Jørgen Rud, til Vedby

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1475; Lensmand
• Beskæftigelse: 1502; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Rud, Jørgen, –o.1504, til Vedby, Rigsraad, var Søn af nedennævnte Mikkel R. og Elsebe Ottesdatter. Det er vistnok ham, der under Navne som «Georrius Rute de Zelandia» o. lign. findes immatrikuleret ved Universiteterne baade i Greifswald, Erfurt og Rostock i Tiden 1458-63. Han synes nemlig at have været yngre Søn – en Broder af ham var Ridder allerede 1458 –, saa at han maaske oprindelig har været bestemt for den gejstlige Stand; men den nævnte Broder døde tidlig, og J. R. arvede Slægtens Hovedgaard Vedby. 1474 fik han Ventebrev paa det sjællandske Bispelen Venslev (med Arløsetorp); han skulde tiltræde det efter sin Mormoders Død, og han og hans Hustru Kirstine, der var Datter af Erik Ottesen Rosenkrantz (ovfr. S. 202), skulde saa beholde Lenet deres Livstid-, men J. R. synes dog at have overtaget dets Styrelse allerede, før Mormoderen døde. 1482 havde han tillige Roskilde Bisps Gods i Arløse, og 1475-8(5 nævnes han som bispelig Lensmand paa Saltø. Fremdeles forekommer han som Indehaver af Kronlenet Rønnebæksholm 1489-90 og som Lensmand paa Holbæk 1492-99; 1495 fik han for Livstid i Pant det saakaldte Ranes Gods i Kalø Len, som hans Svigerfader før havde haft, og i alt Fald fra 1502 var han Lensmand paa Stege, som han havde i Pant for 2000 Mark, men som 1505 indløstes fra hans Enke af Anders Bille.
Som nævnt ejede J. R. Vedby, desuden erhvervede han en Part i det nærliggende Kragerup, og gjennem sit Giftermaal fik han efter al Sandsynlighed Elvedgaard paa Fyn og maaske ogsaa Møgelkjær i Jylland. Med Jørgen Markmand til Harrested havde han en heftig Trætte, bl. a. fordi han mente sig forurettet ved den Maade, hvorpaa Jørgen Markmands Farfader havde ført Værgemaalet for sin Stifdatter Elsebe, J. R.s Moder; J. R. fik sig vel tilkjendt en Søsterdel i Harrested, men vides ikke at være kommet i Besiddelse af den, og man kjender ikke det endelige Udfald af triden.
Først i sine senere Aar kom J. R. til at tage mere fremtrædende Del i det offentlige Liv. 1497 var han med paa Toget til Sverige, hvor han skal have ført Skytternes Banner. Fra 1502 forekommer han som Rigsraad, og s. A. var han udset til at være en af Førerne for den Styrke, der skulde undsætte Dronning Christine paa Stockholm. Det vides dog ikke, om han virkelig kom med paa Toget; derimod var han 1502 i Norge, hvor han sammen med sin Datter en Tid førte Befalingen paa Baahus for Datterens Mand, Henrik Krummedige, medens denne var optaget andensteds af at bekæmpe den af Knud Alfsen rejste Opstand.
J. R., der mærkelig nok aldrig blev Ridder, døde mellem 6. Juli 1504 og 31. Marts 1505. Hans Enke mistede, som allerede nævnt, Stege, men fik 1505 for sig og en af sine Sønner Livsbrev paa Mandens Pantelen Ranes Gods i Kalø Len; hun døde 1509 mellem 12. Febr. og 5. April. (Vedel Simonsen, De danske Ruder I, 58 ff. 264 f. ; Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II, 22 ff. (William Christensen." (DBL, 1. Udg).
"til Vedby, 1458 immatrikuleret ved universitetet i Greifswalde, 1462 i Erfurt og 1463 i Rostock, fik 1474 Ventebrev på Venslev len af bispen i Roskilde efter sin mormoders død, 1475-86 bispelig lensmand på Saltø, trættede 1475 med Erik Jensen (Dyre) om Gjerdrup, men tabte sagen, fik 1476 indførsel i Gaasetofte gård og gods, trættede 1478 med hr. Erik Eriksen (Løvenbalk) om hr. Ove Hases tilgodehavende hos hr. Fin Aagesen (Ulfeld). 1489-90 lensmand på Rønnebæksholm, 1492-99 på Holbæk, fik 1493 Harrested hovedgård tilskødet af Jørgen Markmand blandt andet for det værgemål, hr. Karl Markmand havde haft for Jørgen Ruds moder fru Elsebe, fik 1495 efter sin svigerfader Ranes gods i Kalø len i pant, skal 1497 have ført skyttebanneret på toget mod Sverige, havde 1502 Stegehus i pant, var samme år rigsråd, skulle være en af anførerne for den undsætning, som sendtes dronning Christine til Stockholm, førte samme år befalingen på Bergenhus for sin svigersøn hr. Henrik Krummedige, levede 6. juli 1504, var død 31. marts 1505." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1475- 1 486 på Saltø, 1489 - 1490 lensmand på Rønnebæksholm, 1492 - 1499 på Holbæk.

Død:
DBL: btw 6 Jul 1504 og 31 Mar1505.

Begravet:
Nu forsvunden ligsten afbildet.
"(Fig. 21) Jørgen Rud, død 1504, og Hustru Kirstine Rosenkrands, død 1508. Randskrift med Minuskler: »Her ligg(er) begrafue(n) erlig, velbyrdig ma(n)d Jørge(n) Rud til Vidby, so(m) døde Aar I(esu) C(hristi) mdiiii, met sin salig hust[r]u, fru Kyrstine Rose(n)kra(n)dtz, ther døde an(n)o D(omi)ni 1508«. Hjørnecirkler med Evangelisttegn; Indskriften er anbragt i et Portalfelt, flankeret af to Ung-Renaissance Halvpilastre med Bladskede; mellem de øvre Tegn var en Halvroset, mellem de nedre en Indskriftlinje. I Midtfeltet Ægteparrets fædrene Vaaben: Rud og Rosenkrands og mødrene: Markmand af Falster og Gyldenstjerne. Stenen var af »brunrødagtig, ølandsk Flismarmor« og laa 1756, da den blev tegnet af Abildgaard, »midt i Gangen«. ..." (Danmarks Kirker).

