Hr. Niels Krabbe, af Østergaard, til Nissum

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1407; Ridder

Notater:

Levned:
"til Nissum (-1406- -1425-) (Åsted S., Harre H.), Vejerslevgård (-1420-) (Vejerslev S., Morsø Sønder H.) og Hostrup (-1405-) (Lem S., Rødding H.) - Beseglede 1390 (30. nov.) »Nicolaus Crabbe« for høvedsmanden i Salling, væbneren Jakob Pedersen, da denne modtog domkapitlets gods i Salling i bestyrelse, vidnede 1396 (23. sept.) om at hr. Niels Iversens [Rosenkrantz] breve på Gudumlund blev dømt magtesløse til evig tid (antagelig bekræftet igen i 1440), skødede 1403 (15. aug.) et bol til Håsum Kirke, bevidnede 1406 (23. mar.) »af Nissum« Peder Høg af Tandrups salg af Ørum til dronning Margrete og kong Erik; overdrog 1406 (17. maj og 19. maj) s.m. Peder Høg alle rettigheder til deres gods i Nørre og Sønder Tranders, Storvorde og Sundby til dronningen og kong Erik; nævnes 1406 (6. aug.) i.fb.m. Niels Eriksens [Gyldenstierne] og hustru Sofie Pedersdatters fuldbyrdelse af det skøde hvori hendes far Peder Høg og Jens (:Niels) Mikkelsen Krabbe skødede deres mulige ret til forskelligt gods i Sønder og Nørre Tranders, var s.å. tilstede som vidne på rettertinget i Skive (31. aug.), og i Aalborg (2.-11. sept.), s.å. (6. sept.) stadfæstede han s.m. Stig Munk overdragelsen af alle rettigheder i Sønder og Nørre Tranders for 100 lødige mark.
Nævnes 1407 (30. nov.) som ridder ved beseglingen af hr. Johan Skarpenbergs genbrev til kong Erik og dronning Margrete på Skive Slot og len med Sallinglands herreder, afstod 1408 (24. jan.) en del gods i Nørlyng og Lysgård herreder til dronningen og kong Erik som bod for det af ham begåede brud på tingfreden ved Fjends herredsting og kirkefreden ved Kobberup Kirke, s.å. (23. apr.) vidne i Aalborg ved Palle Kirts overdragelse af gods i Han herred til dronning Margrete, bevidnede s.å. (26. apr.) priorissen Ingerds i Aalborg overdragelse af en gård i Vilse til Dueholm Kloster, erkendte s.å. (11. aug.) over for Svend Udsen at have rejst ulovligt kæremål vedr. en gård i Harre og en gård i Nautrup, solgte omtrent samme tid en gård i Risum til Selde Kirke, beseglede 1410 (4. febr.) da fru Marina, hr. Jens Mikkelsens [Vendelbo] datter skænkede hovedgården Lundegård og sit øvrige gods på Fur til Viborg domkapitel, s.å. (11. nov.) vidne vedr. »Myddelstæ« Mølle, var ved forliget i Kolding 1411 (25. mar.) forlover på kong Eriks vegne, beseglede 1414 (31. jan.) ridderen Niels Strangesens [Bild] lån af 100 lybske mark af ridderen Anders Jakobsen [Lunge].
1418 (27. aug.) på landstinget, stiftede 1420 (29. juni) et alter i Dueholm Klosterk. og skænkede i den anledning gods i Hjerk, Harre og Vejerslev sogne samt 100 mark til en præsts løn, skødede 1422 (17. mar.) Vejerslev Mølle til Dueholm Kloster, beseglede 1423 (3. juni) da fru Ide, Lyder Kabels hustru af Torp gav Gudum-lund til biskoppen i Viborg, beseglede s.å. (17. juli) i hyldningen i Viborg, solgte 1424 (3. maj) en gård i Sindbjerg til Dueholm Kloster, beseglede s.å. (1. juni) for Else Glob til Todbøl, hr. Jens Skrams hustru, et tingsvidne af Harre h., bevidnede 1429 (17. febr.) at han med forældre havde besiddet Over Søndrup (Harre S.) i mere end 70 år, kvitterede 1434 (30. sept.) Morten Jepsen [Seefeld] af Refsnæs for arven efter sin datter, skænkede 1435 (20. apr.) en ødegård i Harre samt andet gods til Dueholm Kloster" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Bege Stigsdatter Munk. Bege (datter af Hr. Stig Munk, til Nørgård og Mette Eriksdatter Banner) døde efter 1457. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1468; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1473; Landsdommer

Notater:

Gift 1: med (Ukendt). Barn i ægteskabet: Iver Krabbe af Østergaard (d. aft 1428).

