Hr. Eggert Christiernsen Frille, til Sandholt

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigsråd
• Beskæftigelse: 1431; Lensmand
• Titel: 1441; Ridder
• Beskæftigelse: 1448; Kammermester

Notater:

Levned:
"Frille, Eggert, o.1400-1470, Rigsraad, var en af sin Tids betydeligste Mænd. Hans Fader var den slesvigske Adelsmand Christiern Frillevsen, der var bosat i Ribe og døde 1418, hans Moder hed Ermegaard Altena, af en i Fyn indvandret holstensk Slægt. E. F. fik en fortrinlig Opdragelse og studerede 1419 i Rostock. Senere bosatte han sig i Fyn, hvor han o. 1431 fik Oregaard og Birk med Skam Herred i Forlening af Erik af Pommern. Han mistede Kongens Yndest, da han 1438 blev beskyldt for at have knyttet Forbindelser med Hertug Adolf af Slesvig. Vi finde ham derfor ogsaa blandt dem, som tidligst anerkjendte Christoffer af Bajern, af hvem han fik Hindsgavl med Vends Herred i Forlening; da han tillige blev optaget i Rigsraadet, kom han snart til at spille en betydelig Rolle, hvortil hans Evner og Kundskaber ogsaa berettigede ham. Han var en af Kong Christoffers dygtigste Diplomater og anvendtes i saa godt som alle Anliggender, hvortil der krævedes diplomatisk Takt og Skarpsindighed. Efter Christian I’s Tronbestigelse steg hans Indflydelse endnu mere, han blev Kammermester og Befalingsmand paa Kjøbenhavns Slot, men arbejdede ogsaa af yderste Evne for Christians Sag og har særlig medvirket til at faa ham valgt til Konge i Norge. Indflydelsesrig ved Hove, en dygtig Finansmand, der stadig forøgede sit Gods, kom han mere og mere til at træde frem i forreste Række blandt Højadelen, og 1455 lykkedes det ham at faa sin Datter Ermegaard gift med en af de berømte 9 Axelssønner, Philip Axelsen (Thott). Fra nu af indtræder der et Omslag i hans Liv, Fra at have været Kongehusets trofaste Tjener og Støtte, drages han ind i Axelssønnernes snævre Familiepolitik, især efter at han efter Svigersønnens Død 1462 havde overtaget Formynderskabet over sine Datterbørn og dermed Styrelsen af det vigtige Tranekjær Len. Vendepunktet i hans Liv er hans Deltagelse i det bekjendte Møde i Jønkøping i Sept. 1466, hvor Axelssønnerne vedtoge at afsætte Ærkebisp Jøns Bengtsson fra Rigsforstanderskabet og selv træde i Spidsen for Sveriges Styrelse. E. F. beskyldtes for her paa Mødet at have «talt paa Kongens værste», og da han paa Kongens Forlangende nægtede at udlevere Tranekjær Slot og Len, blev Slottet indtaget med Vold. Dette gav Signalet til Axelssønnernes Krigserklæring, Carl Knutssons Indkaldelse til Sverige og Ophævelsen af Unionen. E. F. mistænktes for at staa i Forbindelse med Axelssønnerne, og da han tillige vægrede sig ved at underskrive de Vidnesbyrd, som Kong Christian paa alle Landsting i Danmark forlangte angaaende sin Regeringsførelse, blev han indkaldt for Rigsraadet i Kjøbenhavn. Da han her optraadte trodsig mod Kongen og nægtede at stille Borgen for sig, blev hans Stilling uholdbar. Han flygtede i Forsommeren 1468 til Lybek, hvor han som landflygtig opholdt sig indtil Avg. 1469, da det lybske Raad skaffede ham betryggende Lejde til at vende tilbage til Danmark og ordne sit Mellemværende med Kongen. Dette lykkedes ham ogsaa; han fik sit Arve- og Kjøbegods tilbage, men maatte opgive sine Forleninger. Han overlevede kun kort Tid Forliget med Kongen, i det han allerede døde 5. Maj 1470 og blev begravet i St. Hans Kirke i Odense. – E. F. var utvivlsomt en højt begavet Mand, forretningsdygtig, lovkyndig, dannet, snild og praktisk som kun faa af hans samtidige. Men hans heftige, opbrusende Natur bragte ham ofte ind i tvivlsomme Situationer, som han ikke formaaede at rede sig ud af trods sin mærkelige og for sin Tid næsten enestaaende Evne til at finde varme og fyldige Ord for sine Tanker og Følelser. Han var gift med Anne Juel, Datter af den sønderjyske Væbner Iver J. Hans eneste Barn, Datteren Ermegaard, ægtede o. 1465 Bent Bille, og han var saaledes Morfader til den bekjendte Anders Bille (II, 200), der i mange Henseender slægtede ham paa. (Hist. Tidsskr. 5. R. V, 1 ff. VI, 858 ff. (Mollerup.)) (DBL 1. Udg)
"til Sandholt (Salling herred), Asperupgaard (Vends herred), købt 1461, en hovedgård i Brembæk (Gudme herred), købt 1451, Rynkebygaard (Bjerge herred) og Krogsbølle (Skam herred), som han 1438 købte af sin svoger Thomes Juel, nævnes 1415, blev 1419 immatr. ved universitetet i Rostock, boede 1424 i Ribe, 1430 på Vesterbæk (Skads herred), ejede og hovedgården i Vester-Vedsted, men solgte den til en kannik i Ribe, var 1431—69 forlenet med Oregaard og Orebirk, beseglede 1435 forliget i Stockholm og 1439 opsigelsen til kong Erik, var 1440—67 lensmand på Hindsgavl, rigsråd, 1441 ridder ved kroningen i Upsala, 1442 forlenet med Skinkelborg, 1442—43 sendebud til hansestæderne og Luneborg. 1443 med hr. Axel Pedersen Thott lensmand på Københavns slot, 1448 kammermester, bruges de efterfølgende år i en stor del diplomatiske og andre hverv, 1451 lensmand på Københavns slot, som fratoges ham 1454, da han afskedigedes som kammermester, optræder fra 1462 påny i vigtige statsærinder, bl.a. 1466 sendebud til mødet i Kalmar, faldt derefter i unåde på grund af sin forbindelse med Axelsønnerne og måtte 1468 flygte til Lybæk, forligedes 1470 med kongen. G. m. Anne Iversdatter (Juel fra Sønder Jylland), med hvem han fik en part i Runtoft, som han 1465 solgte til Wulf von der Wisch. (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1431-1469 Oregaard og Orebirk, 1440-1467 på Hindsgavl, 1442 forlenet Skinkelborg, 1443 og 1451-1454 på Københavns slot.