Jørgen blev gift med Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær cirka 1474. Kristine (datter af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller) blev født efter 1456; døde i 1508 i Veflinge, Skovby, Odense; blev begravet i 1508 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Knud Rud Jørgensen
• Beskæftigelse: 1509; Kannik
• Beskæftigelse: 1510; Lensmand
• Beskæftigelse: 1527; Rigsråd
• Titel: 1527; Ridder
• Beskæftigelse: 1529; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Rud, Knud (Jørgensen), –1554, til Vedby og Møgelkjær, Rigsraad, var Søn af ovennævnte Jørgen Mikkelsen R. Lisbet Bryske beretter, at han var lærd og skulde have været Bisp, men vilde ikke, og virkelig nævnes han 1509 som Kannik i Roskilde. Formodentlig har en ældre Broders Død medvirket til, at han opgav den gejstlige Stand. For denne Broder, der da var paa den Pilegrimsrejse til det hellige Land, paa hvilken han døde, førte K. R. 1510 Befalingen over hans Len, Borgholm med Øland, men nødtes til at overgive Øen til de svenske efter en 18 Ugers Belejring, og efter at ethvert Haab om Undsætning var glippet. Til Trods for, at der ved Overgivelsen var betinget fri Afmarche for Besætningen, blev han ført til Sverige, hvor han endnu i Maj 1511 holdtes i Fangenskab. 1517 forlenede Roskilde Biskop ham med Venslev, og faa Aar efter arvede han ved sin Broder Mikkels Død Pantelenet Ranes Gods i Kalø Len. Kong Christian II ansaa ham for sin Tilhænger* han havde nemlig 1523 paa ny tilsvoret Kongen Troskab, og Kongen gav ham derfor Befaling over en Del af det i Kjøbenhavn indlagte Krigsfolk, og han deltog derefter i Byens Forsvar og Overgivelse, ved hvilken Lejlighed han betingede sig Bibeholdelse af sine nys nævnte Len og Sæby Len, som han kort forinden maa have faaet og siden havde til 1540. Som bispelig Lensmand har han sikkert været Katholicismen tro; han beseglede 1524 Adelens Forbund mod Lutheranismen og fik da ogsaa ikke blot 1529 Livsbrev paa Venslev, men havde ogsaa i disse Aar et andet Bispelen, Gjorslev, og det hele 2 Gange. Men han var nu Kong Frederik Fs Mand, deltog 1525 i Kampene i Skaane mod Hr. Søren Norby, blev Ridder 1527, vistnok omtrent samtidig Rigsraad og 1529 Lensmand paa Korsør, som han beholdt til sin Død.
Da Grevefejden udbrød, maatte han som de fleste andre sjællandske Adelsmænd i Begyndelsen gaa Grev Christoffer til Haande; men det skete nødtvungent og ikke af gammel Kjærlighed til Christian II, thi ved første Lejlighed forlod han dennes Sag, kastede sig 1535 ligesom hans Svoger Erik Madsen Bølle ind paa Dragsholm, i hvis heldige Forsvar mod de grevelige Tropper han deltog. Han undgik derved at dele sin Søns Skæbne, hvem Greven lod fængsle, men til Gjengjæld led han ved de greveliges og Bøndernes Plyndringer et uerstatteligt Tab paa sit Gods og Løsøre. Senere paa Aaret var han Anfører for de Krigsfolk, som Christian III sendte mod Kalundborg. Om hans Sindelag synes altsaa den nye Regering ikke at have næret Tvivl, og han gjenindtog da vistnok ogsaa strax sin tidligere Plads i Rigsraadet. I denne Stilling vedblev han at spille en fremtrædende Rolle ogsaa under de følgende Aars mere rolige Forhold. Særlig maa nævnes, at han 1541 sendtes som Gissel til Kong Gustav, 1542 var Sendebud til Bremen for at forhandle med nogle nederlandske Gesandter og 1548 ledsagede Prins Frederik paa den norske Hyldingsrejse.
K. R. døde 27. Marts 1554, vistnok paa Vedby, som han havde ombygget. Sin Hustru, Dorthe Madsdatter Bølle, havde han alt mistet 12. Nov. 1545. (Vedel Simonsen, De danske Ruder I, 74 ff. ; (Thiset)." (DBL, 1. Udg.)
"Til Vedby og Møgelkjær, 1504 immatrikuleret ved universitetet i Rostock, var 1509 kannik i Roskilde og medlem af St. Luciigilde samme sted, skulle have været biskop, førte 1510 under sin broders pilgrimsrejse befalingen på Øland, men måtte efter en 18 ugers belejring overgive Borgholm og Øen til de svenske, var endnu 1511 i svensk fangenskab, 1517 af bispen i Roskilde forlenet med Venslev, fik 1520 Ranes gods i pant, svor 1523 påny kong Christiern troskab.1523-40 forlenet med Sæby, deltog i Københavns forsvar, beseglede 1524 forbundet mod Lutheranismen, bispelig lensmand på Gjorslev, deltog 1525 i Kampene i Skåne mod hr. Søren Norby, 1527 ridder og rigsråd, 1529 høvedsmand på Korsør; fik samme år nyt lensbrev på Venslev, måtte 1534 nødtvungen gå grev Christoffer til hånde, men deltog alt 1535 i Dragsholms forsvar mod de grevelige, samme år anfører for det mod Kalundborg sendte krigsfolk, 1541 sendt som gidsel til kong Gustav, 1542 sendebud til Bremen, ledsagede 1548 hertug Frederik til Norge. Hr. Knud Rud, blev 1504 kannik i Roskilde (Pavebr. V. 388)." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Øland, 1517 Venslev, 1520 Ranes gods, 1523 - 1540 Sæby, 1524 Gjorslev.

Beskæftigelse:
På Korsør.

Begravet:
Ligsten afbildet.
" »Her ligger begrafuen Erlig velbyrdige mand Och stre(n)ge rjdder her Knud Ruud til Vedby oc ha(n)s kere (høstru) Fruv Dorethe bøllesdater som døde d martini An(n)o mdxlvij (ll.nov. 1547) Oc nogre af ther(is) børn gud vere them na(a)dig oc barm)hiartig.«. Foroven er med fordybet fraktur indføjet: »S(alig) h(r.) knud Ruud døde trijddie dag paeske Anno d(omi)n(i) Mdliiij (27. marts 1554)«" (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorthe Madsdatter Bølle, til Fuglsang. Dorthe (datter af Hr. Mads Eriksen Bølle, til Tersløse, Orebygaard og Fuglesang og Birgitte Clausdatter Daa) blev født efter 1494; døde den 12 nov. 1547 i København; blev begravet i 1547 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1493 med Hr. Henrik Hartvigsen Krummedige (Krummendiek), til Valden (d. btw 7 Mar 1530- 4 Apr 1530).
Barn i ægteskabet: Sophie Henriksdatter Krummedige (Krummendiek), til Brunlag (c. 1480 - May 1538).