Levned:
"til Nissum (-1455- -1465-), Bustrup (-1446- -1468-) (Ramsing S., Rødding H), Vejerslevgård og Vesløsgård (medejer?) (Vesløs S., Vester Han H.) - Vidnede 1442 (7. jan.) på landstinget vedr. Viborgbispens rettigheder, vidnede 1445 (28. jan.) for sin søster Karen, nævnes 1450 (9. maj) til vitterlighed med Peder Eriksen [Løvenbalk] til Aunsbjerg, bevidnede 1451 (7. apr.) på rådhuset i Odense, beseglede 1454 (1. maj) på Else Jensdatters af Frøslev gave til Dueholm Kloster, skødede 1455 en gård i Torum S. til Mariager Kloster, fik 1457 (11. nov.) s.m. sin søster Karen af deres søster Maren overleveret Bustrup med mølle, alt gods i Rødding h., Hardsyssel, Vejerslev på Mors foruden det som var bebrevet Mariager Kloster og Helligåndshuset i Aalborg, samt det som hun havde givet Jens Mortensen og Bege Munks søskende, købte 1458 en øde gård i Søby, vidnede 1460 (29. febr.) i en sag mellem Per Vinter af Nandrup og Dueholms prior, var 1462 på landstinget i Viborg, s.å. skænkede han for egen og forældres og hustrus frelse til Dueholm Kloster en gård i Sæby og en gård i Vils sogn, var på landstinget igen i 1463 og 1464, skænkede 1464 (13. febr.) en gård i Frammelev og en gård i Nørlem til prioren i Dueholm, skænkede 1465 s.m. Jep Hagel en gård til Mariager Kloster, 1466 atter vidne, fik 1467 genbrev af kapitlet i Viborg at han og arvinger skulle have ret til at præsentere en præst til et alter i domkirken, var 1468 (11. mar.) rigsråd, var s.d. til stede (og efterfølgende 16. maj, 10. juni) i fb.m. kongens mageskifte med Lage Brok, beseglede s.å. (2. nov.) for hr. Erik Ottesens [Rosenkrantz] salg til hr. Holger Munk for rettigheder i Bjørnholm, 1471 (19. jan.) til stede på landstinget, s.å. (18. juni) - 1473 (22. maj) landsdommer." (Holbek & Brun)

Død:
Begravet i Viborg Domkirke.

