Maren Tygesdatter Basse, til Basnæs og Nielstrup

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Maren Tygesdatter Basse (Gamle)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Ove Jacobsen Lunge, til Nielsstrup. Ove (søn af Hr. Jacob Olufsen Lunge, til Højstrup og (Ukendt) Aagesdatter Steeg) døde før jul. 1458; blev begravet før jul. 1458 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1446; Ridder

Notater:

Levned:
"Var 1446 ridder og beseglede da Lollands Vilkår, beseglede 1447 til vitterlighed med sin fader, trættede 22. februar 1458 med hr. Torbern Bille om gods i Gunderslevlille, Skafterup osv., holdt 19. juli samme år skifte med sine svogre." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.
Tyge Lunge, til Basnæs [død 1460] (Fig. 15). Midtpartiet, med SlægtsVaabenet, og Dele af Randskriftens Reliefminuskler: »... us miles dominusnTy ...« »... no D(omi)ni mcccclxxx□ ...«, ligger foran Vaabenhusdøren i Ottestrup Kirke, Slagelse Herred (S. 675). Gotlandsk Kalksten, nu o. 95 × 145 cm. Arbejdet sikkert beslægtet med vestdanske Sten, maaske af samme Haand som Herlufmagle (Præstø Amt, S. 626 f.). Stenen, der aftegnedes af Abildgaard, laa (1756) »oppe i Gangen«; den havde ottekantede Hjørnefelter med Evangelisttegn, og Randskriften lød: »Hic iacet strennuus miles dominus Tycho Liunge de Bastres(!). An(n)o D(omi)ni mcccclxxx□« (»Her hviler strenge Ridder Hr. Tyge Lunge af Bastnes. I Herrens Aar 148 □« [blev Stenen lagt])." (Danmarks Kirker).

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Nielsdatter Kabel, af Tolstrup, til Tostrup. Anna (datter af Hr. Niels Lauridsen Kabel, af Tostrup og Abel Henningsdatter Kabel, til Tostrup) døde efter 1480. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1490; Hofmesterinde

Notater:

Levned:
"til Egede (Faxe H.) og Nielstrup (Musse H.), oplod 1469 m. sine sønner kongen deres rettighed i Abrahamstrup, var 1490 og 1496 hofmesterinde hos dronning Christine." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm. Torbern (søn af Hr. Bent Jonsen Bille, til Brorup og Inger Torbensdatter Galen) blev født i 1399; døde den 25 nov. 1465; blev begravet i 1465 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ellen blev gift med Hr. Axel Lagesen Brok, af Esrup, til Clausholm og Græsede før 15 sep. 1454. Axel (søn af Lage Jensen Brok, af Estrup, til Clausholm og Pernille Munk, til Markie) blev født efter 1425; døde den 26 apr. 1498. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Krabbe, af Østergaard. Mogens (søn af Morten Krabbe, af Østergaard, til Nissum og Karen Mogensdatter Skobe, til Vesløsegaard) døde den 5 okt. 1505 i Holstebro, Hjerm, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Blev 31. dec. 1500 sammen med sine børn indskrevet i Helligaands Broderskab i Rom, gav 1511 to gårde i Skaberup til Maribo Kloster, havde Sirekøbing i Rønnebergs herred i pant, levede endnu 1520." (Holbek & Brun)

Maren blev gift med Hr. Axel Brahe, til Krageholm cirka 1461. Axel (søn af Peder Brahe, til Vidsköfle og Berete Bondesdatter Thott, til Krogholm) døde efter 1487. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Jesper Krafse (d. aft 1504). Børn i ægteskabet: Niels Jespersen d. est. 1500, Ditmarsken, Slesvig-Holsten),
Hans Krafse, til Basnæs (1487 - 16 Jun 1530),
Lars Krafse (d. aft 1487).

Notater:

Død:
"til Asserstrup (Lollands Nr. herred), levede endnu 1529 da hun takseredes til at stille en skytte." (Holbek & Brun)

Kirsten blev gift med Vincents Iversen Dyre, til Tirsbæk før 1479. Vincents (søn af Hr. Iver Jensen Dyre, til Tirsbæk og Christine Pedersdatter Oxe) blev født cirka 1432 i Engum, Hatting, Vejle; døde efter 1497. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1475; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1481; Rigsråd
• Titel: 1483; Ridder

Notater:

Beskæftigelse:
1475-1479 på Tranekjær.

Familie/Ægtefælle/Partner: Magdalene Stigsdatter Krognos. Magdalene (datter af Hr. Stig Olufsen Krognos, til Krapperup og Bollerup og Barbara Thorkildsdatter Brahe) blev født cirka 1450. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ermegard Eggertsdatter Frille, til Sandholt. Ermegard (datter af Hr. Eggert Christiernsen Frille, til Sandholt og Anne Iversdatter Jul, af Sønderjylland) døde i 1504. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Svanholm og Kærsgård - forseglede 1464 til vitterlighed m. sin fader, skrev sig 1469 til Svanholm, tilbyttede sig 1472 sin broder Steens lod i Svanholm mod sin lod i Allinde og erhvervede ligeledes Bent Billes anpart, 1490 sin moders og kort efter sine søstres andele i den samme gård, mødte 1492 på skiftet efter sin fader og sine afdøde søskende. Erhvervede 1499 Kærsgård (Vends h.) ved mageskifte m. sin svoger hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, var 1506 værge for Claus Bentsen Bille, mødte 1507 på skiftet efter moderen, afstod 1508 hele sin del i Nielstrup til sin søstersøn Johan Oxe." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.
"(Fig. 17) Peder Bille, død 1508, og Hustru, død 15[21]. Minuskelrandskrift med rigt forsirede Begyndelsesbogstaver: »Hic iac(et) sepultus nobi(li)s vir Petr(us) Bylle, armiger de Swanholm, qui obijt an(n)o D(omi)ni mdviii, cu(m) uxore sua d(omi)na An(n)a q(ue) obijt an(n)o md□« (»Her ligger begravet den ædelbaarne Mand, Peder Bille, Væbner, til Svanholm, som døde i Herrens Aar 1508, med sin Hustru, Anna, som døde 15□«). Hjørnecirkler med Evangelisttegn; Randskriften stod paa et for Enderne oprullet Baand med Smaablade ved Overgangen til Hjørnecirklerne; tværs over Stenens Flade var et bredt Bælte, hvori to hjelmede Vaaben for Bille og Gyldenstjerne. Stenen var af »hvidagtig Marmor« og laa »i Gangen ved den ene Side, ind under Stolestaderne«, der blev optaget, da Stenen blev tegnet 1756 af Abildgaard. Sjællandsk Arbejde, beslægtet med den sengotiske »Initial«-Gruppe, næppe ældre end 1515—20." (Danmarks Kirker)
Mindesten? i Sankt Hans Kirke i Odense

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Knudsdatter Gyldenstierne. Anne (datter af Hr. Knud Henriksen Gyldenstierne, til Restrup og Hilleborg Skinkel) blev født efter 1446; døde den 26 jun. 1531; blev begravet i 1531 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1485; Ridder
• Beskæftigelse: 1489; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1490; Lensmand
• Beskæftigelse: 1495, Skåne, Sverige; Landsdommer

Notater:

Levned:
"til Allinde og Lyngsgaard, kaldtes i sine yngre år Steen Basse eller Basse Bille, senere kun Steen Bille, skrev sig 1469 til Allinde, da han m. sin moder og sine søskende afstod Abrahamstrup til kongen, udkøbte 1472 sin broder Peder af Allinde, skrives 1476-1477 til Krapperup (Luggude h.), var 1485 ridder og deltog 1487 i hyldningen, var 1489 rigsråd og 1490 lensmand på Gladsaxe, han og broderen Bent skiftede året efter m. deres svoger Oluf Stigsen.
Blev 1492 brugt på en sendelse til Gotland og var s.å. tilstede på skiftet efter faderen, deltog 1495 og følgende år i forhandlingerne m. Sverige og var da landsdommer i Skåne, var 1497 forlenet m. Vesterstad, som sønnen Claus fik efter ham, skrev sig 1504 til Lyngsgård, mistede året efter Gladsaxe, deltog i de følgende år i de fleste forhandlinger m. Sverige," (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Gladsakse. 1497 Vesterstad

Begravet:
Ligsten afbildet. Med begge ægtefæller.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Stigsdatter Krognos, til Krapperup. Ellen (datter af Hr. Stig Olufsen Krognos, til Krapperup og Bollerup og Barbara Thorkildsdatter Brahe) døde efter 1469. [Gruppeskema] [Familietavle]

Steen blev gift med Margrethe Clausdatter Rønnow før 1490. Margrethe (datter af Hr. Claus Rønnow, til Hvidkilde og Birgitte Christensdatter Vasa) døde efter 1490; blev begravet efter 1490 i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Inger blev gift med Hr. Johan Oxe, til Torsø og Veksø før 1487. Johan (søn af Hr. Peder Oxe, til Asserbo og Mette Hennekesdatter Godov) døde før 18 maj 1491. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Iver Axelsen Thott, til Lillø. Iver (søn af Hr. Axel Pedersen Thott, til Herlev og Lillø og Ingeborg Ivarsdatter) blev født cirka 1420 i Varberg, Halland, Sverige; døde den 1 okt. 1487 i Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Gregers Jepsen Ulfstand, til Torup og Toftholm. Gregers (søn af Jep Henriksen Ulfstand, til Skabersø og Torup og Kirsten Jensdatter Due) blev født cirka 1470; døde efter 2 nov. 1510; blev begravet efter 1510 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"oplod 1492 sin broder Peder Bille al rettighed i Svanholm, som hun arvede efter sin fader og søskende, 1497 stiftedes en sjælemesse for hende, skifte (efter hende?) holdtes omkring 1510 af hendes børn Knud Pedersen og Axel Pedersen til Tim og Eiler Bryske og Eiler Styggesen (på deres hustruers vegne) om Tim Hovedgård og meget bøndergods i Jylland". (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Nielsen Gyldenstierne, til Langtind og Tim. Peder (søn af Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, til Langtind og Mette Jensdatter Banner, til Langtind) døde før maj 1492. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak, af Torbenfeld, til Skjersø og Helsinge. Albrecht (søn af Hr. Engelbrecht Albretsen Bydelsbak, af Torbenfeld og Anne Albrechtsdatter Bydelsbak, af Bregentved) døde før 3 sep. 1479. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Pallesen Juel, til Udstrup. Mogens (søn af Palle Iversen Juel, til Øgelstrup og Udstrup og Ellen Mogensdatter Spend, til Udstrup) døde efter 1543. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1501; Lensmand
• Titel: 1503; Ridder
• Beskæftigelse: ca. 1512; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1523; Marsk

Notater:

