Jens Rosensparre, i Skarholt

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Rosensparre
• Beskæftigelse: 1427; Landsdommer

Notater:

Levned:
"i Skarholt, nævnes 1410, beseglede 1421 vidnet af Skånes landsting, at Sønderjylland hører til Danmark, 1427-46 landsdommer i Skåne, gjorde 1434 med sin hustrus søskende skifte med Bent Bille og hans børn og skødede 1450 gods til hr. Torbern Bille." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1427 - 1446 landsdommer i Skåne.

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Due. (Ukendt) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mæritslef Jakobsdatter Bille. Mæritslef (datter af Hr. Jakob Bille, til Bjergbygaard og Gyde Torbensdatter Galen, til Lyngbygaard) døde efter 2 aug. 1473. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt).

Titel:
Måske ridder: "skal 1441 være bleven slagen til ridder ved den hellige grav". - (fejl, jfr. bemærkninger til farfaderen). [1]
Rosensparre. (S. 371) Jep Jensen, blev 18.10.1401 slagen til ridder af den hellige grav (Sv. D. IV. 35).
Den samme beretning om sønnesønnen 1441 skyldes vel kun en forveksling" (Holbek & Brun)

Død:
[usikkert årstal? - Hvis beretningen om ridderslaget er en skrivefejl]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Mødte 1472 for sin husbond i en sag på Albo Herredsting, levede 1486, begravet i Valby kyrka." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Holger Henriksen Ulfstand, til Glimminge. Holger (søn af Hr. Henrik Gertsen Ulfstand, til Glimminge og Kirsten Pedersdatter Due, til Skabersø) døde i 1484; blev begravet i 1484 i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Anne Axelsdatter Saxstrup. Yderligere børn i ægteskabet: Ingefred Torbensdatter Rosensparre (d. btw 1512-1561),
Anne Torbensdatter Rosensparre (d. Bosjökloster, Frosta, Skåne, Sverige),
Gye Torbernsdatter Rosensparre (d. aft 1517).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Eriksen Rotfeld, til Bratskov og Biersholm. Niels (søn af Erik Nielsen Rotfeld, til Bratskov og Holmegaard og Ellen Axelsdatter Dötting) døde efter 1471 i Bjäresjö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Anders Stigsen Thott, till Näs (d. 1496, Trollenäs slot (Næs), Onsjö, Malmøhus Len, Sverige).
Børn i ægteskabt: Niels Andersen Thott (d. aft 1504),
Aage Andersen Thott, till Näs (d. aft 18 Mar 1520, Dronningholm Slot, Kregme, Strø, Frederiksborg),
Otte Andersen Thott, till Näs (d. aft 1528),
Truid Andersen Thott (d. btw 1508-3 sep. 1509),
Ellen Andersdatter Thott,
Anne Andersdatter Thott (d. aft 1520).

Levned:
"Skal efter et gammelt sagn være bleven bjergtagen, men kom tilbage til Næs i brudesalen, da han havde bryllup på ny, og bad ham blot røre ved hende, da så trolddommen ville være løst, idet hun samtidig lovede, at hun ej skulde hindre hans ægteskab, men da han undslog sig, måtte hun atter begive sig tilbage til højfolket, men straffede ham forinden med blindhed, så han aldrig siden kunne se sin anden hustru." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1487; Lensmand
• Beskæftigelse: 1505; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1511; Admiral
• Titel: ml. 1513 og 1515; Ridder

Notater:

Levned:
"Ulfstand, Jens Holgersen, –1523, Lensmand paa Gulland, Søkriger, var Søn af Holger Henriksen (Ulfstand) til Glimminge i Jerrestad Herred og Birgitte Jensdatter (Rosensparre). Efter Faderen, der døde i Tiden 1485-86, arvede han Glimminge og byggede her senere det mærkelige Stenhus, hvortil han 1499 lagde Lindholm 1486 og fik 1487 for Livstid Pantebrev paa Kronens Gods i Jønested i Skaane, som hans Fader ogsaa havde haft i Pant En mere betroet Stilling opnaaede han dog senere i 1487, da Kong Hans efter at have vundet Gulland tilbage fra Iver Axelsen Thott (XVII, 329) satte J. H. til Lensmand paa Øen. At der overdroges ham en saa vigtig Post paa en Tid, da han endnu maa antages at have været en yngre Mand, vidner om, at Kongen allerede da har næret en ikke ringe Tillid til ham. Han svigtede da heller ikke denne Tillid for saa vidt, som han altid bevarede Troskaben mod Kongen; men i sin Styrelse af Øen tillod han sig rigtignok saa mange Overgreb mod Beboerne, at Regeringen (vistnok i 1492) maatte sende 4 Rigsraader der over for at stille Befolkningen til Freds, i det dens Stemning mod J. H. var bleven saadan, at man frygtede for, at Øen kunde gaa tabt til Sverige. Nogen varig Forsoning er dog ikke kommen i Stand; endnu efter at J. H. havde fratraadt Lenet, klages der over alle de nye Paalæg, han havde indført. Og hvad en anden Side af hans Styrelse angaar, Et bedre Navn end ved sin Styrelse af Gulland har J. H. erhvervet sig som Søkriger. Allerede under Kong Hans’ Sverigestog i 1497 synes han at have spillet en fremtrædende Rolle blandt Befalingsmændene til Søs; men om betydeligere Foretagender til Vands høres intet under det kortvarige Felttog. Større Betydning fik J. H. efter Svenskernes Rejsning mod Kong Hans i 1501; Gang paa Gang i det ny Aarhundrede nævnes det, hvorledes han er paa Færde med sine Skibe for at undsætte det belejrede Kalmar eller hærge paa de svenske Kyster, hvor han fór frem paa en Maade, der ganske stemmer med hin Tids barbariske Krigsførelse.
I Sommeren 1509 afløstes J. H. som Lensmand paa Visborg af Laurens Skinkel, uden at det kan oplyses, hvad Grunden hertil har været; derimod kan det nævnes, at Kong Hans, medens J. H. sad paa Gulland, havde givet ham et i høj Grad anerkjendende Brev, hvori han opfordrer sin Søn Christian til at belønne hans Tjeneste, hvis Kongen selv skulde dø, inden han fik gjort det, og tillige erklærer, at dersom nogen vil træde Kongen selv paa Halsen eller fortrænge Sønnen, er J. H. en Mand, som Sønnen fuldkommen kan stole paa. Da Kong Hans ogsaa var kommen i Krig med flere af H ansestæderne og efterhaanden havde faaet sin Sømagt forøget, blev J. H. i 1511 Anfører for den danske Flaade, hvis største Skib «Engelen» han selv førte. I Forsommeren 1511, inden Fjendens Sømagt var løben ud, foretog han et Hærgningstog mod de tyske Kyster, hvor et Forsøg mod Travemünde mislykkedes, men Wismars og Rostocks Omegn og Stralsunds Besiddelser paa Rygen bleve plyndrede, ligesom den sidstnævnte Bys Borgere led et ret betydeligt Nederlag paa Rygen. Flaaden løb derefter til Øland og brændte en Del af Øen, men Befolkningen samlede sig og slog de Tropper, der vare satte i Land, saa at de maatte indskibe sig igjen. Den lybske Flaade kom imidlertid nu i Søen, og 9. Avg. 1511 mødtes den med den danske under J. H. i et heftigt Søslag under Bornholm, det største, der i meget lange Tider var leveret i Østersøen, men ikke mere afgjørende end, at begge Parter tilskrev sig Sejren. Kort efter erobrede J. H. 2 stralsundske Orlogsskibe, der vare komne sejlende til den danske Flaade i den Tro, at det var den lybske. Denne sidste bemægtigede sig derimod en rigtladet hollandsk Handelsflaade og vendte derefter tilbage til Trave; et Forsøg, som J. H., der havde faaet Forstærkning af 4 hollandske Orlogsskibe, 14. Avg. 1511 gjorde paa at standse Lybekkerne med deres Bytte, mislykkedes, da hans eget Skib «Engelen» blev ilde medtaget af de lybske Kugler, saa at han maatte standse Forfølgelsen.
J. H. nævnes fra 1505 som Rigsraad og deltog som saadan i forskjellige Forhandlinger om offentlige Anliggender; derimod er han først bleven Ridder i Tiden 1513-15, maaske ved Christian II’s Kroning i Juni 1514. Han har muligvis en Gang under Kong Hans haft Gladsaxe i Forlening; 1510 blev han forlenet med Villands Herred (som han i 1520 fik i Pant), og ligeledes i Kong Hans’ senere Tid fik han Sølvitsborg, som han imidlertid kun beholdt til 1519; forskjellige mindre Len i Skaane havde han i Pant til sin Død. Som allerede nævnt, havde han arvet Glimminge; Lyngbygaard i Villands Herred kjøbte han af forskjellige i Tiden 1509-15. Han var gift først med Holmger Axelsdatter Brahe, der døde 19. Nov. 1495 Paa Visborg, og derefter (fra 29. Juli 1498) med Margrethe Arvidsdatter Trolle; selv døde han 6, Febr. 1523. (Danmarks Adels Aarbog 1896, S. 437 f.; Allen, De tre nord. Rigers Hist. I. Hist. Tidsskr. V, 565 ff.; (William Christensen.) (DDBL 1, Udg,)
"til Glimminge, hvor han 1499 opførte det mærkelige Stenhus, og Lyngbygård (Villands H.), som han købte 1509-15 af Axel Brostrup og flere. Lensmand på Gladsaxe, 1487-1509 lensmand på Gulland, var 1505 rigsråd, førte sammen med Anders Bille den danske flåde, 1510-23 forlenet med Villands Herred. 1511 anfører for den flåde, der hærgede Wismar, Warnemünde og Rügen, og kæmpede hæderlig med den lybske flåde ved Bornholm og ved Travemünde, hvorfor han af kongen og sin samtid høstede stor ros, 1517-19 lensmand på Sølvitsborg, var 1518 Ridder, 1520-23 forlenet med Bursø, havde endvidere Gnested og Høgby." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1487 Gotland. 1520 - 1523 Bursø.