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Mogensdatter Skobe, til Vesløsegaard. Karen (datter af Mogens Skobe, til Vesløse og Margrethe Sigvardsdatter Neb) blev født skønnet 1430; døde efter 1462. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Bustrup (-1477-). Vidnede 1472 vedr. fiskegård tilhørende kapitlet i Viborg, solgte 1477 en del af Hadsten by (Sabro H.) til Axel Lavesen [Brok], 1478 (31. jan.) til vitterlighed for Mourids Nielsen [Gyldenstierne] til Ågård, og igen 1481 (22. juli), indvardede 1479 Vesløs by på sin mors og mosters vegne, vidnede 1480 på landstinget, skiftede 1481 s.m. sin hustru med Mogens Mogensen Due." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Elsebe Tygesdatter Lunge. Elsebe (datter af Hr. Tyge Ovesen Lunge, til Basnæs og Anna Nielsdatter Kabel, af Tolstrup, til Tostrup) døde efter 1512. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Tandrup (-1494-) (Bedsted S., Hassing H), Vejerslevgård (1481- 1506), Bustrup (medejer), Hostrup (1489-), Torp (Ræer S., Hillerslev H.) og Kærgårdsholm (1486-) -1 mellem 10. nov. 1517 og 23. mar. 1519. - Nævnes 1478 (31. jan.) til vitterlighed for Mourids Nielsen [Gyldenstierne] til Agård og atter 1481 (3. apr.) da der på Bustrup holdtes skifte mellem ham selv på den ene og hans søskende på den anden side, hvorved han fik Vejerslevgård med Vejerslev Mølle og møllegård, fem andre gårde og et bol i Vejerslev på Mors, og en gård i Risum (Aasted S., Harre H.), vidnede 1482 på landstinget, mødte 1484 (23. okt.) i Viborg angående hans hustrus arv efter Mogens Nyst i Toftum, vidnede s.å. (4. dec.) på landstinget, igen 1485 (15. jan.), fik s.å. (4. apr.) vidne af 24 dannemænd på besiddelsen af Vejerslevgård og Vejerslev by ukæret gennem 40 år i hans og forældrenes eje, skiftede s.å. (15. apr.) i København i kongens overværelse efter sin svigerfar Bo Høg, og overtog vel ved denne lejlighed Tandrup, indgik 1486 (29. mar.) på Vejerslevgård et forlig med bl.a. biskop Niels Stygge af Børglum om den strid han havde haft med biskop Jep og fru Margrete i Sindbjerg om markskel mellem Vejerslev og Sindbjerg, hans brødre var vidner, beseglede s.å. (29. aug.) på skiftet efter hr. Niels Eriksen [Gyldenstierne] til Tim, og s.å. (30. okt.) til stede på Morsø Sønder herredes ting, vidnede s.å. på Kbh. Slot vedr. arvestridigheder omkring Linderumgård, 1487 (22. sept.) ved hyldningen af prins Christian, 1488 (2. aug.) på landstinget, gjorde 1489 (12. mar.) på Ginding herredsting på sin hustrus og hendes søskendes vegne lovhævd på Hesselholt og andet gods, vidnede s.å. (11. maj) om skellet mellem Tjele og Vammen, igen 1490 på landstinget, fik 1492 (20. nov.) af biskoppen i Viborg ordre til s.m. andre at besigtige fiskeriet i Gedsted Å, vidnede 1494 (27.(?) apr.) i en ejendomssag for Iver Eriksen [Fasti] til Voldbjerg ved rettertinget i Viborg, mageskiftede s.å. (13. maj) med sognepræsten i Sønderhå gods i Nørreøkse (Brovst S., Han H.) mod en gård i Alstrup (Hassing H.), 1495 (12. mar.) stadfæstede kongen for fru Inger af Landting en af Ribe-bispen fældet dom mellem hende og Niels Krabbe angående en af hendes fader Niels Eriksen [Gyldenstierne] gjort lovhævd, gav s.å. s.m. sine brødre, Oluf Pedersen [Glob] til Vellumgård fuldmagt til at købe den gård i Brøndum (Hindborg H.) af afdøde hr. Niels Eriksens [Gyldenstierne] arvinger, som deres afdøde fader Morten Krabbe havde solgt denne til et genkøb; nævnes 1499 (28. maj) tv. med Oluf Pedersen [Gyldenstierne] der 1500 (29. mar.) på Tandrup udstedte et gældsbrev til Lucas Krabbe til Østergård på 300 mark danske, indvordede 1502 på vegne af børnene af sin bror Mogens Krabbe, Kærgårdsholms hede, fik 1505 (22. juli) s.m. andre fuldmagt til at skifte mellem Henrik Knudsen [Gyldenstierne] af Restrup, Peder Bille af Svanholm og Karen Knuds-datter [Gyldenstierne] af Enggård, fik 1505 (før 5. okt.) lov til at vælge en skriftefader, pantsatte 1506 og solgte 1512 »Garpdal« samt en gård i Fjaltring til Niels Clementsen, 1509 (12. mar.) vidne ved Inger Nielsdatters [Gyldenstierne] regnskab for Timgård, beseglede 1510 (20. sept?) for Kirsten Christensdatters i Nees gæld til provsten i Vestervig, vidnede 1511 (21. jan.) omkring Filshave, nævnes s.å. i mandtalslisten med to svende, fik 1513 pantebrev på en gård i Odby, bevidnede 1517 sin brorsøn, doktor Morten Krabbes testamente." (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Kirstine Bosdatter Høg, til Tanderup og Hasselholt før 1484. Kirstine (datter af Bo Høg, til Tanderup og Astrup og Bege Eriksdatter Rosenkrantz) døde efter 1532. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Lucas Glob Krabbe
• Beskæftigelse: 1532; Ridemand

Notater:

Gift med Ingerd Eriksdatter Fasti. Børn i ægteskabet: Karen Globsdatter Krabbe af Østergaard, til Ullerup, (c. 1505 - 25 Apr 1586),
Iver Krabbe af Østergaard, til Østergård (est 1510 - 27 Apr 1561, Salling Østergaard, Åsted, Harre, Viborg).


Levned:
"til Østergård (-1487- -1535-) og Skovsgård (-1535-) og Næsgård (pant 1519)- død 1543 »torsdag før kere søndag« (ligsten i Åsted K). - Skiftede 1481 med svogeren Mogens Mogensen [Due], bevidnede 1503 (11. juli) for Niels Krabbe [af Herpinggaard] i Østerbol, fik 1505 (før 5. okt.) lov til at vælge en skriftefader, fik 1513 (1. juni) skøde på en gård i Lysgård (S. og H), nedbrød borgen Nissum og opførte fra 1516 i dets sted en ny gård to km sydøst derfor, som han kaldte Østergård, bevidnede 1517 sin brorsøn, doktor Morten Krabbes testamente, var 1523 ved kongevalget, takseredes 1525 til to glavind og to skytter, bevidnede 1527 på sin hustrus vegne Else Eriksdatters [Fasti] dispositioner, var 1532 ridemand på Mors, beseglede 1536 rigsdagsrecessen, blev 1537 sagsøgt af Viborg Hospital for to gårde i Kjellerup og Elsborg (Lysgård H)." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet

Notater:

Gift med Maren Andersdatter Munk (Bjelke) (d. bef 1515). Børn i ægteskabet: Niels Krabbe af Østergaard, til Vesløsgård (d. bef 1539),
Lucas Krabbe af Østergaard, til Vesløsgård, (d. aft 1574),
Kjeld Krabbe af Østergaard, til Nebel (d. 5 May 1550),
Anne Mikkelsdatter Krabbe af Østergaard, til Brusgård (d. 1564).


