Hr. Anders Nielsen Banner, til Vinstrup og Asda

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1452; Rigsråd
• Titel: 1452; Ridder
• Beskæftigelse: 1470; Lensmand

Notater:

Gift 2: med Sophie Mogensdatter Galt, til Rubjerggaard og Skumstrup (d. aft 1531).

Levned:
"Banner, Anders Nielsen, –1486, Rigsraad, var en af de rigeste og anseteste danske Adelsmænd i det 15. Aarhundrede. Efter sin Fader, ndfr. nævnte Hr. Niels Eriksen B., havde han arvet Vinstrup i Sjælland, efter sin Moder, den bekjendte rige Fru Johanne Andersdatter, arvede han den gamle Herregaard Asdal, og ved sit Giftermaal med Kirsten Eriksdatter Gyldenstjerne, Enke efter Gotskalk Andersen til Kokkedal, fik han sidstnævnte Hovedgaard; desuden ejede han flere mindre Hovedgaarde, Højris, Assendrup, Drefsholm osv. 1452 nævnes han alt som Ridder og Medlem af Rigens Raad, 1470 var han Lensmand paa Aalborghus, hvortil Slægten blev stærkt knyttet, i det ikke blot hans Fader havde haft dette Len, men hans Søn og Sønnesøn fik det senere. Under Kongens Ophold i Norge 1486 indsattes Hr. Anders til tillige med Bispen i Ribe og Oluf Mortensen Gyrstinge at lede Regeringen i Jylland saa længe, men inden Aaret var omme, døde han. Efter Fru Kirstens Død havde han ægtet Sophie Mogensdatter Galt. Bekjendte ere hans vidtløftige Processer, bl. a. med Provsten i Børglum og Prioren i Hundslund Kloster, der endog udvirkede en pavelig Bandsættelse mod ham, af hvilken dog Kongen og Rigens Raad dømte ham løs. (Danmarks Adels Aarbog 1885, S. 47. ; (Thiset)." (DBL, 1 Udg.)
"til Vinstrup og Asdal (1479), Kokkedal (1456), Højriis paa Mors, Aasendrup og Drivsholm (Børglum H.) — var 1445 Ridder og Rigsraad, 1459 ved Forliget paa Segeberg mellem Kongen og Ærkebispen af Upsala, gjorde 1465 Lovhævd paa Aasendrup Hovedgaard indtil Dronningens Forstrand, 1470 Lensmand paa Aalborghus, forestod 1486 med Biskoppen i Ribe og Oluf Mortensen (Gyrstinge) Regeringen i Jylland under Kongens Fraværelse i Norge." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Aalborghus.

Anders blev gift med Kirstine Eriksdatter Gyldenstierne før 1467. Kirstine (datter af Hr. Erik Nielsen Gyldenstierne, til Demstruplund, Tim og Aaggaard og Gerver Andersdatter Lunge) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1490; Lensmand

Notater:

Beskæftigelse:
På Aalborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Karine Steensdatter. Karine (datter af Steen Pedersen, til Ingelstad og Anne Pedersdatter Bille) blev født cirka 1465; døde efter 1527 i Grinderslev, Nørre, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"fik 1486 af Niels Eskildsen Lovhævd på Vraagaard (Hindsted H.) og gaves hende af Hr. Niels Høeg og frue Karen »for den Ære, Dyd og Kærlighed, hun havde bevist ham, hans Hustru og sine broderbørn« tilsagn om at ville hjælpe og hende, hvis hun skulle frafalde sit forsæt, at ville give sig St. Clara kloster i Roskilde; overdrog s.å. sine broderbørn al sin rettighed i Asdal og Kokkedal." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jens Due Thott, til Krogholm. Jens (søn af Bonde Jepsen Thott, til Krogholm og Cecilie Nielsdatter Jernskæg, af Dronningholm) døde mellem 1487 og 1490. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1514; Lensmand; Adresse:
  Kalø Slot
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: ca. 1523; Statholder
• Beskæftigelse: 1541; Marsk

Notater:

Først trolovet med ar trolovet med Karen Nielsdatter Rosenkrantz (f. aft 1485), men siden gift med hendes søster, Mette Rosenkrantz. Karen R. forblev ugift.

