Dorthe Madsdatter Bølle, til Fuglsang

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For inskription, se ægtefællen.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Knud Rud, til Vedby og Møgelkjær. Knud (søn af Jørgen Rud, til Vedby og Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær) blev født efter 1474; døde den 27 mar. 1554; blev begravet i 1554 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Otto Knudsen Rud
• Beskæftigelse: 1543; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1549; Lensmand
• Beskæftigelse: 1565; Admiral

Notater:

Levned:
Rud, Otte (Knudsen), 1520-65, til Møgelkjær, var Søn af ovennævnte Knud R. (d. 1554) og blev født 15. Maj 1520 paa sin Fædrenegaard Vedby. I Daaben opkaldtes han efter sin afdøde Farbroder, og blandt Fadderne var foruden bl. a. flere Helgener ogsaa Biskoppen i Roskilde Lage Urne, hvilket forklarer, at da samme Biskop 1529 gav hans Forældre Livsbrev paa Venslev Len, udstraktes denne Forlening til ogsaa at gjælde for Gudsønnens Levetid, og virkelig tiltraadte O. R. dette Len, der ved Reformationen var bleven et Kronlen, 1554 ved Faderens Død, men mistede det rigtignok alt igjen 1558.
O. R. fik sin første Undervisning i Sorø Kloster, tjente saa Grev Just af Mansfeld som Smaadreng og kom derefter til Greven af Schwarzburg, der i hans 18. Aar gjorde ham væragtig, hvorefter han deltog i Biskoppen af Ministers Krig mod Gjendøberne. Ved denne Tid (1539) havde han det Uheld at blive sat fast i Hamborg, vel for et begaaet Drab, men da Kong Christian III gik i Forbøn for ham, kom han sagtens derved løs igjen. I alt Fald var han snart efter i sachsisk Tjeneste og deltog først som Rytter, siden som Landsknægt i Krigen mod Brunsvig til 1543, da han drog hjem til sit Fødeland. Her tog han strax Tjeneste blandt Hofsinderne og var som saadan i det store Følge, der 1548 ledsagede Frøken Anna til Meissen. Aaret efter fik han sin første Forlening, Dragsholm, og giftede sig samtidig med den 18-aarige Pernille Oxe, Søster til den siden saa berømte Statsmand Peder O.; i dette Ægteskab blev han Fader til 5 Sønner og 3 Døtre. 1551 blev han forflyttet fra Dragsholm til Gulland, men her gav hans Lensstyrelse snart Anledning til en Række Klager, navnlig fra Visby Borgere, der mente, at Slottets Tjenere gjorde Indgreb i deres borgerlige Næring. Kongen gav for saa vidt Klagerne Medhold, som han 1555 udfærdigede nye Privilegier for Borgerne, og da Klagerne vedbleve, nu over at O. R. ikke overholdt disse Privilegier, mistede han endog 1557 efter et Par skarpe Paamindelser Lenet. Selv efter den Tid forfulgtes han med Processer af enkelte af Øens Indvaanere, men ligesom disse Processer ingenlunde faldt ud til hane Skade, saaledes gav ogsaa den menige Almue ham paa Øens Landsting det bedste Vidnesbyrd som Lensmand. Han opnaaede da ogsaa snart anden Forlening, nemlig 1559-62 Odensegaard, 1562 Korsør og 1565 Ranes Gods i Kalø Len. Selv besad han, foruden sin Fædrenearv Møgelkjær, Sæbygaard i Vendsyssel, som han 1560 havde tilbyttet sig fra Kronen.
Da Krigen med Sverige udbrød 1563, blev der naturligvis særlig Brug for en fra Ungdommen saa krigserfaren Mand som O. R. I Sept. sendtes han op til Elfsborg som Kommissær hos Daniel Rantzau, og i Nov. udmærkede han sig for Kongens Øjne i Kampen ved Mared ved Halmstad, - og saa blev det dog til Søs, at han gjorde sit Navn udødeligt. Allerede under Opholdet i Halmstad beskikkede Kongen ham til Chef for Orlogsskibet «Byens Løve», og næste Foraar fulgte han med dette Skib Herluf Trolles Flaade. I 2 Dages Slaget 30.-31. Maj i Farvandet mellem Gulland og Øland udmærkede han sig i høj Grad, i det han og Jørgen Brahe den første Dag tappert bistode Herluf Trolles Skib i den ulige Kamp med det store svenske Admiralskib «Mars», kaldet «Makalos», og 7 andre Skibe, og Dagen derpaa var det O. R., der sønderskød Roret paa «Makalos» og kastede sine Dræg om Bord i det store Skib, som han derpaa, understøttet af 2 lybske Skibe, entrede, og det vilde sikkert være blevet taget, om der ikke var stukket Ild i Skibet, som saa sprang i Luften. I en senere Træfning, 14. Avg., blev «Byens Løve» taget af de svenske, men da var O. R., uvist af hvilken Aarsag, ikke om Bord. Formodentlig har Kongen haft Brug andensteds for den uforfærdede Kriger; i Dec. fik han i alt Fald Befaling at møde med sine Heste og Harnisk i Skaane, men alt i Febr. 1565 kom ny Ordre til ham om ogsaa dette Aar at tjene til Søs. Da Herluf Trolle i Maj løb ud, fulgte O. R. ham, nu som Chef paa et tidligere erobret svensk Skib, «Krabat», og i Slaget ved Rødesand 4. Juni, hvor Herluf fik sit Banesaar, var han en af de 5 danske Skibschefer, som udmærkede sig ved trofast at støtte Admiralen. Efter Slaget søgte Flaaden til Kjøbenhavn, hvor Herluf Trolle nedlagde Kommandoen, der blev overdraget til O. R., med Broderen Erik R. som Underadmiral. Ved Efterretningen om sin Eftermands Udnævnelse skal Herluf Trolle have ytret, at han vidste ingen i Danmarks Rige bedre til Admiral end O. R.; han vilde sige god for denne, at han skulde ikke sky sin Fjende, – og dette Skudsmaal gjorde O. R. visselig ikke til Skamme.
Med Admiralens Flag vajende paa «Jægermesteren» forlod den forenede dansk-lybske Flaade 2. Juli Kjøbenhavn, og 5 Dage efter traf den den svenske Flaade under Clas Christersson Horn i Farvandet mellem Nydyb og Bornholm, hvor saa det blodigste Søslag i hele denne Krig blev udkæmpet. Skjønt den svenske Flaade talte 13 Skibe flere end de forenede Flaader, angreb O. R. den dog uden Betænkning om Morgenen. O. R. søgte det svenske Admiralskib «St. Erik», der understøttedes af 2-3 svenske Skibe, medens O. R. fik Undsætning af sin Broder paa «Jomfruen». Under den voldsomme Ild fra begge Brødrenes Skibe faldt den største Del af Besætningen paa «St. Erik» og «F6rgylda Lejonet», medens et tredje svensk Skib, «Gripen», blev skudt i Sænk, men andre svenske Skibe kom til, og da Vinden bar fra «Lejonet», som var kommet i Brand, hen paa «Jomfruen», der ogsaa antændtes, maatte Erik Rud med Besvær drage sit Skib ud af Kampen, saa meget mere som kun Vi o af Besætningen var kampdygtig. Imidlertid rasede Kampen fremdeles omkring «Jægermesteren», der nu havde hele den svenske Flaade om sig, saa vidt muligt var. Forgjæves skikkede O. R. Bud efter Bud til sine Skibschefer om at komme til Hjælp, - dels skortede det dem paa Evne, i det det brændende «Lejonet» til Dels havde isoleret det danske Admiralskib, dels skortede det paa god Vilje. Kun 2 danske Skibe og 2 lybske søgte at undsætte deres Admiral, men uden Held, og efter det heltemodigste Forsvar nødtes derfor O. R., selv saaret, til ved Solnedgang at overgive sit synkefærdige Skib og de tiloversblevne 100 Mand af de 1050, der udgjorde dets oprindelige Besætning, til sin ikke mindre tapre Fjende mod Løfte om ærefuldt Fængsel, et Løfte, der ikke blev holdt. Fangerne bleve nemlig førte til Stockholm, hvor de, lænkede sammen 2 og 2, maatte gaa i det Triumftog, Kong Erik lod anstille. O. R. blev desuden ført til Skara og fremstillet for Kong Erik, der overfusede ham med grove Ord for hans haardnakkede Forsvar, og da O. R. frejdig svarede igjen, hindrede kun Glas Ghristerssons Mellemkomst den forbitrede Konge i at støde den lænkede og værgeløse Fange ned.
Efter et 14 Dages Ophold i Stockholm blev O. R. for Pestens Skyld med flere andre Fanger ført til Svartsjø Slot i Mälaren. Men ogsaa her hen naaede Pesten og bortrev hurtig hans Fæller, saa han til sidst selv maatte rede sin Seng, gjøre Ild paa osv. Endelig angreb Smitten ogsaa ham, og n. Okt. 1565 udfriede Døden ham af Fængselet. Først et Par Aar efter naaede Efterretningen om Heltens Død Danmark, hans Enkes Anstrængelser for tidligere at komme i Forbindelse med ham vare spildte. Derimod lykkedes det hende i 1571 efter Fredslutningen at faa hans Lig, der imidlertid havde henstaaet i Svartsjøs Kirke, til Danmark. Det førtes til Dragør af et mindre Orlogsskib og blev her efter kongelig Befaling modtaget af O. R.s gamle, ved Freden tilbagegivne Admiralskib, «Jægermesteren», der førte det ind til Kjøbenhavn. Men da Fru Pernille over hans Grav i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn lod indrette en, som det synes, overjordisk Begravelse «paa Fyrsters og Herrers Vis», blev Kongen fortørnet. Et skarpt Kongebrev til hende (1576) paabød dens Forandring, og da hun nølede med at adlyde, udgik en ikke mindre bestemt Ordre til Kjøbenhavns Universitet og Kirkeværgerne. Fru Pernille, der i sin Enkestand havde opført nye Hovedbygninger baade paa Møgelkjær og paa Sæbygaard og til 1574 havde beholdt Korsør Len og Ranes Gods, var formodentlig alt den Gang selv dødssyg, thi hun døde 26. Okt. 1576. (N. Hemmingsen, Ligpræd. ov. O. R. (1571). ; Vedel Simonsen, De danske Ruder II, 86 ff. ;A. Larsen, Dansk-norske Heltehistorier, 1536-1618 S. 93 ff. (Thiset.). (DBL, 1. Udg.)
"til Møgelkjær, fik 1529 af sin gudfader bisp Lage Urne ventebrev på Venslev len, som han virkelig 1554 overtog efter sin faders død, men atter mistede 1558, opdraget i Sorø Kloster, smådreng hos greve Just af Mansfeld, tjente så greven af Schwarzburg og derefter biskoppen af Münster mod gendøberne, sad 1539 fangen i Hamborg for et begået drab, tjente til 1543 som rytter og landsknægt i Sachsen. 1543 hofsinde i Danmark, deltog 1548 i brudetoget til Meissen, 1549-51 lensmand på Dragsholm, 1551-57 på Gulland, 1559-61 på Odensegård, 1562 på Korsør, 1565 forlenet med Ranes gods i Kalø len, tilbyttede sig 1560 Sæbygaard (Dronninglund herred) af kronen, 1563 kommissær på Elfsborg og udmærkede sig for kongens øjne i krigen; men blev snart efter skibschef, udmærkede sig 1564 i slaget ved Gulland og atter året efter ved Rødesand, Herluf Trolles eftermand som admiral over flåden, blev efter den heltemodigste kamp, selv såret, fangen i slaget ved Bornholm." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Dragsholm. 1551 Gotland, 1559 - 1562 Odensegaard, 1562 Korsør, 1565 Ranes Gods i Kalø Len.

