Otte Strangesen Bild, til Tange

Notater:

Levned:
til Tange (Gudme H.), forseglede i Nyborg håndfæstningen 1377 og 1380 til vitterlighed med de Hummerbüttel'er, forseglede hyldingen 1387 og fører det tværdelte skjold, udstedte 1397 med flere et vidne af Aasum Herredsting.
Otte Strangesen fik 1378 Tange i Pant af Marsken Hr. Evert Moltke, der kalder ham sin svend; gården indløstes fra Otte 1391 af hr. Niels Jensen (Rosenkrantz) (Top. Saml. Papir Tange) (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Steensen. (Ukendt) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Ulfeld. Mette og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt) Lindenov.

Levned:
"Synes at have ejet Hesselager (Gudme H.) og Ravnholt (Vinding H.), kaldes også i Preben Bilds anetavle Jakob Bild til Ravnholt, nævnes 1407 i et vidne af Gudme Herredsting, og fik samme år af hr. Johannes Thommesen (Lindenov) pantebrev på 300 mark lybsk i sådan mønt, som i Fyn er gængs og gæv.
Jakob Ottesen var kun een gang gift, nemlig m. N. N. Lindenov, og er ikke fader til Evert Bild.
Jakob Ottesen skrives 1419 til Hesselager (Arne. Magn. II. 13)." (Holbek & Brun)



Død:
Holbek & Brun: aft 1407.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

"(Hun henregnes ellers overalt til slægten Skinckel)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Jensen Rosenkrantz, til Hevringholm og Tange. Niels (søn af Hr. Jens Nielsen Rosenkrantz, til Hevringholm og Margrethe Timmesdatter Krummedige) blev født cirka 1352; døde efter 1424. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

"Peder (Ottesen) er mulig den Peder Andersen i Vormark, der 1419 besegler et til Jakob Ottesen udstedt Pantebrev (Arne Magn. II. 13). NB. "han er i så fald ikke broder, men måske brodersøn af Jakob Ottesen" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Thale Bildsdatter Ulfeld, til Hellerup og Gjelskov. Thale (datter af Hr. Niels Bild Ulfeld, til Hellerup og Mette Paris) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Jakob Andersen Grubbe af Særslev (d. bef 1451). Barn i ægteskabet: Anders Jepsen Grubbe af Særslev (d. aft Sep 1486).

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Friis, af Hesselager . Henrik (søn af Christiern Friis, af Hesselager og Maren Nielsdatter) blev født mellem 1400 og 1412 i Landet, Sunds, Svendborg; døde efter 1468; blev begravet efter 1468 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan Brockenhuus, til Volderslevgaard. Johan (søn af Gotschalck Brockenhuus og Anne von Ahlefeldt) døde efter 1470 i Højby, Åsum, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigsråd
• Titel: 1447; Ridder
• Beskæftigelse: 1453; Høvedsmand

Notater:

NB. Knud Prange tilbageviser det første ægteskab med "Birgitte Pedersdatter til Stenballegaard". (Holbek & Brun)

Levned:
"til Engelholm (Tørrild H.) og Stensballegaard (Voer H.), hans mor var ifølge sønnesønnen Axel Nielsens aner en Skinkel, 1433 beseglede med sin bror et af deres faster, fru Elsebe af Nørholm, udstedt gavebrev, 1439 beseglede opsigelsesbrevet til kong Erik og 1440 det greve Adolf givne forleningsbrev på Sønderjylland, 1447 ridder, 1449 holdt skifte med sin husfrues bror, Hans Mattissen, 1453 høvedsmand på Koldinghus, rigsråd.

Beskæftigelse:
På Koldinghus.

