Bertel Tinhuus

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Bertel Skinkel
• Også kaldet: Bertel Tegnhuse

Notater:

Levned:
"Var 1463 Medudsteder af et Vidne af Tørrild Herredsthing, beseglede 1468 det fynske Landsthingsvidne om Kong Christierns Regjering, tilskjødede før 1485 sammen med Hans von Ahlefeldt deres Rettighed i Brendkjær og Tyrstrup Marker til Henrik Teddinghusen, han kaldes i Slægtebøger urigtigt Erik Nielsen Tinhuus til Løgismose" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Tale Nielsdatter Rosenkrantz. Tale (datter af Hr. Niels Nielsen Rosenkrantz, til Tange og Ide Nielsdatter Banner) blev født mellem 1440 og 1450. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Mette Bertelsdatter Skinkel

Notater:

Levned:
"Mødte 1475 som Enke paa Skiftet efter sin Svigermoder, levede 1500
fik 1475 paa Skiftet efter Fru Mette Pedersdatter paa sine Børns Vegne fik udlagt Hvedholm (Salling H.), Løgismose og Skjoldemose (Sunds H.), levede endnu 1500." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Joachim Hardenberg, til Kjeldkjær og Løgismose . Joachim (søn af Hr. Eiler Hardenberg og Mette Pedersdatter Present) døde før 19 jun. 1475. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1487; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1499; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"til Kjeldkjær og Hvedholm, var 1487 Hofsinde, var 1499 Høvedsmand paa Korsør, havde Risby Birk i Pant, faldt 1500 i Ditmarsken." (Holbek & Brun)
Yderlgere barn: Mette Eriksdatter Hardenberg (f. aft 1494).

Beskæftigelse:
På Korsør

Erik blev gift med Anne Corfitzdatter Rønnow, til Faarevejle før 1494. Anne (datter af Hr. Corfitz Rønnow, til Hvidkilde og Faarevejle og Ellen Henriksdatter Gyldenstierne) døde i 1543. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: eft. 1506; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Løgismose (Baag H.), sluttede 1528 Forlig med Biskop Jens, som maatte afstaa Ringstedgaard, Pederstrup Fang eller 100 rhinske Gylden og 1500 Mrk. til Fru Mette, som endnu levede 1549." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Salling og Sunds Herreder i nogle år efter ægtefællem.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Markvard Rønnow, til Hvidkilde. Markvard (søn af Hr. Claus Rønnow, til Hvidkilde og Birgitte Christensdatter Vasa) døde efter 1506. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Skjoldemose, taxeredes 1525 til at stille to Glavind, tilsiges 1528 at skulle følge Kongen ud af Riget, skrives 1529 af Brunmose, tilsagdes 1537 til Kroningen, taxeres 1539 kun til en Skytte. Corfitz død før 1560 »salig« (R. F. B. 1552—59, f. 187). [2]" (Holbek & Brun)

Corfitz blev gift med Mette Christensdatter Skram før 1518. Mette (datter af Christiern Skram, til Urup og Anne Knudsdatter Reventlow, af Fyn) døde efter 1548. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1522; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1539; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1540; Rigsråd

Notater:

Levned:
Hardenberg, Jacob, –1542, Rigsraad, ældre Broder til ovennævnte Eiler H., arvede efter Faderen Hvedholm og fik o. 1526 ved sit Giftermaal med Edel Bille, Datter af Torben B. og Edel Jernskjæg, Sandholt og Arreskov, alle i Salling Herred ved Faaborg. 1522 nævnes han som kongelig Hofsinde, blev i Begyndelsen af 1523 af Christian II indsat til Befalingsmand paa Fyn og forlenet med Nyborg og Hagenskov (efter Eske Bille). 25. April, altsaa efter at Kongen havde forladt Landet, overgav han Nyborg til Frederik I’s Folk og er ikke meget fremtrædende under denne Konges Regering. 1524 forlenedes han dog med Faaborg By og 1532 med Helligaandsklosteret i Faaborg, da Brødrene selv, formodentlig for at sikre sig Beskyttelse under de urolige Tider, havde overdraget ham Forsvaret af Klosteret og dets Gods. Under Grevefejden var han blandt de Adelsmænd, som i Juli 1534 erklærede sig for Hertug Christian (III); men da Grev Christoffers Folk besatte Fyn, blev han nødt til at sværge denne Troskabsed. Dette hindrede dog ikke, at han i Begyndelsen af 1535, da man frygtede for Frafald af den fynske Adel, førtes som Fange til Kjøbenhavn. Sine Kostbarheder havde han betroet til Præsten Hans Madsen i Svanninge, der som bekjendt maatte udstaa Mishandlinger i den Anledning. Efter i nogen Tid at have siddet fangen i Malmø førtes J. H. i Begyndelsen af 1536 tillige med en Del Rigsraader og Adelsmænd som Fange til Meklenborg og udleveredes efter Kjøbenhavns Overgivelse, men fik ikke Christian III1 s Naade og fuldstændig Frihed, før han 28. Okt. 1536 havde udstedt en haard Revers om at være denne Konge tro og finde sig i den da gjennemførte Religionsforandring. Først 1540 kom han atter til at spille en Rolle, optoges i Rigsraadet og forlenedes med Vordingborg og Aaret efter med Næsbyhoved ved Odense samt udnævntes til Stiftslensmand i Fyn. S. A. kjøbte han Holme Kloster (Brahetrolleborg) af Kongen for 42000 Mark lybsk, saa han nu ejede et meget stort Godsomraade i Faaborg-Egnen, men døde allerede, som det synes temmelig pludselig, i Juli 1542. – Edel Bille var død allerede 1527, hvorpaa han senere ægtede den myndige og hensynsløse Sophie Lykke, Datter af Rigsraad Peder L. til Hverringe. Med hende havde han 3 Døtre, der arvede hans store Ejendomme; dog havde Fru Sophie Lykke 1551 atter maattet sælge Holme Kloster til Kronen, der havde Gjenkjøbsret, fordi hun beskyldtes for at have vist Haardhed mod Bønderne eller for lignende Forseelser, ligesom hun ogsaa senere havde store Stridigheder med Kronen. (Danske Herregaarde VI: Hvedholm. Annaler f. nord. Oldkynd. og Hist. 1853, S. 95 ff. Hist. Tidsskr. 5. R. VI, 246 ff.) (A. Heis) (DBL. 1 Udg.)

Beskæftigelse:
På Nyborg og Hagenskov samt Befalingsmand i Fyn, 1525-1527 Nørre og Øster Horne Herreder, 1527 med Faaborg, 1532 med Helligaandsklostret i Faaborg, 1540-1542 paa Vordingborg, 1541-1542 paa Næsbyhoved samt Stiftslensmand i Fyn,

Beskæftigelse:
For Fodfolket i Fyn.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Fig. 235), o. 1542, tilskrevet den såkaldte Odense-Skulptør. Jackem (Jacob/Joakim) Hardenberg til Sandholt og Hvedholm (†mellem 2. og 13. juli 1542), med hustruerne Edel Billes datter (Edele Torbensdatter Bille), (†efter 10. juli 1530) og Soffi Lyckes dater (Sophie Pedersdatter Lykke), (†o. 1570); endvidere med sønnen Per (Peder) Hardenberg (uvist dødsår). »Her hviler erlige welb[yrdig] man(d) Jackem Hardenberg til Sanholt Hvedeholm491 oc begges hans høstrver frv Edel Billes dater oc frv Soffi
Livckes datter nar[!] Gvd vil oc dode han 1542«. På bueslaget over de tre personers hoveder: »Frv Edel Jakem Hardenberg Frv Soffi«. På indskrifttavle nederst til højre: »Per Hardenberg« (Bircherod, Monumenta nr. X; Resen, Fyn 55, 114; Abildgaard; HofmFund V, 190; DaAtlas VI, 597; Vedel Simonsen, Samlinger; Winstrup/Lendorf nr. 42; Jensen, Gravsten nr. 215).
Lysgrå kalksten; trapezformet, 210x101-118 cm. Øvre højre hjørne udbedret med cement. Figurerne, og her navnlig fru Sophies ansigt, bærer præg af nedslidning, der må være indtruffet i nyere tid ..." (Danmarks Kirker))

Jacob blev gift med Edel Torbernsdatter Bille, til Sandholt før 1527 i Broby, Sallinge, Svendborg. Edel (datter af Torbern Bille, til Sandholt) blev født efter 1502; døde efter 10 jun. 1530; blev begravet i 1530 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jacob blev gift med Sophie Pedersdatter Lykke, til Kjærbygaard cirka 1534. Sophie (datter af Hr. Peder Lykke, til Nørlund og Fannerup og Kirstine Pedersdatter Høeg) døde i 1570 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1570 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1530; Lensmand
• Beskæftigelse: 1535; Proviantmester
• Beskæftigelse: 1547; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1551; Hofmester
• Beskæftigelse: 1559; Statholder
• Titel: 1559; Ridder

Notater:

Fødsel:
Holbek & Brun: c. 1505 - men det er 5 år efter faderens død.