Beskæftigelse:
Søkaptajn 1563.

Begravet:
Kisten midlertidigt opbevaret i Svartsjø Kirke.

Otte blev gift med Pernille Johansdatter Oxe i 1549. Pernille (datter af Johan Oxe, til Nielstrup og Mette Mogensdatter Gøye) blev født i 1530 i Våbensted, Musse, Maribo; døde den 26 okt. 1576. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1541; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1545; Lensmand
• Beskæftigelse: 1553; Foged
• Beskæftigelse: 1566; Ritmester

Notater:

Gift 11 Oct 1551, Egholm Slot, Sæby, Voldborg, Roskilde, med Karen Hansdatter Krafse, til Utterslev (31 Jan 1529 - 2 Nov 1560, Gisselfeld Kloster, Braaby, Ringsted, Sorø).
Børn i ægteskabet: Hans Rud (12 Nov 1553, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo - aft 1573),
Knud Jørgensen Rud, til Vedby (24 Feb 1554, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo - btw 1612-1615),
Eiler Rud, til Utterslev og Sæbyholm (5 Apr 1555, Vedbygaard Gods, Ruds Vedby, Løve, Holbæk - 13 Jun 1618, Säbyholm, Säby, Malmöhus, Sverige),
Otte Rud (f. 30 Jan. 1557, Aalholm Slot (Christiansholm), Nysted, Musse, Maribo),
Dorte Jørgensdatter Rud, til Hellestrup (29 Oct 1560, Gisselfeld Kloster, Braaby, Ringsted, Sorø - 14 Apr 1648),
Karen Jørgensdatter Rud (29 Oct 1560, Gisselfeld Kloster, Braaby, Ringsted, Sorø -18 Mar 1612, Olstrup, Fuglse, Maribo).

Levned:
"Var 1535 i fangenskab hos greve Christoffer, 1541 hofsinde, 1545-49 forlenet med Mariager Kloster, deltog 1548 i brudetoget til Sachsen, opvartede 1551 på Kalundborg den fangne kong Christian, samme år marskal, 1553-57 hr. Johan Rantzaus foged på Aalholm, 1554-56 lensmand på Korsør, som han alt 1532 havde fået ventebrev på efter faderens død, ca. 1555-62 forlenet med Toxværd, 1559-61 med Gisselfeldt, 1559-62 med Fredsgaarde, tjente 1559 på Ditmarskertoget og blev da såret, førte 1563 kongens fane på toget til Elfsborg, var 1566 ritmester for en rytterfane i syvårskrigen, 1566 forlenet med Numedalen, 1567 med Hammergaard, 1568 med Tromsø." (Holbek & Brun)
(Detaljeret biorafi i DBL)

Beskæftigelse:
1545 - 1549 Mariager Kloster, 1554 - 1556 Korsør, c. 1555 - 1562 Toxværd, 1559 - 1561 Gisselfeldt, 1559 - 1562 Fredsgaarde, 1566 forlenet Numedalen, 1567 Hammergaard, 1568 Tromsø.

Beskæftigelse:
1553 - 1557 på Aalholm.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1546; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1547; Lensmand
• Beskæftigelse: 1565; Admiral
• Beskæftigelse: 1566; Krigskommissær
• Beskæftigelse: 1566; Rigsråd

Notater:

Levned:
"til Fuglsang og Møgelkjær, - dræbte 1542 på Vognserup Niels Ovesen Skram, fik 1545 Hindsels i pant, 1546 Hofsinde, deltog 1548 i det store Brudetog til Sachsen, 1547-57 forlenet med Vestervig, 1557-59 lensmand på Riberhus, 1559 fænrik ved kongens hoffane på Ditmarskertoget, frabad sig det ham ved kroningen tiltænkte ridderslag, 1559-71 lensmand på Ravnsborg, 1559-65 på Halsted Kloster og 1559-73 forlenet med Vorgaard, 1564 skibschef i Herluf Trolles flåde, deltog i slagene ved Femern og Bornholm, 1565 efter sin broder admiral over den danske flåde, 1566 krigskommissær ved hæren, samme år rigsråd, 1568-69 lensmand på Nykøbing, 1573 forlenet med Kjærstrup, så 1574-77 lensmand på Aalborghus, købte Enggaard (Skovby herred) og Hynderup (Vends herred)." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1547 - 1557 Vestervig, 1557 - 1559 Riberhus, 1559 - 1571 Ravnsborg, 1559 - 1565 Halsted Kloster, 1559 - 1573 Vorgaard.