Notater:

Død:
Første fredag i fasten er 8 mar 1555.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Gravsten. 1) (Fig. 14) efter 1555 og før 1562, Erich Bøller af Oreby i Lol(l)a(n)d, †l5<62 på Tersløsegård> og hans hustru, fru Soffie Ruds datter, død på Tuureby første fredag ad nath y faste 1555. Lys grå kalksten, 280x169 cm, med fordybet fraktur (udfyldt med sort masse) i skriftfelt nederst på stenen. Herover en fremstilling af rigsråd Erik Bølle og hans første hustru. Han bærer rustning, højre hånd halvt holder, halvt hviler på det store slagsværd. Hendes dragt har puffer på skuldre og albuer
og den lange kappe to vandrette læg. Armene er overlagte, venstre hånds fingre krummede. Figurerne indrammes af pilastre, der bærer vandret bjælkeværk og prydes af aneskjolde ophængt i remme; de øverste hænger på arkitraven, de nederste på postamentets kronliste og dækker således indskriftfeltets øvre hjørner. I det tilsvarende felt foroven på stenen er de afdødes nærmeste anevåbener fremstillet med hjelmtegn og -løv. ..." (Danmarks Kirker)

Sophie blev gift med Tyge Axelson Brahe, til Tosterup og Vidsköfle cirka 1513. Tyge (søn af Hr. Axel Brahe, til Krageholm og Maren Tygesdatter Lunge) blev født efter 1461; døde den 7 sep. 1523 i Malmö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Erik Madsen Bølle, til Tersløse og Orebygaard den 17 jul. 1528. Erik (søn af Hr. Mads Eriksen Bølle, til Tersløse, Orebygaard og Fuglesang og Birgitte Clausdatter Daa) blev født efter 1495; døde i 1562 i Tersløse, Merløse, Holbæk; blev begravet i 1562 i Tersløse, Merløse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Otto Knudsen Rud
• Beskæftigelse: 1543; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1549; Lensmand
• Beskæftigelse: 1565; Admiral

Notater:

Levned:
Rud, Otte (Knudsen), 1520-65, til Møgelkjær, var Søn af ovennævnte Knud R. (d. 1554) og blev født 15. Maj 1520 paa sin Fædrenegaard Vedby. I Daaben opkaldtes han efter sin afdøde Farbroder, og blandt Fadderne var foruden bl. a. flere Helgener ogsaa Biskoppen i Roskilde Lage Urne, hvilket forklarer, at da samme Biskop 1529 gav hans Forældre Livsbrev paa Venslev Len, udstraktes denne Forlening til ogsaa at gjælde for Gudsønnens Levetid, og virkelig tiltraadte O. R. dette Len, der ved Reformationen var bleven et Kronlen, 1554 ved Faderens Død, men mistede det rigtignok alt igjen 1558.
O. R. fik sin første Undervisning i Sorø Kloster, tjente saa Grev Just af Mansfeld som Smaadreng og kom derefter til Greven af Schwarzburg, der i hans 18. Aar gjorde ham væragtig, hvorefter han deltog i Biskoppen af Ministers Krig mod Gjendøberne. Ved denne Tid (1539) havde han det Uheld at blive sat fast i Hamborg, vel for et begaaet Drab, men da Kong Christian III gik i Forbøn for ham, kom han sagtens derved løs igjen. I alt Fald var han snart efter i sachsisk Tjeneste og deltog først som Rytter, siden som Landsknægt i Krigen mod Brunsvig til 1543, da han drog hjem til sit Fødeland. Her tog han strax Tjeneste blandt Hofsinderne og var som saadan i det store Følge, der 1548 ledsagede Frøken Anna til Meissen. Aaret efter fik han sin første Forlening, Dragsholm, og giftede sig samtidig med den 18-aarige Pernille Oxe, Søster til den siden saa berømte Statsmand Peder O.; i dette Ægteskab blev han Fader til 5 Sønner og 3 Døtre. 1551 blev han forflyttet fra Dragsholm til Gulland, men her gav hans Lensstyrelse snart Anledning til en Række Klager, navnlig fra Visby Borgere, der mente, at Slottets Tjenere gjorde Indgreb i deres borgerlige Næring. Kongen gav for saa vidt Klagerne Medhold, som han 1555 udfærdigede nye Privilegier for Borgerne, og da Klagerne vedbleve, nu over at O. R. ikke overholdt disse Privilegier, mistede han endog 1557 efter et Par skarpe Paamindelser Lenet. Selv efter den Tid forfulgtes han med Processer af enkelte af Øens Indvaanere, men ligesom disse Processer ingenlunde faldt ud til hane Skade, saaledes gav ogsaa den menige Almue ham paa Øens Landsting det bedste Vidnesbyrd som Lensmand. Han opnaaede da ogsaa snart anden Forlening, nemlig 1559-62 Odensegaard, 1562 Korsør og 1565 Ranes Gods i Kalø Len. Selv besad han, foruden sin Fædrenearv Møgelkjær, Sæbygaard i Vendsyssel, som han 1560 havde tilbyttet sig fra Kronen.
Da Krigen med Sverige udbrød 1563, blev der naturligvis særlig Brug for en fra Ungdommen saa krigserfaren Mand som O. R. I Sept. sendtes han op til Elfsborg som Kommissær hos Daniel Rantzau, og i Nov. udmærkede han sig for Kongens Øjne i Kampen ved Mared ved Halmstad, - og saa blev det dog til Søs, at han gjorde sit Navn udødeligt. Allerede under Opholdet i Halmstad beskikkede Kongen ham til Chef for Orlogsskibet «Byens Løve», og næste Foraar fulgte han med dette Skib Herluf Trolles Flaade. I 2 Dages Slaget 30.-31. Maj i Farvandet mellem Gulland og Øland udmærkede han sig i høj Grad, i det han og Jørgen Brahe den første Dag tappert bistode Herluf Trolles Skib i den ulige Kamp med det store svenske Admiralskib «Mars», kaldet «Makalos», og 7 andre Skibe, og Dagen derpaa var det O. R., der sønderskød Roret paa «Makalos» og kastede sine Dræg om Bord i det store Skib, som han derpaa, understøttet af 2 lybske Skibe, entrede, og det vilde sikkert være blevet taget, om der ikke var stukket Ild i Skibet, som saa sprang i Luften. I en senere Træfning, 14. Avg., blev «Byens Løve» taget af de svenske, men da var O. R., uvist af hvilken Aarsag, ikke om Bord. Formodentlig har Kongen haft Brug andensteds for den uforfærdede Kriger; i Dec. fik han i alt Fald Befaling at møde med sine Heste og Harnisk i Skaane, men alt i Febr. 1565 kom ny Ordre til ham om ogsaa dette Aar at tjene til Søs. Da Herluf Trolle i Maj løb ud, fulgte O. R. ham, nu som Chef paa et tidligere erobret svensk Skib, «Krabat», og i Slaget ved Rødesand 4. Juni, hvor Herluf fik sit Banesaar, var han en af de 5 danske Skibschefer, som udmærkede sig ved trofast at støtte Admiralen. Efter Slaget søgte Flaaden til Kjøbenhavn, hvor Herluf Trolle nedlagde Kommandoen, der blev overdraget til O. R., med Broderen Erik R. som Underadmiral. Ved Efterretningen om sin Eftermands Udnævnelse skal Herluf Trolle have ytret, at han vidste ingen i Danmarks Rige bedre til Admiral end O. R.; han vilde sige god for denne, at han skulde ikke sky sin Fjende, – og dette Skudsmaal gjorde O. R. visselig ikke til Skamme.
Med Admiralens Flag vajende paa «Jægermesteren» forlod den forenede dansk-lybske Flaade 2. Juli Kjøbenhavn, og 5 Dage efter traf den den svenske Flaade under Clas Christersson Horn i Farvandet mellem Nydyb og Bornholm, hvor saa det blodigste Søslag i hele denne Krig blev udkæmpet. Skjønt den svenske Flaade talte 13 Skibe flere end de forenede Flaader, angreb O. R. den dog uden Betænkning om Morgenen. O. R. søgte det svenske Admiralskib «St. Erik», der understøttedes af 2-3 svenske Skibe, medens O. R. fik Undsætning af sin Broder paa «Jomfruen». Under den voldsomme Ild fra begge Brødrenes Skibe faldt den største Del af Besætningen paa «St. Erik» og «F6rgylda Lejonet», medens et tredje svensk Skib, «Gripen», blev skudt i Sænk, men andre svenske Skibe kom til, og da Vinden bar fra «Lejonet», som var kommet i Brand, hen paa «Jomfruen», der ogsaa antændtes, maatte Erik Rud med Besvær drage sit Skib ud af Kampen, saa meget mere som kun Vi o af Besætningen var kampdygtig. Imidlertid rasede Kampen fremdeles omkring «Jægermesteren», der nu havde hele den svenske Flaade om sig, saa vidt muligt var. Forgjæves skikkede O. R. Bud efter Bud til sine Skibschefer om at komme til Hjælp, - dels skortede det dem paa Evne, i det det brændende «Lejonet» til Dels havde isoleret det danske Admiralskib, dels skortede det paa god Vilje. Kun 2 danske Skibe og 2 lybske søgte at undsætte deres Admiral, men uden Held, og efter det heltemodigste Forsvar nødtes derfor O. R., selv saaret, til ved Solnedgang at overgive sit synkefærdige Skib og de tiloversblevne 100 Mand af de 1050, der udgjorde dets oprindelige Besætning, til sin ikke mindre tapre Fjende mod Løfte om ærefuldt Fængsel, et Løfte, der ikke blev holdt. Fangerne bleve nemlig førte til Stockholm, hvor de, lænkede sammen 2 og 2, maatte gaa i det Triumftog, Kong Erik lod anstille. O. R. blev desuden ført til Skara og fremstillet for Kong Erik, der overfusede ham med grove Ord for hans haardnakkede Forsvar, og da O. R. frejdig svarede igjen, hindrede kun Glas Ghristerssons Mellemkomst den forbitrede Konge i at støde den lænkede og værgeløse Fange ned.
Efter et 14 Dages Ophold i Stockholm blev O. R. for Pestens Skyld med flere andre Fanger ført til Svartsjø Slot i Mälaren. Men ogsaa her hen naaede Pesten og bortrev hurtig hans Fæller, saa han til sidst selv maatte rede sin Seng, gjøre Ild paa osv. Endelig angreb Smitten ogsaa ham, og n. Okt. 1565 udfriede Døden ham af Fængselet. Først et Par Aar efter naaede Efterretningen om Heltens Død Danmark, hans Enkes Anstrængelser for tidligere at komme i Forbindelse med ham vare spildte. Derimod lykkedes det hende i 1571 efter Fredslutningen at faa hans Lig, der imidlertid havde henstaaet i Svartsjøs Kirke, til Danmark. Det førtes til Dragør af et mindre Orlogsskib og blev her efter kongelig Befaling modtaget af O. R.s gamle, ved Freden tilbagegivne Admiralskib, «Jægermesteren», der førte det ind til Kjøbenhavn. Men da Fru Pernille over hans Grav i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn lod indrette en, som det synes, overjordisk Begravelse «paa Fyrsters og Herrers Vis», blev Kongen fortørnet. Et skarpt Kongebrev til hende (1576) paabød dens Forandring, og da hun nølede med at adlyde, udgik en ikke mindre bestemt Ordre til Kjøbenhavns Universitet og Kirkeværgerne. Fru Pernille, der i sin Enkestand havde opført nye Hovedbygninger baade paa Møgelkjær og paa Sæbygaard og til 1574 havde beholdt Korsør Len og Ranes Gods, var formodentlig alt den Gang selv dødssyg, thi hun døde 26. Okt. 1576. (N. Hemmingsen, Ligpræd. ov. O. R. (1571). ; Vedel Simonsen, De danske Ruder II, 86 ff. ;A. Larsen, Dansk-norske Heltehistorier, 1536-1618 S. 93 ff. (Thiset.). (DBL, 1. Udg.)
"til Møgelkjær, fik 1529 af sin gudfader bisp Lage Urne ventebrev på Venslev len, som han virkelig 1554 overtog efter sin faders død, men atter mistede 1558, opdraget i Sorø Kloster, smådreng hos greve Just af Mansfeld, tjente så greven af Schwarzburg og derefter biskoppen af Münster mod gendøberne, sad 1539 fangen i Hamborg for et begået drab, tjente til 1543 som rytter og landsknægt i Sachsen. 1543 hofsinde i Danmark, deltog 1548 i brudetoget til Meissen, 1549-51 lensmand på Dragsholm, 1551-57 på Gulland, 1559-61 på Odensegård, 1562 på Korsør, 1565 forlenet med Ranes gods i Kalø len, tilbyttede sig 1560 Sæbygaard (Dronninglund herred) af kronen, 1563 kommissær på Elfsborg og udmærkede sig for kongens øjne i krigen; men blev snart efter skibschef, udmærkede sig 1564 i slaget ved Gulland og atter året efter ved Rødesand, Herluf Trolles eftermand som admiral over flåden, blev efter den heltemodigste kamp, selv såret, fangen i slaget ved Bornholm." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Dragsholm. 1551 Gotland, 1559 - 1562 Odensegaard, 1562 Korsør, 1565 Ranes Gods i Kalø Len.

