Gregers Holgersen Krognos

Notater:

Gift med (Ukendt).
"FORBEHOLD: er måske, og alene pga. sit navn, på denne hjemmeside placeret som fader til Holger Gregersen Krognos til Hejreholm og Vittskövle. Der findes (indtil videre) ingen dokumentation for denne teoretiske sammenhæng. (Holbek & Brun)



Død:
Var 1313 en af Peder Porses Forlovere. (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1363; Ridder

Notater:

Levned:
"Krognos, Holger Gregersen, –1382, hørte til en rig Adelsslægt i Skaane og ejede Vidskøfle. Allerede i Valdemar Atterdags Tid opnaaede han Ridderværdigheden, og ved Kongens Død hørte han til de mest fremragende Mænd i Skaane- han var blandt dem, der tilraadede Jyderne at vælge Oluf til Konge, og nævnes baade i denne Konges Haandfæstning og i den store Reces, der 1377 udgik fra Danehoffet i Nyborg. 1381 var han en af Hovedmændene for at afslutte en Særfred mellem Skaane og Kong Albrecht i Sverige, hvad der næppe har været ganske efter Dronning Margrethes Hjærte. I denne Traktat nævnes H. G. umiddelbart efter Skaanes Gjældkjær, den mægtige Tuve Galen (V, 544); Aaret efter blev denne imidlertid afsat, og Dronningens Tropper indtoge hans Borg Tustropsø. Ved den Lejlighed blev Hr. H. dræbt, og det er da ikke helt grebet ud af Luften, naar adelige Slægtebogssagn lade ham blive ombragt paa Dronningens Foranstaltning, «fordi han var hende alt for mægtig»; en Udpyntning er det derimod vel nok, naar det hedder, at H. G. myrdedes af en Mand, som Margrethe lige forud havde adlet med det underlige Navn Sankepil, og som hun 8 Dage efter lod henrette. – K. var gift med Karen Eriksdatter Saltensee, Datter af Erik Nielsen S. (XIV, 580). (Erslev, Dronn. Margrethe S. 86 f. 327.; (Kr. Erslev)." ((DBL 1.udg)

til Hejreholm (Färs H.?) og Vittskövle, nævnes 1355, var 1363 ridder, beseglede 1376 den skånske adels fuldmagt til kong Olufs hylding og kongens håndfæstninger 1376-77, levede endnu 1381, skal være blevet snigmyrdet af Henrik Sankepil, der havde tjent ham og var blevet "adlet" af dronning Margrethe og forlenet med Helsingborg slot; efter nogle havde dronningen selv anstiftet drabet, efter andre lod hun morderen henrette; måske skete drabet 1382 ved Tustrupsøs indtagelse. Ægteskaberne angives i 1893 med Margrethe som 1. hustru, men i.flg. rettelsen i 1942 må hun have været hustru nr. 2, hvilket medfører at Holger Holgersdatter må være af andet ægteskab, da hun er født efter faderens død. NB. Forbindelsen til resten af slægten Krognos er ukendt. Jævnfør rettelsen i DAA 2006-08:777, hvor det bevises at den "Gregers", som hidtil har været regnet som fader til Holger Gregersen, var af slægten Hak. - Et gæt kunne være at han er søn af ovenfor anførte Gregers Holgersen Krognos, som "1313 var en af Peder Porses forlovere", hvilket dog ikke kan dokumenteres: "Der er blot tale om et forslag – én Gregers på Krognos-tavlen, som kunne være … Men man kan næppe være sikker på, at den har alle Gregerser med fra starten af 1300-tallet". (lektor dr.phil. Anders Bøgh"). (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Eriksdatter Saltensee, af Linde. Karen (datter af Erik Nielsen Saltensee, af Linde) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Steeg. Margrethe (datter af Aage Steeg og Inger Stigsdatter Hak) døde efter 1403. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. Oprindeligt begr. Gråbrødreklostret i Randers, senere ført til Hornslet kirke.

Else blev gift med Hr. Otte Nielsen Rosenkrantz, til Bjørnholm før 10 jan. 1426. Otte (søn af Niels Jensen Rosenkrantz, til Hevringholm og Tange og Anne Ottesdatter Bild) blev født cirka 1395 i Tange, Gudme, Svendborg; døde før okt. 1477; blev begravet cirka 1477 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Ovesen Hvide, af Jylland, til Møllerup, Eskebjerg og Bjørnholm. Anders døde cirka 1420. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Blev født efter faderens død og opkaldt efter denne, levede endnu 1452 og forsvarede da tappert Vidsköfle, gav som enke en gård i Barløse til St. Anne Kapel i Vidsköfle, begravet i Vidsköfle kirke." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Axel Brahe. Axel (søn af Peder Brahe, til Mygdal og Ose Jensdatter Kyrning, til Rennesnäs) døde efter 1425 i Kristianstad, Skåne, Sverige; blev begravet efter 1425 i Kristianstad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1449; Lensmand
• Titel: 1449; Ridder
• Beskæftigelse: 1452; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1456; Hofmester