Familie/Ægtefælle/Partner: Holger Axelsdatter Brahe. Holger (datter af Hr. Axel Brahe, til Krageholm og Maren Tygesdatter Lunge) blev født efter 1461; døde den 18 nov. 1495 i Visby, Gotland, Sverige; blev begravet i Tommarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Margrethe Arvidsdatter Trolle den 29 jul. 1498 i Visby, Gotland, Sverige. Margrethe (datter af Arvid Birgarsson Trolle, til Bergqvara og Beate Ivarsdatter Thott) blev født den 21 maj 1475 i Grums, Värmland, Sverige; døde den 6 feb. 1522 i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Torbensen Rosensparre
• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1510; Foged
• Beskæftigelse: 1514; Fodermarsk
• Beskæftigelse: 1518; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Til Skarholt, trættede 1500 sammen med sine Søskende som Arvinger efter Erik Bille mod Hr. Poul Laxmand om nogle Boder i Malmø, var vist 1510 Foged paa Bahus, solgt 1512 med sin sine Søstres samtykke en Søsterpart i Lyngbygaard til Hr. Jens Holgersen Ulfstand, 1513-22 forlehnet med Gyrstinge Lehn, 1514 Fodermarsk, 1516 forlehnet med Halmstad Herred, 1518-19 Høvedsmand paa Laholm, 1520 forlehnet med Froste Herred, som han vist beholdt til sin død, svoer 1523 gjentagne Gange paa Skaane Landsthing Kong Christiern Lydighed, men sluttede sig desuagtet s. A. til Kong Frederik, kaldes 1523 Jens Skarholt og var Landsdommer i Skaane, død kort før Jul 1530." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1513 - 1522 Gyrstinge Len, 1516 Halmstad Herred, 1520 Froste Herred.

