Anne Munk, til Boller

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Munk Bjelke

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup. Henrik (søn af Knud Nielsen Gyldenstierne, til Bostrup og Anne Kristiansdatter) døde den 28 maj 1456. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Sophie blev gift med Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm før 13 jan. 1456. Erik (søn af Hr. Otte Nielsen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Else Holgersdatter Krognos, til Bjørnholm) blev født cirka 1427; døde den 7 jan. 1503; blev begravet i 1503 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1443; Hofsinde
• Titel: 1443; Ridder
• Beskæftigelse: ca. 1452; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Gyldenstjerne, Knud Henriksen, –1467, Rigsraad, Søn af ovennævnte Henrik Knudsen G. (d. 1456), blev slaaet til Ridder ved Christoffer af Bajerns Kroning 1443 og tjente siden som Hofsinde ved denne Konges Hof. Lidt inde i Christian I’s Tid kom han ind i Rigsraadet, endnu medens hans Fader var dettes ældste Medlem; Faderen døde dog lige efter, og selv vides K. H. ikke at have spillet nogen politisk Rolle. Endnu ung døde han 1467 og blev begravet hos St. Hansbrødrene i Odense; hans Hustru, Hilleborg Ottesdatter Skinkel, overlevede ham og døde først 1494. Tanke at blive Danmarks Konge efter Christoffer af Bajerns uventede Død 1448. Huitfeldt fortæller derom, at da Svenskerne havde valgt sig en Særkonge i Carl Knutsson, «bleve de danske foraarsagede at se dennem og om efter en Herre og Konge; paa de Tider var en af vore danske Riddere, som havde gjort sig stor Forhaabning derpaa, hvis Navn skal forblive her uformeldt». Huitfeldts Kilde er i dette Tilfælde som saa ofte Svaning, der heller ikke nævner Ridderens Navn; dette erfarer man derimod af Cornelius Hamsfort, som fortæller herom i sin Biografi af K. H.s Sønnesøn og Navne, Biskoppen af Odense. Det er altsaa en Slægttradition i Familien Gyldenstjerne; dog ses den kun at have gaaet ud paa, at Enkedronning Dorothea skulde have haft Lyst til at ægte K. H. Selv i denne formindskede Skikkelse er Sagnet meget usandsynligt; K. H. var i alt Fald allerede 1446 forlovet med sin senere Hustru, og dette gjør jo Dronningens Ønske lidet troligt og vanskelig opfyldeligt. Hvorledes det end forholder sig hermed, tør man vistnok med fuld Sikkerhed sige, at der aldeles ikke var Tale om at gjøre den unge K. H. til Danmarks Konge; det vilde stride fuldstændig mod hele Tidsalderens Tænkesæt, og naar man har henvist til, at Adelsmanden Carl Knutsson dog blev taget til Konge i Sverige, vare Forholdene her jo i alle Maader anderledes end i Danmark. Hvad nyere Forfattere have udmalet om den danske Tronprætendent i 1448, er da ganske løse og usandsynlige Gætninger. (Vedel Simonsen, Rugaards Hist. I, 2, 13 f. ; Hist. Tidsskr. 5. R. I, 535. (Kr. Erslev. ). (DBL 1. udg.)
Denne Mand, hvis Levnedsløb er saa lidet mærkeligt, har dog opnaaet en vis Navnkundighed, i det man har tillagt ham den "Blev 1443 slået til ridder ved kong Christopher af Bayerns kroning, skænkede 1446 med sin trolovede, jomfru Hilleborg, 3 gårde i Asperup til sognepræsterne i Vends H, fra omkring 1452 i rigsrådet, medbeseglede 1455 kong Christierns stadfæstelse af hertug Adolfs lensbrev på Slesvig, 1457 af Restrup, fik 1459 sammen med hr. Erik Ottesen (Rosenkrantz) tilskødet Møgelkjær af Henneke Limbek, beseglede 1460 hertugdømmernes privilegier, var blandt dem, der 1462 sendte borger og råd i Bremen et undsigelsesbrev, fik 1463 af kong Christiern pantebrev på Bygholm slot og Horsens by, 1465 medlover for kongens forlig med ærkebiskop Jens af Uppsala, levede 1466, 4. januar, men var død 2. oktober 1467, da hans enke, fru Hilleborg, af kongen fik taget sig og sine børn med alt deres gods og "Hion", Voruede og tjenere overalt i Danmark i sin kongelige fred." (Holbek & Brun)

Død:
"Knud Gyldenstjerne levede endnu 4. jan. 1466, men var død 2. okt. 1467, da hans enke med sine børn modtog kongens beskærmelse, jfr. Repert 2. II nr. 2309. Se også Hilleborg Skinkels samtykke, dateret 1467, på hendes salige mands donation til kirken, jfr. ÆldDaArkReg V, 626. ..." (Danmarks Kirker)

Begravet:
"(Fig. 220-22), o. 1467. Knud Henriksen (Gyldenstjerne), (†før 2. okt. 1467), rigsråd, og hustru, Hilleborg (Skinkel), (†5. febr. 1494). »[Hic jacet strenuus miles d(omi)n(us) canutus henrici q(ui) o(biit) an(n)o d(o)m(ini) mcdlxviii[!] inf(ra) octa(vas) michaelis cum uxore sua d(omi)na hilleborg q(ui) o(biit) an(no) d(omi)n(i) mcdlxx](xxiiii die agathe virginis)« (Her ligger den tapre ridder, hr. Knud Henriksen som døde i det Herrens år 1468(!) inden for ottendedagen (efter) S. Michaels dag (29. sept.)
med sin hustru, fru Hilleborg som døde i det Herrens år 1494 på jomfru Agathes dag (5. febr.)) (Bircherod, Monumenta nr. XLVI; Vedel Simonsen, Samlinger; Winstrup/Lendorf nr. 12; Løffler 33). Jfr. s. 1225f.
Lys gråbrun kalksten, 295,5x150,5 cm. Kanterne delvist udbedret med cement. Udsparinger i stenen med riffelhugning viser, at randskriften med hjørnecirkler og ægteparrets våbenskjolde i midtfeltet har været udført i et andet materiale, fæstnet på stenen med jernsøm og bly, hvoraf endnu enkelte spor ses. Som det fremgår af en beskrivelse fra 1606, var gravstenen således 'omlagt med messing' og våbenerne midtpå tilsvarende 'udstukket i messing'.56 En supplerende, formentlig senere tidsangivelse (dele af hustruens dødsår samt -dagen) er hugget i tolinjers indskrift i reliefminuskler inden for den lodrette randskrift nederst til venstre. Denne del er formentlig af pladsmangel og som udtryk for den senere tilkomst placeret uden for metalpladerne. At dømme efter den tegnede afbildning hos Bircherod (fig. 221) har Hilleborg Skinkels navn og dødsårets første del antagelig - med mindre typer - været anført på randskriftens venstre lodrette del over den indhuggede tilføjelse og næppe, som gengivet på kobberstikket fra samme værk (fig. 222), på randskriftens lodrette højre del. Indskrift med minuskier; skilletegn i form af rhomber samt (mellem de to sidste ord) kurveblomstlignende ornament. Hjørnecirkler med evangelistsymboler (øverst tv. og th. Mattæus og Markus, nederst tv. og th. Lukas og Johannes). Midtfeltet var smykket med ægteparrets våbenskjolde, vendt i courtoisie mod hinanden, til heraldisk højre Gyldenstjerne, til venstre Skinkel ..." Danmarks Kirker)

Knud blev gift med Hilleborg Skinkel i 1446. Hilleborg (datter af Otte Skinkel, til Iversnæs og Enggaard og Cecilie Ludvigsdatter Barsebek) døde den 5 feb. 1468; blev begravet i 1468 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Esge Jensen Brok, af Estrup, til Essendrup. Esge (søn af Jens Jensen Brok, af Estrup og Ide Lagesdatter Panter, til Klausholm) døde den 3 maj 1441 i Kettrup, Vester Han, Thisted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ellen blev gift med Hr. Corfitz Rønnow, til Hvidkilde og Faarevejle i 1447. Corfitz (søn af Tønne Rønnow og Margrethe Henriksdatter Siggem) døde før 11 jun. 1494; blev begravet før 1494 i Præstø, Bårse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Claus Rønnow, til Hvidkilde. Claus (søn af Markvard Rønnow og Mette Pogwisch) døde i 1486 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1486 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1487; Rigsråd
• Titel: 1497; Ridder
• Beskæftigelse: 1501; Hofmester

Notater:

Levned:
Rosenkrantz, Niels Eriksen, –1516, til Bjørnholm, Skjern og Vallø, Rigshofmester, var Søn af ovennævnte Rigshofmester Erik Ottesen R. (d. 1503). Omtrent 1487 blev han gift med den rige Jomfru Birgitte Olufsdatter Thott, hvorved han kom i Besiddelse af Vallø. Om den fulde Besiddelse af dette Gods stod der dog en haard Strid, der strakte sig gjennem en længere Aarrække. Jomfru Birgitte havde en ældre Halvsøster, Fru Birgitte af Hamarstad, der havde været gift med en svensk Rigsraad, Erngisle Nilsson. Ved Brevforfalskninger i stor Maalestok søgte hun at komme i Besiddelse af Vallø; sine Fordringer havde hun solgt til Christian I’s Dronning, Dorothea; Kronen havde herved lidt Tab og havde i Christian I’s Tid maaske endogsaa gjort Indførsel i Vallø Gods for at faa Fordringerne godkjendte. I Kong Hans’ Haandfæstning var der optaget en Bestemmelse om, at Jomfru Birgitte skulde uden Hinder frit nyde og beholde Vallø med alt dets Gods; men ved Kong Hans’ Død klagedes over, at dette ikke var sket fuldt ud, og at N. E. endnu var til agters med 8 sjællandske Læster Korn (ɔ: Gods til o. 4-5000 Marks Værdi, en for de Tider betydelig Sum). En Bestemmelse om Godsets Tilbagegivelse optoges ogsaa i Christian II’s Haandfæstning, hvorpaa Godset blev tilbagegivet. Spørgsmaalet var ligefrem, om Kronen eller Familien skulde bøde for de ved den svenske Fru Birgittes Bedragerier forvoldte Tab, og foreløbig blev det Kronen. N. E. R. havde ogsaa stadig staaet i det bedste Forhold baade til Kong Hans og til Christian II. Sammen med sin Fader deltog han i Tidens vigtigste Forhandlinger, 1487 fik han Kolding Slot i Pant og blev s. A. Rigsraad. Efter Faderen kom han i Besiddelse af Bjørnholm og Skjern og indtog ved sine store Godsbesiddelser en høj social Stilling. Størst Tillid viste Kong Hans ham ved at udnævne ham til Hofmester for sin unge Søn, Christian II. Efter Tronskiftet 1513 vedblev han at være Kongens Hofmester og var saaledes Rigshofmester. Hans Slægt indtog en høj Stilling ved Hoffet: hans Broder Holger Eriksen R.s Enke, Fru Anne Meinstrup, blev den unge Dronning Elisabeths Hofmesterinde, Albert Jepsen Ravensberg, der var gift med hans Søsterdatter, blev Dronningens Hofmester. Om man end ikke mærker meget til N. E. R. i Christian II’s første Regeringstid, havde han dog utvivlsomt en Del Indflydelse. Han gjør overhovedet Indtryk af at have været en rolig og besindig Mand og en fuldendt Hædersmand i alle Forhold. Til Held for N. E. R. døde han allerede 2. Nov. 1516, inden de ved Hans Faaborgs Angivelser, Dyvekes Død og Torben Oxes Henrettelse fremkaldte Storme ret havde vist sig. Dette medførte et stort Omslag i hele Christian II’s Færd over for Adelen. Ogsaa N. E. R.s Enke fik dette at føle, da Kongen nu atter tog fat paa Valløspørgsmaalet, atter fratog hende de 8 Læster Korns Gods og tillige et Par Gaarde i Kjøbenhavn, som svenske Fru Birgitte i sin Tid havde solgt til Dronning Dorothea. Nu havde altsaa Kongen uden videre taget Erstatning for Tabene. Denne vilkaarlige Handling af Christian II paataltes stærkt i Klageskrifterne mod ham og havde til Følge, at Godsets fulde Restitution atter fordredes i Frederik I’s Haandfæstning, og at det nu ogsaa fuldt tilbagegaves (1523). Det blev saaledes til sidst Kronen, der maatte bære Tabet; svenske Fru Birgitte kunde man ikke holde sig til; hun var for længst død uden at have kunnet erstatte Tabet. Den yngre Fru Birgitte Olufsdatter døde 1528. (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II, 56 ff., A. Heise.) (DBL 1. Udg.)

Beskæftigelse:
1501-1504, Rigshofmester 1513.

Begravet:
Ligsten afbildet.
Begr. i Randers Gråbrødrekloster, senere ført til Tirstrup k." (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Birgitte Olufsdatter Thott, til Vallø cirka 1487. Birgitte (datter af Hr. Oluf Axelsen Thott, til Vallø og Anne Jensdatter Present) blev født skønnet 1460; døde i 1528 i Skjern, Middelsom, Viborg; blev begravet i 1528 i Tirstrup, Djurs Sønder, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1492; Rigsråd

Notater:

Levned:
"til Boller. Nævnes 1485, 1487 beseglede hyldingen i Lund, høvedsmand på Skanderborg, 1492 Rigsraad, 1495 sendt til Gotland, død 1496 på tilbagevejen herfra på Krogsholm." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Skanderborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Bosdatter Flemming. Margrethe (datter af Hr. Bo Flemming, til Næsøen og Nulevende) døde i 1491 i Ystad, Skåne, Sverige; blev begravet i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Holger blev gift med Anna Henriksdatter Meinstorp cirka 1491. Anna (datter af Hr. Henrik Meinstorp og Margrethe Christiernsdatter Daa) blev født cirka 1475; døde den 20 jan. 1535; blev begravet i 1535 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1476 med Hans von Ahlefeldt, til Tørning og Haseldorf (c. 1440, Tørning, Gram, Frøs, Haderslev - 17 feb. 1500, falden ved Hemmingstedt, Slesvig-Holsten).
Børn i ægteskabet: Bendix von Ahlefeldt, til Haseldorf, Gjelting og Bukhagen (c. 1480 - 1517),
Henrik von Ahlefeldt (aft 1476 - aft 1490),
Anna von Ahlefeldt (f. aft 1476),
Elsebe von Ahlefeldt (f. aft 1476).

