Timme Krummedige, til Tange

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kiel, Kiel, Slesvig-Holsten; Rådmand

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
Var 1340 rådmand i Kiel. - Er umiddelbart den eneste "Timme" i Krummedige-stamtavlen der tidsmæssigt kan være fader til Kirsten og Margrethe. Kirsten Timmesdatter var enke efter marsk Evert Moltke død 1380/81 og søster til hr. Jens Nielsen (Rosenkrantz) kone Margrethe, som DAA 1985-87 gør til en Krummedige.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Margrethe Timmersdatter Hvitkop

Notater:

"Marsk Evert Moltkes kone Kirstine/Kirsten Timmesdatter var en søster til hr. Niels Jensen (Rosenkrantz)'s ditto - begge havde arvet andele i godset Tange på Fyn (jvf. Thiset i Pers. Tidsskr. III.rk. bd. 3, 1894 s. 119ff). Niels Jensens kone, Margrethe var ifl. DAA 1985-87 s. 676 en Timmesdatter Hvitkop. Fru marsken blev efter dennes død 1380/81 gift med Henning Podebusk d.y. (III). Hvis tilnavnet Hvitkop står til troende, hvad også Thiset nævnte sted, tilhørte de damer slægten Krummedige - og altså ikke Abildgaard-slægten. (email fra Anders Bøgh 11. maj 2015)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jens Nielsen Rosenkrantz, til Hevringholm. Jens (søn af Niels Iversen Rosenkrantz og Susanne Nielsdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1320; døde efter 1377 i Vivild, Sønderhald, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1362; Kammermester
• Titel: 1362; Ridder

Notater:

Levned:
"til gårde i Gudme H. (1368-), Boholt og Boholtfang (1375-1376-), Øksendrup (-1375-), Tanga (-1376-) (alle Øksendrup S., Gudme H.), Næsbyhoved (-1368-1376-) (tidl. Skt. Hans Landdistrikt ved Odense) og Lykkesholm (Ellested S., Vindinge H.) - 1360 (20.sept.) som væbner medlover i Helsingborg i hertug Albrecht af Mecklenburgs gældsbrev til Evert Moltke (XVIII, 13), nævnes 1363 (12. sept.) som kammermester og ridder hos kong Valdemar Atterdag i dennes beskyttelsesbrev og tildeling af privilegier til byen s'-Hertogenbosch, fik 1364 (9. marts) i Avignon af pave Urban V som kammermester og medl. af kong Valdemar Atterdags husstand m. hustruen Christine fuld syndsforladelse i deres dødsstund, tilladelse til at overvære messe under interdikt og til at holde messe for sig ved et rejsealter samt pavelig provision på et gejstligt embede for kanniken Evert Moltke (XXI, 48), han siges her »også avlet i samme konges slægtslinie« (slægtskabsforholdet ukendt), 1365 (7. juli) medlover i Kolding for kong Valdemar Atterdag ved dennes fredsslutning m. greverne Heinrich og Claus af Holsten, nævnes s.å. (3. sept.) som medlover i Vordingborg i det hanseatiske udkast til en fredstraktat m. kong Valdemar Atterdag, kaldes påny kongens kammermester, ligeledes s.å. (22. nov.) som medlover i Nykøbing F. ved kongens fredsslutning m. hansestæderne Lübeck, Rostock, Stralsund, Bremen, Hamburg, Kiel, Wismar, Greifswald, Anklam, Stettin, Stargard og Kolberg, blev 1366 (17. dec.) som kammermester m. ærkebiskop Niels af Lund, biskopperne Mogens af Ribe og Povl af Århus samt drost Klaus Limbek, Vicke Moltke (XVIII, 12) og Stig Andersen af hansestæderne anmodet om at opfordre kong Valdemar Atterdag til at tilbagegive penge og skibbrudent gods, fik 1367 (22.aug.) m. sin hustru Christine, i Odense Stift, af pave Urban V tilladelse til at vælge en skriftefader, som kunne give dem syndsforladelse i deres dødsstund, dog under forbehold af, at Evert M. fremover bar en knælang kjortel, havde Næsbyhoved ved Odense, som han 1368 oplod til kong Valdemar Atterdag, 1369 (21. juni) medlover foran Helsingborg ved Vicke Moltkes (XVIII, 12) overdragelse af borgen sst. til hertug Heinrich af Mecklenburg og hansestæderne, fik iflg. fredsoverenskomsten af 1373 (24. jan.) ml. kong Valdemar Atterdag og greverne Heinrich og Klaus af Holsten ret til, hvis han ville anklage greve Klaus af Holsten for sit fangenskab, at formulere sine krav overfor denne, hvorefter hertugerne Albrecht og Heinrich af Mecklenburg skulle dømme i sagen, vidnede 1374 (24. juni) som kammermester i Nyborg ved hertug Henrik af Slesvigs overdragelse af indløsningsretten til Gottorp Borg til kong Valdemar Atterdag, deltog 1375 (efter l.nov.) som rigsråd ved forhandlingerne i Falsterbo m. Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar, s.å. (31. dec.) medl. af en af drosten Henning Podebusk og Danmarks Riges Råd nedsat rettertingskommission i Odense, der tildømte fru Cecilie, enke efter Peder Hvid, de 40 gårde, som kong Valdemar Atterdag uretmæssig havde frataget hende, afkøbte s.å. Jens Jensen i Tjæreby dennes part i Boholt, Boholt Fang, Tanga og gods i Øksendrup, medbeseglede 1376 (3. maj) i Slagelse som marsk hos kong Oluf af Danmark dennes håndfæstning, medbeseglede 1376 (7. maj) som marsk i Slagelse sm. konges overdragelse af borgen Nebbe og pantsætning af Sømme og Ramsø H. samt kongens part af Roskilde til biskop Niels af Roskilde, medbeseglede 1376 (9. maj) som marsk sm. konges overdragelse af Brøndbyvester, Ringebæk Leje og Vejlegård Mølle på livstid til kanniken i Roskilde Niels Jacobsen, kaldet Ruser, skulle 1376 (21. sept.) iflg. overenskomsten i Kbh. ml. kong Oluf og dronning Margrethe på den ene side og hertug Albrecht af Mecklenburg på den anden side om sidstnævntes arvekrav på Danmarks rige være hertugen behjælpelig ved dennes evt. overtagelse af kongeriget Danmark, beseglede 1376 (14.-16. aug.) i Korsør som marsk og rigsråd kong Olufs stadfæstelse af fredsslutningen af 1370 (24. maj), beseglede 1376 (13.dec.) i Rostock Vicke Moltkes (XXI, 14) salg af gods i Krakow, Plenin og Bartelshagen, var da høvedsmand på Nyborg, købte 1376 Tanga, Tanga Mølle og en række gårde i Svindinge, Øksendrup og Frørup S. af hr. Niels Esgesen, købte eller fik som pantelen s.å. Næsbyhoved af Herman Henriksen, havde 1377 (9. jan.) iflg. hertug Albrecht af Mecklenburgs erklæring ikke overholdt en dagtingning, forpligtede sig 1377 (1. juli) på Danehoffet i Nyborg m. kong Oluf, dronning Margrethe, samtlige biskopper, 43 riddere og 88 væbnere i den udfærdigede håndfæstning at opretholde den bestående retstilstand, 1377 (15. juli) marsk og medlover i Nyborg ved Albert Andersens erklæring om at have borgen Rugtved i pant af dronning Margrethe, beseglede s.d. Johan Wittekops erklæring om at have al hertuginde Kunigunde af Slesvigs ret i borgen Haderslev i pant, blev 1377 (12. sept.) i Tangermunde m. andre danske høvedsmænd af kejser Karl IV af Tyskland under frit lejde pålagt at give møde for ham eller en hofdommer, fordi de ulovligt holdt borgene besat, sad da som høvedsmand på Fåborg Slot, 1377 som marsk medl. af rettertinget i Kalundborg, der tildømte Køneke Skrædder en gård i Køge, hvilket blev stadfæstet 1377 (8.dec.) i Køge af kong Oluf, pantsatte 1378 (30. april) som marsk alt sit gods i Øksendrup, Svindinge og Frørup S., som han havde købt af hr. Niels Esgesen, til sin svend Otte Strangesen (Bild) for 70 mark sølv, fik 1379 (12. maj) i Nykøbing F. af fru Margrethe af Højet, Erik Sjællandsfars enke, for et lån på 100 mark sølv i pant alt hendes gods på Lolland og Langeland m. undtagelse af en gård i Horslunde og hovedgården Højet, som hun selv iboede, var 1379 (13.dec.) i Slagelse endnu kong Olufs marsk og råd, da denne fritog Conrad Moltke (XVIII, 19) for at aflægge regnskab for Vordingborg, bevidnede 1379 (18.dec.) i Roskilde som marsk m. drosten, hr. Henning Podebusk, tre riddere og tre væbnere, at Erik Pileman havde kvitteret høvedsmanden, hr. Jens Andersen for 1.080 mark og beseglede 1379 (20.dec.) i Holbæk sm. Jens Andersens kvittebrev til dronning Margrethe for 115 mark lødigt sølv, fik 1380 (8. juni) hr. Johann og Hartwig Hummersbuttels gods i Vindinge og Gudme H. som pant for 1.000 mark lødigt sølv, var vist f 31. juli 1381, da han i Hartwig Hummersbuttels skøde på Lykkesholm til broderen Vicke Moltke kaldes »fordum marsk hos Danmarks konge«, siges i dokumentet at have købt Lykkesholm af Hartwig Hummersbuttels far, Hartwig, og farbror, hr. Johann, siges 1391 (7. marts) at have haft Ribe i pant af dronning Margrethe, han må da have siddet som høvedsmand på Riberhus 1375-1377/78.