Beskæftigelse:
Søkaptajn 1564.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Jacobsdatter Hardenberg, til Sandholt. Anne (datter af Jacob Hardenberg og Sophie Pedersdatter Lykke, til Kjærbygaard) blev født efter 1534; døde i 1575; blev begravet i 1575 i Vester Hæsinge, Sallinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: bef 1549 med Herman Skeel, til Jungetgaard (est 1517, Hegnet, Harre, Viborg - 3 Dec 1555, Kjellinghøj, Hjorthede, Middelsom, Viborg). Børn i ægteskabet: Dorthe Skeel, til Raastrup (aft 1549 - c. 1630, Raastrup, Hundborg, Thisted),
Albret Skeel, til Jungetgaard, (aft 1549 - 27 Jan 1609, Horsens torv - halshugget).
Gift 2: 1563 med Laurids Rostrup, til Ristrup (d. 20 Jun 1602, Sabro Kirke, Sabro, Aarhus).

Notater:

Levned:
"Som en feteret jomfru blandt blomstrende unge piger/ blev hun set som indbegrebet af from ærbarhed,78/ og til sidst blev hun indsat blandt de ærbare fruer/ under din søde ledelse, Axel Urne./ Med sin muntre tale og sin beherskede væremåde/ stod hun frem som sin gode ægtemands fromme heltinde./ For ligesom morgen-røden med sit skinnende lys/ og sine strålende lokker overgår de lysende stjerner,/ således overgik denne frue mange fruer med sin behagelige/ væsen og andre gaver fra Gud./ Behøver jeg nævne hendes skønhed? Hendes kønne ansigt?/ Hvorfor skulle jeg opremse andre egenskaber?/ Skønheden svinder pludselig bort, alderen nedbrydes,/ og menneskets blomstring varer ikke evigt./ Derfor fortrak denne kvinde, der kunne rose sig af større ting,/ de himmelske gaver for skønhed. (fra epitaf, Danmarks Kirker)

Død:
"Ved sin sidste nedkomst mødte hun en ulykkelig skæbne,/ hun der havde fortjent at leve længe./ Hendes død begrædes af ægtemanden, af de små børn,/ af gode slægtninge og Guds fromme lemmer." (Danmarks Kirker)

Begravet:
Epitaf i kirken, gengivet.

Birthe blev gift med Axel Knudsen Urne, til Søgaard den 11 nov. 1562. Axel (søn af Knud Jørgensen Urne, til Søgård og Aarsmarke og Inger Axelsdatter Walkendorff) blev født efter 1501 i Nørre Søby, Åsum, Odense; døde den 6 mar. 1577 i Nørre Søby, Åsum, Odense; blev begravet den 18 mar. 1577 i Nørre Søby, Åsum, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1578; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1588; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Møgelkjær og Løgismose (Baag herred), som han arvede efter sin morbroder Peder Oxe, studerede 1568 i Strasbourg og Basel, 1573 i Padua, var 1574 i København, 1578 1583 hofjunker, 1588-97 lensmand på Bøvling, var 1595 i prinsens følge på rejsen til Brunsvig, 1597-1609 på Ørum, død 1609 før 2. juni. Enken gik fra arv og gæld efter ham." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Bøvling.

Begravet:
Våbenskjold i kirken.

Johan blev gift med Anne Eriksdatter Hardenberg den 30 apr. 1587 i Odense Købstad, Odense, Odense. Anne (datter af Erik Hardenberg, til Vedtofte, Mattrup og Skovsbo og Anne Eilersdatter Rønnow) blev født i 1566; døde den 2 apr. 1625 i Vedtofte, Båg, Odense; blev begravet i 1625 i Raarup, Bjerre, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Eriksen Banner, til Gjesingholm og Lyngholm. Anders (søn af Erik Eriksen Banner, til Asdal, Kokkedal, Højris og Gjessingholm og Margrethe Henriksdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1538; døde den 15 jul. 1583 i Gjesing, Sønderhald, Randers; blev begravet i 1583 i Gjesing, Sønderhald, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1572; Kammerjomfru

Notater:

Beskæftigelse:
"Kom 1572 i dronningens jomfrukammer." (Holbek & Brun)

Mette blev gift med Henrik Gyldenstierne, til Aagaard den 27 jul. 1574 i København, Sokkelund, København. Henrik (søn af Knud Henriksen Gyldenstierne, til Aagaard og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg) blev født den 1 jan. 1540 i Fausing, Sønderhald, Randers; døde den 2 apr. 1592 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet den 14 maj 1592 i Kungälv, Västra Götaland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1599; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Vedby, fik 1571 kongelig anbefaling til en ansættelse ved hertug Hans af Pommerns hof, 1573 immatrikuleret i Padua, 1599-1602 lensmand på Københavns Slot, 1602-1605 på Jungshoved, levede 1612." Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1599 - 1602 lensmand på Københavns Slot, 1602 - 1605 på Jungshoved.

Knud blev gift med Hilleborg Mogensdatter Gyldenstierne den 22 feb. 1590 i Slagelse, Slagelse, Sorø. Hilleborg (datter af Hr. Mogens Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs og Restrup og Anne Mouridsdatter Sparre, i Skaane, til Svanholm) blev født i 1555; døde efter 1594. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Levned:
"Urne, Knud, 1564-1622, til Aarsmarke, Søn af ovennævnte Axel U. (d. 1577) og Birte Rud, blev født 26. Okt. 1564 i Roskilde. 7 Aar gammel kom han i Huset hos Fru Karen Bølle, Lage Urnes, til Hellerup, hvor han var i 3 Aar, gik siden i Skole i Kjøbenhavn hos den berømte Niels Hemmingsen, var 2 Aar paa Herlufsholm og sattes endelig af sin Værge Lage Venstermand i Nykjøbing Skole. Senere tjente han som Dreng hos Peder Gyldenstjerne til Tim, hos Grev Philip v. d. Lippe og sidst hos Grev Frantz af Waldeck, ind til han, 18 Aar gammel, blev myndig, drog hjem og overtog sin fædrene Gaard, hvor han 15. Sept. 1588 fejrede sit Bryllup med Margrethe Eilersdatter Grubbe (f. 29. Sept. 1568 paa Lystrup). 1594 forlenede Enkedronningen ham med Ravnsborg og Halsted Kloster, som han havde til 1614, og 1606 tillige med Aalholm og Nykjøbing, som han fratraadte 1616. Da havde Kongen nemlig forlenet ham med Bergenhus, som han 1619 ombyttede med Tryggevælde. Efter 3 Aars Sygelighed døde han 2. Febr. 1622 i Kjøbenhavn. Hans Enke fik 1633 Bækkeskov i Forlening, men afkjøbte 1650 Kronen denne Gaard. Hun døde mellem 1654 og 1656. (Thiset). (DBL, 1. Udg.)
"til Aarsmarke -, kom 1571 til Fru Karen Bølle, Lage Urnes på Hellerup, blev 1574 sat i skole hos dr. Niels Hemmingsen, gik så i Herlufsholm, siden i Nykøbing Skole, var i to år dreng hos Peder Gyldenstierne, to år hos Grev Philip von der Lippe, to år hos Grev Frantz af Waldeck, kom 18 år gl. hjem, var 1594—1614 enkedronningens embedsmand på Ravnsborg og Halsted Kloster og 1606—16 på Aalholm og Nykøbing, 1615—19 lensmand på Bergenhus, 1619—22 på Tryggevælde, død 2. febr. 1622 i København efter tre års sygelighed." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1594 - 1614 Ravnsborg og Halsted Kloster, 1606 - 1616 Aalholm og Nykjø bing, som han fratraadte 1616. 1616 Bergenhus, 1619 Tryggevælde.