Notater:

Død:
Døde sist på året. Begravet i Korsbrødre Kloster, Odense

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen

Vibeke blev gift med Hr. Predbjørn Podebusk, til Vosborg og Kørup før 1491. Predbjørn (søn af Claus Podebusk, til Vosborg og Jytte Conradsdatter Moltke) blev født i 1460 i Sæby, Voldborg, Roskilde; døde den 11 dec. 1541 i Fausing, Sønderhald, Randers; blev begravet i 1541 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Nonne

Notater:

Beskæftigelse:
"Forlod sin ægtefælle og gav sig i kloster." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Eskild Mogensen Gøye, til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm. Eskild (søn af Mogens Axelsen Gøye, til Krenkerup og Ide Eskildsdatter Falk, til Gisselfeld) blev født skønnet 1425; døde den 20 apr. 1506 i Vemmenhög, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Møgelkjær (Bjerre herred) og Elvedgård (Skovby herred). - Mistede 1505 Stegehus, men fik samme år for sig og en af sine sønner livsbrev paa Ranes gods, levede 12. februar 1509, da hun gjorde sit testamente, men var død 5. april samme år." (Holbek & Brun)

Død:
Årstal ifl.ligstenen.

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen.

Kristine blev gift med Jørgen Rud, til Vedby cirka 1474. Jørgen (søn af Hr. Mikkel Rud, til Vedby og Elsebe Ottesdatter Markmand, af Falster) døde den 31 mar. 1505; blev begravet i 1505 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1488; Rigsråd
• Titel: 1488; Ridder

Notater:

Levned:
"Gyldenstjerne, Henrik Knudsen, –1517, Rigsraad, til Restrup og Iversnæs, Søn af ndfr. nævnte Knud Henriksen (d. 1467), Lensmand paa Bygholm, som han fik i Pant efter Faderen, og fra 1492 tillige paa Tørning i Nordslesvig, ledsagede 1486 Kong Hans til Norge, var 1488 Rigsraad og Ridder og deltog i den følgende Tid hyppig i Togene mod Sverige, hvor han især skal have udmærket sig i Slaget ved Rødebro 1497. I Aaret 1505 deltog han som Rigsraad i den store Kalmardom, hvorved den svenske Adels Godser i Danmark konfiskeredes. Aaret efter tilskjødede Kong Hans ham derfor al den Arvelod i Gammel Estrup, Frøberg, Vemmetofte, Barsebæk og Hammer Hovedgaarde, som kunde tilfalde Fru Margrethe Brock og hendes Ægtefælle, den svenske Niels Clausen (Sparre), efter hendes Fader, Hr. Lave B.; i Aaret 1540 blev dette Gods dog tilbagegivet mod Erstatning af Kronen til H. G.s Arvinger. H. G. deltog endnu i Christian II’s Tid i forskjellige Rigsraadsmøder og døde paa Iversnæs (Wedellsborg) 14. Nov. 1517. Han begravedes i St. Hans Kloster i Odense, hvortil han som from Katholik havde skjænket betydeligt Gods saa vel som til andre Kirker. Han havde ogsaa, formodentlig i sin Ungdom, gjort en Rejse til det hellige Land. Senere inddroge hans Sønner det af H. G. og hans Forfædre til Kirker og Klostre skjænkede Messegods og skiftede det mellem sig, til stor Ærgrelse for Bille-Slægten, der ogsaa havde Del i dette Messegods, men som endnu efter 1536 haabede, at «den gamle Skikkelse paa Kirker og Klostre, Guds Lære og Tjeneste herefter igjen maatte opkomme». – I sit Ægteskab med Karen Bille, Datter af Bent B. til Søholm, skal H. G. have haft 22 Børn, hvoraf dog mange døde i en ung Alder. I Aaret 1530 foretoges en foreløbig Deling mellem Sønnerne Knud, Biskop i Odense, Mogens, Jørgen, Otte, Christoffer, Gabriel og Datteren Margrethe, der senere ægtede Erik Banner (I, 514). Iversnæs saa vel som Bygholm-Pantet forblev dog uskiftet hos Fru Karen Bille, der først døde 8. April 1540. (Mag. t. d. danske Adels Hist. S. 55. ; Danske Mag. IV, 163 ff. ; Danske Herregaarde IV: Estrup; VIII: Wedellsborg; XV: Restrup; XVII: Bygholm. ; Ny kirkehist. Saml. VI, 762. (A. Heise.) (DBL 1 Udg.)
"til Restrup, Iversnæs (efter moderen), Bygholm og Rugaard (Skovby H.), arvet efter svigerfaderen, fulgte 1486 kong Hans til Norge, var 1488 rigsråd og ridder, 1492 og endnu 1508 lensmand på Tørning, deltog i krigen med Sverige og udmærkede sig 1497 i slaget ved Rødebro, var samme år blandt dem, der på kongens vegne stadfæstede Stockholms privilegier, tilskødede 1499 sin svoger Peder Bille af Svaneholm følgende efter forældrene arvet gods: Kjærsgaard i Vends herred og Vorbjerggaard i Vrenderup sogn samt en gård i Vejrup for Vederlag i andet jordegods, nævnes 1500 til Aagaard, deltog 1505 som rigsråd i den store Kalmardom, fik 1506 af kongen tilskødet al den arvelod i Estrup, Frøbjerg, Vemmetofte, Barsebäck og Hammer Hovedgård, som kunne tilfalde den til Sverige flygtede fru Margrethe Brok, hvis gods var konfiskeret, sad 1511 på Iversnæs." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Bygholm, 1492 Tørning i Nordslesvig.

Begravet:
Ligsten i lysgrå marmor afbildet

Henrik blev gift med Karen Bentsdatter Bille før 1481. Karen (datter af Bent Torbensen Bille, til Egede og Søholm og Ermegard Eggertsdatter Frille, til Sandholt) blev født skønnet 1460; døde i 1540. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet, for beskrivelse, se ægtefællen begr.
Mindesten i Sankt Knud Kirke i Odense?

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Bille, til Svanholm og Kærsgård . Peder (søn af Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm og Sidsel Ovesdatter Lunge) døde efter 25 maj 1508; blev begravet i Slagelse herred, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Ventede sin Nedkomst ved Pinsetid 1498. i hvilken Anledning hendes Husbond (16 Marts) tilskrev Fru Ermegaard Eggertsdatter Frille om, at Hustruen maatte opholde sig 10—12 Uger hos hende i Odense; havde 1505 Sæddinge Birk i Forlening, blev 1511 taxeret til at stille 4 Karle." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Daa. Jørgen (søn af Christiern Daa) døde mellem 6 jan. 1503 og 13 jan. 1503; blev begravet i 1503 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1468; Høvedsmand
• Titel: 1490; Ridder

Notater:

Levned:
"Til Estrup og Bregenholm, som 1472 udlagdes ham på skiftet efter forældrene, og Frøbjerg (Bog herred), var en ustyrlig og voldsom natur og er især kendt for den langvarige fejde, som han i årene 1460 til 1475 førte med slægten Rosenkrantz, var 1468-69 lensmand på Koldinghus, fik 1472 udlagt Vemmetofte på skifte efter fru Johanne Nielsdatter, dræbte 1486 en anset borger i Randers Niels Paaske, forseglede som væbner hyldingen i lund 1487, men var 1490 ridder, angives at være falden på Ditmarsktoget, men levede dog endnu 1503, da han gav en gård til Sct. Hans kloster i Odense for sin sjæls frelse. Fru Else Laxmands 1. ægtefælle hed hr. Oluf Nielsen Galen og den i skiftet 1509 omtalte Oluf Olsen er deres søn (jvf. ndf. S. 501). [2]
Hr. Lage B., hans 1. Frue hed Else Poulsdatter Laxmand. [3]
* Man ved ikke præcist hvornår drabet på Niels Påske foregik. Det bliver fremført i bogen "Fejde og magt i senmiddelalderen" af Jeppe Büchert Netterstrøm, at det sandsynligvis har foregået et sted imellem 1466-1468. (Se side 155, fodnote 319). [4]" (Holbek & Brun)



Beskæftigelse:
1468 - 1469 på Koldinghus.

Titel:
Væbner1487.

Lage blev gift med Else Poulsdatter Laxmand før 1460. Else (datter af Poul Pedersen Laxmand, til Valden og Knabstrup og Elisabeth Eriksdatter Krummedige) døde efter 1466. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lage blev gift med Kirstine Pedersdatter Høeg efter 1466. Kirstine (datter af Hr. Peder Høeg, til Eskjær og Vang og Kirsten Henriksdatter Reberg) døde i 1542; blev begravet i Mariager, Onsild, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Bosat: Faarevejle, Skrøbelev, Langelands Nørre, Svendborg.
"til Faarevejle på Langeland, nævnes 1472 på skiftet efter moderen, afhændede 1505 sine børns part i Kjeldkjær, havde ved 1523 og 1530 Risby Birk i pant." (holbek & Brun)

Anne blev gift med Erik Hardenberg, til Kjeldkjær og Hvedholm før 1494. Erik (søn af Hr. Joachim Hardenberg, til Kjeldkjær og Løgismose og Mette Bertelsdatter Tinhuus) døde i feb. 1500 i Ditmarsken, Slesvig-Holsten. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Staverskov Gøye. Anders (søn af Henrik Staverskov Gøye, til Kjerstrup) døde før 1498. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Anne blev gift med Hr. Tyge Krabbe, af Østergaard efter 5 okt. 1505. Tyge (søn af Mogens Krabbe, af Østergaard og Elsebe Tygesdatter Lunge) blev født i 1474 i Ramsing, Rødding, Viborg; døde den 23 jun. 1541 i Vegholm, Skåne, Sverige; blev begravet i 1541 i Strövelstop, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Eriksen Banner, til Asdal, Kokkedal, Højris og Gjessingholm. Erik (søn af Erik Andersen Banner, til Asdal og Karine Steensdatter) blev født i 1484; døde den 28 mar. 1554 i Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers; blev begravet i 1554 i Torslev, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1512; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1524; Statholder
• Titel: 1524; Ridder

Notater:

Levned:
"til Vallø og Totterupholm (nu Rosendal, Fakse h.) - 1512-1517 lensmand på Vordingborg, 1516-1523 på Koldinghus, sluttede sig kun nølende til kong Frederik 1., samtidig m. at den foreløbige håndfæstning blev udstedt i Viborg 1523 (26. marts) blev han optaget i rigsrådet, statholder på Sjælland, lensmand på Abrahamstrup og på Holmegård, modtog ridderslaget ved Frederik l.s kroning 1524, Brugte navnet Rosenkrantz 1527. 1531 fik han sammen m. Anders Bille og Knud Rud overbetalingen over de forsamlede styrker på Sjælland, da man frygtede et angreb fra Christiern 2., 1532 hofmester for hertug Hans, 1533 lensmand på Nyborg slot, medbeseglede brevet om kongevalgets udsættelse efter Frederik l.s død, men ikke brevet af 13. juli, hvori råderne forpligtede sig til ikke at vælge en konge uden samtlige råders samtykke, efter udbruddet af Grevens Fejde sendte han hertug Hans i sikkerhed på Sønderborg slot. 1534 måtte han overgive Nyborg til de grevelige og blev m. hustru og børn taget til fange, sluttede sig derefter til greve Christoffer, sendte 1534 (16. aug.) et opsigelsesbrev til hertug Hans, under adelsjagten 1535 (jan.) blev han sat i Blåtårn og Vallø plyndret, 1536 kom fri ved Kbh.s overgivelse, fortsat rigsråd og lensmand på Abrahamstrup, 1536-1537 og senere statholder på Sjælland under kongens fravær, fik 1540 Lejre og Udlejre len i pant." (Holbek & Brun).
Udførlig biografi i DBL. 1 Udg.

Beskæftigelse:
1512-1517 på Vordingborg, 1516-1523 på Koldinghus, 1523 på Abrahamstrup og Holmegård.

