Niels Jensen Rosenkrantz, til Hevringholm og Tange

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1391; Ridder

Notater:

Levned:
"til Hevringholm og Tange (Gudme h.), som han 1391 m. Øksendrup s. indløste fra Otte Strangesen Bild - 1391 beseglede til vitterlighed m. Albert Andersen Eberstein og var da ridder, 1399 ligeledes m. hr. Niels Iversen Rosenkrantz og fører skaktavlvåbenet, 1405 m. denne og sin bror forlover for de Brock'er ved Orfeiden i Helsingborg, 1411 beseglede forliget i Kolding, 1412 skrev sig til Tange, nævnes endnu i holstenernes klageskrift ved processen 1424." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) von Rantzau. (Ukendt) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Ottesdatter Bild. Anne (datter af Otte Strangesen Bild, til Tange og (Ukendt) Steensen) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Limbek. Birgitte blev født i 1374. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1447; Ridder
• Beskæftigelse: 1450; Lensmand
• Beskæftigelse: 1455; Rigsråd
• Beskæftigelse: eft. 1464; Fredløs

Notater:

Levned:
"til Tange og Palsgård (Bjerre H.), skrev sig til Palsgaard, som han formentligt erhvervede sig gennem ægteskab, var 1447 Ridder, Rigsraad formentligt i 1453, men med sikkerhed i 1455, sad ofte i Rettertinget, 1450-64 Lensmand paa Riberhus, som han siden mistede da han blev dømt fredløs, uvist hvorfor, ligesom det er vanskeligt at forklare hans samtidige medlemskab af Rigets højeste Domstol.
1455 tilsagde Claus Rantzau, at når denne ville lade ham faa det Gods, der tilkom ham efter hans Mors Søster, Fru Elenas Brev, ville han betale dets værdi, 1468 deltog i forhandlingerne i Halmstad med Svenskerne, 1486 fik tilgivelse for sin forseelse og Nørre og Øster i Pant mod at frafalde sine krav paa Riberhus. Levede 1490, var død ca. 1491 (mellem 5. juli 1490 og 10. juli 1492)." (Holbek & Brun)

Rosenkrantz, Ludvig Nielsen, –1460–, til Tange og Palsgaard, Rigsraad, var Søn af Hr. Niels Jensen R. til Tange og yngre Halvbroder til nedennævnte Otte Nielsen R. Han var Ridder 1447 og Rigsraad maaske 1453, men i alt Fald fra 1460; 1468 deltog han i et Forligsmøde i Halmstad med Svenskerne. Efter sin Fader eller efter sin Broder Niels Nielsen erhvervede han Tange (ovfr. S. 201); en anden af hans Besiddelser var Palsgaard. Han var Lensmand paa Riberhus 1454 og maaske ogsaa 1464, men derimod næppe efter 1469; det ser nærmest ud, som om han er blevet afsat fra Lenet, og det endskjønt han endnu 1486 paastod, at han havde Panteret i det. I det sidstnævnte Aar rejste han derfor Erstatningskrav mod Kong Hans, som imidlertid paa sin Side fremkom med svære Beskyldninger mod Hr. L., der vise denne som en voldsom og lidet lovlydig Natur. Særlig betegnende er en Oplysning, man herigjennem faar om, at L. N. i hele 32 Aar havde været fredløs, - en Oplysning, som unægtelig maa vække en ikke ringe Forundring, da han baade under Christian I og under Hans nævnes saa ofte som nærværende ved Rigsraadsmøder og andre Forhandlinger om Statens Anliggender, at man paa Forhaand vilde anse noget saadant for omtrent utænkeligt. Kong Hans lod sig dog nu i 1486 af Hr. L. s Brodersøn Erik Ottesen bevæge til at gaa ind paa et Forlig, der mægledes af nogle Rigsraader, og hvorved Hr. L. maatte opgive alle Krav paa Riberhus mod at faa Nørre- og Østerherred i Varde Syssel i Pant for 2500 Mark, uafløst for Livstid. Hr. L. forekommer derefter fremdeles som Rigsraad, saaledes 1489, og levede endnu 1490; men i 1492 synes det, som om han har været død. Hans Hustru Kirstine var en Datter af Hr. Anders Hack og den «ildonde» Fru Gertrud Mogensdatter Munk; hun levede endnu 1492. (Barner, Fam. Rosenkrantz’s Hist. I, 176 ff. ; William Christensen). (DBL 1. udg)

Beskæftigelse:
1450-1464 paa Riberhus

Beskæftigelse:
Rehabiliteret 1486, hvor han angiveligt havde været frreløs i 32 år.

Ludvig blev gift med Kirsten Andersdatter Hak cirka 1457. Kirsten (datter af Hr. Anders Andersen Hak, til Mogenstrup og Gertrud Munk) blev født efter 1423; døde efter 1492. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1447; Ridder

Notater:

Levned:
"Til Tange, - var 1447 ridder og afstod da m. sine brødre deres andel i Gudumlund til Viborg bispestol, blev under Elfborgs belejring såret af en pil i hovedet, begav sig til København, anordnede sjælemesser og sit gravsted, lod så pilen trække ud og døde deraf." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ide Nielsdatter Banner. Ide (datter af Hr. Niels Eriksen Banner, til Vinstrup og Asdal og Johanne Andersdatter Panter, til Asdal) døde før 1485 i Tange, Gudme, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigsråd
• Titel: 1447; Ridder
• Beskæftigelse: 1453; Høvedsmand

Notater:

NB. Knud Prange tilbageviser det første ægteskab med "Birgitte Pedersdatter til Stenballegaard". (Holbek & Brun)

Levned:
"til Engelholm (Tørrild H.) og Stensballegaard (Voer H.), hans mor var ifølge sønnesønnen Axel Nielsens aner en Skinkel, 1433 beseglede med sin bror et af deres faster, fru Elsebe af Nørholm, udstedt gavebrev, 1439 beseglede opsigelsesbrevet til kong Erik og 1440 det greve Adolf givne forleningsbrev på Sønderjylland, 1447 ridder, 1449 holdt skifte med sin husfrues bror, Hans Mattissen, 1453 høvedsmand på Koldinghus, rigsråd.