Begravet:
Epitaf ophængt i kirken.

Knud blev gift med Margrethe Eilertsdatter Grubbe den 15 sep. 1588 i Hunseby, Musse, Maribo. Margrethe (datter af Eiler Grubbe og Else Bjørnsdatter Laxmand, til Hofdal) blev født den 29 sep. 1568 i Kongsted, Fakse, Præstø; døde den 12 apr. 1654 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1591; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1597; Lensmand
• Beskæftigelse: 1599; Søkaptajn

Notater:

Gift 23 Jan 1597, Viborg Domkirke, med Margrethe Axelsdatter Viffert (29 Nov 1562 -3 Feb 1622, Viffertsholm, Solbjerg, Hellum, Aalborg).
Børn i ægteskabet: Axel Jørgensen Urne (5 Feb 1598, Viffertsholm, Solbjerg, Hellum, Aalborg - 1653),
Anne Jørgensdatter Urne (aft 1598 - 1651),
Corfitz Jørgensen Urne (f. aft 1597).

Levned:
"Til Brobygaard (Salling H.), 1591-1596 Hofjunker, 1597-1601 forlenet med Han Herred, ledsagede 1599 som Vicekaptajn Børge Trolle paa Gideon Kongen paa Nordlandsrejsen, kom straks efter sin Hjemkomst livsfarligt til Skade, ved at Hestene for hans Vogn løb løbsk. Jørgen til Brobygaard, f. 23. april 1567, død 28. august (1601). — Defekt kisteplade i Mariager museum (P. Halkjær Kristensen)" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1597 - 1601 Han Herred.

Beskæftigelse:
Vicekaptajn.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1601; Lensmand
• Beskæftigelse: 1611; Admiral
• Beskæftigelse: 1627; Generalkrigskommissær

Notater:

Gift 12 Oct 1600, Svendborg Købstad, med Agnete Pedersdatter Thott (aft 1567 - 1612, Boltinggaard Gods, Ringe, Gudme, Svendborg).
Børn i ægteskabet: Birte Eriksdatter Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard Gods, Nørre Søby, Aasum, Odense),
Margrethe Eriksdatter Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard Gods, Nørre Søby, Aasum, Odense - 26 Oct 1667),
Axel Eriksen Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard Gods, Nørre Søby, Aasum, Odense - 1623, Leyden, Nederlandene),
Claus Eriksen Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard Gods, Nørre Søby, Aasum, Odense - 1616),
Dorte Eriksdatter Urne (f. aft 1600).

Levned:
"Urne, Erik, 1570-1631, til Søbysøgaard, Søofficer, var Søn af ovennævnte Axel U. (d. 1577) og blev døbt 12. Febr. 1570 i Søby Kirke. 1594 blev han Hofjunker og ledsagede i denne Egenskab Kongen 1598 paa Rejsen til Baahus og 1599 paa Nordlandsrejsen, men da paa denne Kommandoen over en tagen engelsk Prise blev ham betroet, tog han, skjønt Begyndelsen af hans maritime Løbebane ikke var særlig heldig, i det Prisen forliste paa Rejsen, dog Aaret efter sin Afsked fra Hove og var fra nu af Skibschef. Samtidig giftede han sig (12. Okt. 1600 i Svendborg) med Agnete Pedersdatter Thott, som døde efter 12 Aars barnløst Ægteskab. 1601 fik han Utstejn Kloster i Norge i Forlening. Det er dog særlig som Skibschef, at hans Navn nævnes. Han var 1610 Chef for Orlogsskibet «Victor» i den under Rigsadmiral Mogens Ulfeldt udsendte Flaade, og Aaret efter laa han selv som Admiral for en Eskadre paa 7 Skibe uden for Kalmar for at indespærre denne belejrede By fra Søsiden, men da en overlegen svensk Flaade nærmede sig, maatte han fortrække. Endnu 1620 gjorde han Tjeneste paa Elben ved Glückstadt; men det følgende Aar laa han i Slotsloven paa Bergenhus. Da han efter at have mistet sin Hustru ikke kunde røgte sit Hjem paa Søbysøgaard, solgte han 1618 denne sin fædrene Gaard til Breide Rantzau og boede siden i Odense, i øvrigt i temmelig trange Kaar. Under Krigen 1627 var han en af de fynske Generalkrigskommissærer. Han døde 25. Marts 1631. (Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 162 f. ; Thiset)". (DBL,1 udg.)

Beskæftigelse:
Utstejn Kloster i Norge.

Beskæftigelse:
Søkaptajn 1599

Notater:

Gift 5 Oct 1600, Odense Bispegaard, med Barbara Joachimsdatter Breide (d. aft 1640). Barn i ægteskabet: Knud Ottesen Urne (f. aft 1600, Søbysøgaard, Nørre Søby, Aasum, Odense - Tranquebar, Indien).

Levned:
"Til Søbysøgaard, kom 1586 i Sorø Skole, solgte 1609 sin Part i Søbysøgaard til Broderen Erik, var 1611 Adelsbursch ved Erik Grubbes Komp., begik 1612 et Drab paa en vis Jørgen Lauridsen, førte 1617 Proces med sin Broder Erik om sin Part i Søgaard." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 24 Oct 1603 med Jytte Nielsdatter Bild (22 Sep 1585, Ravnholt Gods, Herrested, Vindinge, Svendborg - 17 Sep 1646, Ringstedgaard Gods, Sønder Næraa, Aasum, Odense).
Børn i ægteskabet: Erik Banner, til Oregaard (5 Oct 1618 - 19 Aug 1687, Oregaard, Ore, Skovby, Odense),
Niels Banner, til Ringstedgaard (22 Apr 1622 - 22 Feb 1670, Hagenskov (Frederiksgave), Baag, Odense),
Preben Banner, til Lundsgård (1624-1666), Eiler Evert Banner, til Ringstedgaard (aft 1603 - 14 Apr 1700).

Levned:
"til Gjessingholm (- 1608), Vorgaard (- 1604), Lyngholm (- 1607), Løgismose (Baag H.), Ringstedgård (Aasum H. - 1621) og Studstrup (Rinds H.) - havde ved sin død brev på Klingenberg ved Odense, Lindholm og Herrested Kirke." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 17 Sep 1592, Randers Købstad, med Niels Kaas (Sparre) (d. 1620).
Børn i ægteskabet: Erik Kaas (Sparre) (d. aft 1652),
Anders Kaas (Sparre) (1601 - 29 Jul 1659, Linderumgaard, Sindal, Vennebjerg, Hjørring),
Otte Kaas (Sparre),
Niels Kaas (Sparre),
Edel Nielsdatter Kaas (Sparre),
Ingeborg Nielsdatter Kaas (Sparre),
Dorte Nielsdatter Kaas (Sparre).



Levned:
"Gik 1621 fra Arv og Gjæld efter Niels Kaas, taxeredes 1638 kun til 28 Tdr. Hk., var død 1646, da Børnene gik fra Arv og Gjæld efter hende. Ffik 1614 af Fru Anne Krabbe Livsbrev paa Rævskjærgaard, død sidst i 1645 eller før 25 April 1646 (Hvetbo Herreds Tingbog N.)." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 2: 10 Mar 1605 med Jørgen Kaas (Sparre), til Birkelse (d. c. 1634). Børn i 2. ægteskab:
Pernille Jørgensdatter Kaas (Sparre),
Dorte Jørgensdatter Kaas (Sparre) (7 Aug 1608 - 11 Apr 1614),
Ingeborg Jørgensdatter Kaas (Sparre) (d. 24 Sep 1609),
Erik Kaas (Sparre) (d. aft 1638).

