Om slægterne Brændgaard & Heilesen

Hr. Mogens Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs og Restrup

Hr. Mogens Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs og Restrup

Mand 1481 - 1569  (88 år)

Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Hr. Mogens Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs og RestrupHr. Mogens Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs og Restrup blev født i 1481; døde den 9 okt. 1569 i København; blev begravet den 6 mar. 1570 i Vor Frue, Sokkelund, København.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Titel: 1520; Ridder
    • Beskæftigelse: 1530; Lensmand
    • Beskæftigelse: 1535; Rigsråd
    • Beskæftigelse: 1543; Admiral
    • Beskæftigelse: 1555; Statholder

    Notater:

    Fødsel:
    DBL, 1 Udg: 1485

    Levned:
    Gyldenstjerne, Mogens, 1485-1569, Rigsraad, Søn af ovfr. nævnte Henrik Knudsen G. (d. 1517), tjente først Kong Hans som Smaadreng, senere Kongens Svigersøn, Markgreven af Brandenborg, og derpaa Hertugen af Württemberg. Under Otte Krumpens Tog til Sverige 1520 førte han Rigsbanneret; i det blodige Langfredagsslag ved Upsala blev han haardt saaret, men reddet af den unge Peder Skram og fik Ridderslaget af Kong Christians egen Haand ved Kroningen i Stockholm. Kort efter rejste han udenlands, besøgte det hellige Land, hvor han efter Tidens Skik badede sig i Jordans Vande, og blev slaaet til «Ridder af den hellige Grav». Dels paa Hen-, dels paa Tilbagevejen besøgte han Cypern, Kreta og Rhodus, og da denne Ø netop paa denne Tid (Nov. 1522) fratoges Johanniterridderne af Sultan Suleiman II, er det vel ikke helt usandsynligt, at M. G. har deltaget i denne berømte Kamp. Da han paa Tilbagevejen i Aaret 1523 kom til Tyskland, fik han Underretning om Kong Christians Udjagelse. I et Brev til Kongen undskyldte han sig for at begive sig til denne, uden dog ligefrem at opsige ham Huldskab og Troskab; men da han ved sin Hjemkomst fandt hele sin Slægt i Kong Frederiks Tjeneste, gjorde han ligesaa, hvorpaa han 1527, i sit 42. Aar, sendtes til Norge i et vigtigt Hverv og indtager fra nu af en betydelig Stilling lige til sit 82. Aar.
    I Norge havde Kong Frederiks Magt hidtil været meget ringe. Paa Bergenhus sad Hr. Vincents Lunge som Statholder nordenfjælds, myndig og selvraadig; paa Akershus havde han faaet den svage og upaalidelige Hr. Oluf Galde indsat som Statholder søndenfjælds. Kong Christians Fribyttere gjorde Havet usikkert, og man ventede et Angreb paa Norge hvert Øjeblik. Da sendtes M. G. i Foraaret 1527 til Norge med en Flaadeafdeling; først skulde han rydde Havet for Skipper Clement og andre Fribyttere; derpaa skulde han løbe til Oslo og se, hvorledes han paa bedste Maade med Lempe kunde faa Akershus Slot i sin Magt, gribe Hr. Oluf Galde og skikke ham til Kjøbenhavn død eller levende; kunde han ikke med det gode faa Slottet i sin Haand, maatte han bruge Magt. Tillige fik han Breve med til det norske Raad om at overgive Slottet til ham; det hele skulde jo have Udseende af at gaa rolig og lovlig til; navnlig lyder det medgivne Brev til Hr. Oluf Galde helt anderledes end Instruktionen. Man benyttede heri den Brand, der nylig var overgaaet Akershus, som Paaskud til at faa Slottet fra ham, og Kongen lovede da til Gjengjæld at ville ramme Hr. Olufs bedste! Det var saaledes et meget vanskeligt, næsten slibrigt Hverv, der var lagt i M. G.s Haand; men han besad Egenskaber, der gjorde ham vel skikket hertil. Uforsagt Mod var hos ham forenet med stor Aandsnærværelse og en snild Opfindsomhed i Farens Stund. Han var ikke bange for at tage et Ansvar paa sig, selv om han derved ikke saa nøje fulgte den Befalings Ordlyd, han havde faaet, naar han kunde naa det Maal, han ansaa for det bedste. Men ligesom hans Broder Knud hørte han Overgangstiden til og var i visse Henseender smittet af dens Mangel paa moralsk Fasthed; List og Lempe var han ikke bange for at bruge; over for sine Fjender var han en farlig og snu Modstander, over for sine Venner maaske ikke altid fuldt paalidelig. Hvervet lykkedes denne Gang for ham; han fik med Lempe Akershus i sin Haand og opnaaede ogsaa det norske Raads Anerkjendelse, men megen ond Omtale undgik han ikke. Vincents Lunge, der blev i høj Grad forbitret over, hvad der skete i Oslo, beskylder ham for under givet Lejde at have lokket Hr. Oluf Galde til sig og derpaa «taget ham ved Halsen». Dette synes dog at være urigtigt; tvært imod lovede M. G. ham Erstatning i andre Len og sendte ham ikke til Danmark. Han beskyldtes derfor ogsaa af sine Uvenner i Kjøbenhavn for at have overtraadt sin Instrux; men da Hovedøjemedet var naaet, fik han let Tilgivelse herfor og indsattes til Befalingsmand i hele det søndenfjældske Norge.
    Som Lensmand paa Akershus gjennemskuede M. G. snart den norske Gejstligheds hemmelige Vedhængen ved Christian II’s Sag. Med Kraft optraadte han som Almuens Talsmand mod Gejstlighedens formentlige Overgreb; selv bliver han under disse Forhold mere og mere «luthersk». Medens han 1530 under ét Ophold i Danmark endnu ytrede, at det gaar sælsomt til. med Guds Ords Tjenere der i Landet, skriver han Aaret efter, at det kunde være meget godt, om de norske Biskopper, som da ventedes til Danmark i Anledning af en Herredags Afholdelse, kunde faa noget af Guds Ord at høre. Stadig frygtede han Angreb fra Christian II’s Side, især da han erfarede, at Gustav Trolle forklædt som Bjærgmand hemmelig gjennemrejste Landet. Fra Danmark fik han dog stadig den Efterretning, at det paatænkte Angreb ikke gjaldt ham, og da saa Sommeren 1531 var forbi, og Efteraarsstormene indfandt sig, følte han sig mere tryg og sendte en Del af sin svage Besætning omkring i Lenene for at indkræve Skatterne. Da kom Christian II uventet til Oslo 9. Nov. 1531; alt faldt fra; selv havde M. G. i Øjeblikket kun en Snes Mands Besætning i en til Dels forfalden Fæstning; thi han blev som Lensmand kun knapt underholdt af den sparsommelige Frederik I og havde selv maattet spæde godt til af sit eget for at udbedre det afbrændte Slot noget.