Beskæftigelse:
på Sjælland.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Hr. Oluf Rosenkrantz, Ridder, til Vallø, død 8. Nov. 1545, Fru Ide Lange og deres Datter Karen, død 16. Okt. 1553, samt to Sønner, hvis Navne ikke er nævnte i Indskriften (Fig. 17). Den gullandske Kalksten, 270 × 138 cm, der allerede 1758 var opsat i Korets Østvæg, er bevaret uden Slid. Et Figurrelief indfattes af en fladbuet Arkade med Ungrenæssance-Pilastre; i Buehjørnerne er placeret Ægteparrets to Vaaben og over Buen yderligere 6 hjelmløse Aneskjolde. Familiegruppen er livfuldt komponeret. Ridderen, i riflet Pladerustning af Maximiliantype, med opslaaet Hjelmvisir, og Hustruen, i Fruedragt med Smykker, vender deres Hoveder i Profil mod hinanden; han lægger sin Haand paa hendes Skulder som til Afsked, medens hun leder to Smaasønner hen mod Faderen, den ene klædt i Mandsdragt med Sværd ved Lænd, den anden et nøgent Barn. Nederst Indskrift med majuskelagtige Reliefversaler: »Juxta hoc marmor sepultus est genere et virtute nobilis dominus Olaus Rosenkrantz eques auratus de Walløø cum uxore sua domina Ida Lange et liberis ano dom MD XLV 8 die Novemb obiit d Olav An MDL III 16 die octob obiit virgo Katha Rosenk«.Da den sidste Linies Tilføjelse om Jomfru Katrine er af en senere og ringere Haand, maa Stenen i det mindste være ældre end 1553, men sandsynligvis hører heller ikke næstsidste Linie til den oprindelige Indskrift; bl. a. fordi Hustruen ikke bærer Enkedragt, maa Relieffet antages at være hugget umiddelbart før Oluf Rosenkrantz’ Død. Arbejde fra Morten Busserts Værksted i København. (Danmarks Kirker)" (Danmarks Kirker)

Oluf blev gift med Ide Mogensdatter Munk, til Totterupholm den 7 feb. 1529. Ide (datter af Mogens Munk og Karen Ludvigsdatter Rosenkrantz, til Palsgård og Oksviggård) blev født skønnet 1510 i As, Bjerre, Vejle; døde den 22 aug. 1586 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet den 29 sep. 1586 i Valløby, Bjæverskov, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigsråd
• Beskæftigelse: 1513; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1514; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1517; Lensmand
• Titel: 1524; Ridder

Notater:

Levned:
"Rosenkrantz, Otte Holgersen, –1525, til Boller m. m., Rigsraad, var Søn af Rigshofmester Erik Ottesen R. s Søn Holger Eriksen til Boller m. m. i hans første Ægteskab, med Fru Margrethe Flemming, eneste Barn af den norske Rigsraad Hr. Bo F. til Næsøen (ved Christiania) og Fru Sigrid Erlandsdatter til Losne (i Sogn). Herved blev O. R. Arving til umaadelige Godser i Norge, paa Færøerne og Shetlandsøerne, især da hans Mormoders Søster, gamle Fru Inger Erlandsdatter, Enke efter Rigsraad Arild
Kane, tildelte ham sin store Arv, der dog først faldt i hans Børns Besiddelse efter hendes Død (1526) og medførte store Arvestridigheder med forskjellige norske og svenske Ætter. Det hele ansloges til 1/24 af alt skyldsat Jord i Norge. – Faderen døde tidlig (1496); først efter at O. R. var bleven voxen, overtog han selv Boller m. m. (o. 1509). Allerede 1508 forekommer han i Norge i den unge Kong Christian II’s Følge og havde vistnok allerede den Gang overtaget en stor Del af den norske Arv. Af Axel Lauridsen (Thott) havde han kjøbt en Andel i Næsbyholm, der medførte en haard Strid med Torben Oxe, som ved falske Breve søgte at komme i Besiddelse ogsaa af denne Andel og endogsaa opnaaede Laasebrev for hele Næsbyholm; men da O. R. efter Kong Hans’ Død (1513) beviste Falskneriet, fik han Del i Næsbyholm og erhvervede sig senere den hele Ejendom. 1514 var O. R. Høvedsmand paa Akershus. Fra 1517 var han derpaa Lensmand paa Tørning i Sønderjylland, og under Christian II’s store Pengeforlegenhed forstrakte han 1519 denne med den for en enkelt Mand paa de Tider meget store Sum af 12000 Mark lybsk (8000 Gylden), og Aaret efter gik han i Borgen for et stort Laan paa 39000 Mark lybsk til Kongen af slesvigske og holstenske Adelsmænd, hvorved disse fik Underpant i Tørning Slot. Ved Oprørets Udbrud 1523 kom O. R. derfor i en meget farlig Stilling; Frederik I anerkjendte dog Gjældsfordringen, hvorpaa O. R. sluttede sig til ham, blev optaget i Rigsraadet og forlenedes med Aalholm Slot, men opgav Tørning; Ridder blev han ved Frederik I’s Kroning 8. Avg. 1524. I Slutningen af Aaret, da der førtes Underhandlinger om Frederik I’s norske Haand fæstning, var der stærkt Tale om at gjøre O. R. til Lensmand paa Akershus
og desuden forlene ham med Helgeland (Nordlandene), hvor største Delen af hans norske Arv laa. Hr. Vincents Lunge fik det dog afværget og vedblev saaledes selv at indtage den første Stilling i Norge. Han var ikke alene O. R.s politiske Rival, men ogsaa paa sin Hustrus Vegne hans Medbejler til Fru Inger Erlandsdatters store Godser. 1525 deltog O. R. i Kampen mod Søren Norby og rejste derpaa til Lybek til en stor Familiefest. Han var nemlig gift med en brandenborgsk Adelsdame, Margrethe Gans, Datter af den brandenborgske Hofmarskal Jesper G. til Putlitz og Fru Anna Maltzan. I Lybek rasede Pest; 29. Sept. 1525 bortreves Fru Margrethe Gans heraf; 6. Okt. fulgte han hende i Døden. Saaledes døde O. R. og hans Hustru i en endnu ung Alder, efterladende sig 6 umyndige Børn, hvoraf de 3 Sønner Holger, Erik og Jørgen alle skulde komme til at indtage betydelige Stillinger i Danmark. (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II.) A. Heise." (DBL 1. Udg)

Beskæftigelse:
1514 høvedsmand på Akershus

Beskæftigelse:
1517 på Tørning i Slesvig, 1523- 1525 lensmand på Ålholm.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Otte blev gift med Margrethe Gans i 1516 i Lybæk, Slesvig-Holsten. Margrethe (datter af Caspar Gans og Anna von Maltzahn) døde den 29 sep. 1525 i Lybæk, Slesvig-Holsten; blev begravet i 1525 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
"bis. i Ringsted, senere ført til Uth og endelig til Hornslet k." (Holbek & Brun)

Sophie blev gift med Axel Axelsen Brahe, til Krogholm, Hammar, Vittskövle og Tundbyholm før sep. 1525. Axel (søn af Hr. Axel Brahe, til Krageholm og Maren Tygesdatter Lunge) blev født cirka 1480; døde den 24 feb. 1551; blev begravet i 1551 i Ystad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Tønne Vernersen Parsberg, til Harrested og Ørtofte den 26 maj 1510. Tønne (søn af Hr. Verner Parsberg, til Stierberg og Anne Tønnesdatter Rønnow) døde den 23 nov. 1521; blev begravet den 13 jan. 1522. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Anne blev gift med Hr. Holger Gregersen Ulfstand, til Skabersø efter 27 mar. 1522. Holger (søn af Gregers Jepsen Ulfstand, til Torup og Toftholm og Else Torbensdatter Bille) blev født mellem 1488 og 1491; døde i 1542 i København; blev begravet i 1542 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1492; Hofsinde
• Titel: 1501; Ridder
• Beskæftigelse: før 1502; Lensmand
• Beskæftigelse: 1503; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1518; Marsk
• Beskæftigelse: 1523; Hofmester
• Beskæftigelse: 1534; Statholder

Notater:

Levned:
"Gjøe, Mogens, –1544, Rigshofmester, Reformationens berømte Forkæmper, var en Søn af ovennævnte Eskil G. (d. 1506). Hans Fødselsaar er ukjendt; dog falder det rimeligvis ikke længe efter 1470, siden han allerede 1492 nævnes som kongl. Hofsinde og ikke ret mange Aar efter blev gift med den rige Mette Albrechtsdatter Bydelsbach, med hvem han tidlig kom i Besiddelse af Torbenfeld (nu Frydendal), Gunderslevholm og Græse i Sjælland, Løgismose i Fyn, Clausholm, Skjærvad og Kjeldkjær i Jylland. Som Mødrenearv tilfaldt ham Skjærsø i Jylland, som Fædrenearv Krænkerup paa Laaland, som han allerede før Faderens Død var i Besiddelse af. Denne Rigdom forøgedes efterhaanden ved store Kjøb; saaledes afkjøbte han sin Søster Ide G. dennes Arvepart Tunbyholm i Skaane, da hun blev gift udenlands; senere kjøbte han Avnsbjærg i Jylland af Rasmus Clementsens Arvinger (IV, 12). Hertil kom udstrakt Kjøbstadsgods næsten i alle Rigets større Stæder, Pant i Tordsø i Skaane og en Tid lang Besiddelsen af Gisselfeld (S. 68). Ikke uden Grund siger Huitfeld derfor: «Hans Lige paa Jordegods haver ikke været her eller i Tyskland udi nogle Hundrede Aar.»
En Mand, der tidlig kom til at indtage en saa betydelig Plads i Aristokratiets Rækker, og som desuden var i Besiddelse af ualmindelige Evner, en klar Forstand, stor administrativ Dygtighed, en rolig, sindig og ridderlig Karakter, der skaffede ham Anseelse baade hos høje og lave, maatte under de daværende Samfundsforhold komme til at spille en stor Rolle. Allerede 1501 nævnes han som Ridder og er maaske allerede bleven det ved Kong Hans’ Kroning i Stockholm 1497. I Aaret 1501 forlenedes han med Torup (Frijsenvold) med de dertil liggende Gjerlev, Galten og Hovlbjærg Herreder, hvori han 1502 fik Pant for sig og Arvinger. S. A. eller i Begyndelsen af 1503 blev han allerede Medlem af Rigsraadet og synes samtidig at have været forlenet med Stegehus og Møen, hvorfra han o. 1505 forflyttedes til Aalborghus, som han beholdt til 1516. Han deltog i de forskjellige Krigstog til Sverige og i Tidens vigtigste Statshandlinger, saaledes i Forhandlingerne i Kiel 1506 med Hertug Frederik og Lybekkerne, i Malmøfreden 1512, ledsagede Kong Hans paa dennes sidste Rejse i Jylland og var tilstede ved hans Død i Aalborg i Febr. 1513.
En endnu betydeligere Stilling kom M. G. til at indtage under Christian II. Han stod i Spidsen for det Gesandtskab, som Kongen 1514 sendte til Kejser Maximilian for at bejle til dennes Sønnedatter Elisabeth, hvorfor M. G. s. A. i Brüssel paa Kongens Vegne viedes til den unge Brud. Ved Dronningens Kroning i Kjøbenhavn det følgende Aar bar M. G. Sværdet og var maaske alt den Gang udnævnt til Marsk, en Stilling, han i alt Fald kort efter indtog og beholdt under hele Kong Christians Regering, og hvormed ogsaa en Del af Rigshofmesterens Forretninger synes forbundne, efter at Kongens Hofmester Niels Eriksen Rosenkrantz i Nov. 1516 var død. S. A. forflyttedes han som Lensmand fra Aalborg til Skanderborg, en af de betydeligste Forleninger i Riget, som han derpaa beholdt lige til sin Død. Som Marsk tilfaldt ham den Forretning 1517 at fængsle Torben Oxe. Aaret før havde Kongen af M. G. kjøbt den bekjendte Gaard paa Hjørnet af Amagertorv og Helliggejststræde, hvor Sigbrit og Dyveke boede.
Til Sigbrit udviklede der sig efterhaanden et stærkt Fjendskab. Som en af Aristokratiets Hovedmænd kunde M. G. ikke med Ro se paa, at en stor Del af Magten fra Rigsraadets Haand gik over til Sigbrit og hendes uansvarlige Raadgivere. Omtr. 1520 skal M. G. ogsaa have gjort Skridt til ved Pavens Mellemkomst at faa hende fjærnet; men Planen blev røbet, og fra nu af nærede Sigbrit et glødende Had til M. G.; «Kongen i Nørrejylland» kaldte hun ham spottende, og M. G. beskylder hende for flere Gange at have forsøgt «at lyve ham Halsen fra». Kongens Tillid til M. G. rokkedes dog ikke herved, og denne bevarede sin ridderlige Troskab mod Kongen saa længe som muligt. Da de jyske Rigsraader i Dec. 1522 indlode sig i Underhandlinger med Hertug Frederik, vilde M. G. derfor ingenlunde slutte sig til dem, men fik Kongen til at udbyde en almindelig Rigsdag, der skulde samles i Aarhus, og hvortil ogsaa Udsendinger fra Borger- og Bondestanden skulde indkaldes. Kongen tilbød her at ville stille Klagerne tilfreds; men dette Skridt af M. G., der kom Oprørspartiet meget ubelejlig, fremskyndede netop Oprørets Udbrud. Paa et Møde i Viborg 20. Jan. 1523 opsagde man Kongen Huldskab og Troskab og sendte Mogens Munk til Hertug Frederik. Vel havde man uden videre stillet M. G.s Navn i Spidsen for Brevene, men – hans Segl mangler; han havde saaledes aldrig tiltraadt Beslutningerne. Da Mogens Munk kort efter havde sin bekjendte Samtale med Kongen i Vejle, ytrede han ogsaa i Samtalens Løb, at i M. G. havde Kongen en tro Mand. Denne søgte endnu paa denne Tid at mægle mellem Kongen og Oprørerne; først efter at Kongen selv havde opgivet Jylland, og Hertug Frederik, der imidlertid personlig var kommen til Jylland i Spidsen for en Hær, truede M. G. og de Mænd, der endnu holdt ved Christian II, paa Liv og Gods, hvis de ikke indfandt sig til Kongehyldingen i Viborg, sendte M. G. 19. Marts fra Skanderborg sit Opsigelsesbrev til Christian II, hvori han bevidner sin Sorg over at maatte gjøre dette Skridt, men begive sig til Kongen i Sjælland turde han ikke af Frygt for Sigbrits Efterstræbelser. 26. Marts 1523 har M. G. derpaa i Viborg medbeseglet Frederik I’s Haandfæstning og blev af den kloge Konge strax udnævnt til Rigshofmester.
Fra nu af var M. G. Kong Frederiks Mand, og i Følge den ridderskabelige Troskabsfølelse, der lader Ridderen tjene sin Herre, indtil han frivillig eller nødtvungen sender ham sit Opsigelsesbrev, tjente han nu den nye Konge, til hvis Politik saa mange Baand knyttede ham, med Iver og Troskab. Dog fik han flere Gange Lejlighed til at vise sin ridderlige Følelse over for Christian II og hans Slægt. Da Rigsraadet saaledes 1525 tillagde Kong Frederiks Dronning det samme Livejegods, der var tillagt Dronning Elisabeth, nægtede M. G. at tiltræde denne Beslutning og gjorde det først efter Dronning Elisabeths Død. Vel var han senere blandt de 8 Raader, der fik Tilsyn med Kong Christians Fængsel paa Sønderborg; men dog synes han at have været blandt de Raader, der holdt paa, at Lejdet skulde holdes. I Anledning af et heftigt Fejdeskrift under Grevefejden beraaber han sig paa, at han i denne Sag kun havde handlet efter sin Konges Ordre. «Jeg vil beraabe mig paa Kong Christian selv,» tilføjer han med Stolthed, «at han aldrig har beskyldt mig eller med rette kan beskylde mig, men at jeg har tjent ham som andre fremfarne Herrer og Konger her i Danmark trolig og ærlig, som en oprigtig Riddersmand bør at tjene sin Herre og Konge.» Det er ogsaa et smukt Træk i M. G.s Karakter, at han ofte tog sig af dem, der i de urolige Tider vare Gjenstand for Forfølgelse, baade i Christian II’s Tid og senere.
At skildre M. G.s Virksomhed som Rigshofmester i det enkelte vilde være det samme som at skrive omtrent hele Tidens Historie. Her kun nogle enkelte Træk. Strax 1523 fulgte han Hertug Christian (III) og Johan Rantzau til Kjøbenhavns Belejring og havde stor Del i, at Staden 1524 overgaves til ham paa Kong Frederiks Vegne. Mange Fjender havde han imidlertid; han klager selv til Kongen over, at han var udsat for Bagtalelse og Bagvaskelser; han havde ogsaa, som det synes, støttet Kongens forgjæves Bestræbelser for at faa Vornedskabet paa Øerne afskaffet eller mildnet. Under den stærke Gjæring blandt Almuen, især i Jylland, i Anledning af de paalagte Skatter overdroges det M. G. 1525 at straffe de ulydige. Med Fare for sit Liv udførte han dette Hverv og synes ogsaa at have faaet Almuen foreløbig beroliget. Men imidlertid foregik der en gjennemgribende Forandring med ham selv. Tidligere havde han fulgt den katholske Kirkes Lære; han havde stiftet Messer og bestemt Gaver til Kirker og Klostre som andre Katholikker. Men i Juni 1526 optraadte han ligesom Kong Frederik aabenlyst som Lutheraner, spiste til stor Forargelse for Katholikkerne Kjød paa Fastedagene og nød Nadveren paa luthersk Vis. I disse Aar var Hr. Peder Thomesen, der nylig var kommen tilbage fra Luthers Hus i Wittenberg, senere den første evangeliske Superintendent i Vendelbo Stift, hans Huskapellan. M. G. kom rimeligvis ad denne Vej i personligt Forhold til Luther, der sendte ham sine Skrifter.
Den mægtige Rigshofmesters Overgang til Luthers Lære vakte stor Forbitrelse blandt Katholikkerne. Hans egen Stilling blev derved i flere Henseender vanskelig. Som Rigshofmester og som en konservativ og lovtro Mand maatte han være de bestaaende Love lydig, og dog stod han nu som Bærer af en ny Tids Ideer, der af hans Modstandere betragtedes som en fremmed, tysk Plante, der stred mod nedarvet dansk Sæd og Skik, og som bragte Forvirring i alle Forhold. Rigsraadet var i det hele udpræget katholsk; hos en Del af den udenraads Adel og hos Almuen viste der sig derimod stærkt Røre, Lyst til at komme i Besiddelse af Kirkens store Gods og Ulyst til at svare de kirkelige Afgifter, især Bispetienderne. Vel lykkedes det Prælaterne ved svære Indrømmelser i andre Retninger paa Herredagen i Odense i Dec. 1526 at faa det verdslige Rigsraad paa eget og hele Adelens Vegne til at love Kirken sin Hjælp, «besynderlig mod Luthers ukristelige Lærdom». M. G.s Navn staar som sædvanlig i Spidsen af Brevet; men næppe kan han have tiltraadt denne Beslutning ved at sætte sit Segl under. Kort efter maatte Kongen byde ham og andre Lensmænd i Aarhus Stift at skaffe Biskoppen og Kirken deres sædvanlige Indtægter. M. G. udførte Hvervet som lovtro Mand; men med det samme forestillede han Kongen, at Almuen ikke havde helt Uret, thi Biskopperne gjorde netop Fordring paa Afgifter, der næppe vare grundede i den bestaaende Lovgivning. Paa den anden Side indgik Almuen og en Del af den jyske Adel et ligefremt Forbund mod Kirken. Forbitrelsen mod M. G. var paa denne Tid saa stor, at han endog truedes med Vold og ikke vilde indfinde sig personlig til det almindelige Hærskue i Viborg i April 1527, hvor hele den jyske Adel og højere Gejstlighed skulde give Møde, for ikke at høre deres «pukkende og spydige Ord», naar han ikke vilde indgaa den Kontrakt og Besegling, de forlangte af ham. Derimod havde han stor Del i, at Tiendesagen endelig ordnedes paa den følgende Herredag i Odense 1527.
Ligesom M. G. i hele denne Sag optraadte mæglende og beroligende, saaledes optraadte han ogsaa i den følgende Tid under de Uroligheder, Christian II’s forventede Ankomst fremkaldte i Jylland. Det kom saaledes i Aaret 1531 til voldsomme Optrin paa Viborg Landsting mod den forhadte Mogens Munk; men M. G. og hans trofaste Hjælper Erik Banner (l, 512) fik ved deres Indflydelse hos Almuen de oprørte Bølger til foreløbig at lægge sig. Almuen vil kun høre dem, hedder det stadig, og i deres Len var der ingen Uro, heller ikke under Grevefejden.
Især i to Retninger viser M. G.s Virksomhed for Reformationens Fremme sig, i Forholdet til de lutherske Præster og til Tiggermunkene. De første tog han under sin Beskyttelse ved at udvirke kongl. Beskjærmelsesbreve for dem, naar de vilde prædike «Guds Ord og Evangelium» eller gifte sig; de unddroges derved fra Kirkens Jurisdiktion og stilledes under den verdslige Arms Beskyttelse. Ogsaa de nyvalgte Biskopper maatte indgaa Forpligtelser til Kongen om ikke at lægge Ordets frie Forkyndelse Hindringer i Vejen. Begyndelsen hertil gjordes ved Joachim Rønnovs Udvælgelse til Biskop i Roskilde 1529, og M. G. med flere andre gik i Borgen for, at Rønnov vilde holde sine Forpligtelser. At M. G. har haft stor Del i denne Udvælgelse, er rimeligt; ja man talte endog om, at den unge Biskop vilde gifte sig, og satte hans Navn i Forbindelse med Birgitte Gjøe. – Tiggermunkene var M. G. derimod aabenbart ingen Ven af. Naar Munkene paa Grund af Tidens Trængsler havde forladt deres Klostre, betragtedes disse som herreløst Gods, der faldt ind under Kronen og Rigshofmesterens Styrelse. I Regelen bleve disse Klostre da ved M. G.s Mellemkomst skjænkede Kjøbstæderne til Hospitaler eller Raadhuse. Men han kan ikke frikjendes for af og til ved sine Hjælpere at have ophidset Borgernes Stemning mod Tiggerbrødrene og saaledes fremskyndet Klostrenes Opgivelse af Brødrene. Dette var navnlig Tilfældet med Graabrødreklostrene i Flensborg (1528), hvor M. G. selv havde faaet Brev paa Klosteret, i Randers, hvor han havde faaet Klosteret af Kongen i Bytte for Klosteret i Flensborg, fordi hans Morfader, Erik Ottesen Rosenkrantz, laa begraven her, hvorpaa han strax indsatte en luthersk Præst i Klosterkirken, i Næstved (1532), hvor hans første Hustru (d. 1513) oprindelig synes at have haft sit Hvilested, i Kalundborg, hvor han da (1532) var Lensmand, og til Dels i Horsens. Det er disse Forhold, der hos Munkene skaffede M. G. Benævnelser som «Djævelens Tjener og Drabant», og som i nyere Tid have skaffet ham Benævnelsen «Klosterstormeren». Naar undtages Forholdet med Randers Kloster, synes M. G. dog aldrig at have skaffet sig personlige Fordele herved. Det egentlige Kirke- og Klostergods synes han aldrig at have forgrebet sig paa; i hans Jordebog kan næppe eftervises mere end 4 Bøndergaarde, han har erhvervet fra Klostre, og alle 4 ved Kjøb. At skildre M. G. som en fræk Kloster- eller Kirkestormer er derfor en stor og vildledende Overdrivelse. Han stod i den Henseende maaske renere end mange af hans katholske Medbrødre i Raadet.
Ved Kong Frederiks Død (10. April 1533) stod M. G. paa sin Magts Højde. Ved Siden af sine umaadelige private Ejendomme, der stadig forøgedes, havde han i Forlening Kalundborg med Samsø og 3 Herreder i Sjælland, Skanderborg med 7 Herreder og Torup i Jylland med 3 Herreder foruden forskjellige Smaalen hist og her samt Gavnø og Ring Nonneklostre. Men der begyndte nu en katholsk Reaktion, som en Tid hemmede hans Virksomhed. For ham var aabenbart Sikringen af Ordets frie Forkyndelse som i Kong Frederiks Dage og derigjennem Evangeliets FVemme det vigtigste. Dette Maal kunde naas med Kong Frederiks ældste Søn, den lutherske Hertug Christian, paa Danmarks og Hertugdømmernes Trone, støttende sig til Rigets tidligere Forbundsfæller, de nu lutherske Stater Sverige og Lybek, som Modvægt mod den mægtige katholske Kejser Carl V og Holland. Med Kong Gustav stod M. G. derfor i dette Aar i en livlig Brevvexling; han opfordrede Kongen til som Slægtning af Biskop Joachim Rønnov at opmuntre denne til at fremme Evangeliets Sag, hvilket Kong Gustav ogsaa gjorde, ligesom denne kraftig opmuntrede M. G. under den megen Modstand, han mødte, til at holde fast ved Evangeliets Sag, og det er formodentlig ogsaa paa denne Tid, at Luther sendte en Skrivelse af lignende Indhold til M. G. Hvad Lybek angaar, vil den lybske Krønnikeskriver Reimer Kock vide, at M. G. var stemt for, at Danmark skulde holde sine tidligere Løfter til denne Stat og ratificere den Traktat, som Jürgen Wullenwever i denne Hensigt bragte med til Kjøbenhavn under den Herredag, som ved St. Hansdagstid 1533 holdtes i Anledning af Kongevalget. Hvis denne Politik var bleven fulgt, havde man maaske undgaaet Grevefejden; men M. G.s Planer krydsedes fra to Sider. Rigsraadets katholske Flertal med Biskopperne i Spidsen vilde fremfor alt ikke have en Lutheraner paa Tronen, men den unge Hertug Hans. Kongevalget blev derfor af Hensyn til Norge udsat til St. Hansdag 1534, for at man da kunde faa Nordmændene med; man vilde da i Mellemtiden benytte Lejligheden til netop at sikre den katholske Religion. Da M. G. tillige med Erik Banner og maaske et Par andre Rigsraader nægtede at besegle den Reces, der i den Anledning vedtoges, medførte dette i Forening med Kongevalgets Udsættelse saa stor Uenighed i Raadet, at M. G. og Erik Banner nedlagde en bestemt Protest mod Rigsraadets hele Færd og derpaa hemmelig om Natten forlode Kjøbenhavn. Det katholske Rigsraad forviste nu Hans Tausen fra Kjøbenhavn, og nogle Dage senere sendte de Wullenwever et Afslag. Den anden Side, hvorfra M. G.s Planer vare krydsede, var nemlig Hertug Christians egne Raader, der af Fjendskab til det demokratiske Lybek havde faaet sluttet et Forbund mellem Hertugdømmerne og Nederlandene, som Danmark nu sluttede sig til, ligesom man nu maatte indgaa en saakaldt Union med Hertugdømmerne.
Efter Herredagen begav M. G. sig til Gunderslevholm, hvor Hans Tausen fandt Beskyttelse hos ham, hvorpaa han kort efter i Forening med sin Datter Birgitte hos Joachim Rønnov udvirkede Hans Tausens Tilbagevenden til Kjøbenhavn. Selv ilede han kort efter til Jylland af Frygt for, at Almuen skulde begynde Opløb af Forbitrelse over Prælaternes Færd, hvilket han da vilde søge at afværge. Med Bitterhed udtaler han sig paa samme Tid om Rigsraadets Færd over for Kronens Rettigheder i den kongeløse Tid.
M. G. og Erik Banner paa den ene Side, Jørgen Kock og Wullenwever paa den anden Side søgte endnu paa denne Tid at bevæge Hertug Christian til at overtage Regeringen; men da han forlangte et Valg af Rigsraadet, førte disse Bestræbelser ikke til noget; Borgmestrene fattede da den hemmelige Plan at rejse Christian II’s Fane, og der indtraadte saaledes en Spaltning i selve det lutherske Parti. M. G. holdt imidlertid fast ved sin Plan; da Lybek om Foraaret 1534 pludselig overfaldt Holsten, samlede han det jyske Raad i Ry ved Himmelbjærget (4. Juni) og søgte, som det synes, her at virke for Hertug Christians Valg paa den til St. Hansdag forestaaende Herredag. Der sendtes ogsaa paa denne Tid Skrivelse til Malmøboerne fra M. G. og Erik Banner om Hertugens Valg; de svarede, at de vilde slutte sig til dem; men imidlertid udbrød der Oprør i Malmø; den hemmelige Plan kom til Udbrud. Kjøbenhavns Borgere opfordrede (7. Juni) under disse Forhold M. G. til at komme til dem, «paa det at den evangeliske Handel og Guds Ære maatte fremmes». Fra Grev Christoffer kom i de samme Dage et Brev (af 27. Maj) til M. G., hvori han opfordrede denne til, som uskyldig i Lejdebruddet mod Christian II, at slutte sig til ham. Imidlertid landede Greven pludselig paa Sjælland (23. Juni). Uden at tænke paa sine store Godser og Forleninger paa Øerne samlede M. G. imidlertid atter det jyske Raad og en Del af den menige Adel i Ry (4. Juli), hvor Biskopperne da ved Adelens truende Holdning bleve nødte til at slutte sig til Hertug Christian. En Deputation med M. G. i Spidsen sendtes til Hertugen for at tilbyde ham et Valg; 17. Juli afgav Hertugen i Preetz sine Erklæringer herom, hvorpaa M. G. ledsagede ham til den foreløbige Hylding i Horsens 18. Avg.
Da Clements-Fejden imidlertid var udbrudt, samlede M. G. efter det for Adelen ulykkelige Slag ved Svendstrup (Okt. 1534) en Styrke af Adelsmænd og Bønder ved Gudenaa og reddede herved det østlige Jylland. Han indsattes derpaa af Christian III til Statholder i Jylland sammen med Biskop Ove Bille, ledsagede Kongen til den endelige Hylding i Viborg i Marts 1535, søgte paa flere Maader at mildne Sejerherrernes Strænghed og sendtes ogsaa senere tillige med Erik Banner til Vendsyssel for at virke dæmpende paa Almuen, der truede med atter at rejse sig paa Grund af de strænge Straffedomme. Selv udrustede han et Skib, der deltog i Peder Skrams Togter. Da Krigen senere trak over til Sjælland, fik han atter Kalundborg i Forlening, ligesom han i Forening med Ove Bille o. fl. indsattes til Statholder i Sjælland med Sæde i Roskilde. Ogsaa paa denne Tid søgte han at virke mæglende og mildnende; han udvirkede saaledes, at der gaves Amnesti til Svendborg og Nyborg Borgere for deres Frafald, og deltog i de Underhandlinger, der førte til Malmøs Overgivelse. I det Møde, som Kong Christian efter Kjøbenhavns Overgivelse om Aftenen 11. Avg. 1536 holdt med sine holstenske Raader og sine Landsknægtoberster om Biskoppernes Fængsling, deltog M. G. ikke. Derimod kaldtes han efter Fængslingen om Morgenen 12. Avg. tillige med de øvrige verdslige Raader til Kongen og har medbeseglet den Revers, der blev aftvungen det verdslige Raad om at finde sig i Statsforandringen. Naar Kong Christian i et Brev til en tysk Fyrste fortæller, at han ogsaa havde villet fængsle hele det verdslige Raad, men at det blev afvendt ved Forestillinger af flere af hans tyske og danske Raader, hos hvem han altid havde fundet Troskab, saa kan man vel sikkert slutte, at M. G. har været blandt disse; thi der var sandelig ingen, der havde vist Kong Christians Sag større Troskab. Han har saaledes ved sin Optræden virket til, at Danmarks Rige ikke blev et værgeløst Bytte for Kongens tysk-holstenske Omgivelser.
En luthersk Konge sad nu paa Tronen, Reformationen blev indført. M. G.s Politik havde sejret, om end anderledes, end han havde tænkt sig. Rigshofmesterværdigheden beholdt han lige til sin Død; men hans Virksomhed er nu mindre fremtrædende end tidligere. Hertil bidrog maaske ogsaa Alderdomssvaghed; i sine senere Aar klager han ofte over Sygdom. Sidste Gang, han i Følge Kancelliets Brevbøger har forebragt Sager for Kongen, er 7. Maj 1537. I alle vigtigere Møder og Herredage deltog han dog, sidste Gang 28. Nov. 1542. Til Kongens Kroning i Avg. 1537 var den gamle Herre endnu indbudt til «at rende (turnere) med kgl. Majestæt». – Hans sidste Aar formørkedes af en hæslig Familiestrid med hans unge Dattersøn Peder Oxe, med hvis Slægt M. G. fra Faderens Tid havde arvet en bitter Strid. Med hensynsløs Kraft og juridisk Kløgt kastede den unge Peder Oxe sin gamle Morfader ud ikke blot af Oxernes gamle Ejendom Tordsø, men ogsaa af Gjøernes Fædrenegaard Gisselfeld (jvfr. ovfr. S. 70). «De handle med mig paa min Alderdom, som de ville», skriver M. G. bittert kort før sin Død, der indtraf paa Skanderborg Slot Palmelørdag eller -søndag (5. ell. 6. April) 1544, faa Dage efter at han havde fejret sin Datter Mettes Fæstensøl med Just Høg til Vang. – Han ligger begraven i Voldum Kirke ved Clausholm. Efter Mette Bydelsbachs Død (9. Nov. 1513) havde han ægtet Margrethe Sture, Datter af Claus S. til Gammelgaard i Slesvig; hun var allerede død i Barselseng i Dec. 1528. Med sin første Hustru havde han 8 Børn, deriblandt de ovennævnte Sønner Axel, Eskil og Albert samt Døtrene Sophie (II, 237), Elline og Birgitte; med den sidste Hustru havde han 9 Børn, deriblandt de ovfr. anførte Christoffer og Falk. (Hofman, Dsk. Adelsmænd I. ; Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II. ; Hist. Tidsskr. 4. R. III og V; 5. R. V, 334 ff. ;Elline Gjøes Jordebog. ; (A. Heise".(DBL, 1. Udg.)
"til Krenkerup, Skjærsø (Mols herred), arvet efter moderen, Avnsbjerg (Lysgaard herred), købt 1529, og Torsø, var 1492 hofsinde, lensmand på Stegehus, var 1501 ridder, 1502-44 forlenet med Torup, var 1503 rigsråd, 1505-16 lensmand på Aalborghus, deltog fra nu af i alle vigtigere statshandlinger, stod 1514 i spidsen for det gesandtskab, som kongen sendte til kejseren for at fri til frøken Elisabeth, til hvem han på kongens vegne viedes, 1516-44 lensmand på Skanderborg, var 1518 rigsmarsk, sluttede sig 1523 kun nødig til kong Frederik I., der straks udnævnte ham til rigshofmester og gav ham livsbrev på Gavnø Kloster, gik få år efter over til lutheranismen og deltog ivrig i dennes indførelse, fik 1532 livsbrev på Ring Kloster, 1533—35 lensmand på Kalundborg, spillede atter den mest fremragende rolle under grevens fejde og ved Hertug Christians kongevalg, 1534 statholder i Jylland og senere s. å. i Sjælland." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
På Stegehus, 1502 - 1544 Torup, 1505 - 1516 Aalborghus, 1516 - 1544 lensmand Skanderborg, 1533 - 1535 Kalundborg.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Beskæftigelse:
Rigshofmester.