Beskæftigelse:
På Bahus.

Beskæftigelse:
1518 - 1519 på Laholm.

Jens blev gift med Birgitte Stensdatter Bille den 28 sep. 1516 i Luggude, Skåne, Sverige. Birgitte (datter af Hr. Steen Basse Bille, til Allinde og Lyngsgaard og Margrethe Clausdatter Rønnow) døde den 21 jun. 1553. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

"Gøres i DAA 1921:551 (Stygge) til datter af Erik Nielsen Rotfeld og Ellen Axelsdatter Dotting, men er som det ses barnebarn." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Christiern Stygge, til Frøstrup. Christiern (søn af Christiern Stygge, til Randrup og Ellen Clausdatter) døde efter 1556. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: bef 1502 med Birgitte Andersdatter Bing (d. 1543). Børn i ægteskabet: Christence Jensdatter Rotfeld (d. aft 1537),
Jørgen Jensen Rotfeld (d. bef 1524),
Torbern Jensen Rotfeld (d. bef 1524),
Laurids Jensen Rotfeld (d. bef 1524),
Christen Jensen Rotfeld (d. aft 1524),
Ellen Jensdatter Rotfeld (d. 1538),
Ingeborg Jensdatter Rotfeld (d. aft 1556).

Levned:
"Til Bratskov, nævnes 1481, indværgede 1483 Bratskov med lovhævd, da hans fader og forældre havde haft gården i to hundrede år i deres frie hånd og hævd, beseglede 1487 til vitterlighed med Prioren i Økloster og fører Ibskallerne, tilskødede 1488 med sin hustrus samtykke hr. Johan Oxe en gård i Karleby i Horns H., skrev sig 1489 til Herrestad og gav da St. Jørgens Alter i Lund skøde på gården i Røtmerløf, solgte 1502 en gård i Gynge Herred til Abbeden i Tommerup Kloster, var 23. sept. 1504 medudsteder af et vidne af Han Herredsting, siges at have været den 23- eller 24. mand af den slægt, førte Rotfeld-navn (!) og våben, som havde besiddet Bratskov, og besad han den udi 40 år." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Christence Olufsdatter Lunge. Christence (datter af Hr. Oluf Olufsen Lunge, til Odden og Karen Nielsdatter Banner) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: eft. 1552; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Ljungby og Bønned (Falster), der 1546 ejedes af hendes broder Gert Ulfstand, og hvortil hun skrives 1576." (Holbek & Brun)
"Regitzes mor Sidsel Ulfstand, datter af rigsråd Jens Ulfstand og født på Glimminge i Skåne, var ca. 20 år yngre end sin mand. Ægteparrets velbevarede arkiv med en skønsom blanding af dokumenter og breve findes på Rigsarkivet. Bl.a. fra dette materiale vurderes det at Sidsel har været en energisk og dygtig kvinde med stor økonomisk sans og mange gøremål. Hun passede de store jordbesiddelser hun selv havde arvet og overtog sin afdøde mands len i Skåne. Hendes syv børn var ikke småbørn længere, og større børn blev sendt til slægtninge til uddannelse og opdragelse. Sønnen Peder født i 1533 kom til Koldinghus hvor han blev undervist og opdraget sammen med prins Frederik. Fru Sidsel fik også ærefulde opgaver ved hoffet, f.eks. at stå for pyntning af de store sale med gobeliner ved de store festligheder. En anden for os nærmest uforståelig opgave hun påtog sig, var at ”stå” for Frederik 2. undertøj. I et brev omtaler hun de ” sorte, silkesyede skjorter” hun syede til ham. Det betyder vist hverken at skjorterne var sorte, eller broderiet var med ”blackwork”, som de engelske på det tidspunkt var, men at der i kanten af flæsen på skjorten var en dekorativ syning i sort silketråd." (Jones)
"Ulfstand, Sidsel, -1575, til Bønnet, var Datter af ovennævnte Jens Holgersen U. (d. 1523) og Margrethe Trolle og blev o. 1528 gift med Knud Pedersen Gyldenstjerne til Tim (VI, 383), efter hvem hun 27. Juni 1552 blev Enke med 7 Børn, der dog da alt vare ude over den første Barndom. Af sin Ægtefælles Forleninger beholdt hun Villands Herred, ja fik endog 1554 Livsbrev derpaa, saa at hun havde dette vigtige Grænselen gjennem de 7 lange Krigsaar. Det vidner sikkert om en usædvanlig energisk Personlighed, at disse i højeste Grad brydsomme Aar ikke fik hende til at give Slip paa Lenet, skjønt de naturligvis snarere gav Tilsætning end Indtægt til Forrentningen af Pantesummen. Det var en idelig Udskrivning af Skatter, af Mandskab og Vogne til Hæren eller til Befæstningsarbejder, af Provianttilførsel osv., tilmed hos en udpint og meget opsætsig og upaalidelig Almue. Og saa havde hun endda sine egne betydelige og spredt liggende Besiddelser at varetage, af Hovedgaarde saaledes Lyngbygaard i Skaane, Bønnet paa Falster og Tim i Nørrejylland, og at hun med kyndig Omsorg varetog sine økonomiske Forhold frem-gaar noksom af den ret betydelige Del af hendes Brevskaber, der er bevaret til vore Dage. Efterhaanden som Sønnerne bleve myndige, maatte hun dog udlægge dem saa en, saa en anden af Hovedgaardene. Blandt de ovennævnte Brevskaber, der ogsaa vise, hvilken anset Stilling hun indtog blandt sine Standsfæller, findes et Par morsomme Breve til hende fra Kongens Kammerjunker Eggert Ulfeldt, af hvilke ses, at den driftige Frue endda fik Stunder til at røgte sin da endnu ugifte Konges personlige Linnedudstyr. S. U. døde i Begyndelsen af Aaret 1575, før 11. Marts. (Thiset)." (DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
Villands len i Skåne efter sin ægtefælle.