Beskæftigelse:
Søkaptajn 1563.

Begravet:
Kisten midlertidigt opbevaret i Svartsjø Kirke.

Otte blev gift med Pernille Johansdatter Oxe i 1549. Pernille (datter af Johan Oxe, til Nielstrup og Mette Mogensdatter Gøye) blev født i 1530 i Våbensted, Musse, Maribo; døde den 26 okt. 1576. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1541; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1545; Lensmand
• Beskæftigelse: 1553; Foged
• Beskæftigelse: 1566; Ritmester

Notater:

Gift 11 Oct 1551, Egholm Slot, Sæby, Voldborg, Roskilde, med Karen Hansdatter Krafse, til Utterslev (31 Jan 1529 - 2 Nov 1560, Gisselfeld Kloster, Braaby, Ringsted, Sorø).
Børn i ægteskabet: Hans Rud (12 Nov 1553, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo - aft 1573),
Knud Jørgensen Rud, til Vedby (24 Feb 1554, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo - btw 1612-1615),
Eiler Rud, til Utterslev og Sæbyholm (5 Apr 1555, Vedbygaard Gods, Ruds Vedby, Løve, Holbæk - 13 Jun 1618, Säbyholm, Säby, Malmöhus, Sverige),
Otte Rud (f. 30 Jan. 1557, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo),
Dorte Jørgensdatter Rud, til Hellestrup (29 Oct 1560, Gisselfeld Kloster, Braaby, Ringsted, Sorø - 14 Apr 1648),
Karen Jørgensdatter Rud (29 Oct 1560, Gisselfeld Kloster, Braaby, Ringsted, Sorø -18 Mar 1612, Olstrup, Fuglse, Maribo).

Levned:
"Var 1535 i fangenskab hos greve Christoffer, 1541 hofsinde, 1545-49 forlenet med Mariager Kloster, deltog 1548 i brudetoget til Sachsen, opvartede 1551 på Kalundborg den fangne kong Christian, samme år marskal, 1553-57 hr. Johan Rantzaus foged på Aalholm, 1554-56 lensmand på Korsør, som han alt 1532 havde fået ventebrev på efter faderens død, ca. 1555-62 forlenet med Toxværd, 1559-61 med Gisselfeldt, 1559-62 med Fredsgaarde, tjente 1559 på Ditmarskertoget og blev da såret, førte 1563 kongens fane på toget til Elfsborg, var 1566 ritmester for en rytterfane i syvårskrigen, 1566 forlenet med Numedalen, 1567 med Hammergaard, 1568 med Tromsø." (Holbek & Brun)
(Detaljeret biorafi i DBL)

Beskæftigelse:
1545 - 1549 Mariager Kloster, 1554 - 1556 Korsør, c. 1555 - 1562 Toxværd, 1559 - 1561 Gisselfeldt, 1559 - 1562 Fredsgaarde, 1566 forlenet Numedalen, 1567 Hammergaard, 1568 Tromsø.

Beskæftigelse:
1553 - 1557 på Aalholm.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1546; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1547; Lensmand
• Beskæftigelse: 1565; Admiral
• Beskæftigelse: 1566; Krigskommissær
• Beskæftigelse: 1566; Rigsråd

Notater:

Levned:
"til Fuglsang og Møgelkjær, - dræbte 1542 på Vognserup Niels Ovesen Skram, fik 1545 Hindsels i pant, 1546 Hofsinde, deltog 1548 i det store Brudetog til Sachsen, 1547-57 forlenet med Vestervig, 1557-59 lensmand på Riberhus, 1559 fænrik ved kongens hoffane på Ditmarskertoget, frabad sig det ham ved kroningen tiltænkte ridderslag, 1559-71 lensmand på Ravnsborg, 1559-65 på Halsted Kloster og 1559-73 forlenet med Vorgaard, 1564 skibschef i Herluf Trolles flåde, deltog i slagene ved Femern og Bornholm, 1565 efter sin broder admiral over den danske flåde, 1566 krigskommissær ved hæren, samme år rigsråd, 1568-69 lensmand på Nykøbing, 1573 forlenet med Kjærstrup, så 1574-77 lensmand på Aalborghus, købte Enggaard (Skovby herred) og Hynderup (Vends herred)." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1547 - 1557 Vestervig, 1557 - 1559 Riberhus, 1559 - 1571 Ravnsborg, 1559 - 1565 Halsted Kloster, 1559 - 1573 Vorgaard.

Beskæftigelse:
Søkaptajn 1564.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Jacobsdatter Hardenberg, til Sandholt. Anne (datter af Jacob Hardenberg og Sophie Pedersdatter Lykke, til Kjærbygaard) blev født efter 1534; døde i 1575; blev begravet i 1575 i Vester Hæsinge, Sallinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: bef 1549 med Herman Skeel, til Jungetgaard (est 1517, Hegnet, Harre, Viborg - 3 Dec 1555, Kjellinghøj, Hjorthede, Middelsom, Viborg). Børn i ægteskabet: Dorthe Skeel, til Raastrup (aft 1549 - c. 1630, Raastrup, Hundborg, Thisted),
Albret Skeel, til Jungetgaard, (aft 1549 - 27 Jan 1609, Horsens torv - halshugget).
Gift 2: 1563 med Laurids Rostrup, til Ristrup (d. 20 Jun 1602, Sabro Kirke, Sabro, Aarhus).

Notater:

Levned:
"Som en feteret jomfru blandt blomstrende unge piger/ blev hun set som indbegrebet af from ærbarhed,78/ og til sidst blev hun indsat blandt de ærbare fruer/ under din søde ledelse, Axel Urne./ Med sin muntre tale og sin beherskede væremåde/ stod hun frem som sin gode ægtemands fromme heltinde./ For ligesom morgen-røden med sit skinnende lys/ og sine strålende lokker overgår de lysende stjerner,/ således overgik denne frue mange fruer med sin behagelige/ væsen og andre gaver fra Gud./ Behøver jeg nævne hendes skønhed? Hendes kønne ansigt?/ Hvorfor skulle jeg opremse andre egenskaber?/ Skønheden svinder pludselig bort, alderen nedbrydes,/ og menneskets blomstring varer ikke evigt./ Derfor fortrak denne kvinde, der kunne rose sig af større ting,/ de himmelske gaver for skønhed. (fra epitaf, Danmarks Kirker)

Død:
"Ved sin sidste nedkomst mødte hun en ulykkelig skæbne,/ hun der havde fortjent at leve længe./ Hendes død begrædes af ægtemanden, af de små børn,/ af gode slægtninge og Guds fromme lemmer." (Danmarks Kirker)

Begravet:
Epitaf i kirken, gengivet.