Levned:
"Krabbe, Tyge, 1474-1541, Rigsmarsk, det konservative, katholske Adelspartis Fører paa Reformationstiden, var en Søn af Mogens K. til Bustrup i Salling og Elsebe Tygesdatter Lunge fra Basnæs. 12 Aar gammel var han allerede som «Smaadreng» hos Kong Hans og deltog i dennes Tog til Gulland mod Iver Axelsen Thott. Senere fik han Kong Hans’ Hunde at passe i en 6-7 Aar «og havde», som han selv skriver, «mangen Fandens Dag med dem udi Moser og Kær». Ved andre Lejligheder deltog han som Kongens Smaadreng i Hoffester og Turneringer eller i Krigerfærd; 1495 fulgte han saaledes Kongen til Rigsmødet i Kalmar og kom i stor Fare i Rønneby Havn, da Kongens Hovedskib brændte, hvorved mange omkom; endnu 1497 fulgte han Kongen paa Sverigestoget og deltog derpaa i Slaget ved Rotebro. Et saadant Ungdomsliv kunde nok uddanne en Mand baade aandelig og legemlig. Raa Kraft, Halsstarrighed og selvtægt, parrede med en vis Snedighed og List, ere de Hovedtræk, man senere oftere sporer i hans Færd. – Forfremmelserne lode heller ikke længe vente paa sig. Allerede i en Alder af 27 Aar synes han (1501) at have været Lensmand paa Kjøbenhavns Slot; 1503 nævnes han allerede tillige som Ridder. Omtrent paa samme Tid blev han trolovet og et Par Aar senere gift med Anne Rosenkrantz, Datter af den højt ansete og rige Rigsraad Niels R., Hofmester hos Christian II; da de vare beslægtede i 4. Led, maatte der udvirkes pavelig Dispensation (1504). Ved sin Forbindelse med denne mægtige Slægt og end mere ved sin egen ubestridelige Dygtighed skulde det lykkes ham i et skæbnesvangert Tidsrum at hæve de gamle, ustyrlige Krabbers da noget Afblegede Æt til dens største Højde. I de følgende Aar træffes han uafbrudt paa Krigstogene til Sverige og forlenedes o. 1507 med Helsingborg Slot, hvortil han derpaa i næsten hele sit Liv var knyttet. Som Lensmand her skulde han komme til at udføre sin tidligere Manddoms største Bedrift, i det han som Befalingsmand i Skaane under den svenske Hærfører Aake Hansson Thotts truende Angreb paa Landet i en Fart fik samlet den Skaanske Adels Opbud (400 Mand) og ved «Fantehullet» i Nærheden af Grænsen tilføjede Aake Hanssons overlegne svenske Rytterstyrke (700 Mand) et Nederlag og, som han selv skriver, «fik Død paa hannem» (27. Avg. 1510). Begivenheden vakte stor Glæde i Danmark; de tagne Faner bleve med stor Højtidelighed ophængte i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn; Hr. Tyge fejredes i Rimkrønniker og Folkeviser og blev kort efter optagen i Rigsraadet.
Som Rigsraad deltog T. K. i et Rigsmøde i Halmstad 1512 og i Fredsmødet i Malmø s. A., ligeledes i de store Møder i Begyndelsen af Christian II’s Regering. Men samtidig viste han i disse Aar en ikke ringe Virksomhed for at samle sig Gods, dels i Jylland, dels i Skaane og i Halland. 1514 fik han saaledes, efter at have stævnet Sagen ind for Rigsraadet, det saakaldte Fiskbæk Gods tilbage, 12 Gaarde i Nærheden af Viborg, der vare inddragne under Kronen af Erik af Pommern og Dronning Margrethe i hans «Oldefader» Hr. Niels K. s Tid, i det han beviste, at det «uforbrudt og uden al skjellig og redelig Sag» var fradømt denne; dog skulde han først nyde Indtægterne deraf, naar den daværende Ihændehaver, den «vanbyrdige» Niels Clementsen (IV, 11), var død. Men da dette indtraf (1518), tog Kongen uden Lov og Dom Godset fra T. K. og gav ham kun et Lensbrev derpaa for Livstid. Dette var aabenbart et Overgreb fra Kongens Side; men dels var i Mellemtiden denne kommen i Strid med Adelen (Torben Oxe osv.), dels har han uden Tvivl opdaget, at T. K.s Bevis for, at Godset uden skjellig Grund var frataget Niels Krabbe, ikke holdt Stik; det var nemlig fradømt denne paa Grund af Brud paa Tingfred og Kirkefred.
Men denne Sag fik vidtrækkende Følger. Fra 1518 af er Kongens Vrede mod T. K. umiskjendelig. Som Lensmand paa Helsingborg havde denne under den nu (1518) udbrudte Krig med Sverige det Hverv at sørge for Hærens Proviantering. Kongen beskyldte T. K. for at vise sig sendrægtig; han var med Kongen for Stockholm, men sendtes tilbage for at fremskynde ny Proviantering; men samtidig sendte Kongen den Ordre til Dronningen «at lade hannem bie mig i Kjøbenhavns Taarn», hvis han viste sig forsømmelig. Da det store Tog derpaa 1520 afgik til Sverige, samledes Hæren ved Helsingborg. T. K. viste sig paa denne Tid overordentlig virksom; han forstrakte endog selv Kongen efterhaanden med den betydelige Sum af 2500 Mark og fik Pant herfor i Helsingborg; men han, den fejrede Kriger fra tidligere Tid, blev ikke Togets Anfører, derimod den da helt ukjendte Otte Krumpen, og 11. Nov. s. A. fratog Kongen derpaa pludselig, til Trods for Pantesum og alt, T. K. Helsingborg og gav det til Otte Krumpen.
Den stolte Mand følte dybt de Krænkelser, der vare tilføjede ham og samtidig saa mange andre af Stormændene, og den Uvirksomhed, hvortil han selv var henvist. Han synes nu at have opholdt sig paa Bustrup og virkede i Smug. Pludselig rejste i Dec. 1522 en Del jyske Raader Oprørsfanen mod Christian II. T. K. ansaas af Kongen selv og dennes Venner som Hovedmanden; sikkert er det, at han var den eneste virkelig betydelige Personlighed blandt dem. Han kom herved i Modsætning til Mogens Gjøe, Ove Bille, sine egne Svogre Erik Banner og Oluf Nielsen Rosenkrantz, der alle saa længe som muligt søgte at mægle og at undgaa et fuldstændigt Brud. Men med Selvraadighedens Kraft gjennemførtes Kongens Forjagelse, og T. K. viste stor Virksomhed under Ledelsen af Opstanden; ogsaa paa den skaanske Adel søgte han at virke til Fordel for den nye Herre, «der har undt alt Ridderskabet Hals og Haand over deres Bønder». Man vilde ikke finde sig i en Konge, der traadte Adelens personlige Selvstændighedsfølelse for nær. Betegnende nok maatte Hertug Frederik strax, da man tilbød ham Kronen (30. Jan. 1523), love at «kassere, døde og tilintetgjøre de Breve, Erik af Pommern og Dronning Margrethe havde aftvunget nogle af Adelen», og en lignende Bestemmelse optoges senere i Kongens Haandfæstning. Fiskbækgodset blev ogsaa kort efter tilbagegivet T. K., der strax ved Kongens Hylding i Viborg 26. Marts var ble ven Rigsmarsk og kort efter fik Helsingborg tilbage. Ogsaa adskillige andre Begunstigelser sikrede han sig.
I Frederik I’s Tid var T. K. uafbrudt paa Færde, snart i Marken som Rigsmarsk, snart i Fredens Raadslagninger; han støttede saaledes stærkt sin højtbegavede Fætter Vincents Lunge i dennes selvraadige Politik i Norge; ogsaa med Kong Gustav i Sverige stod han i en fortrolig Brevvexling, dels om Rigernes politiske Stilling, dels om mange andre Forhold. Han blev ubestridelig det konservative, katholsksindede Rigsraads Hovedfører. Han saa ligesom Poul Helgesen, til hvem han stod i et fortroligere Forhold, i de nyere Tiders religiøse Bevægelser en Fare for den bestaaende Statsordning og tillige for Aristokratiets egen Magtstilling. Han kommer derved oftere i Modsætning til den rolige og besindige Rigshofmester Mogens Gjøe, især naar Tidens Bølger gik højt. Med hensynsløs Strænghed dæmpede han i Aarene 1524-25 Bondeopstande i Skaane og fik af Almuen Øgenavnet «Tyge Badspyd». I Jan.-Febr. 1525 var tilsyneladende al Modstand i Skaane slaaet til Jorden af T. K.; men da kom pludselig Søren Norby. Lige over for dennes Rejsning af Bønderne kunde han ikke staa sig med den ringe Styrke, han havde til sin Raadighed. Forgjæves belejrede han en Maaneds Tid Aahus, men maatte opgive Belejringen af Mangel paa Proviant. «Vi maa æde Kjød som andre Hunde», skriver han i den Anledning til Frederik I i Fastetiden og raader Kongen til intet luthersk Parti at taale i sit Land, ellers vil Guds Hævn ramme det. Han maatte derpaa trække sig tilbage til Malmø, medens Søren Norby begyndte at belejre hans egen Forlening Helsingborg. Først da Johan Rantzau kom med Undsætning, toge Sagerne en anden Vending. I Slaget ved Lund (28. April) anrettede T. K. i Spidsen for Rytteriet et stort Blodbad paa Bønderne og ligeledes senere i Slaget ved Bunketofte Lund. Æren for disse Sejre tillægges T. K. baade i hans egne Optegnelser og af Poul Helgesen i Skibbykrønniken, uden at Joh. Rantzaus Navn blot nævnes. Officielt havde T. K. vistnok ogsaa som Marsk den øverste Ledelse. – Efter at Opstanden var dæmpet, begyndte under T. K.s Ledelse en forfærdelig Forfølgelse mod Kong Christians Tilhængere. T. K. havde saaledes stor Del i de Pinsler, «den Forræder Niels Brahe» (II, 596) maatte lide. En Del af hans Gods kom i Hr. T.s Hænder, der heraf dannede sit prægtige Herresæde Vegholm, hvor han derpaa (1530) opførte den stærkt befæstede Borg med 3 Taarne, Volde og Grave. – Ogsaa 1526 maatte T. K. kæmpe mod Søren Norbys Folk i Bleking, hvilke dog hurtig overgave sig efter deres Herres Nederlag til Søs. I Skaane herskede T. K. derpaa i den følgende Tid med stor Myndighed; især viste han stor Strænghed mod den landflygtige Malmøborgmester Hans Mikkelsens Slægt.