Begravet:
Ligsten afbildet

Sidsel blev gift med Knud Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Ljungby den 16 jan. 1519 i Ystad, Skåne, Sverige. Knud (søn af Peder Nielsen Gyldenstierne, til Langtind og Tim og Regitze Torbernsdatter Bille) blev født cirka 1480; døde den 20 jun. 1552 i Kalundborg, Ars, Holbæk; blev begravet i 1552 i Kalundborg, Ars, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1526; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1535; Lensmand
• Beskæftigelse: 1543; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Ulfstand, Børge Jensen, –1558, til Glimminge og Ørup, var Søn af nedennævnte Jens Holgersen U. (d. 1523) og arvede sammen med sin Broder Gregers Ørup efter deres Farbroder Oluf Holgersen. Til Dels sammen med sine Søskende arvede han ligeledes flere Pantelen, som Faderen havde haft af Kronen: Villands Herred, Høgby og Gnested samt Bursø; men medens han alt 1528 og 1526 afstod sin Andel i de første, beholdt han derimod Bursø til sin Død. Han deltog 1525 i Forligsforhandlingerne med Søren Norby, nævnes endnu i Aarene 1526-35 som Hofsinde, men var derefter en kort Tid verdslig Forstander for Tommerup Kloster. Han mødte paa den store Herredag i Kjøbenhavn 1536 som en af den Skaanske Adels befuldmægtigede. Foruden de 2 nævnte Skaanske Hovedgaarde ejede han Part i et Par andre, Løgtved, som han dog 1538 solgte til sin Broder Gert, og Lyngbygaard, som han fik efter sin Broder Arvid, men 1540 mageskiftede til Broderen Gregers. 1543-54 var han Lensmand paa Laholm, og henholdsvis fra 1542 og 1543 og til sin Død havde han Strø og Ønnestad Len i Pant af Kongen, der jævnlig lagde Beslag paa hans Tjeneste: 1543 sendtes han f. Ex. til Gulland, 1548 var han Skjænk paa Hertug Frederiks Norgesrejse, 1550 førte han Tilsyn med Befæstningsarbejder paa Varberg og Halmstad, og endelig overdroges ham selv anden 1557 Befalingen over Borgere og Bønder i Skaane i Krigstilfælde. Han døde 1558 paa Glimminge. Hans Enke, Magdalene Krabbe (f. 1. Febr. 1512), Datter af Marsken Tyge K. (IX, 403), overlevede ham i mange Aar. (Thiset)." (DBL 1. udg)
"til Glimminge og Ørup, som han og Gregers arvede efter hr. Oluf Holgersen, havde tildels med sine medarvinger 1523-28 Villands Herred, 1523 til sin død Bursø, 1523-26 Høgby og Gnested, beseglede 1525 det om forliget mellem kong Frederik I. og hr. Søren Norby udstedte vidne, 1526-35 hofsinde, 1535-40 forlenet med Tommerup Kloster, 1542-58 med Strø, 1543-54 høvedsmand på Laholm, havde desuden til sin død Önnestad len, 1548 skænk på hertug Frederiks rejse til Norge. Død 1558 før 11. december på Glimminge." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1535-40 Tommerup Kloster(tillige forstander), 1542-1558 med Strø.

