Om slægterne Brændgaard & Heilesen

Hr. Aage Axelsen Thott, til Hjulebjerg

Hr. Aage Axelsen Thott, til Hjulebjerg

Mand - før 1477

Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Hr. Aage Axelsen Thott, til HjulebjergHr. Aage Axelsen Thott, til Hjulebjerg døde før 7 aug. 1477; blev begravet i 1477 i Gamleby, Blekinge, Sverige.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Åke Axelsson
    • Beskæftigelse: ca. 1426; Høvedsmand
    • Beskæftigelse: 1447; Lensmand
    • Beskæftigelse: ca. 1448; Rigsråd
    • Titel: 1449; Ridder

    Notater:

    Levned:
    "Thott, Aage Axelsen, –1477, Rigsraad, Søn af nedennævnte Axel Pedersen T. og hans 1. Hustru, omtales som voxen 1421. 1432 og senere betegnes han «af Hjuleberg», en Hovedgaard i Halland, som var kommen til Slægten gjennem hans Moder. Han var Høvedsmand paa Falkenberg maaske 1426, men i alt Fald 1433 og ligeledes i det følgende Aar, i hvilket han under Engelbrechts Indfald i Halland afslog en Storm af en af dennes Underanførere; men da han ikke turde afvente en fornyet Storm, sejlede han bort efter at have stukket Ild paa Slottet. Det er dog tvivlsomt, om han har haft Lenet selvstændig eller blot styret det som Faderens Foged. A. A. har formodentlig tøvet lige saa længe som Faderen med at anerkjende Christoffer af Bajern, og heri maa vel Grunden søges til, at han først 1449 fik Ridderslaget, sikkert ved Christian I’s Kroning. Faderen havde i 1441 faaet Løfte af Kong Christoffer om, at en af hans Sønner maatte beholde Varberg i 6 Aar efter hans Død, og i Henhold hertil traf Sønnerne i 1447 Aftale om, at Brødrene A. og Iver skulde styre Lenet. Men der vides intet fra den følgende Tid om, at Iver har deltaget i Lenets Styrelse, hvorimod A. A. i mange Aar Gang paa Gang nævnes som Lensmand paa Varberg, som han havde i Pant; ligeledes fik han og hans Hustru i 1450 for deres Livstid Pantebrev paa Aarstad og Halmstad Herreder, som han allerede da havde i Værge.
    A. A. var blevet Rigsraad allerede før 1448; men det er dog især efter dette Aar, at han omtales i offentlige Anliggender. Navnlig træffer man ham i Forholdet til de andre nordiske Riger; saaledes var han i 1449 2 Gange i Norge for at virke for Christian I’s Valg her; 1450 deltog han i Halmstadmødet og var s. A. med Kongen i Norge paa hans Kroningsrejse; ligeledes var han til Møder med Svenskerne i Rønneby 1453 og maaske 1454 og i Vadstena 1455. I 1462 blandede han sig sammen med sine Brødre Oluf og Erik i en Strid om Øsel Bispestol og støttede med væbnet Magt den ene af Kandidaterne til denne. 1466 var han paa ny til Møde med Svenskerne, i Jønkøping, men s. A. fandt der et Møde Sted i Nykøping, der blev af stor Betydning for Forholdet mellem Christian I og Axelssønnerne. A. A. havde i lang Tid selv erhvervet Jordegods lige saa vel i Sverige som i Danmark; hans Hustru Merete var svensk, Datter af Bengt Uddsson af den saakaldte Vinstorpa-Slægt; en af hans Døtre havde allerede i 1455 ægtet den svenske Marsk Thord Carlsson Bonde, der dog blev dræbt Aaret efter, og en anden Datter, Ingeborg, blev (vistnok kort efter Nykøpingmødet) forlovet med den senere saa bekjendte Sten Sture den ældre. A. A. selv er da øjensynlig ogsaa efter Nykøpingmødet blevet mistænkt af Kongen, der synes at have forsøgt at komme ham til Livs ved at begunstige Fremsættelsen af Klager over ham fra Beboerne i hans Len. Forsøget er dog, saa vidt det kan ses, ikke lykkedes; i alt Fald fik A. A. et hædrende Vidnesbyrd af Almuen om sin Styrelse, og i Febr. 1467 forlenede Kongen hans Hustru for hendes Livstid med Hammergaard og Hammerø syd for Kongsbakke. Hr. A. maa saaledes antages endnu paa dette Tidspunkt at have været i Besiddelse af sine Len og betegnes netop i Febr. 1467 udtrykkelig som Høvedsmand paa Varberg; men i Maj s. A. har han aabenbart ikke mere Varberg, uden at det vides, paa hvad Maade han har mistet Lenet. Foreløbig maa han dog antages at have beholdt Aarstad og Halmstad Herreder, og han kunde endnu opholde sig paa Hjuleberg, ligesom han i Maj 1469 var tilstede ved et Møde i Kjøbenhavn; men han omtaler ganske vist allerede i Jan. 1468, hvorledes noget af hans Gods er blevet beslaglagt, ligesom hele hans Stilling aabenbart efterhaanden blev ret