Levned:
"til Vedtofte (Baag H.), beseglede 1527 til Vitterlighed med sin Broder, 1530-36 Lensmand paa Dragsholm, som han tappert forsvarede mod Grev Christoffer, 1535 Proviantmester, 1535-65 forlenet med Tranholm og til 1539 med Risby Birk, 1542-43 Lensmand paa Næsbyhoved og St. Hans Kloster i Odense, 1543-44 paa Malmø, 1547 Rigsraad, 1544-51 Lensmand paa Gulland, 1551-65 paa Dragsholm, 1551 Hofmester hos Prins Frederik, 1554-65 Lensmand paa Malmøhus, 1559 Rigshofmester, Ridder, s. A. Statholder i Skaane, 1562 i Spidsen for et Gesandtskab til Rusland, 1563 Øverste Proviantmester, faldt 1565 i Unaade og afskedigedes som Rigshofmester, ja maatte enddog fratræde Dragsholm, skønt han havde Livsbrev herpaa." (Holbek & Brun)
Detaljeret biografi i DBL. 1. udg.

Beskæftigelse:
1530-1536 på Dragsholm, 1535-1565 forlenet med Tranholm og til 1539 med Risby Birk, 1542-1543 på Næsbyhoved og St. Hans Kloster i Odense, 1543-1544 paa Malmø, 1544-1551 Lensmand på Gulland, 1551-1565 paa Dragsholm, 1554-1565 Lensmand på Malmøhus.

Beskæftigelse:
1563 Øverste Proviantmester.

Beskæftigelse:
i Skåne.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"»Vnder then(n)e stn(!) liger be/grave(n) Erick Hardenbergis / søn af Matrop Eiller Harde/nberg som døde vdi thet / aar 1566 Gvd / gifve hanom en / salig oc gledelig / opstandelse«." (Danmarks Kirker. Mange henvisninger til Eler hrdenberg i fremstillingen om Klovborg Kirke.