Lutherdommens Fremtrængen i Malmø og Skaane fyldte ham med Ængstelse. Selv Kong Gustav raader han 1529 til «at afstille det lutherske Regimente, som haver dog ingen Bestand udi Fremtiden og er imod alle kristne Menneskers Samfund»; men det hindrede ham dog ikke i ved Lejlighed paa Adelens Vegne at optræde mod den katholske Gejstlighed i verdslige Anliggender og søge at sikre sin ældste Søn Erik, medens denne endnu var Barn, gode gejstlige Forleninger. End større blev Frygten, da Christian II i Nov. 1531 landede i Norge. T. K. viste som Rigsmarsk stor Virksomhed for Udrustninger, og det er ikke hans, men Kong Frederiks Forsigtigheds Skyld, at en større Hjælp ikke afsendtes til Norge før i Maj. Stor Indflydelse fik Hr. T. ogsaa paa Kong Christians Skæbne; det var nemlig ham, der i de uhyggelige Forhandlinger i Helligaandskirken i Kjøbenhavn var Talsmand for og fik Hansestæderne og de svenske Sendemænd til at gaa ind paa, at Kongen skulde sættes i Forvaring paa Sønderborg og Lejdet saaledes brydes, ligesom han ogsaa paa Adelens Vegne var en af de 4 danske Raader, for hvem Kong Frederik maatte forpligte sig til at holde Kongen fangen paa Livstid, og uden hvis Samtykke han i denne Sag intet kunde gjøre. T. K.s Hævn- og Sikkerhedsfølelse var tilfredsstillet.
Paa Herredagen 1533 efter Kong Frederiks Død spillede T. K. en stor Rolle. Medens han med næsten fyrstelig Pragt fejrede sin Datter Elsebes Trolovelse med den unge Peder Skram (ovfr. S. 382), var han i Modsætning til Mogens Gjøe ivrig for, at Kongevalget skulde udsættes, for at Nordmændene næste Aar kunde give Møde og et katholsk Kongevalg saaledes sikres; da kunde man imidlertid, som han skriver til den norske Ærkebiskop, finde Raad mod «de Luthers Præster og andet galent Væsen». «Hertug Christian (III)», ytrede han, «vil blive en værre Tyran end gamle Kong Christian selv»; og til Malmøboerne (Jørgen Kock), der opfordrede til et Kongevalg, ytrede han: «Jeg skal være jer Konge nok i Skaane», Ytringer, som gjennem Malmøboerne (Jørgen Kock) senere kom Christian III for Øre og ingenlunde stemte denne gunstig mod T. K. Under hans Ledelse begyndte derpaa Forfølgelser mod de lutherske Stæder og deres Præster i Skaane, hvilket alt bidrog til, at Jørgen Kock og hans Tilhængere kastede sig i Lybeks Arme og begyndte Grevefejden i Kong Christian II’s Navn. Da Grev Christoffer pludselig landede (Juni 1534), kom alt i den største Forvirring. T. K. ilede frem og tilbage og søgte at samle den skaanske Adel; men da den sjællandske Adel med Anders Bille i Spidsen sluttede sig til Greven, gjorde den Skaanske Adel det samme-, T. K. svor Greven Troskab paa Kong Christians Vegne mod Tilgivelse for alt, hvad der tidligere var gjort mod Kong Christian. T. K. havde saaledes i dette Øjeblik ikke, trods al sin Snildhed, vist sig som Situationens Mand. Paa Helsingborg sad han nu som Grev Christoffers Mand og maatte i Nov. s. A. med den Skaanske Adel drage mod de samme Svenskere, hvis Hjælp han i Begyndelsen selv havde paakaldt paa det ivrigste! Medens den øvrige skaanske Adel derpaa gik over til Svenskerne og i Forening med disse rykkede frem mod Helsingborg, hvor Marcus Meyer, Jørgen Kock o. fl. havde taget Stilling, sad Hr. T. endnu paa Helsingborg Slot, ikke som Lybekkernes, men som Grev Christoffers Mand. Efter lybsk Beretning skal han udtrykkelig have erklæret, at de trygt kunde stille sig op med Slottet i Ryggen, paa ham kunde de lide; men midt under Slaget (13. Jan. 1535) lod han pludselig «Kjærnens» Kanoner bringe Død og Fordærvelse i deres Rækker og bidrog saaledes til et fuldstændigt Nederlag for dem. «Menederske, troløse Skurk», lyder det nu i den følgende Tid fra deres Side. Hadet til Adelen naaede sit Højdepunkt; fra Malmø udgik de heftigste Fejdeskrifter mod den, hvori navnlig T. K. skildres med de mørkeste Farver, dels paa Grund af hans Adfærd ved Helsingborg, dels paa Grund af hans tidligere Forfølgelser mod Lutheranerne. Selv maatte han nu tillige med den skaanske Adel kaste sig i Christian III’s Arme, og – fra nu af var hans Betydning forbi. Vel blev han strax tillige med Axel Brahe indsat til Statholder i Skaane; men da han holdt sig temmelig uvirksom paa Helsingborg, fjærnedes han kort efter temmelig unaadig – «paa Grund af Alder og Skrøbelighed».
Efter Kjøbenhavns Overgivelse i Juli 1536 maatte han, ligesom de øvrige verdslige Rigsraader, udstede Stræng Forpligtelse om at være Kongen og hans Søn tro og ikke modsætte sig Regerings- og Kirkeforandringen; Rigsmarsktitelen beholdt han eller fik tilbage, da det ikke lykkedes Kongen at faa en tysk Marsk i hans Sted; men Helsingborg maatte han afstaa til sin berømte Svigersøn Peder Skram, Christian III’s fuldtro Mand; Pantesummerne, han havde deri, synes at være betragtede som forbrudte paa Grund af hans tidligere Tilslutning til Grev Christoffer. I de følgende Aar træffer man ham af og til ved Rigsraadsmøder og lign. – Den sidste større politiske Handling, hvori han deltog i Spidsen for den skaanske Adel, var det 1539 paa Kongens Foranledning indtraadte Forlig med hans tidligere «Ven», men senere svorne Fjende Jørgen Kock (ovfr. S. 320).
Han døde paa sit prægtige Herresæde Vegholm 23. Juni 1541, 67 Aar gammel, efter et indholdsrigt Liv, rigt paa Omvexlinger, som Repræsentant for en uddøende Tidsalder, hvis stolte Adelsslægter i hensynsløs Selvraadighed ikke havde forstaaet at bøje sig for en stærkere Kongemagt og de nyere Tiders Ideer. Han var en politisk Umulighed efter 1536; men dog havde han hævet sin Slægt til en hidtil ukjendt Højde og efterlod denne Stilling til sine Børn (Erik, Elsebe). (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II. ; A. Heise.)" (DBL, 1. udg).
"til Bustrup (-1511- -1538-), Vegeholm (-1529-) (Strövelstorp S., Sønder Asbo H.) og Skedala (Snöstorp S., Tonnersjö H.). - Blev 1486 dreng hos kong Hans og deltog i dennes togt til Gotland mod Iver Axelsen [Thott], fulgte 1490 kongen til Mecklenborg »... og bar hans skiold og glavind«, var 1494 med kongen på flagskibet »Gribshund«, 1495 med kongen til rigsmødet i Kalmar og var med under indtagelsen af Kalmar og deltog i slaget ved Rotebro, beseglede 1500 (22. dec.) for hr. Niels Eriksen [Rosenkrantz], var 1503 (26. sept.) lensmand på Kbh. Slot, blev senest 1503 ridder, deltog i de følgende år på togter i Sverige, 1506 opført på listen over det skånske ridderskab, 1509-21, 23-37 forlenet med Hålsingborg, som fører for den skånske adel besejrede han 1510 (27. .aug.) Aage Hansens [Thott] svenske rytterstyrke ved Fante Håla (Fantehullet) ved Orkelljunga.
Blev 1510 rigsråd, beseglede 1511 (5. sept.) for Niels Brahe til Vanås, deltog 1512 i et rigsrådsmøde i Halmstad og fredsmødet i Malmo, bevidnede 1517 sin bror, doktor Morten Krabbes testamente, var ved krigsudbruddet 1518 betroet hærens proviantering, stiftede 1518 (6. apr.) s.m. sine søskende to årstider i Århus Domkirke for deres slægt, og skænkede en gård i Trustrup (Galten H.) til formålet, fik s.å. af Karl Knutsson pantebrev på Skedala formedelst et lån på 1.000 mark, stod s.å. fadder til prins Hans, fik 1520 pant i Hålsingborg mod et lån til kongen, som dog fratog ham lenet s.å., beholdt dog Engelholm, trak sig krænket tilbage til Bustrup og var s.å. en af hovedmændene i konspirationen mod kong Christian II.
Opførte 1521 ny hovedbygning på Bustrup, udstedte s.m. andre af den utilfredse jyske adel 1523 (20. jan.) opsigelsesbrevet til kong Christian, s.å. (26. mar.)-f rigsmarsk, fik s.å. (15. aug.) Hålsingborg tilbage, var fra nu af blandt de toneangivende katolske rigsråder, s.å. forlenet med Jegindø, og ca. samme tid med Bådstad i Skåne, til 1517 med gods i Luggude m.fl. herreder som han købte 1517, 1518-23 med Fiskbæk, bekæmpede med vekslende held 1524-25 bondeopstande i Skåne, men slog herunder bønderne ved Lund og Bunketoftelund, kæmpede 1526 sejrrigt i Blekinge mod Søren Norbys folk, 1529 bev. til at lade forleningen af Jegindø følge den af børnene der overtog Bustrup, overtog dele af forrædderen Niels Brahes gods i Skåne og opførte her senest 1529 Vegeholm, tog 1531 del i forhandlingerne i København om den fangne kong Christians skæbne, og var en af de fire danske rigsråder for hvem kong Frederik I måtte forpligte sig til at holde den afsatte konge fanget på livstid, svor 1534 på kongens vegne greve Christoffer af Oldenborg troskab, og sad som grevens høvedsmand på Hålsingborg Slot, hvorfra han skiftede side og bidrog til lybækkernes nederlag 13. jan. 1535.
Bustrup blev 1534 afbrændt af bondehæren, var under det nye styre kortvarigt medstatholder i Skåne, men fjernedes kort efter i unåde, måtte 1536 afstå Hålsingborg til sin svigersøn, hr. Peder Skram, beseglede s.å. rigsdagsrecessen, 1536-42 forlenet m. Barkager, Engelsbæk og Skillinge, deltog endnu 1539 i spidsen for den skånske adel i forliget med Jørgen Kock, fik 1539 af sine arvinger lov til at skifte sit gods mellem dem i levende live. Ligsten i Strövelstorp Kirke." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Københavns Slot; 1507 Helsingborg Slot.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Tyge blev gift med Anne Nielsdatter Rosenkrantz efter 5 okt. 1505. Anne (datter af Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, til Bjømholm, Skjern hovedgård og Vallø og Birgitte Olufsdatter Thott, til Vallø) blev født efter 1485; døde den 22 apr. 1550; blev begravet i 1550 i Strövelstop, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Palle Splid (Fasti) (d. aft 1536). Børn i ægteskabet: Jørgen Pallesen Splid (Fasti), til Mindstrup (d. aft 1577),
Christen Splid (Fasti), til Mindstrup (d. 1561),
Kirsten Pallesdatter Splid (Fasti),
Barbara Pallesdatter Splid (Fasti) (d. aft 1577),
Anne Pallesdatter Splid (Fasti).