Levned:
"til Vesløsgaard, (1481- -1512-), Torp og af Næs (nuv. Lindenborg) (-1499- -1503-) - Vidnede 1490 på landstinget vedrørende ejendomsretten til Linderumgård, indvordede 1492 (14. febr.) gods i Hellum H. for bispen i Viborg, 1499 og 1503 nævnt på Viborg-bispens gård Næs, nævnt 1500 og 1503 vedr. et omstridt sandemandstog på Tyge Jensens i Dalsgårds ejendom i Hindsted H., var 1505 (22. okt.) til stede på rettertinget i Viborg, fik 1505 (før 5. okt.) lov til at vælge en skriftefader, takseredes 1511 til to svende, var 1523 ved kongevalget, lod opføre en ny mølle i Vester Vandet og skænkede jord til præstebordet ved Øsløs K., sønnen Kjeld Krabbe var 1545 i besiddelse af et skiftebrev af 1485 på Torpegård og gods." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 2: med Mads Lykke (d. btw 1511-1525).

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Mogensen Glob, til Fjellerslev . Mogens (søn af Mogens Mogensen Glob, til Fjellerslev) døde efter 1485. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Pallesen Juel, til Udstrup. Mogens (søn af Palle Iversen Juel, til Øgelstrup og Udstrup og Ellen Mogensdatter Spend, til Udstrup) døde efter 1543. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1501; Lensmand
• Titel: 1503; Ridder
• Beskæftigelse: ca. 1512; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1523; Marsk

Notater:

Levned:
"Krabbe, Tyge, 1474-1541, Rigsmarsk, det konservative, katholske Adelspartis Fører paa Reformationstiden, var en Søn af Mogens K. til Bustrup i Salling og Elsebe Tygesdatter Lunge fra Basnæs. 12 Aar gammel var han allerede som «Smaadreng» hos Kong Hans og deltog i dennes Tog til Gulland mod Iver Axelsen Thott. Senere fik han Kong Hans’ Hunde at passe i en 6-7 Aar «og havde», som han selv skriver, «mangen Fandens Dag med dem udi Moser og Kær». Ved andre Lejligheder deltog han som Kongens Smaadreng i Hoffester og Turneringer eller i Krigerfærd; 1495 fulgte han saaledes Kongen til Rigsmødet i Kalmar og kom i stor Fare i Rønneby Havn, da Kongens Hovedskib brændte, hvorved mange omkom; endnu 1497 fulgte han Kongen paa Sverigestoget og deltog derpaa i Slaget ved Rotebro. Et saadant Ungdomsliv kunde nok uddanne en Mand baade aandelig og legemlig. Raa Kraft, Halsstarrighed og selvtægt, parrede med en vis Snedighed og List, ere de Hovedtræk, man senere oftere sporer i hans Færd. – Forfremmelserne lode heller ikke længe vente paa sig. Allerede i en Alder af 27 Aar synes han (1501) at have været Lensmand paa Kjøbenhavns Slot; 1503 nævnes han allerede tillige som Ridder. Omtrent paa samme Tid blev han trolovet og et Par Aar senere gift med Anne Rosenkrantz, Datter af den højt ansete og rige Rigsraad Niels R., Hofmester hos Christian II; da de vare beslægtede i 4. Led, maatte der udvirkes pavelig Dispensation (1504). Ved sin Forbindelse med denne mægtige Slægt og end mere ved sin egen ubestridelige Dygtighed skulde det lykkes ham i et skæbnesvangert Tidsrum at hæve de gamle, ustyrlige Krabbers da noget Afblegede Æt til dens største Højde. I de følgende Aar træffes han uafbrudt paa Krigstogene til Sverige og forlenedes o. 1507 med Helsingborg Slot, hvortil han derpaa i næsten hele sit Liv var knyttet. Som Lensmand her skulde han komme til at udføre sin tidligere Manddoms største Bedrift, i det han som Befalingsmand i Skaane under den svenske Hærfører Aake Hansson Thotts truende Angreb paa Landet i en Fart fik samlet den Skaanske Adels Opbud (400 Mand) og ved «Fantehullet» i Nærheden af Grænsen tilføjede Aake Hanssons overlegne svenske Rytterstyrke (700 Mand) et Nederlag og, som han selv skriver, «fik Død paa hannem» (27. Avg. 1510). Begivenheden vakte stor Glæde i Danmark; de tagne Faner bleve med stor Højtidelighed ophængte i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn; Hr. Tyge fejredes i Rimkrønniker og Folkeviser og blev kort efter optagen i Rigsraadet.
Som Rigsraad deltog T. K. i et Rigsmøde i Halmstad 1512 og i Fredsmødet i Malmø s. A., ligeledes i de store Møder i Begyndelsen af Christian II’s Regering. Men samtidig viste han i disse Aar en ikke ringe Virksomhed for at samle sig Gods, dels i Jylland, dels i Skaane og i Halland. 1514 fik han saaledes, efter at have stævnet Sagen ind for Rigsraadet, det saakaldte Fiskbæk Gods tilbage, 12 Gaarde i Nærheden af Viborg, der vare inddragne under Kronen af Erik af Pommern og Dronning Margrethe i hans «Oldefader» Hr. Niels K. s Tid, i det han beviste, at det «uforbrudt og uden al skjellig og redelig Sag» var fradømt denne; dog skulde han først nyde Indtægterne deraf, naar den daværende Ihændehaver, den «vanbyrdige» Niels Clementsen (IV, 11), var død. Men da dette indtraf (1518), tog Kongen uden Lov og Dom Godset fra T. K. og gav ham kun et Lensbrev derpaa for Livstid. Dette var aabenbart et Overgreb fra Kongens Side; men dels var i Mellemtiden denne kommen i Strid med Adelen (Torben Oxe osv.), dels har han uden Tvivl opdaget, at T. K.s Bevis for, at Godset uden skjellig Grund var frataget Niels Krabbe, ikke holdt Stik; det var nemlig fradømt denne paa Grund af Brud paa Tingfred og Kirkefred.
Men denne Sag fik vidtrækkende Følger. Fra 1518 af er Kongens Vrede mod T. K. umiskjendelig. Som Lensmand paa Helsingborg havde denne under den nu (1518) udbrudte Krig med Sverige det Hverv at sørge for Hærens Proviantering. Kongen beskyldte T. K. for at vise sig sendrægtig; han var med Kongen for Stockholm, men sendtes tilbage for at fremskynde ny Proviantering; men samtidig sendte Kongen den Ordre til Dronningen «at lade hannem bie mig i Kjøbenhavns Taarn», hvis han viste sig forsømmelig. Da det store Tog derpaa 1520 afgik til Sverige, samledes Hæren ved Helsingborg. T. K. viste sig paa denne Tid overordentlig virksom; han forstrakte endog selv Kongen efterhaanden med den betydelige Sum af 2500 Mark og fik Pant herfor i Helsingborg; men han, den fejrede Kriger fra tidligere Tid, blev ikke Togets Anfører, derimod den da helt ukjendte Otte Krumpen, og 11. Nov. s. A. fratog Kongen derpaa pludselig, til Trods for Pantesum og alt, T. K. Helsingborg og gav det til Otte Krumpen.