    Under disse Forhold tabte M. G. ikke et eneste Øjeblik Fatningen. Han satte sig i Forsvarsstand, saa godt han kunde, og nægtede at udlevere Fæstningen. Dog gik han (23. Nov.) efter Forslag fra Christian II’s Side ind paa en Vaabenstilstand, saaledes at han skulde overgive Slottet til Kongen ved Midfaste, hvis han ikke inden den Tid fik Undsætning. Han sendte strax Bud til Danmark om at faa blot 40 Mand snarest; han skulde nok sørge for, at de kom ind paa Slottet, og virkelig lykkedes det ogsaa i en mørk Vinternat i Jan. 1532 at faa 40 Landsknægte indsmuglede, medens Christian II paa denne Tid med største Delen af sin Hær var draget til Vigen. M. G. begyndte strax Fjendtligheder; hævngjerrig, som han kunde være, hvorom ogsaa hans Breve vidne, afbrændte han strax det lige over for liggende rige Cistercienserabbedi paa Hovedøen, hvis Abbed havde sluttet sig til Christian II, og tugtede med Liv og Lyst Oslos frafaldne Borgere. Christian II betragtede ikke disse 40 Mand som en Undsætning og blev meget forbitret over M. G.s «Troløshed». En Undsætning, som i April forsøgtes af Peder Skram og Tile Giseler (ovfr. S. 22), mislykkedes paa Grund af Isforholdene; men endelig 7. Maj kom den store Undsætning under hans Broder Knud G. (S. 380).
    M. G.s tapre og snu Forsvar af Akershus fandt fortjent Anerkjendelse hos Frederik I, som derfor indsatte ham til Medlem af Krigskommissionen ved Broderens Side og i private Breve særlig anbefalede ham at tage sig af Sagernes Ordning; tillige opfordrede han ham til at søge at komme til Underhandling med Christian II’s Landsknægte og faa Hæren opløst. Denne Opfordring fik stor Indflydelse paa M. G.s Holdning og bidrog meget til, at man indlod sig i Underhandlinger, ikke blot med Landsknægtene, men med Christian II selv, hvoraf Resultatet som bekjendt blev, at Christian II’s Hær opløstes, og han selv førtes ned til Kjøbenhavn for nærmere at underhandle med sin Farbroder. At M. G. var meget ivrig for at opnaa dette Resultat, er sikkert nok, og er han her gaaet videre, end Kongens Breve til ham gave Anledning til, saa har han vel stolet paa, at det skulde gaa denne Gang som i Aaret 1527, da han fik Akershus i sin Magt, nemlig at man bagefter vilde godkjende, hvad han havde gjort. Selv drog han med Flaaden tilbage til Kjøbenhavn; thi han havde faaet et længe næret Ønske opfyldt, at forlade Norge, hvor han altid havde følt sig utilpas. Han forlenedes med Malmøhus, som han tiltraadte i Avg. s. A., og ægtede nu, i sit 48. Aar, Anne Sparre, Datter af Rigsraad Mourits S. til Svanholm (Skurupgaard), der allerede var tilsagt ham 1531. Derimod deltog M. G. ikke i Forhandlingerne i Kjøbenhavn om Christian II’s Skæbne, hvorfor han ogsaa senere med Styrke fremhævede, at han ikke havde nogen Skyld i Lejdebruddet, som han synes at have misbilliget.
    Under Forholdene efter Kong Frederiks Død sluttede M. G. sig til Mogens Gjøe; han var saaledes blandt de Mænd, der udvirkede Hans Tausens Tilbagevenden til Kjøbenhavn, og var Mellemmand mellem Jørgen Kock paa den ene og Mogens Gjøe og Erik Banner paa den anden Side under de Forhandlinger, der førtes om at sætte Hertug Christian paa Tronen. Men i. Juni 1534, da Oprøret i Malmø pludselig udbrød, lokkedes han under Venskabs Maske til Jørgen Kocks Hus, hvor han blev tagen til Fange, og Malmøhus blev jævnet med Jorden. Under sit Fangenskab forfattede han et interessant Forsvarsskrift for sin Adfærd i Norge; det er som’ næsten alt, hvad der skriver sig fra M. G.s flittige Pen, kvikt og livlig skrevet; med Styrke hævder han, at han altid har holdt sig Kong Frederiks Breve efterrettelig, og han omtaler lige saa lidt som hans Broder Knud med et eneste Ord den saakaldte mundtlige Kontraordre; men selvfølgelig gaar han let hen over de svage Punkter, og Skriftet maa benyttes med Kritik. Da Grev Christoffer fik Magten i Skaane, blev M. G. efter o. 2 Maaneders Fangenskab frigiven mod at slutte sig til denne og forlenedes med Lindholm og Falsterbo som Pantelen efter hans da afdøde Svigerfader. Da Greven fik Fyn i sin Magt, forlenedes M. G. med Hindsgavl og Hagenskov, sidstnævnte efter Reinwald v. Heidersdorf, der var gift med hans Broderdatter, ligesom han af Greven fik Brev paa hele Iversnæs, indtil hans Moder og Søskende gik Greven til Haande, selvfølgelig for at bevare Godset for Familien. I Slutningen af Aaret faldt han imidlertid ligesom hele den øvrige skaanske Adel atter fra Greven og sluttede sig strax til Christian III, der optog ham i Rigsraadet (inden 12. Febr. 1535). Han maatte efter Øxnebjærgslaget igjen opgive sine fynske Forleninger, men beholdt Lindholm og Falsterbo. Under den følgende Del af Grevefejden var han en af Hovedførerne i Skaane under Belejringerne af Lund, Landskrone og Malmø og har derpaa i Okt. 1536 som Rigsraad deltaget i de store Forhandlinger i Kjøbenhavn, der førte til Kongens Haandfæstning og den store Rigsdagsreces, hvorved Reformationen indførtes.
    Medens Knud Gyldenstjerne i den følgende Tid indtog en mere tilbagetrukken Stilling, steg M. G., der dog havde lige saa stor, om ikke større, Del i, at Oslooverenskomsten var bleven sluttet, fra den ene Værdighed til den anden. Som Rigsraad deltog han i mange forskjellige Møder baade i Ind- og i Udland; oftere var han Statholder eller Befalingsmand i Skaane og fik gode Forleninger (1542-49 Dragsholm, 1549-54 Malmøhus, derpaa, da dette overgaves til Eiler Hardenberg som Hofmester for den unge Hertug Frederik, der nu fik sin Residens her, 1554-58 Laholm, 1558-67 Halmstad, foruden en Del Klosterforleninger og andre Herligheder). 1543 var han Anfører for en Flaade paa 40 Skibe, der krydsede i Nordsøen mod Hollænderne; hans egenhændige Dagbog over dette Togt er endnu bevaret og mærkelig ved, at Begyndelsen er skreven med Runer. 