Mette Mathiasdatter Godov

Notater:

"Kaldes af våben og slægtebøgerne urigtigt "Hardenberg"."(Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Brostrup, til Tommerup. Hans (søn af Henning Brostrup, til Tommerup og Karen Tetzedatter Rosengaard) døde før 22 okt. 1499. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Mogensen Hak, til Hikkebjerg. Niels (søn af Mogens Hak, til Hikkebjerg og Lene Eilersdatter Rønnow) døde den 8 jan. 1508 i Helsingborg, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1491; Lensmand

Notater:

Gift med Margrethe Andersdatter Munk (Bjelke), til Torp (d. bef 1515). Børn i ægteskabet: Hans (d. y.) Brostrup (d. aft 1503),
Axel Brostrup, til Lyngbygaard (d. aft 1514).

Levned:
"Til Skabersø (Bare H.) og Lyngbygaard (Villands H.), som han købte af Axel Bille, 1491 lensmand på Åhus, havde også Slogerup og „Kløorp" i forlening af ærkebisp Jens, solgte 1499 en gård i Lokkerup, købte 1497 af sin svoger Niels Munk gods i Skåne, levede endnu 1503, da han gjorde sit testamente." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1491 på Åhus, desuden Slogerup og Kløorp.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Levned:
"til Tommerup, nævnes 1497, da han forseglede til vitterlighed med Henning Brostrup, og 1506 i en rusttjenesteliste, havde Wram len af ærkebispen, skal være død som slægtens sidste mand." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Wram len.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Ottesdatter Hvide, af Jylland. Margrethe (datter af Otte Poulsen Hvide, af Jylland, til Rødkilde og (Ukendt) Hermansdatter Skinkel) blev født efter 1464; døde efter 1490. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet, nu i Lunds domkirkemuseum.

Død:
"til Hikkebjerg, levede 1546, var nylig død 28. januar 1550." (Holbek & Brun)

Helle blev gift med Hr. Holger Gregersen Ulfstand, til Skabersø i 1529. Holger (søn af Gregers Jepsen Ulfstand, til Torup og Toftholm og Else Torbensdatter Bille) blev født mellem 1488 og 1491; døde i 1542 i København; blev begravet i 1542 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Levede som enke 1550.

Lene blev gift med Knud Andersen Gøye, til Kjelstrup den 22 aug. 1508. Knud (søn af Anders Staverskov Gøye og Margrethe Corfitzdatter Rønnow) døde efter 1540. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sidsel blev gift med Knud Lauridsen Giedde, til Røgle og Spannerup før 1526. Knud (søn af Laurids Thorstensen Giedde, til Røgle og Helene Knudsdatter, af Harebjerg) blev født cirka 1485; døde før 18 okt. 1538. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Peder Størle, til Gaasevad (d. aft 1557). Barn i ægteskabet: Merete Pedersdatter Størle, til Gaasevad (d. 12 Nov 1584, Lystrup Gods, Fakse, Præstø).

Levned:
"Kaldes Helle Jensdatter i DAA 1921, men er placeret under Teus i 1889. Den Jens B. der er beskrevet 1889:112 er ikke noteret med kone og efterkommere, men de kan selvfølgeligt være dukket op senere." (Holbek & Brun)

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Lene blev gift med Ebbe Ulfeldt, til Svenstorp den 1 aug. 1547 i Genarp, Skåne, Sverige. Ebbe (søn af Knud Ebbesen Ulfeldt, til Kogsbølle og Anne Eriksdatter Hardenberg, til Faarevejle) døde den 20 apr. 1560 i Åhus, Skåne, Sverige; blev begravet i 1560 i Igelösa, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1554; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1561; Lensmand

Notater:

Levned:
Ulfstand, Jens Holgersen, –1566, til Skabersø, Søn af ovennævnte Holger Gregersen U. og Helle Hack, blev alt som Barn faderløs og fik da sammen med 2 Søstre Skabersø i fædrene Arv; men for øvrigt vides intet om hans Ungdom. Fra 1554 var han Hofsinde, og 1561 blev han Kongens Skjænk og fik Vor Frue Kloster i Oslo i Forlening. Han beholdt dette Len til 1564, skjønt han alt 1562 havde fratraadt sin Stilling ved Hove, i det han var bleven sin Svoger Tage Thotts Eftermand som Høvedsmand paa Baahus. Her maatte han nu tage fast Ophold og altsaa medføre sin unge Hustru, sin Frænke Lisbet Knudsdatter Gyldenstjerne; thi det var paa et saare kritisk Tidspunkt, at Kongen havde betroet en af de vigtigste Grænsefæstninger i den forholdsvis unge J. H.s Hænder; dog skulde det snart kjendes, at Kongen just havde valgt den rette Mand. Der var Opgaver nok for J. H. Slottet selv skulde provianteres og sættes i Forsvarsstand, desuden skulde der ogsaa i den Landsdel skaffes Fødemidler og Fourage til den Hær, der droges sammen i Skaane, Spejdere skulde holdes i Fjendens Land, al Tilførsel der til hindres, overhovedet gjøres Fjenden det størst mulige Afbræk. Og da saa Krigen udbrød, fik J. H. den snart paa nært Hold; Kong Erik af Sverige var nemlig i høj Grad opsat paa at tage Baahus. En svensk Hær lejrede sig om Slottet i Nov. 1563; men den paafølgende Vinter tvang den til at drage bort med uforrettet Sag. Dog alt 1. Febr. 1564 stod en ny Hær for Slottet; men J. H. gav den saa varm en Modtagelse, at den hurtig trak sig tilbage. Kong Frederik II sendte J. H. en udtrykkelig Tak for udvist Troskab og Villighed. Senere paa Foraaret hærgede de svenske atter i Vigen; men med Hjælp af Høvedsmanden paa Akershus Christen Munk (XI, 514) drev J. H. dem atter bort. I Febr. 1565 begyndte en 3. Belejring af Slottet, denne Gang indledet med en heftig Beskydning flere Dage igjennem, hvorved saa vel Inder- som Ydermuren tog stor Skade; dog afslog J. H. og hans tapre Stalbrødre 2 paafølgende Stormangreb saa grundig, at Belejringen hævedes. Dog ogsaa denne Gang kom Fjenden alt i April tilbage, og nu varede Belejringen 3 Uger, saa drog Belejringshæren bort af Mangel paa Proviant og Penge. Kong Erik rasede, men gav ikke tabt. I Marts 1566 tog en 5. Belejring sin begyndelse. Da J. H. kort afslog Opfordringen til Overgivelse, blev Slottet beskudt 3 Døgn igjennem. Utrættelig stængede og stoppede Besætningen de forskudte Mure, men et af Taarnene, «Farshat», tog saa megen Skade, at den ikke lod sig udbedre. Efter at have slaaet Bro over Elven skred Svenskerne til Storm; 3 Gange afsloges Angrebene med stort Tab, men 4. Gang lykkedes det at tage det beskadigede Taarn, og i stort Tal mylrede de svenske ind i det. Alt troedes Sejren vunden, thi fra dette Taarn kunde den hele Borggaard bestryges; da sprang Taarnet med alle, der vare deri, i Luften. Efter 2 gamle Landsknægtes Raad havde J. H., forudseende Taarnets Fald, ladet nogle Fade Krudt bringe ned i dets Kjælder, og den ene Landsknægt skal frivillig være gaaet i Døden for i det rette Øjeblik at sætte Lunten til Krudtet. Trods det lidte Tab gjentog de svenske dog Stormløbene de 2 følgende Dage, men uagtet Forsvarernes