"

Kirsten blev gift med Evert Moltke, til Hårde før 1364. Evert (søn af Conrad Moltke, til Westenbrügge) døde før 1381. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Hr. Henning Podebusk efter 1381. Henning (søn af Hr. Henning Podebusk og Eufemia Jakobsdatter, af Halland) døde efter 1405. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1391; Ridder

Notater:

Levned:
"til Hevringholm og Tange (Gudme h.), som han 1391 m. Øksendrup s. indløste fra Otte Strangesen Bild - 1391 beseglede til vitterlighed m. Albert Andersen Eberstein og var da ridder, 1399 ligeledes m. hr. Niels Iversen Rosenkrantz og fører skaktavlvåbenet, 1405 m. denne og sin bror forlover for de Brock'er ved Orfeiden i Helsingborg, 1411 beseglede forliget i Kolding, 1412 skrev sig til Tange, nævnes endnu i holstenernes klageskrift ved processen 1424." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) von Rantzau. (Ukendt) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Ottesdatter Bild. Anne (datter af Otte Strangesen Bild, til Tange og (Ukendt) Steensen) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Limbek. Birgitte blev født i 1374. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"1406 m. sin søn på kongens retterting i Varde, blev dømt til at nedbryde Nørholm, fordi den var bygget på kronens grund, men synes at være sluppet m. at udstede en erklæring om, at når gården vedblivende stod der, skyldtes det ikke nogen ret, men alene dronning Margrethes nåde, 1431 donerede gods til Maribo kloster, som hun havde arvet efter sin mors søster, fru Kirsten af Sandholt, men som stod i pant for 100 mark, og som hendes søn, Timme Jonsen, havde lånt af riendes bror, Erik Jensen, bekostede 1433 en sjælemesse ved det af hr. Jon stiftede alter i Ribe Domkirke." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Jon Jakobsen Lange, til Nørholm. Jon (søn af Jakob Ebbesen Lange) døde den 18 maj 1404 i Tistrup, Øster Horne, Ribe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1447; Ridder
• Beskæftigelse: 1450; Lensmand
• Beskæftigelse: 1455; Rigsråd
• Beskæftigelse: eft. 1464; Fredløs

Notater:

Levned:
"til Tange og Palsgård (Bjerre H.), skrev sig til Palsgaard, som han formentligt erhvervede sig gennem ægteskab, var 1447 Ridder, Rigsraad formentligt i 1453, men med sikkerhed i 1455, sad ofte i Rettertinget, 1450-64 Lensmand paa Riberhus, som han siden mistede da han blev dømt fredløs, uvist hvorfor, ligesom det er vanskeligt at forklare hans samtidige medlemskab af Rigets højeste Domstol.
1455 tilsagde Claus Rantzau, at når denne ville lade ham faa det Gods, der tilkom ham efter hans Mors Søster, Fru Elenas Brev, ville han betale dets værdi, 1468 deltog i forhandlingerne i Halmstad med Svenskerne, 1486 fik tilgivelse for sin forseelse og Nørre og Øster i Pant mod at frafalde sine krav paa Riberhus. Levede 1490, var død ca. 1491 (mellem 5. juli 1490 og 10. juli 1492)." (Holbek & Brun)

Rosenkrantz, Ludvig Nielsen, –1460–, til Tange og Palsgaard, Rigsraad, var Søn af Hr. Niels Jensen R. til Tange og yngre Halvbroder til nedennævnte Otte Nielsen R. Han var Ridder 1447 og Rigsraad maaske 1453, men i alt Fald fra 1460; 1468 deltog han i et Forligsmøde i Halmstad med Svenskerne. Efter sin Fader eller efter sin Broder Niels Nielsen erhvervede han Tange (ovfr. S. 201); en anden af hans Besiddelser var Palsgaard. Han var Lensmand paa Riberhus 1454 og maaske ogsaa 1464, men derimod næppe efter 1469; det ser nærmest ud, som om han er blevet afsat fra Lenet, og det endskjønt han endnu 1486 paastod, at han havde Panteret i det. I det sidstnævnte Aar rejste han derfor Erstatningskrav mod Kong Hans, som imidlertid paa sin Side fremkom med svære Beskyldninger mod Hr. L., der vise denne som en voldsom og lidet lovlydig Natur. Særlig betegnende er en Oplysning, man herigjennem faar om, at L. N. i hele 32 Aar havde været fredløs, - en Oplysning, som unægtelig maa vække en ikke ringe Forundring, da han baade under Christian I og under Hans nævnes saa ofte som nærværende ved Rigsraadsmøder og andre Forhandlinger om Statens Anliggender, at man paa Forhaand vilde anse noget saadant for omtrent utænkeligt. Kong Hans lod sig dog nu i 1486 af Hr. L. s Brodersøn Erik Ottesen bevæge til at gaa ind paa et Forlig, der mægledes af nogle Rigsraader, og hvorved Hr. L. maatte opgive alle Krav paa Riberhus mod at faa Nørre- og Østerherred i Varde Syssel i Pant for 2500 Mark, uafløst for Livstid. Hr. L. forekommer derefter fremdeles som Rigsraad, saaledes 1489, og levede endnu 1490; men i 1492 synes det, som om han har været død. Hans Hustru Kirstine var en Datter af Hr. Anders Hack og den «ildonde» Fru Gertrud Mogensdatter Munk; hun levede endnu 1492. (Barner, Fam. Rosenkrantz’s Hist. I, 176 ff. ; William Christensen). (DBL 1. udg)

Beskæftigelse:
1450-1464 paa Riberhus

Beskæftigelse:
Rehabiliteret 1486, hvor han angiveligt havde været frreløs i 32 år.

Ludvig blev gift med Kirsten Andersdatter Hak cirka 1457. Kirsten (datter af Hr. Anders Andersen Hak, til Mogenstrup og Gertrud Munk) blev født efter 1423; døde efter 1492. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1447; Ridder

Notater:

Levned:
"Til Tange, - var 1447 ridder og afstod da m. sine brødre deres andel i Gudumlund til Viborg bispestol, blev under Elfborgs belejring såret af en pil i hovedet, begav sig til København, anordnede sjælemesser og sit gravsted, lod så pilen trække ud og døde deraf." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ide Nielsdatter Banner. Ide (datter af Hr. Niels Eriksen Banner, til Vinstrup og Asdal og Johanne Andersdatter Panter, til Asdal) døde før 1485 i Tange, Gudme, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigsråd
• Titel: 1447; Ridder
• Beskæftigelse: 1453; Høvedsmand

Notater:

NB. Knud Prange tilbageviser det første ægteskab med "Birgitte Pedersdatter til Stenballegaard". (Holbek & Brun)

Levned:
"til Engelholm (Tørrild H.) og Stensballegaard (Voer H.), hans mor var ifølge sønnesønnen Axel Nielsens aner en Skinkel, 1433 beseglede med sin bror et af deres faster, fru Elsebe af Nørholm, udstedt gavebrev, 1439 beseglede opsigelsesbrevet til kong Erik og 1440 det greve Adolf givne forleningsbrev på Sønderjylland, 1447 ridder, 1449 holdt skifte med sin husfrues bror, Hans Mattissen, 1453 høvedsmand på Koldinghus, rigsråd.