Notater:

Gift 1: c. 1501 med Magdalene Olufsdatter Krognos (c. 1472 - 4 Sep 1510. Børn i ægteskabet: (Ukendt) Tygesen Brahe (f. og d. aft 1502), Helvig Tygesdatter Brahe (f. og d. aft 1502), Elsebe Tygesdatter Brahe (f. og d. aft 1502), Maren Tygesdatter Brahe (aft 1502 - bef 1516).

Tyge blev gift med Sophie Jørgensdatter Rud, til Elved cirka 1513. Sophie (datter af Jørgen Rud, til Vedby og Kristine Eriksdatter Rosenkrantz, til Møgelkær) blev født i 1488 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk; døde i mar. 1555 i Tureby, Fakse, Præstø; blev begravet i 1555 i Tersløse, Merløse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge. Jens (søn af Holger Henriksen Ulfstand, til Glimminge og Birgitte Jensdatter Rosensparre) blev født skønnet 1450; døde den 6 feb. 1523 i Högsby, Småland, Sverige; blev begravet i 1523 i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Sidsel Axelsdatter Brahe

Notater:

Levned:
"Død tidligst 1532, — blev 11 år gammel tvunget i trolovelse med hr. Jon Bing til Smidstrup, hvilken trolovelse 1489 blev kendt ugyldig af ærkebispen i Lund." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Eskild Mogensen Gøye, til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm. Eskild (søn af Mogens Axelsen Gøye, til Krenkerup og Ide Eskildsdatter Falk, til Gisselfeld) blev født skønnet 1425; døde den 20 apr. 1506 i Vemmenhög, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1501; Lensmand
• Beskæftigelse: 1504; Hofsinde
• Titel: 1504; Ridder

Notater:

Levned:
"til Krogholm, Hammar (Villands herred), Vittskövle og Tundbyholm (Ingelstad herred), - nævnes første gang 1499, var 1501 lensmand på Haraldsborg, 1504 ridder og hofsinde, 1505 forlenet med Lykå, 1509 på skifte efter hr. Lave Brock i Kbh., 1514-17 forlenet med Lindholm i Skåne. 1520 med svensk gods i Skåne og Lister, 1523 med Onsø herred og Börringe Kloster, sluttede sig 1523 til Kong Frederik, s. å. DRR og forseglede Håndfæstningen, 1526 forlenet med den beslaglagte part af Vidsköfle, s. å. en af anførerne i krigen mod hr. Søren Norby, 1530 forlenet med Froste herred.
1531 medlem af Kommissionen til Rettens Varetagelse i Skåne, sluttede sig nødtvungent til grev Christopher. 1534 ritmester for adelens rustning i Skåne, 1535 med Hr. Tyge Krabbe Statholder i Skåne under krigen, 1536 forlenet med Everdrup, bar 1537 sceptret ved kong Christians Kroning, 1537 og 1540-41 deltager i forhandlingerne med Sverige, 1538 med kongen i Braunschweig, 1539 på ny statholder i Skåne, 1540 forlenet med Baldringe (Härjestad herred), 1547 til mødet i Varberg, 1548 med hertug Frederik i Norge.

Beskæftigelse:
1501 lensmand på Haraldsborg, 1505 forlenet med Lykå, 1514 - 1517 forlenet med Lindholm i Skåne, 1520 forlenet med svensk gods i Skåne og Lister, 1523 med Onsø herred og Börringe Kloster, 1526 forlenet med den beslaglagte part af Vidsköfle, 1530 forlenet med Froste herred, 1536 forlenet med Everdrup, 1540 forlenet med Baldringe (Härjestad herred).

Begravet:
Ligsten afbildet. Sammen med Anne Brok

Axel blev gift med Anne Lagesdatter Brok, af Estrup, til Hammer før 1500. Anne (datter af Lage Esgesen Brok, af Estrup, til Estrup og Bregenholm og Else Poulsdatter Laxmand) blev født efter 1460; døde den 28 okt. 1524; blev begravet i 1524 i Ystad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Axel blev gift med Sophie Holgersdatter Rosenkrantz før sep. 1525. Sophie (datter af Holger Eriksen Rosenkrantz, til Boller og Anna Henriksdatter Meinstorp) blev født i 1493; døde mellem 14 apr. 1558 og 23 nov. 1558 i Ringsted, Ringsted, Sorø; blev begravet i 1558 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ove Vincentsen Lunge (Dyre)
• Beskæftigelse: 1518; Søkaptajn
• Beskæftigelse: 1522; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Titel: 1524; Ridder
• Beskæftigelse: 1533; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Lunge, Ove Vincentsen, –1540, til Tirsbæk, Rigsraad, Broder til ovennævnte Niels L., forekommer allerede 1511 i Anledning af sit Ægteskab med Karen Rosenkrantz, Datter af Erik Timmesen R. til Engelsholm. Allerede 1515 var han dog gift 2. Gang, med Fru Anne Friis, Enke efter Bjørn Andersen til Stenalt (II, 358) og Datter af Henrik F. til Odden (i Vendsyssel), der saaledes ogsaa kom i O. L.s Besiddelse. Under Christian II deltog han i Aarene 1518 ff. som Søkriger i Fejderne mod Sverige og spillede en ikke ringe Rolle under Jydernes Opstand mod Kongen, hvorfor han af disse blev optagen i Rigsraadet, endnu inden Frederik I var bleven Konge. 1524 blev han Ridder og indtog i den følgende Tid en betydelig Stilling i Rigsraadet; en Mængde Hverv betroedes ham; i 1524 var han saaledes en af Statholderne i Jylland under Kongens Fraværelse, var 1522-26 Lensmand paa Aalborghus, 1527-34 paa Aastrup i Vendsyssel. Ogsaa til diplomatiske Sendelser brugtes han, navnlig til Sverige og Norge; men da han under en Sendelse til Norge 1528, hvor hans yngre Broder Vincents L. (s. ndfr.) da havde Magten, lod sig forlede til at love den falske Nils Sture («Daljunkeren») Understøttelse fra Danmark, forlangte Kong Gustav Vasa ham straffet; dog mægledes til sidst et Slags Forlig mellem ham og Kong Gustav af O. L.s Fætter Marsken Tyge Krabbe.
Efter Frederik I’s Død 1533 var O. L. en af de 41 Jylland indsatte Høvedsmænd. Paa Herredagen 1533 stod han Mogens Gjøes Parti nærmest; tillige med Johan Friis blev han ogsaa sendt til Hertug Christian for at fuldbyrde den med Hertugdømmerne sluttede «Union». Under Grevefejden sluttede han sig ogsaa til Mogens Gjøes Parti; han var saaledes en af de Rigsraader, der efter Mødet i Ry sendtes til Hertug Christian (III) for at tilbyde ham Tronen. Under den paafølgende Bonderejsning i Jylland mistede O. L. en Tid Aastrup, som Skipper Clement forlenede til Mikkel Tolder. Efter det for Adelen ulykkelige Slag ved Svendstrup (Okt. 1534) fik O. L. det Hverv at ordne Forsvaret af Randers, hvortil Adelen var tyet; Skipper Clement fik heller ikke Byen indtagen. Efter at Opstanden ved Hertug Christians Hjælp var kuet, sendtes O. L. i Jan. 1535 til Sverige for at fremskynde den af Kong Gustav lovede Hjælp; senere deltog han i Kjøbenhavns Belejring og var i den Tid tillige med Johan Friis Krigsraad, *c: skulde sørge for Provianten, men havde tillige som Høvedsmand for en Del af Fodfolket stor Del i, at Krogen (Kronborg) maatte overgive sig til Christian III. 1536 sluttede han sig til den nyere Tid og indtog lige til sin Død en betydelig Stilling som Rigsraad (1538 Sendebud til Brunsvig, 1539 til Nederlandene).
Foruden af Tirsbæk og Odden kom han ogsaa i Besiddelse af Kragerup (Løve Herred, Sjælland), som han kjøbte 1533. Som Godsejer indlagde han sig store Fortjenester ved at afrunde Besiddelserne ved Magelæg, ved en bedre Dyrkningsmaade af Jorderne osv., men han var over for Bønderne en haard og Stræng Herre, ofte uretfærdig. – Ogsaa boglig Interesse synes han at have haft; saaledes udvirkede han Tilladelse for Bogtrykker Hans Vingaard til at udgive Rimkrønniken paa ny med Tilføjelse af Kong Hans’ Historie. – Den mægtige Mand døde paa Tirsbæk 22. Febr. 1540; Anne Friis overlevede ham til 1542. (Becker, Qvartalskr. Orion I, 296 ff. ; Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI. Danmarks Adels Aarbog 1891, S. 155. ; (A. Heise." (DBL, 1. Udg).
"til Tirsbæk og Kragerup (Løve herred), som han købte 1533, nævnes 1511 og fik to år efter brev på Vejle byskat, var 1518-19 skibshøvedsmand, ca. 1522-26 lensmand på Aalborghus, sluttede sig 1523 til hertug Frederik og blev rigsråd, 1524 ridder og en af statholderne i Jylland under kongens fraværelse, beseglede samme år forbundet mod Lutheranismen, 1527-34 og 1535-40 lensmand på Astrup, 1531 tilskikket til at varetage lov og ret i Vendsyssel. Var 1533 en af de fire i Jylland indsatte høvedsmænd, 1534 en af de rigsråder som sendtes til hertug Christian med tilbud om tronen, 1535 anfører ved Københavns og Krogens belejring og sendebud til Sverige, bar 1537 kronen ved kong Christian III.'s kroning, 1538-40 lensmand på Vrejlev Kloster, 1538 sendebud til Braunschweig og 1539 til regentinde Marie i Nederlandene, død 22. februar 1540 på Tirsbæk, - kaldtes for sin karrigheds skyld "hr. Ove Kage". (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1518 - 1519 Skibshøvedsmand.

Beskæftigelse:
Aalborghus, 1527 - 1534 Aastrup i Vendsyssel, 1538 - 1540 på Vrejlev Kloster.

Beskæftigelse:
I Jylland.

Begravet:
Ligsten afbildet. Lysegrå kalksten, 197×122 cm, stærkt nedslidt. "Aer MDxxxx/ g(!)e(n) sø(n)dag for Sa(n)te Mate(n) Dag I faste Dø/ de Her Ove Lu(n)ge/ po g(!)(i)rsbek Oc blef her wu(n)er Lauder". (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Eriksdatter Rosenkrantz. Karen (datter af Erik Timmesen Rosenkrantz, Til Engelsholm og Magrethe Bosdatter Høg) blev født efter 1480; blev begravet efter 1480 i Engum, Hatting, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ove blev gift med Anne Henriksdatter Friis, af Haraldskær, til Odden og Stollinggaard før 1515. Anne døde i 1542. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Vincents Vincentsen Lunge (Dyre)
• Titel: Dr.Jur.
• Beskæftigelse: 1521, København, Københavns Universitet; Professor
• Beskæftigelse: 1521, København, Københavns Universitet; Rektor
• Beskæftigelse: 1522; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Titel: 1523; Ridder
• Beskæftigelse: 1524, Norge; Kansler
• Beskæftigelse: 1524, Norge; Statholder

Notater:

Gift 1523 med Margrethe Nielsdatter Gyldenløve af Norge.
Børn i ægteskabet: Blanceflor Vincentsdatter Lunge (Dyre), til Moland, Lungegaard og Lundestad (aft 1523 - 1571),
Abelone Vincentsdatter Lunge (Dyre) (f. aft 1523),
Iver Lunge (Dyre) (f. aft 1523),
Anne Vincentsdatter Lunge (Dyre), til Hatteberg, (aft 1523 - 8 Jan 1562),
Kirsten Lunge (Dyre).