Begravet:
(Fig. 291), o. 1470. Eggard (Eggert Christiernsen) Frille, rigsråd, †5. febr. 1470 og hustruen, Anna (Iversdatter Jul), †o. 1465. »An(n)o d(omi)ni m cd lxxvi[!] die aghate v(ir)gi(nis) obiit strenu(us) miles d(omi)n(us) Eggard(us) Frille cu(m) uxore domi)na Anna ( « I det Herrens år 1476[!] på S. Agatas dag (5. febr.) døde den tapre mand, Eggard (Eggert) Frille med sin hustru, fru Anna (Bircherod ) , Monumenta nr. VIII).
Latinsk randskrift med minuskier; skilletegn af Bircherod angivet som kryds; i hjørnerne cirkelmedaljoner, vel med evangelistsymboler.
... Stenen kan muligvis være identisk med den gravsten over 'en højfornem og fremragende ridder, (...) engang (...) et fremtrædende medlem af det danske rigsråd', der i 1600'ernes slutning blev udslebet og forsynet med en ny indskrift, jfr. gravsten nr. 6. Eggert Frille skænkede 1468 en ejendom til kirken til gengæld for regelmæssige messetjenester ved Vor Frue alter (s. 1226f.). ..." (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Iversdatter Jul, af Sønderjylland. Anne (datter af Iver Jul, af Sønderjylland og Berte Timmesdatter Limbek) døde cirka 1465; blev begravet cirka 1465 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Sandholt, fik 1450 livsbrev på Orebirk efter forældrene." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Bent Torbensen Bille, til Egede og Søholm. Bent (søn af Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm og Sidsel Ovesdatter Lunge) døde før 26 jun. 1494. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ermegard blev gift med Hr. Philip Axelsen Thott cirka 1455. Philip (søn af Hr. Axel Pedersen Thott, til Herlev og Lillø og Ingeborg Ivarsdatter) blev født efter 1419; døde den 4 nov. 1464 i Gotland, Sverige; blev begravet i nov. 1464 i Visby, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs før 1481. Henrik (søn af Hr. Knud Henriksen Gyldenstierne, til Restrup og Hilleborg Skinkel) blev født efter 1446 i Sønderholm, Hornum, Aalborg; døde den 14 nov. 1517 i Husby, Vends, Odense; blev begravet i 1517 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: 29 May 1496 med Anne Lauridsdatter Thott, til Næsbyholm (1498). Barn i ægteskabet: Anne Hansdatter Bille.

Fødsel:
Ligsten afbildet.
"Figursten over Hans Bille, død 1542, og Inger Rønnov, død 1548 (Fig. 9). Midtpartiet fyldes af to Figurer, Manden i Rustning, Hustruen i Enkedragt. Foroven Bille- og Rønnovvaaben og derimellem en Gavl med vingede Englebørn; paa Siderne to Gange syv Aneskjolde; forneden Reliefversaler: »Her liger Her Hans Bilde Rider til Egede som død Aar 1542 alle Helgen Aften met syn Høstru Fru Inger Rønof, som døde otthe Dage efter Sct. Mortens Dag 1548«. I Randen findes Levninger af en tidligere, Mddelalderlig Indskrift (Forkortelsestegn og tre 0’er fra et latinsk Aarstal). Den gullandske Kalksten, 219 × 127 cm, .... Nu opsat i Skibets Nordvæg." (Danmarks Kirker)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Hans blev gift med Inger Corfitzdatter Rønnow cirka 1505. Inger (datter af Hr. Corfitz Rønnow, til Hvidkilde og Faarevejle og Berete Flemming) døde den 19 nov. 1548; blev begravet i 1548 i Øster Egede, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1503; Lensmand
• Beskæftigelse: 1505; Rigsråd

Notater:

Gift 1502 med Edel Mikkelsdatter Jernskæg (d. c. 1511). Yderligere barn i ægteskabet: Ermegaard Torbernsdatter Bille (f. aft 1502).