Mette blev gift med Erik Bille, til Rønnovsholm den 26 sep. 1596 i Odense Købstad, Odense, Odense. Erik (søn af Jens Bille og Karen Eilersdatter Rønnow, til Hvidkilde) blev født den 26 apr. 1570 i Visborg, Hindsted, Aalborg; døde den 6 sep. 1600 i Vrejlev, Børglum, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 21 Oct 1593 med Christoffer Krafse (c 1560 - bef 1620). Barn i ægteskabet: Hilleborg Krafse (1600 - bef 13 Apr 1661).


Levned:
"til Egholm, Taxeret 1625 til o. 1000 Tdr. Htk., Hendes midler var saa ringe at hun fast intet havde at leve af, understøttet af Erik Rosenkrantz til Egholm, i hvis nabolav hun døde." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 30 Jul 1598, Skt. Nikolaj Kirke, Køge, Ramsø, Roskilde, med Esge Krafse, til Assendrup (29 Sep 1557, Egholm Herregård, Sæby, Voldborg, Roskilde - 13 Nov 1627, Aversi, Tybjerg, Præstø. Barn:
Eiler Krafse (7 Aug 1599 -17 Nov 1618, Paris, Frankrig).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Pernille blev gift med Jakob Eriksen Rosenkrantz, til Arreskov den 17 jul. 1599 i Fuglse, Fuglse, Maribo. Jakob (søn af Erik Ottosen Rosenkrantz, til Arreskov og Helvig Jakobsdatter Hardenberg, til Arreskov) blev født den 14 okt. 1567 i Bergen, Hordaland, Norge; blev døbt den 21 okt. 1567; døde den 9 jun. 1616 i Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1614; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1615; Landsdommer
• Beskæftigelse: 1615; Lensmand

Notater:

Gift 23 Jun 1619, Skt. Nikolaj Kirke, Køge med Birgitte Predbjørnsdatter Gyldenstierne (6 Aug 1595, Skovsbo Gods, Rynkeby, Bjerge, Odense - 1675).
Børn i ægteskabet: Predbjørn Urne (7 Jul 1620 - 17 feb. 1621),
Knud Urne, til Ryegaard (f. aft 1621 - aft 1658),
Predbjørn Urne (f. aft 1621 - aft 1621),
Eiler Urne (f. aft 1621),
Anne Axelsdatter Urne (f. aft 1621 - 1626),
Mette Axelsdatter Urne (f. aft 1621).

Levned:
"Til Ryegaard, som han 1622 købte af Eiler Gyldenstierne, og Bækkeskov -, kom 6 Aar gl. i Skole hos Præsten i Lunde, 10 Aar gl. i Skole i Malmø, 1605 i Sorø Skole, rejste 1609 udenlands, studerede i Heidelberg, Strasborg, Basel og Genf og berejste Frankrig, England og Holland, 1614—15 Sekretær i Kancelliet, 1615—24 Landsdommer i Sjælland og Lensmand paa Ringsted Kloster, 1624— 26 paa Enkedronningens Slotte Halsted og Nykøbing, takseredes 1625 til 1041½ Td. Hk." (Holbek & Brun)
"Urne, Axel, 1591-1626, til Rygaard, som han 1622 kjøbte af Eiler Gyldenstjerne, var Søn af nedennævnte Knud U (d. 1622) og blev født 25. Avg. 1591 paa Aarsmarke. Han gik i Skole hos Præsten i Lunde, saa i Malmø og sidst i Sorø, hvert Sted i 4 Aar, rejste 1609 udenlands, studerede 1 1/2 Aar i Heidelberg, 1/2 Aar i Strasburg, 1 Aar i Basel og 1/2 Aar i Genf, hvorefter han berejste Frankrig, England og Nederlandene. Efter 1614 at være hjemkommen tjente han som Sekretær i Kancelliet, til han Aaret efter beskikkedes til Landsdommer i Sjælland og som saadan fik Ringsted Kloster i Forlening. Landsdommerstillingen fratraadte han 1624, da Enkedronningen forlenede ham med Halsted Kloster og Nykjøbing Slot, men allerede 15. Dec. 1626 døde han i Kjøbenhavn. Paa sin Sotteseng modtog han Besøg af den udvalgte Prins. 13. Juni 1619 havde han i Kjøge ægtet Birgitte Prebensdatter Gyldenstjerne (f. 12. Avg. 1595 paa Skovsbo, d. 1675), der fødte ham 5 Børn, af hvilke dog de 3 døde før Faderen og det 4. straks efter ham. (T. C. Wegner, Ligpræd. over A. U. (1630). ; Thiset)." (DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
1615 - 1624 i Sjælland.

Beskæftigelse:
1615 - 1624 på Ringsted Kloster, 1624 - 1626 på Halsted og Nykøbing.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1615; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1617; Lensmand
• Beskæftigelse: 1617; Rentemester
• Beskæftigelse: 1629; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1629, Norge; Statholder
• Titel: 1634; Ridder
• Beskæftigelse: 1643; Krigskommissær
• Beskæftigelse: 1646; Kansler

Notater:

Gift 18 Jul 1624, København, med Sophie Hansdatter Lindenov (15 Nov 1608, Gavnø Slot, Vejlø, Hammer, Præstø - 4 Sep 1652, København).
Børn i ægteskabet: Knud Urne (f. aft 1624),
Lisbet Sophie (Soffi) Urne (f. 24 Apr 1627, Svendstrup, Torne, Skåne, Sverige - 11 Jun 1693, Svendstrup, Torne, Skåne, Sverige),
Christian Urne ( 8 Mar 1628 - 19 Mar 1669, Søbysøgaard Gods, Nørre Søby,Aasum, Odense).