Levned:
"Til Lundestad (Smålenenes amt) og Lungegaarden ved Bergen, som han opbyggede af det ham 1528 af kongen skænkede Nunnesæter Kloster, samt Moland (Bahus Len), som han købte af hr. Knud Knudsen (Baad)s arvinger, dr. jur., 1521 professor og rektor ved Københavns Universitet, 1522-24 lensmand på Krogen, overbragte 1523 Frederik I. den norske Hylding (67), samme år rigsråd, ridder, 1524 norsk rigsråd og Norges riges kansler, 1524-29 lensmand på Bergenhus, 1525 forlenet med Jæmteland og statholder nordenfjelds, 1530 sendebud til mødet i Varbjerg med de Svenske, blev dræbt 3. januar 1536 i Trondheim på ærkebisp Olafs befaling, "en prægtig mand, veltalende, forstandig og brugelig". Hr. Vincents Vincentsen Lunge (S. 160) var ikke Norges kansler; en af hans døtre blev f. 25 nov. 1532 (P. S. Pap. Hr. Esge Bille 1/1 1533
(Meget omfattende biografi i DBL, 1. Udg)

Titel:
I Filosofi, Kirkeret og Romerret.

Beskæftigelse:
1521- 1522. " Da han 1522 fratraadte denne Værdighed, holdt han i vor Frue Kirke paa flydende Latin, «uden et eneste Øjeblik at se i Papiret», med stor Veltalenhed en timelang Tale, hvori han opmuntrede Ungdommen til at lægge Vind ikke blot paa Videnskaberne, men ogsaa paa Gudsfrygt og gode Sæder." (DBL. 1. Udg.)

Beskæftigelse:
I Lovkyndighed.

Beskæftigelse:
1522 - 1524 på Krogen, 1524 - 1529 på Bergenhus, 1525 Jæmteland.

Beskæftigelse:
Nordenfjels, Norge.

Beskæftigelse:
I Norge.

Død:
"...da 3. Jan. 1536 en Folkesværm styrtede ind og
dræbte V. L." (DBL. 1. Udg.)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Vincentsen Lunge (Dyre)
• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1504; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Til Asserstrup, 1515-25 forlenet med Krønge brink, 1517 med Svendstrup, derefter med Gjorslev, 1523 rigsråd, 1523-27 lensmand på Engelborg m.m., beseglede 1524 forbundet med Lutheranismen, 1525-32 lensmand på Selsø, kaldes 1528 til 1539 oftere ridder, men havde dog næppe denne værdighed, beseglede 1533 recessen, 1533-34 sendebud til Sverige, blev af grev Christoffer 1536 ført fangen til Mechlenburg og måtte efter sin løsladelse udstede et troskabsrevers til kong Christian III, men mistede som det synes sin plads i rigsrådet, ledsagede 1548 prins Frederik til Norge. Niels Vincentsen Lunge (S. 160) var 1504 høvedsmand på Engelsborg (P. S. Pap. Hr. Oluf Holgersen Ulfstand (13/1 1504)" (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL, der kalder ham "en ubetydelg mand").

Beskæftigelse:
1515 - 1525 Krønge brink, 1517 med Svendstrup, derefter med Gjorslev, 1523 - 1527 på Engelborg, 1525 - 1532 lensmand på Selsø.

Beskæftigelse:
på Engelsborg.

Begravet:
Ligsten afbildet. "(Fig. 14) 1550'erne. Figursten .... N[iels] Lunge til Atzestrup, gift med Charine Rossengard, død 155., 67 år gammel. Kalksten, 201 x 101 cm, ... . I et arkadefelt står den afdøde i fuld rustning med opslået visir og hænderne hvilende på det store slagsværd. ... Nederst på stenen gravskriften, som er beskadiget ved afskalning i højre side."
Desuden: "Epitafium fra 1601 over Niels Lunge til Atzestrup med hustru Karine Rosengart og .. sønner og tre døtre »som lindes på tavlen« samt indskrift over Iver Lunge til Atzestrup, som med sin hustru Anne Josups Datter og datteren Kirsten Lunge, gift med Knudtt Venstermandt, samt hendes søn Vincintzis Venstermandt ligger i en grav bag alteret. Desuden foran alteret fru Anne Lunge til Grimstedgaard hos sin fader og moder; ..."

Niels blev gift med Karen Tetzdatter Rosengaard før apr. 1519. Karen (datter af Tetz Jensen Rosengaard, til Farum og Alhed Jørgensdatter Urne) døde i 1555; blev begravet i 1555 i Sandby, Lollands Nørre, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs før 1481. Henrik (søn af Hr. Knud Henriksen Gyldenstierne, til Restrup og Hilleborg Skinkel) blev født efter 1446 i Sønderholm, Hornum, Aalborg; døde den 14 nov. 1517 i Husby, Vends, Odense; blev begravet i 1517 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: 29 May 1496 med Anne Lauridsdatter Thott, til Næsbyholm (1498). Barn i ægteskabet: Anne Hansdatter Bille.

Fødsel:
Ligsten afbildet.
"Figursten over Hans Bille, død 1542, og Inger Rønnov, død 1548 (Fig. 9). Midtpartiet fyldes af to Figurer, Manden i Rustning, Hustruen i Enkedragt. Foroven Bille- og Rønnovvaaben og derimellem en Gavl med vingede Englebørn; paa Siderne to Gange syv Aneskjolde; forneden Reliefversaler: »Her liger Her Hans Bilde Rider til Egede som død Aar 1542 alle Helgen Aften met syn Høstru Fru Inger Rønof, som døde otthe Dage efter Sct. Mortens Dag 1548«. I Randen findes Levninger af en tidligere, Mddelalderlig Indskrift (Forkortelsestegn og tre 0’er fra et latinsk Aarstal). Den gullandske Kalksten, 219 × 127 cm, .... Nu opsat i Skibets Nordvæg." (Danmarks Kirker)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Hans blev gift med Inger Corfitzdatter Rønnow cirka 1505. Inger (datter af Hr. Corfitz Rønnow, til Hvidkilde og Faarevejle og Berete Flemming) døde den 19 nov. 1548; blev begravet i 1548 i Øster Egede, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1503; Lensmand
• Beskæftigelse: 1505; Rigsråd

Notater:

Gift 1502 med Edel Mikkelsdatter Jernskæg (d. c. 1511). Yderligere barn i ægteskabet: Ermegaard Torbernsdatter Bille (f. aft 1502).

Levned:
"Til Sandholt (Sallinge h.), som han havde fået af kong Hans i medgift m. sin frue, men hvori han formentlig har arvet en part fra sin moder, og Arreskov (Sallinge h.) - beseglede 1496 til vitterlighed m. Oluf Jørgensen Oxe, 1503-1512 lensmand på Abrahamstrup, 1504-1512 på Vordingborg, 1504 rigsråd, mødte s.å. på skiftet efter moderen, gav 1508 sm hustru brev på Sandholt og sit øvrige købegods, deltog s.å. i krigen mod Sverige, levede endnu 25. juli 1512, men var død 7. april 1513." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1503-1512 på Abrahamstrup, 1504-1512 på Vordingborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1505; Lensmand
• Titel: 1514; Ridder
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1539; Høvedsmand

Notater:

Gift 3 Dec 1508 med Pernille Olufsdatter Krognos (c. 1480, Krapperup Gods, Luggude, Skåne, Sverige - 26 Apr 1533, Svenstrup Gods, Borup, Ramsø, Roskilde).
Yderligere børn i ægteskabet: Bent Bille, til Bregentved (aft 1509 - c. 19 Sep 1555),
Oluf Bille (aft 1509 - 1534),
Frands Bille, til Søholm (aft 1509 - 11 Sep 1563, Öland, Sverige),
Hans Bille (aft 1509 - 13 Mar 1558, Gundestrup, Luggude, Skåne, Sverige),
Torbern Bille, til Markie (aft 1509 - 1572),
Mourids Bille (aft 1509 - 1534),
Eggert Bille, til Markie og Gedsholm (aft 1509 - aft 1580),
Ermegaard Andersdatter Bille (aft 1509 - 1564, Helsingborg Slot, Skåne, Sverige),
Anne Andersdatter Bille (aft 1509 - 1551, Klågerup, Svedala, Skåne, Sverige),
Ingeborg Andersdatter Bille, til Egede (aft 1509 - 1608),
Margrethe Andersdatter Bille (f. aft 1509),
Pernille Andersdatter Bille (f. aft 1509),
Christoffer Bille (f. aft 1509).

Levned:
"til Søholm -, 1502 arkelimester på toget til Vestergötland, var i 1503 nær faldet under et angreb fra svenskeren Åke Hanson, blev af Otte Rud anklaget for at have svigtet denne under angrebet men blev dog frikendt af kong Hans, 1506 på flåden under Jens Holgersen Ulfstand, som han kom i strid m. på grund af fordelingen af udbytte efter to skibe, som han havde taget, 1505- 1534 lensmand på Stege, var 1508 fodermarsk hos kongen, dræbte s.å. i kongens nærværelse Niels Hak og måtte derfor betale en stor bod til den dræbtes slægt, 1514 ridder, 1523 rigsråd, fik 1523 Stevns h. i pant, stod på god fod m. Christian 2., men var efter dennes flugt ikke sen til at slutte sig til Frederik I.
1530-1535 lensmand på Dalby kloster, 1533 øverste befalingsmand på Sjælland, blev fanget af grev Christoffer, men sluttede sig derefter til denne, der forlenede ham m. Vordingborg, ved den store adelsjagt 1535 fangedes han af Kbh.s borgere og året efter ført til Mecklenburg, her hjalp hans diplomatiske evner ham ikke, fik først i slutningen af året 1536 efter sin tilbagekomst tilgivelse af kong Christian 3., men mistede sin plads i rigsrådet og sine len, 1539 høvedsmand på Sjælland og lensmand på Dronningholm, 1540-1545 lensmand på Stegehus, var 1539 påny rigsråd, hans genkomst på den politiske scene skyldtes ikke mindst familierelationerne gennem hans andet ægteskab, hvor svogeren var den ansete Jørgen Lykke. Han blev på grund af sine betydelige diplomatiske evner meget benyttet og spillede i det hele taget en fremtrædende politisk rolle; skal først have været forlovet m. Anne Lauridsdatter Thott, men forlovelsen blev hævet, og hun giftede sig m. hans broder Hans Bille." (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL, 1. udg)

Beskæftigelse:
1505- 1534 på Stege, 1530-1535 på Dalby kloster, 1533 Vordingborg, 1539 på Dronningholm, 1540-1545 Stegehus.