Levned:
"Til Sandholt (Sallinge h.), som han havde fået af kong Hans i medgift m. sin frue, men hvori han formentlig har arvet en part fra sin moder, og Arreskov (Sallinge h.) - beseglede 1496 til vitterlighed m. Oluf Jørgensen Oxe, 1503-1512 lensmand på Abrahamstrup, 1504-1512 på Vordingborg, 1504 rigsråd, mødte s.å. på skiftet efter moderen, gav 1508 sm hustru brev på Sandholt og sit øvrige købegods, deltog s.å. i krigen mod Sverige, levede endnu 25. juli 1512, men var død 7. april 1513." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1503-1512 på Abrahamstrup, 1504-1512 på Vordingborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1505; Lensmand
• Titel: 1514; Ridder
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1539; Høvedsmand

Notater:

Gift 3 Dec 1508 med Pernille Olufsdatter Krognos (c. 1480, Krapperup Gods, Luggude, Skåne, Sverige - 26 Apr 1533, Svenstrup Gods, Borup, Ramsø, Roskilde).
Yderligere børn i ægteskabet: Bent Bille, til Bregentved (aft 1509 - c. 19 Sep 1555),
Oluf Bille (aft 1509 - 1534),
Frands Bille, til Søholm (aft 1509 - 11 Sep 1563, Öland, Sverige),
Hans Bille (aft 1509 - 13 Mar 1558, Gundestrup, Luggude, Skåne, Sverige),
Torbern Bille, til Markie (aft 1509 - 1572),
Mourids Bille (aft 1509 - 1534),
Eggert Bille, til Markie og Gedsholm (aft 1509 - aft 1580),
Ermegaard Andersdatter Bille (aft 1509 - 1564, Helsingborg Slot, Skåne, Sverige),
Anne Andersdatter Bille (aft 1509 - 1551, Klågerup, Svedala, Skåne, Sverige),
Ingeborg Andersdatter Bille, til Egede (aft 1509 - 1608),
Margrethe Andersdatter Bille (f. aft 1509),
Pernille Andersdatter Bille (f. aft 1509),
Christoffer Bille (f. aft 1509).

Levned:
"til Søholm -, 1502 arkelimester på toget til Vestergötland, var i 1503 nær faldet under et angreb fra svenskeren Åke Hanson, blev af Otte Rud anklaget for at have svigtet denne under angrebet men blev dog frikendt af kong Hans, 1506 på flåden under Jens Holgersen Ulfstand, som han kom i strid m. på grund af fordelingen af udbytte efter to skibe, som han havde taget, 1505- 1534 lensmand på Stege, var 1508 fodermarsk hos kongen, dræbte s.å. i kongens nærværelse Niels Hak og måtte derfor betale en stor bod til den dræbtes slægt, 1514 ridder, 1523 rigsråd, fik 1523 Stevns h. i pant, stod på god fod m. Christian 2., men var efter dennes flugt ikke sen til at slutte sig til Frederik I.
1530-1535 lensmand på Dalby kloster, 1533 øverste befalingsmand på Sjælland, blev fanget af grev Christoffer, men sluttede sig derefter til denne, der forlenede ham m. Vordingborg, ved den store adelsjagt 1535 fangedes han af Kbh.s borgere og året efter ført til Mecklenburg, her hjalp hans diplomatiske evner ham ikke, fik først i slutningen af året 1536 efter sin tilbagekomst tilgivelse af kong Christian 3., men mistede sin plads i rigsrådet og sine len, 1539 høvedsmand på Sjælland og lensmand på Dronningholm, 1540-1545 lensmand på Stegehus, var 1539 påny rigsråd, hans genkomst på den politiske scene skyldtes ikke mindst familierelationerne gennem hans andet ægteskab, hvor svogeren var den ansete Jørgen Lykke. Han blev på grund af sine betydelige diplomatiske evner meget benyttet og spillede i det hele taget en fremtrædende politisk rolle; skal først have været forlovet m. Anne Lauridsdatter Thott, men forlovelsen blev hævet, og hun giftede sig m. hans broder Hans Bille." (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL, 1. udg)

Beskæftigelse:
1505- 1534 på Stege, 1530-1535 på Dalby kloster, 1533 Vordingborg, 1539 på Dronningholm, 1540-1545 Stegehus.

Beskæftigelse:
På Sjælland, allerede i 1533 øverste befalingsmand på Sjælland.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Knud Henriksen von Stern
• Beskæftigelse: Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1520; Lensmand
• Beskæftigelse: 1520, Viborg, Nørlyng, Viborg; Provst; Adresse:
  Domkirken
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1529, Odense Købstad, Odense, Odense; Biskop
• Beskæftigelse: 1531; Søkaptajn

Notater:

Levned:
"Til Aagaard (Halvdelen tilskødet ham 1550 efter svigermoderen), Estrup (1540), Vosborg (1550) og Irup (1556) samt Ljungby, holdt 1517 Skifte om sin afdøde faders arvegods sammen med sine yngre brødre, hr. Mogens, Jørgen, Otto, Christopher og Gabriel med deres søster Margrethe i lige deling undtagen Iversnæs og Restrup samt skiftede deres brødre Bents og Frantz' anpart deri. Tog magistergraden, blev sekretær i Christiern II.s kancelli, 1520 forlenet med Ring Kloster, samme år provst i Viborg Domkirke, medbeseglede 1523 Frederik I.s håndfæstning og optoges i Rigsrådet, optog omkring 1525 navnet "von Stern" og kort efter Gyldenstierne, 1526 electus, fik 1529 af bisp Jens opladt Odense Bispestol for 1000 gylden og 500 gylden årlig på livstid samt Kjærstrup på Tåsinge, var 1530 kongens skriver, blev i krigsurolighederne 1531 ansat til et godt bemandet skib med alt tilbehør, samme år anfører på det norske tog, lod 1532 oversætte Luthers lille katekismus til dansk og uddele til præsterne i stiftet, ledsaget af et hyrdebrev. Var 1533 på herredagen i anledning af kongens død, i juli 1534 på forsamlingen i Hjallese, der valgte hertug Christian til konge, 1536 af lensmanden Claus Daa fængslet i Odense, da han gik ud af St. Albani Kirke, siden transporteret til Vordingborg og hans ejendomme konfiskeret på nær Vorgaard, løsladt 1537 mod troskabsløfte til kongen, forlenet 1542-59 med Økloster, 1553-59 med Vorgaard, 1554 med Allingaabro, havde 1556-61 Ørum, fik 1556 skøde på Irup, 1557-68 på Vestervig, var til stede ved Christian III.s begravelse og Frederik II.s kroning, havde 1560 Lunde på Mors." (Holbek & Brun)
(Biografi i DBL 1. Udg.)