vanskelig. Til sidst blev Hjuleberg i 1469 ødelagt af Kongen, og øjensynlig i det samme Aar blev alt A. A.s Gods tildømt Kronen. Hr. A. er derefter draget til Sverige; man finder ham saaledes i Stockholm 1470 og helt ovre i Finland 1472. Paa Fredsmødet i Kalmar 1472 fik han imidlertid ligesom alle andre sit eget Gods tilbage, og hvad hans Len angaar, bestemtes, at han foreløbig skulde have Halmstad og Aarstad Herreder og Falkenberg By i Pant igjen, indtil der kunde fældes Dom om, hvorvidt de tilkom ham eller Kongen; ligeledes skulde det paadømmes, hvem af dem der havde Ret til Varberg. Paa Kalmarmødet 1473 lovede de danske Sendebud at skaffe Hr. A. Varberg tilbage,
    indtil Dommen var fældet; han erklærede vel, at han ikke kunde skille sig fra sine Brødre og Broderbørn, men fik dog endnu s. A. Følgebrev paa Varberg Len. Og da Dommen stadig ikke blev fældet, beholdt Hr. A. Lenene til sin Død, ligesom han i disse sine sidste Aar atter forekommer som Rigsraad. Han døde 1477, vistnok omkring i. Maj, i alt Fald før 2. Juli; hans Hustru og hendes Medarvinger beholdt Aarstad og Halmstad Herreder i Pant, hvorimod Kongen endnu i 1477 indløste Varberg fra Arvingerne. Fru Merete levede endnu 1479, men var død 12. Okt. 1481.
    Ligesom A. A. øjensynlig har holdt betydelig længere fast ved Erik af Pommern end f. Ex. Broderen Oluf, saaledes viste han omkring Aar 1470 større Troskab mod Christian I end hans yngre Halvbrødre. Er der end adskilligt dunkelt i hans Historie i disse Aar, er saa meget dog klart, at han var den mest danske af de Axelssønner, der levede efter 1464, og han har vistnok saa længe som muligt stræbt at undgaa Bruddet med Kongen. Ogsaa i Styrelsen af sine Len viser han sig i det hele i et heldigt Lys, saa at Befolkningen gjentagne Gange roser ham for hans Forhold over for den. (Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 420 f.; 1901, S. 566. ; P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 141 ff. ; (William Christensen)." (DBL, 1 Udg.)
    "til Hjuleberg, som han købte af hr. Oluf Axelsen, nævnes på skiftet 1421, var 1432 høvedsmand på Örebro, 1434 på Falkenbjerg, som da blev belejret af Engelbrechts høvedsmand Henneke Bermann. Afslog et angreb, men afbrændte slottet og indskibede sig med besætningen, afkøbte 1440 sin broder Oluf dennes arv efter sin moder, fru Cathrine, fik 1441 livsbrev på Varbjerg Slot. købte 1446 hovedgården i Kleve (Bahus Len) af Aage Star, deltog i skiftet 1447, rigsråd, var 1 Aug. 1449 kun væbner, men 3 nov. s.å. ridder, s.å. med hr. Eggert Frille sendebud til Norge for at forhandle om kongevalg og 1460 sendebud til mødet i Halmstad, var atter med kongen i Norge, fik s.å. Årstad og Halmstad herreder i pant i sin og sin frues levetid.
    Drog 1453 sammen med sine brødre misfornøjet til Sverige og mistede derfor sine len Varbjerg, Falkenbjerg og Halmstad, forsonedes dog snart med kong Christiern, var 1454 sendebud til mødet i Rønneby og 1455 til forhandlinger i Vadstena. Fik 1401 Borgunda og Nötetorp på skifte efter sin hustrus fader, sad 1465 med fire andre af sin slægt i rigens råd (Hr. Jens Due, Erik Aagesen, Peder Nielsen og Laurens Axelsen) og nævnes da i forliget mellem kongen og ærkebispen af Uppsala. Var atter s.å. sendebud til svenske forhandlinger, holdt 1466 skifte med hr. Iver og hr. Erik Axelsen og fru Anne Jensdatter m.fl. efter hr. Axel Pedersen, hr. Peder, hr. Kjeld og Anders Axelsen, fik udlagt Vester Vesterstad treding, som medarvingerne forpligtede sig til at holde ham skadesløst, var s.å. nærværende ved foreningen i Jönköping.
    Var atter 1469 på kant med kongen, der fratog ham hans len og ødelagde Hjulebjerg, fik 1471 lejde til et møde med kongen i Djurshamn, fik 1472 på mødet i Kalmar sine pantelen Halmstad herred og Falkenbjerg tilbage og kort efter tildømt Varbjerg ved en voldgiftskendelse, hvilket bekræftedes 1474 på et nyt møde i Kalmar, gav 1476 kongen kvit for al den ham og hans hustru tilføjede skade, fik 1477 Hammergaard i forlening.
    Levede 7. juni 1477, men var død 7. Aug. s.å., da enken fik pantebrev på Årstad og Halmstad herreder, hans arvinger forligte sig s.å. med kongen om den Varbjerg og Hjulebjerg tilføjede skade, begr. i Gammelby Kirke." (Holbek & Brun)