Beskæftigelse:
På Sjælland, allerede i 1533 øverste befalingsmand på Sjælland.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1503; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Titel: 1523; Ridder

Notater:

Levned:
"Bille, Knud, –1555, til Kjærsgaard (i Vends Herred, Fyn), Rigsraad, næstældste Søn af Peder B. til Svanholm og Broder til Biskop Ove B., Eske og Mogens B. Han var Lensmand paa Gladsaxe i Skaane fra 1505-43 og blev 1523 slaaet til Ridder samt optaget i Rigsraadet ved Frederik I’s Kroning. Ligesom sin øvrige Slægt hørte han til det katholske Parti, men traadte i Skygge for sine mere betydelige Brødre og Fættere. Under Grevefejden holdt han sig forsigtig tilbage og var 1536 blandt dem, som gik i Borgen for de i Haderslev fængslede danske Adelsmænd. Han var først gift med Dorthe Olufsdatter Daa; efter hendes Død giftede han sig paa ny (1515) med Birgitte Marcusdatter Rønnov. K. B. døde 1555, i det for saa mange af hans Slægt skæbnesvangre Aar, da Pesten hærgede Landet. (Mollerup). (DBL 1. udg.)

Beskæftigelse:
1503 - 1543 på Gladsaxe i Skaane. 1540 forlenet m. Gislev len.

Død:
Ifl Holbek & Brun: bef 18 Feb 1543.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorte Olufsdatter Daa. Dorte (datter af Oluf Daa, til Raunstrup og Gundel Joachimsdatter Griis, af Nordrup, til Holmegaard) døde i 1512; blev begravet i 1512 i Gladsax, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Knud blev gift med Birgitte Markvardsdatter Rønnow den 23 sep. 1516 i Svendborg Købstad, Sunds, Svendborg. Birgitte (datter af Hr. Markvard Rønnow, til Hvidkilde og Mette Joachimsdatter Hardenberg, til Løgismose) døde i 1527; blev begravet i 1527 i Gladsax, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1520; Ridder
• Beskæftigelse: 1527; Lensmand
• Beskæftigelse: 1527; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Bille, Claus, o.1490-1558, til Lyngsgaard, Raabelev, Vandaas, Allinde og flere Godser var Søn af ndfr. nævnte Steen Bille Basse til Lyngsgaard (d. 1519) og dennes anden Hustru og Broder til Ærkebispen i Lund, Torbern B. Han var et af de mest fremragende Medlemmer af den Skaanske Adel paa Frederik I’s og Christian III’s Tid, saa vel paa Grund af sine store Godser og uhyre Rigdom som paa Grund af sin retskafne, dygtige og energiske Karakter. Han efterfulgte Faderen i de fleste af dennes Skaanske Forleninger, deltog i Kong Christian II’s Tog til Sverige 1520 og var en af de 4 danske Adelsmænd, som i Marts Maaned afsluttede Upsalaforliget med det svenske Rigsraad, ligesom han efter Stockholms Erobring blev sat til Slotsloven paa Stockholm Slot sammen med Otte Krumpen og Niels Lykke, da Kong Christian drog tilbage til Danmark. Ved Kongens Kroning 4. Nov. 1520 blev han slaaet til Ridder, og i de følgende Dage spillede han en vigtig Rolle som den, der i Forening med Søren Norby fængslede de svenske Adelsmænd. At han ved Blodbadet i Stockholm skal have frembaaret Bøddeløxen, er et, sikkert nok, ubevisligt Paasagn i den svenske Smædekrønnike.
Kong Frederik I’s Regering bragte Bille-Slægten en politisk Magt og Indflydelse som ingen anden Slægt i Danmark, og C. B. fik ogsaa sin Part deraf. Han deltog i Kampen mod Søren Norby og de oprørske Skaaninger og erhvervede sig en Del af Niels Brahes Gods, deriblandt Vandaas, som i over et Aarhundrede skulde blive en af hans Slægts Hovedgaarde. Han giftede sig 1524 med Lisbet Ulfstand, Datter af Jens Holgersen U., og blev derved nøje knyttet til en af Tidens mægtigste Slægter. 1528 blev han forlenet med Baahus Slot, blev Medlem af det norske Rigsraad og inden Kong Frederiks Død ogsaa af det danske. Til disse Æresposter gjorde han sig fortjent ved den Dygtighed, hvormed han 1532 optraadte under Christian II’s Angreb paa Norge, og ved de store Ofre, han bragte ved at udbetale den Sum, hvorfor Kong Gustav samme Aar tilbagegav Vigen, som han siden 1523 havde siddet inde med. Det blev da ogsaa ham, hvem det vanskelige Hverv betroedes – i Forening med Svogeren Truid Ulfstand og Biskop Hans Reff af Oslo – at bringe Orden i de opløste Forhold, hvori Norge befandt sig. Dette lykkedes ogsaa til Dels, i det det norske Rigsraad paa et Møde i Throndhjem 7. Nov. 1532 underskrev den saakaldte «Eningsakt», som paa ny fastslog Danmarks og Norges Forening. Kort efter C. B.s Hjemkomst til Danmark døde Kong Frederik, og paa den bekjendte Herredag i Kjøbenhavn i Juni Maaned 1533, hvor Bille-Slægten spillede en saa afgjørende Rolle saa vel i Reformationssagen som i Tronfølgesagen, var C. B. tilstede og støttede sin Slægts Politik.
Under Grevefejden sad han i god Behold paa det stærke Baahus Slot; han var en af de faa østdanske Rigsraader, som ikke hyldede Grev Christoffer, og han blev derved en Støtte og Hovedmand for det Parti, som i Tilslutning til Svenskerne arbejdede for Hertug Christians Valg til dansk Konge. Han har i disse Krigens Aar ført et særdeles virksomt og indholdsrigt Liv; vi finde ham snart i Norge og Skaane, snart i Jylland og Fyn, deltagende i de store Kampe, som afgjorde Rigets og Folkets Skæbne, og forhandlende snart med Kong Gustav, snart med det norske søndenfjældske Raad, som han formaaede til at hylde Kong Christian. I Okt. 1535 sendtes han til det nordenfjældske Norge for at underhandle med Ærkebispen og Raadet om Kongens Valg og om Paalæggelsen af en Skat. Det var en farefuld Expedition, thi ingensteds vare Modsætningerne og Hadet mellem de ledende Personer større end her. C. B. medtog Vincents Lunge og Biskop Hans Reff, da han 10. Dec. 1535 fra Oslo begav sig til Throndhjem. Begge disse Mænd vare Ærkebispens gamle og bitre Fjender. Ikke desto mindre bleve de modtagne venlig, og Ærkebispen samtykkede i alt, hvad Kongens Sendebud forlangte. Men 3. Jan. 1536 udbrød blandt den i Throndhjem forsamlede Almue et Oprør, Ærkebispen gav efter for Folkebevægelsen, og Mængden stormede løs paa de danske Sendebuds Herberg: Vincents Lunge blev dræbt, og de to andre undgik kun med Nød og næppe Døden. Tillige med Eske Bille (s. ndfr.) bleve de satte i Forvaring i Klosteret paa Tuterøen, og her blev nu C. B. siddende Vinteren over, medens Ærkebispen rejste Folket for Pfalzgrev Frederiks Sag. Da imidlertid Erobringen af Norges Hovedfæstninger, Bergenhus, Akershus og Baahus, hvor Fru Lisbet Ulfstand ledede Modstanden, mislykkedes, forhandlede Ærkebispen paa ny med Fangerne paa Tuterøen, og i Begyndelsen af April slap de fri, efter at C. B. havde forpligtet sig til ikke at hævne Oprøret og Fængslingen i Throndhjem og til at holde Baahus og Vigen til Ærkebispens og det norske Rigsraads Haand, indtil Kongevalget havde fundet Sted. I Maj Maaned vendte C. B. atter tilbage til Danmark efter sin mislykkede Sendelse.
C. B. var tilstede paa Rigsdagen i Kjøbenhavn 1536, og han har underskrevet Recessen og Haandfæstningen, vistnok med Uvilje som saa mange af det gamle katholske Rigsraad. Men han fandt sig hurtig til rette i den nye Tingenes Orden, og som en praktisk, dygtig og forstandig Mand blev han i de følgende Aar stærkt benyttet. Hans Kjendskab til norske Forhold og hans Stilling som Lensmand paa Baahus sikrede ham en betydelig Indflydelse paa Norges indre Anliggender. Det var ham, som i Forening med Truid Ulfstand udarbejdede den norske Reces 1539, der blev Grundlaget for den norske Lovgivning, indtil Christian V’s Lov indførtes. Og da den unge Prins Frederik 1548 blev sendt til Norge for at hyldes som sin Faders Eftermand, var Hr. Claus selvskreven til at være hans vigtigste Ledsager og Raadgiver paa denne Rejse. Som Grænsevogter mod Sverige laa han i stadig Strid med Kong Gustav og den svenske Adel, især i Vestergøtland. Gjentagne Grænsemøder maatte afholdes, inden disse Stridigheder bleve bilagte; men indtil sin Død maatte han høre ilde af Svenskerne, og Kong Gustav har i sin Smædekrønnike mod de danske særlig givet C. B. et slet Skudsmaal. Desto smukkere ere Udtalelserne om ham fra dansk Side, og især har Lyskander i «De Billers, Jenses Sønners, 16 Aner» og i sin Fortegnelse over danske lærde sikret ham et smukt Efterdømme. Hans trofaste og modige Hustru døde allerede 1540 efter at have født ham 4 Sønner og 7 Døtre; selv døde C. B. 4. Jan. 1558 paa Lyngsgaard i Skaane, efterladende sig en uhyre Rigdom, saa vel i Jordegods og Kjøbstadgods som i rede Penge. Han ligger med sin Hustru begravet i Vram Kirke. (F. Carlsen, Efterretn. om Gammelkjøgegaard S. 61 ff. ; Rørdam, Lyskanders Levned S. 211 f. Skånska Herregårdar, under Råbelöf og Vanås. (Mollerup)." (DBL, 1 Udg.)

"til Allinde og Lyngsgård (Luggude H.) (arvet 1520 efter faderen), Råbelev (Villands H.), Vandås (Øster Gynge H.), som han 1525 fik tilskødet af kronen, -, 1519 kommandant på Elfsborg, deltog 1520 i toget mod Sverige, deltog i Uppsalaforliget og lå i slotslov i Stockholm, blev s.å. (4. nov.) ridder, s.å. (7. nov.) foretog han sammen m. Søren Norby fængslingen af de svenske bisper og adelsmænd, efter kongeskiftet tro mod Frederik I. 1523 sendt til Gotland for at forhandle m. Søren Norby, da denne 1525 landede i Skåne, mødtes de atter som fjender og Lyngsgård afbrændtes, havde til 1527 Nederby len og fik efter sin fader Vesterstad len, som han 1556 afstod til sin ældste søn, 1527 lensmand på Båhus, norsk og dansk rigsråd, forsvarede 1531-1532 lenet og arbejdede på en genoprettelse af unionen, mødte 1533 i Gottorp m. overenskomsten af 1532 (7. nov.), der fastslog Danmarks og Norges forening.
Sluttede sig til Christian 3. under fejden, 1532 (aug) sendtes han til Norge på kongens og rigsrådets vegne at få de frafaldne til at underkaste sig og forny traktaten af 1450, 1535 sendtes atter til Norge til forhandling m. ærkebispen i Trondheim, men blev fanget under det efterfølgende oprør. Deltog 1539 i udarbejdelsen af den norske reces sammen m. sin gamle fælle Truid Ulfstand, ledsagede 1548 hertug Frederik til Norge, var på grund af sin dygtighed og rigdom en af sin tids indflydelsesrigeste mænd i Danmark og Norge, som vogter af grænsen lå han i bestandig strid m. Gustav Vasa og den svenske adel" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1527 Nederby og Vesterstad len, samt Båhus.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Claus blev gift med Lisbeth Jensdatter Ulfstand den 31 jan. 1524 i Luggude, Skåne, Sverige. Lisbeth (datter af Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge og Margrethe Arvidsdatter Trolle) blev født cirka 1505; døde den 5 apr. 1540 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet i 1540 i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Ligsten afvildet i Hobek & Brun - efter DAA.