Begravet:
Ligsten afbildet

Mogens blev gift med Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, til Torbenfeld efter 3 jul. 1495. Mette (datter af Hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak, af Torbenfeld, til Skjersø og Helsinge og Pernille Axelsdatter Brok, af Estrup) døde den 9 nov. 1513; blev begravet i 1513 i Voldum, Galten, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mogens blev gift med Margrethe Clausdatter Sture efter 1513. Margrethe (datter af Claus Sture, til Gammelgård og Sophie Christensdatter Holck) døde i dec. 1528. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: Rigsforstander
• Beskæftigelse: Statholder

Notater:

Levned:
"til Gisselfeld og Skørringe, Christian II`s rigsforstander i Sverige, Statholder i København, som han holdt for Christian II til 1524. Forlig med Frederik I og lensmand i Vordingborg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Vordingborg.

Beskæftigelse:
i København.

Begravet:
Ligsten afbildet. Tekst:
"»Cineres ... tumulatus largifici(us) Henrik pius cognomine Gøie coniuge cu(m) i(n)clita dilecta sua Hele(n)a utrumque p(ro)les, celicas opti(n)eant sedes« (»Asken ... jordet den ædle, fromme Henrik af Navnet Gøye med sin fornemme og elskede Hustru Helene og begges Børn. Gid de maa opnaa de himmelske Sæder«" (Danmarks Kirker).

Familie/Ægtefælle/Partner: Eline Henningsdatter Godov. Eline (datter af Henning Godov og Anne Andersdatter Gøye) døde efter 30 mar. 1551; blev begravet efter 1551 i Vordingborg, Bårse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Henneke Sested (bef 1506, Krummendiek, Steinburg, Slesvig-Holsten - 1543). Barn i ægteskabet: Dorothea Sested (d. c. 1580).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Knud Rud Jørgensen
• Beskæftigelse: 1509; Kannik
• Beskæftigelse: 1510; Lensmand
• Beskæftigelse: 1527; Rigsråd
• Titel: 1527; Ridder
• Beskæftigelse: 1529; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Rud, Knud (Jørgensen), –1554, til Vedby og Møgelkjær, Rigsraad, var Søn af ovennævnte Jørgen Mikkelsen R. Lisbet Bryske beretter, at han var lærd og skulde have været Bisp, men vilde ikke, og virkelig nævnes han 1509 som Kannik i Roskilde. Formodentlig har en ældre Broders Død medvirket til, at han opgav den gejstlige Stand. For denne Broder, der da var paa den Pilegrimsrejse til det hellige Land, paa hvilken han døde, førte K. R. 1510 Befalingen over hans Len, Borgholm med Øland, men nødtes til at overgive Øen til de svenske efter en 18 Ugers Belejring, og efter at ethvert Haab om Undsætning var glippet. Til Trods for, at der ved Overgivelsen var betinget fri Afmarche for Besætningen, blev han ført til Sverige, hvor han endnu i Maj 1511 holdtes i Fangenskab. 1517 forlenede Roskilde Biskop ham med Venslev, og faa Aar efter arvede han ved sin Broder Mikkels Død Pantelenet Ranes Gods i Kalø Len. Kong Christian II ansaa ham for sin Tilhænger* han havde nemlig 1523 paa ny tilsvoret Kongen Troskab, og Kongen gav ham derfor Befaling over en Del af det i Kjøbenhavn indlagte Krigsfolk, og han deltog derefter i Byens Forsvar og Overgivelse, ved hvilken Lejlighed han betingede sig Bibeholdelse af sine nys nævnte Len og Sæby Len, som han kort forinden maa have faaet og siden havde til 1540. Som bispelig Lensmand har han sikkert været Katholicismen tro; han beseglede 1524 Adelens Forbund mod Lutheranismen og fik da ogsaa ikke blot 1529 Livsbrev paa Venslev, men havde ogsaa i disse Aar et andet Bispelen, Gjorslev, og det hele 2 Gange. Men han var nu Kong Frederik Fs Mand, deltog 1525 i Kampene i Skaane mod Hr. Søren Norby, blev Ridder 1527, vistnok omtrent samtidig Rigsraad og 1529 Lensmand paa Korsør, som han beholdt til sin Død.
Da Grevefejden udbrød, maatte han som de fleste andre sjællandske Adelsmænd i Begyndelsen gaa Grev Christoffer til Haande; men det skete nødtvungent og ikke af gammel Kjærlighed til Christian II, thi ved første Lejlighed forlod han dennes Sag, kastede sig 1535 ligesom hans Svoger Erik Madsen Bølle ind paa Dragsholm, i hvis heldige Forsvar mod de grevelige Tropper han deltog. Han undgik derved at dele sin Søns Skæbne, hvem Greven lod fængsle, men til Gjengjæld led han ved de greveliges og Bøndernes Plyndringer et uerstatteligt Tab paa sit Gods og Løsøre. Senere paa Aaret var han Anfører for de Krigsfolk, som Christian III sendte mod Kalundborg. Om hans Sindelag synes altsaa den nye Regering ikke at have næret Tvivl, og han gjenindtog da vistnok ogsaa strax sin tidligere Plads i Rigsraadet. I denne Stilling vedblev han at spille en fremtrædende Rolle ogsaa under de følgende Aars mere rolige Forhold. Særlig maa nævnes, at han 1541 sendtes som Gissel til Kong Gustav, 1542 var Sendebud til Bremen for at forhandle med nogle nederlandske Gesandter og 1548 ledsagede Prins Frederik paa den norske Hyldingsrejse.
K. R. døde 27. Marts 1554, vistnok paa Vedby, som han havde ombygget. Sin Hustru, Dorthe Madsdatter Bølle, havde han alt mistet 12. Nov. 1545. (Vedel Simonsen, De danske Ruder I, 74 ff. ; (Thiset)." (DBL, 1. Udg.)
"Til Vedby og Møgelkjær, 1504 immatrikuleret ved universitetet i Rostock, var 1509 kannik i Roskilde og medlem af St. Luciigilde samme sted, skulle have været biskop, førte 1510 under sin broders pilgrimsrejse befalingen på Øland, men måtte efter en 18 ugers belejring overgive Borgholm og Øen til de svenske, var endnu 1511 i svensk fangenskab, 1517 af bispen i Roskilde forlenet med Venslev, fik 1520 Ranes gods i pant, svor 1523 påny kong Christiern troskab.1523-40 forlenet med Sæby, deltog i Københavns forsvar, beseglede 1524 forbundet mod Lutheranismen, bispelig lensmand på Gjorslev, deltog 1525 i Kampene i Skåne mod hr. Søren Norby, 1527 ridder og rigsråd, 1529 høvedsmand på Korsør; fik samme år nyt lensbrev på Venslev, måtte 1534 nødtvungen gå grev Christoffer til hånde, men deltog alt 1535 i Dragsholms forsvar mod de grevelige, samme år anfører for det mod Kalundborg sendte krigsfolk, 1541 sendt som gidsel til kong Gustav, 1542 sendebud til Bremen, ledsagede 1548 hertug Frederik til Norge. Hr. Knud Rud, blev 1504 kannik i Roskilde (Pavebr. V. 388)." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Øland, 1517 Venslev, 1520 Ranes gods, 1523 - 1540 Sæby, 1524 Gjorslev.

Beskæftigelse:
På Korsør.

Begravet:
Ligsten afbildet.
" »Her ligger begrafuen Erlig velbyrdige mand Och stre(n)ge rjdder her Knud Ruud til Vedby oc ha(n)s kere (høstru) Fruv Dorethe bøllesdater som døde d martini An(n)o mdxlvij (ll.nov. 1547) Oc nogre af ther(is) børn gud vere them na(a)dig oc barm)hiartig.«. Foroven er med fordybet fraktur indføjet: »S(alig) h(r.) knud Ruud døde trijddie dag paeske Anno d(omi)n(i) Mdliiij (27. marts 1554)«" (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorthe Madsdatter Bølle, til Fuglsang. Dorthe (datter af Hr. Mads Eriksen Bølle, til Tersløse, Orebygaard og Fuglesang og Birgitte Clausdatter Daa) blev født efter 1494; døde den 12 nov. 1547 i København; blev begravet i 1547 i Ruds Vedby, Løve, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1493 med Hr. Henrik Hartvigsen Krummedige (Krummendiek), til Valden (d. btw 7 Mar 1530- 4 Apr 1530).
Barn i ægteskabet: Sophie Henriksdatter Krummedige (Krummendiek), til Brunlag (c. 1480 - May 1538).