1548 ledsagede han Prinsesse Anna paa det store Brudetog til Sachsen som Dronning Dorotheas Hofmester, hvilket vistnok har givet Anledning til, at han i ældre Skrifter opføres som Rigshofmester, en Stilling, han dog aldrig opnaaede. Da man 1555 frygtede en Overrumpling af Krogen (Kronborg) og Landskrone, blev M. G. i Kongens Fraværelse indsat til Statholder i Kjøbenhavn med vidtstrakt Fuldmagt, hvorpaa han fra Juni-Avg. sendtes til Nordsøen for at rense Havet for de mange franske og skotske «Søtyve», der færdedes langs de norske Kyster. Da Peder Oxe 1558 faldt i Unaade, fik M. G., der synes at have hørt til denne ærgjerrige Mands værste Fjender, derpaa hans Stilling som Statholder paa Kjøbenhavns Slot. I denne ansvarsfulde Stilling, som han beholdt til o. 1566, fik han en overordentlig stor Indflydelse i mange Retninger, og selv efter at Eiler Hardenberg ved Frederik II’s Tronbestigelse var bleven Rigshofmester, træder denne saa vel som Rigsmarsken, den gamle Otte Krumpen, fuldstændig i Skygge for M. G. Under den kort efter udbrudte Syvaarskrig er det Kjøbenhavns Statholder, der maa sørge baade for Udrustningen af Flaaden og for Hærens Proviantering og Forplejning, foruden at en Mængde andre Sager stadig gik gjennem hans Haand. Den nu o. 80aarige Mand synes dog ikke at have været denne Stilling fuldt voxen, selv om de store Mangler, der viste sig i Hærens Forplejning og i hele Krigsførelsen, for en Del maa søges i hele den daværende Administrations Ynkelighed. Klagerne lyde stadig fra Hærens Førere, især Daniel Rantzau og Krigskommissærerne, Rigsraaderne Steen Rosensparre og Peder Bille; den indholdsrige Brevvexling, som i den Anledning førtes mellem dem og M. G., er en af de vigtigste Kilder til Syvaarskrigens Historie. Kongens Vrede synes ogsaa ved flere Lejligheder at være kommen til Udbrud mod den gamle Statholder, og til sidst førte al denne Ynkelighed til, at man kaldte Peder Oxe tilbage, hvorpaa denne i Slutningen af 1566 eller Begyndelsen af 1567 afløste M. G. som Statholder og kort efter blev Rigshofmester.
    M. G. var da o. 82 Aar gammel og henlevede sine sidste Aar i Ro for Statssager, men ikke for Familiesorger. Anne Sparre var pludselig død 1. Avg. 1564; skjønt M. G. først giftede sig i sit 48. Aar, fik de dog 22 Børn. Han sørgede paa bedste Maade for deres Opdragelse, og flere af Sønnerne studerede i Wittenberg under Reformatorernes Opsyn; men hans Sønner Frands og Henrik stredes endnu i Faderens Dødsaar med den gamle, svage Mand om Besiddelsen af deres Arv, saa Frederik II i et af sine bekjendte hvasse Breve maatte true Sønnerne med de haardeste Straffe, hvis de ikke lode deres gamle Fader i Fred. For øvrigt efterlod M. G. en betydelig Godsrigdom til sine Børn. Foruden Gyldenstjernernes Ejendomme Iversnæs, hvori han dog 1548 afstod sin Andel til sin Broder Christoffer, og Restrup, hvori han fik Del efter sine Søskende, havde han med sin Hustru faaet Del i Svanholm og Bjersgaard i Skaane. 1540 havde han af Kronen kjøbt Tommerup i Skaane med betydeligt tilliggende Gods, og 1546 fik han af Kronen det tidligere Bispelen Fultofte i Skaane med betydeligt Gods som Vederlag for sin Part af den svenske Adelsmand Niels Bielkes i Danmark inddragne Gods, som hans Fader, Henrik G., i sin Tid havde erhvervet sig. Omtrent fra 1557 af skriver han sig til «Stjærnholm», vistnok det samme som det af ham ombyggede Tommerup. Hans Bestræbelser for at komme i Besiddelse af det store Gods i Skaane, der tilhørte hans Hustrus Slægtning den svagelige Axel Rosenkrantz og dennes umyndige Søn Claus, mislykkedes derimod, og den gamle M. G. maatte til sidst med Sorg se paa, at disse Ejendomme kom i hans «Ven» Peder Oxes Haand. Han viste sig i hele denne Sag og i sin Adfærd mod den med disse Personer beslægtede Peder Christensen Dyre (IV, 378) som en meget snild, men farlig Ven og overordentlig godskjær Personlighed, som det ikke var raadeligt at komme i Lag med.
    M. G. døde 8. Okt. 1569 i Kjøbenhavn, noget over 84 Aar gammel. Saaledes siges i Ligprædikenen, som 6. Marts 1570 holdtes i vor Frue Kirke af Niels Hemmingsen (efter mindre paalidelige Kilder døde han 9. Okt., 88 Aar gammel). Ingen skal dog kunne beskylde Niels Hemmingsen for at have rost den gamle Mand, der havde ført et saa indholdsrigt Liv og trods sine mange Skyggesider dog var en fremtrædende Personlighed, for meget. Ikke med et eneste Ord nævnes han i den lange Prædiken; kun roses han i den vedføjede korte Levnedsbeskrivelse i al Almindelighed for Gudsfrygt, og denne er næppe forfattet af Niels Hemmingsen. (Niels Hemmingsen, Ligpræd. ov. M. G., 1570. ; Heise, Kristiern II i Norge og hans Fængsling S. 16 ff. ; Hist. Tidsskr. 5. R. V. ; Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI. (A. Heise.)
    "Tjente 1488-90 kong Hans som smådreng, derefter hos markgreverne af Brandenburg og hertugen af Württemberg, førte 1520 rigsbanneret på Otte Krumpens tog til Sverige, såret i langfredagsslaget ved Uppsala, reddet af Peder Skram, fik af kong Christiern ridderværdigheden ved kroningen i Stockholm, besøgte derefter det hellige land, ridder af den hellige gravs orden, berejste Cypern, Kreta og Rhodos, trådte 1523 i kong Frederik I.s tjeneste, sendtes 1527 til Norge med en flådeafdeling for at rense havet for Skipper Clements og andre fribyttere og at vinde Akershus, hvilket sidste lykkedes ham; 1530 forlenet med Akershus slot, Raa Byggelag, Søller, Østerdalen o.s.v., fik samme år tilladelse til af sine medarvinger at indløse Bygholm slot, forsvarede 1531 Akerhus mod Christiern II., blev 1534 tagen til fange ved oprøret i Malmø, fik samme år pantebrev på Lindholm og Falsterbo, af greve Christopher forlenet med Hindsgavl og fik overdraget Iversnæs med alle gårde, der tilhørte hans moder fru Karine og hans søskende, frafaldt grevens sag, optaget 1535 i Rigsrådet og opgav sine forleninger, men blev påny forlenet med Lindholm og Falsterbo, var under resten af grevefejden en af hovedanførerne i Skåne ved belejringen af Lund, Landskrona og Malmø, deltog 1536 ved forhandlingerne i København, 1542-49 forlenet med Dragsholm, var 1543 anfører for en flåde på 40 skibe i Nordsøen ved Holland, fulgte 1548 prinsesse Anna til Sachsen, 1549—54 forlenet med Malmøhus, 1551-58 med Laholm, 1558-67 med Halmstad, 1555 statholder i København, 1558 på Københavns slot." (Holbek & Brun)