Beskæftigelse:
Ring Kloster.

Begravet:
Ligsten afbildet
"(Fig. 490). O. 1560. Figursten over Knvdt Gildenstiærne til Agard, høvedsmand over tre forleninger, Ørvm, Lvndt og Westervig closter, hensov sidstnævnte sted »af helsot och icke af saar« (S. dec. 156[0] og hans husfrue Ivdit Podebvsk »til Vosborg hennes Seedegaard«, død 1573; ligeledes hendes fader, Prebiørn Podebvsk til Bistrvp, ridder, høvedsmand til Tranekiar, død på Estrvp 11. dec. 1541 (jfr. gravsten i Odense S. Hans kirke, lagt af Predbjørn Podebusk, i hans levetid, over ham selv og to ægtefæller; C. A. Jensen: Gravsten nr. 125).
Lysgrå, gotlandsk kalksten, 282x217 cm. Versificeret indskrift i fodfeltet med fordybede, skråtstillede versaler. Hjørnefelter med evangelistsymboler, foroven Matthæus og Johannes, i bladkrans, forneden Markus og Lukas, i profilerede rammer. De øvre felter er støttet af pilastre, hver smykket med otte anevåbner i bladkrans, adskilt af profillister. Tilbagetrukket inden for pilastrene ses en tvillingarkade, båret af tre kannelerede, joniske pilastre, hvorunder det afdøde ægtepar er fremstillet, let vendt mod hinanden. Ridderen i rustning med sværd, stridshammer, dolk og hjelm ved fødderne, hustruen i fintfoldet dragt med takker ned langs overkjolens forbræmme, men uden smykker, hvorved hendes enkestand synes angivet. Underarme og hænder er tilsat
af andet stenmateriale. Over arkaden et krucifiks mellem slyngbånd og våbner for Gyldenstjerne og Podebudk ..." (Danmarks Kirker)

Knud blev gift med Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg før 1541. Jytte (datter af Hr. Predbjørn Podebusk, til Vosborg og Kørup og Anne Mouridsdatter Gyldenstierne, til Aagaard, Bregentved og Stora Markie) blev født skønnet 1513 i Korup, Odense, Odense; døde den 26 maj 1573 i Randers Købstad, Støvring, Randers; blev begravet den 28 jun. 1573 i Århus, Hasle, Århus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1520; Ridder
• Beskæftigelse: 1530; Lensmand
• Beskæftigelse: 1535; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1543; Admiral
• Beskæftigelse: 1555; Statholder

Notater:

Fødsel:
DBL, 1 Udg: 1485

Levned:
Gyldenstjerne, Mogens, 1485-1569, Rigsraad, Søn af ovfr. nævnte Henrik Knudsen G. (d. 1517), tjente først Kong Hans som Smaadreng, senere Kongens Svigersøn, Markgreven af Brandenborg, og derpaa Hertugen af Württemberg. Under Otte Krumpens Tog til Sverige 1520 førte han Rigsbanneret; i det blodige Langfredagsslag ved Upsala blev han haardt saaret, men reddet af den unge Peder Skram og fik Ridderslaget af Kong Christians egen Haand ved Kroningen i Stockholm. Kort efter rejste han udenlands, besøgte det hellige Land, hvor han efter Tidens Skik badede sig i Jordans Vande, og blev slaaet til «Ridder af den hellige Grav». Dels paa Hen-, dels paa Tilbagevejen besøgte han Cypern, Kreta og Rhodus, og da denne Ø netop paa denne Tid (Nov. 1522) fratoges Johanniterridderne af Sultan Suleiman II, er det vel ikke helt usandsynligt, at M. G. har deltaget i denne berømte Kamp. Da han paa Tilbagevejen i Aaret 1523 kom til Tyskland, fik han Underretning om Kong Christians Udjagelse. I et Brev til Kongen undskyldte han sig for at begive sig til denne, uden dog ligefrem at opsige ham Huldskab og Troskab; men da han ved sin Hjemkomst fandt hele sin Slægt i Kong Frederiks Tjeneste, gjorde han ligesaa, hvorpaa han 1527, i sit 42. Aar, sendtes til Norge i et vigtigt Hverv og indtager fra nu af en betydelig Stilling lige til sit 82. Aar.
I Norge havde Kong Frederiks Magt hidtil været meget ringe. Paa Bergenhus sad Hr. Vincents Lunge som Statholder nordenfjælds, myndig og selvraadig; paa Akershus havde han faaet den svage og upaalidelige Hr. Oluf Galde indsat som Statholder søndenfjælds. Kong Christians Fribyttere gjorde Havet usikkert, og man ventede et Angreb paa Norge hvert Øjeblik. Da sendtes M. G. i Foraaret 1527 til Norge med en Flaadeafdeling; først skulde han rydde Havet for Skipper Clement og andre Fribyttere; derpaa skulde han løbe til Oslo og se, hvorledes han paa bedste Maade med Lempe kunde faa Akershus Slot i sin Magt, gribe Hr. Oluf Galde og skikke ham til Kjøbenhavn død eller levende; kunde han ikke med det gode faa Slottet i sin Haand, maatte han bruge Magt. Tillige fik han Breve med til det norske Raad om at overgive Slottet til ham; det hele skulde jo have Udseende af at gaa rolig og lovlig til; navnlig lyder det medgivne Brev til Hr. Oluf Galde helt anderledes end Instruktionen. Man benyttede heri den Brand, der nylig var overgaaet Akershus, som Paaskud til at faa Slottet fra ham, og Kongen lovede da til Gjengjæld at ville ramme Hr. Olufs bedste! Det var saaledes et meget vanskeligt, næsten slibrigt Hverv, der var lagt i M. G.s Haand; men han besad Egenskaber, der gjorde ham vel skikket hertil. Uforsagt Mod var hos ham forenet med stor Aandsnærværelse og en snild Opfindsomhed i Farens Stund. Han var ikke bange for at tage et Ansvar paa sig, selv om han derved ikke saa nøje fulgte den Befalings Ordlyd, han havde faaet, naar han kunde naa det Maal, han ansaa for det bedste. Men ligesom hans Broder Knud hørte han Overgangstiden til og var i visse Henseender smittet af dens Mangel paa moralsk Fasthed; List og Lempe var han ikke bange for at bruge; over for sine Fjender var han en farlig og snu Modstander, over for sine Venner maaske ikke altid fuldt paalidelig. Hvervet lykkedes denne Gang for ham; han fik med Lempe Akershus i sin Haand og opnaaede ogsaa det norske Raads Anerkjendelse, men megen ond Omtale undgik han ikke. Vincents Lunge, der blev i høj Grad forbitret over, hvad der skete i Oslo, beskylder ham for under givet Lejde at have lokket Hr. Oluf Galde til sig og derpaa «taget ham ved Halsen». Dette synes dog at være urigtigt; tvært imod lovede M. G. ham Erstatning i andre Len og sendte ham ikke til Danmark. Han beskyldtes derfor ogsaa af sine Uvenner i Kjøbenhavn for at have overtraadt sin Instrux; men da Hovedøjemedet var naaet, fik han let Tilgivelse herfor og indsattes til Befalingsmand i hele det søndenfjældske Norge.
Som Lensmand paa Akershus gjennemskuede M. G. snart den norske Gejstligheds hemmelige Vedhængen ved Christian II’s Sag. Med Kraft optraadte han som Almuens Talsmand mod Gejstlighedens formentlige Overgreb; selv bliver han under disse Forhold mere og mere «luthersk». Medens han 1530 under ét Ophold i Danmark endnu ytrede, at det gaar sælsomt til. med Guds Ords Tjenere der i Landet, skriver han Aaret efter, at det kunde være meget godt, om de norske Biskopper, som da ventedes til Danmark i Anledning af en Herredags Afholdelse, kunde faa noget af Guds Ord at høre. Stadig frygtede han Angreb fra Christian II’s Side, især da han erfarede, at Gustav Trolle forklædt som Bjærgmand hemmelig gjennemrejste Landet. Fra Danmark fik han dog stadig den Efterretning, at det paatænkte Angreb ikke gjaldt ham, og da saa Sommeren 1531 var forbi, og Efteraarsstormene indfandt sig, følte han sig mere tryg og sendte en Del af sin svage Besætning omkring i Lenene for at indkræve Skatterne. Da kom Christian II uventet til Oslo 9. Nov. 1531; alt faldt fra; selv havde M. G. i Øjeblikket kun en Snes Mands Besætning i en til Dels forfalden Fæstning; thi han blev som Lensmand kun knapt underholdt af den sparsommelige Frederik I og havde selv maattet spæde godt til af sit eget for at udbedre det afbrændte Slot noget.