Tal var svundet ind til 150 Mand, lykkedes det dog denne lille, uforfærdede Hob ogsaa at afslaa disse Angreb. Opgivende Haabet om at kunne udrette noget drog saa en stor Del af Belejringshæren bort medtagende det grove Skyts. Den vendte imidlertid om, da den undervejs mødte en udsendt Forstærkning, og begyndte paa ny en Belejring, ja foretog 20. April en Storm; men ogsaa denne afsloges, og da nu endelig en dansk Undsætningshær nærmede sig, maatte de svenske inden Maanedens Udgang trække sig helt tilbage. En strax efter af Kong Erik selv planlagt ny Belejring blev ikke til noget, da de danskes Indfald i Vestergøtland gav ham andet at tænke paa.
Under de mest fortvivlede Forhold, med en af Sygdom, Savn og Anstrængelse ikke mindre end af Fjendens Kugler medtagen Besætning, omgiven af den uvillige Almue i Lenet, der snarest gik Fjenden til Haande, men for øvrigt var ganske udpint saa vel af Ven som af Fjende, kun modtagende en aldeles utilstrækkelig Undsætning af Mandskab og Proviant havde J. H. og hans Mænd med aldrig svigtende Mod, Tapperhed og Udholdenhed ikke blot værget den dem betroede ansvarsfulde Plads, men J. H. havde endog til Tider kunnet række det ikke mindre betrængte »Elfsborg en hjælpende Haand ved Sendelser baade af Mandskab og Proviant, og dog er der aldrig blandt Efterverdenen gaaet det Ry af hans Bedrifter, som af de andre fortjente Krigeres i denne langvarige Fejde. Ingen Digter har besunget hans Heltemod, ingen Maler paa Lærredet foreviget hans Bedrifter. Skylden for denne Tilsidesættelse er ikke Samtidens; den kunde ikke være blind for, hvor stor Betydning Slottets Bevarelse havde haft for hele Krigens Gang. Takkegudstjenester anordnedes i Anledning af Slottets Befrielse, og som en første Belønning skyndte Kongen sig at gjengive J. H. det Len, Vor Frue Kloster i Oslo, som han 2 Aar forinden havde mistet; men denne første Løn (en af Kongen skjænket Guldkjæde, der fandtes i hans Bo, har han dog formodentlig ogsaa faaet i samme Anledning) blev ogsaa den sidste, thi alt i Sept. Maaned s. A. døde J. H., faa Dage efter sin Hustru, der med ham trofast havde delt den sidste Tids Farer, Sorger og Savn. Begge bleve Ofre for en paa Slottet herskende Epidemi, der i kort Tid bortrev de fleste af hans da endnu i Live værende Kampfæller. Ægteparret efterlod sig en spæd Søn, hvis Værgemaal Kongen paatog sig, ligesom han ogsaa bekostede Barnets Opdragelse og Uddannelse, saa vel uden- som indenlands. Selv gav Kongen J. H. det Vidnesbyrd, at han havde ført et mandhaftigt, ærligt Navn med sig i sin Grav og af hver ærlig Mand for saadan hans tapre Manddom loves og berømmes. (Jvfr. «Vort Forsvar» 16. Sept., 30. Sept., 14. Okt. og 28. Okt. 1888. ; (Thiset). (DBL, 1. Udg).
"til Skabersø, 1554-62 hofsinde, 1561 skænk, 1561-64 forlenet med Vor Frue Kloster i Oslo, 1562 lensmand på Bahus, som han under krigen med glimrende tapperhed forsvarede trods gentagne belejringer 1564, 65 og 66, fik 15. juni 1566 brev på Vor Frue Kloster i Oslo, var død 21 september 1566 på Bahus, efter kongens eget vidnesbyrd tagende et mandhaftigt og ærligt navn med sig i sin grav." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1554-1562, 1561 skænk.