Beskæftigelse:
På Koldinghus.

Familie/Ægtefælle/Partner: Abel Madsdatter. Abel (datter af Mads Nielsen, i Vindum og Johanne Hansdatter Podebusk) døde før 1 maj 1449. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Eilersdatter Rønnow. Karen (datter af Eiler Rønnow og Birgitte Limbek) døde efter 1463. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1434; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1438; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1441; Hofmester
• Titel: ca. 1441; Ridder

Notater:

Levned:
"til Bjørnholm -, 1420 såret i slaget ved Immervad, var 1434 rigsråd, 1435 beseglede forliget i Vordingborg som den første blandt væbnerne, 1436 synes han at have været med kongen i Stockholm, 1438 deltog i opsigelsen af kong Erik og indkaldelsen af Christoffer af Bayern, 1438 slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 høvedsmand på Kalø, ridder enten 1441 i Uppsala eller 1443 i Ribe, o. 1444 rigshofmester, 1441 fik af Christoffer af Bayern den i oprøret faldne Henrik Tagesen Reventlows anpart i Bjørnholm og 1459 gav Christian 1. ham Dirkeret, 1446 fik af bispen i Slesvig kvittering for al dennes tilgodehavende hos hr. Niels Iversen Rosenkrantz som høvedsmand på Schwabstedt, synes at have spillet en fremtrædende rolle ved forhandlingerne, der førte til valget af Christian I., den første oldenborger, 1449 m. kongen til Norge, hvor han medbeseglede hans norske håndfæstning, 1449 deltog i forhandlingerne m. svenskerne i Visby, hvor der blev afsluttet et foreløbigt forlig om Gotland. Var 1450 blandt de danske råder, der tiltrådte Halmstadforliget, 1451 fik beføjelse til i Jylland at gengive fredløse mænd deres fred, 1452 blev han fritaget for al personlig tjeneste, herunder også hofmesterembedet, førte en langvarig og forbitret proces m. Lage Brock til Estrup, 1466 tilskødede sin bror, hr. Stygge Nielsen (Anders Nielsen Stygge) sin broderpart i Hevringholm, deltog endnu efter sin afgang som rigshofmester 1 mange vigtige statsakter, som 1460 i udstedelsen af Hertugdømmernes privilegier (Ribeprivilegiet), 1465 i forliget mellem Christian I. og ærkebispen af Uppsala, byggede Marie Magdalene k. på Djursland, medstifter af Birgittinerklosteret i Mariager, var død i okt. 1477. Parret er begr. ved Gråbrødreklostret i Randers, hvorfra de senere er ført til Hornslet kirke. "(Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 på Kalø.

Beskæftigelse:
Rigshofmester,

Titel:
Væbner 1435.

Begravet:
Ligsten afbildet. Oprindeligt begr. Gråbrødreklostret i Randers, senere ført til Hornslet kirke.

Otte blev gift med Else Holgersdatter Krognos, til Bjørnholm før 10 jan. 1426. Else (datter af Hr. Holger Gregersen Krognos, Hejreholm og Vittskövle og Karen Eriksdatter Saltensee, af Linde) blev født i 1379 i Luggude, Skåne, Sverige; døde i 1470; blev begravet i 1470 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1447; Ridder

Notater:

Levned:
"til Hevringholm, kaldes 1431 Stygge Nielsen og beseglede da til vitterlighed m. sin faster, fru Elsebe, men 1433 Andreas Styggy, 1447 ridder, 1466 fik af sin bror, hr. Otte, skøde på dennes part i Hevringholm, havde af kong Christoffer Skarpenbergs gods på Mors i forlening, 1473 sendebud til forhandlingerne i Kalmar med svenskerne, død tidligst 1478." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Berete Eilersdatter Rønnow. Berete (datter af Eiler Rønnow og Birgitte Limbek) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Munk. Mogens (søn af Oluf Munk, til Krogsgaard og Kleitrup og Ide Iversdatter Juel, til Daubjerggård) blev født i 1476 i Tjæreborg, Skast, Ribe; døde den 3 dec. 1558; blev begravet cirka 1558 i Hjerm, Hjerm, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1487; Hofsinde

Notater:

Død:
"Levede 29. juli 1503, var død 1525." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Christence Jepsdatter Sparre, i Skåne. Christence (datter af Jep Tullesen Sparre, i Skåne og Else Henningsdatter Meinstorp, til Skurup) døde før 1517. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Hans Iversen Skeel, til Nygaard (aft. 1460, Nygaard, Møgtved, Brusk Vejle - aft 1528), Børn i ægteskabet: Ane Hansdatter Skeel, til Palsgaard (d. aft 1558, Palsgaard Gods, As, Bjerre, Vejle),
Iver Skeel, til Nygaard (f. Nygaard, Møgtved, Brusk, Vejle - 1540),
Ludvig Skeel (d. bef 1528, Ry Kloster, Ry, Hjelmslev, Skanderborg).

Notater:

Gift med Oluf Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Estvadgaard (c. 1450 - 1504). Børn i ægteskabet: Otte Olufsen Gyldenstierne (d. aft 1 Jul 1532),
Jørgen Olufsen Gyldenstierne (d. aft 1547),
Anders Olufsen Hak Gyldenstierne, til Palsgaard (d. 16 Oct 1534, slaget ved Svendstrup),
Ludvig Olufsen Gyldenstierne, til Palsgaard (d. aft 1540),
Erik Olufsen Hak Gyldenstierne (d. 1536),
Lene Olufsdatter Gyldenstierne, til Estvadgaard (d. aft 1554),
Elsebe Olufsdatter Gyldenstierne.