Eiler blev gift med Karen Eriksdatter Rosenkrantz, til Mattrup før 1529. Karen døde i 1549 i Gotland, Sverige; blev begravet i Visby, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Holdt 1563 Skifte med sine børn; fik selv Birgitte Gaard i Gøinge H., og Krogsbølle paa Livstid." (HolbeK & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Knud Ebbesen Ulfeldt, til Kogsbølle. Knud (søn af Ebbe Andersen Ulfeldt, til Kogsbølle og Kirstine Ottesdatter Bøistrup) døde før 29 jul. 1540; blev begravet i 1540 i Kværndrup, Sunds, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofmester
• Beskæftigelse: 1533; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1543; Lensmand
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Levned:
"Rønnov, Eiler, –1565, til Hvidkilde, Rigsraad, var Søn af ndfr. omtalte Marqvard R. Som han ved sin Fødsel hørte hjemme paa Fyn, saaledes fik han ogsaa der sine første og fleste Forleninger. Frederik I forlenede ham og hans Moder med Salling Herred, som han med en kort Afbrydelse sad inde med til 1552, med Byen Killerup ved Odense, en Panteforlening, som han arvede efter sine Forældre, og som 1531 stadfæstedes ham for hans og hans Hustrus Levetid, og med Kirkeby ved Svendborg, som han 1532 fik Tilladelse til at indfri fra Panthaveren, og som han 4 Aar efter virkelig indløste og derpaa beholdt ligesom hint Herred til 1552. Men det var ikke Kongen alene, hvis Lensmand han blev. Hans Broder Biskop Joachim R. i Roskilde synes for en Tid at have overladt ham Bispesædets Slot Saltø ved Næstved, og Ærkebiskop Torben Bille forlenede ham 1533 med Skjænkelse i Nordsjælland for hans og hans Hustrus Levetid. Betydeligere vare dog de Forleninger, der tilfaldt ham i Christian III’ s Tid: Næsbyhoved og St. Hans Kloster i Odense (1543-49, fra 1546 tillige det dermed forenede Rugaard), Tranekjær (1549-53) og Hagenskov (1553-64).
Det gamle Fjendskab mellem Biskop Jens Andersen (Beldenak) i Fyn og Marqvard Rønnov gik i Arv til dennes Sønner, som 1528 fik Bispen idømt en stor Bøde for hans Adfærd mod deres Fader, og som, da deres Modstander ikke rettede sig efter Kjendelsen, men beskyldte E. R. for Uærlighed, 1530 fik ham dømt som Løgner og Æreskjænder (s. I, 246). Saa vidt det kan ses, var E. R. en af dem, som Rigsraadet 1533 efter Frederik I’ s Død egenmægtig optog i sin Midte, og han kom saaledes til at tage Del i dette Aars bevægede Herredag, hvor man skulde tro, at han som Broder til Sjællands Biskop og Svigersøn af Marsken Tyge Krabbe havde en given Plads mellem Katholicismens Forkæmpere, men hvor han, mærkelig nok, synes at have sluttet sig til Modpartiet i Religionsspørgsmaalet. Af de 19 fynske Adelsmænd, som 9. Juli 1534 i Hjallese udtalte deres Beredvillighed til at tage Hertug Christian til Konge og bemyndigede Johan Friis til at forhandle med Hertugen, var E. R. en; men i de nærmest følgende Dage rejste Fyns Borgere og Bønder sig, og blandt de adelige Herrer, som de bemægtigede sig, var vistnok ogsaa E. R. I hvert Fald førtes han noget senere som Fange til Kjøbenhavn, og han kom til at dele Skæbne med de andre danske Adelsmænd, der i Begyndelsen af 1536 sendtes til Meklenborg for at kunne bruges til at sikre Hertug Albrecht og Grev Christoffer, hvis disse skulde bukke under i Kampen mod den danske Konge. Han fik Ophold paa Slottet i Neustadt og forblev her, indtil han og de andre Gisler i Avg. s. A. frigaves og over Hamborg vendte tilbage til Fædrelandet, hvor han som de andre faldt i Unaade hos Christian III og foreløbig mistede sit Sæde i Rigsraadet. Ligesom det imidlertid ikke varede længe, før han fik store Len, saaledes kom han efter en halv Snes Aar paa ny ind i Rigsraadet (o. 1547).
Inden Tronfølgeren fik sin egen Hofholdning, skal E. R. en Tid have været Hofmester for ham. 1548 var han i Prinsesse Annas Brudefølge til Sachsen, og 1556 fulgte han Enkedronning Sophie og Hertug Adolf af Gottorp gjennem Landet. Han blev ofte brugt som Mønstringsherre, og 1563 udnævntes han til Proviantmester i Fyn. Som han havde forstrakt Christian III med Penge, saaledes maatte han ogsaa yde Efterfølgeren betydelige Laan, og selv 10. gik han i Kavtion for ham hos Hertugen af Meklenborg for 40000 Rdl. En kjedelig Sag havde han, da han og en Række Standsfæller 1564 af Rigsraadet dømtes til at betale Kongen 10000 Rdl., hvormed de 1562 vare gaaede i Borgen for Christoffer Urne, der i 13 Aar havde siddet fængslet for utilbørlige Ord om Christian III, men som, da han nu slap løs, ikke kunde styre sin hvasse Tunge og derved brød Forliget. I pekuniær Henseende havde dette mindre at sige, da Tabet fordeltes paa 20, men Christoffer Urne var en Søstersøn af E. R., og denne synes at have interesseret sig særlig for at faa ham paa fri Fod; naar man ser, at E. R. 1562 forærede Kongen nogle Stykker Hornkvæg, lige umiddelbart forinden Ordren til at løslade Fangen udstedtes, kan man ikke godt undgaa at sætte Gaven og denne Ordre i Forbindelse med hinanden.
Foruden Hvidkilde ejede han Faarevejle paa Langeland. 1529 fik han Patronatsret til Egense Kirke, Hvidkildes Sognekirke. St. Jørgensgaard ved Svendborg, som 1526 var givet i Forlening til Broderen Joachim, blev 1528 overdraget begge Brødrene som arvelig Besiddelse mod Afstaaelse af et Vikarie i Rensborg. I Kjøbenhavn, Nyborg og Odense havde E. R. Gaarde. Den af ham i sidstnævnte By (1547) opførte Gaard staar endnu, den ældste bevaarede Bindingsværksbygning her i Landet. E. R. var næppe noget mildt Herskab, i alt Fald haves der flere Klager fra Almuesfolk over ham som Lensmand. Som ovenfor nævnt var han gift med en Datter af Marsken Tyge Krabbe (IX, 403), Anne K., der døde 1543. Skjønt hun fødte ham 11 Børn, deraf dog kun 3 Sønner, var han, da han lukkede sine Øjne 27. eller 28. April 1565 paa Hvidkilde, Slægtens sidste Mand. (H. Knudsen, Joachim Rønnow S. 13 f. ; (jvfr. Allen, De tre nord. Rigers Hist. III, I, 380). ; Vedel Simonsen, Rugaards Hist. I, 2, 93 ff. (C. F. Bricka).(DBL, 1. Udg.)
"til Hvidkilde og Faarevejle, Rigsraad. Slægtens sidste mand". (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1543 - 1549 Næsbyhoved og St. Hans Kloster i Odense, 1546 tillige Rugaard), 1549 -1553 Tranekjær, 1553 - 1564 Hagenskov.