Levned:
"Banner, Erik Eriksen, o. 1484-1554, Rigsraad og til sidst Rigsmarsk, en af de betydeligste Førere for det lutherske Adelsparti paa Reformationstiden, var en Søn af Erik Andersen til Kokkedal og Asdal (Søn af den ovennævnte Anders B.) og Karen Gjøe. 1514 forlenedes han med Kalø Slot, som han beholdt til sin Død. Her modtog han i Aaret 1518 Gustav Eriksson (Vasa) som Fange, da Christian II paa en svigefuld Maade havde ført denne med sig fra Sverige. Fangen nød stor Frihed paa Kalø, men i Aaret 1519, da E. B. var stærkt optagen af Krigsudrustningerne til Christian II’s nye Tog til Sverige, undslap han til Lybek, hvor E. B. forgjæves søgte at faa ham udleveret. E. B. maatte i Bøde til Christian II betale 1600 Gylden, en for den Tid stor Sum (o. 8000 Tdr. Rug), uden at det lykkedes ham senere at faa nogen Erstatning hos Kong Gustav, der mod E. B. paastod ikke at have givet noget Løfte om ikke at flygte. At der skulde have været noget Slægtskab mellem E. B. og Gustav Vasa gjennem den svenske Familie, der senere kaldte sig Banér, lader sig ikke paavise.
I Forholdet til Christian II bragte dette dog ikke nogen Forandring; da Oprøret udbrød i Dec. 1522, sluttede E. B. sig til Mogens Gjøes Parti og søgte ligesom denne og sin ene Svoger, Oluf Nielsen Rosenkrantz, at mægle mellem Oprørerne og Kongen, medens hans anden Svoger, Tyge Krabbe, var Opstandens betydeligste Leder. Ligesom Mogens Gjøe opsagde E. B. ogsaa først Christian II Troskab, da Hertug Frederiks Hær stod i Jylland, og Kongens Tilhængere truedes paa Liv og Gods. Hans Navn findes derfor under Frederik I’s jyske Haandfæstning af 26. Marts 1523; samtidig optoges han i Rigsraadet, fulgte Hertug Christian og Johan Rantzau til Fyn, deltog ogsaa i Kjøbenhavns Belejring, men var dog mest i Jylland, hvor han var blandt de Rigsraader, Kong Frederik under sin Fraværelse havde indsat til Statholdere. Ligesom Mogens Gjøe sluttede E. B. sig tidlig til Reformationen og understøttede paa forskjellig Vis de luthersksindede Prædikanter, der fremstode paa flere Steder; i hans egen Sognekirke til Kalø blev saaledes Prædikanten Simon Skjønning Sognepræst. Det katholske Partis Forbitrelse rettedes derfor lige saa fuldt mod E. B. som mod Mogens Gjøe. Den bekjendte Lektor Poul Helgesen (Paulus Helie) ytrer om ham, at han ved sine Ansporinger drev Mogens Gjøe fremad. Under de Tiendeuroligheder, der fandt Sted i Jylland, viste Bønderne i Kalø Len sig ogsaa uvillige til at yde Bispetiender, saa at Kong Frederik maatte bede E. B. at skaffe Biskoppen i Aarhus hans Indtægter. Hos Almuen skal E. B. have været meget vel set. Da Christian II’s Rustninger 1531 fremkaldte stærk Gjæring i Jylland, især mod den forhadte Mogens Munk, var det ogsaa ham og Mogens Gjøe, der ved deres Besindighed fik Gjæringen dæmpet.
Efter Frederik I’s Død (10. April 1533) deltog E. B. i det jyske Raads Sammenkomst i Karup (1. Maj), hvor der blev truffet forskjellige Foranstaltninger til Jyllands Sikkerhed, og paa den store Herredag, som holdtes i Kjøbenhavn angaaende Kongevalget, støttede han atter Mogens Gjøes Bestræbelser for at faa Hertug Christian valgt til Konge; han medbeseglede heller ikke Recessen af 3. Juli, hvori man søgte at lægge Hindringer i Vejen for den nye Læres videre Fremtrængen, og forlod til sidst tillige med Mogens Gjøe Herredagen, protesterende mod sin Svoger Tyge Krabbes og de øvrige Bispevenners Adfærd, der hindrede et Kongevalgs Afholdelse. E. B. var ogsaa blandt de Adelsmænd, der tillige med Mogens Gjøe bevægede Biskop Joachim Rønnov til atter at lade Hans Tausen vende tilbage til Kjøbenhavn. I Nov. s. A. var E. B. med som Udsending til Hertug Christian i Anledning af Ratifikationen af Unionstraktaten med Hertugdømmerne og søgte tillige med Mogens Gjøe og ligesom det demokratisk-lutherske Partis Førere, Ambrosius Bogbinder og Jørgen Kock, at bevæge Hertug Christian