Hr. Henrik Gertsen Ulfstand, til Glimminge

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1401; Ridder

Notater:

Levned:
"til Glimminge, nævnes 1390, var 1401 ridder og beseglede da Kong Eriks stadfæstelse af dronning Margrethes testamente, levede 1439. Er måske af faderens første ægteskab (se bemærkning under moderen Kirstine Urup). Nævnes 1416 sammen med Herman von Oertzen, der ligesom han kaldes broder til ærkebisp Jakob Gertsen. [2] Hr. Henrik Gertsen, udstedte 1402 m. fl. et vidne om kong Olufs død. [3] Gese Olufsdatter havde vist endnu en søster Catharine Olufsdatter, der med hende og hendes søstersønner ærkebisp Jacob og Henrik Gertsen 1392 fik pavelig tilladelse til selv at vælge skriftefader. [4]" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Helle Ovesdatter Hase. Helle (datter af Hr. Ove Hase, til Gaasetofte og Elne Pallesdatter Taa, til Dyrnæs) blev født efter 1360. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Pedersdatter Due, til Skabersø. Kirsten (datter af Peder Andersen Due, til Skabersø og Boserup og (Ukendt) Pedersdatter, til Boserup) blev født før 1400; døde efter 1471. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Skabersø og Torup (Bare H.), hvortil han skrives 1445, men 1447 til Togarp, indsattes 1451 med hustru og børn til arvinger til en gård i Malmø, som svogeren Truid Has havde i leje af Roskilde Kapitel, betænkes 1450 i hr. Niels Pedersen Gyldenstiernes testamente." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Jensdatter Due. Kirsten (datter af Hr. Niels Truidsen Due, til Svendstrup og Ingefred Pedersdatter) døde efter 1471. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1473; Høvedsmand

Notater:

Gift 2: med Eline (Ellen) Axelsdatter Saxstrup.

Levned:
"Til Glimminge 1435, nævnes 1435, betænkes 1456 i hr. Niels Pedersen Gyldenstiernes testamente, 1473-74 høvedsmand på Varberg, mageskiftede 1484 til hr. Johan Oxe sin husfrues arvepart i Bjergbygaard efter Erik Bille, gav 23. oktober 1485 sjælegave til Tommerup Kloster. Var ikke rigsråd 1470. [2]" (Holbek & Brun)



Beskæftigelse:
1473-1474 på Varberg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Sidsel Pedersdatter Flemming. Sidsel (datter af Peder Flemming, til Atterup og Margrethe Arildsdatter Qvitzow) og døde; blev begravet i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Jensdatter Rosensparre. Birgitte (datter af Jens Rosensparre, i Skarholt og Mæritslef Jakobsdatter Bille) døde efter 1486; blev begravet efter 1486 i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Se beskrivelse ifm ægtefællens begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Vilhelm Rud, til Vognserup. Vilhelm (søn af Hr. Mikkel Jensen Rud, til Skjoldenæs og Anne Pedersdatter Jernskæg, til Skjoldenæs og Vognstrup) døde efter 1432; blev begravet efter 1432 i Kundby, Tuse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Tulle Tygesen Sparre, til Hageløs. Tulle (søn af Tyge Tullesen Sparre, i Skaane) døde efter 1447. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1502; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Torup og Toftholm (Tudse H), beseglede 1484 til vitterlighed med Holger Henriksen Ulfstand, og 1487 hyldingen i Lund, tilskødede 1492 Peder Bille den sin hustru tilfaldne part i Svanholm, var 1502-1506 lensmand på Annæs, levede 2. november 1510." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Annæs.

Familie/Ægtefælle/Partner: Else Torbensdatter Bille. Else (datter af Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm og Sidsel Ovesdatter Lunge) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne Pedersdatter Brahe. Johanne (datter af Peder Brahe, til Vidsköfle og Berete Bondesdatter Thott, til Krogholm) døde efter 1510. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1487; Lensmand
• Beskæftigelse: 1505; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1511; Admiral
• Titel: ml. 1513 og 1515; Ridder

Notater:

Levned:
"Ulfstand, Jens Holgersen, –1523, Lensmand paa Gulland, Søkriger, var Søn af Holger Henriksen (Ulfstand) til Glimminge i Jerrestad Herred og Birgitte Jensdatter (Rosensparre). Efter Faderen, der døde i Tiden 1485-86, arvede han Glimminge og byggede her senere det mærkelige Stenhus, hvortil han 1499 lagde Lindholm 1486 og fik 1487 for Livstid Pantebrev paa Kronens Gods i Jønested i Skaane, som hans Fader ogsaa havde haft i Pant En mere betroet Stilling opnaaede han dog senere i 1487, da Kong Hans efter at have vundet Gulland tilbage fra Iver Axelsen Thott (XVII, 329) satte J. H. til Lensmand paa Øen. At der overdroges ham en saa vigtig Post paa en Tid, da han endnu maa antages at have været en yngre Mand, vidner om, at Kongen allerede da har næret en ikke ringe Tillid til ham. Han svigtede da heller ikke denne Tillid for saa vidt, som han altid bevarede Troskaben mod Kongen; men i sin Styrelse af Øen tillod han sig rigtignok saa mange Overgreb mod Beboerne, at Regeringen (vistnok i 1492) maatte sende 4 Rigsraader der over for at stille Befolkningen til Freds, i det dens Stemning mod J. H. var bleven saadan, at man frygtede for, at Øen kunde gaa tabt til Sverige. Nogen varig Forsoning er dog ikke kommen i Stand; endnu efter at J. H. havde fratraadt Lenet, klages der over alle de nye Paalæg, han havde indført. Og hvad en anden Side af hans Styrelse angaar, Et bedre Navn end ved sin Styrelse af Gulland har J. H. erhvervet sig som Søkriger. Allerede under Kong Hans’ Sverigestog i 1497 synes han at have spillet en fremtrædende Rolle blandt Befalingsmændene til Søs; men om betydeligere Foretagender til Vands høres intet under det kortvarige Felttog. Større Betydning fik J. H. efter Svenskernes Rejsning mod Kong Hans i 1501; Gang paa Gang i det ny Aarhundrede nævnes det, hvorledes han er paa Færde med sine Skibe for at undsætte det belejrede Kalmar eller hærge paa de svenske Kyster, hvor han fór frem paa en Maade, der ganske stemmer med hin Tids barbariske Krigsførelse.
I Sommeren 1509 afløstes J. H. som Lensmand paa Visborg af Laurens Skinkel, uden at det kan oplyses, hvad Grunden hertil har været; derimod kan det nævnes, at Kong Hans, medens J. H. sad paa Gulland, havde givet ham et i høj Grad anerkjendende Brev, hvori han opfordrer sin Søn Christian til at belønne hans Tjeneste, hvis Kongen selv skulde dø, inden han fik gjort det, og tillige erklærer, at dersom nogen vil træde Kongen selv paa Halsen eller fortrænge Sønnen, er J. H. en Mand, som Sønnen fuldkommen kan stole paa. Da Kong Hans ogsaa var kommen i Krig med flere af H ansestæderne og efterhaanden havde faaet sin Sømagt forøget, blev J. H. i 1511 Anfører for den danske Flaade, hvis største Skib «Engelen» han selv førte. I Forsommeren 1511, inden Fjendens Sømagt var løben ud, foretog han et Hærgningstog mod de tyske Kyster, hvor et Forsøg mod Travemünde mislykkedes, men Wismars og Rostocks Omegn og Stralsunds Besiddelser paa Rygen bleve plyndrede, ligesom den sidstnævnte Bys Borgere led et ret betydeligt Nederlag paa Rygen. Flaaden løb derefter til Øland og brændte en Del af Øen, men Befolkningen samlede sig og slog de Tropper, der vare satte i Land, saa at de maatte indskibe sig igjen. Den lybske Flaade kom imidlertid nu i Søen, og 9. Avg. 1511 mødtes den med den danske under J. H. i et heftigt Søslag under Bornholm, det største, der i meget lange Tider var leveret i Østersøen, men ikke mere afgjørende end, at begge Parter tilskrev sig Sejren. Kort efter erobrede J. H. 2 stralsundske Orlogsskibe, der vare komne sejlende til den danske Flaade i den Tro, at det var den lybske. Denne sidste bemægtigede sig derimod en rigtladet hollandsk Handelsflaade og vendte derefter tilbage til Trave; et Forsøg, som J. H., der havde faaet Forstærkning af 4 hollandske Orlogsskibe, 14. Avg. 1511 gjorde paa at standse Lybekkerne med deres Bytte, mislykkedes, da hans eget Skib «Engelen» blev ilde medtaget af de lybske Kugler, saa at han maatte standse Forfølgelsen.
J. H. nævnes fra 1505 som Rigsraad og deltog som saadan i forskjellige Forhandlinger om offentlige Anliggender; derimod er han først bleven Ridder i Tiden 1513-15, maaske ved Christian II’s Kroning i Juni 1514. Han har muligvis en Gang under Kong Hans haft Gladsaxe i Forlening; 1510 blev han forlenet med Villands Herred (som han i 1520 fik i Pant), og ligeledes i Kong Hans’ senere Tid fik han Sølvitsborg, som han imidlertid kun beholdt til 1519; forskjellige mindre Len i Skaane havde han i Pant til sin Død. Som allerede nævnt, havde han arvet Glimminge; Lyngbygaard i Villands Herred kjøbte han af forskjellige i Tiden 1509-15. Han var gift først med Holmger Axelsdatter Brahe, der døde 19. Nov. 1495 Paa Visborg, og derefter (fra 29. Juli 1498) med Margrethe Arvidsdatter Trolle; selv døde han 6, Febr. 1523. (Danmarks Adels Aarbog 1896, S. 437 f.; Allen, De tre nord. Rigers Hist. I. Hist. Tidsskr. V, 565 ff.; (William Christensen.) (DDBL 1, Udg,)
"til Glimminge, hvor han 1499 opførte det mærkelige Stenhus, og Lyngbygård (Villands H.), som han købte 1509-15 af Axel Brostrup og flere. Lensmand på Gladsaxe, 1487-1509 lensmand på Gulland, var 1505 rigsråd, førte sammen med Anders Bille den danske flåde, 1510-23 forlenet med Villands Herred. 1511 anfører for den flåde, der hærgede Wismar, Warnemünde og Rügen, og kæmpede hæderlig med den lybske flåde ved Bornholm og ved Travemünde, hvorfor han af kongen og sin samtid høstede stor ros, 1517-19 lensmand på Sølvitsborg, var 1518 Ridder, 1520-23 forlenet med Bursø, havde endvidere Gnested og Høgby." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1487 Gotland. 1520 - 1523 Bursø.