Levned:
"til Aarsmarke og Baarup -, var 8 Aar i Huset hos Landsdommer Lage Beck, kom 1605 i Sorø Skole, rejste udenlands med sine to ældre Brødre, 1615—17 Sekretær i Kancelliet, 1617—27 Rentemester og forlenet med et Prælatur i Roskilde, 1619 med et i Viborg, som han 1622 bortbyttede til Niels Krag mod dennes Prælatur i Roskilde, 1622—29 Lensmand paa Svendstrup, fik 1623 Brev paa et Prælatur i Lund efter Lage Urne og 1624 paa et Kannikedømme smst. efter Lage Urne til Sellebjerg, 1624—27 Værge for Ulrik Chr. Gyldenløwe, taxeredes 1625 kun til 252 Td. Hk., mister 1627 sine to Prælaturer i Lund, s. A. Krigskommissær i Laaland og Falster.
1627—29 Lensmand paa Aalholm og Nykøbing, var 1628 en Tid Kommandant paa Femer, mistede 1629 sit Degnedømme i Roskilde, blev s. A. Rigsraad, 1629—42 Lensmand paa Akershus og Statholder i Norge, 1634 Ridder, 1642—45 Lensmand paa Tranekjær, 1643 fungerende Kansler, 1643—46 Krigskommissær, deltog 1645 i Fredsforhandlingerne i Brømsebro, 1645—58 Lensmand paa Dragsholm, 1646 Rigskansler, 1647 forlenet med Odense Provsti, fik 1658 Brev paa Lyse Kloster, indtil han kunne faa Halsnø Kloster med Hardanger Len." (Holbek & Brun)
Urne, Christoffer, 1594-1663, Statholder i Norge, Rigskansler, var Søn af nedennævnte Knud U. til Aarsmarke (d. 1622) og fødtes 26. Okt. 1594. Efter fra 1605 at have været paa Sorø Skole rejste han 1609-15 i Tyskland, Schweits og Frankrig. Ved sin Hjemkomst blev han Sekretær i Kancelliet, indtil han 1617 blev Rentemester, hvilken Stilling han beklædte til 1627. 18. Juli 1624 ægtede han Sophie Lindenov (f. 15. Nov. 1608 d. 4. Sept. 1652), Datter af Hans L. til Gavnø (X, 317) og Lisbet Sophie Rantzau. 1627 forlenedes han, der allerede fra 1622 havde haft Kronens Rest af Svendstrup Len, med Aalholm og fik Tilsynet med Kjøbstæderne paa Laaland-Falster. Men 1629 optoges han i Rigsraadet og forflyttedes samtidig til en større Virkekreds, i det han blev Statholder i Norge og fik Akershus Len. Denne Stilling beholdt han til 1642, da han i Stedet fik Tranekjær. Ved Begyndelsen af Svenskekrigen blev han en af dem, der fik det højeste Tilsyn med Fyn og Langeland. 1645 var nan en af Fredskommissærerne i Brømsebro og fik s. A. Dragsholm Len; 1646 blev han Rigskansler, i hvilken Stilling han allerede havde fungeret en Tid lang i 1643 under hans Forgænger Just Høgs (VIII, 223) Fraværelse som Gesandt i Osnabrück; samtidig blev Rigskanslerembedet indlemmet i de høje Rigsembeder. Han fulgte 1646 Christian IV til Norge, var s. A. en Modstander af Landkommissærernes stigende Magt og det følgende Aar Medlem af den Kommission, der blev nedsat til at afgive Betænkning om Finansernes Tilstand. Under Forhandlingerne om Frederik III’s Haandfæstning 1648 regnedes han mellem dem, der ikke ønskede Kongens Magt begrænset alt for stærkt; men 1658 ansaas han dog for at høre til den Del af Rigsraadet, der med Mistillid saa hen til Kongens Planer. S. A. fik han Lyse Kloster Len i Norge i Stedet for Dragsholm, indtil han 1659 fik Halsnø Kloster og Hardanger Len. Paa Stændermødet 1660 overgav han 17. Okt. Adelens Fordringer om dens Privilegier til Kongen og bar Kronen ved Arvehyldingen den følgende Dag. Hermed var dog hans politiske Rolle udspillet. Han traadte tilbage som Rigskansler og døde 27. Sept. 1663 paa sin Gaard Nielstrup paa Laaland. Han var i Besiddelse af ikke ringe, især theologisk Dannelse, og ejede et Bibliothek, der var forsynet med historiske og politiske Bøger og med Udgaver af Kirkefædrene. (Bricka og Gjellerup, Den danske Adel I, 23 ff. Danmarks Adels Aarbog 1904, S. 482. ; J. A. Fridericia)". ( i DBL, 1. udg.)"til Aarsmarke og Baarup -, var 8 Aar i Huset hos Landsdommer Lage Beck, kom 1605 i Sorø Skole, rejste udenlands med sine to ældre Brødre, 1615—17 Sekretær i Kancelliet, 1617—27 Rentemester og forlenet med et Prælatur i Roskilde, 1619 med et i Viborg, som han 1622 bortbyttede til Niels Krag mod dennes Prælatur i Roskilde, 1622—29 Lensmand paa Svendstrup, fik 1623 Brev paa et Prælatur i Lund efter Lage Urne og 1624 paa et Kannikedømme smst. efter Lage Urne til Sellebjerg, 1624—27 Værge for Ulrik Chr. Gyldenløwe, taxeredes 1625 kun til 252 Td. Hk., mister 1627 sine to Prælaturer i Lund, s. A. Krigskommissær i Laaland og Falster.
1627—29 Lensmand paa Aalholm og Nykøbing, var 1628 en Tid Kommandant paa Femer, mistede 1629 sit Degnedømme i Roskilde, blev s. A. Rigsraad, 1629—42 Lensmand paa Akershus og Statholder i Norge, 1634 Ridder, 1642—45 Lensmand paa Tranekjær, 1643 fungerende Kansler, 1643—46 Krigskommissær, deltog 1645 i Fredsforhandlingerne i Brømsebro, 1645—58 Lensmand paa Dragsholm, 1646 Rigskansler, 1647 forlenet med Odense Provsti, fik 1658 Brev paa Lyse Kloster, indtil han kunne faa Halsnø Kloster med Hardanger Len." (Holbek & Brun)
Urne, Christoffer, 1594-1663, Statholder i Norge, Rigskansler, var Søn af nedennævnte Knud U. til Aarsmarke (d. 1622) og fødtes 26. Okt. 1594. Efter fra 1605 at have været paa Sorø Skole rejste han 1609-15 i Tyskland, Schweits og Frankrig. Ved sin Hjemkomst blev han Sekretær i Kancelliet, indtil han 1617 blev Rentemester, hvilken Stilling han beklædte til 1627. 18. Juli 1624 ægtede han Sophie Lindenov (f. 15. Nov. 1608 d. 4. Sept. 1652), Datter af Hans L. til Gavnø (X, 317) og Lisbet Sophie Rantzau. 1627 forlenedes han, der allerede fra 1622 havde haft Kronens Rest af Svendstrup Len, med Aalholm og fik Tilsynet med Kjøbstæderne paa Laaland-Falster. Men 1629 optoges han i Rigsraadet og forflyttedes samtidig til en større Virkekreds, i det han blev Statholder i Norge og fik Akershus Len. Denne Stilling beholdt han til 1642, da han i Stedet fik Tranekjær. Ved Begyndelsen af Svenskekrigen blev han en af dem, der fik det højeste Tilsyn med Fyn og Langeland. 1645 var nan en af Fredskommissærerne i Brømsebro og fik s. A. Dragsholm Len; 1646 blev han Rigskansler, i hvilken Stilling han allerede havde fungeret en Tid lang i 1643 under hans Forgænger Just Høgs (VIII, 223) Fraværelse som Gesandt i Osnabrück; samtidig blev Rigskanslerembedet indlemmet i de høje Rigsembeder. Han fulgte 1646 Christian IV til Norge, var s. A. en Modstander af Landkommissærernes stigende Magt og det følgende Aar Medlem af den Kommission, der blev nedsat til at afgive Betænkning om Finansernes Tilstand. Under Forhandlingerne om Frederik III’s Haandfæstning 1648 regnedes han mellem dem, der ikke ønskede Kongens Magt begrænset alt for stærkt; men 1658 ansaas han dog for at høre til den Del af Rigsraadet, der med Mistillid saa hen til Kongens Planer. S. A. fik han Lyse Kloster Len i Norge i Stedet for Dragsholm, indtil han 1659 fik Halsnø Kloster og Hardanger Len. Paa Stændermødet 1660 overgav han 17. Okt. Adelens Fordringer om dens Privilegier til Kongen og bar Kronen ved Arvehyldingen den følgende Dag. Hermed var dog hans politiske Rolle udspillet. Han traadte tilbage som Rigskansler og døde 27. Sept. 1663 paa sin Gaard Nielstrup paa Laaland. Han var i Besiddelse af ikke ringe, især theologisk Dannelse, og ejede et Bibliothek, der var forsynet med historiske og politiske Bøger og med Udgaver af Kirkefædrene. (Bricka og Gjellerup, Den danske Adel I, 23 ff. Danmarks Adels Aarbog 1904, S. 482. ; J. A. Fridericia)". ( i DBL, 1. udg.)

Beskæftigelse:
Prælatur i Roskilde, 1619 Prælaturt i Viborg, 1622 Prælatur i Roskilde, 1622 - 1629 Svendstrup, 1623 Prælatur i Lund og 1624 Kannikedømme, 1627 - 1629 Aalholm og Nykøbing, 1629 - 1642 Akershus, 1642 - 1645 Tranekjær, 1645 - 1658 Lensmand Dragsholm, 1647 Odense Provsti, fik 1658 Lyse Kloster, indtil han kunne faa Halsnø Kloster med Hardanger Len.