Familie/Ægtefælle/Partner: Thomes Iversen Juel, til Astrup. Thomes (søn af Iver Jensen Juel, til Øgelstrup og Astrup og Karen Vestenie) døde efter 1523. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Bertel Tinhuus. Bertel (søn af Esbern Tinhuus) døde før 1485. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Hr. Niels Gundesen Lange (tre Roser), til Lydum og Hennegaard (c. 1430 - 28 Oct 1511).
Yderligere børn i ægteskabet: Hr. Thomes Nielsen Lange (tre Roser), til Lydum (d. 1521),
Niels Lange (tre Roser) (d. 1 Jun 1505),
Claus Nielsen Lange (tre Roser),
Jørgen Nielsen Lange (tre Roser),
Hans Nielsen Lange (tre Roser), til Lydum og Kjærgaard (c. 1475 - 15 Feb 1535),
Otte Nielsen Lange (tre Roser),
Gunde Lange (tre Roser), til Tornumgaard (d. 9 Feb 1547),
Karen Nielsdatter Lange (tre Roser) (d. 1555),
Ide Hansdatter Lange (tre Roser) (d. Mariager Kloster, Onsild, Randers).

Levned:
"Havde 1522 og igen 1523-1528 Vilstedgård i pant af kronen, døde 92 år gammel." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1455; Degn
• Beskæftigelse: 1465; Rigsråd
• Titel: 1465; Ridder

Notater:

Levned:
"til Stensballegård. Synes først at have været gejstelig, 1453 baccalaureus i Rostock, Kannik i Ribe, 1455 valgt til Ærkedegn, må snart have forladt den gejstelige stand, 1465 nævnes ved forliget i Segeberg, s.å. ridder, rigsråd, 1475 fik vidne af Middelsom herredsting om sin arv efter sin oldemor (:mormor), fru Johanne af Vindum, 1478 købte Dalsgårde i Mammen s. af fru Berete Maltesdatter, Hans Mattissens efterleverske, 1484 skulle deltage i forhandlingerne i Kalmar m. svenskerne, levede 1. aug. s.å., var død 2. juli 1485." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Ærkedegn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Inger Nielsdatter Gyldenstierne, til Langtind. Inger (datter af Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, til Langtind og Mette Jensdatter Banner, til Langtind) døde cirka 1525. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofsinde

Notater:

Gift 1: med Helvig Eriksdatter (Banner) (d. bef 1480).
NB. Knud Prange tilbageviser faderens første ægteskab med "Birgitte Pedersdatter til Stenballegaard"." (Holbek & Brun)

Levned:
"Til Engelsholm - hofsinde, fik 1465 brev på alle 40 marks bøder på sit gods og af sine vornede, 1511 holdt sammen med sin hustru, Margrethe, skifte m. dennes døtre af første ægteskab, fru Anne Lykke og Jjomfru Johanne Lykke. (Holbek & Brun)

Erik blev gift med Magrethe Bosdatter Høg før 1480. Magrethe (datter af Bo Høg, til Tanderup og Astrup og Bege Eriksdatter Rosenkrantz) blev født før 1461; døde efter 1523. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift bef 1471 med Oluf Sommer, til Gjandrupgård og Løjstrup (d. bef 1492). Barn i ægteskabet: Anne Olufsdatter Sommer, (d. aft 1544).

Familie/Ægtefælle/Partner: Christiern Skram, til Urup. Christiern (søn af Hr. Peder Skram, til Voldbjerg, Urup, Stovgaard og Hammergaard og Anne Nielsdatter Banner) døde efter 24 mar. 1519. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1449; Lensmand
• Titel: 1449; Ridder
• Beskæftigelse: 1452; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1456; Hofmester

Notater:

Levned:
Rosenkrantz, Erik Ottesen, –1503, til Bjørnholm, Hofmester, var en Søn af nedennævnte Otte Nielsen R. (d. 1477). I en ung Alder opnaaede han høje Stillinger, som han vel viste sig fuldkommen voxen, men som dog næppe vilde være tilfaldne ham saa hurtig, hvis han ikke havde haft en mægtig Støtte i sin Faders ansete Navn. Allerede 1449, da han nævnes første Gang (han fik da forskjellige Gunstbevisninger af Paven), var han Ridder; 1452 forekommer han som Rigsraad og som Lensmand, tilmed som Indehaver af flere Len, hvoriblandt, saa vidt det kan ses, var Skanderborg Slot. Og 1456, rimeligvis i en Alder af o. 30 Aar, blev han Rigets fornemste verdslige Embedsmand, i det han i Tiden mellem 31. Maj og 3. Juli afløste Niels Eriksen Gyldenstjerne som Hofmester, et Embede, han derefter beklædte i en lang Aarrække; endnu i Okt. 1480 kan han med Sikkerhed paavises som dets Indehaver, hvad han altsaa formodentlig i det mindste har været lige til Christian I’s Død eller i omtrent 25 Aar.
I hele dette Tidsrum træffer man hans Navn atter og atter. I Forholdet til Udlandet omtales han allerede 1456 ved Forhandlingerne om Borgholms Overgivelse; 1457 var han med paa Toget til Sverige, hvor Christian I toges til Konge; 1460 medbeseglede han Privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten; 1462 og 1469 tog han en virksom Del i Forhandlinger med Hanseater i Kjøbenhavn; 1464 ledede han et Gesandtskab til Preussen og spillede s. A. en Rolle ved det Møde, hvor Ærkebisp Jøns Bengtsson af Upsala ydmygt bad Kong Christian om Tilgivelse. 1465 var han Medlem af et dansk Gesandtskab, der i Hamborg sluttede en Traktat med England, og for sin Umage ved denne Lejlighed modtog han en særlig Takskrivelse fra den engelske Konge. Han var til Møde med Svenskerne i Halmstad 1468 og i Lybek 1469, var nærværende ved Opgjøret mellem Christian og hans Broder Gerhard 1470 (i Anledning af den sidstnævntes Styrelse af Slesvig og Holsten) og deltog paa ny i Møderne med de svenske i Kalmar 1472, 1473, 1474 og 1476; 1477 vare han og flere andre i Sachsen for paa den senere Kong Hans’ Vegne at bejle til Kurfyrst Ernsts Datter Christine. Ogsaa i Landets indre Styrelse spillede han en fremtrædende Rolle; exempelvis skal blot anføres, hvorledes Kongen 1464 sendte ham til Jylland for at forhandle med jyske Stormænd i Sager, «som os og vore Riger nu synderlig og saa stor Magt paa ligger, som det nogen Tid i vore Dage gjort haver». Det er da ikke til at undres over, at en Mand af hans Betydning modtog gjentagne Beviser paa Kongens Naade; saaledes fik han 1457 Hals- og Haandsret over sine Bønder, en begunstigelse, som den Gang hørte til Sjældenhederne i Danmark; og 1459 fik han tillige med Faderen Birkeret over Bjørnholm, ligesom der s. A. gaves ham Tilladelse til selv at beholde den Pengeafgift, som han skulde betale Kronen af sine Len.
Hvorvidt E. O. har været Hofmester i Kongs Hans’ Tid, er uklart. Han kaldes saaledes 1484 i et Brev, som man under almindelige Forhold vilde anse for en paalidelig Kilde; men andre troværdige Vidnesbyrd om, at han har beholdt sit Embede efter Tronskiftet, foreligge næppe, og da en anden nævnes som Hofmester baade 1482, 1483 og 1487, skal maaske den samme Betegnelse for E. O. i Brevet af 1484 opfattes blot som et høfligt Udtryk i Steden for forhenværende Hofmester. Hvorledes dette end forholder sig, beholdt Hr. E. dog i alt Fald sin Plads i Rigsraadet, og i Behandlingen af Statens Sager tog han endnu en Tid lang betydelig Del, saaledes ved Møderne med Svenskerne 1482 og 1483; 1484 var han den mest fremtrædende ved Forhandlinger, der førtes i Kjøbenhavn med Hansestæderne, og i det mindste helt ned til Aar 1500 kan man træffe ham nævnt ved Møder af Rigsraader.
Hvad E. O.s private Liv angaar, er det nedenfor under hans Fader anført, hvorledes han sammen med denne var indviklet i Stridighederne med Bisp Jens af Aarhus og med Lave Brock. Allerede temmelig tidlig forekommer Hr. E. som Medejer af Faderens Gaard Bjørnholm, og ligesom Otte Nielsen udkjøbte han forskjellige Parthavere af den; omtrent fra 1468 synes han at have overtaget Gaardens Styrelse, og ved Faderens Død 1477 arvede han dennes Del i den. Hans Giftermaal havde bragt ham forøget Velstand, i det hans Hustru Sophie, som var en Datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne (VI, 373) og den «hovmodige» Anne Mogensdatter Munk, og med hvem han var gift 1456, efter sin Moders Død arvede Boller. End videre ejede Hr. E. Skjern i Middelsom Herred og, saa vidt det kan ses, Elvedgaard paa Fyn samt maaske tillige Møgelkjær i Jylland; i det hele har han vistnok hørt til sin Tids rigeste Mænd. – Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i det mindste 1452-88) og med Byfogediet i Randers (i alt Fald 1467-94); Hassens og, som det synes, Stensmark, der begge allerede havde været i hans Faders Besiddelse, havde han i Pant. Fremdeles kan nævnes som hans Pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen overlodes hans Søn Jørgen, men faldt tilbage til Hr. E., da denne overlevede Sønnen), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (hvilket sidste dog 1497 pantsattes hans Svigersøn Predbjørn Podebusk) og det saakaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans Svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i Pant).
At E. O. har næret historiske Interesser, fremgaar af et endnu bevaret Krønnikehaandskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans Fader var han en from Mand, af hvis Gavmildhed flere Klostre nøde godt, ganske særlig dog Mariager Kloster, ved hvis Kirke han lod opføre et Kapel; i en Bygning i Nærheden tilbragte han sin sidste Levetid, og efter sin Død fandt han et foreløbigt Hvilested i Klosterkirken. Bortset fra den mere udvortes Fromhed, der viser sig i de antydede Gaver til gejstlige Stiftelser, møder man ogsaa Træk hos ham, der vidne om en smuk sædelig Livsanskuelse, og hele hans Personlighed har øjensynlig i en ualmindelig Grad været skikket til at indgyde Agtelse. I et Vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at staa enhver til Rette, som kunde have noget at klage over ham, men at der ingen saadan mødte paa Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et Eftermæle, som ikke falder i manges Lod, faar han i en Krønnike fra første Halvdel af det 16. Aarhundrede, hvori det hedder, at «han var ligesom en Fader for Danmark; hans Mage og Lige saa vi ikke end i Ære, Dyd, Fromhed og i alle gode Vilkaar». Han døde 7. Jan. 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine Børn; sin Hustru havde han mistet 1487. (Barner, Fam. Rosenkrantz’s Hist. I, 182 ff. ; Hist. Tidsskr. 5. R. I, 540 ff. ; (William Christensen)). (DBL, 1.udg)
"til Bjørnholm, Møgelkær (Bjerre H.) og Skjern (Middelsom h.) - nævnes i en pavelig bulle 1449 som ridder, 1452 rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 sin fars eftermand som rigshofmester, 1460 medbeseglede han Ribeprivilegiet, deltog som rigshofmester i utallige forhandlinger og diplomatiske missioner, bl.a. 1477 til Sachsen for at færdiggøre ægteskabskontrakten mellem Christine af Sachsen og den senere kong Hans.
Havde af kronen Middelsom, Slet og Sønderlyng samt Rinds h. i pant, ca. 1468 overtog han Bjørnholm efter faderen, ejede o. 1499 800 bøndergårde og var formentlig landets rigeste godsejer efter Poul Laxmand, ved kong Hans’ tronbestigelse blev han afsk. som hofmester, men blev fortsat benyttet i diplomatiske missioner, 1494 medbeseglede han udelelighedsbrevet." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Skanderborg Slot.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Erik blev gift med Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller før 13 jan. 1456. Sophie (datter af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Anne Munk, til Boller) blev født i 1430; døde i 1477; blev begravet i 1477 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1486; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1516; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Hevringholm. nævnes 1479, 1486 hofsinde og skulle da og i 1501 følge kongen til Norge, 1501-1502 sammen med sin bror Timme i Norge i anledning af hr. Knud Alfsens opstand, 1516 havde Skarpenbergs gods på Mors i forlening, som søstersønnen Otto Krumpen fik løfte på, død ca. 1535, skifte holdtes 10. okt.1552." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Skarpenbergs gods på Mors.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Pedersdatter Gyldenstierne. Kirsten (datter af Peder Nielsen Gyldenstierne, til Langtind og Tim og Regitze Torbernsdatter Bille) døde i 1552. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Oluf Munk Lange
• Beskæftigelse: før 1523, Ribe Købstad, Ribe, Ribe; Kantor
• Beskæftigelse: 1533; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1535; Biskop

