Helle Nielsdatter Hak, til Hikkebjerg

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet, nu i Lunds domkirkemuseum.

Død:
"til Hikkebjerg, levede 1546, var nylig død 28. januar 1550." (Holbek & Brun)

Helle blev gift med Hr. Holger Gregersen Ulfstand, til Skabersø i 1529. Holger (søn af Gregers Jepsen Ulfstand, til Torup og Toftholm og Else Torbensdatter Bille) blev født mellem 1488 og 1491; døde i 1542 i København; blev begravet i 1542 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Lene blev gift med Ebbe Ulfeldt, til Svenstorp den 1 aug. 1547 i Genarp, Skåne, Sverige. Ebbe (søn af Knud Ebbesen Ulfeldt, til Kogsbølle og Anne Eriksdatter Hardenberg, til Faarevejle) døde den 20 apr. 1560 i Åhus, Skåne, Sverige; blev begravet i 1560 i Igelösa, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1554; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1561; Lensmand

Notater:

Levned:
Ulfstand, Jens Holgersen, –1566, til Skabersø, Søn af ovennævnte Holger Gregersen U. og Helle Hack, blev alt som Barn faderløs og fik da sammen med 2 Søstre Skabersø i fædrene Arv; men for øvrigt vides intet om hans Ungdom. Fra 1554 var han Hofsinde, og 1561 blev han Kongens Skjænk og fik Vor Frue Kloster i Oslo i Forlening. Han beholdt dette Len til 1564, skjønt han alt 1562 havde fratraadt sin Stilling ved Hove, i det han var bleven sin Svoger Tage Thotts Eftermand som Høvedsmand paa Baahus. Her maatte han nu tage fast Ophold og altsaa medføre sin unge Hustru, sin Frænke Lisbet Knudsdatter Gyldenstjerne; thi det var paa et saare kritisk Tidspunkt, at Kongen havde betroet en af de vigtigste Grænsefæstninger i den forholdsvis unge J. H.s Hænder; dog skulde det snart kjendes, at Kongen just havde valgt den rette Mand. Der var Opgaver nok for J. H. Slottet selv skulde provianteres og sættes i Forsvarsstand, desuden skulde der ogsaa i den Landsdel skaffes Fødemidler og Fourage til den Hær, der droges sammen i Skaane, Spejdere skulde holdes i Fjendens Land, al Tilførsel der til hindres, overhovedet gjøres Fjenden det størst mulige Afbræk. Og da saa Krigen udbrød, fik J. H. den snart paa nært Hold; Kong Erik af Sverige var nemlig i høj Grad opsat paa at tage Baahus. En svensk Hær lejrede sig om Slottet i Nov. 1563; men den paafølgende Vinter tvang den til at drage bort med uforrettet Sag. Dog alt 1. Febr. 1564 stod en ny Hær for Slottet; men J. H. gav den saa varm en Modtagelse, at den hurtig trak sig tilbage. Kong Frederik II sendte J. H. en udtrykkelig Tak for udvist Troskab og Villighed. Senere paa Foraaret hærgede de svenske atter i Vigen; men med Hjælp af Høvedsmanden paa Akershus Christen Munk (XI, 514) drev J. H. dem atter bort. I Febr. 1565 begyndte en 3. Belejring af Slottet, denne Gang indledet med en heftig Beskydning flere Dage igjennem, hvorved saa vel Inder- som Ydermuren tog stor Skade; dog afslog J. H. og hans tapre Stalbrødre 2 paafølgende Stormangreb saa grundig, at Belejringen hævedes. Dog ogsaa denne Gang kom Fjenden alt i April tilbage, og nu varede Belejringen 3 Uger, saa drog Belejringshæren bort af Mangel paa Proviant og Penge. Kong Erik rasede, men gav ikke tabt. I Marts 1566 tog en 5. Belejring sin begyndelse. Da J. H. kort afslog Opfordringen til Overgivelse, blev Slottet beskudt 3 Døgn igjennem. Utrættelig stængede og stoppede Besætningen de forskudte Mure, men et af Taarnene, «Farshat», tog saa megen Skade, at den ikke lod sig udbedre. Efter at have slaaet Bro over Elven skred Svenskerne til Storm; 3 Gange afsloges Angrebene med stort Tab, men 4. Gang lykkedes det at tage det beskadigede Taarn, og i stort Tal mylrede de svenske ind i det. Alt troedes