Beskæftigelse:
Rigskansler

Begravet:
Ligsten afbildet

Notater:

Gift 1: c. 1623 med Christian von Hadeln (d. bef 28 Oct 1628).
Børn i ægteskabet: Lorentz von Hadeln,
Knud von Hadeln (1625, Fiskum, Norge - c. 1677, Toten, Oppland, Norge),
Predbjørn von Hadeln (d. c. 1627).
Gift 2: med Preben von Ahnen, til Fossum (18 Sep 1606 - 15 Nov 1675).
Børn i ægteskabet:
Merete Sophie von Ahnen,
Anne von Ahnen, til Fosnæs,
Alexander Rabe Pappenheim von Ahnen (d. 2 Mar 1677, falden ved Rönneberga i Skåne).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1618; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1623; Lensmand
• Beskæftigelse: 1624; Ritmester
• Beskæftigelse: 1632; Marsk
• Beskæftigelse: 1632; Rigsråd

Notater:

Gift 16 Feb 1624 med Margrete Ottesdatter Marsvin, til Marsvinsholm (16 Mar 1606, Marsvinholm Slot, Ystad, Skåne, Sverige - 22 Mar 1650, Marsvinholm Slot, Ystad, Skåne, Sverige).
Yderligere børn i ægteskabet: Ellen Jørgensdatter Urne (1625 - aft 1651),
Christian Urne (26 May 1626, Kronborg Slot, Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg - 24 Mar 1667, Marsvinholm Slot, Ystad, Skåne, Sverige),
Knud Urne (1628, Alslevgaard, Fakse, Præstø - 20 Dec 1674, København),
Otte Urne (5 Oct 1629 - 9 Aug 1630),
Dorte Jørgensdatter Urne (aft 1625 - 21 Jan 1699),
Birte Jørgensdatter Urne (aft 1625 - 26 Jul 1694),
Sophie Jørgensdatter Urne (aft 1625, Alslevgaard, Fakse, Præstø - 1714, Itzehoe, Slesvig-Holsten),
Else Jørgensdatter Urne (aft 1625 - 12 Jan 1670, Gerdrup, Eggeslevmagle, V. Flakkebjerg, Sorø),
Otte Urne (aft 1625 - 5 Feb 1659, Halden (Frederikshald), Østfold, Norge),
Helle Jørgensdatter Urne (c. 1639, Alslevgaard, Fakse, Præstø - 1668),
Axel Urne, til Marsvinsholm (1 May 1640, Lindenborg Gods, Blenstrup (Næs, Daasborg), Hellum, Aalborg - 2 Aug 1677, Bækkeskov Gods, Everdrup, Baarse, Præstø),
Merete Sophia Urne (c. 1644, Alslevgaard, Fakse, Præstø - 27 Nov 1724, Lindersvold Gods, Fakse, Præstø).

Levned:
"Til Aarsmarke (Alslevgaard), Alslev, hvoraf han 1624 udkøbte sin Broder Frederik, Sonnerup (Voldborg H.) købt 1633, og Næs (nu Lindenborg, Hellum H., købt 1637, men atter solgt af hans børn 1650). Kom 1607 paa Herlufsholm, 1609—11 Edelknabe hos Dronning Anna Cathrine, saa Kammerdreng hos Kongen, 1617 gjort værgagtig af Kongen, rejste saa en Tid i Frankrig og Tyskland, 1618—23 Hofjunker, tjente i Krigen i Böhmen og deltog i Slaget ved Prag, var tillige Løjtnant ved Hoffanen og brugtes i Sendelser til Frankrig og andetsteds. 1623—27 Lensmand paa Kronborg, Frederiksborg og Abrahamstrup, 1624 Ritmester for et sjællandsk Komp., taxeredes 1625 til 126 Td. Hk. (dog vist kun af Alslev) (170), 1627—29 Befalingsmand over Christiansstads Len, 1632 Taksationskommissær i Jylland, 1632 til sin Død Lensmand paa Vestervig, s. A. Rigsraad og Marsk, 1633 Ridder (af Elefanten og den væbnede Arm), s. A. i Spidsen for det Gesandtskab, der sendtes til Sachsen for at frie til Prinsesse Magdalene Sibylle, takseredes 1638 til 1548½ Td. Hk. (Alslev, Sonnerup og Næs). Jørgen U. betalte 18 Dec. 1618 en Bøde for at have dræbt Anna Hardenbergs Kusk. (Odense Byfgd.rgsk.)
"Urne, Jørgen, 1598-1642, Rigsmarsk, Broder til den ovfr. nævnte Christoffer U., er født 17. Okt. 1598 paa Halsted Kloster. Han kom i sit 9. Aar til Herlufsholm Skole, blev 2 Aar efter Edelknabe hos Dronning Anna Cathrine, dernæst Kammerdreng hos Christian IV og var i denne Egenskab med i Kalmarkrigen og paa Kongens Rejser til England 1614 og til Brunsvig 1615. 16188 blev han Hofjunker, men fik s. A. Forlov til at deltage i Krigen i Bøhmen; han blev Kornet hos Greven af Thurn og var med i Slaget paa det hvide Bjærg 1620, hvorefter han begav sig hjem, blev Lieutenant ved Hoffanen og sendtes flere Gange i de følgende Aar i mindre Ærender til Udlandet, saaledes til Frankrig og Grev Ernst af Mansfeld i Ostfriesland. 1623 fik han Kronborg Len, ægtede 16. Febr. 1624 Margrethe Ottesdatter Marsvin til Dybæk (f. 16. Marts 1606 d. 22. Marts 1650) og blev s. A. Ritmester ved en af Rostjenestens Faner. 1627 var han befuldmægtiget for den sjællandske Adel paa Mødet i Odense i Febr., fik s. A. i Stedet for Kronborg Christiansstad Len, hvilket han beholdt til 1629; i dette Aar var han med Kongen til Mødet i Ulfsbæk. 1632 valgtes han til Rigsmarsk, optoges med det samme i Rigsraadet og fik Vestervig Len; kort efter var han til Møde i Svabsted. Han hørte til dem, som erklærede sig enig rned Christian IV i det heldige i at afskaffe Vornedskabet, og forhandlede 1634 med den sjællandske Adel derom, hvilket dog blev frugtesløst. Derimod var han i de ydre politiske Spørgsmaal ikke saa enig med Kongen; han var i Dec. 1632 en Modstander af Krig med Sverige, og 1641 anbefalede han et venskabeligt Forhold til Nederlandene. Det blev ogsaa forgjæves, at han 1640 gik i Forbøn for Kirstine Munk. 1633 var han bleven Ridder af Elefanten og sendtes umiddelbart efter til Sachsen, hvor han sluttede Aftalen om Prins Christians Ægteskab med Magdalena Sibylla og fejrede Forlovelsen paa Slottet Moritzburg. 1634 var han Kommissær til Forhandling med den franske Gesandt d’Avaux og 1637 til Landdag i Flensborg. Han døde 19. Febr. (M. Matthiæ, Ligpræd. over J. U. (1649). Danmarks Adels Aarbog 1904, S. 483 f. ; J. A. Fridericia)". (Biografi i DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
1623 - 1627 paa Kronborg, Frederiksborg og Abrahamstrup, 1632 - 1642 Vestervig.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
I Ove Gieddes kapel. Kisten bevaret.

Dorthe blev gift med Ove Giedde, til Tommerup, Hellerup, Maglø, Løvestad, Tullesbo og Østrø, R. den 1 sep. 1622 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Ove (søn af Brostrup Giedde, til Tommerup og Hellerup og Dorthe Pallesdatter Ulfeldt) blev født den 17 dec. 1594 i Kvidinge, Skåne, Sverige; døde den 19 dec. 1660 i København; blev begravet efter 1660 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1622; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1624; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1627; Lensmand

Notater:

Gift 1627 (est) med Karen Hansdatter Arenfeldt (10 Nov 1598, Rugaard Gods, Hyllested, Djurs Sønder, Randers - 9 Jun 1673, Arenfeldtsborg, Haslev, Ringsted, Sorø).
Børn i ægteskabet: Kirsten Fredriksdatter Urne (1628 - 16 Feb 1672, København),
Anne Frederiksdatter Urne (aft 1628 - 7 Jun 1660, København).