Familie/Ægtefælle/Partner: Holger Axelsdatter Brahe. Holger (datter af Hr. Axel Brahe, til Krageholm og Maren Tygesdatter Lunge) blev født efter 1461; døde den 18 nov. 1495 i Visby, Gotland, Sverige; blev begravet i Tommarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Margrethe Arvidsdatter Trolle den 29 jul. 1498 i Visby, Gotland, Sverige. Margrethe (datter af Arvid Birgarsson Trolle, til Bergqvara og Beate Ivarsdatter Thott) blev født den 21 maj 1475 i Grums, Värmland, Sverige; døde den 6 feb. 1522 i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Vognserup, beseglede 1458 et vidne af Sjællands landsting, fik 1475 to gårde i Kragerup i pant af Johan Rud af Hessel, dem han alt havde fået i pant af dennes fader, beseglede 1476 et vidne af Arts herredsting om Jørgen Ruds indførsel i Gaasetofte, solgte 1491 to gårde i Løgtved i Løve herred, som han fik af velbyrdig jomfru Karine Henriksdatter, til fru Johanne i Holbæk." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ej omtalt i Danmark Kirker. En senere Peder Rud (ligsten udført 1575 af enken Grete Bryske) er begr. i Kundby Kirke.

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne Nielsdatter Banner. Johanne (datter af Hr. Niels Eriksen Banner, til Vinstrup og Asdal og Johanne Andersdatter Panter, til Asdal) og døde; blev begravet i Kundby, Tuse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Pedersdatter Gyldenstierne. Anne (datter af Hr. Peder Eriksen Gyldenstierne og Helebe Lydikesdatter) blev født før 1458; døde efter 1504. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Ttil Hageløs, hvortil han skrives 1449, da han beseglede til Vitterlighed med Væbneren Peder Karlsen, betænkes 1456 i Hr. Niels Pedersen (Gyldenstierne)s Testamente, beseglede 1459 med Knud Truidsen (Has) med flere." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Nielsdatter Banner. Mette (datter af Hr. Niels Eriksen Banner, til Vinstrup og Asdal og Johanne Andersdatter Panter, til Asdal) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"I Skurup (nu Svanholm, Vemmenhøg H.), betænkes 1456 i Hr. Niels Pedersen (Gyldenstierne)s Testamente, skrev sig 1472 til Skurup, lejede 1475 af Kapitlet i Lund tre Gaarde i Hageløs, som hans Fader Tulle Tygesen fordum havde i Leje." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Else Henningsdatter Meinstorp, til Skurup. Else (datter af Henning Meinstorp, til Skurup og Berete Aagesdatter Ulfeldt) døde efter 30 mar. 1505. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1516; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1519; Høvedsmand
• Titel: ca. 1519; Ridder
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1536, Skåne, Sverige; Landsdommer