Notater:

Levned:
Rosenkrantz, Erik Ottesen, –1503, til Bjørnholm, Hofmester, var en Søn af nedennævnte Otte Nielsen R. (d. 1477). I en ung Alder opnaaede han høje Stillinger, som han vel viste sig fuldkommen voxen, men som dog næppe vilde være tilfaldne ham saa hurtig, hvis han ikke havde haft en mægtig Støtte i sin Faders ansete Navn. Allerede 1449, da han nævnes første Gang (han fik da forskjellige Gunstbevisninger af Paven), var han Ridder; 1452 forekommer han som Rigsraad og som Lensmand, tilmed som Indehaver af flere Len, hvoriblandt, saa vidt det kan ses, var Skanderborg Slot. Og 1456, rimeligvis i en Alder af o. 30 Aar, blev han Rigets fornemste verdslige Embedsmand, i det han i Tiden mellem 31. Maj og 3. Juli afløste Niels Eriksen Gyldenstjerne som Hofmester, et Embede, han derefter beklædte i en lang Aarrække; endnu i Okt. 1480 kan han med Sikkerhed paavises som dets Indehaver, hvad han altsaa formodentlig i det mindste har været lige til Christian I’s Død eller i omtrent 25 Aar.
I hele dette Tidsrum træffer man hans Navn atter og atter. I Forholdet til Udlandet omtales han allerede 1456 ved Forhandlingerne om Borgholms Overgivelse; 1457 var han med paa Toget til Sverige, hvor Christian I toges til Konge; 1460 medbeseglede han Privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten; 1462 og 1469 tog han en virksom Del i Forhandlinger med Hanseater i Kjøbenhavn; 1464 ledede han et Gesandtskab til Preussen og spillede s. A. en Rolle ved det Møde, hvor Ærkebisp Jøns Bengtsson af Upsala ydmygt bad Kong Christian om Tilgivelse. 1465 var han Medlem af et dansk Gesandtskab, der i Hamborg sluttede en Traktat med England, og for sin Umage ved denne Lejlighed modtog han en særlig Takskrivelse fra den engelske Konge. Han var til Møde med Svenskerne i Halmstad 1468 og i Lybek 1469, var nærværende ved Opgjøret mellem Christian og hans Broder Gerhard 1470 (i Anledning af den sidstnævntes Styrelse af Slesvig og Holsten) og deltog paa ny i Møderne med de svenske i Kalmar 1472, 1473, 1474 og 1476; 1477 vare han og flere andre i Sachsen for paa den senere Kong Hans’ Vegne at bejle til Kurfyrst Ernsts Datter Christine. Ogsaa i Landets indre Styrelse spillede han en fremtrædende Rolle; exempelvis skal blot anføres, hvorledes Kongen 1464 sendte ham til Jylland for at forhandle med jyske Stormænd i Sager, «som os og vore Riger nu synderlig og saa stor Magt paa ligger, som det nogen Tid i vore Dage gjort haver». Det er da ikke til at undres over, at en Mand af hans Betydning modtog gjentagne Beviser paa Kongens Naade; saaledes fik han 1457 Hals- og Haandsret over sine Bønder, en begunstigelse, som den Gang hørte til Sjældenhederne i Danmark; og 1459 fik han tillige med Faderen Birkeret over Bjørnholm, ligesom der s. A. gaves ham Tilladelse til selv at beholde den Pengeafgift, som han skulde betale Kronen af sine Len.
Hvorvidt E. O. har været Hofmester i Kongs Hans’ Tid, er uklart. Han kaldes saaledes 1484 i et Brev, som man under almindelige Forhold vilde anse for en paalidelig Kilde; men andre troværdige Vidnesbyrd om, at han har beholdt sit Embede efter Tronskiftet, foreligge næppe, og da en anden nævnes som Hofmester baade 1482, 1483 og 1487, skal maaske den samme Betegnelse for E. O. i Brevet af 1484 opfattes blot som et høfligt Udtryk i Steden for forhenværende Hofmester. Hvorledes dette end forholder sig, beholdt Hr. E. dog i alt Fald sin Plads i Rigsraadet, og i Behandlingen af Statens Sager tog han endnu en Tid lang betydelig Del, saaledes ved Møderne med Svenskerne 1482 og 1483; 1484 var han den mest fremtrædende ved Forhandlinger, der førtes i Kjøbenhavn med Hansestæderne, og i det mindste helt ned til Aar 1500 kan man træffe ham nævnt ved Møder af Rigsraader.
Hvad E. O.s private Liv angaar, er det nedenfor under hans Fader anført, hvorledes han sammen med denne var indviklet i Stridighederne med Bisp Jens af Aarhus og med Lave Brock. Allerede temmelig tidlig forekommer Hr. E. som Medejer af Faderens Gaard Bjørnholm, og ligesom Otte Nielsen udkjøbte han forskjellige Parthavere af den; omtrent fra 1468 synes han at have overtaget Gaardens Styrelse, og ved Faderens Død 1477 arvede han dennes Del i den. Hans Giftermaal havde bragt ham forøget Velstand, i det hans Hustru Sophie, som var en Datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne (VI, 373) og den «hovmodige» Anne Mogensdatter Munk, og med hvem han var gift 1456, efter sin Moders Død arvede Boller. End videre ejede Hr. E. Skjern