Notater:

Død:
Første fredag i fasten er 8 mar 1555.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Gravsten. 1) (Fig. 14) efter 1555 og før 1562, Erich Bøller af Oreby i Lol(l)a(n)d, †l5<62 på Tersløsegård> og hans hustru, fru Soffie Ruds datter, død på Tuureby første fredag ad nath y faste 1555. Lys grå kalksten, 280x169 cm, med fordybet fraktur (udfyldt med sort masse) i skriftfelt nederst på stenen. Herover en fremstilling af rigsråd Erik Bølle og hans første hustru. Han bærer rustning, højre hånd halvt holder, halvt hviler på det store slagsværd. Hendes dragt har puffer på skuldre og albuer
og den lange kappe to vandrette læg. Armene er overlagte, venstre hånds fingre krummede. Figurerne indrammes af pilastre, der bærer vandret bjælkeværk og prydes af aneskjolde ophængt i remme; de øverste hænger på arkitraven, de nederste på postamentets kronliste og dækker således indskriftfeltets øvre hjørner. I det tilsvarende felt foroven på stenen er de afdødes nærmeste anevåbener fremstillet med hjelmtegn og -løv. ..." (Danmarks Kirker)

Sophie blev gift med Tyge Axelson Brahe, til Tosterup og Vidsköfle cirka 1513. Tyge (søn af Hr. Axel Brahe, til Krageholm og Maren Tygesdatter Lunge) blev født efter 1461; døde den 7 sep. 1523 i Malmö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Erik Madsen Bølle, til Tersløse og Orebygaard den 17 jul. 1528. Erik (søn af Hr. Mads Eriksen Bølle, til Tersløse, Orebygaard og Fuglesang og Birgitte Clausdatter Daa) blev født efter 1495; døde i 1562 i Tersløse, Merløse, Holbæk; blev begravet i 1562 i Tersløse, Merløse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Knud Henriksen von Stern
• Beskæftigelse: Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1520; Lensmand
• Beskæftigelse: 1520, Viborg, Nørlyng, Viborg; Provst; Adresse:
  Domkirken
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1529, Odense Købstad, Odense, Odense; Biskop
• Beskæftigelse: 1531; Søkaptajn

Notater:

Levned:
"Til Aagaard (Halvdelen tilskødet ham 1550 efter svigermoderen), Estrup (1540), Vosborg (1550) og Irup (1556) samt Ljungby, holdt 1517 Skifte om sin afdøde faders arvegods sammen med sine yngre brødre, hr. Mogens, Jørgen, Otto, Christopher og Gabriel med deres søster Margrethe i lige deling undtagen Iversnæs og Restrup samt skiftede deres brødre Bents og Frantz' anpart deri. Tog magistergraden, blev sekretær i Christiern II.s kancelli, 1520 forlenet med Ring Kloster, samme år provst i Viborg Domkirke, medbeseglede 1523 Frederik I.s håndfæstning og optoges i Rigsrådet, optog omkring 1525 navnet "von Stern" og kort efter Gyldenstierne, 1526 electus, fik 1529 af bisp Jens opladt Odense Bispestol for 1000 gylden og 500 gylden årlig på livstid samt Kjærstrup på Tåsinge, var 1530 kongens skriver, blev i krigsurolighederne 1531 ansat til et godt bemandet skib med alt tilbehør, samme år anfører på det norske tog, lod 1532 oversætte Luthers lille katekismus til dansk og uddele til præsterne i stiftet, ledsaget af et hyrdebrev. Var 1533 på herredagen i anledning af kongens død, i juli 1534 på forsamlingen i Hjallese, der valgte hertug Christian til konge, 1536 af lensmanden Claus Daa fængslet i Odense, da han gik ud af St. Albani Kirke, siden transporteret til Vordingborg og hans ejendomme konfiskeret på nær Vorgaard, løsladt 1537 mod troskabsløfte til kongen, forlenet 1542-59 med Økloster, 1553-59 med Vorgaard, 1554 med Allingaabro, havde 1556-61 Ørum, fik 1556 skøde på Irup, 1557-68 på Vestervig, var til stede ved Christian III.s begravelse og Frederik II.s kroning, havde 1560 Lunde på Mors." (Holbek & Brun)
(Biografi i DBL 1. Udg.)

Beskæftigelse:
Ring Kloster.

Begravet:
Ligsten afbildet
"(Fig. 490). O. 1560. Figursten over Knvdt Gildenstiærne til Agard, høvedsmand over tre forleninger, Ørvm, Lvndt og Westervig closter, hensov sidstnævnte sted »af helsot och icke af saar« (S. dec. 156[0] og hans husfrue Ivdit Podebvsk »til Vosborg hennes Seedegaard«, død 1573; ligeledes hendes fader, Prebiørn Podebvsk til Bistrvp, ridder, høvedsmand til Tranekiar, død på Estrvp 11. dec. 1541 (jfr. gravsten i Odense S. Hans kirke, lagt af Predbjørn Podebusk, i hans levetid, over ham selv og to ægtefæller; C. A. Jensen: Gravsten nr. 125).
Lysgrå, gotlandsk kalksten, 282x217 cm. Versificeret indskrift i fodfeltet med fordybede, skråtstillede versaler. Hjørnefelter med evangelistsymboler, foroven Matthæus og Johannes, i bladkrans, forneden Markus og Lukas, i profilerede rammer. De øvre felter er støttet af pilastre, hver smykket med otte anevåbner i bladkrans, adskilt af profillister. Tilbagetrukket inden for pilastrene ses en tvillingarkade, båret af tre kannelerede, joniske pilastre, hvorunder det afdøde ægtepar er fremstillet, let vendt mod hinanden. Ridderen i rustning med sværd, stridshammer, dolk og hjelm ved fødderne, hustruen i fintfoldet dragt med takker ned langs overkjolens forbræmme, men uden smykker, hvorved hendes enkestand synes angivet. Underarme og hænder er tilsat
af andet stenmateriale. Over arkaden et krucifiks mellem slyngbånd og våbner for Gyldenstjerne og Podebudk ..." (Danmarks Kirker)

Knud blev gift med Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk, til Vosborg før 1541. Jytte (datter af Hr. Predbjørn Podebusk, til Vosborg og Kørup og Anne Mouridsdatter Gyldenstierne, til Aagaard, Bregentved og Stora Markie) blev født skønnet 1513 i Korup, Odense, Odense; døde den 26 maj 1573 i Randers Købstad, Støvring, Randers; blev begravet den 28 jun. 1573 i Århus, Hasle, Århus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1520; Ridder
• Beskæftigelse: 1530; Lensmand
• Beskæftigelse: 1535; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1543; Admiral
• Beskæftigelse: 1555; Statholder

Notater:

Fødsel:
DBL, 1 Udg: 1485

Levned:
Gyldenstjerne, Mogens, 1485-1569, Rigsraad, Søn af ovfr. nævnte Henrik Knudsen G. (d. 1517), tjente først Kong Hans som Smaadreng, senere Kongens Svigersøn, Markgreven af Brandenborg, og derpaa Hertugen af Württemberg. Under Otte Krumpens Tog til Sverige 1520 førte han Rigsbanneret; i det blodige Langfredagsslag ved Upsala blev han haardt saaret, men reddet af den unge Peder Skram og fik Ridderslaget af Kong Christians egen Haand ved Kroningen i Stockholm. Kort efter rejste han udenlands, besøgte det hellige Land, hvor han efter Tidens Skik badede sig i Jordans Vande, og blev slaaet til «Ridder af den hellige Grav». Dels paa Hen-, dels paa Tilbagevejen besøgte han Cypern, Kreta og Rhodus, og da denne Ø netop paa denne Tid (Nov. 1522) fratoges Johanniterridderne af Sultan Suleiman II, er det vel ikke helt usandsynligt, at M. G. har deltaget i denne berømte Kamp. Da han paa Tilbagevejen i Aaret 1523 kom til Tyskland, fik han Underretning om Kong Christians Udjagelse. I et Brev til Kongen undskyldte han sig for at begive sig til denne, uden dog ligefrem at opsige ham Huldskab og Troskab; men da han ved sin Hjemkomst fandt hele sin Slægt i Kong Frederiks Tjeneste, gjorde han ligesaa, hvorpaa han 1527, i sit 42. Aar, sendtes til Norge i et vigtigt Hverv og indtager fra nu af en betydelig Stilling lige til sit 82. Aar.
I Norge havde Kong Frederiks Magt hidtil været meget ringe. Paa Bergenhus sad Hr. Vincents Lunge som Statholder nordenfjælds, myndig og selvraadig; paa Akershus havde han faaet den svage og upaalidelige Hr. Oluf Galde indsat som Statholder søndenfjælds. Kong Christians Fribyttere gjorde Havet usikkert, og man ventede et Angreb paa Norge hvert Øjeblik. Da sendtes M. G. i Foraaret 1527 til Norge med en Flaadeafdeling; først skulde han rydde Havet for Skipper Clement og andre Fribyttere; derpaa skulde han løbe til Oslo og se, hvorledes han paa bedste Maade med Lempe kunde faa Akershus Slot i sin Magt, gribe Hr. Oluf Galde og skikke ham til Kjøbenhavn død eller levende; kunde han ikke med det gode faa Slottet i sin Haand, maatte han bruge Magt. Tillige fik han Breve med til det norske Raad om at overgive Slottet til ham; det hele skulde jo have Udseende af at gaa rolig og lovlig til; navnlig lyder det medgivne Brev til Hr. Oluf Galde helt anderledes end Instruktionen. Man benyttede heri den Brand, der nylig var overgaaet Akershus, som Paaskud til at faa Slottet fra ham, og Kongen lovede da til Gjengjæld at ville ramme Hr. Olufs bedste! Det var saaledes et meget vanskeligt, næsten slibrigt Hverv, der var lagt i M. G.s Haand; men han besad Egenskaber, der gjorde ham vel skikket hertil. Uforsagt Mod var hos ham forenet med stor Aandsnærværelse og en snild Opfindsomhed i Farens Stund. Han var ikke bange for at tage et Ansvar paa sig, selv om han derved ikke saa nøje fulgte den Befalings Ordlyd, han havde faaet, naar han kunde naa det Maal, han ansaa for det bedste. Men ligesom hans Broder Knud hørte han Overgangstiden til og var i visse Henseender smittet af dens Mangel paa moralsk Fasthed; List og Lempe var han ikke bange for at bruge; over for sine Fjender var han en farlig og snu Modstander, over for sine Venner maaske ikke altid fuldt paalidelig. Hvervet lykkedes denne Gang for ham; han fik med Lempe Akershus i sin Haand og opnaaede ogsaa det norske Raads Anerkjendelse, men megen ond Omtale undgik han ikke. Vincents Lunge, der blev i høj Grad forbitret over, hvad der skete i Oslo, beskylder ham for under givet Lejde at have lokket Hr. Oluf Galde til sig og derpaa «taget ham ved Halsen». Dette synes dog at være urigtigt; tvært imod lovede M. G. ham Erstatning i andre Len og sendte ham ikke til Danmark. Han beskyldtes derfor ogsaa af sine Uvenner i Kjøbenhavn for at have overtraadt sin Instrux; men da Hovedøjemedet var naaet, fik han let Tilgivelse herfor og indsattes til Befalingsmand i hele det søndenfjældske Norge.
Som Lensmand paa Akershus gjennemskuede M. G. snart den norske Gejstligheds hemmelige Vedhængen ved Christian II’s Sag. Med Kraft optraadte han som Almuens Talsmand mod Gejstlighedens formentlige Overgreb; selv bliver han under disse Forhold mere og mere «luthersk». Medens han 1530 under ét Ophold i Danmark endnu ytrede, at det gaar sælsomt til. med Guds Ords Tjenere der i Landet, skriver han Aaret efter, at det kunde være meget godt, om de norske Biskopper, som da ventedes til Danmark i Anledning af en Herredags Afholdelse, kunde faa noget af Guds Ord at høre. Stadig frygtede han Angreb fra Christian II’s Side, især da han erfarede, at Gustav Trolle forklædt som Bjærgmand hemmelig gjennemrejste Landet. Fra Danmark fik han dog stadig den Efterretning, at det paatænkte Angreb ikke gjaldt ham, og da saa Sommeren 1531 var forbi, og Efteraarsstormene indfandt sig, følte han sig mere tryg og sendte en Del af sin svage Besætning omkring i Lenene for at indkræve Skatterne. Da kom Christian II uventet til Oslo 9. Nov. 1531; alt faldt fra; selv havde M. G. i Øjeblikket kun en Snes Mands Besætning i en til Dels forfalden Fæstning; thi han blev som Lensmand kun knapt underholdt af den sparsommelige Frederik I og havde selv maattet spæde godt til af sit eget for at udbedre det afbrændte Slot noget.
Under disse Forhold tabte M. G. ikke et eneste Øjeblik Fatningen. Han satte sig i Forsvarsstand, saa godt han kunde, og nægtede at udlevere Fæstningen. Dog gik han (23. Nov.) efter Forslag fra Christian II’s Side ind paa en Vaabenstilstand, saaledes at han skulde overgive Slottet til Kongen ved Midfaste, hvis han ikke inden den Tid fik Undsætning. Han sendte strax Bud til Danmark om at faa blot 40 Mand snarest; han skulde nok sørge for, at de kom ind paa Slottet, og virkelig lykkedes det ogsaa i en mørk Vinternat i Jan. 1532 at faa 40 Landsknægte indsmuglede, medens Christian II paa denne Tid med største Delen af sin Hær var draget til Vigen. M. G. begyndte strax Fjendtligheder; hævngjerrig, som han kunde være, hvorom ogsaa hans Breve vidne, afbrændte han strax det lige over for liggende rige Cistercienserabbedi paa Hovedøen, hvis Abbed havde sluttet sig til Christian II, og tugtede med Liv og Lyst Oslos frafaldne Borgere. Christian II betragtede ikke disse 40 Mand som en Undsætning og blev meget forbitret over M. G.s «Troløshed». En Undsætning, som i April forsøgtes af Peder Skram og Tile Giseler (ovfr. S. 22), mislykkedes paa Grund af Isforholdene; men endelig 7. Maj kom den store Undsætning under hans Broder Knud G. (S. 380).
M. G.s tapre og snu Forsvar af Akershus fandt fortjent Anerkjendelse hos Frederik I, som derfor indsatte ham til Medlem af Krigskommissionen ved Broderens Side og i private Breve særlig anbefalede ham at tage sig af Sagernes Ordning; tillige opfordrede han ham til at søge at komme til Underhandling med Christian II’s Landsknægte og faa Hæren opløst. Denne Opfordring fik stor Indflydelse paa M. G.s Holdning og bidrog meget til, at man indlod sig i Underhandlinger, ikke blot med Landsknægtene, men med Christian II selv, hvoraf Resultatet som bekjendt blev, at Christian II’s Hær opløstes, og han selv førtes ned til Kjøbenhavn for nærmere at underhandle med sin Farbroder. At M. G. var meget ivrig for at opnaa dette Resultat, er sikkert nok, og er han her gaaet videre, end Kongens Breve til ham gave Anledning til, saa har han vel stolet paa, at det skulde gaa denne Gang som i Aaret 1527, da han fik Akershus i sin Magt, nemlig at man bagefter vilde godkjende, hvad han havde gjort. Selv drog han med Flaaden tilbage til Kjøbenhavn; thi han havde faaet et længe næret Ønske opfyldt, at forlade Norge, hvor han altid havde følt sig utilpas. Han forlenedes med Malmøhus, som han tiltraadte i Avg. s. A., og ægtede nu, i sit 48. Aar, Anne Sparre, Datter af Rigsraad Mourits S. til Svanholm (Skurupgaard), der allerede var tilsagt ham 1531. Derimod deltog M. G. ikke i Forhandlingerne i Kjøbenhavn om Christian II’s Skæbne, hvorfor han ogsaa senere med Styrke fremhævede, at han ikke havde nogen Skyld i Lejdebruddet, som han synes at have misbilliget.
Under Forholdene efter Kong Frederiks Død sluttede M. G. sig til Mogens Gjøe; han var saaledes blandt de Mænd, der udvirkede Hans Tausens Tilbagevenden til Kjøbenhavn, og var Mellemmand mellem Jørgen Kock paa den ene og Mogens Gjøe og Erik Banner paa den anden Side under de Forhandlinger, der førtes om at sætte Hertug Christian paa Tronen. Men i. Juni 1534, da Oprøret i Malmø pludselig udbrød, lokkedes han under Venskabs Maske til Jørgen Kocks Hus, hvor han blev tagen til Fange, og Malmøhus blev jævnet med Jorden. Under sit Fangenskab forfattede han et interessant Forsvarsskrift for sin Adfærd i Norge; det er som’ næsten alt, hvad der skriver sig fra M. G.s flittige Pen, kvikt og livlig skrevet; med Styrke hævder han, at han altid har holdt sig Kong Frederiks Breve efterrettelig, og han omtaler lige saa lidt som hans Broder Knud med et eneste Ord den saakaldte mundtlige Kontraordre; men selvfølgelig gaar han let hen over de svage Punkter, og Skriftet maa benyttes med Kritik. Da Grev Christoffer fik Magten i Skaane, blev M. G. efter o. 2 Maaneders Fangenskab frigiven mod at slutte sig til denne og forlenedes med Lindholm og Falsterbo som Pantelen efter hans da afdøde Svigerfader. Da Greven fik Fyn i sin Magt, forlenedes M. G. med Hindsgavl og Hagenskov, sidstnævnte efter Reinwald v. Heidersdorf, der var gift med hans Broderdatter, ligesom han af Greven fik Brev paa hele Iversnæs, indtil hans Moder og Søskende gik Greven til Haande, selvfølgelig for at bevare Godset for Familien. I Slutningen af Aaret faldt han imidlertid ligesom hele den øvrige skaanske Adel atter fra Greven og sluttede sig strax til Christian III, der optog ham i Rigsraadet (inden 12. Febr. 1535). Han maatte efter Øxnebjærgslaget igjen opgive sine fynske Forleninger, men beholdt Lindholm og Falsterbo. Under den følgende Del af Grevefejden var han en af Hovedførerne i Skaane under Belejringerne af Lund, Landskrone og Malmø og har derpaa i Okt. 1536 som Rigsraad deltaget i de store Forhandlinger i Kjøbenhavn, der førte til Kongens Haandfæstning og den store Rigsdagsreces, hvorved Reformationen indførtes.
Medens Knud Gyldenstjerne i den følgende Tid indtog en mere tilbagetrukken Stilling, steg M. G., der dog havde lige saa stor, om ikke større, Del i, at Oslooverenskomsten var bleven sluttet, fra den ene Værdighed til den anden. Som Rigsraad deltog han i mange forskjellige Møder baade i Ind- og i Udland; oftere var han Statholder eller Befalingsmand i Skaane og fik gode Forleninger (1542-49 Dragsholm, 1549-54 Malmøhus, derpaa, da dette overgaves til Eiler Hardenberg som Hofmester for den unge Hertug Frederik, der nu fik sin Residens her, 1554-58 Laholm, 1558-67 Halmstad, foruden en Del Klosterforleninger og andre Herligheder). 1543 var han Anfører for en Flaade paa 40 Skibe, der krydsede i Nordsøen mod Hollænderne; hans egenhændige Dagbog over dette Togt er endnu bevaret og mærkelig ved, at Begyndelsen er skreven med Runer. 1548 ledsagede han Prinsesse Anna paa det store Brudetog til Sachsen som Dronning Dorotheas Hofmester, hvilket vistnok har givet Anledning til, at han i ældre Skrifter opføres som Rigshofmester, en Stilling, han dog aldrig opnaaede. Da man 1555 frygtede en Overrumpling af Krogen (Kronborg) og Landskrone, blev M. G. i Kongens Fraværelse indsat til Statholder i Kjøbenhavn med vidtstrakt Fuldmagt, hvorpaa han fra Juni-Avg. sendtes til Nordsøen for at rense Havet for de mange franske og skotske «Søtyve», der færdedes langs de norske Kyster. Da Peder Oxe 1558 faldt i Unaade, fik M. G., der synes at have hørt til denne ærgjerrige Mands værste Fjender, derpaa hans Stilling som Statholder paa Kjøbenhavns Slot. I denne ansvarsfulde Stilling, som han beholdt til o. 1566, fik han en overordentlig stor Indflydelse i mange Retninger, og selv efter at Eiler Hardenberg ved Frederik II’s Tronbestigelse var bleven Rigshofmester, træder denne saa vel som Rigsmarsken, den gamle Otte Krumpen, fuldstændig i Skygge for M. G. Under den kort efter udbrudte Syvaarskrig er det Kjøbenhavns Statholder, der maa sørge baade for Udrustningen af Flaaden og for Hærens Proviantering og Forplejning, foruden at en Mængde andre Sager stadig gik gjennem hans Haand. Den nu o. 80aarige Mand synes dog ikke at have været denne Stilling fuldt voxen, selv om de store Mangler, der viste sig i Hærens Forplejning og i hele Krigsførelsen, for en Del maa søges i hele den daværende Administrations Ynkelighed. Klagerne lyde stadig fra Hærens Førere, især Daniel Rantzau og Krigskommissærerne, Rigsraaderne Steen Rosensparre og Peder Bille; den indholdsrige Brevvexling, som i den Anledning førtes mellem dem og M. G., er en af de vigtigste Kilder til Syvaarskrigens Historie. Kongens Vrede synes ogsaa ved flere Lejligheder at være kommen til Udbrud mod den gamle Statholder, og til sidst førte al denne Ynkelighed til, at man kaldte Peder Oxe tilbage, hvorpaa denne i Slutningen af 1566 eller Begyndelsen af 1567 afløste M. G. som Statholder og kort efter blev Rigshofmester.
M. G. var da o. 82 Aar gammel og henlevede sine sidste Aar i Ro for Statssager, men ikke for Familiesorger. Anne Sparre var pludselig død 1. Avg. 1564; skjønt M. G. først giftede sig i sit 48. Aar, fik de dog 22 Børn. Han sørgede paa bedste Maade for deres Opdragelse, og flere af Sønnerne studerede i Wittenberg under Reformatorernes Opsyn; men hans Sønner Frands og Henrik stredes endnu i Faderens Dødsaar med den gamle, svage Mand om Besiddelsen af deres Arv, saa Frederik II i et af sine bekjendte hvasse Breve maatte true Sønnerne med de haardeste Straffe, hvis de ikke lode deres gamle Fader i Fred. For øvrigt efterlod M. G. en betydelig Godsrigdom til sine Børn. Foruden Gyldenstjernernes Ejendomme Iversnæs, hvori han dog 1548 afstod sin Andel til sin Broder Christoffer, og Restrup, hvori han fik Del efter sine Søskende, havde han med sin Hustru faaet Del i Svanholm og Bjersgaard i Skaane. 1540 havde han af Kronen kjøbt Tommerup i Skaane med betydeligt tilliggende Gods, og 1546 fik han af Kronen det tidligere Bispelen Fultofte i Skaane med betydeligt Gods som Vederlag for sin Part af den svenske Adelsmand Niels Bielkes i Danmark inddragne Gods, som hans Fader, Henrik G., i sin Tid havde erhvervet sig. Omtrent fra 1557 af skriver han sig til «Stjærnholm», vistnok det samme som det af ham ombyggede Tommerup. Hans Bestræbelser for at komme i Besiddelse af det store Gods i Skaane, der tilhørte hans Hustrus Slægtning den svagelige Axel Rosenkrantz og dennes umyndige Søn Claus, mislykkedes derimod, og den gamle M. G. maatte til sidst med Sorg se paa, at disse Ejendomme kom i hans «Ven» Peder Oxes Haand. Han viste sig i hele denne Sag og i sin Adfærd mod den med disse Personer beslægtede Peder Christensen Dyre (IV, 378) som en meget snild, men farlig Ven og overordentlig godskjær Personlighed, som det ikke var raadeligt at komme i Lag med.
M. G. døde 8. Okt. 1569 i Kjøbenhavn, noget over 84 Aar gammel. Saaledes siges i Ligprædikenen, som 6. Marts 1570 holdtes i vor Frue Kirke af Niels Hemmingsen (efter mindre paalidelige Kilder døde han 9. Okt., 88 Aar gammel). Ingen skal dog kunne beskylde Niels Hemmingsen for at have rost den gamle Mand, der havde ført et saa indholdsrigt Liv og trods sine mange Skyggesider dog var en fremtrædende Personlighed, for meget. Ikke med et eneste Ord nævnes han i den lange Prædiken; kun roses han i den vedføjede korte Levnedsbeskrivelse i al Almindelighed for Gudsfrygt, og denne er næppe forfattet af Niels Hemmingsen. (Niels Hemmingsen, Ligpræd. ov. M. G., 1570. ; Heise, Kristiern II i Norge og hans Fængsling S. 16 ff. ; Hist. Tidsskr. 5. R. V. ; Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI. (A. Heise.)
"Tjente 1488-90 kong Hans som smådreng, derefter hos markgreverne af Brandenburg og hertugen af Württemberg, førte 1520 rigsbanneret på Otte Krumpens tog til Sverige, såret i langfredagsslaget ved Uppsala, reddet af Peder Skram, fik af kong Christiern ridderværdigheden ved kroningen i Stockholm, besøgte derefter det hellige land, ridder af den hellige gravs orden, berejste Cypern, Kreta og Rhodos, trådte 1523 i kong Frederik I.s tjeneste, sendtes 1527 til Norge med en flådeafdeling for at rense havet for Skipper Clements og andre fribyttere og at vinde Akershus, hvilket sidste lykkedes ham; 1530 forlenet med Akershus slot, Raa Byggelag, Søller, Østerdalen o.s.v., fik samme år tilladelse til af sine medarvinger at indløse Bygholm slot, forsvarede 1531 Akerhus mod Christiern II., blev 1534 tagen til fange ved oprøret i Malmø, fik samme år pantebrev på Lindholm og Falsterbo, af greve Christopher forlenet med Hindsgavl og fik overdraget Iversnæs med alle gårde, der tilhørte hans moder fru Karine og hans søskende, frafaldt grevens sag, optaget 1535 i Rigsrådet og opgav sine forleninger, men blev påny forlenet med Lindholm og Falsterbo, var under resten af grevefejden en af hovedanførerne i Skåne ved belejringen af Lund, Landskrona og Malmø, deltog 1536 ved forhandlingerne i København, 1542-49 forlenet med Dragsholm, var 1543 anfører for en flåde på 40 skibe i Nordsøen ved Holland, fulgte 1548 prinsesse Anna til Sachsen, 1549—54 forlenet med Malmøhus, 1551-58 med Laholm, 1558-67 med Halmstad, 1555 statholder i København, 1558 på Københavns slot." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Akershus slot, Raa Byggelag, Søller, Østerdalen. 1542-1549 Dragsholm, 1549-1554 Malmøhus, 1551-1558 Laholm, 1558-1567 Halmstad, 1558 Københavns slot." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
I København.

Død:
DLG 1 udg: 8 Oct 1569

Begravet:
Ligprædiken denne dag. Ligsten afbildet.

Mogens blev gift med Anne Mouridsdatter Sparre, i Skaane, til Svanholm i 1533 i Krogstrup, Horns, Frederiksborg. Anne (datter af Hr. Mourids Jepsen Sparre, i Skåne og Karine Pedersdatter Høeg, til Svaneholm) blev født cirka 1510 i Skurup, Skåne, Sverige; døde den 1 aug. 1564; blev begravet i 1564 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Iversnæs (1530), beskyldtes 1514 for at have bemægtiget sig Dalum Klosters gods, indgik 1527 forening med Hartvig von der Wisch, var 1529 på Akershus hos broderen, beseglede 1536 recessen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Helvig Mogensdatter Gøye. Helvig (datter af Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup og Margrethe Clausdatter Sture) døde den 3 apr. 1597. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Ang. f. aft 1481 - men nok også væsentligt senere, hvis hun blev gift 1537 og blev moder til et barn c. 1538

Begravet:
Ligsten afbildet.