Birthe blev gift med Axel Knudsen Urne, til Søgaard den 11 nov. 1562. Axel (søn af Knud Jørgensen Urne, til Søgård og Aarsmarke og Inger Axelsdatter Walkendorff) blev født efter 1501 i Nørre Søby, Åsum, Odense; døde den 6 mar. 1577 i Nørre Søby, Åsum, Odense; blev begravet den 18 mar. 1577 i Nørre Søby, Åsum, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1537; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1544; Lensmand
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester
• Beskæftigelse: 1563; Rigsråd

Notater:

Fødsel:
Tosterup Slott

Levned:
"til Knudstrup (Knutstorp) (ombygget 1551) og Elvedgaard (1555), samt Tange (Gudme herred) (1568) - kom 1529 i Huset hos Erik Banner, nævnes 1536 i recessen, var 1537—39 hofsinde, 1544-55 forlenet med Gladsakse, 1548 marskal på hertug Frederiks rejse til Norge, 1555-67 forlenet med Aalborghus, fik 1559 brev på Han herreds provsti, 1563 DRR og proviantmester, skulle med tre andre rigsråder føre tilsynet i Jylland i kongens fravær, 1565 forlenet med Rödinge len, 1567 med Helsingborg, 1569 tillige med Froste herred og havde desuden Vissenbjerg birk i forlening." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1544-55 i Gladsakse, 1555-1567 Aalborghus, 1565 Rödinge len, 1567 Helsingborg, 1569 Froste herred og Vissenbjerg birk.

Otte blev gift med Beate Clausdatter Bille, til Allinde den 23 nov. 1544 i Ingelstad, Skåne, Sverige. Beate (datter af Hr. Claus Bille, til Allinde og Lyngsgård og Lisbeth Jensdatter Ulfstand) blev født den 29 apr. 1526 i Frosta, Skåne, Sverige; døde den 18 okt. 1605 i Lund, Skåne, Sverige; blev begravet den 30 okt. 1605 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Stanget ihjel af en tyr.

Begravet:
Ligsten afbildet. Sammen med ægtfællen.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Lagesen Urne, til Boserup. Jørgen (søn af Hr. Lage Jørgensen Urne, til Boserup og Nulevende) døde den 2 jul. 1560; blev begravet i 1560 i Risekatslösa, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1535; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Levned:
"til Tosterup og Elvedgaard (1555), samt Søllestedgaard (Lollands Sønder herred) (1550), — var 1535 hofsinde, fik 1540 sammen med broderen Otte Storekøbing len i pant af kongen, 1542—49 forlenet med Tranekær, 1548 med prinsesse Anna til Sachsen, 1549—52 stiftslensmand over Fyn, Odensegaard med Rugaard og St. Hans Kloster, fik 1552 sine frænders samtykke til at besegle sin hustrus Hovedgård Tostrup, 1552—57 forlenet med Vordingborg, 1555 med Nykøbing, 1563 med St. Peders Kloster i Lund og Rødinge (Torne herred), 1563 øverste proviantmester, førte 1564 »Arken« i Herluf Trolles flåde og deltog med hæder i søslagene 1565.
Død 21. Juni 1565 af følgerne på et forsøg på at redde kongen, der var faldet i vandet ved Amagerbro." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1540 sammen med broderen Otte Storekøbing len i pant af kongen, 1542 - 1549 forlenet med Tranekær, 1549 - 1552 stiftslensmand over Fyn, Odensegaard med Rugaard og St. Hans Kloster, 1552 - 1557 forlenet med Vordingborg, 1555 med Nykøbing, 1563 med St. Peders Kloster i Lund og Rødinge (Torne herred).

Jørgen blev gift med Inger Johansdatter Oxe, til Søllested før 10 feb. 1547. Inger (datter af Johan Oxe, til Nielstrup og Mette Mogensdatter Gøye) blev født efter 1520; døde i 1591; blev begravet den 9 dec. 1591 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1578; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1588; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Møgelkjær og Løgismose (Baag herred), som han arvede efter sin morbroder Peder Oxe, studerede 1568 i Strasbourg og Basel, 1573 i Padua, var 1574 i København, 1578 1583 hofjunker, 1588-97 lensmand på Bøvling, var 1595 i prinsens følge på rejsen til Brunsvig, 1597-1609 på Ørum, død 1609 før 2. juni. Enken gik fra arv og gæld efter ham." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Bøvling.

Begravet:
Våbenskjold i kirken.

Johan blev gift med Anne Eriksdatter Hardenberg den 30 apr. 1587 i Odense Købstad, Odense, Odense. Anne (datter af Erik Hardenberg, til Vedtofte, Mattrup og Skovsbo og Anne Eilersdatter Rønnow) blev født i 1566; døde den 2 apr. 1625 i Vedtofte, Båg, Odense; blev begravet i 1625 i Raarup, Bjerre, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Eriksen Banner, til Gjesingholm og Lyngholm. Anders (søn af Erik Eriksen Banner, til Asdal, Kokkedal, Højris og Gjessingholm og Margrethe Henriksdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1538; døde den 15 jul. 1583 i Gjesing, Sønderhald, Randers; blev begravet i 1583 i Gjesing, Sønderhald, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1572; Kammerjomfru

Notater:

Beskæftigelse:
"Kom 1572 i dronningens jomfrukammer." (Holbek & Brun)

Mette blev gift med Henrik Gyldenstierne, til Aagaard den 27 jul. 1574 i København. Henrik (søn af Knud Henriksen Gyldenstierne, til Aagaard og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg) blev født den 1 jan. 1540 i Fausing, Sønderhald, Randers; døde den 2 apr. 1592 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet den 14 maj 1592 i Kungälv, Västra Götaland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1599; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Vedby, fik 1571 kongelig anbefaling til en ansættelse ved hertug Hans af Pommerns hof, 1573 immatrikuleret i Padua, 1599-1602 lensmand på Københavns Slot, 1602-1605 på Jungshoved, levede 1612." Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1599 - 1602 lensmand på Københavns Slot, 1602 - 1605 på Jungshoved.