Beskæftigelse:
1561 - 1564 Vor Frue Kloster i Oslo, 1562 på Bahus.

Jens blev gift med Lisbet Knudsdatter Gyldenstierne efter 1559. Lisbet (datter af Knud Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Ljungby og Sidsel Jensdatter Ulfstand, Ljungby og Bønned) blev født efter 1519; døde i sep. 1566 i Bohus, Kungälv, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1554; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1562; Lensmand
• Beskæftigelse: 1564; Ritmester
• Beskæftigelse: 1581; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1590; Hofmester
• Beskæftigelse: 1593; Marsk

Notater:

Levned:
"til Hikkebjerg; gik fra sit 7. år i skole i Herrisvad Kloster, var derefter nogen tid i huset hos hr. Esge Bille, rejste 14 år glammel udenlands, tjente 6 år hos kurfyrsten af Sachsen, der gjorde ham værgagtig. 1554-59 hofsinde hos hertug Frederik, hvem han ledsagede på rejsen til kroningen i Frankfurt, tjente 1559 i Ditmarskerkrigen. 1559-[1562] hofsinde hos kongen, fik 1562 brev på Amtofte Len og havde 1562-75 Isolte Len, 1563-71 Aas Kloster, 1564 ritmester over den sjællandske og skånske adelsfane, der deltog i slaget for Halmstad, hvor han blev hårdt såret, og ved Svarterå, i hvilket han særlig udmærkede sig. 1565-66 lensmand på Gisselfeld, 1566-67 Lundegaard, 1569-72 lensmand på Varberg, 1572-75 på Odensegaard, 1575-78 på Lykå, 1577—88 på Aalholm , fik 1577 Vester Vesterstad (Fers H.) af kongen i mageskifte for Skaftelevgaard (Slagelse H.), 1581 Rigsråd, 1583 marskal på kongens Udenlandsrejse, 1587-94 forlenet med Vesterstad, 1588-91 lensmand på Kalundborg. 1590 med Prinsesse Elisabeth til Brunsvig, 1590-93 den unge Konges hofmester og medlem af Regeringsrådet, 1591-94 lensmand på Malmøhus, 1592-95 forlenet med St. Peders Kloster i Lund, 1593 rigsmarsk." (Holbek & Brun).
(Detaljeret biografi i DBL, 1 Udg.)

Beskæftigelse:
1554- 1 559 hos hertug Frederik, 1559 - 1562 hos kongen.

Beskæftigelse:
På Amtofte, 1562 - 1575 Isolte, 1563 - 1571 Aas Kloster, 1565 - 1566 lensmand på Gisselfeld, 1566-1567 Lundegaard, 1569 - 1572 Varberg, 1572 - 1575 Odensegaard, 1575 - 1578 på Lykå, 1577 - 1588 Aalholm, 1587 - 1594 Vesterstad, 1588 - 1591 Kalundborg, 1592 - 1595 Sct. Peders Kloster i Lund.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Portræt ophængt i kirken

Hak blev gift med Pernille Albrechtsdatter Gøye den 12 okt. 1572. Pernille (datter af Albrecht Gøye, til Krenkerup, Torbernfeld, Gunderslevholm, Græse, Clausholm og Avnsbjerg og Anne Ottesdatter Rosenkrantz) blev født i 1550 i Radsted, Musse, Maribo; døde den 29 aug. 1589 i Kalundborg, Ars, Holbæk; blev begravet i 1589 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hak blev gift med Anne Vernersdatter Parsberg den 22 nov. 1590 i Genarp, Skåne, Sverige. Anne (datter af Hr. Verner Parsberg, til Herrested og Sandbygaard og Anne Manderupsdatter Holck) blev født efter 1541; døde mellem 14 aug. 1592 og 15 aug. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige; blev begravet den 13 sep. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Tage Ottesen Thott (c. 1489 - 8 Sep 1562, Eriksholm (Trolleholm), Skåne, Sverige).
Børn i ægteskabet: Otte Thott, till Näs og Eriksholm (1543, Eriksholm (Trolleholm), Skåne, Sverige - 23 Mar 1588, Eriksholm (Trolleholm), Skåne, Sverige),
Thale Tagesdatter Thott (c 1550 - 1611),
Karen Tagesdatter Thott (d. 1617),
Lene Tagesdatter Thott, til Osbyholm (d. 1599),
Anders Thott, til Sierkøbing (d. 1595).