Den stolte Mand følte dybt de Krænkelser, der vare tilføjede ham og samtidig saa mange andre af Stormændene, og den Uvirksomhed, hvortil han selv var henvist. Han synes nu at have opholdt sig paa Bustrup og virkede i Smug. Pludselig rejste i Dec. 1522 en Del jyske Raader Oprørsfanen mod Christian II. T. K. ansaas af Kongen selv og dennes Venner som Hovedmanden; sikkert er det, at han var den eneste virkelig betydelige Personlighed blandt dem. Han kom herved i Modsætning til Mogens Gjøe, Ove Bille, sine egne Svogre Erik Banner og Oluf Nielsen Rosenkrantz, der alle saa længe som muligt søgte at mægle og at undgaa et fuldstændigt Brud. Men med Selvraadighedens Kraft gjennemførtes Kongens Forjagelse, og T. K. viste stor Virksomhed under Ledelsen af Opstanden; ogsaa paa den skaanske Adel søgte han at virke til Fordel for den nye Herre, «der har undt alt Ridderskabet Hals og Haand over deres Bønder». Man vilde ikke finde sig i en Konge, der traadte Adelens personlige Selvstændighedsfølelse for nær. Betegnende nok maatte Hertug Frederik strax, da man tilbød ham Kronen (30. Jan. 1523), love at «kassere, døde og tilintetgjøre de Breve, Erik af Pommern og Dronning Margrethe havde aftvunget nogle af Adelen», og en lignende Bestemmelse optoges senere i Kongens Haandfæstning. Fiskbækgodset blev ogsaa kort efter tilbagegivet T. K., der strax ved Kongens Hylding i Viborg 26. Marts var ble ven Rigsmarsk og kort efter fik Helsingborg tilbage. Ogsaa adskillige andre Begunstigelser sikrede han sig.
I Frederik I’s Tid var T. K. uafbrudt paa Færde, snart i Marken som Rigsmarsk, snart i Fredens Raadslagninger; han støttede saaledes stærkt sin højtbegavede Fætter Vincents Lunge i dennes selvraadige Politik i Norge; ogsaa med Kong Gustav i Sverige stod han i en fortrolig Brevvexling, dels om Rigernes politiske Stilling, dels om mange andre Forhold. Han blev ubestridelig det konservative, katholsksindede Rigsraads Hovedfører. Han saa ligesom Poul Helgesen, til hvem han stod i et fortroligere Forhold, i de nyere Tiders religiøse Bevægelser en Fare for den bestaaende Statsordning og tillige for Aristokratiets egen Magtstilling. Han kommer derved oftere i Modsætning til den rolige og besindige Rigshofmester Mogens Gjøe, især naar Tidens Bølger gik højt. Med hensynsløs Strænghed dæmpede han i Aarene 1524-25 Bondeopstande i Skaane og fik af Almuen Øgenavnet «Tyge Badspyd». I Jan.-Febr. 1525 var tilsyneladende al Modstand i Skaane slaaet til Jorden af T. K.; men da kom pludselig Søren Norby. Lige over for dennes Rejsning af Bønderne kunde han ikke staa sig med den ringe Styrke, han havde til sin Raadighed. Forgjæves belejrede han en Maaneds Tid Aahus, men maatte opgive Belejringen af Mangel paa Proviant. «Vi maa æde Kjød som andre Hunde», skriver han i den Anledning til Frederik I i Fastetiden og raader Kongen til intet luthersk Parti at taale i sit Land, ellers vil Guds Hævn ramme det. Han maatte derpaa trække sig tilbage til Malmø, medens Søren Norby begyndte at belejre hans egen Forlening Helsingborg. Først da Johan Rantzau kom med Undsætning, toge Sagerne en anden Vending. I Slaget ved Lund (28. April) anrettede T. K. i Spidsen for Rytteriet et stort Blodbad paa Bønderne og ligeledes senere i Slaget ved Bunketofte Lund. Æren for disse Sejre tillægges T. K. baade i hans egne Optegnelser og af Poul Helgesen i Skibbykrønniken, uden at Joh. Rantzaus Navn blot nævnes. Officielt havde T. K. vistnok ogsaa som Marsk den øverste Ledelse. – Efter at Opstanden var dæmpet, begyndte under T. K.s Ledelse en forfærdelig Forfølgelse mod Kong Christians Tilhængere. T. K. havde saaledes stor Del i de Pinsler, «den Forræder Niels Brahe» (II, 596) maatte lide. En Del af hans Gods kom i Hr. T.s Hænder, der heraf dannede sit prægtige Herresæde Vegholm, hvor han derpaa (1530) opførte den stærkt befæstede Borg med 3 Taarne, Volde og Grave. – Ogsaa 1526 maatte T. K. kæmpe mod Søren Norbys Folk i Bleking, hvilke dog hurtig overgave sig efter deres Herres Nederlag til Søs. I Skaane herskede T. K. derpaa i den følgende Tid med stor Myndighed; især viste han stor Strænghed mod den landflygtige Malmøborgmester Hans Mikkelsens Slægt.