Knud blev gift med Hilleborg Mogensdatter Gyldenstierne den 22 feb. 1590 i Slagelse, Slagelse, Sorø. Hilleborg (datter af Hr. Mogens Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs og Restrup og Anne Mouridsdatter Sparre, i Skaane, til Svanholm) blev født i 1555; døde efter 1594. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Levned:
"Urne, Knud, 1564-1622, til Aarsmarke, Søn af ovennævnte Axel U. (d. 1577) og Birte Rud, blev født 26. Okt. 1564 i Roskilde. 7 Aar gammel kom han i Huset hos Fru Karen Bølle, Lage Urnes, til Hellerup, hvor han var i 3 Aar, gik siden i Skole i Kjøbenhavn hos den berømte Niels Hemmingsen, var 2 Aar paa Herlufsholm og sattes endelig af sin Værge Lage Venstermand i Nykjøbing Skole. Senere tjente han som Dreng hos Peder Gyldenstjerne til Tim, hos Grev Philip v. d. Lippe og sidst hos Grev Frantz af Waldeck, ind til han, 18 Aar gammel, blev myndig, drog hjem og overtog sin fædrene Gaard, hvor han 15. Sept. 1588 fejrede sit Bryllup med Margrethe Eilersdatter Grubbe (f. 29. Sept. 1568 paa Lystrup). 1594 forlenede Enkedronningen ham med Ravnsborg og Halsted Kloster, som han havde til 1614, og 1606 tillige med Aalholm og Nykjøbing, som han fratraadte 1616. Da havde Kongen nemlig forlenet ham med Bergenhus, som han 1619 ombyttede med Tryggevælde. Efter 3 Aars Sygelighed døde han 2. Febr. 1622 i Kjøbenhavn. Hans Enke fik 1633 Bækkeskov i Forlening, men afkjøbte 1650 Kronen denne Gaard. Hun døde mellem 1654 og 1656. (Thiset). (DBL, 1. Udg.)
"til Aarsmarke -, kom 1571 til Fru Karen Bølle, Lage Urnes på Hellerup, blev 1574 sat i skole hos dr. Niels Hemmingsen, gik så i Herlufsholm, siden i Nykøbing Skole, var i to år dreng hos Peder Gyldenstierne, to år hos Grev Philip von der Lippe, to år hos Grev Frantz af Waldeck, kom 18 år gl. hjem, var 1594—1614 enkedronningens embedsmand på Ravnsborg og Halsted Kloster og 1606—16 på Aalholm og Nykøbing, 1615—19 lensmand på Bergenhus, 1619—22 på Tryggevælde, død 2. febr. 1622 i København efter tre års sygelighed." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1594 - 1614 Ravnsborg og Halsted Kloster, 1606 - 1616 Aalholm og Nykjø bing, som han fratraadte 1616. 1616 Bergenhus, 1619 Tryggevælde.

Begravet:
Epitaf ophængt i kirken.

Knud blev gift med Margrethe Eilertsdatter Grubbe den 15 sep. 1588 i Hunseby, Musse, Maribo. Margrethe (datter af Eiler Grubbe og Else Bjørnsdatter Laxmand, til Hofdal) blev født den 29 sep. 1568 i Kongsted, Fakse, Præstø; døde den 12 apr. 1654 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1591; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1597; Lensmand
• Beskæftigelse: 1599; Søkaptajn

Notater:

Gift 23 Jan 1597, Viborg Domkirke, med Margrethe Axelsdatter Viffert (29 Nov 1562 -3 Feb 1622, Viffertsholm, Solbjerg, Hellum, Aalborg).
Børn i ægteskabet: Axel Jørgensen Urne (5 Feb 1598, Viffertsholm, Solbjerg, Hellum, Aalborg - 1653),
Anne Jørgensdatter Urne (aft 1598 - 1651),
Corfitz Jørgensen Urne (f. aft 1597).

Levned:
"Til Brobygaard (Salling H.), 1591-1596 Hofjunker, 1597-1601 forlenet med Han Herred, ledsagede 1599 som Vicekaptajn Børge Trolle paa Gideon Kongen paa Nordlandsrejsen, kom straks efter sin Hjemkomst livsfarligt til Skade, ved at Hestene for hans Vogn løb løbsk. Jørgen til Brobygaard, f. 23. april 1567, død 28. august (1601). — Defekt kisteplade i Mariager museum (P. Halkjær Kristensen)" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1597 - 1601 Han Herred.

Beskæftigelse:
Vicekaptajn.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1601; Lensmand
• Beskæftigelse: 1611; Admiral
• Beskæftigelse: 1627; Generalkrigskommissær

Notater:

Gift 12 Oct 1600, Svendborg Købstad, med Agnete Pedersdatter Thott (aft 1567 - 1612, Boltinggaard Gods, Ringe, Gudme, Svendborg).
Børn i ægteskabet: Birte Eriksdatter Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard Gods, Nørre Søby, Aasum, Odense),
Margrethe Eriksdatter Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard Gods, Nørre Søby, Aasum, Odense - 26 Oct 1667),
Axel Eriksen Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard Gods, Nørre Søby, Aasum, Odense - 1623, Leyden, Nederlandene),
Claus Eriksen Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard Gods, Nørre Søby, Aasum, Odense - 1616),
Dorte Eriksdatter Urne (f. aft 1600).

Levned:
"Urne, Erik, 1570-1631, til Søbysøgaard, Søofficer, var Søn af ovennævnte Axel U. (d. 1577) og blev døbt 12. Febr. 1570 i Søby Kirke. 1594 blev han Hofjunker og ledsagede i denne Egenskab Kongen 1598 paa Rejsen til Baahus og 1599 paa Nordlandsrejsen, men da paa denne Kommandoen over en tagen engelsk Prise blev ham betroet, tog han, skjønt Begyndelsen af hans maritime Løbebane ikke var særlig heldig, i det Prisen forliste paa Rejsen, dog Aaret efter sin Afsked fra Hove og var fra nu af Skibschef. Samtidig giftede han sig (12. Okt. 1600 i Svendborg) med Agnete Pedersdatter Thott, som døde efter 12 Aars barnløst Ægteskab. 1601 fik han Utstejn Kloster i Norge i Forlening. Det er dog særlig som Skibschef, at hans Navn nævnes. Han var 1610 Chef for Orlogsskibet «Victor» i den under Rigsadmiral Mogens Ulfeldt udsendte Flaade, og Aaret efter laa han selv som Admiral for en Eskadre paa 7 Skibe uden for Kalmar for at indespærre denne belejrede By fra Søsiden, men da en overlegen svensk Flaade nærmede sig, maatte han fortrække. Endnu 1620 gjorde han Tjeneste paa Elben ved Glückstadt; men det følgende Aar laa han i Slotsloven paa Bergenhus. Da han efter at have mistet sin Hustru ikke kunde røgte sit Hjem paa Søbysøgaard, solgte han 1618 denne sin fædrene Gaard til Breide Rantzau og boede siden i Odense, i øvrigt i temmelig trange Kaar. Under Krigen 1627 var han en af de fynske Generalkrigskommissærer. Han døde 25. Marts 1631. (Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 162 f. ; Thiset)". (DBL,1 udg.)

