Nicolaus Kierl Rønnow

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1389; Ridder
• Beskæftigelse: 1398; Høvedsmand

Notater:

Gaunaa anfører 5 generationer af forfædre (ikke dokumenteret):
far: Markvard Groper "Rennow,
farfar: Hennikinus Rønnowe,
oldefar: Johannes de Rennowe,
tipoldefar: Johannes de Rennowe,
tip*2 oldefar: Bertoldus de Rennow.

Levned:
"Hr. Nicolaus Rønnow kaldet Kierl, kaldes 1380 Nicolaus Kierl dictus Rennowe og beseglede da med Hr. Johannes og Hartvig Hummersbüttel, da de solgte Lykkesholm til Hr. Evert Moltke, kaldes 1389 Claus Kerl og var Ridder og beseglede da i Kolding med Hr. Benedict Ahlefeldt, for hvem han atter 1392 var Forlover, kaldes da Hr. Niclaus Kerl, men i sit Sigil "Kerle Rennowen", var kort efter Forlover for de holstenske Grever ved Fredslutringen i Vordingborg, mælede 1394 paa Ærø et Pantebrev dødt, som Hr. Jens Andersen (Brok) havde givet ham paa Gods i Fyn, kalder sig 1396 "Claus Rennouwe de arders hed Kerle, Ridder" og beseglede da i Assens til Vitterlighed med Hr. Niels Iversen (Rosenkrantz), var 1397 nærværende ved de holstenske Grevers Arvedeling i Bornhøved, nævnes 6 Okt. s. A. som Medudster paa Urnehoved Thing af et Vidne om samme Deling, var 1398 Høvedsmand paa Ærø, kaldes endnu 1403 dn. Nicolaus in Errøe, miles, hans Aartid holdtes i Slesvig Domkirke; g. m. den domina Berta uxor Nicolai Rønnow, militis habitant in Eylsbyl, der betænkte Kapitlet i Haderslev, hendes Vaaben synes at have været en Bjelke." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Ærø.

Familie/Ægtefælle/Partner: Berta. Berta og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1399; Væbner
• Beskæftigelse: før 1416; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"var 1399 Væbner, kaldes Hr. Nicolausson og Fætter til Detlev Rauen og Henneke Kreyge Rønnow, var s. A. under Navnet Timmen Reynow Vidne med Hertug Gerhard, var siden Formynder for og Raad hos denne Hertugs Enke og deltog i Overfaldet paa Dronning Margrethes Tilhænger Bispen af Slesvig, beseglede 1411 paa Hertuginde Elisabeths Side Forliget i Kolding og blev s. A. sagsøgt med sin Broder Markvard for Bispens Tilfangetagelse, gik 1413 over til det danske Parti, blev Høvedsmand paa Fresenborg, men maatte 1416 under Frisernes Angreb flygte fra Borgen, siges at have mistet meget Gods 1417 bl. a. Nybøl i Angel, som Holstenerne tog, var 1419 Høvedsmand paa Ærø, angives urigtig at være falden 1420 ved Immervad, thi 1421 beseglede han ligesom Hr. Eler Rønnow Vidnet af Viborg Landsthing om, at Sønderjylland hører til Danmarks Rige, og først 1422 faldt han under de Danskes Angreb paa Borgen i Tønder." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Fresenborg. 1419 på Ærø.

Død:
Falden i kamp om borgen i Tønder.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Henriksdatter Siggem. Margrethe døde efter 1413. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Limbek. Birgitte og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Ridder

Notater:

Titel:
"Af Skodborg, nævnes som Ridder i fortegnelsen over de i Antvorskov Kirke begravne." (Holbek & Brun)

Begravet:
Forsvunden ligsten efter Hr. He(m)ming Rønnov.

Familie/Ægtefælle/Partner: Else Limbek. Else og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Blev 1409 med sin broder hr. Tønne nævnt i kong Eriks klageskrift imod holstenerne, ligesom de begge 1411 blev tiltalt af paven i anledning af bispen af Slesvigs tilfangetagelse, men 1413 blev begge fra holstensk side beskyldt for besværing af bønderne og for i Ditmarsken at have dræbt en af greve Henriks gode mænd Hake Natebur." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Pogwisch. Mette (datter af Hr. Benedict Pogwisch) døde mellem 1421 og 1430. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Gert Hartvigsen Bryske. Gert (søn af Hr. Hartvig Bryske og Kristine Nielsdatter Hak) blev født efter 1381; døde den 28 jul. 1441 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1441 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Evert Moltke, til Bavele. Evert (søn af Henneke Moltke, til Farebæksholm og Grete Axelsdatter Gøye) døde før 1454. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Korfitz Rønnow
• Titel: 1447; Ridder
• Beskæftigelse: 1450; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1462; Hofmester
• Beskæftigelse: 1474; Lensmand

Notater:

Levned:
"Rønnov, Corfits, –1494, til Faarevejle, Rigsraad. Hans Forældre kjendes ikke med Vished; i Regelen anføres de som Tønne R. (der skal have været Broder til ovennævnte Claus R.) og Margrethe, Datter af Hr. Henrik Sigmar eller Sigmoe (= Siggem?). 1435, under Svenskernes Strid med Kong Erik, deltog C. R. som Væbner i Afslutningen af en Overenskomst paa Norrmalm; men derefter høres i længere Tid intet om ham. 1447 var han Ridder, og fra 1450 lige til 1489 nævnes han ret hyppig som Rigsraad, uden at han dog kan henregnes til Raadets mest fremtrædende Medlemmer. 1455 laa han sammen med Oluf Axelsen Thott og flere andre danske Stormænd i Østersøen ved Estlands Kyst for at forhindre Handelen paa Sverige; senere, i Tiden 1462-75, forekommer han som Dronning Dorotheas Hofmester. I alt Fald fra 1474 var han Lensmand paa Jungshoved; han havde Lenet i Pant, men s. A., som han døde, indløstes det fra hans Arvinger. Han var først (fra 1447) gift med Ellen, Datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne (VI, 373) og Anne Mogensdatter Munk og Enke efter Eske Jensen Brock (III, 88); paa Skifte efter hende og hendes første Mand fik C. R. 1472 udlagt Faarevejle paa Langeland. Hans anden Hustru, Birgitte, Datter af Joachim Flemming og Inger Andersdatter Hvide, havde ligeledes været gift før, nemlig med en Herman v. Vitzen i Pommern, der døde o. 1464; hun overlevede ogsaa C. R., da denne i 1494 (mellem 22. Jan. og 11. Juni) afgik ved Døden. (William Christensen). (DBL 1. udg.)
"til Faarevejle på Langeland, var 1435 væbner og nærværende ved afslutningen af overenskomsten i Stockholm mellem kong Erik og de svenske, var 1447 ridder, 1450 rigsråd, lå 1455 med andre danske stormænd ved Estlands kyst for at forpurre handlen på Sverige, fik 1446 skattefrihed for en ham af kongen given gård i Præstø. Var 1462 hofmester hos dronning Dorothea, fik 1472 udlagt Faarevejle på skiftet efter sin første hustru, 1474 og sagtens før lensmand på Jungshoved, stiftede 1493 med sin anden hustru sjælemesser i St. Anthonii klosteret i Præstø. Levede 22 jan. 1494 men var død 11. juni samme år." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1435.

Beskæftigelse:
På Jungshoved.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Korfits Rønnov, Ridder, død 1494, og hans anden Hustru, Fru Birgitte Flemming (Fig. 16). Randskrift med Reliefminuskler: »An(n)o d(omin)i mccccxc4 obiit strenu(us) ac nobil(is) vi(r) d(omi)n(u)s Kurriviss Ro(n)nov miles et a(n)no ei(us)de(m) d(omin)i mccc□ obiit uxor ei(us) p(er)dil(ect)a d(omi)na Birgitta«. Indskriften fortsætter i et svunget Skriftbaand: »Qui hic sepulti sunt orate pro eis«, over to hjelmede Vaaben: Rønnov og Flemming. Hustruens Dødsaar er aldrig udfyldt; i Mandens Dødsaar er 4 skrevet med et løkkeformet Arabertal, der staar i den ene af de firpasformede Rammer om Evangelisttegnene i Stenens Hjørner. Korfits Rønnov, der var Rigsraad, Hofmester hos Dronning Dorothea og Lensmand paa Jungshoved, vides at have været i Live endnu 22. Januar 1494. ... Den gullandske Sten, 215 × 116 cm, laa 1758 »frem foran Alterfoden«." (Danmarks Kirker).

Corfitz blev gift med Ellen Henriksdatter Gyldenstierne i 1447. Ellen (datter af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Anne Munk, til Boller) døde før 1472. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Berete Flemming. Berete (datter af Hr. Joachim Flemming, til Knudstrup og Inger Andersdatter Hvide, af Jylland, til Bjørnholm og Møllerup) døde efter 1494; blev begravet i Præstø, Bårse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Palne Jonsen Viffert (d. aft 1445). Barn i ægteskabet: Tønne Palnesen Viffert (d. aft 1532).

Levned:
"Oplod 1470 som enke hr. Engelbrecht Albrechtsen gods i Løve herred, som hun havde i pant af Jørgen Rud." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Rønnow

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet (siden 1919 i Holbæk Museum).