Notater:

Levned:
"Ulfstand, Holger Gregersen, –1542, Rigsraad, til Skabersø og Hikkeberg, var Søn af Gregers Jepsen til Torup og Skabersø i Skaane. Han siges at være yngre end sin ndfr. omtalte Broder Truid, der skal være født 1487; men Aldersordenen mellem disse to Brødre er vistnok tvivlsom. I hvert Fald maa han være født mellem 1480-90. Han nævnes allerede 1513 som Besidder af Torup, der dog senere gik over til Broderen Truid, medens Skabersø tilfaldt Holger. I Aaret 1516 omtales han som kongl. Hofsinde, og i Aarene 1518-19 foretog han i Forening med Johan Oxe til Nielstrup (XII, 494) en Pilegrimsrejse over Tyskland og Venedig til det hellige Land. Man har en Beskrivelse af Rejsen og ser heraf, hvor stærkt optagne de to Adelsmænd vare af alle de «Jærtegn», de hørte om i det hellige Land; H. G. synes ogsaa lige til sin Død, eller i alt Fald til 1536, at have holdt fast ved den katholske Tro. Efter Hjemkomsten forlenedes han, der allerede da var Ridder, 1520 med Varberg Klippefæstning i Halland, som han beholdt til 1522, og med Laholm Slot, som han beholdt lige til sin Død. Da der til hvert af disse Slotte laa 4 Herreder, indtog H. G. saaledes en betydelig Stilling i denne Del af Landet. Omtrent samtidig ægtede han den rige Predbjørn Podebusks Datter Anna; men hun døde allerede 1521 paa Varberg, hvorefter han næste Aar ægtede Helle Hack, Datter af den af Anders Bille ihjelslagne Rigsraad Niels Hack (VI, 442) til Hikkeberg. Dette store Herresæde kom saaledes i hans Besiddelse, ligesom han ogsaa fik Del i Slægtens Adgang til de store Bøder, Anders Bille først i Aaret 1534 fik af betalt.
Efter Christian II’s Flugt hyldede H. G. ligesom den øvrige Skaanske Adel Frederik I, blev optaget i Rigsraadet og var en af Hovedførerne under Malmøs Belejring. Under et heftigt Udfald af Borgerne blev Adelen imidlertid slaaet og trak sig tilbage til H. G.s Ejendom Skabersø; men her bleve de en Nat pludselig overfaldne af Malmøboerne og undkom kun med Nød og næppe, Skabersø blev afbrændt (18. Sept. 1523). Mod Slutningen af Aaret blev H. G. tillige med Aage Brahe sendt til Sverige for at bevæge Kong Gustav til et Rigsmøde til Udjævnelse af de mange Tvistepunkter, der stod Rigerne imellem. Da dette Møde endelig i Avg. 1524 kom i Stand paa dansk Grund, i Malmø, var H. G. en af de Rigsraader, der fra dansk Side stilledes som Gisler til Sikkerhed for Kong Gustav. Under Søren Norbys Bonderejsning i 1525 siges det, at alle Adelsborgene bleve brændte med Undtagelse af Hikkeberg; Skabersø er vel saa atter blevet opbrændt. At H. G. deltog i de store Slag ved Lund og Bunketofte Lund, maa anses for en Selvfølge. Efter Landskrones Overgivelse var H. G, en af de Rigsraader, der bleve sendte til Gulland med Søren Norby for at bevæge besætningen paa Visborg til at overgive Borgen til Kong Frederik, og deltog saaledes i de mislige Forhandlinger, af hvis Ærlighed Søren Norby giver en saa mørk Skildring, men som endelig førte til Maalet. Ogsaa i de følgende Aar blev H. G., der som Følge af Forordningen af Dec. 1526 ligesom sine Slægtninge efter Ættens Skjoldmærke havde antaget Navnet Ulfstand, anvendt som Som Lensmand paa Laholm var H. U. ogsaa blevet forlenet med Halmstad By og Herred. Da Reformationen kom til Halmstad, tog H. U. og Fru Helle Hack sig saa godt de kunde af de betrængte Graabrødre, men kunde ikke hindre, at disse i Maj 1531 bleve udjagne. «Dette Lutheri spreder sig ganske saare her i Riget; Gud raade det vel, hvad Ende det vil tage,» skrive han og hans Broder Truid netop i disse Dage til deres Fætter Eske Bille. S. A. var H. U. en af de Raader, der bleve beskikkede til at sørge for Lov og Ret i Skaane Bispedømme, og denne Stilling indtog han ogsaa efter Frederik I’s Død, og da Grevefejden udbrød. Under denne maatte han ligesom den øvrige Skaanske Adel i Begyndelsen slutte sig til Grev Christoffer og var en af Hovedførerne for den skaanske Adel; men da Svenskerne nærmede sig for at bekæmpe Lybekkerne og Grev Christoffer, gik han med den øvrige Adel over til dem og deltog i Slaget ved Helsingborg (Jan. 1535) og senere i Belejringen af Landskrone og Malmø. Efter
Malmøs Overgivelse deltog han i Maj-Juni 1536 atter tillige med Axel Urup i en af disse mindre behagelige Sendelser til Kong Gustav i Stockholm, denne Gang nærmest for at dæmpe Kongens Vrede over, at Christian III paa egen Haand havde sluttet Fred med Lybekkerne i Hamborg. Ogsaa efter 1536 indtog han en betydelig Stilling blandt de Skaanske Rigsraader. Han blev strax 1536 en af de Raader, til hvem Landets Styrelse overdroges som kongl. Statholdere og Høvedsmænd. I Maj 1540 sendtes han tillige med Antonius Bryske til Kong Gustav for at aftale et Møde til Bilæggelse af Stridighederne mellem Danmark og Sverige og deltog derefter i Forhandlingerne i Kalmar Okt.-Nov. s. A. Aaret efter var han en af de danske Kommissærer ved et Møde i Lødese i Marts-April, hvor Kong Christian III’s Gjæld til Kong Gustav blev betalt, og hen paa Sommeren ved Forhandlingerne i Brømsebro, der førte til den endelige Fred mellem Rigerne. 1542 var han en af Anførerne for de Tropper, der under Dackefejden sendtes Kong Gustav til Hjælp. Han døde i Kjøbenhavn 16. Dec. s. A. – Fru Helle Hack overlevede ham til Januar 1550. (Danmarks Adels Aarbog 1896, S. 432 f. ; Kirkehist. Saml. 5. R. I. (A. Heise)." (DBL 1, Udg.)
"til Skabersø, var 1516 hofsinde, gjorde 1518 sammen med hr. Johan Oxe en rejse til det hellige land, 1519-22 høvedsmand på Varberg og 1519-43 på Laholm, svor 1523 påny kong Christiern II. troskab, men sluttede sig dog hurtig til kong Frederik, 1523 ridder, samme år rigsråd og sendebud til kong Gustav. 1525 deltager i toget til Gulland, 1526-43 forlenet med Torne herred og 1530-43 med Halmstad herred, 1527-28 og 1530 sendebud til kong Gustav, var 1536-42 landsdommer i Skåne, 1531 en af de fire rigsråder, som skulle varetage lov og ret i Skåne, måtte 1534 sværge grev Christoffer troskab, men forlod snarest atter dennes sag og var året efter en af anførerne for den skånske adel ved Helsingborgs undsætning og Landskrones belejring. 1536 sendebud til Sverige, ligeledes 1530-40 til møderne i Kalmar, var 1542 en af anførerne for det krigsfolk, som sendtes til Blekinge i anledning af Dackefejden." (Holbek & Brun)
Yderligere barn: Anne Holgersdatter Ulfstand (f. aft 1529).