i Middelsom Herred og, saa vidt det kan ses, Elvedgaard paa Fyn samt maaske tillige Møgelkjær i Jylland; i det hele har han vistnok hørt til sin Tids rigeste Mænd. – Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i det mindste 1452-88) og med Byfogediet i Randers (i alt Fald 1467-94); Hassens og, som det synes, Stensmark, der begge allerede havde været i hans Faders Besiddelse, havde han i Pant. Fremdeles kan nævnes som hans Pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen overlodes hans Søn Jørgen, men faldt tilbage til Hr. E., da denne overlevede Sønnen), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (hvilket sidste dog 1497 pantsattes hans Svigersøn Predbjørn Podebusk) og det saakaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans Svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i Pant).
At E. O. har næret historiske Interesser, fremgaar af et endnu bevaret Krønnikehaandskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans Fader var han en from Mand, af hvis Gavmildhed flere Klostre nøde godt, ganske særlig dog Mariager Kloster, ved hvis Kirke han lod opføre et Kapel; i en Bygning i Nærheden tilbragte han sin sidste Levetid, og efter sin Død fandt han et foreløbigt Hvilested i Klosterkirken. Bortset fra den mere udvortes Fromhed, der viser sig i de antydede Gaver til gejstlige Stiftelser, møder man ogsaa Træk hos ham, der vidne om en smuk sædelig Livsanskuelse, og hele hans Personlighed har øjensynlig i en ualmindelig Grad været skikket til at indgyde Agtelse. I et Vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at staa enhver til Rette, som kunde have noget at klage over ham, men at der ingen saadan mødte paa Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et Eftermæle, som ikke falder i manges Lod, faar han i en Krønnike fra første Halvdel af det 16. Aarhundrede, hvori det hedder, at «han var ligesom en Fader for Danmark; hans Mage og Lige saa vi ikke end i Ære, Dyd, Fromhed og i alle gode Vilkaar». Han døde 7. Jan. 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine Børn; sin Hustru havde han mistet 1487. (Barner, Fam. Rosenkrantz’s Hist. I, 182 ff. ; Hist. Tidsskr. 5. R. I, 540 ff. ; (William Christensen)). (DBL, 1.udg)
"til Bjørnholm, Møgelkær (Bjerre H.) og Skjern (Middelsom h.) - nævnes i en pavelig bulle 1449 som ridder, 1452 rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 sin fars eftermand som rigshofmester, 1460 medbeseglede han Ribeprivilegiet, deltog som rigshofmester i utallige forhandlinger og diplomatiske missioner, bl.a. 1477 til Sachsen for at færdiggøre ægteskabskontrakten mellem Christine af Sachsen og den senere kong Hans.
Havde af kronen Middelsom, Slet og Sønderlyng samt Rinds h. i pant, ca. 1468 overtog han Bjørnholm efter faderen, ejede o. 1499 800 bøndergårde og var formentlig landets rigeste godsejer efter Poul Laxmand, ved kong Hans’ tronbestigelse blev han afsk. som hofmester, men blev fortsat benyttet i diplomatiske missioner, 1494 medbeseglede han udelelighedsbrevet." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Skanderborg Slot.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Erik blev gift med Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller før 13 jan. 1456. Sophie (datter af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Anne Munk, til Boller) blev født i 1430; døde i 1477; blev begravet i 1477 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Joachim Flemming, til Knudstrup. Joachim (søn af Hr. Herman Flemming, til Knudstrup og Inger Skarpenberg) blev født efter 1396; døde før 1458. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr Tage Henriksen Reventlow, af Fyn. Tage (søn af Hr. Henrik Jensen Reventlow, af Fyn og Ingeborg Pedersdatter Gyldenstierne) døde efter 1418. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"var 1450 enke og levede endnu 1459, men var død 1465, da der holdtes skifte efter hende og Peder Bille." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Bille, til Lyngbygaard. Peder (søn af Hr. Jakob Bille, til Bjergbygaard og Gyde Torbensdatter Galen, til Lyngbygaard) døde efter 1444. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Berete Bondesdatter Thott, til Krogholm. Berete (datter af Bonde Jepsen Thott, til Krogholm og Cecilie Nielsdatter Jernskæg, af Dronningholm) døde før 1485. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Olaf Truidsen Has (d. bef 26 May 1459). Barn i ægteskabet: Berete Olafsdatter Has (d. bef 26 May 1459).