Familie/Ægtefælle/Partner: Abel Madsdatter. Abel (datter af Mads Nielsen, i Vindum og Johanne Hansdatter Podebusk) døde før 1 maj 1449. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Eilersdatter Rønnow. Karen (datter af Eiler Rønnow og Birgitte Limbek) døde efter 1463. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1434; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1438; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1441; Hofmester
• Titel: ca. 1441; Ridder

Notater:

Levned:
"til Bjørnholm -, 1420 såret i slaget ved Immervad, var 1434 rigsråd, 1435 beseglede forliget i Vordingborg som den første blandt væbnerne, 1436 synes han at have været med kongen i Stockholm, 1438 deltog i opsigelsen af kong Erik og indkaldelsen af Christoffer af Bayern, 1438 slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 høvedsmand på Kalø, ridder enten 1441 i Uppsala eller 1443 i Ribe, o. 1444 rigshofmester, 1441 fik af Christoffer af Bayern den i oprøret faldne Henrik Tagesen Reventlows anpart i Bjørnholm og 1459 gav Christian 1. ham Dirkeret, 1446 fik af bispen i Slesvig kvittering for al dennes tilgodehavende hos hr. Niels Iversen Rosenkrantz som høvedsmand på Schwabstedt, synes at have spillet en fremtrædende rolle ved forhandlingerne, der førte til valget af Christian I., den første oldenborger, 1449 m. kongen til Norge, hvor han medbeseglede hans norske håndfæstning, 1449 deltog i forhandlingerne m. svenskerne i Visby, hvor der blev afsluttet et foreløbigt forlig om Gotland. Var 1450 blandt de danske råder, der tiltrådte Halmstadforliget, 1451 fik beføjelse til i Jylland at gengive fredløse mænd deres fred, 1452 blev han fritaget for al personlig tjeneste, herunder også hofmesterembedet, førte en langvarig og forbitret proces m. Lage Brock til Estrup, 1466 tilskødede sin bror, hr. Stygge Nielsen (Anders Nielsen Stygge) sin broderpart i Hevringholm, deltog endnu efter sin afgang som rigshofmester 1 mange vigtige statsakter, som 1460 i udstedelsen af Hertugdømmernes privilegier (Ribeprivilegiet), 1465 i forliget mellem Christian I. og ærkebispen af Uppsala, byggede Marie Magdalene k. på Djursland, medstifter af Birgittinerklosteret i Mariager, var død i okt. 1477. Parret er begr. ved Gråbrødreklostret i Randers, hvorfra de senere er ført til Hornslet kirke. "(Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 på Kalø.

Beskæftigelse:
Rigshofmester,

Titel:
Væbner 1435.

Begravet:
Ligsten afbildet. Oprindeligt begr. Gråbrødreklostret i Randers, senere ført til Hornslet kirke.

Otte blev gift med Else Holgersdatter Krognos, til Bjørnholm før 10 jan. 1426. Else (datter af Hr. Holger Gregersen Krognos, Hejreholm og Vittskövle og Karen Eriksdatter Saltensee, af Linde) blev født i 1379 i Luggude, Skåne, Sverige; døde i 1470; blev begravet i 1470 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jakob Bild

Jep blev gift med Kirsten Johansdatter Skinkel, til Fjellebro efter 19 apr. 1471. Kirsten (datter af Johan Skinkel, til Egeskov og Fjellebro og (Ukendt) Bøistrup) døde efter 1489. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Nævnt 1460-80.

Familie/Ægtefælle/Partner: Elsebe Folmersdatter Knob. Elsebe (datter af Hr. Follert van Knobe, til Vadsted og Gyllebo og Anne Pedersdatter Oxe) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Til Vormark (Hesselager S.), var 1470 i Odense medudsteder af et vidne om, at fru Birgitte, Henrik Sandbergs efterleverske, oplod sin søn Ulrik Sandberg Kvelstrup, skrev sig 1472 til Hellerup (Vinding H.) i et Vidne af Salling herredsting, trættede 1484 med bønderne i Lørup, forseglede hyldingen 1487 med det tværdelte skjold og to vesselhorn på hjelmen. Bild Pedersen boede 1498 i Svendborg (D. Selskabs Membr.). [3]