Notater:

Levned:
"Munk, Oluf, –1569, Biskop, Rigsraad, var Søn af ovennævnte Mogens M. (d. 1558) og saaledes Brodersøn af Biskop Iver M. i Ribe. Han havde studeret i Køln og taget Magistergraden. Vistnok i en meget ung Alder blev han o. 1523 ved sin Farbroders Medvirkning Kantor i Ribe og Forstander for Nonneklosteret uden for Byen, da den hidtilværende Besidder af disse Stillinger, Mester Poul Andersen (I, 252), som Tilhænger af Christian II var bleven fortrængt her fra. 25. Marts 1531 fik Farbroderen Kong Frederiks Indvilligelse i, at O. M. skulde være hans Eftermand som Biskop; dog maatte denne forpligte sig til ikke at søge sin Bekræftelse paa Embedet i Rom, men hos Kongen, love at lade Evangeliet prædike rent og klart i sit Stift og ikke modsætte sig Præsters eller Klostermænds Giftermaal samt anerkjende Kongen og Rigsraadet som øverste Dommer i alle Sager angaaende disse gejstlige. At det saaledes kun har været O. M. om at gjøre at faa Bispedømmets verdslige Indtægter, er tydeligt. Da han desuden tidligere havde vist sig som en trættekjær Person, nægtede Kapitlet at foretage et Valg. Efter Kong Frederiks Død lykkedes det imidlertid Iver og O. M. paa Herredagen 1533 at faa Rigsraadet til at anerkjende O. M. som Bispens Eftermand og som Medlem af Raadet samt til atter at opfordre Kapitlet til at foretage et Valg. Som Rigsraad deltog O. M. derpaa i Valgmødet i Ry 4. Juli 1534 og var blandt de 4 Raader, der sendtes til Hertug Christian (III) for at tilbyde ham Regeringen; maaske haabede han samtidig at udvirke den tilkommende Konges Stadfæstelse af hans Valg til Biskop. Han opnaaede ogsaa et Slags Skinvalg af kapitlet, i det han «ved nogle Kanniker blev indført i Bispesædet i Domkirkens Kor». Christian III’s Stadfæstelse opnaaede han først i Marts 1535 og deltog fra nu af som sin Farbroders Koadjutor i Udøvelsen af Bispeforretningerne; men pavelig Indvielse opnaaede han ikke. 12. Avg. 1536 blev han fangen i Kjøbenhavn tillige med de øvrige Biskopper og sad i Fængsel til 7. Maj 1537, da han maatte udstede en Forpligtelse til at være Kongen og hans Arvinger huld og tro, anerkjende den nye Tilstand og – gifte sig inden Aar og Dag. Denne sidste Bestemmelse tager sig helt ejendommelig ud, og man kommer til at tænke paa hans Farbroders tidligere Forhold til Ide Pogwisch (ovfr. S. 521). Han ægtede derpaa en Broderdatter af Johan Rantzau, Drude R., Datter af Cai R. til Klethkamp.
Fra 1537 indtog O. M. en meget betydelig Stilling som verdslig Stormand. Vel blev han først gjenoptagen i Rigsraadet ved Prins Frederik (II)s Hylding i Viborg 1542, samtidig med at hans Fader, Mogens M., trak sig tilbage; men han havde efterhaanden erhvervet sig en betydelig Formue og forstrakte Kongen med store Pengesummer, hvorfor han fik store Forleninger i Pant. Han beholdt sit tidligere Præbende i Ribe og fik her 1540 det gamle Bispegods Taarnborg til Eje for nogle Penge, Kongen skyldte ham; han indrettede sig her en Slags Herregaard, hvor han, som stedseværende Medlem af Kapitlet, i Regelen opholdt sig. 1537 havde han efter sin Broder Ludvig M. arvet Munkernes Andel i Palsgaard og synes at være kommen i fuld Besiddelse af denne Gaard. S. A. forlenedes han med Tvis Kloster paa Livstid og kjøbte 1547 dette store Gods af Kronen; 1537-41 havde han desuden St. Hans Kloster i Horsens i Pant, hvorpaa en Del af Pantet gik over til Ørslev Kloster, hvormed han var forlenet 1546-66. 1542 kjøbte han desuden af Kronen Bispegaarden Volstrup, som hans Fader dog havde i Forlening paa Livstid. Skivehus med tilliggende Herreder havde han i Pant fra 1539-50, hvorpaa han fra 1550-52 var forlenet med Aalborghus og tillige Stiftslensmand i Vendelbo Stift. Fra 1552 havde O. M. derpaa ingen større Hovedlen, indtil han 1564 en kort Tid fik Lundenæs i Pant, hvorpaa han fra 1565 til sin Død havde Ørum med hele Thy som Pantelen. Grunden til denne længere Afbrydelse i Styrelsen af Hovedlen laa vistnok i, at der stadig fra Bøndernes Side førtes Klager over hans Styrelse, navnlig i Aalborg Len, hvor han egenmægtig søgte at forhøje de gamle Landgildeafgifter. Ogsaa med sine Søskende og andre Arvinger havde han en Mængde Processer, godskjær, havesyg og trættekjær, som han var. I Rigets indre Anliggender benyttedes han en Del til mere lokale Hverv, 1548 var den rige Rigsraad blandt de Adelsmænd, der deltoge i det store Brudetog til Sachsen med Christian III’s Datter Anna. – Han døde 24. Nov. 1569, vistnok nogle Aar over de 70, og ligger begraven i Hjerm Kirke ved Volstrup, hvor der er et pragtfuldt Mindesmærke over ham. Hans Enke overlevede ham til 28. Jan. 1606.
(Genealog. og biogr. Archiv S. 193 ff. , Kinch, Ribe Bys Hist. I, 478 ff. ,Danske Mag. 4. R. III, 141 f. , O. Nielsen, Hjerm og Ginding Herreder S. 107 ff. ; A. Heise)" (DBL, 1. udg)