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Verner Parsberg, til Stierberg. Verner (søn af Hr. Werner Parsberg og Margrethe Schenk von Reicheneck) blev født i Nürnberg, Bayern, Tyskland; døde i 1484; blev begravet i 1484 i Holbæk, Merløse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Timme Nielsen Rosenkrantz, til Engelsholm. Timme (søn af Niels Jensen Rosenkrantz, til Hevringholm og Tange og Anne Ottesdatter Bild) døde før 1457. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Nielsen Stygge Rosenkrantz, til Hevringholm. Anders (søn af Niels Jensen Rosenkrantz, til Hevringholm og Tange og Birgitte Limbek) døde efter 1478. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Hak, til Hikkebjerg. Mogens (søn af Hr. Anders Andersen Hak, til Mogenstrup og Gertrud Munk) blev født efter 1423; døde efter 1486. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
"Må være datter af dette par eftersom der ikke findes andre Henning Rønnow." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Pedersen Rosenkrantz. Erik (søn af Peder Eriksen Rosenkrantz, til Krogsbøl) døde efter 23 mar. 1434. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1442; Lensmand
• Titel: 1442; Ridder
• Beskæftigelse: 1449; Marsk
• Beskæftigelse: 1452; Høvedsmand

Notater:

Gift 3: med Mette Albrechtsdatter Bydelsbak (af Torbenfeld) (d. aft 1477).