    Beskæftigelse:
    Akershus slot, Raa Byggelag, Søller, Østerdalen. 1542-1549 Dragsholm, 1549-1554 Malmøhus, 1551-1558 Laholm, 1558-1567 Halmstad, 1558 Københavns slot." (Holbek & Brun)

    Beskæftigelse:
    I København.

    Død:
    DLG 1 udg: 8 Oct 1569

    Begravet:
    Ligprædiken denne dag. Ligsten afbildet.

    Mogens blev gift med Anne Mouridsdatter Sparre, i Skaane, til Svanholm i 1533 i Krogstrup, Horns, Frederiksborg. Anne (datter af Hr. Mourids Jepsen Sparre, i Skåne og Karine Pedersdatter Høeg, til Svaneholm) blev født cirka 1510 i Skurup, Skåne, Sverige; døde den 1 aug. 1564; blev begravet i 1564 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Henrik Gyldenstierne, til Fulltofta  Efterkommere til dette punkt blev født efter 1533; døde i 1572.
    2. 3. Else Mogensdatter Gyldenstierne  Efterkommere til dette punkt blev født efter 1533; døde før 1587.
    3. 4. Sibylle Mogensdatter Gyldenstierne  Efterkommere til dette punkt blev født den 22 mar. 1540 i Svedala, Skåne, Sverige; døde den 11 mar. 1611 i Næstved, Tybjerg, Præstø.
    4. 5. Karen Mogensdatter Gyldenstierne, til Torp  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1545 i Hornum herred, Aalborg; døde før 31 aug. 1627; blev begravet før 1627 i Bedsted, Hassing, Thisted.
    5. 6. Dorothea Mogensdatter Gyldenstierne  Efterkommere til dette punkt blev født i 1547; døde den 18 jul. 1583 i Gudum, Fleskum, Aalborg; blev begravet den 28 jul. 1583 i Aalborg Købstad, Fleskum, Aalborg.
    6. 7. Mogens Gyldenstierne, til Bjersgård og Fulltofta  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1548; døde i 1621 i Gråmanstorp, Skåne, Sverige; blev begravet den 11 apr. 1621 i Lund, Skåne, Sverige.
    7. 8. Hilleborg Mogensdatter Gyldenstierne  Efterkommere til dette punkt blev født i 1555; døde efter 1594.


Generation: 2

  1. 2.  Henrik Gyldenstierne, til Fulltofta Efterkommere til dette punkt (1.Mogens1) blev født efter 1533; døde i 1572.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1558; Hofjunker

    Notater:

    Gift med Bodil Ottesdatter Baden. Barn i ægteskabet: Anna Henriksdatter Gyldenstierne, til Fulltofta (d. 1598).

    Levned:
    "Til Fulltofta, stud. 1554—55 i Leipzig, siges 1557 ikke at skikke sig vel, fik 1558 brev på farbroderen Jørgens kannikedømme, samme år hofjunker, var 1560 med hertug Magnus i Lifland, deltog i fejden i Sverige til lands, var i maj 1565 ved Varberg, optrådte 1569 med broderen Frantz voldeligt mod faderen."(Holbek & Brun)


  2. 3.  Else Mogensdatter Gyldenstierne Efterkommere til dette punkt (1.Mogens1) blev født efter 1533; døde før 1587.

    Notater:

    Gift 1569 med kansler i Norge Hans Pedersen Basse (d. 15 Nov 1602).
    Barn i ægteskabet: Anne Hansdatter Basse (Nye), til Strøm og Fos (8 Feb 1578, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Norge - 26 Mar 1633, Risør, Aust-Agder, Norge).


  3. 4.  Sibylle Mogensdatter Gyldenstierne Efterkommere til dette punkt (1.Mogens1) blev født den 22 mar. 1540 i Svedala, Skåne, Sverige; døde den 11 mar. 1611 i Næstved, Tybjerg, Præstø.

    Notater:

    Gift 21 Sep 1558 i København med Eskild Gøye, til Skjørringe (d. 23 Dec 1573). Barn i ægteskabet: Henrik Gøye, til Skørringe og Tureby (16 Jun 1562, Nyborg Købstad - 28 Sep 1611, København).