Beskæftigelse:
Utstejn Kloster i Norge.

Beskæftigelse:
Søkaptajn 1599

Notater:

Gift 5 Oct 1600, Odense Bispegaard, med Barbara Joachimsdatter Breide (d. aft 1640). Barn i ægteskabet: Knud Ottesen Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard, Nørre Søby, Aasum, Odense - Tranquebar, Indien).

Levned:
"Til Søbysøgaard, kom 1586 i Sorø Skole, solgte 1609 sin Part i Søbysøgaard til Broderen Erik, var 1611 Adelsbursch ved Erik Grubbes Komp., begik 1612 et Drab paa en vis Jørgen Lauridsen, førte 1617 Proces med sin Broder Erik om sin Part i Søgaard." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Astronom
• Beskæftigelse: 1576; Lensmand
• Udvandring: 1597

Notater:

Levned:
Astronom, 1576 forlenet med Ven, 1597 forlod Danmark. Tycho Brahe (eller Tyge Brahe som han blev døbt) blev født i 1546 på familiegodset Knudstup i Skåne som søn af Otto Brahe og Beate Bille. Tycho Brahe voksede dog op hos faderens bror, Jørgen Brahe og hans kone, Inger Oxe (søster til Peder Oxe) på godset Tostrup. Fra han var 7 år fik han undervisning i latin og 12 år gammel (i 1559) begyndte han på Københavns Universitet. I 1560 overværede Tycho Brahe sandsynligvis en delvis solformørkelse, og herefter begyndte hans astronomiske studier. I 1562 rejste han til Leipzig for at studere jura og statsvidenskab, men i stedet koncentrerede han sig om astronomi. Han opdage hurtigt store afvigelser mellem sine egne observationer af planeternes positioner og de postioner, man hidtil havde antaget. Tycho Brahe vendte hjem fra Leipzig i 1565 og mellem 1566 og 1570 studerede han astronomi i Rostrock, Wittenberg, Basel og Augsburg. I denne periode konstruerede han sine første astronomiske instrumenter (i 1564 en radius og i 1569-70 den store kvadrant i Augsburg) og foretog mange observationer.
I 1570 døde faderen, og Tycho Brahe vendte hjem til Danmark. Den 11. november 1572 fik Tycho Brahe øje på en lysende klar stjerne i stjernebilledet Cassiopaia, som han aldrig tidligere havde set. Stjernen kunne iagttages på himlen i 18 måneder. Sine observationer publicerede han i bogen De Nova Stella. I dag ved vi, at det drejede sig om en supernova. I 1574 giftede Tycho sig med Kirsten Jørgensdatter. I løbet af ægteskabet fik parret 8 børn. I 1575 tog han igen sydpå, og især mødet med landgreve Wilhelm af Hessen, som var meget interesseret i astronomi, kom til at få stor betydning for ham. Da han kom hjem overvejede han at forlade Danmark, men på opfordring af landgreven af Hessen tilbød kongen, Frederik II, Tycho Brahe øen Hven som len og dertil rigelig økonomisk støtte (Tycho Brahes indtægter kom til at udgøre over 1% af statens indtægter!). I august 1576 påbegyndtes den kombinerede bolig og observatorium Uranienborg på Hven. Pga. pladsmangel begyndte byggeriet af observatoriet Stjerneborg i 1584 på en høj udenfor Uranienborg. Som lensmand havde Tycho Brahe forpligtelser overfor kongen og bønderne, men han passede ikke sine forpligtelser særligt godt (f.eks. passede han ikke fyret, og han forlangte meget arbejde af sine bønder og behandlede dem generelt dårligt). Efter Christian IV. i 1596 havde overtaget regeringsmagten, mistede Tycho Brahe de fleste af sine økonomiske privilegier, men beholdt stadig Hven som len. Kritikken gik især på hans behandling af bønderne. I 1597 forlod han Danmark, og i 1598 accepterede han en opfordring fra kejser Rudolf II om at bosætte sig i Prag, hvor han kom til at arbejdede sammen med Johannes Kepler. Tycho Brahe døde i 1601 af en urinvejsforgiftning, muligvis pga. af en kviksølvforgiftning. Han er begravet i Prag.
Kepler arvede Tycho Brahes observationer, hvilket satte ham i stand til at finde de keplerske love for jorden og planeternes bevægelse omkring solen.
Havde med den ufri Kvinde Kirstine Barbara Jørgensdatter, 9 Børn, der af Slægten anerkendtes som ægtefødte." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
på Hven.

Udvandring:
"By the time he was in his fifties, his behavior became increasingly harsh and arrogant, leading to a falling out with King Christian IV. In 1597, he left Denmark. He eventually settled in Prague where in 1599 he was appointed Imperial Mathematician to the Holy Roman Emperor, Rudolph II." (FindaGrave)

Død:
He succumbed to what was probably either kidney failure or a bladder infection at the age of 54. His body was exhumed once in 1901 and again in 2010 for analysis, the results of which conclusively put to rest theories of anything other than a natural death.

Begravet:
Gravsted og ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirstine Barbara Jørgensdatter. Kirstine blev født i 1549; døde i 1604 i Prag, Böhmen, Tjekkiet; blev begravet i Prag, Böhmen, Tjekkiet. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Bjørnsholm (Vitskøl Kloster).
Formodet dødsårsag, barn f. 23 Oct 1563.

Lisbeth blev gift med Henrik Gyldenstierne, til Aagaard i 1563 i Hof og Slot, København, København. Henrik (søn af Knud Henriksen Gyldenstierne, til Aagaard og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg) blev født den 1 jan. 1540 i Fausing, Sønderhald, Randers; døde den 2 apr. 1592 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet den 14 maj 1592 i Kungälv, Västra Götaland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: 8 Mar 1579 med Frederik Hobe, til Wolkow og Bosarp (d. 16 May 1597, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo). Barn i ægteskabet: Sophie Hobe (f. aft 1579).

Familie/Ægtefælle/Partner: Albert Oxe, til Nielstrup. Albert (søn af Johan Oxe, til Nielstrup og Mette Mogensdatter Gøye) blev født efter 1520; døde den 7 sep. 1577 i Hillerød, Lynge-Frederiksborg, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]