Levned:
Rønnov, Claus, –1486, til Hvidkilde, Marsk. Som hans Forældre nævnes en Marqvard R. og Margrethe eller Anne v. d. Wisch. 1435 medbeseglede han Freden i Vordingborg mellem Kong Erik og Hertug Adolf; 1439 beseglede han derimod Opsigelsesbrevet til Kongen (dog, saa vidt det kan ses, senere end de fleste andre af Brevets Udstedere), og endnu s. A. finder man ham udtrykkelig betegnet som Rigsraad. Ridder er han sandsynligvis blevet ved Kong Christoffers Kroning i Upsala 1441; i alt Fald kaldes han Væbner endnu 1440, men Ridder 1442. Ved Kongens Bryllup 1445 var han Mundskjænk; derimod maa det anses for urigtigt, naar det i et o. 30 Aar yngre Brev, som han rigtignok selv har beseglet, siges, at han var Marsk 1445, thi dette Embede synes han overhovedet ikke at have beklædt under Kong Christoffer; først fra 1449 af kan han med Sikkerhed paavises som dets Indehaver. I det hele er det især under Christian I, at man finder hans Navn nævnt, og det ikke blot ved krigerske Foretagender, hvad der jo er rimeligt paa Grund af hans Stilling som Marsk, men ogsaa i andre Anliggender, saaledes meget hyppig ved Underhandlinger med fremmede Magter. 1452 deltog han i Krigen mod Sverige; men 1453 sluttede han og Iver Axelsen Thott en Stilstand i Vadstena med Carl Knutsson og fortsatte s. A. Forhandlingerne i Stockholm, hvorved Stilstanden forlængedes. 1455 var C. R. paa ny tilstede ved Forhandlinger i Vadstena med Kong Carl, og 1457 var han med Kong Christian i Sverige, da denne toges til Konge der. Han var Medlem af Gesandtskaber til Danzig 1458 og til Lybek 1459 og 1462, alle 3 Gange for at underhandle med Polen; 1460 skal han sammen med Grev Gerhard af Oldenborg have været i Rensborg for at virke for Kong Christians Valg i Slesvig og Holsten. I 1464, da Christian maatte forlade Sverige efter sit mislykkede Forsøg paa at dæmpe Kettil Carlsson Vasas Opstand, efterlod han C. R. med flere danske Stormænd som Befalingsmænd paa Stockholm, som de imidlertid endnu s. A. maatte overgive til Carl Knutsson. C. R. deltog derefter 1466 atter i Forhandlinger med Svenskerne baade i Jønkøping og i Nykøping; men 1467 var han paa ny i Sverige som Fjende, udsendt af Kong Christian, der vilde benytte den indre Splid i Landet til at bekæmpe Selvstændighedspartiet. Der udrettedes imidlertid intet; en af C. R. og hans svenske Forbundsfæller paabegyndt Belejring af Stockholm maatte atter ophæves, og efter at have mistet flere Skibe maatte de danske og Ærkebispen Jøns Bengtsson sejle bort igjen. I Foraaret 1471 afsluttede C. R. og flere andre en Stilstand med Rigsforstanderen Sten Sture; s. A. blev han taget til Fange i Slaget paa Brunkebjærg, men ikke et Fjerdingaar efter, i Jan. 1472, løslodes han, i det man sendte ham til Danmark for at aabne ny Underhandlinger, dog med Forpligtelse for ham til at vende tilbage med Svar inden en bestemt Frist. Det synes imidlertid ikke, at han har efterkommet denne Forpligtelse, og i ethvert Fald finder man ham i den følgende Tid stadig paa fri Fod. I Marts 1472 var han paa Kalmar, formodentlig for at bistaa Lensmanden der, Ture Turesson Bjelke, i at forsvare Slottet mod de belejrende Svenskere; men heller ikke her havde han Held med sig, i det Kalmar endnu i samme Maaned maatte kapitulere. Rimeligvis var det først efter Kapitulationen, at han traf Aftale med Kong Carl om et Forligsmøde, der skulde holdes i Kalmar i Juni 1472; men paafaldende nok nævnes han derefter ikke som befuldmægtiget ved et eneste af de store Møder mellem danske og svenske i Aarene 1472-76. Derimod har han i 1474 været i Rom sammen med Christian I, og i 1478 var han med til at afhente den senere Kong Hans’ Brud, Christine af Sachsen, i Warnemünde og føre hende til Danmark. 1483 deltog han i Forhandlingerne med de 2 andre nordiske Riger, som førte til Udstedelsen af Kong Hans’ dansk-norske Haandfæstning i Halmstad og af Kalmarreces, og endnu 1485 var han nærværende ved et Rigsraadsmøde. Efter Aaret 1480 betegnes han næppe mere udtrykkelig som Marsk; men der vides i alt Fald intet om, at nogen anden i hans Levetid er bleven udnævnt til dette Embede. Han døde 1486.
Af Danmarks forskjellige Provinser var det især Fyn, hvortil C. R. var knyttet; til Pladsen som den første Mand blandt Datidens fynske Adel havde han kun én Medbejler, nemlig Eggert Frille (V, 450), og det naturligvis kun indtil dennes Fald. Paa Fyn ejede C. R. Hvidkilde, og her havde han vigtige Len: han var Lensmand paa Nyborg i alt Fald 1442-58, og Salling og Sunds Herreder havde han i Pant inden 1459 og har sikkert beholdt dem til sin Død, eftersom hans Søn Marqvard senere havde dem. Af mindre fynske Pantelen havde han Strynø, Turø, Drejø, Hjortø, Skarø, Svendborg By og Rynkebygaard. Men ogsaa uden for Fyn havde han Forleninger, saaledes et jysk Len (i 1439), Sprogø og (i 1452) Laholm; i sine senere Aar, i Slutningen af Christian I’s og Begyndelsen af Hans’ Regering, har han vistnok været Lensmand paa Vordingborg.
C. R. var først gift med Kirstine, Datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne (VI, 373) og Anne Mogensdatter Munk; hans Søn af dette Ægteskab, Carl (s. ovfr.), var født o. 1445. Hans anden Hustru, som han ægtede senest 1454, hed Birgitta, en Datter af Christiern Nilsson Vasa og Margrethe Eriksdatter Krummedige og Enke efter Erik Turesson Bjelke; hun nævnes som død i et Brev af 1478, men alligevel som levende i Aaret 1482; i alt Fald levede hun 1472. C. R. kom ved dette Giftermaal i nær Forbindelse med flere af de svenske Stormandsslægter, og en Tid lang erhvervede han Gods i Sverige; hans Hustru fik af Kronen 3 Skiblag i Upland i Pant, som imidlertid senere forholdtes hendes Børn. Et enkelt Sted tillægges der C. R. endnu en Hustru, Mette, hvad der dog næppe er paalideligt. Som det vil ses af det ovenfor anførte, har C. R. ikke høstet mange krigerske Lavrbær i sin Marskstilling; men i hvor høj Grad dette skyldes Forhold, som han ikke kunde være Herre over, vides ikke. Hans hele omfattende Virksomhed baade i Krig og Fred viser i ethvert Fald, at Datiden har vurderet hans Evner meget højt og ikke ment at kunne undvære dem. (Danske Mag. III, 321 ff. ; (William Christensen." (DBL, 1. Udg,)
"til Hvidkilde (Sunds H.), beseglede 1435 Fredslutningen i Vordingborg, og 1439 Opsigelsen til Kong Erik af Pommern, s. A. Rigsraad, var 1440 endnu kun Væbner, men 1442 Ridder, 1442-58 Lensmand paa Nyborg, 1445 Skænk ved Kong Christoffers Bryllup, 1449 Rigsmarsk, deltog 1452 i Krigen og 1453 i Vaabenstilstands-forhandlingerne med Sverige, tog ogsaa i de følgende Aar Del i disse Forhandlinger, 1452 Høvedsmand paa Laholm og siges før 1459 at have været "Kammerpræsident", deltog 1458, 1459 og 1462 i Forhandlinger med Polen i Danzig og Lübeck, var 1464 Høvedsmand paa Stockholm, som han maatte overgive til Karl Knutsson, deltog 1466 i Forhandlinger med de Svenske i Jønkøping og Nykøping, blev s. A. af Kongen fritaget for al Tjeneste og Udbud i egen Person, belejrede 1467 forgæves Stockholm, blev 1471 fangen i Slaget paa Brunkebjerg, slap løs i Jan. 1472, ledsagede 1474 Kong Christiern I. paa Rejsen til Rom, hvor Hr. Claus opnaaede forskellige pavelige Begunstigelser for sig og sin Søn, og var 1478 i Warnemünde at modtage Prinsesse Christine af Sachsen, deltog 1483 i Forhandlinger med det norske og svenske Rigsraad, Lensmand paa Vordingborg, havde længe Salling og Sunds Herreder i Pant og flere mindre fynske Pantelen, død 1486, begr. i St. Hans Kloster i Odense." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1442 - 1558 på Nyborg.