Notater:

Gift med Henrik (Krummedige) Bille, til Mogenstrup (Oct 1530 - 1559). Barn i ægteskabet: Henrik Bille, til Mogenstrup (1559 - 4 Dec 1592, Brødegård, Skåne, Sverige).

Begravet:
Ej fundet - Månstorp - Mogenstrup.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1585; Lensmand

Notater:

Gift med Poul Laxmand, til Stenholt, (d. 1 Mar 1557, Stenholt, Esbønderup, Holbo, Frederiksborg).
Børn i ægteskabet: Holger Laxmand (1552 - 23 Jun 1562, Bosjökloster, Frosta, Skåne, Sverige),
Birgitte Poulsdatter Laxmand, til Høgestad og Bosø Kloster (btw 1550-1560 - 21 Oct 1592, Helnekirke, Skåne, Sverige),
Poul Laxmand (aft 1 Mar 1557 - 18 Dec 1579, Månstorp Gods, Oxie, Skåne, Sverige).

Levned:
"til Skabersø, Hikkebjerg og Høgested (Herrestad H.), bortbyttede 1560 Stenholt til kronen mod Bosø Kloster (Froste H.), havde før 1567 sammen med fru Else Ulfstand Rørum len, fik 1574 på sine børns vegne skøde på Høgestad af deres faders søskendebarn fru Gørvel Gyldenstierne, der havde tilbyttet sig den fra kronen mod Asserbo, 1585-1604 forlenet med Helne Kirke." (Holbek & Brun)
"År 1560 gjorde kung Fredrik II en bytesaffär med fru Thale Ulfstand, som tre år tidigare blivit änka efter Povel Laxmand. Thale fick Bosjökloster mot att hon överlämnade en del av sina gods på Själland till kungen. Hon blev den första privata ägaren av slottet som hon sedan ägde i 44 år fram till sin död 1604. Under sin tid vid klostret lät hon om- och tillbygga den östra längan.
Thale var som sagt änka till Povel Laxmand som hon hade tre barn med. Alla barnen dog före henne, bland annat så drunknade hennes tolvårige son Holger i Ringsjön på pingsdagen 1562." (Slottsguiden)

Beskæftigelse:
1585 - 1604 Helne Kirke.

Begravet:
Ligsten afbildet. Poul Laxmand, Thale Ulfstand og sønnen Poul Laxmand.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1551; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Tommerup (Tommarp), tjente i sin ungdom hertug Frederik, 1551 lensmand på Børringe Kloster, fik 1552 tilbagegivet en del gods, som "Jes" Olufsen af Harebjerg havde givet til Lunde Domkirke, forlenet med Magleby len til 1562." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Børringe Kloster, bef 1562 Magleby len.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Ulfeldt. Margrethe (datter af Claus Eggertsen Ulfeldt, til Elmelunde, til Kragerup og Dorte Ovesdatter Lunge) blev født skønnet 1517; døde den 22 mar. 1600 i Kvidinge, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:

Familie/Ægtefælle/Partner: Bjørn Steensen Laxmand, til Hofdal. Bjørn (søn af Steen Steensen Laxmand og Merete Bjørnsdatter Skalder, til Hofdal) døde efter 1542. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sidsel blev gift med Jakob Grubbe, til Røgle før 1575. Jakob (søn af Sivert Grubbe, til Lystrup og Mette Pallesdatter Ulfeldt, til Lystrup) døde i okt. 1604. [Gruppeskema] [Familietavle]