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorothea Henriksdatter Sandberg. Dorothea døde efter 1518. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
til Lundbygaard, var 1479 på Gudme Herredsting, skrives 1483 "i Lundbygaard", var 1489 på Fyenbo Landsting, 1498 på retterting i Odense, nævnes 23. april 1505 til vitterlighed for Johan Urne ("i Lundbygaard").(Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Johansdatter Brockenhuus. Anne (datter af Johan Brockenhuus, til Volderslevgaard og Birthe Clausdatter von Rantzau) blev født cirka 1470 i Højby, Åsum, Odense; døde efter 1511 i Landet, Sunds, Svendborg; blev begravet efter 1511 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Morten Tinhuus (Skinkel), til Rolsted (d. aft 1480). Børn i ægteskabet: Else Mortensdatter Tinhuus (Skinkel) (d. aft 1510), Hr. Laurids Tinhuus (Skinkel), til Egeskov (d. 1533).
Gift 2 bef 1480: med Niels Mogensen Lange (tre Roser), til Knudsbøl (d. 1500, falden ved Hemmingstedt, Schleswig-Holstein). Barn i ægteskabet: Anne Nielsdatter Lange (tre Roser) (bef 1500 - bef 31 Jan 1561).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1478; Lensmand
• Beskæftigelse: 1495; Landsdommer
• Beskæftigelse: 1498; Rigsråd

Notater:

Levned:
"til Volderslevgaard (Odense herred) og Lerbæk (Tørrild herred), tjente i sin ungdom bispen af Aarhus, nævnes 1478 og 1487 som lensmand på Høneborg, 1495-1505 landsdommer i Nørrejylland, var 1498 rigsråd." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Høneborg.

Beskæftigelse:
I Nørrejylland.

Familie/Ægtefælle/Partner: Gese Knudsdatter Reventlow, af Fyn, til Brangstrup. Gese (datter af Knud Joachimsen Reventlow, af Fyn, til Søbo og Margrethe Jørgensdatter Urne, til Broløkke) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1455; Degn
• Beskæftigelse: 1465; Rigsråd
• Titel: 1465; Ridder

Notater:

Levned:
"til Stensballegård. Synes først at have været gejstelig, 1453 baccalaureus i Rostock, Kannik i Ribe, 1455 valgt til Ærkedegn, må snart have forladt den gejstelige stand, 1465 nævnes ved forliget i Segeberg, s.å. ridder, rigsråd, 1475 fik vidne af Middelsom herredsting om sin arv efter sin oldemor (:mormor), fru Johanne af Vindum, 1478 købte Dalsgårde i Mammen s. af fru Berete Maltesdatter, Hans Mattissens efterleverske, 1484 skulle deltage i forhandlingerne i Kalmar m. svenskerne, levede 1. aug. s.å., var død 2. juli 1485." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Ærkedegn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Inger Nielsdatter Gyldenstierne, til Langtind. Inger (datter af Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne, til Langtind og Mette Jensdatter Banner, til Langtind) døde cirka 1525. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofsinde

Notater:

Gift 1: med Helvig Eriksdatter (Banner) (d. bef 1480).
NB. Knud Prange tilbageviser faderens første ægteskab med "Birgitte Pedersdatter til Stenballegaard"." (Holbek & Brun)

Levned:
"Til Engelsholm - hofsinde, fik 1465 brev på alle 40 marks bøder på sit gods og af sine vornede, 1511 holdt sammen med sin hustru, Margrethe, skifte m. dennes døtre af første ægteskab, fru Anne Lykke og Jjomfru Johanne Lykke. (Holbek & Brun)

Erik blev gift med Magrethe Bosdatter Høg før 1480. Magrethe (datter af Bo Høg, til Tanderup og Astrup og Bege Eriksdatter Rosenkrantz) blev født før 1461; døde efter 1523. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift bef 1471 med Oluf Sommer, til Gjandrupgård og Løjstrup (d. bef 1492). Barn i ægteskabet: Anne Olufsdatter Sommer, (d. aft 1544).