Titel:
Væbner 1440.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Beskæftigelse:
1452 på Laholm, 1464 Høvedsmand på Stockholm.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Claus Rønnows kapel. Opført før 1464. Ifølge et ikke-bevaret aktstykke, sekundært overleveret gennem yngre afskrifter, lod rigsmarsk Claus Rønnow 1464 indstifte en sjælemesse for sine forældre, sine tre hustruer, Christina (Gyldenstjerne), Birgitta (Christiernsdatter Vasa) og Mette (Berthelsdatter) samt sine børn (levende såvel som døde) (samt vel for sig selv) - efter at have opført et dobbeltkapel i Odense (»exstructo Othoniæ sacello duplici«).52 Aktstykkets tekst er behæftet med fortolkningsproblemer, både mht. dateringen og omtalen af »et dobbeltkapel i Odense«. Tilstedeværelsen i kirken af rigsmarskens vældige gravsten (nr. 3), bekostet af sønnen, biskop Carl Rønnow, for faderen og moderen (Claus Rønnows første hustru) turde udelukke, at kapellet kunne have ligget ved en anden af byens kirker. Placeringen af gravstenen - som dokumenteret siden 1600'erne - i søndre sideskibs vestende taler ydermere for, at dobbeltkapellet kunne være identisk med de to vestligste
fag af søndre sideskib, opført før 1464 og måske allerede i forbindelse med Christina Gyldenstjernes død (før 1454). ...
(Fig. 223-24), o. 1486. Claus Rønnow, rigsråd, marsk (†1486) og hustru, Christina (Christina Henrikdatter Gyldenstjerne), (†før 1454).470 »An(n)o d(omi)ni mcdlxxx sexto obiit strenuus miles claus ron(no)w marskalcus regis dacie hic sepultus una cu(m) uxore sua d(omi)na Cristina p(er)dilecta quor(um) a(n)i(m)e i(n) pace req(ui)esca(n)t« (I Herrens år 1486 døde den tapre ridder Claus Rønnow, Danmarks riges marsk, begravet her sammen med sin højtelskede hustru, fru Christina. Deres sjæle hvile i
fred) (Bircherod, Monumenta nr. XXVIII; Resen, Fyn 55, 116; Abildgaard; HofmFund V, 190; Da Atlas VI, 597; Winstrup/Lendorf nr. 25; Løffler 33, tvl. XXVIII, 117; Jensen, Gravsten nr. 7). Jfr. s. 224 Lysgrå kalksten, 313x197 cm. Behugninger foroven og forneden på stenen er delvist udbedret med cement. Randskrift med reliefminuskler; skilletegn formet som krumdolke. Skriftbåndet indrammes af bølgende plantestængler, hvorfra udgår fligede blade, forskellige blomster og - muligvis - enkelte vindrueklaser. Fantasifulde spydblomster vokser tillige fra rammen af hjørnecirklerne, hvori er indskrevet firpas med evangelistsymboler med skriftbånd (øverst tv. og th. Mattæus og Johannes, nederst tv. og th. Markus og Lukas). Midtfeltet udfyldes af ægteparrets alliancevåbener, Rønnow til heraldisk højre og Gyldenstjerne overfor. De fligede hjelmklæder, der udgår fra de to hjelme, som er kronet med vesselhorn og to arme med påfuglefjerbesat spejl, udfylder rummet omkring skjoldene. Et antal reliefminuskler, formet som »k«er, måske for begyndelsesbogstavet i marskens fornavn (Klaus), er strøet ud over baggrunden." (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Henriksdatter Gyldenstierne. Kirsten (datter af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Anne Munk, til Boller) døde før 1454; blev begravet i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Christensdatter Vasa. Birgitte (datter af Hr. Kristiern Nilsson Vasa, til Bjørnø og Margrethe Eriksdatter Krummedige) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1471; Lensmand
• Beskæftigelse: 1476; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Til Margaard, Flintholm (Salling h.) og Løgismose (Baag h.), beseglede 1468 den fynske adels vidnesbyrd om Kong Christierns regering, købte 1470 forskellige parter i Kragerup af sin "svoger" Christiern Rud, hvilke han alt tidligere sammen med sin broder havde i pant af fru Abel, Ulf Limbeks, og af Eskild Gøye og Jens Poulsen Grib (Jernskjæg), men solgte dem vist atter; var 1471 lensmand på Næsbyhoved, mødte 1475 på skifte efter sin hustrus moder, efter hvem han arvede Løgismose, anpart i Kjeldkjær (Tørrild h.), hvilken han dog synes at have solgt til Eiler Bryske m. m., 1476 rigsråd, skulde 1486 sammen med dronningen varetage regeringen i Fyn under kongens fraværelse i Norge, forseglede hyldingen 1487, solgte 1493 den hans børn efter deres morfader tilfaldne fjerdepart i Torbernfeld, boede 1500 i Faaborg og førte da arvetrætte med sin svoger Jørgen Daa, levede endnu 1506; g.m. Grete Engelbrechtsdatter (Bydelsbak) til Løgismose, død 1490, begge begr. i Graabrødre Kirke i Odense." (Holbek & Brun)