til mod Rigsraadets Vilje at modtage den danske Trone, hvilket dog denne Gang strandede. Da Tiden til det nye Kongevalgs Afholdelse i Kjøbenhavn i Juni 1534 nærmede sig, holdtes der paa E. B.s Borg Kalø forskjellige Sammenkomster i Anledning af det forestaaende Valg. Men da Grevefejden pludselig udbrød, deltog han i Møderne i Ry Kirke 4. Juni og 4. Juli, hvor det jyske Raad erklærede sig for Hertug Christian, var derpaa Adelens Hovedfører under Clemensfejden, under hvilken formodentlig Asdal og Kokkedal (i Vendsyssel) gik op i Luer. Efter Adelens Nederlag ved Svendstrup organiserede han en Modstand i Randers, hvorved baade Kalø og i det hele Landet syd for Gudenaa reddedes. Da Hertug Christian sendte Johan Rantzau til Jylland, indsattes E. B. tillige med denne til Befalingsmand over Krigsfolket i Jylland og blev efter Clemens’ Nederlag i Aalborg indsat til Lensmand paa Aalborghus. Da der efter de haarde Straffedomme, som vare overgaaede Bønderne, atter viste sig en urolig Gjæring i Vendsyssel, blev E. B. tillige med Mogens Gjøe sendt her til for at berolige Stemningen. Han kom under disse Tilstande i et fjendtligt Forhold til Biskoppen her, Styge Krumpen, der var meget misfornøjet med den nyvalgte lutherske Konge og synes at have bidraget sit til Gjæringen; han beskyldes saaledes for at have forbudt Bønderne at udgive den paalagte Skat, han samlede dem paa Tinge og sagde om E. B.: «Ikke lader jeg hænge, ikke lader jeg stejle Folk, som han gjør». Herved sigtes maaske nærmest til den Skæbne, der overgik Skipper Clemens og andre af Bøndernes Ledere; men E. B. blev ham ikke Svar skyldig; han lod ham høre, at han under Fejden «var krøben i Skjul i Peder Ridemands Bagerovn». Nogen personlig Strænghed mod Bønderne spores ellers ikke hos E. B., der i det mindste tidligere altid siges at have været vel lidt af Almuen.
Under Christian III vedblev E. B. at indtage en betydelig Stilling; 1538 fulgte han saaledes Kongen til det schmalkaldiske Fyrstemøde i Brunsvig, blev efter Tyge Krabbes Død 1541 Rigsmarsk og deltog samme Aar i Kongemødet i Brømsebro, hvor han første Gang siden Begivenhederne 1519 stod Ansigt til Ansigt med Kong Gustav. 1542 var han Anfører for de danske Tropper, der sendtes KongGustav til Hjælp i Anledning af Dacke-Fejden. 1547 sendtes han med flere andre Raader til Nürnberg for ved Mægling at søge at hindre Udbruddet af den schmalkaldiske Krig og vedblev at bruges i en Mængde forskjellige Hverv lige til sin Død paa Kalø 28. Marts 1554.
E. B. havde først været trolovet med Karen Rosenkrantz, Datter af Christian II’s Hofmester Niels Eriksen R. til Bjørnsholm (i Kalø-Egnen) og Fru Birgitte Olufsdatter Thott til Vallø; da hun døde før Brylluppet, ægtede han senere hendes Søster Mette Rosenkrantz, d. paa Kalø 13. April 1533. I Jan. 1537 ægtede han derpaa Margrethe Gyldenstjerne, Datter af Henrik Knudsen G. til Iversnæs (Wedellsborg) m. m. og Fru Karen Bille, Søster til de bekjendte Brødre Mogens Gyldenstjerne og Knud Gyldenstjerne, Biskop i Fyn; hun døde kort efter Manden, 1. Dec. 1554, og blev ligesom han begraven i Torslev Kirke ved Kokkedal, hvor der findes en stor Ligsten med Billeder af ham og hans to Hustruer. Ved Arv, ved sine Giftermaal, ved Godskjøb og Mageskifter var E. B. bleven en af de rigeste Adelsmænd i Danmark; han ejede saaledes Asdal og Kokkedal i Vendsyssel, Højris paa Mors, Gjessingholm (Løvenholm) i Randers-Egnen, Rygaard i Sjælland m. m. – Det fortjener at bemærkes, at han uagtet sin fremragende Stilling som Rigsraad og Rigsmarsk aldrig udmærkedes med Ridderslaget, formodentlig fordi han som Protestant ikke selv har ønsket det. Af hans 7 Børn er den nedenfor nævnte Frants B. den mest bekjendte. - Med Navnet «Banner» skriver han sig først efter Forordningen af 1526 om Adelens faste Slægtsnavne. (A. Heise, Fam. Rosenkrantz’ s Hist. II, passim. ; A. Heise)" (DBL, 1. udg.)