    Beskæftigelse:
    På Falkenberg (også 1433)

    Beskæftigelse:
    På Varberg,1450 på Aarstad og Halmstad Herreder.

    Aage blev gift med Merete Bengtsdatter Vinstorp før 1435. Merete (datter af Bengt Uddson Vinstorp og Kerstin Staffansdotter) døde efter 1480. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Hr. Erik Aagesen Thott, til Bavelse  Efterkommere til dette punkt blev født efter 1435; døde efter 14 jan. 1494.
    2. 3. Hans Aagesen Thott, til Bjurum  Efterkommere til dette punkt blev født efter 1435; døde mellem 20 dec. 1491 og 21 dec. 1491.
    3. 4. Claus Aagesen Thott, til Hjulebjerg  Efterkommere til dette punkt blev født efter 1435; døde før 16 mar. 1521.
    4. 5. Jørgen Aagesen Thott, till Tidö  Efterkommere til dette punkt blev født efter 1435; døde efter 1489.
    5. 6. Hr. Bengt Aagesen Thott, til Hjulebjerg, Vadsted og Nygaard  Efterkommere til dette punkt blev født efter 1435; døde før 1500 i Halmstad, Halland, Sverige.


Generation: 2

  1. 2.  Hr. Erik Aagesen Thott, til BavelseHr. Erik Aagesen Thott, til Bavelse Efterkommere til dette punkt (1.Aage1) blev født efter 1435; døde efter 14 jan. 1494.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Erik Åkesson Tott
    • Beskæftigelse: 1457; Høvedsmand
    • Titel: 1461; Ridder
    • Beskæftigelse: 1465; Rigsråd
    • Beskæftigelse: 1473; Landsdommer
    • Beskæftigelse: 1486; Lensmand

    Notater:

    Gift 2: med Sidsel Daa.

    Levned:
    "til Bavelse (Tybjerg H.), var 1457 og 1462 høvedsmand på Stege, var 1461 ridder, 1464 en af de danske befalingsmænd i Stockholm, 1465 rigsråd, havde 1406 Galmindrup på Lolland i leje af hr. Eiengisl Nilsson, blev 1471 fangen af de svenske ved Brunkebjerg, skulle ifølge Kalmar-forliget 1472 have sine len og pant igen, beseglede s.å. som Sveriges riges råd hr. Iver Axelsens forlening med Steke, fungerede 1473 som landsdommer på Sjællands landsting, deltog 1477 i kvitteringen til kongen, skulle s.å. have overtaget Varbjerg len. Mødte 1482 som svensk rigsråd på mødet i Halmstad, men beseglede 1483 som dansk rigsråd Kong Hans' håndfæstning og deltog som sådan i Kalmar-mødet s.å. og 1484, hvor hans brødre Hans og Jørgen mødte på svensk side, solgte s.å. sin mødrene arv i Søderby til sin broder Hans, var 1486 og 1490 lensmand på Hindsgavl, levede endnu den 14. Jan. 1494." (Holbek & Brun)
    Yderligere børn: Kirsten Eriksdatter Thott, Evert Eriksen Thott, til Bavelse (d. aft 1484).

    Beskæftigelse:
    På Stege.