Familie/Ægtefælle/Partner: Christiern Skram, til Urup. Christiern (søn af Hr. Peder Skram, til Voldbjerg, Urup, Stovgaard og Hammergaard og Anne Nielsdatter Banner) døde efter 24 mar. 1519. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1449; Lensmand
• Titel: 1449; Ridder
• Beskæftigelse: 1452; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1456; Hofmester

Notater:

Levned:
Rosenkrantz, Erik Ottesen, –1503, til Bjørnholm, Hofmester, var en Søn af nedennævnte Otte Nielsen R. (d. 1477). I en ung Alder opnaaede han høje Stillinger, som han vel viste sig fuldkommen voxen, men som dog næppe vilde være tilfaldne ham saa hurtig, hvis han ikke havde haft en mægtig Støtte i sin Faders ansete Navn. Allerede 1449, da han nævnes første Gang (han fik da forskjellige Gunstbevisninger af Paven), var han Ridder; 1452 forekommer han som Rigsraad og som Lensmand, tilmed som Indehaver af flere Len, hvoriblandt, saa vidt det kan ses, var Skanderborg Slot. Og 1456, rimeligvis i en Alder af o. 30 Aar, blev han Rigets fornemste verdslige Embedsmand, i det han i Tiden mellem 31. Maj og 3. Juli afløste Niels Eriksen Gyldenstjerne som Hofmester, et Embede, han derefter beklædte i en lang Aarrække; endnu i Okt. 1480 kan han med Sikkerhed paavises som dets Indehaver, hvad han altsaa formodentlig i det mindste har været lige til Christian I’s Død eller i omtrent 25 Aar.
I hele dette Tidsrum træffer man hans Navn atter og atter. I Forholdet til Udlandet omtales han allerede 1456 ved Forhandlingerne om Borgholms Overgivelse; 1457 var han med paa Toget til Sverige, hvor Christian I toges til Konge; 1460 medbeseglede han Privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten; 1462 og 1469 tog han en virksom Del i Forhandlinger med Hanseater i Kjøbenhavn; 1464 ledede han et Gesandtskab til Preussen og spillede s. A. en Rolle ved det Møde, hvor Ærkebisp Jøns Bengtsson af Upsala ydmygt bad Kong Christian om Tilgivelse. 1465 var han Medlem af et dansk Gesandtskab, der i Hamborg sluttede en Traktat med England, og for sin Umage ved denne Lejlighed modtog han en særlig Takskrivelse fra den engelske Konge. Han var til Møde med Svenskerne i Halmstad 1468 og i Lybek 1469, var nærværende ved Opgjøret mellem Christian og hans Broder Gerhard 1470 (i Anledning af den sidstnævntes Styrelse af Slesvig og Holsten) og deltog paa ny i Møderne med de svenske i Kalmar 1472, 1473, 1474 og 1476; 1477 vare han og flere andre i Sachsen for paa den senere Kong Hans’ Vegne at bejle til Kurfyrst Ernsts Datter Christine. Ogsaa i Landets indre Styrelse spillede han en fremtrædende Rolle; exempelvis skal blot anføres, hvorledes Kongen 1464 sendte ham til Jylland for at forhandle med jyske Stormænd i Sager, «som os og vore Riger nu synderlig og saa stor Magt paa ligger, som det nogen Tid i vore Dage gjort haver». Det er da ikke til at undres over, at en Mand af hans Betydning modtog gjentagne Beviser paa Kongens Naade; saaledes fik han 1457 Hals- og Haandsret over sine Bønder, en begunstigelse, som den Gang hørte til Sjældenhederne i Danmark; og 1459 fik han tillige med Faderen Birkeret over Bjørnholm, ligesom der s. A. gaves ham Tilladelse til selv at beholde den Pengeafgift, som han skulde betale Kronen af sine Len.
Hvorvidt E. O. har været Hofmester i Kongs Hans’ Tid, er uklart. Han kaldes saaledes 1484 i et Brev, som man under almindelige Forhold vilde anse for en paalidelig Kilde; men andre troværdige Vidnesbyrd om, at han har beholdt sit Embede efter Tronskiftet, foreligge næppe, og da en anden nævnes som Hofmester baade 1482, 1483 og 1487, skal maaske den samme Betegnelse for E. O. i Brevet af 1484 opfattes blot som et høfligt Udtryk i Steden for forhenværende Hofmester. Hvorledes dette end forholder sig, beholdt Hr. E. dog i alt Fald sin Plads i Rigsraadet, og i Behandlingen af Statens Sager tog han endnu en Tid lang betydelig Del, saaledes ved Møderne med Svenskerne 1482 og 1483; 1484 var han den mest fremtrædende ved Forhandlinger, der førtes i Kjøbenhavn med Hansestæderne, og i det mindste helt ned til Aar 1500 kan man træffe ham nævnt ved Møder af Rigsraader.