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Nielsdatter Rosenkrantz, il Ryegård. Mette (datter af Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, til Bjømholm, Skjern hovedgård og Vallø og Birgitte Olufsdatter Thott, til Vallø) blev født efter 1485; døde den 13 apr. 1533 i Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers; blev begravet i 1533 i Torslev, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Margrethe Henriksdatter Gyldenstierne den 6 jan. 1537 i Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers. Margrethe (datter af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs og Karen Bentsdatter Bille) døde den 1 dec. 1554; blev begravet den 8 dec. 1554 i Torslev, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Gjord Nielsen Drefeld (d. 1520).
Børn i 2. ægteskab:
Ingeborg Gjordsdatter Drefeld (d. 15 Apr 1551, Tyrrestrup Gods, Søvind, Voer, Skanderborg),
Anne Gjordsdatter Drefeld (f. aft 1502).


Levned:
"Levede 1509 som Enke. Hr. Poul L., blev 31. december 1500 med sin hustru optagne i den Helligaands Broderskab i Rom („Laxman de Wallen miles et Cristina eius uxore Abraam Erici de Calmarnea miles Swagorus et eorum liberii Londensis diócesis) (Lindbæk)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Poul Laxmand, til Valden. Poul (søn af Peder Poulsen Laxmand, til Valden og Margrethe Thorkildsdatter Brahe) døde den 22 jun. 1502 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; blev begravet i 1502 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Johansdatter Oxe. Anne (datter af Johan Oxe, til Nielstrup og Mette Mogensdatter Gøye) blev født efter 1520; døde den 4 maj 1581; blev begravet den 4 maj 1581 i Torslev, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1554; Hofsinde

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorthe Ottesdatter Rud. Dorthe (datter af Otte Knudsen Rud, til Møgelkær og Pernille Johansdatter Oxe) blev født i 1550 i Haarby, Båg, Odense; døde den 1 jan. 1580 i Gjesing, Sønderhald, Randers; blev begravet den 10 jan. 1580 i Gjesing, Sønderhald, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]