Birgitte blev gift med Jens Torbensen Rosensparre, til Skarholt den 28 sep. 1516 i Luggude, Skåne, Sverige. Jens (søn af Torben Jensen Rosensparre, til Skarholt) døde i 1530. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Maurids Skave, til Eskildstrup. Maurids (søn af Herluf Skave, til Eskildsrup, og Øllegaard Henningsdatter Walkendorff) blev født den Ja, dato ukendt; døde den 28 maj 1532 i Sneslev, Ringsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1503; Hofsinde
• Titel: 1519; Ridder
• Beskæftigelse: 1523; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Oxe, Johan, –1534, til Nielstrup, Rigsraad, Søn af Ovenstaaende Johan O., antages at være født omtr. 1487. I Kong Hans’ Tid nævnes han som Hofsinde-, under Christian II havde han efter sin Broder Torben fra 1517-22 Lindholm i Skaane i Pant, men var som Torben O. s Broder næppe velset af denne Konge; i Klageskrifterne mod Kongen ankes ogsaa over, at nogle Herreder i Skaane vare blevne ham fratagne. Under Frederik I blev han strax 1523 Rigsraad og kort efter Ridder samt forlenedes med Ravnsborg Len paa Laaland, hvori han snart fik Pant. Han nævnes oftere i Rigsraadsforhandlinger, men synes ikke at have haft større Betydning. Han ejede Nielstrup paa Laaland og blev gift med Mogens Gjøes Datter Mette, formodentlig for derved at gjøre en Ende paa den langvarige Strid mellem Gjøerne og Oxerne om disses Gaard Tordsø i Skaane. Gisselfeld solgte Henrik Gjøe under sine uheldige Pengeforhold til J. O., men denne Handel erklæredes senere for ugyldig. – J. O. hørte, i Modsætning til sin Svigerfader, til Rigsraadets katholske Parti. Under Grevefejden gik han, ligesom den øvrige Adel i Sjælland og Smaalandene, hurtig over til Grev Christoffer, der gav ham fornyet Brev paa Ravnsborg Len, men under Folkerejsningen i Slutningen af 1534 blev han paa sin Gaard Nielstrup angreben af Borgere og Bønder. Netop som han vilde rette en Falkonet mod disse, sprang den og dræbte ham selv 24. Dec. 1534. (Ryge, Peder Oxe S. 25 ff. ; (A. Heise)." (DBL, 1. Udg)
"til Nielstrup, nævnes 1503, Hofsinde, stiftede 1517 Sjælemesser i Kippinge Kirke for Hr. Torbern Oxes Sjæl, havde 1517—22 Lindholm Slot i Pant, var 1517 Væbner, men 1519 Ridder. Gjorde 1518 en Rejse til den hellige Grav, 1523 Rigsraad, s. A. Lensmand paa Ravnsborg som Indløsning for Lindholm, købte 1527 Gisselfeld af Hr. Henrik Gøye, men Handelen erklæredes 1532 ugyldig, sluttede sig siden til Greve Christoffer, der 1534 paany forlenede ham med Ravnsborg, blev dog belejret paa Nielstrup af Borgere og Bønder og dræbt 24 Dec. 1534, ved at en Falkonet sprang." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1517.

Beskæftigelse:
På Ravnsborg.

Begravet:
Ligsten afbildet. "Under tene sten liger her Jehan Oxe salig met Gud, ridder til Nielstrup, som døde paa Nielstrup ten torsdag for juul an(n)o d(omi)ni 1535" (fejl for 1534) (Danmarks Kirker)

Johan blev gift med Mette Mogensdatter Gøye før 3 jan. 1520. Mette (datter af Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup og Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, til Torbenfeld) døde efter 30 jul. 1536; blev begravet efter 1536 i Våbensted, Musse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Henning Walkendorff, til Glorup mellem 1502 og 1505. Henning (søn af Axel Walkendorff, til Glorup og Anne Andersdatter Passow) døde den 28 sep. 1535 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1535 i Svindinge, Gudme, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Hr. Johan Jørgensen Urne, til Rygaard og Engestofte mellem 1502 og 1506. Johan (søn af Hr. Jørgen Urne, til Broløkke og Kirsten Clausdatter Krumstrup, til Bondemosegård) døde før 25 apr. 1537 i Langaa, Gudme, Svendborg; blev begravet før 1537 i Langaa, Gudme, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1516; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1519; Høvedsmand
• Titel: ca. 1519; Ridder
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1536, Skåne, Sverige; Landsdommer

Notater:

Levned:
"Ulfstand, Holger Gregersen, –1542, Rigsraad, til Skabersø og Hikkeberg, var Søn af Gregers Jepsen til Torup og Skabersø i Skaane. Han siges at være yngre end sin ndfr. omtalte Broder Truid, der skal være født 1487; men Aldersordenen mellem disse to Brødre er vistnok tvivlsom. I hvert Fald maa han være født mellem 1480-90. Han nævnes allerede 1513 som Besidder af Torup, der dog senere gik over til Broderen Truid, medens Skabersø tilfaldt Holger. I Aaret 1516 omtales han som kongl. Hofsinde, og i Aarene 1518-19 foretog han i Forening med Johan Oxe til Nielstrup (XII, 494) en Pilegrimsrejse over Tyskland og Venedig til det hellige Land. Man har en Beskrivelse af Rejsen og ser heraf, hvor stærkt optagne de to Adelsmænd vare af alle de «Jærtegn», de hørte om i det hellige Land; H. G. synes ogsaa lige til sin Død, eller i alt Fald til 1536, at have holdt fast ved den katholske Tro. Efter Hjemkomsten forlenedes han, der allerede da var Ridder, 1520 med Varberg Klippefæstning i Halland, som han beholdt til 1522, og med Laholm Slot, som han beholdt lige til sin Død. Da der til hvert af disse Slotte laa 4 Herreder, indtog H. G. saaledes en betydelig Stilling i denne Del af Landet. Omtrent samtidig ægtede han den rige Predbjørn Podebusks Datter Anna; men hun døde allerede 1521 paa Varberg, hvorefter han næste Aar ægtede Helle Hack, Datter af den af Anders Bille ihjelslagne Rigsraad Niels Hack (VI, 442) til Hikkeberg. Dette store Herresæde kom saaledes i hans Besiddelse, ligesom han ogsaa fik Del i Slægtens Adgang til de store Bøder, Anders Bille først i Aaret 1534 fik af betalt.
Efter Christian II’s Flugt hyldede H. G. ligesom den øvrige Skaanske Adel Frederik I, blev optaget i Rigsraadet og var en af Hovedførerne under Malmøs Belejring. Under et heftigt Udfald af Borgerne blev Adelen imidlertid slaaet og trak sig tilbage til H. G.s Ejendom Skabersø; men her bleve de en Nat pludselig overfaldne af Malmøboerne og undkom kun med Nød og næppe, Skabersø blev afbrændt (18. Sept. 1523). Mod Slutningen af Aaret blev H. G. tillige med Aage Brahe sendt til Sverige for at bevæge Kong Gustav til et Rigsmøde til Udjævnelse af de mange Tvistepunkter, der stod Rigerne imellem. Da dette Møde endelig i Avg. 1524 kom i Stand paa dansk Grund, i Malmø, var H. G. en af de Rigsraader, der fra dansk Side stilledes som Gisler til Sikkerhed for Kong Gustav. Under Søren Norbys Bonderejsning i 1525 siges det, at alle Adelsborgene bleve brændte med Undtagelse af Hikkeberg; Skabersø er vel saa atter blevet opbrændt. At H. G. deltog i de store Slag ved Lund og Bunketofte Lund, maa anses for en Selvfølge. Efter Landskrones Overgivelse var H. G, en af de Rigsraader, der bleve sendte til Gulland med Søren Norby for at bevæge besætningen paa Visborg til at overgive Borgen til Kong Frederik, og deltog saaledes i de mislige Forhandlinger, af hvis Ærlighed Søren Norby giver en saa mørk Skildring, men som endelig førte til Maalet. Ogsaa i de følgende Aar blev H. G., der som Følge af Forordningen af Dec. 1526 ligesom sine Slægtninge efter Ættens Skjoldmærke havde antaget Navnet Ulfstand, anvendt som Som Lensmand paa Laholm var H. U. ogsaa blevet forlenet med Halmstad By og Herred. Da Reformationen kom til Halmstad, tog H. U. og Fru Helle Hack sig saa godt de kunde af de betrængte Graabrødre, men kunde ikke hindre, at disse i Maj 1531 bleve udjagne. «Dette Lutheri spreder sig ganske saare her i Riget; Gud raade det vel, hvad Ende det vil tage,» skrive han og hans Broder Truid netop i disse Dage til deres Fætter Eske Bille. S. A. var H. U. en af de Raader, der bleve beskikkede til at sørge for Lov og Ret i Skaane Bispedømme, og denne Stilling indtog han ogsaa efter Frederik I’s Død, og da Grevefejden udbrød. Under denne maatte han ligesom den øvrige Skaanske Adel i Begyndelsen slutte sig til Grev Christoffer og var en af Hovedførerne for den skaanske Adel; men da Svenskerne nærmede sig for at bekæmpe Lybekkerne og Grev Christoffer, gik han med den øvrige Adel over til dem og deltog i Slaget ved Helsingborg (Jan. 1535) og senere i Belejringen af Landskrone og Malmø. Efter
Malmøs Overgivelse deltog han i Maj-Juni 1536 atter tillige med Axel Urup i en af disse mindre behagelige Sendelser til Kong Gustav i Stockholm, denne Gang nærmest for at dæmpe Kongens Vrede over, at Christian III paa egen Haand havde sluttet Fred med Lybekkerne i Hamborg. Ogsaa efter 1536 indtog han en betydelig Stilling blandt de Skaanske Rigsraader. Han blev strax 1536 en af de Raader, til hvem Landets Styrelse overdroges som kongl. Statholdere og Høvedsmænd. I Maj 1540 sendtes han tillige med Antonius Bryske til Kong Gustav for at aftale et Møde til Bilæggelse af Stridighederne mellem Danmark og Sverige og deltog derefter i Forhandlingerne i Kalmar Okt.-Nov. s. A. Aaret efter var han en af de danske Kommissærer ved et Møde i Lødese i Marts-April, hvor Kong Christian III’s Gjæld til Kong Gustav blev betalt, og hen paa Sommeren ved Forhandlingerne i Brømsebro, der førte til den endelige Fred mellem Rigerne. 1542 var han en af Anførerne for de Tropper, der under Dackefejden sendtes Kong Gustav til Hjælp. Han døde i Kjøbenhavn 16. Dec. s. A. – Fru Helle Hack overlevede ham til Januar 1550. (Danmarks Adels Aarbog 1896, S. 432 f. ; Kirkehist. Saml. 5. R. I. (A. Heise)." (DBL 1, Udg.)
"til Skabersø, var 1516 hofsinde, gjorde 1518 sammen med hr. Johan Oxe en rejse til det hellige land, 1519-22 høvedsmand på Varberg og 1519-43 på Laholm, svor 1523 påny kong Christiern II. troskab, men sluttede sig dog hurtig til kong Frederik, 1523 ridder, samme år rigsråd og sendebud til kong Gustav. 1525 deltager i toget til Gulland, 1526-43 forlenet med Torne herred og 1530-43 med Halmstad herred, 1527-28 og 1530 sendebud til kong Gustav, var 1536-42 landsdommer i Skåne, 1531 en af de fire rigsråder, som skulle varetage lov og ret i Skåne, måtte 1534 sværge grev Christoffer troskab, men forlod snarest atter dennes sag og var året efter en af anførerne for den skånske adel ved Helsingborgs undsætning og Landskrones belejring. 1536 sendebud til Sverige, ligeledes 1530-40 til møderne i Kalmar, var 1542 en af anførerne for det krigsfolk, som sendtes til Blekinge i anledning af Dackefejden." (Holbek & Brun)
Yderligere barn: Anne Holgersdatter Ulfstand (f. aft 1529).