Levned:
"til Alslev, Bregentved (Ringsted H.), købt 1630 af Falk Gøye, og Kragerup (Løve H.), købt 1656 af Hans Friis, 1622—24 Sekretær i Kancelliet, 1624—25 Hofjunker, ledsagede 1625 Fru Kirsten Munk til Tyskland, takseredes s. A. til 126 Td. Hk. (196), sendtes 1626 i diplomatisk Hverv til Nederlandene og Frankrig, 1627—41 Lensmand paa Kronborg, Frederiksborg og Abrahamstrup, 1637 tillige paa Hørsholm, takseredes 1638 til 429½ Td. Hk. (197), 1641—42 Lensmand paa Silkeborg, 1642—56 i Trondheim, 1656—57 paa Roskildegaard, 1657—58 paa Halsted Kloster." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1627 - 1641 Kronborg, Frederiksborg og Abrahamstrup, 1637 Hørsholm, 1641 - 1642 Silkeborg, 1642 - 1656 Trondheim, 1656 - 1657 Roskildegaard, 1657 - 1658 Halsted Kloster.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Sivert Urne
• Beskæftigelse: 1624; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1628; Mundskænk
• Beskæftigelse: 1632; Lensmand
• Beskæftigelse: 1650; Oberst
• Beskæftigelse: 1660; Rigsråd
• Titel: 1660; Geheimeråd

Notater:

Gift 1: 1629 (est) med Helvig Hansdatter Lindenov (aft 1605 - 1646).
Børn i ægteskabet: Helvig Sophie Urne (15 Apr 1630, Malmøhus Slot, Skåne, Sverige - 30 Apr 1715, Rønninge-Søgaard, Aasum, Odense),
Merete Sigvardsdatter Urne (1631, Malmøhus Slot, Skåne, Sverige - 28 Apr 1706, Nislevgaard, Otterup, Lunde, Odense),
Magdalene Sibylle Urne (f. aft 1632),
Knud Sivertsen Urne, til Julskov (28 Aug 1634, København - 28 Nov 1705, Juulskov Gods, Kullerup, Vindinge, Svendborg),
Hans Sivertsen Urne, til Sanderumgaard (14 Jun 1635, Roskildegaard, Roskilde - 1 Jul 1688, Sanderumgaard, Davinde, Aasum, Odense),
Christian Sivertsen Urne (aft 1635 - bef 1661),
Sigvard Sigvardsen Urne, til Billeshave (1636-1712, Billeshave Gods, Strib-Røjleskov, Vends, Odense),
Lisbet Sophie Urne (btw 1637-1640 - 10 Oct 1664, Vang, Sulsted, Kær, Aalborg).

Gift 2: med Catharine Sehested (17 Feb 1625 - 18 Dec 1670, København).
Børn i ægteskabet: Jørgen Urne (aft 1640 - aft 1677),
ai Urne (aft 1640 - 3 Sep 1658, København),
Sophie Amalie Urne (f. aft 1640).

Levned:
"Til Rårup, var 1624-28 hofjunker hos kongen og kammerjunker hos prins Christian, takseredes 1625 med sin broder Hans til 297 td. hk., 1628 en kort tid overskænk, 1628-32 prinsens embedsmand på Malmø, 1632 løjtnant ved ritmester Niels Trolles kompagni af rostjenesten, 1632-41 lensmand på Roskildegaard, 1633-43 ritmester ved sjællandske rostjeneste, takseredes 1638 til 214 Td. Hk., 1641-50 lensmand på Tryggevælde, ledsagede 1643 Grev Valdemar til Moskva, 1644 oberstløjtnant, 1645 en af de 3 landkommissærer i Sjælland. 1646 med Flemming Ulfeldt sendt til Bornholm for at holde forhør angående øens overgivelse og annamme den af de svenske, 1648 ridder, 1650 oberst, 1650-55 lensmand over Bratsberg med Gimsø Kloster, 1655-58 på Odensegaard, 1658 kommissær at have indseende med de svenske i Odense len, 1658 og 1660—61 lensmand på Dragsholm, 1660 rigsråd, rigsstaldmester, gehejmeråd." (Holbek & Brun)
"Urne, Sivert, 1603-61, til Raarup (nu Cathrinebjærg), Rigsraad, var Søn af ovennævnte Knud U. (d. 1622) og blev født 14. April 1603. Han blev 1624 Hofjunker hos Kongen og tillige Kammerjunker hos Prins Christian. I 1628 blev han Overskjænk hos Kongen, men fratraadte alt inden Aarets Udgang denne Stilling, fordi han var bleven Prinsens Høvedsmand paa Malmøhus, hvilket han var til 1632. Da fik han Roskildegaard i Forlening, som han 1641 ombyttede med Tryggevælde; dette Len fratraadte han 1650 og fik i Stedet Bratsberg og Gimsø Kloster i Norge, men 1655 kom han atter til Danmark, som Lensmand paa Odensegaard, som han endelig 1658 ombyttede med Dragsholm, og dette Len beholdt han – om end med nogen Afbrydelse i Krigsaarene – til sin Død. Men havde der saaledes været store Len betroet ham, var der ogsaa paa forskjellig Maade lagt Beslag paa hans Tjeneste. 1632 blev han ansat som Lieutenant ved Niels Trolles Kompagni af den sjællandske Rostjeneste, og Aaret efter blev han selv Ritmester i Sjælland, hvilken Post han først fratraadte 1643, da nan skulde ledsage Grev Valdemar Christian til Moskov som dennes Marskal. Han kom dog allerede hjem 1644 og tog strax Del i Krigen med Sverige, nu som Oberstlieutenant. 1645 var han en af de 3 Landkommissærer i Sjælland, ligesom han sammen med Flemming Ulfeldt sendtes til Bornholm, dels for at modtage Landet tilbage fra de svenske, dels for at holde Forhør i Anledning af Øens Overgivelse til Fjenden. Til Hove kaldtes han jævnlig, 1647 skulde han saaledes fungere som Marskal hos en forventet fyrstelig Gjæst og 1649 som Marskal hos Prinsesse Anna Sophie ved den kongelige Barselfest. 1650 var han Oberst ved Rostjenesten. I de senere Svenskekrige synes han kun for saa vidt at have deltaget, som han 1658 beskikkedes til at have Indseende med den svenske Armé for Odense-gaard Lens Vedkommende. I Avg. 1660 optoges han i Rigsraadet. Hvor meget han end tilhørte den gamle Adel, rokkedes hans Stilling dog ikke ved Regeringsforandringen, maaske nærmest fordi hans holstenske Hustru stod i stor Gunst hos Dronningen. Tvært imod, han fik Elefantordenen og blev Rigsstaldmester, et Embede, der ved hans snart paafølgende Død, 16. Febr. 1661 i Landsbyen Vindekilde, atter inddroges. – S. U. var 2 Gange gift, 1. med Helvig Hansdatter Lindenov til Julskov (d. 1646 i Kjøge), 2. med Cathrine Caisdatter Sehested fra Petersdorf (f. 17. Febr. 1625), der siden ægtede Generallieutenant Hans Ahlefeldt (I, 146); hun døde 18. Dec. 1670. ; Thiset)". (DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
1632 - 1641 Roskildegaard, 1641 - 1650 lensmand på Tryggevælde, 1650 - 1655 Bratsberg med Gimsø Kloster, 1655 - 1658 Odensegaard, 1660 - 1 661 lensmand på Dragsholm.

Beskæftigelse:
1632 Løjtnant, 1633 - 1643 Ritmester, 1644, Oberstløjtnant.