Beskæftigelse:
På Laholm

Familie/Ægtefælle/Partner: Magdalene Tygesdatter Krabbe, af Østergaard. Magdalene (datter af Hr. Tyge Krabbe, af Østergaard og Anne Nielsdatter Rosenkrantz) blev født den 30 jan. 1512; døde den 27 feb. 1602. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Lisbeth blev gift med Hr. Claus Bille, til Allinde og Lyngsgård den 31 jan. 1524 i Luggude, Skåne, Sverige. Claus (søn af Hr. Steen Basse Bille, til Allinde og Lyngsgaard og Margrethe Clausdatter Rønnow) blev født cirka 1490; døde den 4 jan. 1558 i Luggude, Skåne, Sverige; blev begravet i 1558 i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Axel Knudsen Urne, til Søgaard før 1552. Axel (søn af Knud Jørgensen Urne, til Søgård og Aarsmarke og Inger Axelsdatter Walkendorff) blev født efter 1501 i Nørre Søby, Åsum, Odense; døde den 6 mar. 1577 i Nørre Søby, Åsum, Odense; blev begravet den 18 mar. 1577 i Nørre Søby, Åsum, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1548; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1551; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1559; Lensmand
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Levned:
"var 1548 hofsinde og ledsagede med fem heste prinsesse Anna til Sachsen, 1551-52 høvedsmand på Vordingborg, 1652-65 på Kalundborg, 1559-65 forlenet med Bosø kloster, opførte 1562 hovedbygningen på Skarholt, var samme år rigsråd, 1563 proviantmester, fik samme år Strø herred i pant, 1564 sammen med sin svoger Peder Bille og flere krigskommissær.
Faldt 20. oktober 1565 ved Svarterå." (Holbek & Brun)
[detaljeret biografi i DBL, 1 Udg.]

Beskæftigelse:
1551 - 1552 høvedsmand på Vordingborg, 1652 - 1565 på Kalundborg.

Beskæftigelse:
1559 - 1565 forlenet med Bosø kloster.

Død:
Falden ved Svarterå,

Steen blev gift med Mette Olufsdatter Rosenkrantz i 1551. Mette (datter af Hr. Oluf Nielsen Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Munk, til Totterupholm) blev født cirka 1533; døde den 2 apr. 1588 i Frosta, Skåne, Sverige; blev begravet den 14 maj 1588 i Frosta, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]