Sejren vunden, thi fra dette Taarn kunde den hele Borggaard bestryges; da sprang Taarnet med alle, der vare deri, i Luften. Efter 2 gamle Landsknægtes Raad havde J. H., forudseende Taarnets Fald, ladet nogle Fade Krudt bringe ned i dets Kjælder, og den ene Landsknægt skal frivillig være gaaet i Døden for i det rette Øjeblik at sætte Lunten til Krudtet. Trods det lidte Tab gjentog de svenske dog Stormløbene de 2 følgende Dage, men uagtet Forsvarernes Tal var svundet ind til 150 Mand, lykkedes det dog denne lille, uforfærdede Hob ogsaa at afslaa disse Angreb. Opgivende Haabet om at kunne udrette noget drog saa en stor Del af Belejringshæren bort medtagende det grove Skyts. Den vendte imidlertid om, da den undervejs mødte en udsendt Forstærkning, og begyndte paa ny en Belejring, ja foretog 20. April en Storm; men ogsaa denne afsloges, og da nu endelig en dansk Undsætningshær nærmede sig, maatte de svenske inden Maanedens Udgang trække sig helt tilbage. En strax efter af Kong Erik selv planlagt ny Belejring blev ikke til noget, da de danskes Indfald i Vestergøtland gav ham andet at tænke paa.
Under de mest fortvivlede Forhold, med en af Sygdom, Savn og Anstrængelse ikke mindre end af Fjendens Kugler medtagen Besætning, omgiven af den uvillige Almue i Lenet, der snarest gik Fjenden til Haande, men for øvrigt var ganske udpint saa vel af Ven som af Fjende, kun modtagende en aldeles utilstrækkelig Undsætning af Mandskab og Proviant havde J. H. og hans Mænd med aldrig svigtende Mod, Tapperhed og Udholdenhed ikke blot værget den dem betroede ansvarsfulde Plads, men J. H. havde endog til Tider kunnet række det ikke mindre betrængte »Elfsborg en hjælpende Haand ved Sendelser baade af Mandskab og Proviant, og dog er der aldrig blandt Efterverdenen gaaet det Ry af hans Bedrifter, som af de andre fortjente Krigeres i denne langvarige Fejde. Ingen Digter har besunget hans Heltemod, ingen Maler paa Lærredet foreviget hans Bedrifter. Skylden for denne Tilsidesættelse er ikke Samtidens; den kunde ikke være blind for, hvor stor Betydning Slottets Bevarelse havde haft for hele Krigens Gang. Takkegudstjenester anordnedes i Anledning af Slottets Befrielse, og som en første Belønning skyndte Kongen sig at gjengive J. H. det Len, Vor Frue Kloster i Oslo, som han 2 Aar forinden havde mistet; men denne første Løn (en af Kongen skjænket Guldkjæde, der fandtes i hans Bo, har han dog formodentlig ogsaa faaet i samme Anledning) blev ogsaa den sidste, thi alt i Sept. Maaned s. A. døde J. H., faa Dage efter sin Hustru, der med ham trofast havde delt den sidste Tids Farer, Sorger og Savn. Begge bleve Ofre for en paa Slottet herskende Epidemi, der i kort Tid bortrev de fleste af hans da endnu i Live værende Kampfæller. Ægteparret efterlod sig en spæd Søn, hvis Værgemaal Kongen paatog sig, ligesom han ogsaa bekostede Barnets Opdragelse og Uddannelse, saa vel uden- som indenlands. Selv gav Kongen J. H. det Vidnesbyrd, at han havde ført et mandhaftigt, ærligt Navn med sig i sin Grav og af hver ærlig Mand for saadan hans tapre Manddom loves og berømmes. (Jvfr. «Vort Forsvar» 16. Sept., 30. Sept., 14. Okt. og 28. Okt. 1888. ; (Thiset). (DBL, 1. Udg).
"til Skabersø, 1554-62 hofsinde, 1561 skænk, 1561-64 forlenet med Vor Frue Kloster i Oslo, 1562 lensmand på Bahus, som han under krigen med glimrende tapperhed forsvarede trods gentagne belejringer 1564, 65 og 66, fik 15. juni 1566 brev på Vor Frue Kloster i Oslo, var død 21 september 1566 på Bahus, efter kongens eget vidnesbyrd tagende et mandhaftigt og ærligt navn med sig i sin grav." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1554-1562, 1561 skænk.