Under disse Forhold tabte M. G. ikke et eneste Øjeblik Fatningen. Han satte sig i Forsvarsstand, saa godt han kunde, og nægtede at udlevere Fæstningen. Dog gik han (23. Nov.) efter Forslag fra Christian II’s Side ind paa en Vaabenstilstand, saaledes at han skulde overgive Slottet til Kongen ved Midfaste, hvis han ikke inden den Tid fik Undsætning. Han sendte strax Bud til Danmark om at faa blot 40 Mand snarest; han skulde nok sørge for, at de kom ind paa Slottet, og virkelig lykkedes det ogsaa i en mørk Vinternat i Jan. 1532 at faa 40 Landsknægte indsmuglede, medens Christian II paa denne Tid med største Delen af sin Hær var draget til Vigen. M. G. begyndte strax Fjendtligheder; hævngjerrig, som han kunde være, hvorom ogsaa hans Breve vidne, afbrændte han strax det lige over for liggende rige Cistercienserabbedi paa Hovedøen, hvis Abbed havde sluttet sig til Christian II, og tugtede med Liv og Lyst Oslos frafaldne Borgere. Christian II betragtede ikke disse 40 Mand som en Undsætning og blev meget forbitret over M. G.s «Troløshed». En Undsætning, som i April forsøgtes af Peder Skram og Tile Giseler (ovfr. S. 22), mislykkedes paa Grund af Isforholdene; men endelig 7. Maj kom den store Undsætning under hans Broder Knud G. (S. 380).
M. G.s tapre og snu Forsvar af Akershus fandt fortjent Anerkjendelse hos Frederik I, som derfor indsatte ham til Medlem af Krigskommissionen ved Broderens Side og i private Breve særlig anbefalede ham at tage sig af Sagernes Ordning; tillige opfordrede han ham til at søge at komme til Underhandling med Christian II’s Landsknægte og faa Hæren opløst. Denne Opfordring fik stor Indflydelse paa M. G.s Holdning og bidrog meget til, at man indlod sig i Underhandlinger, ikke blot med Landsknægtene, men med Christian II selv, hvoraf Resultatet som bekjendt blev, at Christian II’s Hær opløstes, og han selv førtes ned til Kjøbenhavn for nærmere at underhandle med sin Farbroder. At M. G. var meget ivrig for at opnaa dette Resultat, er sikkert nok, og er han her gaaet videre, end Kongens Breve til ham gave Anledning til, saa har han vel stolet paa, at det skulde gaa denne Gang som i Aaret 1527, da han fik Akershus i sin Magt, nemlig at man bagefter vilde godkjende, hvad han havde gjort. Selv drog han med Flaaden tilbage til Kjøbenhavn; thi han havde faaet et længe næret Ønske opfyldt, at forlade Norge, hvor han altid havde følt sig utilpas. Han forlenedes med Malmøhus, som han tiltraadte i Avg. s. A., og ægtede nu, i sit 48. Aar, Anne Sparre, Datter af Rigsraad Mourits S. til Svanholm (Skurupgaard), der allerede var tilsagt ham 1531. Derimod deltog M. G. ikke i Forhandlingerne i Kjøbenhavn om Christian II’s Skæbne, hvorfor han ogsaa senere med Styrke fremhævede, at han ikke havde nogen Skyld i Lejdebruddet, som han synes at have misbilliget.
Under Forholdene efter Kong Frederiks Død sluttede M. G. sig til Mogens Gjøe; han var saaledes blandt de Mænd, der udvirkede Hans Tausens Tilbagevenden til Kjøbenhavn, og var Mellemmand mellem Jørgen Kock paa den ene og Mogens Gjøe og Erik Banner paa den anden Side under de Forhandlinger, der førtes om at sætte Hertug Christian paa Tronen. Men i. Juni 1534, da Oprøret i Malmø pludselig udbrød, lokkedes han under Venskabs Maske til Jørgen Kocks Hus, hvor han blev tagen til Fange, og Malmøhus blev jævnet med Jorden. Under sit Fangenskab forfattede han et interessant Forsvarsskrift for sin Adfærd i Norge; det er som’ næsten alt, hvad der skriver sig fra M. G.s flittige Pen, kvikt og livlig skrevet; med Styrke hævder han, at han altid har holdt sig Kong Frederiks Breve efterrettelig, og han omtaler lige saa lidt som hans Broder Knud med et eneste Ord den saakaldte mundtlige Kontraordre; men selvfølgelig gaar han let hen over de svage Punkter, og Skriftet maa benyttes med Kritik. Da Grev Christoffer fik Magten i Skaane, blev M. G. efter o. 2 Maaneders Fangenskab frigiven mod at slutte sig til denne og forlenedes med Lindholm og Falsterbo som Pantelen efter hans da afdøde Svigerfader. Da Greven fik Fyn i sin Magt, forlenedes M. G. med Hindsgavl og Hagenskov, sidstnævnte efter Reinwald v. Heidersdorf, der var gift med hans Broderdatter, ligesom han af Greven fik Brev paa hele Iversnæs, indtil hans Moder og Søskende gik Greven til Haande, selvfølgelig for at bevare Godset for Familien. I Slutningen af Aaret faldt han imidlertid ligesom hele den øvrige skaanske Adel atter fra Greven og sluttede sig strax til Christian III, der optog ham i Rigsraadet (inden 12. Febr. 1535). Han maatte efter Øxnebjærgslaget igjen opgive sine fynske Forleninger, men beholdt Lindholm og Falsterbo. Under den følgende Del af Grevefejden var han en af Hovedførerne i Skaane under Belejringerne af Lund, Landskrone og Malmø og har derpaa i Okt. 1536 som Rigsraad deltaget i de store Forhandlinger i Kjøbenhavn, der førte til Kongens Haandfæstning og den store Rigsdagsreces, hvorved Reformationen indførtes.
Medens Knud Gyldenstjerne i den følgende Tid indtog en mere tilbagetrukken Stilling, steg M. G., der dog havde lige saa stor, om ikke større, Del i, at Oslooverenskomsten var bleven sluttet, fra den ene Værdighed til den anden. Som Rigsraad deltog han i mange forskjellige Møder baade i Ind- og i Udland; oftere var han Statholder eller Befalingsmand i Skaane og fik gode Forleninger (1542-49 Dragsholm, 1549-54 Malmøhus, derpaa, da dette overgaves til Eiler Hardenberg som Hofmester for den unge Hertug Frederik, der nu fik sin Residens her, 1554-58 Laholm, 1558-67 Halmstad, foruden en Del Klosterforleninger og andre Herligheder). 1543 var han Anfører for en Flaade paa 40 Skibe, der krydsede i Nordsøen mod Hollænderne; hans egenhændige Dagbog over dette Togt er endnu bevaret og mærkelig ved, at Begyndelsen er skreven med Runer. 