Lutherdommens Fremtrængen i Malmø og Skaane fyldte ham med Ængstelse. Selv Kong Gustav raader han 1529 til «at afstille det lutherske Regimente, som haver dog ingen Bestand udi Fremtiden og er imod alle kristne Menneskers Samfund»; men det hindrede ham dog ikke i ved Lejlighed paa Adelens Vegne at optræde mod den katholske Gejstlighed i verdslige Anliggender og søge at sikre sin ældste Søn Erik, medens denne endnu var Barn, gode gejstlige Forleninger. End større blev Frygten, da Christian II i Nov. 1531 landede i Norge. T. K. viste som Rigsmarsk stor Virksomhed for Udrustninger, og det er ikke hans, men Kong Frederiks Forsigtigheds Skyld, at en større Hjælp ikke afsendtes til Norge før i Maj. Stor Indflydelse fik Hr. T. ogsaa paa Kong Christians Skæbne; det var nemlig ham, der i de uhyggelige Forhandlinger i Helligaandskirken i Kjøbenhavn var Talsmand for og fik Hansestæderne og de svenske Sendemænd til at gaa ind paa, at Kongen skulde sættes i Forvaring paa Sønderborg og Lejdet saaledes brydes, ligesom han ogsaa paa Adelens Vegne var en af de 4 danske Raader, for hvem Kong Frederik maatte forpligte sig til at holde Kongen fangen paa Livstid, og uden hvis Samtykke han i denne Sag intet kunde gjøre. T. K.s Hævn- og Sikkerhedsfølelse var tilfredsstillet.
Paa Herredagen 1533 efter Kong Frederiks Død spillede T. K. en stor Rolle. Medens han med næsten fyrstelig Pragt fejrede sin Datter Elsebes Trolovelse med den unge Peder Skram (ovfr. S. 382), var han i Modsætning til Mogens Gjøe ivrig for, at Kongevalget skulde udsættes, for at Nordmændene næste Aar kunde give Møde og et katholsk Kongevalg saaledes sikres; da kunde man imidlertid, som han skriver til den norske Ærkebiskop, finde Raad mod «de Luthers Præster og andet galent Væsen». «Hertug Christian (III)», ytrede han, «vil blive en værre Tyran end gamle Kong Christian selv»; og til Malmøboerne (Jørgen Kock), der opfordrede til et Kongevalg, ytrede han: «Jeg skal være jer Konge nok i Skaane», Ytringer, som gjennem Malmøboerne (Jørgen Kock) senere kom Christian III for Øre og ingenlunde stemte denne gunstig mod T. K. Under hans Ledelse begyndte derpaa Forfølgelser mod de lutherske Stæder og deres Præster i Skaane, hvilket alt bidrog til, at Jørgen Kock og hans Tilhængere kastede sig i Lybeks Arme og begyndte Grevefejden i Kong Christian II’s Navn. Da Grev Christoffer pludselig landede (Juni 1534), kom alt i den største Forvirring. T. K. ilede frem og tilbage og søgte at samle den skaanske Adel; men da den sjællandske Adel med Anders Bille i Spidsen sluttede sig til Greven, gjorde den Skaanske Adel det samme-, T. K. svor Greven Troskab paa Kong Christians Vegne mod Tilgivelse for alt, hvad der tidligere var gjort mod Kong Christian. T. K. havde saaledes i dette Øjeblik ikke, trods al sin Snildhed, vist sig som Situationens Mand. Paa Helsingborg sad han nu som Grev Christoffers Mand og maatte i Nov. s. A. med den Skaanske Adel drage mod de samme Svenskere, hvis Hjælp han i Begyndelsen selv havde paakaldt paa det ivrigste! Medens den øvrige skaanske Adel derpaa gik over til Svenskerne og i Forening med disse rykkede frem mod Helsingborg, hvor Marcus Meyer, Jørgen Kock o. fl. havde taget Stilling, sad Hr. T. endnu paa Helsingborg Slot, ikke som Lybekkernes, men som Grev Christoffers Mand. Efter lybsk Beretning skal han udtrykkelig have erklæret, at de trygt kunde stille sig op med Slottet i Ryggen, paa ham kunde de lide; men midt under Slaget (13. Jan. 1535) lod han pludselig «Kjærnens» Kanoner bringe Død og Fordærvelse i deres Rækker og bidrog saaledes til et fuldstændigt Nederlag for dem. «Menederske, troløse Skurk», lyder det nu i den følgende Tid fra deres Side. Hadet til Adelen naaede sit Højdepunkt; fra Malmø udgik de heftigste Fejdeskrifter mod den, hvori navnlig T. K. skildres med de mørkeste Farver, dels paa Grund af hans Adfærd ved Helsingborg, dels paa Grund af hans tidligere Forfølgelser mod Lutheranerne. Selv maatte han nu tillige med den skaanske Adel kaste sig i Christian III’s Arme, og – fra nu af var hans Betydning forbi. Vel blev han strax tillige med Axel Brahe indsat til Statholder i Skaane; men da han holdt sig temmelig uvirksom paa Helsingborg, fjærnedes han kort efter temmelig unaadig – «paa Grund af Alder og Skrøbelighed».
Efter Kjøbenhavns Overgivelse i Juli 1536 maatte han, ligesom de øvrige verdslige Rigsraader, udstede Stræng Forpligtelse om at være Kongen og hans Søn tro og ikke modsætte sig Regerings- og Kirkeforandringen; Rigsmarsktitelen beholdt han eller fik tilbage, da det ikke lykkedes Kongen at faa en tysk Marsk i hans Sted; men Helsingborg maatte han afstaa til sin berømte Svigersøn Peder Skram, Christian III’s fuldtro Mand; Pantesummerne, han havde deri, synes at være betragtede som forbrudte paa Grund af hans tidligere Tilslutning til Grev Christoffer. I de følgende Aar træffer man ham af og til ved Rigsraadsmøder og lign. – Den sidste større politiske Handling, hvori han deltog i Spidsen for den skaanske Adel, var det 1539 paa Kongens Foranledning indtraadte Forlig med hans tidligere «Ven», men senere svorne Fjende Jørgen Kock (ovfr. S. 320).