Beskæftigelse:
1561 - 1564 Vor Frue Kloster i Oslo, 1562 på Bahus.

Jens blev gift med Lisbet Knudsdatter Gyldenstierne efter 1559. Lisbet (datter af Knud Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Ljungby og Sidsel Jensdatter Ulfstand, Ljungby og Bønned) blev født efter 1519; døde i sep. 1566 i Bohus, Kungälv, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1554; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1562; Lensmand
• Beskæftigelse: 1564; Ritmester
• Beskæftigelse: 1581; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1590; Hofmester
• Beskæftigelse: 1593; Marsk

Notater:

Levned:
"til Hikkebjerg; gik fra sit 7. år i skole i Herrisvad Kloster, var derefter nogen tid i huset hos hr. Esge Bille, rejste 14 år glammel udenlands, tjente 6 år hos kurfyrsten af Sachsen, der gjorde ham værgagtig. 1554-59 hofsinde hos hertug Frederik, hvem han ledsagede på rejsen til kroningen i Frankfurt, tjente 1559 i Ditmarskerkrigen. 1559-[1562] hofsinde hos kongen, fik 1562 brev på Amtofte Len og havde 1562-75 Isolte Len, 1563-71 Aas Kloster, 1564 ritmester over den sjællandske og skånske adelsfane, der deltog i slaget for Halmstad, hvor han blev hårdt såret, og ved Svarterå, i hvilket han særlig udmærkede sig. 1565-66 lensmand på Gisselfeld, 1566-67 Lundegaard, 1569-72 lensmand på Varberg, 1572-75 på Odensegaard, 1575-78 på Lykå, 1577—88 på Aalholm , fik 1577 Vester Vesterstad (Fers H.) af kongen i mageskifte for Skaftelevgaard (Slagelse H.), 1581 Rigsråd, 1583 marskal på kongens Udenlandsrejse, 1587-94 forlenet med Vesterstad, 1588-91 lensmand på Kalundborg. 1590 med Prinsesse Elisabeth til Brunsvig, 1590-93 den unge Konges hofmester og medlem af Regeringsrådet, 1591-94 lensmand på Malmøhus, 1592-95 forlenet med St. Peders Kloster i Lund, 1593 rigsmarsk." (Holbek & Brun).
(Detaljeret biografi i DBL, 1 Udg.)

Beskæftigelse:
1554- 1 559 hos hertug Frederik, 1559 - 1562 hos kongen.

Beskæftigelse:
På Amtofte, 1562 - 1575 Isolte, 1563 - 1571 Aas Kloster, 1565 - 1566 lensmand på Gisselfeld, 1566-1567 Lundegaard, 1569 - 1572 Varberg, 1572 - 1575 Odensegaard, 1575 - 1578 på Lykå, 1577 - 1588 Aalholm, 1587 - 1594 Vesterstad, 1588 - 1591 Kalundborg, 1592 - 1595 Sct. Peders Kloster i Lund.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Portræt ophængt i kirken