Begravet:
Nu forsvunden ligsten afbildet. Tekst:
»Hic jacet Nicola(us) bruske ar(m)iger a(nno) (do)m(ini) (eller romertallet 1000?) cum uxore sua domina greta an(n)o d(o)m(ini) m c d l x x x x « (Her ligger Niels (Claus) Bryske, væbner, (†efter 1506), med sin hustru, fru Grete, i det Herrens år 1490) (Bircherod, Monumenta nr. XL)" (Danmarks Kirker

Familie/Ægtefælle/Partner: Grethe Engelbrechtsdatter Bydelsbak, af Torbenfeld, til Løgismose. Grethe (datter af Hr. Engelbrecht Albretsen Bydelsbak, af Torbenfeld og Anne Albrechtsdatter Bydelsbak, af Bregentved) døde i 1490; blev begravet i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Evertsdatter Moltke

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Erik Aagesen Thott, til Bavelse. Erik (søn af Hr. Aage Axelsen Thott, til Hjulebjerg og Merete Bengtsdatter Vinstorp) blev født efter 1435; døde efter 14 jan. 1494. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Bosat: Faarevejle, Skrøbelev, Langelands Nørre, Svendborg.
"til Faarevejle på Langeland, nævnes 1472 på skiftet efter moderen, afhændede 1505 sine børns part i Kjeldkjær, havde ved 1523 og 1530 Risby Birk i pant." (holbek & Brun)

Anne blev gift med Erik Hardenberg, til Kjeldkjær og Hvedholm før 1494. Erik (søn af Hr. Joachim Hardenberg, til Kjeldkjær og Løgismose og Mette Bertelsdatter Tinhuus) døde i feb. 1500 i Ditmarsken, Slesvig-Holsten. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Staverskov Gøye. Anders (søn af Henrik Staverskov Gøye, til Kjerstrup) døde før 1498. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
otte dage efter Mortensdag (11 Nov).

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen begr.

Inger blev gift med Hans Bille, til Egede og Søholm cirka 1505. Hans (søn af Bent Torbensen Bille, til Egede og Søholm og Ermegard Eggertsdatter Frille, til Sandholt) blev født cirka 1470; døde den 31 okt. 1542; blev begravet i 1542 i Øster Egede, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Tilskødede 1523 med sine sønner gods i Väsbo til det hellige sakramente i Vilsta, fik 1536 af ærkebispen Askime len, blev 1537 med Knud Knob til Vadsted og Lars Nielsen til Trotteberg tiltalt af Hr. Hans Aagesens børn angående et forsømt skifte mellem Hr. Hans og Claus Aagesen, var vist død 1544, da Arild Griis fik Askime len." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Aagesen Thott, til Hjulebjerg. Claus (søn af Hr. Aage Axelsen Thott, til Hjulebjerg og Merete Bengtsdatter Vinstorp) blev født efter 1435; døde før 16 mar. 1521. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1487; Rigsråd
• Titel: 1487; Ridder
• Beskæftigelse: 1489; Høvedsmand
• Beskæftigelse: før 1521; Lensmand

Notater:

Gift 1: med Maren Knudsdatter Has (d. aft 1505). Barn i ægteskabet: Gertrud Tønnesdatter Parsberg (d. aft 1548).

Levned:
Parsberg, Tønne Vernersen, –o.1522, til Harrested og Ørtofte, Rigsraad, var Broder til foranstaaende Jørgen P. og Lensmand paa Holbæk Slot og paa Lindholm; det sidste havde han alt 1486 og endnu 1501. 1487 var han Ridder og Rigsraad, og i Aarene 1502 og 1504 sad han som Høvedsmand paa Varberg; endelig havde han til sin Død Gaardstange Len i Skaane. Han blev meget benyttet ved de idelige Forhandlinger, som i Aarene 1504-13 førtes med de svenske ved Møder snart i Kalmar, snart i Halmstad, Helsingborg, Malmø eller Kjøbenhavn; en enkelt Gang deltog han ogsaa i en Forhandling med Lybekkerne. – T. P. levede endnu 21. Juli 1520, men var død 1522. Han var gift 1. med sin Svogers Stifdatter Maren Knudsdatter Has til Ørtofte, 2. med Ingeborg Predbjørnsdatter Podebusk, der beholdt Gaardstange Len og endnu oplevede Grevens Fejde, da Bønderne afbrændte hendes Gaard. Hun døde ved Paasketid 1542. (Thiset). (DBL, 1. Udg.)
"til Harrested og Ørtofte (Harager H.), var 1487 blandt de Riddere og Rigsraader, der hyldede Christiern II. som Landets tilkommende Konge, var 1489 Høvedsmand paa Lindholm (Segl), blev 1491 af Kongen dømt til at nedbryde den Bygning, han havde opført paa Helliestade Bod, hvor han holdt Ølsalg og Høkeri, trættede 1492 med Kapitlet i Lund om en Gaard i Vadensjö, medbeseglede 1495 Laurids Knob og Hustrus Mageskifte, skrives 1497 og 1499 til Ørtofte Hovedgaard, som han fik paa Skiftet efter Svigerfaderen Knud Truidsen, trættede 1498 om Hareberg Gods med Hr. Oluf Stigsen, medbeseglede 1500 et af samme udstedt Skøde, var 1503 og 1504 Høvedsmand paa Varberg, sad 1504 med Hustru paa Ørtofte, ligesaa 1507, da han mødte paa Rettertinget i Nyborg, 1512 ved Forhandlingerne i Halmstad, var 1514 Medlover for Kong Christierns Ægtepagt, havde til sin Død Gaardstænge Len." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Lindholm. 1503 - 1504 på Varberg.