Beskæftigelse:
bef 1523: kantor i Ribe og forstander for Ribe nonnekloster.

Beskæftigelse:
1531 udpeget til Ribe bispestol, men ej valgt, 1535 koadjutor (generalvikar) hos bisp Iver, men uden pavelig indvielse. Fængslet 1536 i København med de øvrige bisper, løsladt med påbud om at gifte sig inden for et år.

Død:
d. Sankt Cathrine Aften 1568.

Begravet:
"Det kvalitetsprægede vægmonument, der er ganske uden slid og derfor med al sandsynlighed ligesom det foregående altid har været placeret i lodret stilling, er hugget af gråsort kalksten, 260 ×145 cm. Figurstenen har indskrift i velformede reliefversaler i fodfeltet. Ægteparret er vist i helfigur under en dobbeltarkade. Oluf Munk er klædt i rustning; det kortklippede hår er vandret afskåret ved ørerne, mens skægget med en kraftig moustache er tvedelt forneden. I højre hånd fatter han om sin stridshammer, mens venstre hånd er lukket om sværdhæftet på det lange slagsværd, hvis klinge (dækket i et knækket forløb) anes bag ham. Ved siden ses hans hjelm, der er ophængt i et bånd, fæstnet til midtkonsollen. Ved Oluf Munks venstre side er vist hustruen, Drude Rantzau. Hun står med armene krydset hen over midjen og bærer enkelin med lange nedhængende snipper. Kjolen er opknappet fortil og lader en underklædning komme til syne; pibekrave i halsen og krusede manchetter ved håndleddene samt komulesko, der anes under den fodlange klædning. Mellem parret er indsat to diminutive grupper, der viser hhv. sønnerne (th. for faderen) og døtrene (mellem faderen og moderen), alle med ensartet klædedragt og uden nærmere individualisering. Dog har de forreste tre sønner skæg ligesom faderen. Drengene er iført halvlang kappe og knælange pludderbukser; på hovedet en rundpuldet hat. Pigerne er klædt som moderen, om end med pufærmer på kjolerne og tætsluttende huer. Over ægteparrets hoveder ses deres respektive våbenskjolde (Munk (Lange) og Rantzau)." (Danmarks Kirker)

Familie/Ægtefælle/Partner: Drude Caisdatter von Rantzau. Drude (datter af Cai von Rantzau og Ida Blome) blev født efter 1511; døde den 28 jan. 1606; blev begravet i 1606 i Hjerm, Hjerm, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ludvig Munk Lange
• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Levned:
"til Palsgaard, nævnes 1536 i recessen, havde Lønborg bispegård i forlening, hvilken bønderne plyndrede 1534, nævnes 7. maj 1537 blandt forloverne for broderen Oluf, men var da sikkert syg eller måske alt død, thi Jep Friis har beseglet i hans sted.
Var gift med Kirsten Pedersdatter Lykke til Nørlund (Aars herred), som Skipper Clement afbrændte 1534, hun skrev sig 1562 til Hesselballe (Brusk herred) og levede 17. august 1570.
Ludvig Munk, reder til bryllup med Kirsten Lykke (P. S. Pap. Hr. Esge Bille 14.2.1534). [2]" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Lønborg bispegård.

Ludvig blev gift med Kirsten Pedersdatter Lykke, til Nørlund i 1534. Kirsten (datter af Hr. Peder Lykke, til Nørlund og Fannerup og Kirstine Pedersdatter Høeg) blev født skønnet 1515; døde efter 17 aug. 1570. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Christine Munk Lange
• Også kaldet: Kirsten Mogensdatter

Notater:

Gift med Volf Pogwisch, til Bukhagen (c. 1485 - 2 Feb 1554), Børn i ægteskabet: Hans Pogwisch (c. 1515 - aft 1584),
Volf Pogwisch (d. c. 1590),
Anna Pogwisch (d. 1575, Gjelting, Slesvig-Holsten),
Catharine Pogwisch (d. bef 1599),
Margrethe Volfsdatter Pogwisch (d. aft. 28 Nov 1596),
Ida Volfsdatter Pogwisch (d aft 1613, Slesvig, Slesvig-Holsten),
Dorothea Volfsdatter Pogwisch (d. 29 Sep 1586).