Hak blev gift med Pernille Albrechtsdatter Gøye den 12 okt. 1572. Pernille (datter af Albrecht Gøye, til Krenkerup, Torbernfeld, Gunderslevholm, Græse, Clausholm og Avnsbjerg og Anne Ottesdatter Rosenkrantz) blev født i 1550 i Radsted, Musse, Maribo; døde den 29 aug. 1589 i Kalundborg, Ars, Holbæk; blev begravet i 1589 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hak blev gift med Anne Vernersdatter Parsberg den 22 nov. 1590 i Genarp, Skåne, Sverige. Anne (datter af Hr. Verner Parsberg, til Herrested og Sandbygaard og Anne Manderupsdatter Holck) blev født efter 1541; døde mellem 14 aug. 1592 og 15 aug. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige; blev begravet den 13 sep. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Tage Ottesen Thott (c. 1489 - 8 Sep 1562, Eriksholm (Trolleholm), Skåne, Sverige).
Børn i ægteskabet: Otte Thott, till Näs og Eriksholm (1543, Eriksholm (Trolleholm), Skåne, Sverige - 23 Mar 1588, Eriksholm (Trolleholm), Skåne, Sverige),
Thale Tagesdatter Thott (c 1550 - 1611),
Karen Tagesdatter Thott (d. 1617),
Lene Tagesdatter Thott, til Osbyholm (d. 1599),
Anders Thott, til Sierkøbing (d. 1595).

Notater:

Gift med Henrik (Krummedige) Bille, til Mogenstrup (Oct 1530 - 1559). Barn i ægteskabet: Henrik Bille, til Mogenstrup (1559 - 4 Dec 1592, Brødegård, Skåne, Sverige).

Begravet:
Ej fundet - Månstorp - Mogenstrup.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1585; Lensmand

Notater:

Gift med Poul Laxmand, til Stenholt, (d. 1 Mar 1557, Stenholt, Esbønderup, Holbo, Frederiksborg).
Børn i ægteskabet: Holger Laxmand (1552 - 23 Jun 1562, Bosjökloster, Frosta, Skåne, Sverige),
Birgitte Poulsdatter Laxmand, til Høgestad og Bosø Kloster (btw 1550-1560 - 21 Oct 1592, Helnekirke, Skåne, Sverige),
Poul Laxmand (aft 1 Mar 1557 - 18 Dec 1579, Månstorp Gods, Oxie, Skåne, Sverige).

Levned:
"til Skabersø, Hikkebjerg og Høgested (Herrestad H.), bortbyttede 1560 Stenholt til kronen mod Bosø Kloster (Froste H.), havde før 1567 sammen med fru Else Ulfstand Rørum len, fik 1574 på sine børns vegne skøde på Høgestad af deres faders søskendebarn fru Gørvel Gyldenstierne, der havde tilbyttet sig den fra kronen mod Asserbo, 1585-1604 forlenet med Helne Kirke." (Holbek & Brun)
"År 1560 gjorde kung Fredrik II en bytesaffär med fru Thale Ulfstand, som tre år tidigare blivit änka efter Povel Laxmand. Thale fick Bosjökloster mot att hon överlämnade en del av sina gods på Själland till kungen. Hon blev den första privata ägaren av slottet som hon sedan ägde i 44 år fram till sin död 1604. Under sin tid vid klostret lät hon om- och tillbygga den östra längan.
Thale var som sagt änka till Povel Laxmand som hon hade tre barn med. Alla barnen dog före henne, bland annat så drunknade hennes tolvårige son Holger i Ringsjön på pingsdagen 1562." (Slottsguiden)

Beskæftigelse:
1585 - 1604 Helne Kirke.

Begravet:
Ligsten afbildet. Poul Laxmand, Thale Ulfstand og sønnen Poul Laxmand.

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Gyldenstierne, til Bjersgård og Fulltofta. Mogens (søn af Hr. Mogens Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs og Restrup og Anne Mouridsdatter Sparre, i Skaane, til Svanholm) blev født cirka 1548; døde i 1621 i Gråmanstorp, Skåne, Sverige; blev begravet den 11 apr. 1621 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1574 i Aarhus Bispegaard med Beate Christoffersdatter Huitfeldt, til Mölleröd (29 Nov 1554, København - 5 Nov 1626, Lund, Skåne, Sverige).
Barn i ægteskabet: Christopher Ulfeldt, til Svenstorp (25 Apr 1583 - 18 Sep 1653).