Beskæftigelse:
1519-1522 på Varberg, 1519-1543 på Laholm.

Beskæftigelse:
1536-1542 i Skåne.

Begravet:
Ligsten afbildet, nu i Lunds Domkirkemuseum.

Holger blev gift med Anne Predbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg efter 27 mar. 1522. Anne (datter af Hr. Predbjørn Podebusk, til Vosborg og Kørup og Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, til Vosborg og Kørup ) blev født efter 1491; døde i 1523 i Varberg, Halland, Sverige; blev begravet i 1523 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Holger blev gift med Helle Nielsdatter Hak, til Hikkebjerg i 1529. Helle (datter af Niels Mogensen Hak, til Hikkebjerg og Tale Hansdatter Brostrup) blev født før 1508; døde før 28 jan. 1550; blev begravet før 1550 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1510; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1522; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Titel: 1524; Ridder

Notater:

Gift 2: 1534 med Gørvel Faddersdatter Sparre, til Giske (btw 1509-1517 -20 Apr. 1605, Börringekloster, Skåne, Sverige).
Barn i ægteskabet: Niels Ulfstand (5 nov. 1535, Varberg Slot, Halland, Sverige - 10 Nov 1548, Skåne,, Sverige).

Levned:
"til Torup, - mødte 1507 på skifte efter fru Sidsel Lunge, 1510 kongens småsinde, 1522-35 høvedsmand på Varberg, svor 1523 påny kong Christiern II. troskab, men sluttede sig snart efter til kong Frederik og var alt 10 Aug. 1523 af denne optaget i rigsrådet, 1524 ridder. 1528-29 sendebud til Sverige og året efter til mødet i Varberg, holdt 1529 skifte med sin svoger Niels Brok og fik da Barsebek og part i Estrup og Vemmetofte. 1532 med hr. Claus Bille sendebud til Norge, 1533 afsending til Sverige. Holdtes 1534 en tid fangen i Malmø og måtte slutte sig til grev Christoffer, mistede 1535 Varberg, som Markus Meier ved list overrumplede og fangede hans hustru og børn, hvorimod han selv undslap, tog året efter Varberg tilbage og beholdt dette len til sin død. 1536 og 1540 sendebud til Sverige, 1537 medanfører for den flåde, som sendtes til Norge, fik samme år Grefsheim i Norge overdraget af bispen af Hammer, 1539 påny sendt til Norge, hvor han blandt andet med hr. Claus Bille skulle forfatte en reces af de norske love. Død 16. november 1545 på Torup, "valde misere quantumvis ditissimus auro fuit". (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL, 1 udg.)

Beskæftigelse:
Kongens småsinde.

Beskæftigelse:
1522 - 1535 på Varberg.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ida Lagesdatter Brok, af Estrup, til Barsebæk og Estrup. Ida (datter af Lage Esgesen Brok, af Estrup, til Estrup og Bregenholm og Kirstine Pedersdatter Høeg) blev født før 1503; døde mellem 1531 og 1532; blev begravet mellem 1531 og 1532 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Carl Bryske, til Flintholm (d. bef 1521). Børn i ægteskabet: Jørgen Bryske (d. bef 1572),
Claus Bryske, til Flintholm (d. 5 Jan 1564, Toftholm Gods, Mørkøv, Tuse, Holbæk),
Gregers Bryske (d. 1566, ved Gulland, Sverige),
Grete Crlsdatter Bryske, til Toftholm (d. 1575).

Begravet:
Ligsten afbildet.