    Beskæftigelse:
    På Sjællands landsting

    Beskæftigelse:
    På Hindsgavl.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Beata Evertsdatter Moltke, til Bavelse. Beata (datter af Evert Moltke, til Bavele og Beate Rønnow) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 7. Anne Eriksdatter Thott, til Bavelse  Efterkommere til dette punkt døde efter 1528.

  2. 3.  Hans Aagesen Thott, til Bjurum Efterkommere til dette punkt (1.Aage1) blev født efter 1435; døde mellem 20 dec. 1491 og 21 dec. 1491.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Titel: Ridder
    • Beskæftigelse: 1475; Høvedsmand
    • Beskæftigelse: 1479; Rigsråd

    Notater:

    Levned:
    "til Bjurum (Gudhems H.), ridder, beseglede 1463 på Axevalla sin morbroder hr. Staffan Bengtssons morgengavebrev, var 1475 høvedsmand på Øresten og lagmand i Nerike, deltog 1477 i forliget med kongen, var 1479 Sveriges riges råd, deltog på svensk side i Halmstad- og Kalmar-møderne 1482-84, var 1483 høvedsmand på Kalmar, 1491 sendebud til København, blev 20—21 dec. s.å. dræbt på Bosgaarden i Frølanda (Kinds H.) af en Bonde, der skød ham med en pil gennem et vindue i husets tag, da han sad og spiste mod sin broder." (Holbek & Brun)

    Beskæftigelse:
    På Øresten samt lagmand i Nerike. 1483 på Kalmar.

    Hans blev gift med Christine Eriksdatter Gyllenstierna den 23 okt. 1473. Christine (datter af Erik Eriksen Gyldenstierne, til Demstrup, Fogelwik og Bjurura) blev født efter 1446; døde den 10 feb. 1496. [Gruppeskema] [Familietavle]


  3. 4.  Claus Aagesen Thott, til Hjulebjerg Efterkommere til dette punkt (1.Aage1) blev født efter 1435; døde før 16 mar. 1521.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Claes Åkesson
    • Beskæftigelse: 1486; Hofsinde

    Notater:

    Levned:
    "til Hjuleberg, deltog 1477 i forliget med kongen, var 1486 hofsinde, kvitterede 1494 med sin hustrus moder for hr. Corfitz Rønnows pant i Jungshoved, var død 10 marts 1521." (Holbek & Brun)

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Corfitzdatter Rønnow. Ellen (datter af Hr. Corfitz Rønnow, til Hvidkilde og Faarevejle og Berete Flemming) døde mellem 1537 og 1544. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 8. Claus Clausen Thott, til Hjuleberg  Efterkommere til dette punkt døde i dec. 1585 i Faurås, Halland, Sverige.

  4. 5.  Jørgen Aagesen Thott, till Tidö Efterkommere til dette punkt (1.Aage1) blev født efter 1435; døde efter 1489.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1479; Rigsråd

    Notater:

    Gift med Benedikte Simonsdatter Kyrning (d. bef 1504). Barn i ægteskabet: Aage Jørgensen Thott, til Eka og Stäringe (d. 27 Nov 1520, Finland).


    Levned:
    "Till Tidön (Vestmanlands len), deltog 1477 i forliget med kongen, var 1479 Sveriges riges råd, 1481 sendebud fra hr. Sten Sture til hr. Iver Axelsen og 1482 og 1484 til møderne i Kalmar, holdt 1489 på sine stifbørns vegne skifte med fru Birgitte af Hammerstad." (Holbek & Brun)


  5. 6.  Hr. Bengt Aagesen Thott, til Hjulebjerg, Vadsted og Nygaard Efterkommere til dette punkt (1.Aage1) blev født efter 1435; døde før 1500 i Halmstad, Halland, Sverige.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1481; Lensmand
    • Titel: 1487; Ridder

    Notater:

    Gift 1: med Merete Erengisledotter (d. bef 6 Feb 1482). Børn:
    Ture Bengtsen Thott (d. bef 1500), (Ukendt) Bengtsdotter Thott (d. bef 1500, Vadstena slot, Sverige);
    Gift 2: bef 1495 med Karen Turesdotter Svarte Skåning (d. 24 Feb 1500, Halmstad, Sverige) (ingen børn).