Beskæftigelse:
I Fyn.

Begravet:
Ligsten afbildet. Beskrivelse i Danmarks Kirker (2018), buster af Eiler Rønnow og Anne Krabbe i kirkens prædikestol.

Eiler blev gift med Anne Tygesdatter Krabbe, af Østergaard før 1532 i Egense, Sunds, Svendborg. Anne (datter af Hr. Tyge Krabbe, af Østergaard og Anne Nielsdatter Rosenkrantz) blev født i 1509; døde i 1543; blev begravet i 1543 i Egense, Sunds, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1525; Hofsinde
• Titel: ca. 1525; Væbner
• Beskæftigelse: 1529; Biskop

Notater:

Levned:
"Blev 1516 immatr. ved Universitetet i Wittenberg, opholdt sig til 1517 i Frankrig og Italien, Hofsinde, 1525—27 Sendebud til Frankrig, skrives 1527 til Hvidkilde, oplod 1528 til Kongen sin og sine Forældres Ret til Hellig Trefoldigheds Altret i Rendsborg Kirke mod at faa St. Jørgens Hospital udenfor Svendborg, hvorpaa han alt 1526 havde faaet Følgebrev, 1529 af Kongen beskikket til Biskop i Roskilde, men blev aldrig kirkelig viet, s. A. forlenet med Harrisborg. Spillede en fremtrædende Rolle i Brydningerne mellem Katolikker og Protestanter, navnlig efter Frederik I's Død, onde Tunger vilde vide, at han drømte om at blive Konge i Danmark og vilde ægte Maria af Nederlandene, hvem han sendte sit Billede, men efter at Roskilde Bispegaard 1534 var bleven plyndret, maatte han nødtvungent slutte sig til Greve Christoffer, skønt denne havde overdraget Roskilde Stift til Gustav Trolle, hvem Joachim Rønnow i dyre Domme maatte udkøbe. Flygtede 1535 fra Dragsholm til Jylland og sluttede sig nu til Hertug Christian, kom med denne tilbage til Sjælland og blev en af de her indsatte Statholdere, s. A. forlenet med Alling Kloster, men før han tiltraadte det, blev han 1536 med de andre katolske Biskopper kastet i Fængsel, sad først fangen paa sit eget Slot Dragsholm, siden paa Krogen og fra 1541 paa Visborg paa Gulland, førtes 1544 tilbage til København. Død 1. Maj s. A. paa Københavns Slot, begr. i Helliggeistes Kirke, siges ved Katolicismens Afskaffelse at have trolovet Birgitte Gøye, hvis Fader Hr. Mogens Gøye han alt 1529 kalder sin kære Svoger; men havde ellers med Anne Ovesdatter Lunge, der var Nonne i Dalum (eller Maribo) Kloster, en naturlig Søn." (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL).

Beskæftigelse:
Kgl. udnævnelse. Ej særlig teologisk baggrund.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Ovesdatter Lunge. Anne (datter af Hr. Ove Vincentsen Lunge, til Tirsbæk og Kragerup og Karen Eriksdatter Rosenkrantz) blev født mellem 1505 og 1510. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"En rænkefuld Kvinde, der 1542 sagsøgtes af Knud Urnes Sønner, fordi hun ved Svig havde søgt at franarre deres Fader en Arv efter hans Broder Bispen og 1551 havde den Tort at tabe en Sag, hun havde anlagt mod Hr. Mogens Gyldenstierne for Æresfornærmelse. levede 1563, men var død 1572, begr. i Langaa Kirke." (Holbek & Brun).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Anne blev gift med Hr. Johan Jørgensen Urne, til Rygaard og Engestofte før 23 aug. 1525. Johan (søn af Hr. Jørgen Urne, til Broløkke og Kirsten Clausdatter Krumstrup, til Bondemosegård) døde før 25 apr. 1537 i Langaa, Gudme, Svendborg; blev begravet før 1537 i Langaa, Gudme, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet

Birgitte blev gift med Hr. Knud Pedersen Bille, til Kærsgård den 23 sep. 1516 i Svendborg Købstad, Sunds, Svendborg. Knud (søn af Peder Bille, til Svanholm og Kærsgård og Anne Knudsdatter Gyldenstierne) døde i 1555; blev begravet i 1555 i Gladsax, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]