Margrethe blev gift med Erik Eriksen Banner, til Asdal, Kokkedal, Højris og Gjessingholm den 6 jan. 1537 i Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers. Erik (søn af Erik Andersen Banner, til Asdal og Karine Steensdatter) blev født i 1484; døde den 28 mar. 1554 i Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers; blev begravet i 1554 i Torslev, Øster Han, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Bendix von Ahlefeldt, til Haseldorf, Gjelting og Bukhagen (c. 1480 - 1517). Barn i ægteskabet: Anne Bendixdatter von Ahlefeldt (d. 12 Jan. 1550, Bratskov Gods, Brovst, Øster Han, Hjørring).

Død:
"Solgte 1519 Gjelting og 1529 Buckhagen." (Holbek & Brun

Notater:

Levned:
"til Iversnæs (1545), eneejer (1548), fik 1545 Jus patr. til Ørslev Kirke, skrev sig da Gyllenstern, beseglede recessen 1536, tilskødede sin broder hr. Mogens en gård i Estrup, en i Røgle, Vends H., og en gård i Ørte, Baag H., for dennes part i Iversnæs." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Christopher blev gift med Anne Tønnesdatter Parsberg i 1543. Anne (datter af Tønne Vernersen Parsberg, til Harrested og Ørtofte og Ingeborg Predbjørnsdatter Podebusk) blev født cirka 1519; døde den 3 sep. 1587 i Husby, Vends, Odense; blev begravet den 15 okt. 1587 i Husby, Vends, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1503; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Titel: 1523; Ridder

Notater:

Levned:
"Bille, Knud, –1555, til Kjærsgaard (i Vends Herred, Fyn), Rigsraad, næstældste Søn af Peder B. til Svanholm og Broder til Biskop Ove B., Eske og Mogens B. Han var Lensmand paa Gladsaxe i Skaane fra 1505-43 og blev 1523 slaaet til Ridder samt optaget i Rigsraadet ved Frederik I’s Kroning. Ligesom sin øvrige Slægt hørte han til det katholske Parti, men traadte i Skygge for sine mere betydelige Brødre og Fættere. Under Grevefejden holdt han sig forsigtig tilbage og var 1536 blandt dem, som gik i Borgen for de i Haderslev fængslede danske Adelsmænd. Han var først gift med Dorthe Olufsdatter Daa; efter hendes Død giftede han sig paa ny (1515) med Birgitte Marcusdatter Rønnov. K. B. døde 1555, i det for saa mange af hans Slægt skæbnesvangre Aar, da Pesten hærgede Landet. (Mollerup). (DBL 1. udg.)

Beskæftigelse:
1503 - 1543 på Gladsaxe i Skaane. 1540 forlenet m. Gislev len.

Død:
Ifl Holbek & Brun: bef 18 Feb 1543.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorte Olufsdatter Daa. Dorte (datter af Oluf Daa, til Raunstrup og Gundel Joachimsdatter Griis, af Nordrup, til Holmegaard) døde i 1512; blev begravet i 1512 i Gladsax, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Knud blev gift med Birgitte Markvardsdatter Rønnow den 23 sep. 1516 i Svendborg Købstad, Sunds, Svendborg. Birgitte (datter af Hr. Markvard Rønnow, til Hvidkilde og Mette Joachimsdatter Hardenberg, til Løgismose) døde i 1527; blev begravet i 1527 i Gladsax, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Hr. Ludvig Marsk Munk (d. aft 21 Nov 1500).

Begravet:
Ligsten afbildet. Sammen med ægtefællen Axel Brahe.

Anne blev gift med Axel Axelsen Brahe, til Krogholm, Hammar, Vittskövle og Tundbyholm før 1500. Axel (søn af Hr. Axel Brahe, til Krageholm og Maren Tygesdatter Lunge) blev født cirka 1480; døde den 24 feb. 1551; blev begravet i 1551 i Ystad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Truid Gregersen Ulfstand, til Torup. Truid (søn af Gregers Jepsen Ulfstand, til Torup og Toftholm og Else Torbensdatter Bille) blev født i 1487; døde den 16 nov. 1545 i Bara, Skåne, Sverige; blev begravet den 20 nov. 1545 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Skjoldemose, taxeredes 1525 til at stille to Glavind, tilsiges 1528 at skulle følge Kongen ud af Riget, skrives 1529 af Brunmose, tilsagdes 1537 til Kroningen, taxeres 1539 kun til en Skytte. Corfitz død før 1560 »salig« (R. F. B. 1552—59, f. 187). [2]" (Holbek & Brun)

Corfitz blev gift med Mette Christensdatter Skram før 1518. Mette (datter af Christiern Skram, til Urup og Anne Knudsdatter Reventlow, af Fyn) døde efter 1548. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Beskæftigelse: 1522; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1539; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1540; Rigsråd

Notater:

Levned:
Hardenberg, Jacob, –1542, Rigsraad, ældre Broder til ovennævnte Eiler H., arvede efter Faderen Hvedholm og fik o. 1526 ved sit Giftermaal med Edel Bille, Datter af Torben B. og Edel Jernskjæg, Sandholt og Arreskov, alle i Salling Herred ved Faaborg. 1522 nævnes han som kongelig Hofsinde, blev i Begyndelsen af 1523 af Christian II indsat til Befalingsmand paa Fyn og forlenet med Nyborg og Hagenskov (efter Eske Bille). 25. April, altsaa efter at Kongen havde forladt Landet, overgav han Nyborg til Frederik I’s Folk og er ikke meget fremtrædende under denne Konges Regering. 1524 forlenedes han dog med Faaborg By og 1532 med Helligaandsklosteret i Faaborg, da Brødrene selv, formodentlig for at sikre sig Beskyttelse under de urolige Tider, havde overdraget ham Forsvaret af Klosteret og dets Gods. Under Grevefejden var han blandt de Adelsmænd, som i Juli 1534 erklærede sig for Hertug Christian (III); men da Grev Christoffers Folk besatte Fyn, blev han nødt til at sværge denne Troskabsed. Dette hindrede dog ikke, at han i Begyndelsen af 1535, da man frygtede for Frafald af den fynske Adel, førtes som Fange til Kjøbenhavn. Sine Kostbarheder havde han betroet til Præsten Hans Madsen i Svanninge, der som bekjendt maatte udstaa Mishandlinger i den Anledning. Efter i nogen Tid at have siddet fangen i Malmø førtes J. H. i Begyndelsen af 1536 tillige med en Del Rigsraader og Adelsmænd som Fange til Meklenborg og udleveredes efter Kjøbenhavns Overgivelse, men fik ikke Christian III1 s Naade og fuldstændig Frihed, før han 28. Okt. 1536 havde udstedt en haard Revers om at være denne Konge tro og finde sig i den da gjennemførte Religionsforandring. Først 1540 kom han atter til at spille en Rolle, optoges i Rigsraadet og forlenedes med Vordingborg og Aaret efter med Næsbyhoved ved Odense samt udnævntes til Stiftslensmand i Fyn. S. A. kjøbte han Holme Kloster (Brahetrolleborg) af Kongen for 42000 Mark lybsk, saa han nu ejede et meget stort Godsomraade i Faaborg-Egnen, men døde allerede, som det synes temmelig pludselig, i Juli 1542. – Edel Bille var død allerede 1527, hvorpaa han senere ægtede den myndige og hensynsløse Sophie Lykke, Datter af Rigsraad Peder L. til Hverringe. Med hende havde han 3 Døtre, der arvede hans store Ejendomme; dog havde Fru Sophie Lykke 1551 atter maattet sælge Holme Kloster til Kronen, der havde Gjenkjøbsret, fordi hun beskyldtes for at have vist Haardhed mod Bønderne eller for lignende Forseelser, ligesom hun ogsaa senere havde store Stridigheder med Kronen. (Danske Herregaarde VI: Hvedholm. Annaler f. nord. Oldkynd. og Hist. 1853, S. 95 ff. Hist. Tidsskr. 5. R. VI, 246 ff.) (A. Heis) (DBL. 1 Udg.)

Beskæftigelse:
På Nyborg og Hagenskov samt Befalingsmand i Fyn, 1525-1527 Nørre og Øster Horne Herreder, 1527 med Faaborg, 1532 med Helligaandsklostret i Faaborg, 1540-1542 paa Vordingborg, 1541-1542 paa Næsbyhoved samt Stiftslensmand i Fyn,

Beskæftigelse:
For Fodfolket i Fyn.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Fig. 235), o. 1542, tilskrevet den såkaldte Odense-Skulptør. Jackem (Jacob/Joakim) Hardenberg til Sandholt og Hvedholm (†mellem 2. og 13. juli 1542), med hustruerne Edel Billes datter (Edele Torbensdatter Bille), (†efter 10. juli 1530) og Soffi Lyckes dater (Sophie Pedersdatter Lykke), (†o. 1570); endvidere med sønnen Per (Peder) Hardenberg (uvist dødsår). »Her hviler erlige welb[yrdig] man(d) Jackem Hardenberg til Sanholt Hvedeholm491 oc begges hans høstrver frv Edel Billes dater oc frv Soffi
Livckes datter nar[!] Gvd vil oc dode han 1542«. På bueslaget over de tre personers hoveder: »Frv Edel Jakem Hardenberg Frv Soffi«. På indskrifttavle nederst til højre: »Per Hardenberg« (Bircherod, Monumenta nr. X; Resen, Fyn 55, 114; Abildgaard; HofmFund V, 190; DaAtlas VI, 597; Vedel Simonsen, Samlinger; Winstrup/Lendorf nr. 42; Jensen, Gravsten nr. 215).
Lysgrå kalksten; trapezformet, 210x101-118 cm. Øvre højre hjørne udbedret med cement. Figurerne, og her navnlig fru Sophies ansigt, bærer præg af nedslidning, der må være indtruffet i nyere tid ..." (Danmarks Kirker))

Jacob blev gift med Edel Torbernsdatter Bille, til Sandholt før 1527 i Broby, Sallinge, Svendborg. Edel (datter af Torbern Bille, til Sandholt) blev født efter 1502; døde efter 10 jun. 1530; blev begravet i 1530 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jacob blev gift med Sophie Pedersdatter Lykke, til Kjærbygaard cirka 1534. Sophie (datter af Hr. Peder Lykke, til Nørlund og Fannerup og Kirstine Pedersdatter Høeg) døde i 1570 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1570 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1530; Lensmand
• Beskæftigelse: 1535; Proviantmester
• Beskæftigelse: 1547; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1551; Hofmester
• Beskæftigelse: 1559; Statholder
• Titel: 1559; Ridder

Notater:

Fødsel:
Holbek & Brun: c. 1505 - men det er 5 år efter faderens død.

Levned:
"til Vedtofte (Baag H.), beseglede 1527 til Vitterlighed med sin Broder, 1530-36 Lensmand paa Dragsholm, som han tappert forsvarede mod Grev Christoffer, 1535 Proviantmester, 1535-65 forlenet med Tranholm og til 1539 med Risby Birk, 1542-43 Lensmand paa Næsbyhoved og St. Hans Kloster i Odense, 1543-44 paa Malmø, 1547 Rigsraad, 1544-51 Lensmand paa Gulland, 1551-65 paa Dragsholm, 1551 Hofmester hos Prins Frederik, 1554-65 Lensmand paa Malmøhus, 1559 Rigshofmester, Ridder, s. A. Statholder i Skaane, 1562 i Spidsen for et Gesandtskab til Rusland, 1563 Øverste Proviantmester, faldt 1565 i Unaade og afskedigedes som Rigshofmester, ja maatte enddog fratræde Dragsholm, skønt han havde Livsbrev herpaa." (Holbek & Brun)
Detaljeret biografi i DBL. 1. udg.

Beskæftigelse:
1530-1536 på Dragsholm, 1535-1565 forlenet med Tranholm og til 1539 med Risby Birk, 1542-1543 på Næsbyhoved og St. Hans Kloster i Odense, 1543-1544 paa Malmø, 1544-1551 Lensmand på Gulland, 1551-1565 paa Dragsholm, 1554-1565 Lensmand på Malmøhus.

Beskæftigelse:
1563 Øverste Proviantmester.

Beskæftigelse:
i Skåne.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"»Vnder then(n)e stn(!) liger be/grave(n) Erick Hardenbergis / søn af Matrop Eiller Harde/nberg som døde vdi thet / aar 1566 Gvd / gifve hanom en / salig oc gledelig / opstandelse«." (Danmarks Kirker. Mange henvisninger til Eler hrdenberg i fremstillingen om Klovborg Kirke.

Eiler blev gift med Karen Eriksdatter Rosenkrantz, til Mattrup før 1529. Karen døde i 1549 i Gotland, Sverige; blev begravet i Visby, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Holdt 1563 Skifte med sine børn; fik selv Birgitte Gaard i Gøinge H., og Krogsbølle paa Livstid." (HolbeK & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Knud Ebbesen Ulfeldt, til Kogsbølle. Knud (søn af Ebbe Andersen Ulfeldt, til Kogsbølle og Kirstine Ottesdatter Bøistrup) døde før 29 jul. 1540; blev begravet i 1540 i Kværndrup, Sunds, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Kjelstrup, Kjerstrup og Galmindrup, skrives også til Hikkebjerg (Bare H.), solgte 1534 til hr. Johan Oxe alt det gods, som hr. Axel Andersen pantsatte "den gamle biskop Jens i Fyen", nævnes 1536 i recessen, var 1538 landsdommer på Lolland og 1540 hr. Johan Rantzows foged på Aalholm; g. m. Lene Hak Nielsdatter til Utterslev (nu Vintersborg, Loll. Nørre H.), som Knud Gøye solgte til Hans Krafse, var enke 1550." (Holbek & Brun)

Knud blev gift med Lene Nielsdatter Hak, til Utterslev den 22 aug. 1508. Lene (datter af Niels Mogensen Hak, til Hikkebjerg og Tale Hansdatter Brostrup) døde efter 1550. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henning Godov. Henning (søn af Oluf Pedersen Godov, til Hødvit, Lystrup og Skjørringe og Elsebe Henningsdatter Grubendal, til Skjøringe) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]