"(Fig. 35) o. 1570. Figursten over Kierstin Vlftand, salig Karl Bryskes efterleverske til Thoftholm, †il. juli 1570, 78 år gammel. Grå kalksten, 186x131 cm, med fordybet fraktur udfyldt med sort. Den firelinjede gravskrift udfylder et indskriftfelt med profileret indramning nederst på stenen, hvorover Kirsten Ulfstand, i enkedragt og med nedhængende hovedtøj, står mellem pilastre, der bærer arkade. Denne har sentens med fordybede versaler, der ligesom gravskriften er udfyldt med sort, og foroven i midten er afbrudt af en lille kartouche hvori Jesumonogram med reliefversaler. I sviklerne og på pilastrene ses anevåbener, fire på hver side: til højre hendes fædrene, til venstre de mødrene. Skjoldene i sviklerne er hjelmede og med bladrankeornamentik, på åilastrene er de to øverste ophængt i remme ..." (Danmarks Kirker)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: eft. 1552; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Ljungby og Bønned (Falster), der 1546 ejedes af hendes broder Gert Ulfstand, og hvortil hun skrives 1576." (Holbek & Brun)
"Regitzes mor Sidsel Ulfstand, datter af rigsråd Jens Ulfstand og født på Glimminge i Skåne, var ca. 20 år yngre end sin mand. Ægteparrets velbevarede arkiv med en skønsom blanding af dokumenter og breve findes på Rigsarkivet. Bl.a. fra dette materiale vurderes det at Sidsel har været en energisk og dygtig kvinde med stor økonomisk sans og mange gøremål. Hun passede de store jordbesiddelser hun selv havde arvet og overtog sin afdøde mands len i Skåne. Hendes syv børn var ikke småbørn længere, og større børn blev sendt til slægtninge til uddannelse og opdragelse. Sønnen Peder født i 1533 kom til Koldinghus hvor han blev undervist og opdraget sammen med prins Frederik. Fru Sidsel fik også ærefulde opgaver ved hoffet, f.eks. at stå for pyntning af de store sale med gobeliner ved de store festligheder. En anden for os nærmest uforståelig opgave hun påtog sig, var at ”stå” for Frederik 2. undertøj. I et brev omtaler hun de ” sorte, silkesyede skjorter” hun syede til ham. Det betyder vist hverken at skjorterne var sorte, eller broderiet var med ”blackwork”, som de engelske på det tidspunkt var, men at der i kanten af flæsen på skjorten var en dekorativ syning i sort silketråd." (Jones)
"Ulfstand, Sidsel, -1575, til Bønnet, var Datter af ovennævnte Jens Holgersen U. (d. 1523) og Margrethe Trolle og blev o. 1528 gift med Knud Pedersen Gyldenstjerne til Tim (VI, 383), efter hvem hun 27. Juni 1552 blev Enke med 7 Børn, der dog da alt vare ude over den første Barndom. Af sin Ægtefælles Forleninger beholdt hun Villands Herred, ja fik endog 1554 Livsbrev derpaa, saa at hun havde dette vigtige Grænselen gjennem de 7 lange Krigsaar. Det vidner sikkert om en usædvanlig energisk Personlighed, at disse i højeste Grad brydsomme Aar ikke fik hende til at give Slip paa Lenet, skjønt de naturligvis snarere gav Tilsætning end Indtægt til Forrentningen af Pantesummen. Det var en idelig Udskrivning af Skatter, af Mandskab og Vogne til Hæren eller til Befæstningsarbejder, af Provianttilførsel osv., tilmed hos en udpint og meget opsætsig og upaalidelig Almue. Og saa havde hun endda sine egne betydelige og spredt liggende Besiddelser at varetage, af Hovedgaarde saaledes Lyngbygaard i Skaane, Bønnet paa Falster og Tim i Nørrejylland, og at hun med kyndig Omsorg varetog sine økonomiske Forhold frem-gaar noksom af den ret betydelige Del af hendes Brevskaber, der er bevaret til vore Dage. Efterhaanden som Sønnerne bleve myndige, maatte hun dog udlægge dem saa en, saa en anden af Hovedgaardene. Blandt de ovennævnte Brevskaber, der ogsaa vise, hvilken anset Stilling hun indtog blandt sine Standsfæller, findes et Par morsomme Breve til hende fra Kongens Kammerjunker Eggert Ulfeldt, af hvilke ses, at den driftige Frue endda fik Stunder til at røgte sin da endnu ugifte Konges personlige Linnedudstyr. S. U. døde i Begyndelsen af Aaret 1575, før 11. Marts. (Thiset)." (DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
Villands len i Skåne efter sin ægtefælle.