Han døde paa sit prægtige Herresæde Vegholm 23. Juni 1541, 67 Aar gammel, efter et indholdsrigt Liv, rigt paa Omvexlinger, som Repræsentant for en uddøende Tidsalder, hvis stolte Adelsslægter i hensynsløs Selvraadighed ikke havde forstaaet at bøje sig for en stærkere Kongemagt og de nyere Tiders Ideer. Han var en politisk Umulighed efter 1536; men dog havde han hævet sin Slægt til en hidtil ukjendt Højde og efterlod denne Stilling til sine Børn (Erik, Elsebe). (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II. ; A. Heise.)" (DBL, 1. udg).
"til Bustrup (-1511- -1538-), Vegeholm (-1529-) (Strövelstorp S., Sønder Asbo H.) og Skedala (Snöstorp S., Tonnersjö H.). - Blev 1486 dreng hos kong Hans og deltog i dennes togt til Gotland mod Iver Axelsen [Thott], fulgte 1490 kongen til Mecklenborg »... og bar hans skiold og glavind«, var 1494 med kongen på flagskibet »Gribshund«, 1495 med kongen til rigsmødet i Kalmar og var med under indtagelsen af Kalmar og deltog i slaget ved Rotebro, beseglede 1500 (22. dec.) for hr. Niels Eriksen [Rosenkrantz], var 1503 (26. sept.) lensmand på Kbh. Slot, blev senest 1503 ridder, deltog i de følgende år på togter i Sverige, 1506 opført på listen over det skånske ridderskab, 1509-21, 23-37 forlenet med Hålsingborg, som fører for den skånske adel besejrede han 1510 (27. .aug.) Aage Hansens [Thott] svenske rytterstyrke ved Fante Håla (Fantehullet) ved Orkelljunga.
Blev 1510 rigsråd, beseglede 1511 (5. sept.) for Niels Brahe til Vanås, deltog 1512 i et rigsrådsmøde i Halmstad og fredsmødet i Malmo, bevidnede 1517 sin bror, doktor Morten Krabbes testamente, var ved krigsudbruddet 1518 betroet hærens proviantering, stiftede 1518 (6. apr.) s.m. sine søskende to årstider i Århus Domkirke for deres slægt, og skænkede en gård i Trustrup (Galten H.) til formålet, fik s.å. af Karl Knutsson pantebrev på Skedala formedelst et lån på 1.000 mark, stod s.å. fadder til prins Hans, fik 1520 pant i Hålsingborg mod et lån til kongen, som dog fratog ham lenet s.å., beholdt dog Engelholm, trak sig krænket tilbage til Bustrup og var s.å. en af hovedmændene i konspirationen mod kong Christian II.
Opførte 1521 ny hovedbygning på Bustrup, udstedte s.m. andre af den utilfredse jyske adel 1523 (20. jan.) opsigelsesbrevet til kong Christian, s.å. (26. mar.)-f rigsmarsk, fik s.å. (15. aug.) Hålsingborg tilbage, var fra nu af blandt de toneangivende katolske rigsråder, s.å. forlenet med Jegindø, og ca. samme tid med Bådstad i Skåne, til 1517 med gods i Luggude m.fl. herreder som han købte 1517, 1518-23 med Fiskbæk, bekæmpede med vekslende held 1524-25 bondeopstande i Skåne, men slog herunder bønderne ved Lund og Bunketoftelund, kæmpede 1526 sejrrigt i Blekinge mod Søren Norbys folk, 1529 bev. til at lade forleningen af Jegindø følge den af børnene der overtog Bustrup, overtog dele af forrædderen Niels Brahes gods i Skåne og opførte her senest 1529 Vegeholm, tog 1531 del i forhandlingerne i København om den fangne kong Christians skæbne, og var en af de fire danske rigsråder for hvem kong Frederik I måtte forpligte sig til at holde den afsatte konge fanget på livstid, svor 1534 på kongens vegne greve Christoffer af Oldenborg troskab, og sad som grevens høvedsmand på Hålsingborg Slot, hvorfra han skiftede side og bidrog til lybækkernes nederlag 13. jan. 1535.
Bustrup blev 1534 afbrændt af bondehæren, var under det nye styre kortvarigt medstatholder i Skåne, men fjernedes kort efter i unåde, måtte 1536 afstå Hålsingborg til sin svigersøn, hr. Peder Skram, beseglede s.å. rigsdagsrecessen, 1536-42 forlenet m. Barkager, Engelsbæk og Skillinge, deltog endnu 1539 i spidsen for den skånske adel i forliget med Jørgen Kock, fik 1539 af sine arvinger lov til at skifte sit gods mellem dem i levende live. Ligsten i Strövelstorp Kirke." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Københavns Slot; 1507 Helsingborg Slot.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Tyge blev gift med Anne Nielsdatter Rosenkrantz efter 5 okt. 1505. Anne (datter af Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, til Bjømholm, Skjern hovedgård og Vallø og Birgitte Olufsdatter Thott, til Vallø) blev født efter 1485; døde den 22 apr. 1550; blev begravet i 1550 i Strövelstop, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Palle Splid (Fasti) (d. aft 1536). Børn i ægteskabet: Jørgen Pallesen Splid (Fasti), til Mindstrup (d. aft 1577),
Christen Splid (Fasti), til Mindstrup (d. 1561),
Kirsten Pallesdatter Splid (Fasti),
Barbara Pallesdatter Splid (Fasti) (d. aft 1577),
Anne Pallesdatter Splid (Fasti).

Ellen blev gift med Hr. Niels Kaas, til Taarupgaard i 1459. Niels (søn af Jens Kaas, til Kaas og Maren Jensdatter Løvenbalk, til Taarup) blev født skønnet 1420 i Lihme, Rødding, Viborg; døde efter 1471 i Lihme, Rødding, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]