Beskæftigelse:
Gaardstænge Len i Skåne.

Tønne blev gift med Ingeborg Predbjørnsdatter Podebusk den 26 maj 1510. Ingeborg (datter af Hr. Predbjørn Podebusk, til Vosborg og Kørup og Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, til Vosborg og Kørup ) blev født efter 1491; døde før 1 apr. 1542 i Horsens, Nim, Skanderborg; blev begravet før 1542 i Århus, Hasle, Århus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Knud Truidsen Has, til Ørtofte. Knud døde efter 1487. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christiern Skram, til Urup. Christiern (søn af Hr. Peder Skram, til Voldbjerg, Urup, Stovgaard og Hammergaard og Anne Nielsdatter Banner) døde efter 24 mar. 1519. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1486; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1516; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Hevringholm. nævnes 1479, 1486 hofsinde og skulle da og i 1501 følge kongen til Norge, 1501-1502 sammen med sin bror Timme i Norge i anledning af hr. Knud Alfsens opstand, 1516 havde Skarpenbergs gods på Mors i forlening, som søstersønnen Otto Krumpen fik løfte på, død ca. 1535, skifte holdtes 10. okt.1552." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Skarpenbergs gods på Mors.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Pedersdatter Gyldenstierne. Kirsten (datter af Peder Nielsen Gyldenstierne, til Langtind og Tim og Regitze Torbernsdatter Bille) døde i 1552. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: før 1484, Sæby, Voldborg, Roskilde; Adresse:
  Egholm Herregård
• Beskæftigelse: 1487; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1502; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Hikkebjerg, var 1481 nærværende ved mødet i Kalundborg, af ærkebisp Jens Brostrup forlenet med Strø len, var 1487 rigsråd, førte 1497 stor fejde med ærkebispen af Lund, 1502 lensmand på Holbæk og på Børringe Kloster, betænkes 1503 i svogeren Henning Brostrups testamente, deltog 1505 i Kalmarmødet, dræbt 8. januar 1508 på Helsigborg slot af hr. Anders Bille, der derfor måtte betale en meget stor mandebod, forliget sluttedes først 1513." (Holbek & Brun)

Bopæl:
"Brødrene Eiler og Niels Mogensen Hak har senere ejerskab til gården, som de synes at have arvet efter Gisele Podebusk og Jens Due. Nils Hak afstod dog sin andel af Egholm til broderen i 1484, hvormed Eiler Mogensen Hak efter alt at dømme blev eneejer." (Danske Herregårde)

Beskæftigelse:
På Holbæk og på Børringe Kloster.

Død:
Dræbt af Anders Bille, se denne.

Familie/Ægtefælle/Partner: Tale Hansdatter Brostrup. Tale (datter af Hans Brostrup, til Tommerup og Mette Mathiasdatter Godov) døde efter 1503. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Sæby, Voldborg, Roskilde; Adresse:
  Egholm Herregård
• Beskæftigelse: 1491; Hofsinde

Notater:

Levned:
"Til Egholm (Voldborg H.), hvoraf han 1484 udkøbte sin broder Niels, var 1491 hofsinde, pantsatte 1492 til Truid Andersen (Thott) sit og sin broders gods i Vejleby, som deres forældre (o: Hr. Jens Due (Thott) til Krogholm og fru Gissel Podebusk til Egholm) havde pantsat til hr. Engelbrecht (Bydelsbak)." (Holbek & Brun)

Bopæl:
"Brødrene Eiler og Niels Mogensen Hak har senere ejerskab til gården, som de synes at have arvet efter Gisele Podebusk og Jens Due. Nils Hak afstod dog sin andel af Egholm til broderen i 1484, hvormed Eiler Mogensen Hak efter alt at dømme blev eneejer. Eiler Mogensen Hak døde i 1501, hvorefter hans enke Anne Nielsdatter besad Egholm. Sønnen Christoffer Hak arvede Egholm og derefter i 1539 hans søster Lene Hak, enke efter Hans Krafse." (Danske Herregårde)

