Om slægterne Brændgaard & Heilesen

Rane Jonsen Rani, til Gjorslev

Rane Jonsen Rani, til Gjorslev

Mand - 1294

Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Rane Jonsen Rani, til GjorslevRane Jonsen Rani, til Gjorslev døde i 1294 i Roskilde, Sømme, Roskilde.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Titel: Væbner
    • Bopæl: 1280, Holbæk, Rougsø, Randers; Adresse:
      Holbægaard hovedgård
    • Beskæftigelse: før 1287; Kammermester
    • Beskæftigelse: 1287; Fredløs
    • Beskæftigelse: eft. 1287; Røver

    Notater:

    Gift med (Ukendt). Yderligere barn: Niels Rani.
    NB! efterslægt ikke nævnt hos Ulsig og Kræmmer. (Holbek & Brun)

    Levned:
    "Jonsen, Rane, –1294. Væbneren R. J., der ved Slægtskab og Svogerskab var nøje knyttet til Hvide-Slægten, havde en høj Embedsstilling - som «Camerarius» - hos Kong Erik Glipping. Han var Kongens eneste Ledsager i Blodnatten 22. Nov. 1286, da de sammensvorne brøde ind i Finderup Lade. «Skjønt nøgen og vaabenløs, stred han mod Morderne», siger et Partiskrift fra den Tid, men i Følge Folkevisen havde han i Steden for at laase Døren kun «sat derfor to Straa», «han hug i Borde (Bræder) og Balk» og værged sin Herre som en Skalk. Den offentlige Mening var da ogsaa forvisset om, at R. var de sammensvornes Medhjælper, og paa Danehoffet i Nyborg ved Pinsetid 1287 blev R. dømt fredløs som de andre Kongemordere. Formodentlig er han sammen med disse flygtet til Norge – han var i alt Fald blandt dem, som Kong Erik Præstehader tog i Beskyttelse (1287) – og har deltaget i de fredløses Togter imod Danmark. 1294 kom han uforsigtig til Roskilde og blev grebet her; han blev stejlet uden for Byen. Folkeviserne beskæftige sig meget med R. Saaledes fortæller en Vise om, hvorledes han som fredløs Mand tiltvinger sig en Brud, en anden i Middelalderen meget udbredt Vise synger om hans Tilfangetagelse og Henrettelse. (Johannes C. H. R. Steenstrup.)" (DBL 1 udg)

    "til Gjorslev (Stevns H.), kong Erik Glippings kammermester, deltog i drabet 1286 i Finderup og blev 1287 med de andre kongemordere dømt fredløs på Dannehoffet i Nyborg 1287, fik samme år beskærmelsesbrev af den norske konge, blev 1294 fangen i Niels Broks gård i Roskilde og lagt på stejle ved Roskilde. Af hans forbudte jyske gods oprettedes et len. 1294/95 (stejlet) i Roskilde. - Ifølge en sen overlevering kaldtes alt de fredløses forbrudte gods i 1314 for "Ranes gods" - "thi han var af stor slægt". Det antyder væsentlig mere godsejendom end den smule, vi kender til. I samme kilde kaldt "af Gjorslev” (Gjørslev, Holtug S., Stevns H.). Dømt fredløs 1287 for mordet på kong Erik V Klipping året før, blev s. å. Håkon af Norges mand. Fredløs i Norge. Nævnt som kongemorder adskillige gange under Johannes Grand-processen i Rom, hvor kong Erik VI Menved angav Ranes slægtskab med Jakob af Halland, marsk Stig Andersen, Peder Jakobsen, Jakob Erlandsen og Johannes Grand selv som en del af mønstret i en større sammensværgelse mod hans far kong Erik V Klipping. Af Johannes Grands indlæg under processen fremgår det, at Rane var til stede ved drabet ("Han forsvarede sin konge"), hvilket i visen om drabet er blevet til, at forsvaret var på skrømt. Gendømt posthumt for kongemordet 1305. Ifølge anklagen mod Niels Brok 1314 var det på dennes gård i Roskilde Rane blev fundet, da han 1294/95 blev fanget og stejlet. Sagn og viser har en del varierende historier om tilfangetagelsen og i det hele om Ranes tid som fredløs. Var ifølge en sen årbog kongens kammertjener. 1287 benævnt væbner. Sagn knytter Rane hhv. til Nørre Broby S., Sallinge H., og Framlev S., Framlev H. (Holbek & Brun)



    Bopæl:
    1280 - 1287.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Johannes Rani  Efterkommere til dette punkt og døde.


Generation: 2

  1. 2.  Johannes RaniJohannes Rani Efterkommere til dette punkt (1.Rane1) og døde.

    Notater:

    Gift med (Ukendt).

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 3. Hr. Rane Jonsen  Efterkommere til dette punkt døde før 1345.


Generation: 3

  1. 3.  Hr. Rane JonsenHr. Rane Jonsen Efterkommere til dette punkt (2.Johannes2, 1.Rane1) døde før 1345.

    Notater:

    Levned:
    "Var død 1345; gift med Christine Nielsdatter, der 1348 på Bygholm skødede alt sit gods i Danmark og Sønderjylland til kong Valdemar.
    (S. 341) Hr. Rani Jonsen, synes at have ejet Rudgaard (Sønderhald H.) og havde en datter Anne til Rudgaard, gift med Jens Lagesen (Udsøn) til Kollerup, der levede 1388". (Holbek & Brun)

    Familie/Ægtefælle/Partner: Christine Nielsdatter. Christine døde efter 1348. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 4. Anne Ranesdatter, til Rudgaard  Efterkommere til dette punkt og døde.


Generation: 4

  1. 4.  Anne Ranesdatter, til RudgaardAnne Ranesdatter, til Rudgaard Efterkommere til dette punkt (3.Rane3, 2.Johannes2, 1.Rane1) og døde.

    Notater:

    Levned:
    "Hr. Rani Jonsen, synes at have ejet Rudgaard (Sønderhald H.) og havde en datter Anne til Rudgaard, gift med Jens Lagesen (Udsøn) til Kollerup, der levede 1388. [1]" (Holbek & Brun)

    Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Lavessøn Udsen. Jens døde efter 1388. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 5. Karen Jensdatter Udsen, til Kollerup  Efterkommere til dette punkt og døde.