1548 ledsagede han Prinsesse Anna paa det store Brudetog til Sachsen som Dronning Dorotheas Hofmester, hvilket vistnok har givet Anledning til, at han i ældre Skrifter opføres som Rigshofmester, en Stilling, han dog aldrig opnaaede. Da man 1555 frygtede en Overrumpling af Krogen (Kronborg) og Landskrone, blev M. G. i Kongens Fraværelse indsat til Statholder i Kjøbenhavn med vidtstrakt Fuldmagt, hvorpaa han fra Juni-Avg. sendtes til Nordsøen for at rense Havet for de mange franske og skotske «Søtyve», der færdedes langs de norske Kyster. Da Peder Oxe 1558 faldt i Unaade, fik M. G., der synes at have hørt til denne ærgjerrige Mands værste Fjender, derpaa hans Stilling som Statholder paa Kjøbenhavns Slot. I denne ansvarsfulde Stilling, som han beholdt til o. 1566, fik han en overordentlig stor Indflydelse i mange Retninger, og selv efter at Eiler Hardenberg ved Frederik II’s Tronbestigelse var bleven Rigshofmester, træder denne saa vel som Rigsmarsken, den gamle Otte Krumpen, fuldstændig i Skygge for M. G. Under den kort efter udbrudte Syvaarskrig er det Kjøbenhavns Statholder, der maa sørge baade for Udrustningen af Flaaden og for Hærens Proviantering og Forplejning, foruden at en Mængde andre Sager stadig gik gjennem hans Haand. Den nu o. 80aarige Mand synes dog ikke at have været denne Stilling fuldt voxen, selv om de store Mangler, der viste sig i Hærens Forplejning og i hele Krigsførelsen, for en Del maa søges i hele den daværende Administrations Ynkelighed. Klagerne lyde stadig fra Hærens Førere, især Daniel Rantzau og Krigskommissærerne, Rigsraaderne Steen Rosensparre og Peder Bille; den indholdsrige Brevvexling, som i den Anledning førtes mellem dem og M. G., er en af de vigtigste Kilder til Syvaarskrigens Historie. Kongens Vrede synes ogsaa ved flere Lejligheder at være kommen til Udbrud mod den gamle Statholder, og til sidst førte al denne Ynkelighed til, at man kaldte Peder Oxe tilbage, hvorpaa denne i Slutningen af 1566 eller Begyndelsen af 1567 afløste M. G. som Statholder og kort efter blev Rigshofmester.
M. G. var da o. 82 Aar gammel og henlevede sine sidste Aar i Ro for Statssager, men ikke for Familiesorger. Anne Sparre var pludselig død 1. Avg. 1564; skjønt M. G. først giftede sig i sit 48. Aar, fik de dog 22 Børn. Han sørgede paa bedste Maade for deres Opdragelse, og flere af Sønnerne studerede i Wittenberg under Reformatorernes Opsyn; men hans Sønner Frands og Henrik stredes endnu i Faderens Dødsaar med den gamle, svage Mand om Besiddelsen af deres Arv, saa Frederik II i et af sine bekjendte hvasse Breve maatte true Sønnerne med de haardeste Straffe, hvis de ikke lode deres gamle Fader i Fred. For øvrigt efterlod M. G. en betydelig Godsrigdom til sine Børn. Foruden Gyldenstjernernes Ejendomme Iversnæs, hvori han dog 1548 afstod sin Andel til sin Broder Christoffer, og Restrup, hvori han fik Del efter sine Søskende, havde han med sin Hustru faaet Del i Svanholm og Bjersgaard i Skaane. 1540 havde han af Kronen kjøbt Tommerup i Skaane med betydeligt tilliggende Gods, og 1546 fik han af Kronen det tidligere Bispelen Fultofte i Skaane med betydeligt Gods som Vederlag for sin Part af den svenske Adelsmand Niels Bielkes i Danmark inddragne Gods, som hans Fader, Henrik G., i sin Tid havde erhvervet sig. Omtrent fra 1557 af skriver han sig til «Stjærnholm», vistnok det samme som det af ham ombyggede Tommerup. Hans Bestræbelser for at komme i Besiddelse af det store Gods i Skaane, der tilhørte hans Hustrus Slægtning den svagelige Axel Rosenkrantz og dennes umyndige Søn Claus, mislykkedes derimod, og den gamle M. G. maatte til sidst med Sorg se paa, at disse Ejendomme kom i hans «Ven» Peder Oxes Haand. Han viste sig i hele denne Sag og i sin Adfærd mod den med disse Personer beslægtede Peder Christensen Dyre (IV, 378) som en meget snild, men farlig Ven og overordentlig godskjær Personlighed, som det ikke var raadeligt at komme i Lag med.
M. G. døde 8. Okt. 1569 i Kjøbenhavn, noget over 84 Aar gammel. Saaledes siges i Ligprædikenen, som 6. Marts 1570 holdtes i vor Frue Kirke af Niels Hemmingsen (efter mindre paalidelige Kilder døde han 9. Okt., 88 Aar gammel). Ingen skal dog kunne beskylde Niels Hemmingsen for at have rost den gamle Mand, der havde ført et saa indholdsrigt Liv og trods sine mange Skyggesider dog var en fremtrædende Personlighed, for meget. Ikke med et eneste Ord nævnes han i den lange Prædiken; kun roses han i den vedføjede korte Levnedsbeskrivelse i al Almindelighed for Gudsfrygt, og denne er næppe forfattet af Niels Hemmingsen. (Niels Hemmingsen, Ligpræd. ov. M. G., 1570. ; Heise, Kristiern II i Norge og hans Fængsling S. 16 ff. ; Hist. Tidsskr. 5. R. V. ; Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI. (A. Heise.)
"Tjente 1488-90 kong Hans som smådreng, derefter hos markgreverne af Brandenburg og hertugen af Württemberg, førte 1520 rigsbanneret på Otte Krumpens tog til Sverige, såret i langfredagsslaget ved Uppsala, reddet af Peder Skram, fik af kong Christiern ridderværdigheden ved kroningen i Stockholm, besøgte derefter det hellige land, ridder af den hellige gravs orden, berejste Cypern, Kreta og Rhodos, trådte 1523 i kong Frederik I.s tjeneste, sendtes 1527 til Norge med en flådeafdeling for at rense havet for Skipper Clements og andre fribyttere og at vinde Akershus, hvilket sidste lykkedes ham; 1530 forlenet med Akershus slot, Raa Byggelag, Søller, Østerdalen o.s.v., fik samme år tilladelse til af sine medarvinger at indløse Bygholm slot, forsvarede 1531 Akerhus mod Christiern II., blev 1534 tagen til fange ved oprøret i Malmø, fik samme år pantebrev på Lindholm og Falsterbo, af greve Christopher forlenet med Hindsgavl og fik overdraget Iversnæs med alle gårde, der tilhørte hans moder fru Karine og hans søskende, frafaldt grevens sag, optaget 1535 i Rigsrådet og opgav sine forleninger, men blev påny forlenet med Lindholm og Falsterbo, var under resten af grevefejden en af hovedanførerne i Skåne ved belejringen af Lund, Landskrona og Malmø, deltog 1536 ved forhandlingerne i København, 1542-49 forlenet med Dragsholm, var 1543 anfører for en flåde på 40 skibe i Nordsøen ved Holland, fulgte 1548 prinsesse Anna til Sachsen, 1549—54 forlenet med Malmøhus, 1551-58 med Laholm, 1558-67 med Halmstad, 1555 statholder i København, 1558 på Københavns slot." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Akershus slot, Raa Byggelag, Søller, Østerdalen. 1542-1549 Dragsholm, 1549-1554 Malmøhus, 1551-1558 Laholm, 1558-1567 Halmstad, 1558 Københavns slot." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
I København.