Begravet:
"Erlige ock velbyrdige Mænd ligger begraffne her Eyler Hack till Eegeholm med sin Søn Christopher Hack, Eylers Allder var 34 Aar Anno 1501 mand da sckrefî, Tamper Søndag for S. Michels- dag [dvs. 19. Sept.] hand død blefî, Paa S. Mattis Afften for Faste [dvs. 23. Febr.] døde Christoffer Hack paa sit 51. Aar Efîter Christi Fødsel 1539, som her schrefîvit staaer. Hvis Siæle Gud haffuer, Amem." (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Nielsdatter Present. Anne (datter af Hr. Niels Jensen Present, til Vollerup og Inger Eriksdatter Bille) døde efter 17 maj 1534. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Bo Høg, til Tanderup og Astrup. Bo (søn af Christen Høg, til Tanderup og Kirsten Mogensdatter Glob) døde før 1484. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Havde til 1487 Koldinghus i pant og til 1492 Mors i pant." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Mogens Ebbesen Galt, til Rudbjerggård. Mogens døde i 1481. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Margrethe blev gift med Hr. Steen Basse Bille, til Allinde og Lyngsgaard før 1490. Steen (søn af Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm og Sidsel Ovesdatter Lunge) blev født cirka 1446; døde efter 21 jul. 1520; blev begravet i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Marquard Rønnow
• Titel: 1490; Ridder
• Beskæftigelse: 1492; Lensmand
• Beskæftigelse: ml. 1493 og 1497; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Rønnov, Marqvard, –1506, til Hvidkilde, Rigsraad, var en Søn af ovennævnte Claus R. og Birgitta Christiernsdatter Vasa. Han var Ridder i alt Fald 1490; Rigsraad blev han i Tiden 1493-97. Efter Faderen havde han arvet Hvidkilde og sikkert ogsaa Pantelenene Salling og Sunds Herreder; paa disse sidste fik han i 1497 nyt Pantebrev, der gjaldt for hans Livstid, en Gunstbevisning, som ikke usandsynlig staar i Forbindelse med hans Tjeneste paa Toget til Sverige s. A., hvor han skal have ført Hovedbanneret. 1502 havde han Pederstrup Birk paa Laaland og 1503 Ravnsborg i Forlening. Han døde 1506; hans Hustru Mette, der var Datter af Joachim Hardenberg og Mette Bertelsdatter Tinhus eller efter andre Opgivelser af Joachim Hardenbergs Søn Erik og Anne Corfitsdatter Rønnov, overlevede ham i alt Fald indtil 1528. Hun beholdt Salling og Sunds Herreder i nogle Aar efter Mandens Død, men mistede først Sunds og senere tillige Salling Herred; det sidste fik hun dog igjen sammen med sin Søn Eiler. – M. R.s Navn turde være mest kjendt af en heftig Strid, hvori han og hans Slægt vare komne med Jens Andersen Beldenak (I, 242), der havde afløst M. R.s Broder Carl som Bisp i Odense. Om Stridens Oprindelse savnes nøjagtig Oplysning, men man ser, at det i Aaret 1504 gik saa vidt, at M. R. med Understøttelse af slesvigske og holstenske Adelsmænd en Tid lang belejrede Bispen paa hans Borg Ørkil. Og Fjendskabet standsede ikke med M. R.s Død; mange Aar efter, i 1528, idømte en kongelig Voldgiftskjendelse Jens Andersen en ret betydelig Bøde til M. R.s Enke og Sønner, og da Bispen i sin Harme herover lod sig henrive til at fremsætte forskjellige uforsigtige Paastande ogsaa vedrørende Kongen og dennes Kansler, endte det med, at han paa Herredagen i Kjøbenhavn 1530 dømtes som Tremarksmand. (William Christensen)." (DBL, 1. Udg)
"til Hvidkilde, var 1490 Ridder, 1492 forlenet med Salling og Sunds Herreder, 1497 Rigsraad, gav samme Aar Gods til Helligaandsklostret i Faaborg, skal have ført Hovedbanneret paa Sverigstoget, fik samme Aar Livsbrev paa sine to fynske Herreder, 17 Februar 1500 saaret ved Hemmingstd, var 1502 forlenet med Pederstrup Birk, 1503 Lensmand paa Ravnsborg, belejrede 1504 med nogle sønderjydske og holstenske Adelsmænd Biskop Jens Andersen Beldnak paa hans Borg Ørkil i Anledningen af en bitter Feide mellem dem om Arven efter Biskop Karl Rønnow, under hvilken Biskop Jens havde lyst Hr. Markvard i Ban." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Salling og Sunds Herreder, 1502 forlenet med Pederstrup Birk, 1503 på Ravnsborg,

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Joachimsdatter Hardenberg, til Løgismose. Mette (datter af Hr. Joachim Hardenberg, til Kjeldkjær og Løgismose og Mette Bertelsdatter Tinhuus) døde efter 1549. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Bavelse, holdt 1509 skifte med kong Hans om sin broder Tønnes danske gods, levede enke 1519 og 1528." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Herman Flemming, til Knudstrup og Bavelse. Herman (søn af Hr. Joachim Flemming, til Knudstrup og Karen Eilersdatter von Rantzau) døde før 1509. [Gruppeskema] [Familietavle]