Levned:
"til Svenstorp, fik 1576 brev at følge kongen udenlands, 1577 blandt fadderne ved prins Christians dåb, forlenet med Esphult (Gärds herred) (til 1586) 1579 med Borrestad (Gärds herred), siges samme år at eje en gård i Malmø, fik samme år befaling til at møde i Odense." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1584; Kancellijunker
• Beskæftigelse: 1591; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Hikkebjerg, Asserstrup (Bare H.), hvilke han tilbyttede sig af fru Thale Ulfstand for Skabersø, som hun 1602 atter skænkede ham, og Bosø Kloster (Froste H.), som han arvede efter fru Thale, sendtes 1574 af kongen til kurfyrsten af Sachsen for at opdrages med dennes søn, alt på kongens bekostning, men var 1581 bleven hjemkaldt på grund af sin ubetænksomme opførsel, 1584-85 kancellijunker, kvitterede 1585 kongen for sit værgemål, det kongen havde påtaget sig efter hans faders begæring på hans yderste, 1591-97 forlenet med Hørby i Froste Herred." (Holbek & Brun

Beskæftigelse:
1591 - 1597 Hørby i Froste Herred.

Holger blev gift med Anne Hansdatter Skovgaard, til Gundestrup den 23 aug. 1590 i Malmö, Skåne, Sverige. Anne (datter af Hans Skovgaard, til Gundestrup og Anne Vernersdatter Parsberg) blev født efter 1574; døde den 21 jul. 1645 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet den 1 sep. 1645 i Malmö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1602; Kancellijunker
• Beskæftigelse: 1618; Lensmand
• Beskæftigelse: 1624; Landsdommer

Notater:

Gift 30 Nov 1606 med Margrethe Albertsdatter Friis af Haraldskær, til Rugballegaard (1589 - 1656).
Børn i ægteskabet: Albert Gyldenstierne (f. aft 1606),
Mogens Gyldenstierne (f. aft 1606),
Ebbe Gyldenstierne, til Bjersgård og Tyrrestrup (c. 1625 - May 1677),
Ingeborg Gyldenstierne (f. aft 1606),
Helle Gyldenstierne (f. aft 1606),
Jytte Laxmandsdatter Gyldenstierne (29 Aug 1613 - 26 Nov 1650),
Lene Laxmandsdatter Gyldenstierne (1616 - 2 May 1679, Bjersgård, Nørre Åsbo, Skåne, Sverige),
Helle Laxmandsdatter Gyldenstierne ( f. 1618).

Levned:
"Til Tyrrestrup (Vor H.), Bjersgård og Dufeke (Duege) (Halmstad Sogn) 1608, kom 1587 på Sorø, 1598 på højskolen i Herborn, 1602-06 kancellijunker i Danske Kancelli, havde 1618-25 Helne Kirke og 1619-25 Froste herred i forlening, ejede 1624 et jernværk ved Biersgaard, 1624-26 landsdommer i Skåne, 1631 ved dronning Sophies begravelse, 1636 ved Corfitz Ulfeldts bryllup, fik 1643 tildømt Vosnæsgaard, boede 1647 på Tyrrestrup, var 1648 ved kroningen." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1618-1625 Helne Kirke, 1619-1625 Froste herred.

Beskæftigelse:
i Skåne.

Notater:

Gift 27 Sep 1601 på Bjersgård, Nørre Åsbo, Skåne, Sverige, med Ulrik Sandberg, til Kvelstrup, Bøgested og Løistrup (23 Mar 1552, Isgaard Gods, Tved, Mols, Randers - 29 Sep 1636, Viborg Købstad).
Børn i ægteskabet: Christen Sandberg (aft 1601 - 1629, Nederlandene),
Frands Sandberg (aft 1601 - 1628, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten),
Henrik Sandberg (aft 1601 - bef 15 feb. 1651),
Knud Sandberg (aft 1601 - 1628, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten),
Laurids Sandberg, (f. aft 1601),
Hannibal Sandberg (aft 1601 - 1632, Groszklow, Polen),
Ebbe Sandberg (f. aft 1601),
Tyge Sandberg, til Kjærsholm (7 Feb 1618, Lundenæs, Skjern, Bølling, Ringkøbing - 14 Nov 1659, Slaget ved Nyborg),
Berete Ulriksdatter Sandberg (aft 1601 - aft 24 Jan 1656),
Helle Ulriksdatter Sandberg (aft 1601 - 12 Oct 1660, Haastrup, Rødding, Viborg),
Elsebe Ulriksdatter Sandberg (aft 1601 - 8 Dec 1667, Baggesvogn Gods, Sindal, Vennebjerg, Hjørring),
Anders Sandberg, til Kvelstrup, Bøgsted og Albæk (aft 1601, Lundenæs, Skjern, Bølling, Ringkøbing - 8 Sep 1677),
Abel Ulriksdatter Sandberg (aft 1601 - aft 6 Jun 1680),
Helvig Ulriksdatter Sandberg (1617 - 9 Jul 1700, Nykøbing Mors Købstad).