    Levned:
    "til Hjulebjerg, Vadsted (Aarstad H.) og Nygaard (Norra Tjust H.), deltog 1477 med sine brødre i forliget med kongen, havde 1481—86 Halmstad og Aarstad herreder i forlening, afkøbte 1486 Fru Birgitte af Hammerstad al hendes arv i Sverige, Finland osv. efter hendes farbroder hr. Erik, deltog i Hyldingen 1487, ridder, havde Vesterstad-Treding efter sin Fader, var 1500 død i Halmstad." (Holbek & Brun)

    Beskæftigelse:
    1481 - 1486 Halmstad og Aarstad herreder.



Generation: 3

  1. 7.  Anne Eriksdatter Thott, til BavelseAnne Eriksdatter Thott, til Bavelse Efterkommere til dette punkt (2.Erik2, 1.Aage1) døde efter 1528.

    Notater:

    Levned:
    "Til Bavelse, holdt 1509 skifte med kong Hans om sin broder Tønnes danske gods, levede enke 1519 og 1528." (Holbek & Brun)

    Familie/Ægtefælle/Partner: Herman Flemming, til Knudstrup og Bavelse. Herman (søn af Hr. Joachim Flemming, til Knudstrup og Karen Eilersdatter von Rantzau) døde før 1509. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 9. Anne Hermansdatter Flemming  Efterkommere til dette punkt døde den 5 dec. 1530.
    2. 10. Jakob Flemming, til Bavelse  Efterkommere til dette punkt døde efter 19 sep. 1545.

  2. 8.  Claus Clausen Thott, til Hjuleberg Efterkommere til dette punkt (4.Claus2, 1.Aage1) døde i dec. 1585 i Faurås, Halland, Sverige.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1560; Søkaptajn
    • Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

    Notater:

    Levned:
    "Til Hjuleberg, nævnes 1523 med Moderen og 1630 i Recessen, fik 1554 Askime Len i Pant, kaldte sig 1557 Claus Thott, var 1560 Skibshøvedsmand, 1563 tilforordnet Proviantmester i Halland, fangen 15 Sept. 1565 ved Varbjergs Indtagelse og gik i det forsmædelige Indtog i Stockholm, 16 Dec. 1568 udvekslet mod Hogenskild Bjelke, under Krigen blev Hjulebjerg afbrændt af en svensk Trop, i hvilken hans egen Brodersøn befandt sig." (Holbek & Brun)

    Beskæftigelse:
    Skibshøvedsmand.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Vibeke Tygesdatter Krabbe, af Østergaard . Vibeke (datter af Hr. Tyge Krabbe, af Østergaard og Anne Nielsdatter Rosenkrantz) blev født den 8 sep. 1521. [Gruppeskema] [Familietavle]



Generation: 4

  1. 9.  Anne Hermansdatter FlemmingAnne Hermansdatter Flemming Efterkommere til dette punkt (7.Anne3, 2.Erik2, 1.Aage1) døde den 5 dec. 1530.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Skovgaard, til Skovgaard. Jørgen (søn af Jep Jensen Skovgaard, i Skovgaard og Karen Lauridsdatter Dan) døde i 1557. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 11. Hans Skovgaard, til Gundestrup  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1526; døde den 18 jul. 1580 i Helsingborg, Skåne, Sverige; blev begravet den 24 aug. 1580 i Helsingborg, Skåne, Sverige.
    2. 12. Karen Jørgensdatter Skovgaard  Efterkommere til dette punkt og døde.
    3. 13. Kirsten Jørgensdatter Skovgaard  Efterkommere til dette punkt og døde.
    4. 14. Maren Jørgensdatter Skovgaard  Efterkommere til dette punkt døde efter 1570.

  2. 10.  Jakob Flemming, til Bavelse Efterkommere til dette punkt (7.Anne3, 2.Erik2, 1.Aage1) døde efter 19 sep. 1545.

    Notater:

    Levned:
    "til Bavelse, død 1544 som sidste mand af slægten i Danmark.
    (S. 147) Jakob, Slægtens sidste Mand, levede endnu 1545, 19 Sept.; Broderen Herman var da død. (Rigens Forfølgningsbog 1545—52, f. 67.) (F.)" (Holbek & Brun)

    Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Mogensdatter Juel. Maren (datter af Mogens Pallesen Juel, til Udstrup og Dorthe Mogensdatter Krabbe, af Østergaard) døde den 5 sep. 1592 i Kølstrup, Bjerge, Odense; blev begravet den 12 okt. 1592 i Vindinge, Vindinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 15. Anna Jacobsdatter Flemming, til Bavelse  Efterkommere til dette punkt blev født i 1544; døde den 13 nov. 1570; blev begravet i 1570 i Kværndrup, Sunds, Svendborg.