Begravet:
Ligsten afbildet

Sidsel blev gift med Knud Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Ljungby den 16 jan. 1519 i Ystad, Skåne, Sverige. Knud (søn af Peder Nielsen Gyldenstierne, til Langtind og Tim og Regitze Torbernsdatter Bille) blev født cirka 1480; døde den 20 jun. 1552 i Kalundborg, Ars, Holbæk; blev begravet i 1552 i Kalundborg, Ars, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1526; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1535; Lensmand
• Beskæftigelse: 1543; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Ulfstand, Børge Jensen, –1558, til Glimminge og Ørup, var Søn af nedennævnte Jens Holgersen U. (d. 1523) og arvede sammen med sin Broder Gregers Ørup efter deres Farbroder Oluf Holgersen. Til Dels sammen med sine Søskende arvede han ligeledes flere Pantelen, som Faderen havde haft af Kronen: Villands Herred, Høgby og Gnested samt Bursø; men medens han alt 1528 og 1526 afstod sin Andel i de første, beholdt han derimod Bursø til sin Død. Han deltog 1525 i Forligsforhandlingerne med Søren Norby, nævnes endnu i Aarene 1526-35 som Hofsinde, men var derefter en kort Tid verdslig Forstander for Tommerup Kloster. Han mødte paa den store Herredag i Kjøbenhavn 1536 som en af den Skaanske Adels befuldmægtigede. Foruden de 2 nævnte Skaanske Hovedgaarde ejede han Part i et Par andre, Løgtved, som han dog 1538 solgte til sin Broder Gert, og Lyngbygaard, som han fik efter sin Broder Arvid, men 1540 mageskiftede til Broderen Gregers. 1543-54 var han Lensmand paa Laholm, og henholdsvis fra 1542 og 1543 og til sin Død havde han Strø og Ønnestad Len i Pant af Kongen, der jævnlig lagde Beslag paa hans Tjeneste: 1543 sendtes han f. Ex. til Gulland, 1548 var han Skjænk paa Hertug Frederiks Norgesrejse, 1550 førte han Tilsyn med Befæstningsarbejder paa Varberg og Halmstad, og endelig overdroges ham selv anden 1557 Befalingen over Borgere og Bønder i Skaane i Krigstilfælde. Han døde 1558 paa Glimminge. Hans Enke, Magdalene Krabbe (f. 1. Febr. 1512), Datter af Marsken Tyge K. (IX, 403), overlevede ham i mange Aar. (Thiset)." (DBL 1. udg)
"til Glimminge og Ørup, som han og Gregers arvede efter hr. Oluf Holgersen, havde tildels med sine medarvinger 1523-28 Villands Herred, 1523 til sin død Bursø, 1523-26 Høgby og Gnested, beseglede 1525 det om forliget mellem kong Frederik I. og hr. Søren Norby udstedte vidne, 1526-35 hofsinde, 1535-40 forlenet med Tommerup Kloster, 1542-58 med Strø, 1543-54 høvedsmand på Laholm, havde desuden til sin død Önnestad len, 1548 skænk på hertug Frederiks rejse til Norge. Død 1558 før 11. december på Glimminge." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1535-40 Tommerup Kloster(tillige forstander), 1542-1558 med Strø.