Hvad E. O.s private Liv angaar, er det nedenfor under hans Fader anført, hvorledes han sammen med denne var indviklet i Stridighederne med Bisp Jens af Aarhus og med Lave Brock. Allerede temmelig tidlig forekommer Hr. E. som Medejer af Faderens Gaard Bjørnholm, og ligesom Otte Nielsen udkjøbte han forskjellige Parthavere af den; omtrent fra 1468 synes han at have overtaget Gaardens Styrelse, og ved Faderens Død 1477 arvede han dennes Del i den. Hans Giftermaal havde bragt ham forøget Velstand, i det hans Hustru Sophie, som var en Datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne (VI, 373) og den «hovmodige» Anne Mogensdatter Munk, og med hvem han var gift 1456, efter sin Moders Død arvede Boller. End videre ejede Hr. E. Skjern i Middelsom Herred og, saa vidt det kan ses, Elvedgaard paa Fyn samt maaske tillige Møgelkjær i Jylland; i det hele har han vistnok hørt til sin Tids rigeste Mænd. – Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i det mindste 1452-88) og med Byfogediet i Randers (i alt Fald 1467-94); Hassens og, som det synes, Stensmark, der begge allerede havde været i hans Faders Besiddelse, havde han i Pant. Fremdeles kan nævnes som hans Pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen overlodes hans Søn Jørgen, men faldt tilbage til Hr. E., da denne overlevede Sønnen), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (hvilket sidste dog 1497 pantsattes hans Svigersøn Predbjørn Podebusk) og det saakaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans Svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i Pant).
At E. O. har næret historiske Interesser, fremgaar af et endnu bevaret Krønnikehaandskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans Fader var han en from Mand, af hvis Gavmildhed flere Klostre nøde godt, ganske særlig dog Mariager Kloster, ved hvis Kirke han lod opføre et Kapel; i en Bygning i Nærheden tilbragte han sin sidste Levetid, og efter sin Død fandt han et foreløbigt Hvilested i Klosterkirken. Bortset fra den mere udvortes Fromhed, der viser sig i de antydede Gaver til gejstlige Stiftelser, møder man ogsaa Træk hos ham, der vidne om en smuk sædelig Livsanskuelse, og hele hans Personlighed har øjensynlig i en ualmindelig Grad været skikket til at indgyde Agtelse. I et Vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at staa enhver til Rette, som kunde have noget at klage over ham, men at der ingen saadan mødte paa Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et Eftermæle, som ikke falder i manges Lod, faar han i en Krønnike fra første Halvdel af det 16. Aarhundrede, hvori det hedder, at «han var ligesom en Fader for Danmark; hans Mage og Lige saa vi ikke end i Ære, Dyd, Fromhed og i alle gode Vilkaar». Han døde 7. Jan. 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine Børn; sin Hustru havde han mistet 1487. (Barner, Fam. Rosenkrantz’s Hist. I, 182 ff. ; Hist. Tidsskr. 5. R. I, 540 ff. ; (William Christensen)). (DBL, 1.udg)
"til Bjørnholm, Møgelkær (Bjerre H.) og Skjern (Middelsom h.) - nævnes i en pavelig bulle 1449 som ridder, 1452 rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 sin fars eftermand som rigshofmester, 1460 medbeseglede han Ribeprivilegiet, deltog som rigshofmester i utallige forhandlinger og diplomatiske missioner, bl.a. 1477 til Sachsen for at færdiggøre ægteskabskontrakten mellem Christine af Sachsen og den senere kong Hans.
Havde af kronen Middelsom, Slet og Sønderlyng samt Rinds h. i pant, ca. 1468 overtog han Bjørnholm efter faderen, ejede o. 1499 800 bøndergårde og var formentlig landets rigeste godsejer efter Poul Laxmand, ved kong Hans’ tronbestigelse blev han afsk. som hofmester, men blev fortsat benyttet i diplomatiske missioner, 1494 medbeseglede han udelelighedsbrevet." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Skanderborg Slot.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Erik blev gift med Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller før 13 jan. 1456. Sophie (datter af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Anne Munk, til Boller) blev født i 1430; døde i 1477; blev begravet i 1477 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1507; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd

Notater:

Levned:
Bild, Niels, –1540, til Ravnholt, Rigsraad, Søn af Evert B. til Ravnholt og Kirsten Johansdatter Skinkel. Hovedgaarden Ravnholt har han samlet paa én Haand. Faderen ejede kun Halvparten, af hvilken N. B.s to Søstre ved Skiftet fik hver sin Fjerdepart. Først afkjøbte han 1509 sin Farsøsters Datter, Jomfru Gese Brockenhuus, hendes Fjerdepart i Ravnholt, og 1530 udkjøbte han sin Søster Anne af Ravnholt. Denne sidste Handel blev efter hans Død kjendt ugyldig ved Kongens Retterting, og Annes Part gik paa ny til Deling med Søsteren Margrethes Sønner, Jacob og Claus
Brockenhuus. N. B. var 1507-14 Lensmand paa Baahus, en særdeles vigtig og meget betroet Post. Han deltog jævnlig i Kampene med Svenskerne og Lybekkerne, erobrede saaledes 1507 et Skib fra Rostock med meget Gods, som tilhørte Borgerne i Lødese, ligesom det var under hans Bestyrelse, at Kong Christians Fjende, Biskop Carl af Hammer, sad fængslet paa Baahus Slot. 1514-17 var han Lensmand paa Nyborg, og 1519 blev han forlenet med Herrested Birk. Frederik I udnævnte ham 1523 til Rigsraad, og han var en af de 19 fynske Adelsmænd, som 1534 forseglede Hyldingsbrevet
til Kong Christian III i Hjallese. Han var gift med Berete Eggertsdatter Ulfeldt, som 1543 var Dronning Dorotheas Hofmesterinde og døde 1555 paa Nyborg Slot. N. B. døde selv 1. Juni 1540 paa Ravnholt og ligger med sin Hustru begravet i Herrested Kirke, hvor endnu deres Ligstene findes. (Danske Herregaarde XI: Ravnholt. Danmarks Adels Aarbog 1888, S. 22., Mollerup). (DBL, 1 udg)

Beskæftigelse:
1507-14 på Baahus, 1514-17 på Nyborg, 1519 Herrested Birk.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Beate Eggersdatter Ulfeldt. Beate (datter af Eggert Andersen Ulfeldt, til Kragerup og Karine Pedersdatter Halvegge, til Elmelunde) døde den 27 mar. 1553 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Død: Y

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Brockenhuus, til Søndergaarde. Henrik (søn af Johan Brockenhuus, til Volderslevgaard og Birthe Clausdatter von Rantzau) blev født i Højby, Åsum, Odense; døde mellem 1527 og 1535 i Rørup, Vends, Odense; blev begravet mellem 1527 og 1535 i Rørup, Vends, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1498; Kammerjomfru

Notater:

Beskæftigelse:
"Var 1498 i dronning Christines jomfrukammer, modtog 1504 dronningens besøg på Nakkebølle og atter 1508 på Tranekjær." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Eiler Eriksen Bølle, til Nakkebølle. Eiler (søn af Erik Madsen Bølle, til Krønge og Anne Sivertsdatter Blaa, til Orebygård) døde den 1 jan. 1535 i Aastrup, Sallinge, Svendborg; blev begravet i 1535 i Aastrup, Sallinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]