    Levned:
    "Var 1542-54 i huset hos fru Birgitte Gøye." (Holbek & Brun)


  4. 5.  Karen Mogensdatter Gyldenstierne, til Torp Efterkommere til dette punkt (1.Mogens1) blev født cirka 1545 i Hornum herred, Aalborg; døde før 31 aug. 1627; blev begravet før 1627 i Bedsted, Hassing, Thisted.

    Notater:

    Gift 22 maj 156 med Niels Eilersen Lykke, til Torp og Tanderup (c. 1542, Torp, Hllerslev, Thisted - 14 Feb 1575). Børn i ægeskabet: Jakob Nielsen Lykke, til Torp, Tanderup og Stubbergård (d. aft 1630),
    Anna Nielsdatter Lykke (2 Nov 1568 - 20 Mar 1645, Mullerup Gods, Gudbjerg, Gudme, Svendborg).


    Levned:
    "Takseret til 300 tdr. hartkorn, var i sin høje alder opdragerinde for sin datterdattersøn Niels Juel, levede endnu 1625. Karen til Torp døde kort før 31. aug. 1627, da datteren Anne Lykke på egne og broderens vegne fragik arv og gæld. (Vib. Ldst. Db. 1627-29, f. 123). (F.)." (Holbek & Brun)

    Begravet:
    Ligsten afbildet


  5. 6.  Dorothea Mogensdatter Gyldenstierne Efterkommere til dette punkt (1.Mogens1) blev født i 1547; døde den 18 jul. 1583 i Gudum, Fleskum, Aalborg; blev begravet den 28 jul. 1583 i Aalborg Købstad, Fleskum, Aalborg.

    Notater:

    Gift med Christen Munk (Lange), til Taabdrup (c. 1530 - 5 Jul 1579, Aakjær, Falling, Hads Aarhus). Børn i ægteskabet: Hans Munk (Lange) (f. est 1575, Aakjær, Falling, Hads, Aarhus),
    Anne Christensdatter Munk (Lange), til Tranemosegaard (c. 1575 - aft 1648),
    Else Christensdatter Munk (Lange), til Toberupgaard (bef 1579, Aakjær, Falling, Hads, Aarhus - aft 1629).


  6. 7.  Mogens Gyldenstierne, til Bjersgård og FulltoftaMogens Gyldenstierne, til Bjersgård og Fulltofta Efterkommere til dette punkt (1.Mogens1) blev født cirka 1548; døde i 1621 i Gråmanstorp, Skåne, Sverige; blev begravet den 11 apr. 1621 i Lund, Skåne, Sverige.

    Notater:

    Levned:
    "til Bjersgård (S. Asbo H.) og Fulltofta, var 1560 i kost hos mester Anders i Roskilde, ledsagede 1576 kongen til Mecklenburg, 1580 ved hyldingen, 1588 ved kongens begravelse." (Holbek & Brun)

    Familie/Ægtefælle/Partner: Hedvig Ebbesdatter Ulfeldt. Hedvig (datter af Ebbe Ulfeldt, til Svenstorp og Lene Holgersdatter Ulfstand) blev født i 1550 i Svenstorp, Skåne, Sverige; døde den 30 aug. 1608. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 9. Laxmand Gyldenstierne, til Tyrrestrup og Bjersgård  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1582; døde i 1655; blev begravet den 16 nov. 1655.
    2. 10. Anne Mogensdatter Gyldenstierne  Efterkommere til dette punkt døde den 16 dec. 1657 i København.
    3. 11. Lene Mogensdatter Gyldenstierne  Efterkommere til dette punkt blev født den 17 maj 1588; døde den 30 jan. 1639 i Höks, Halland, Sverige; blev begravet i 1639 i Nyborg, Vindinge, Svendborg.
    4. 12. Mogens Gyldenstierne, til Findstrup og Fulltofta  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1590; døde den 7 apr. 1639 i Vianen, Utrecht, Nederlandene.
    5. 13. Dorte Mogensdatter Gyldenstierne, til Restrup  Efterkommere til dette punkt blev født skønnet 1602 i Sønderholm, Hornum, Aalborg; døde den 6 mar. 1634.

  7. 8.  Hilleborg Mogensdatter Gyldenstierne Efterkommere til dette punkt (1.Mogens1) blev født i 1555; døde efter 1594.

    Hilleborg blev gift med Knud Jørgensen Rud, til Vedby den 22 feb. 1590 i Slagelse, Slagelse, Sorø. Knud (søn af Jørgen Knudsen Rud) blev født den 24 feb. 1554 i Nysted, Musse, Maribo; døde mellem 1612 og 1615. [Gruppeskema] [Familietavle]



Generation: 3

  1. 9.  Laxmand Gyldenstierne, til Tyrrestrup og Bjersgård Efterkommere til dette punkt (7.Mogens2, 1.Mogens1) blev født cirka 1582; døde i 1655; blev begravet den 16 nov. 1655.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1602; Kancellijunker
    • Beskæftigelse: 1618; Lensmand
    • Beskæftigelse: 1624; Landsdommer

    Notater:

    Gift 30 Nov 1606 med Margrethe Albertsdatter Friis af Haraldskær, til Rugballegaard (1589 - 1656).
    Børn i ægteskabet: Albert Gyldenstierne (f. aft 1606),
    Mogens Gyldenstierne (f. aft 1606),
    Ebbe Gyldenstierne, til Bjersgård og Tyrrestrup (c. 1625 - May 1677),
    Ingeborg Gyldenstierne (f. aft 1606),
    Helle Gyldenstierne (f. aft 1606),
    Jytte Laxmandsdatter Gyldenstierne (29 Aug 1613 - 26 Nov 1650),
    Lene Laxmandsdatter Gyldenstierne (1616 - 2 May 1679, Bjersgård, Nørre Åsbo, Skåne, Sverige),
    Helle Laxmandsdatter Gyldenstierne ( f. 1618).