Beskæftigelse:
På Laholm

Familie/Ægtefælle/Partner: Magdalene Tygesdatter Krabbe, af Østergaard. Magdalene (datter af Hr. Tyge Krabbe, af Østergaard og Anne Nielsdatter Rosenkrantz) blev født den 30 jan. 1512; døde den 27 feb. 1602. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Lisbeth blev gift med Hr. Claus Bille, til Allinde og Lyngsgård den 31 jan. 1524 i Luggude, Skåne, Sverige. Claus (søn af Hr. Steen Basse Bille, til Allinde og Lyngsgaard og Margrethe Clausdatter Rønnow) blev født cirka 1490; døde den 4 jan. 1558 i Luggude, Skåne, Sverige; blev begravet i 1558 i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Vognserup, 1504 lensmand på Tryggevælde, tilskødede 1505 Christian Skram til Urup al sin del i Næraa og Ryslinge, nævnes 1524 i adelsforbundet mod Lutheranismen, men har ikke beseglet det, var 1536 en af adelens befuldmægtigede, der skulle besegle den store reces, holdt 1544 skifte med sin hustrus søskende.
Død 10. juli 1545, begravet i Kundby kirke; gift med Anne Lauridsdatter Knob, der 1544 blev tiltalt for året før ved hekseri at have forgjort kongens flåde, så at den ikke kunne fange vind."

Død:
Ang. begr. i Kundby Kirke, Tuse, Holbæk [Ej nævnt i Danmarks Kirker]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Lauridsdatter Knob. Anne (datter af Laurids Knob, til Gyllebo og Tale Arildsdatter Baad, af Halland, til Vadsted) blev født efter 1486; døde den 24 sep. 1549. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1493; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1506; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Titel: 1523; Ridder

Notater:

Gift 2: med lde Thomesdatter Lange (tre Roser), til Lydum (aft 1504 - aft 1538).

Levned:
"Til Skurup, som han 1530 flyttede og ombyttede og kaldte Svanholm, var 1493 Hofsinde, 1506 Lensmand paa Laholm, 1510—16 paa Korsør, fik 1516 Livsbrev paa Beritzholm efter sin Broder Hr. Oluf, havde da endnu Laholm i P, mageskiftede 1520 Skern i Falster til Kongen, tilsvor 1523 paany Christiern II Troskab, men sluttede sig desuagtet til Kong Frederik. Blev s. A. Ridder og Rigsraad, nævnes 1524 i Forbundet mod Lutheranismen, men har ej beseglet det, var 1523 og 1525 Høvedsmand paa Københavns Slot, 1526 paa Lindholm og havde Bare og Froste Herreder i Forlening, skulle 1529 afbryde Beritzholm Slot. Var 1530 Sendebud til Forhandlingerne i Varberg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Laholm, 1510 - 1516 Korsør.

Beskæftigelse:
Københavns Slot.

Mourids blev gift med Karine Pedersdatter Høeg, til Svaneholm i 1499. Karine (datter af Hr. Peder Høeg, til Eskjær og Vang og Kirsten Henriksdatter Reberg) blev født i 1466. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Ludvigsen Rosenkrantz, til Togerup. Claus (søn af Hr. Ludvig Nielsen Rosenkrantz, til Tange og Palsgård og Kirsten Andersdatter Hak) blev født efter 1457; døde i 1525. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Var død 1528, da Aage Jepsen stiftede sjælemesser i Lunds domkirke, hvortil han gav en efter hende arvet gård i Lund." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Axel Gødikesen Gere, af Gisleberg, til Gunderslev. Axel døde efter 1510. [Gruppeskema] [Familietavle]