Notater:

Levned:
"kom 1606 i jomfrukammeret." (Holbek & Brun)

Begravet:
Se beskrivelse af ægtefællens begr.

Lene blev gift med Holger Axelsen Rosenkrantz den 3 jul. 1614 i Landskrona, Skåne, Sverige. Holger (søn af Axel Eriksen Rosenkrantz, til Glimminge og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født den 9 maj 1586 i Vallby, Skåne, Sverige; døde den 31 jul. 1647 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1647 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1603; Hofjunker

Notater:

Levned:
"til Findstrup, Salling H. (1622-36), Fulltofta (1630-48) og Søholm, Stevns H. (1669), hofjunker 1603-10." (Holbek & Brun)

Mogens blev gift med Sophie Frantzsdatter von Rantzau, til Søholm i 1612. Sophie (datter af Anne Eriksdatter Rosenkrantz) blev født i 1591; døde den 17 jan. 1674; blev begravet i 1674. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 29 Sep 1622 med Niels Friis af Vadskærgaard (9 Oct 1584, Vadskærgaard, Skodborg, Ringkøbing - 10 Apr 1651, Favrskov hovedgård, Sabro, Sabro, Aarhus).
Børn i ægteskabet: Mogens greve Friis-Frijsenborg (7 Sep 1623, Vilhelmsborg Gods, Maarslet, Ning, Aarhus - 9 Jun 1675, København),
Dorte Gyldenstierne Friis af Vadskærgaard (f. aft 1623).

Notater:

Gift med Jørgen Urup, til Vapnø (1589 - 1656). Børn i ægteskabet: Hak Urup,
Jakob Urup,
Holger Urup,
Anne Jørgensdatter Urup (1626 - 3 Feb 1702),
Hille Urup (btw 1627-1630 - aft 1674),
Else Jørgensdatter Urup (19 Sep 1631, Gladsaxe, Skåne, Sverige - 12 Jan 1670, Gerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø).

Notater:

Gift aft 1625 med Niels Jakobsen Lykke (Munk), til Skovsbo, Elved og Harrested (aft 1600 - c. 1683, Skovsbo Herregård, Rynkeby, Bjerge, Odense).

Levned:
"var 1625 ugift og takseredes da til 154 Tdr. Hk." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Til Bosø Kloster og Gundestrup, blev opdraget hos fru Karen Thott Aage Brahes. Fru Ingeborg, Jørgen Vinds blev nedsat i sin murede Begravelse bag Koret i Vor Frue Kirke i Kbh. fra Stenboderne 8 Sept. 1652 (Kb)." (Holbek & Brun)

Begravet:
Epitaf afbildet.

Ingeborg blev gift med Jørgen Vind, til Gunnarstorp den 27 aug. 1620 i Malmö, Skåne, Sverige. Jørgen (søn af Jacob Iversen Vind, til Store Grundet og Else Jørgensdatter Høeg, til Klarupgaard og Grundet) blev født den 7 jul. 1593 i Roskilde, Sømme, Roskilde; døde den 17 jul. 1644 i København; blev begravet i 1644 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1627 med Christoffer Eriksen Mormand, til Esperød (aft 1598 - 15 Jun 1659).
Børn i ægteskabet: Holger Mormand, til Esperød (17 Jun 1632 - 2 Jun 1705, Örup Slott, Benestad, Skåne, Sverige),
Hak Mormand, til Esperød, (15 Nov 1635 - 1695),
Maren Christoffersdatter Mormand (aft 1627 - 1660),
Helle Christoffersdatter Mormand (aft 1627 - aft 1713).

Levned:
"Takseredes 1625 til 166 ½ td.hk." (Holbek & Brun)