    Levned:
    "Til Tyrrestrup (Vor H.), Bjersgård og Dufeke (Duege) (Halmstad Sogn) 1608, kom 1587 på Sorø, 1598 på højskolen i Herborn, 1602-06 kancellijunker i Danske Kancelli, havde 1618-25 Helne Kirke og 1619-25 Froste herred i forlening, ejede 1624 et jernværk ved Biersgaard, 1624-26 landsdommer i Skåne, 1631 ved dronning Sophies begravelse, 1636 ved Corfitz Ulfeldts bryllup, fik 1643 tildømt Vosnæsgaard, boede 1647 på Tyrrestrup, var 1648 ved kroningen." (Holbek & Brun)

    Beskæftigelse:
    1618-1625 Helne Kirke, 1619-1625 Froste herred.

    Beskæftigelse:
    i Skåne.


  2. 10.  Anne Mogensdatter Gyldenstierne Efterkommere til dette punkt (7.Mogens2, 1.Mogens1) døde den 16 dec. 1657 i København.

    Notater:

    Gift 27 Sep 1601 på Bjersgård, Nørre Åsbo, Skåne, Sverige, med Ulrik Sandberg, til Kvelstrup, Bøgested og Løistrup (23 Mar 1552, Isgaard Gods, Tved, Mols, Randers - 29 Sep 1636, Viborg Købstad).
    Børn i ægteskabet: Christen Sandberg (aft 1601 - 1629, Nederlandene),
    Frands Sandberg (aft 1601 - 1628, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten),
    Henrik Sandberg (aft 1601 - bef 15 feb. 1651),
    Knud Sandberg (aft 1601 - 1628, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten),
    Laurids Sandberg, (f. aft 1601),
    Hannibal Sandberg (aft 1601 - 1632, Groszklow, Polen),
    Ebbe Sandberg (f. aft 1601),
    Tyge Sandberg, til Kjærsholm (7 Feb 1618, Lundenæs, Skjern, Bølling, Ringkøbing - 14 Nov 1659, Slaget ved Nyborg),
    Berete Ulriksdatter Sandberg (aft 1601 - aft 24 Jan 1656),
    Helle Ulriksdatter Sandberg (aft 1601 - 12 Oct 1660, Haastrup, Rødding, Viborg),
    Elsebe Ulriksdatter Sandberg (aft 1601 - 8 Dec 1667, Baggesvogn Gods, Sindal, Vennebjerg, Hjørring),
    Anders Sandberg, til Kvelstrup, Bøgsted og Albæk (aft 1601, Lundenæs, Skjern, Bølling, Ringkøbing - 8 Sep 1677),
    Abel Ulriksdatter Sandberg (aft 1601 - aft 6 Jun 1680),
    Helvig Ulriksdatter Sandberg (1617 - 9 Jul 1700, Nykøbing Mors Købstad).


  3. 11.  Lene Mogensdatter GyldenstierneLene Mogensdatter Gyldenstierne Efterkommere til dette punkt (7.Mogens2, 1.Mogens1) blev født den 17 maj 1588; døde den 30 jan. 1639 i Höks, Halland, Sverige; blev begravet i 1639 i Nyborg, Vindinge, Svendborg.

    Notater:

    Levned:
    "kom 1606 i jomfrukammeret." (Holbek & Brun)

    Begravet:
    Se beskrivelse af ægtefællens begr.

    Lene blev gift med Holger Axelsen Rosenkrantz den 3 jul. 1614 i Landskrona, Skåne, Sverige. Holger (søn af Axel Eriksen Rosenkrantz, til Glimminge og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født den 9 maj 1586 i Vallby, Skåne, Sverige; døde den 31 jul. 1647 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1647 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 14. Helle Holgersdatter Rosenkrantz, til Gaunø og Vemmetofte  Efterkommere til dette punkt blev født den 27 apr. 1618 i Halmstad, Halland, Sverige; døde den 22 nov. 1685 i Onsjö, Skåne, Sverige; blev begravet i 1685 i Roskilde, Sømme, Roskilde.
    2. 15. Anna Holgersdatter Rosenkrantz  Efterkommere til dette punkt blev født den 10 jul. 1619 i Halmstad, Halland, Sverige; døde den 10 jun. 1688 i København; blev begravet den 27 jun. 1688 i Roskilde, Sømme, Roskilde.
    3. 16. Oluf Rosenkrantz, til Egholm  Efterkommere til dette punkt blev født den 12 mar. 1623 i Laholm, Halland, Sverige; døde den 13 mar. 1685 i Sæby, Voldborg, Roskilde.
    4. 17. Mogens Rosenkrantz, til Glimminge  Efterkommere til dette punkt blev født den 30 maj 1622; døde den 17 maj 1695; blev begravet i Ejsing, Ginding, Ringkøbing.
    5. 18. Mette Holgersdatter Rosenkrantz  Efterkommere til dette punkt blev født den 22 dec. 1624; døde den 14 feb. 1683; blev begravet i 1683 i Genarp, Skåne, Sverige.
    6. 19. Ebbe Rosenkrantz, til Bramstrup og Skotterup  Efterkommere til dette punkt blev født efter 1614; døde den 3 apr. 1683.

  4. 12.  Mogens Gyldenstierne, til Findstrup og Fulltofta Efterkommere til dette punkt (7.Mogens2, 1.Mogens1) blev født cirka 1590; døde den 7 apr. 1639 i Vianen, Utrecht, Nederlandene.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1603; Hofjunker

    Notater:

    Levned:
    "til Findstrup, Salling H. (1622-36), Fulltofta (1630-48) og Søholm, Stevns H. (1669), hofjunker 1603-10." (Holbek & Brun)

    Mogens blev gift med Sophie Frantzsdatter von Rantzau, til Søholm i 1612. Sophie (datter af Anne Eriksdatter Rosenkrantz) blev født i 1591; døde den 17 jan. 1674; blev begravet i 1674. [Gruppeskema] [Familietavle]


  5. 13.  Dorte Mogensdatter Gyldenstierne, til Restrup Efterkommere til dette punkt (7.Mogens2, 1.Mogens1) blev født skønnet 1602 i Sønderholm, Hornum, Aalborg; døde den 6 mar. 1634.

    Notater:

    Gift 29 Sep 1622 med Niels Friis af Vadskærgaard (9 Oct 1584, Vadskærgaard, Skodborg, Ringkøbing - 10 Apr 1651, Favrskov hovedgård, Sabro, Sabro, Aarhus).
    Børn i ægteskabet: Mogens greve Friis-Frijsenborg (7 Sep 1623, Vilhelmsborg Gods, Maarslet, Ning, Aarhus - 9 Jun 1675, København),
    Dorte Gyldenstierne Friis af Vadskærgaard (f. aft 1623).