Notater:

Begravet:
Ligsten over Oluf Rosenkrantz og Ide Munk afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen.

Ide blev gift med Hr. Oluf Nielsen Rosenkrantz den 7 feb. 1529. Oluf (søn af Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, til Bjømholm, Skjern hovedgård og Vallø og Birgitte Olufsdatter Thott, til Vallø) blev født cirka 1490; døde den 8 nov. 1545 i Valløby, Bjæverskov, Præstø; blev begravet i 1545 i Valløby, Bjæverskov, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Mette Bertelsdatter Skinkel

Notater:

Levned:
"Mødte 1475 som Enke paa Skiftet efter sin Svigermoder, levede 1500
fik 1475 paa Skiftet efter Fru Mette Pedersdatter paa sine Børns Vegne fik udlagt Hvedholm (Salling H.), Løgismose og Skjoldemose (Sunds H.), levede endnu 1500." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Joachim Hardenberg, til Kjeldkjær og Løgismose . Joachim (søn af Hr. Eiler Hardenberg og Mette Pedersdatter Present) døde før 19 jun. 1475. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Levede enke 1505 og 1535, synes død efter sin datter, thi Iver Kjeldsen Juel var hendes arving." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Griis, af Nordrup, til Holmegaard. Hans (søn af Hr. Joachim Griis, af Nordrup, til Holmegaard og Anne Baad, af Halland) døde efter 17 okt. 1499. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1492; Hofsinde

Notater:

Levned:
"til Stenballegaard, Landting og Rydhave; 1492 og 1497 hofsinde, sidstnævnte år med på Sverigestogtet, men frikøbte sig fra fra deltagelse i det senere Sverigestog 1520. 1523 beseglede Kong Frederik I's håndfæstning, 1536 nævnes i den store reces." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Axel blev gift med Birgitte Lauridsdatter Knob, til Stensballegård, Landting og Rydhave den 13 okt. 1504 i Horsens, Nim, Skanderborg. Birgitte (datter af Laurids Knob, til Gyllebo og Tale Arildsdatter Baad, af Halland, til Vadsted) blev født i 1490 i Holtug, Stevns, Præstø; døde den 20 feb. 1551 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing; blev begravet i 1551 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. se ægtefællen begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Ove Vincentsen Lunge, til Tirsbæk og Kragerup. Ove (søn af Vincents Iversen Dyre, til Tirsbæk og Kirsten Tygesdatter Lunge, til Asserstrup) blev født efter 1479 i Engum, Hatting, Vejle; døde den 22 feb. 1540 i Engum, Hatting, Vejle; blev begravet i 1540 i Engum, Hatting, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Erik Nielsen Lange (tre Roser), til Engelsholm (est 1480 -1519, Sverige).
Børn i ægteskabet: Anne Eriksdatter Lange (tre Roser) (bef 1518, Engelsholm Slot, Nørup, Tørrild, Vejle - 1573),
Erik Lange (tre Roser), til Engelsholm (1518, Engelsholm Slot, Nørup, Tørrild, Vejle - 17 Nov 1572, Solvig, Højst, Slogs, Tønder).
Gift 2: med Anders Skeel, til Hegnet.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Iver Clausen Dyre, til Sø. Iver (søn af Claus Jensen Dyre, i Solskov og Birgitte Eggertsdatter Stralendorff, af Schöneberg i Holsten) døde efter 1518. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1487; Rigsråd
• Titel: 1497; Ridder
• Beskæftigelse: 1501; Hofmester

Notater:

Levned:
Rosenkrantz, Niels Eriksen, –1516, til Bjørnholm, Skjern og Vallø, Rigshofmester, var Søn af ovennævnte Rigshofmester Erik Ottesen R. (d. 1503). Omtrent 1487 blev han gift med den rige Jomfru Birgitte Olufsdatter Thott, hvorved han kom i Besiddelse af Vallø. Om den fulde Besiddelse af dette Gods stod der dog en haard Strid, der strakte sig gjennem en længere Aarrække. Jomfru Birgitte havde en ældre Halvsøster, Fru Birgitte af Hamarstad, der havde været gift med en svensk Rigsraad, Erngisle Nilsson. Ved Brevforfalskninger i stor Maalestok søgte hun at komme i Besiddelse af Vallø; sine Fordringer havde hun solgt til Christian I’s Dronning, Dorothea; Kronen havde herved lidt Tab og havde i Christian I’s Tid maaske endogsaa gjort Indførsel i Vallø Gods for at faa Fordringerne godkjendte. I Kong Hans’ Haandfæstning var der optaget en Bestemmelse om, at Jomfru Birgitte skulde uden Hinder frit nyde og beholde Vallø med alt dets Gods; men ved Kong Hans’ Død klagedes over, at dette ikke var sket fuldt ud, og at N. E. endnu var til agters med 8 sjællandske Læster Korn (ɔ: Gods til o. 4-5000 Marks Værdi, en for de Tider betydelig Sum). En Bestemmelse om Godsets Tilbagegivelse optoges ogsaa i Christian II’s Haandfæstning, hvorpaa Godset blev tilbagegivet. Spørgsmaalet var ligefrem, om Kronen eller Familien skulde bøde for de ved den svenske Fru Birgittes Bedragerier forvoldte Tab, og foreløbig blev det Kronen. N. E. R. havde ogsaa stadig staaet i det bedste Forhold baade til Kong Hans og til Christian II. Sammen med sin Fader deltog han i Tidens vigtigste Forhandlinger, 1487 fik han Kolding Slot i Pant og blev s. A. Rigsraad. Efter Faderen kom han i Besiddelse af Bjørnholm og Skjern og indtog ved sine store Godsbesiddelser en høj social Stilling. Størst Tillid viste Kong Hans ham ved at udnævne ham til Hofmester for sin unge Søn, Christian II. Efter Tronskiftet 1513 vedblev han at være Kongens Hofmester og var saaledes Rigshofmester. Hans Slægt indtog en høj Stilling ved Hoffet: hans Broder Holger Eriksen R.s Enke, Fru Anne Meinstrup, blev den unge Dronning Elisabeths Hofmesterinde, Albert Jepsen Ravensberg, der var gift med hans Søsterdatter, blev Dronningens Hofmester. Om man end ikke mærker meget til N. E. R. i Christian II’s første Regeringstid, havde han dog utvivlsomt en Del Indflydelse. Han gjør overhovedet Indtryk af at have været en rolig og besindig Mand og en fuldendt Hædersmand i alle Forhold. Til Held for N. E. R. døde han allerede 2. Nov. 1516, inden de ved Hans Faaborgs Angivelser, Dyvekes Død og Torben Oxes Henrettelse fremkaldte Storme ret havde vist sig. Dette medførte et stort Omslag i hele Christian II’s Færd over for Adelen. Ogsaa N. E. R.s Enke fik dette at føle, da Kongen nu atter tog fat paa Valløspørgsmaalet, atter fratog hende de 8 Læster Korns Gods og tillige et Par Gaarde i Kjøbenhavn, som svenske Fru Birgitte i sin Tid havde solgt til Dronning Dorothea. Nu havde altsaa Kongen uden videre taget Erstatning for Tabene. Denne vilkaarlige Handling af Christian II paataltes stærkt i Klageskrifterne mod ham og havde til Følge, at Godsets fulde Restitution atter fordredes i Frederik I’s Haandfæstning, og at det nu ogsaa fuldt tilbagegaves (1523). Det blev saaledes til sidst Kronen, der maatte bære Tabet; svenske Fru Birgitte kunde man ikke holde sig til; hun var for længst død uden at have kunnet erstatte Tabet. Den yngre Fru Birgitte Olufsdatter døde 1528. (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II, 56 ff., A. Heise.) (DBL 1. Udg.)

Beskæftigelse:
1501-1504, Rigshofmester 1513.

Begravet:
Ligsten afbildet.
Begr. i Randers Gråbrødrekloster, senere ført til Tirstrup k." (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Birgitte Olufsdatter Thott, til Vallø cirka 1487. Birgitte (datter af Hr. Oluf Axelsen Thott, til Vallø og Anne Jensdatter Present) blev født skønnet 1460; døde i 1528 i Skjern, Middelsom, Viborg; blev begravet i 1528 i Tirstrup, Djurs Sønder, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1492; Rigsråd

Notater:

Levned:
"til Boller. Nævnes 1485, 1487 beseglede hyldingen i Lund, høvedsmand på Skanderborg, 1492 Rigsraad, 1495 sendt til Gotland, død 1496 på tilbagevejen herfra på Krogsholm." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Skanderborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Bosdatter Flemming. Margrethe (datter af Hr. Bo Flemming, til Næsøen og Nulevende) døde i 1491 i Ystad, Skåne, Sverige; blev begravet i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Holger blev gift med Anna Henriksdatter Meinstorp cirka 1491. Anna (datter af Hr. Henrik Meinstorp og Margrethe Christiernsdatter Daa) blev født cirka 1475; døde den 20 jan. 1535; blev begravet i 1535 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1476 med Hans von Ahlefeldt, til Tørning og Haseldorf (c. 1440, Tørning, Gram, Frøs, Haderslev - 17 feb. 1500, falden ved Hemmingstedt, Slesvig-Holsten).
Børn i ægteskabet: Bendix von Ahlefeldt, til Haseldorf, Gjelting og Bukhagen (c. 1480 - 1517),
Henrik von Ahlefeldt (aft 1476 - aft 1490),
Anna von Ahlefeldt (f. aft 1476),
Elsebe von Ahlefeldt (f. aft 1476).

Notater:

Død:
Døde sist på året. Begravet i Korsbrødre Kloster, Odense

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen

Vibeke blev gift med Hr. Predbjørn Podebusk, til Vosborg og Kørup før 1491. Predbjørn (søn af Claus Podebusk, til Vosborg og Jytte Conradsdatter Moltke) blev født i 1460 i Sæby, Voldborg, Roskilde; døde den 11 dec. 1541 i Fausing, Sønderhald, Randers; blev begravet i 1541 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Nonne

Notater:

Beskæftigelse:
"Forlod sin ægtefælle og gav sig i kloster." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Eskild Mogensen Gøye, til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm. Eskild (søn af Mogens Axelsen Gøye, til Krenkerup og Ide Eskildsdatter Falk, til Gisselfeld) blev født skønnet 1425; døde den 20 apr. 1506 i Vemmenhög, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Møgelkjær (Bjerre herred) og Elvedgård (Skovby herred). - Mistede 1505 Stegehus, men fik samme år for sig og en af sine sønner livsbrev paa Ranes gods, levede 12. februar 1509, da hun gjorde sit testamente, men var død 5. april samme år." (Holbek & Brun)

Død:
Årstal ifl.ligstenen.

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen.

Kristine blev gift med Jørgen Rud, til Vedby cirka 1474. Jørgen (søn af Hr. Mikkel Rud, til Vedby og Elsebe Ottesdatter Markmand, af Falster) døde den 31 mar. 1505; blev begravet i 1505 i Antvorskov, Slagelse, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]