Død:
DLG 1 udg: 8 Oct 1569

Begravet:
Ligprædiken denne dag. Ligsten afbildet.

Mogens blev gift med Anne Mouridsdatter Sparre, i Skaane, til Svanholm i 1533 i Krogstrup, Horns, Frederiksborg. Anne (datter af Hr. Mourids Jepsen Sparre, i Skåne og Karine Pedersdatter Høeg, til Svaneholm) blev født cirka 1510 i Skurup, Skåne, Sverige; døde den 1 aug. 1564; blev begravet i 1564 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Iversnæs (1530), beskyldtes 1514 for at have bemægtiget sig Dalum Klosters gods, indgik 1527 forening med Hartvig von der Wisch, var 1529 på Akershus hos broderen, beseglede 1536 recessen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Helvig Mogensdatter Gøye. Helvig (datter af Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup og Margrethe Clausdatter Sture) døde den 3 apr. 1597. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Ang. f. aft 1481 - men nok også væsentligt senere, hvis hun blev gift 1537 og blev moder til et barn c. 1538

Begravet:
Ligsten afbildet.

Margrethe blev gift med Erik Eriksen Banner, til Asdal, Kokkedal, Højris og Gjessingholm den 6 jan. 1537 i Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers. Erik (søn af Erik Andersen Banner, til Asdal og Karine Steensdatter) blev født i 1484; døde den 28 mar. 1554 i Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers; blev begravet i 1554 i Torslev, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Bendix von Ahlefeldt, til Haseldorf, Gjelting og Bukhagen (c. 1480 - 1517). Barn i ægteskabet: Anne Bendixdatter von Ahlefeldt (d. 12 Jan. 1550, Bratskov Gods, Brovst, Øster Han, Hjørring).

Død:
"Solgte 1519 Gjelting og 1529 Buckhagen." (Holbek & Brun

Notater:

Levned:
"til Iversnæs (1545), eneejer (1548), fik 1545 Jus patr. til Ørslev Kirke, skrev sig da Gyllenstern, beseglede recessen 1536, tilskødede sin broder hr. Mogens en gård i Estrup, en i Røgle, Vends H., og en gård i Ørte, Baag H., for dennes part i Iversnæs." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Christopher blev gift med Anne Tønnesdatter Parsberg i 1543. Anne (datter af Tønne Vernersen Parsberg, til Harrested og Ørtofte og Ingeborg Predbjørnsdatter Podebusk) blev født cirka 1519; døde den 3 sep. 1587 i Husby, Vends, Odense; blev begravet den 15 okt. 1587 i Husby, Vends, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen begr.

Død:
Dødsår ifl. Danmarks Kirker.
Ifl. Holbek & Brun: 1527.

Edel blev gift med Jacob Hardenberg før 1527 i Broby, Sallinge, Svendborg. Jacob (søn af Erik Hardenberg, til Kjeldkjær og Hvedholm og Anne Corfitzdatter Rønnow, til Faarevejle) døde mellem 2 jul. 1542 og 13 jul. 1542; blev begravet i 1542 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Var forlovet m. Henrik Rosenkrantz, der styrtede med sin hest og slog sig ihjel, da han på Gotland red ud for at modtage sin brud." (Holbek & Brun)

Clara blev gift med Jacob Sparre, i Skåne, til Svanholm den 1 feb. 1540. Jacob (søn af Hr. Mourids Jepsen Sparre, i Skåne og Karine Pedersdatter Høeg, til Svaneholm) blev født efter 1499 i Skurup, Skåne, Sverige; døde den 16 jan. 1573 i Skurup, Skåne, Sverige; blev begravet i 1573 i Skurup, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Parsberg, til Gundestrup. Niels (søn af Tønne Vernersen Parsberg, til Harrested og Ørtofte og Ingeborg Predbjørnsdatter Podebusk) blev født den 12 jun. 1517; døde den 14 nov. 1556; blev begravet den 25 nov. 1556. [Gruppeskema] [Familietavle]