Generation: 4

  1. 14.  Helle Holgersdatter Rosenkrantz, til Gaunø og VemmetofteHelle Holgersdatter Rosenkrantz, til Gaunø og Vemmetofte Efterkommere til dette punkt (11.Lene3, 7.Mogens2, 1.Mogens1) blev født den 27 apr. 1618 i Halmstad, Halland, Sverige; døde den 22 nov. 1685 i Onsjö, Skåne, Sverige; blev begravet i 1685 i Roskilde, Sømme, Roskilde.

    Helle blev gift med Niels Trolle, til Trolholm den 16 okt. 1636. Niels (søn af Børge Trolle og Anne Poulsdatter Munk, til Pallisbjerg) blev født den 20 dec. 1599; døde den 20 sep. 1667; blev begravet i 1667 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 20. Anne Nielsdatter Trolle, til Kærsgård  Efterkommere til dette punkt blev født efter 1636; døde i 1723 i Underup, Nim, Skanderborg.
    2. 21. Mette Nielsdatter Trolle  Efterkommere til dette punkt blev født den 14 aug. 1637 i Holsteinborg, Vester Flakkebjerg, Sorø; døde efter 1679; blev begravet efter 1679 i Roskilde, Sømme, Roskilde.
    3. 22. Børge Trolle, til Trolholm og Tviskloster  Efterkommere til dette punkt blev født efter 1637 i Venslev, Vester Flakkebjerg, Sorø; døde i 1676.
    4. 23. Holger Trolle, til Rygaard  Efterkommere til dette punkt blev født den 22 nov. 1639 i Hof og Slot, København, København; døde den 10 okt. 1680 i Rye, Volborg, Roskilde; blev begravet i 1680 i Rye, Volborg, Roskilde.
    5. 24. Lene Nielsdatter Trolle  Efterkommere til dette punkt blev født den 2 nov. 1643; døde den 18 jul. 1662; blev begravet i 1662 i Roskilde, Sømme, Roskilde.
    6. 25. Herluf Trolle, til Snedinge og Vognserup  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1646; døde i 1714 i Sorø, Alsted, Sorø; blev begravet den 24 apr. 1714 i Sorø, Alsted, Sorø.
    7. 26. Arvid Trolle, til Näs  Efterkommere til dette punkt blev født den 9 dec. 1653 i Roskilde, Sømme, Roskilde; døde den 22 nov. 1698 i Onsjö, Skåne, Sverige.
    8. 27. Helle Nielsdatter Trolle  Efterkommere til dette punkt blev født den 10 jul. 1657; døde i 1722 i Tirstrup, Djurs Sønder, Randers; blev begravet den 26 okt. 1722 i Tirstrup, Djurs Sønder, Randers.

  2. 15.  Anna Holgersdatter Rosenkrantz Efterkommere til dette punkt (11.Lene3, 7.Mogens2, 1.Mogens1) blev født den 10 jul. 1619 i Halmstad, Halland, Sverige; døde den 10 jun. 1688 i København; blev begravet den 27 jun. 1688 i Roskilde, Sømme, Roskilde.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Anne Holgersdatter Rosenkrantz

    Notater:

    Gift 19 Oct 1645, Odense, med Otte Krag af Jylland, til Voldbjerg (29 Aug 1611, Agerkrog Gods, Tistrup , Ø. Horne, Ribe - 4 Feb 1666, København).
    Børn i ægteskabet: Sophie Amalie Krag af Jylland (1 Dec 1648, Aunsbjerg, Sjørslev, Lysgaard, Viborg - 31 Jul 1710),
    Christian Frederik Krag af Jylland (16 Nov 1650 - 10 Sep 1662),
    Niels Krag af Jylland (22 Aug 1653 - 22 Feb 1713).

    Begravet:
    Anetavle for Anne Rosenkranta og Otto Krag ophængt i Krags kapel. Kiste opstille i kapellet: " Ane Rosenkrantz, salig Otte Krags til Volberg, født paa Halmsted Slot 10. Juli 1609, Datter af Holger Rosenkrantz til Glimminge, og Fru Lene Gyldenstierne; død i Kiøbenhafn 10. Juni 1688 i sit 69. Aar. Trapezformet Kiste, 184 x 78—72 cm og 67 cm høj, med tresidet Laag og svagt indadskraa- nende Sider, fløjlsklædt og rigt smykket med Kobberbeslag, der endnu har Spor af Forgyldning." (Danmarks Kirker)


  3. 16.  Oluf Rosenkrantz, til Egholm Efterkommere til dette punkt (11.Lene3, 7.Mogens2, 1.Mogens1) blev født den 12 mar. 1623 i Laholm, Halland, Sverige; døde den 13 mar. 1685 i Sæby, Voldborg, Roskilde.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Oluf baron Rosenkrantz
    • Titel: Baron
    • Beskæftigelse: 1644; Kancellisekretær
    • Beskæftigelse: 1651; Lensmand
    • Beskæftigelse: 1661; Forfatter
    • Beskæftigelse: 1671; Højesteretsdommer
    • Titel: 1671; Etatsråd

    Notater:

    Gift 1 Aug 1652, Odense, med Birgitte Gregersdatter Krabbe af Østergaard, til Enggård (2 Jun 1634, Hindsgavl Slot, Middelfart, Vends, Odense - 14 Sep 1685, Egholm Slot, Sæby, Voldborg, Roskilde).
    Børn i ægteskabet: Jens Rosenkrantz (f. aft 1652),
    Lene Rosenkrantz (f. aft 1652),
    Helvig baronesse Rosenkrantz (15 Mar 1656, København - 27 Dec 1707, Bodum Bisgård, Boddum, Refs, Thisted),
    Helle Helene baronesse Rosenkrantz, til Bodum Bisgård (8 Jun 1658, Egholm Slot, Sæby, Voldborg, Roskilde - 26 May 1698).

