1562 Toxværd, 1559 - 1561 Gisselfeldt, 1559 - 1562 Fredsgaarde, 1566 forlenet Numedalen, 1567 Hammergaard, 1568 Tromsø.

Beskæftigelse:
1553 - 1557 på Aalholm.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1546; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1547; Lensmand
• Beskæftigelse: 1565; Admiral
• Beskæftigelse: 1566; Krigskommissær
• Beskæftigelse: 1566; Rigsråd

Notater:

Levned:
"til Fuglsang og Møgelkjær, - dræbte 1542 på Vognserup Niels Ovesen Skram, fik 1545 Hindsels i pant, 1546 Hofsinde, deltog 1548 i det store Brudetog til Sachsen, 1547-57 forlenet med Vestervig, 1557-59 lensmand på Riberhus, 1559 fænrik ved kongens hoffane på Ditmarskertoget, frabad sig det ham ved kroningen tiltænkte ridderslag, 1559-71 lensmand på Ravnsborg, 1559-65 på Halsted Kloster og 1559-73 forlenet med Vorgaard, 1564 skibschef i Herluf Trolles flåde, deltog i slagene ved Femern og Bornholm, 1565 efter sin broder admiral over den danske flåde, 1566 krigskommissær ved hæren, samme år rigsråd, 1568-69 lensmand på Nykøbing, 1573 forlenet med Kjærstrup, så 1574-77 lensmand på Aalborghus, købte Enggaard (Skovby herred) og Hynderup (Vends herred)." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1547 - 1557 Vestervig, 1557 - 1559 Riberhus, 1559 - 1571 Ravnsborg, 1559 - 1565 Halsted Kloster, 1559 - 1573 Vorgaard.

Beskæftigelse:
Søkaptajn 1564.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Jacobsdatter Hardenberg, til Sandholt. Anne (datter af Jacob Hardenberg og Sophie Pedersdatter Lykke, til Kjærbygaard) blev født efter 1534; døde i 1575; blev begravet i 1575 i Vester Hæsinge, Sallinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: bef 1549 med Herman Skeel, til Jungetgaard (est 1517, Hegnet, Harre, Viborg - 3 Dec 1555, Kjellinghøj, Hjorthede, Middelsom, Viborg). Børn i ægteskabet: Dorthe Skeel, til Raastrup (aft 1549 - c. 1630, Raastrup, Hundborg, Thisted),
Albret Skeel, til Jungetgaard, (aft 1549 - 27 Jan 1609, Horsens torv - halshugget).
Gift 2: 1563 med Laurids Rostrup, til Ristrup (d. 20 Jun 1602, Sabro Kirke, Sabro, Aarhus).

Notater:

Levned:
"Som en feteret jomfru blandt blomstrende unge piger/ blev hun set som indbegrebet af from ærbarhed,78/ og til sidst blev hun indsat blandt de ærbare fruer/ under din søde ledelse, Axel Urne./ Med sin muntre tale og sin beherskede væremåde/ stod hun frem som sin gode ægtemands fromme heltinde./ For ligesom morgen-røden med sit skinnende lys/ og sine strålende lokker overgår de lysende stjerner,/ således overgik denne frue mange fruer med sin behagelige/ væsen og andre gaver fra Gud./ Behøver jeg nævne hendes skønhed? Hendes kønne ansigt?/ Hvorfor skulle jeg opremse andre egenskaber?/ Skønheden svinder pludselig bort, alderen nedbrydes,/ og menneskets blomstring varer ikke evigt./ Derfor fortrak denne kvinde, der kunne rose sig af større ting,/ de himmelske gaver for skønhed. (fra epitaf, Danmarks Kirker)

Død:
"Ved sin sidste nedkomst mødte hun en ulykkelig skæbne,/ hun der havde fortjent at leve længe./ Hendes død begrædes af ægtemanden, af de små børn,/ af gode slægtninge og Guds fromme lemmer." (Danmarks Kirker)

Begravet:
Epitaf i kirken, gengivet.

Birthe blev gift med Axel Knudsen Urne, til Søgaard den 11 nov. 1562. Axel (søn af Knud Jørgensen Urne, til Søgård og Aarsmarke og Inger Axelsdatter Walkendorff) blev født efter 1501 i Nørre Søby, Åsum, Odense; døde den 6 mar. 1577 i Nørre Søby, Åsum, Odense; blev begravet den 18 mar. 1577 i Nørre Søby, Åsum, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]