Beskæftigelse:
1519-1522 på Varberg, 1519-1543 på Laholm.

Beskæftigelse:
1536-1542 i Skåne.

Begravet:
Ligsten afbildet, nu i Lunds Domkirkemuseum.

Holger blev gift med Anne Predbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg efter 27 mar. 1522. Anne (datter af Hr. Predbjørn Podebusk, til Vosborg og Kørup og Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, til Vosborg og Kørup ) blev født efter 1491; døde i 1523 i Varberg, Halland, Sverige; blev begravet i 1523 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Holger blev gift med Helle Nielsdatter Hak, til Hikkebjerg i 1529. Helle (datter af Niels Mogensen Hak, til Hikkebjerg og Tale Hansdatter Brostrup) blev født før 1508; døde før 28 jan. 1550; blev begravet før 1550 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1510; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1522; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Titel: 1524; Ridder

Notater:

Gift 2: 1534 med Gørvel Faddersdatter Sparre, til Giske (btw 1509-1517 -20 Apr. 1605, Börringekloster, Skåne, Sverige).
Barn i ægteskabet: Niels Ulfstand (5 nov. 1535, Varberg Slot, Halland, Sverige - 10 Nov 1548, Skåne,, Sverige).

Levned:
"til Torup, - mødte 1507 på skifte efter fru Sidsel Lunge, 1510 kongens småsinde, 1522-35 høvedsmand på Varberg, svor 1523 påny kong Christiern II. troskab, men sluttede sig snart efter til kong Frederik og var alt 10 Aug. 1523 af denne optaget i rigsrådet, 1524 ridder. 1528-29 sendebud til Sverige og året efter til mødet i Varberg, holdt 1529 skifte med sin svoger Niels Brok og fik da Barsebek og part i Estrup og Vemmetofte. 1532 med hr. Claus Bille sendebud til Norge, 1533 afsending til Sverige. Holdtes 1534 en tid fangen i Malmø og måtte slutte sig til grev Christoffer, mistede 1535 Varberg, som Markus Meier ved list overrumplede og fangede hans hustru og børn, hvorimod han selv undslap, tog året efter Varberg tilbage og beholdt dette len til sin død. 1536 og 1540 sendebud til Sverige, 1537 medanfører for den flåde, som sendtes til Norge, fik samme år Grefsheim i Norge overdraget af bispen af Hammer, 1539 påny sendt til Norge, hvor han blandt andet med hr. Claus Bille skulle forfatte en reces af de norske love. Død 16. november 1545 på Torup, "valde misere quantumvis ditissimus auro fuit". (Holbek & Brun)
(Detaljeret biografi i DBL, 1 udg.)

Beskæftigelse:
Kongens småsinde.

Beskæftigelse:
1522 - 1535 på Varberg.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ida Lagesdatter Brok, af Estrup, til Barsebæk og Estrup. Ida (datter af Lage Esgesen Brok, af Estrup, til Estrup og Bregenholm og Kirstine Pedersdatter Høeg) blev født før 1503; døde mellem 1531 og 1532; blev begravet mellem 1531 og 1532 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Carl Bryske, til Flintholm (d. bef 1521). Børn i ægteskabet: Jørgen Bryske (d. bef 1572),
Claus Bryske, til Flintholm (d. 5 Jan 1564, Toftholm Gods, Mørkøv, Tuse, Holbæk),
Gregers Bryske (d. 1566, ved Gulland, Sverige),
Grete Crlsdatter Bryske, til Toftholm (d. 1575).

Begravet:
Ligsten afbildet.
"(Fig. 35) o. 1570. Figursten over Kierstin Vlftand, salig Karl Bryskes efterleverske til Thoftholm, †il. juli 1570, 78 år gammel. Grå kalksten, 186x131 cm, med fordybet fraktur udfyldt med sort. Den firelinjede gravskrift udfylder et indskriftfelt med profileret indramning nederst på stenen, hvorover Kirsten Ulfstand, i enkedragt og med nedhængende hovedtøj, står mellem pilastre, der bærer arkade. Denne har sentens med fordybede versaler, der ligesom gravskriften er udfyldt med sort, og foroven i midten er afbrudt af en lille kartouche hvori Jesumonogram med reliefversaler. I sviklerne og på pilastrene ses anevåbener, fire på hver side: til højre hendes fædrene, til venstre de mødrene. Skjoldene i sviklerne er hjelmede og med bladrankeornamentik, på åilastrene er de to øverste ophængt i remme ..." (Danmarks Kirker)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1502; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1517; Lensmand
• Beskæftigelse: 1524; Fodermarsk
• Beskæftigelse: 1529; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1535; Hofmarskal

Notater:

Levned:
"Til Tim og Ljungby, Villands herred (1545), født omkring 1480, immatrikuleret 1498 ved Københavns Universitet, deltog 1502 som hofsinde i Christiern II.s tog mod Elfsborg, 1517 lensmand på Aalholm, fængslet samme år på Københavns slot for Dyvekes hastige døds skyld, kom siden løs mod forpligt aldrig at komme kongen for øje, 1523 lensmand på Vordingborg, 1524 fodermarsk hos kong Frederik I., deltog som sådan i kampen mod Søren Norby, 1525 lensmand på Kalundborg, 1529 i Rigsrådet, fik samme år Sortebrødre Kloster, 1531 lensmand på Nykøbing på Falster, 1532 med til at føre Christiern II. til Sønderborg slot, måtte 1534 overgive Nykøbing slot, udsonede sig med grev Christopher og blev dennes lensmand på Krogen, deltog i den skånske adels felttog med de tropper, kong Gustav sendte Christian III. til Hjælp, stævnet i januar 1535 til København, fængslet i Malmø, udstedte troskabsforpligt til kong Christian, atter i rigsrådet og hofmarskal, 1536 atter lensmand på Kalundborg, fik 1540 Villands herred i forlening, deltog 1539 i forhandlingerne i Brømsebro med Gustaf Vasa, fulgte 1548 hertug Frederik på hyldingsrejsen til Oslo og havde fra 1549 tilsynet med den på Kalundborg fangne konge, død 20. juni 1552 på Kalundborg." (Holbek & Brun)
"... Sin voldsomme Karakter viste han dog ogsaa her; thi kort efter klagedes til Christian II over en raa og voldsom Adfærd, han havde vist mod en Bonde ... [som ældre] Den tidligere saa strænge og voldsomme Mand var ogsaa bleven gudfrygtig. Han har saaledes efterladt sig en lang Salme «om vor kristelige Tros Artikler og besynderlig om vor Herre Jesu Christi Pines Historie». Hverken Indhold eller Form bærer mindste Spor af poetisk Begavelse;"[fra detaljeret biografi i DBL, 1. Udg.]

Beskæftigelse:
1517 på Aalholm, 1523 på Vordingborg, 1525 på Kalundborg, 1529 Sortebrødre Kloster, 1531 Nykøbing Falster, 1534 på Krogen, 1540 Villands herred.

Begravet:
Ligsten afbildet

Knud blev gift med Sidsel Jensdatter Ulfstand, Ljungby og Bønned den 16 jan. 1519 i Ystad, Skåne, Sverige. Sidsel (datter af Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge og Margrethe Arvidsdatter Trolle) blev født efter 1498; døde i 1575; blev begravet i 1575 i Kalundborg, Ars, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Eiler Bryske, til Dallund, Langesø, Margaard og Slumstrup (d. 5 Feb 1529). Børn i ægteskabet: Iven Bryske (d. aft 1531),
Anton Bryske (d. 11 Jul 1566, Langesø Slot, Vigerslev, Skovby, Odense),
Claus Bryske (d. 1537, Nyborg Købstad),
Gert Bryske (d. 13 Jun 1552, Dallund Slot, Søndersø, Skovby, Odense),
Sidsel Bryske (d. 7 Feb 1573, Langesø Slot, Vigerslev, Skovby, Odense),
Inger Bryske (d. bef 1551),
Lisbet Bryske.

Familie/Ægtefælle/Partner: Eiler Stygge Rosenkrantz, til Hevringholm. Eiler (søn af Anders Nielsen Stygge Rosenkrantz, til Hevringholm og Berete Eilersdatter Rønnow) døde cirka 1535. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Torbenfeld som hun arvede efter broderen, Skjersø, Løgismose og Kjeldkjær efter faderen, Clausholm (Galten H.), Gunderslevholm (Ø. Flakkebjerg H.) og Gresede (Lynge-Frederiksborg H.) efter morfaderen." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet. Yderligere gravsten over Mette i Gunderlev Kirke, Sorø med teksten: " Her har ærlig og velbyrdige kvinde fru Mette her Mogens Gøye husfrue til Krenkerup og var Albert Bydelbaks datter døde hun år 1512." (http://www.gravstenogepitafier.dk/gunderslev3.htm, set 10 Sep 2018)

Mette blev gift med Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup efter 3 jul. 1495. Mogens (søn af Hr. Eskild Mogensen Gøye, til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm og Mette Eriksdatter Rosenkrantz, til Skærsø) blev født skønnet 1470; døde den 6 apr. 1544 i Skanderborg, Hjelmslev, Skanderborg; blev begravet i 1544 i Voldum, Galten, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]