    Levned:
    "til Egholm og fra 1655 til Enggård (Gyldensteen), som han fik af svigerfaderen -, 1634-1640 elev på Herlufsholm, 1641 (15. maj) i Oxford, senere til Frankrig med broderen, derefter i Italien m. Joh. Fr. Sellinger fra Strasbourg som præceptor, 1644 (30. april) Rom, s.å. (28. maj) Padua, s.å. Basel, 1644-1651 sekr. i kancelliet, ledsagede 1649 Corfitz Ulfeldt til Holland, 1651 forlenet m. apostelgodset i Norge, 1653-1658 kvartalskommissær på Sjælland, solgte 1661 Demmestrup, som han 1653 havde fået af broderen Mogens, var meget harm over, hvad han anså for adelens ydmygelse. Udgav bl.a. et modskrift mod et angreb på adelen, fik intet embede før 1671, var vedvarende modstander af absolutismen. Optoges 25. maj 1671 i friherrelig stand, s.å. hvid ridder, etats- og justitsråd, assessor i Højesteret, oprettede 1673 hovedgården Krabbesholm (Volborg h.), 1678 gehejmeråd, 1682 fradømt sine charger og idømt en stor bøde for sin kendte bog »Apologia Nobilitatis Danicæ« (1681)."

    Beskæftigelse:
    Apostelgodset i Norge

    Beskæftigelse:
    Hovedværk: Apologia nobilitatis Danicæ (1681), samt flere andre politiske skrifter vendt mod adelen, debut (anonym) 1661 med skriftet: De ordine subditorum in regno Daniæ et inprimis de nobilitate epistola.

    Titel:
    samme år tillige baron, hvid ridder og justitsråd.


  4. 17.  Mogens Rosenkrantz, til Glimminge Efterkommere til dette punkt (11.Lene3, 7.Mogens2, 1.Mogens1) blev født den 30 maj 1622; døde den 17 maj 1695; blev begravet i Ejsing, Ginding, Ringkøbing.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1648; Ritmester
    • Beskæftigelse: 1658; Oberstløjtnant
    • Beskæftigelse: 1663; Amtmand

    Notater:

    Levned:
    "til Glimminge, Demmestrup, Landting, Kærgårdsholm (Rødding h.), Ovegård (Hindsted h., købt 1668) og Ørs (Skodborg h.) -, 1634-1640 elev på Herlufsholm, udenlands m. Broderen Oluf og præceptor Hans Zoega, 1641 (10. aug.) i Oxford, 1642 (26. okt.) fra Angers til Paris, 1644 (30. marts) i Rom, 1644 (20. maj) i Padua, 1644 i Basel, 1649 i Haag, fik 1648 bestalling som ritmester, aftakket 1651. Var 1649 m. Corfitz Ulfeldt i Nederlandene, 1657 major og oberstvagtmester ved adelens rostjeneste i Skåne, 1658 oberstløjtn., 1660 oberstløjtn. over rostjenesten på Sjælland, underskrev 1661 suverænitets akten, 1663-1671 amtmand over Lundenæs amt, mistede 1675 Glimminge, som blev beslaglagt, blev før sin død en »gjerrig Særling«" (Holbek & Brun)

    Beskæftigelse:
    1648 - 1651.

    Beskæftigelse:
    1657 major og oberstvagtmester, 1658 oberstløjtnant

    Beskæftigelse:
    1663-1671 over Lundenæs amt.

    Begravet:
    Krypt indrettet 1671 med mindeplade.

    Mogens blev gift med Sophie Andersdatter Bille den 24 aug. 1651 i Odense Købstad, Odense, Odense. Sophie (datter af Anders Bille, til Damsbo og Søbo og Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz) blev født den 15 feb. 1634; døde den 9 jan. 1693 i Jordløse, Sallinge, Svendborg; blev begravet i 1693 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]


  5. 18.  Mette Holgersdatter Rosenkrantz Efterkommere til dette punkt (11.Lene3, 7.Mogens2, 1.Mogens1) blev født den 22 dec. 1624; døde den 14 feb. 1683; blev begravet i 1683 i Genarp, Skåne, Sverige.

    Notater:

    Gift 1: 30 Oct 1642, Køge Købstad, med Niels Vind, til Grundet (10 Aug 1615, Grundet, Vejle, Nørvang, Vejle - 5 Dec 1646, Grundet, Vejle, Nørvang, Vejle.
    Børn i ægteskabet: Niels Vind (27 Aug 1643 - 1644),
    Kirsten Nielsdatter Vind, til Grundet (c. 1646 - 3 Oct 1690),
    Niels Vind (4 Apr 1647 - 26 Jul 1652, Alsted, Nørvang, Vejle).
    Gift 3: 14 Sep 1660, København, med Niels Krabbe af Østergaard, til Skillinge (4 Nov 1603, Övedskloster, Öved, Malmöhus, Skåne, Sverige - 16 Apr 1663, Belteberga, Landskrona, Skåne, Sverige).
    Barn i ægteskabet: Mette Sophie Nielsdatter Krabbe af Østergaard, til Häckeberga (c. 1661 - 21 Apr 1708, Häckeberga Slott, Genarp, Skåne, Sverige).

    Mette blev gift med Erik Bille, til Løgismose den 24 jul. 1653. Erik (søn af Anders Bille, til Damsbo og Søbo og Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz) blev født den 5 okt. 1629 i Jordløse, Sallinge, Svendborg; døde den 25 jul. 1656; blev begravet i 1656 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]


  6. 19.  Ebbe Rosenkrantz, til Bramstrup og Skotterup Efterkommere til dette punkt (11.Lene3, 7.Mogens2, 1.Mogens1) blev født efter 1614; døde den 3 apr. 1683.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1652; Hofjunker
    • Beskæftigelse: 1657; Løjtnant

    Notater:

    Gift 1662 med Kirsten Pallesdatter Rosenkrantz (8 Oct 1625, Örup Slot, Benestad, Skåne, Sverige - 19 Sep 1678, Bramstrup Gods, Nørre Lyndelse, Aasum, Odense). Barn i ægteskabet: Lene Ebbesdatter Rosenkrantz (aft 1662 -1728).

    Levned:
    "til Bramstrup og Skotterup, hvilken sidste han solgte til Peter Julius Cojet 1663 - fra 1641 på Sorø skole, 1645 (10. okt.)-1648 (24. juli) på akademiet, 1652-1657 hofiunker, fik 1657 tilladelse til at tjene i militsen m. forbehold af sin plads som hofjunker, løjtn. ved rostjenesten i Skåne, 1658-1662 atter hofjunker, underskrev 1661 suverænitetsakten, måtte 1671 gøre opbud og var 1680 meget fattig." (Holbek & Brun)