Beskæftigelse:
På Koldinghus.

Familie/Ægtefælle/Partner: Abel Madsdatter. Abel (datter af Mads Nielsen, i Vindum og Johanne Hansdatter Podebusk) døde før 1 maj 1449. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Eilersdatter Rønnow. Karen (datter af Eiler Rønnow og Birgitte Limbek) døde efter 1463. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1434; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1438; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1441; Hofmester
• Titel: ca. 1441; Ridder

Notater:

Levned:
"til Bjørnholm -, 1420 såret i slaget ved Immervad, var 1434 rigsråd, 1435 beseglede forliget i Vordingborg som den første blandt væbnerne, 1436 synes han at have været med kongen i Stockholm, 1438 deltog i opsigelsen af kong Erik og indkaldelsen af Christoffer af Bayern, 1438 slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 høvedsmand på Kalø, ridder enten 1441 i Uppsala eller 1443 i Ribe, o. 1444 rigshofmester, 1441 fik af Christoffer af Bayern den i oprøret faldne Henrik Tagesen Reventlows anpart i Bjørnholm og 1459 gav Christian 1. ham Dirkeret, 1446 fik af bispen i Slesvig kvittering for al dennes tilgodehavende hos hr. Niels Iversen Rosenkrantz som høvedsmand på Schwabstedt, synes at have spillet en fremtrædende rolle ved forhandlingerne, der førte til valget af Christian I., den første oldenborger, 1449 m. kongen til Norge, hvor han medbeseglede hans norske håndfæstning, 1449 deltog i forhandlingerne m. svenskerne i Visby, hvor der blev afsluttet et foreløbigt forlig om Gotland. Var 1450 blandt de danske råder, der tiltrådte Halmstadforliget, 1451 fik beføjelse til i Jylland at gengive fredløse mænd deres fred, 1452 blev han fritaget for al personlig tjeneste, herunder også hofmesterembedet, førte en langvarig og forbitret proces m. Lage Brock til Estrup, 1466 tilskødede sin bror, hr. Stygge Nielsen (Anders Nielsen Stygge) sin broderpart i Hevringholm, deltog endnu efter sin afgang som rigshofmester 1 mange vigtige statsakter, som 1460 i udstedelsen af Hertugdømmernes privilegier (Ribeprivilegiet), 1465 i forliget mellem Christian I. og ærkebispen af Uppsala, byggede Marie Magdalene k. på Djursland, medstifter af Birgittinerklosteret i Mariager, var død i okt. 1477. Parret er begr. ved Gråbrødreklostret i Randers, hvorfra de senere er ført til Hornslet kirke. "(Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 på Kalø.

Beskæftigelse:
Rigshofmester,

Titel:
Væbner 1435.

Begravet:
Ligsten afbildet. Oprindeligt begr. Gråbrødreklostret i Randers, senere ført til Hornslet kirke.

Otte blev gift med Else Holgersdatter Krognos, til Bjørnholm før 10 jan. 1426. Else (datter af Hr. Holger Gregersen Krognos, Hejreholm og Vittskövle og Karen Eriksdatter Saltensee, af Linde) blev født i 1379 i Luggude, Skåne, Sverige; døde i 1470; blev begravet i 1470 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1447; Ridder

Notater:

Levned:
"til Hevringholm, kaldes 1431 Stygge Nielsen og beseglede da til vitterlighed m. sin faster, fru Elsebe, men 1433 Andreas Styggy, 1447 ridder, 1466 fik af sin bror, hr. Otte, skøde på dennes part i Hevringholm, havde af kong Christoffer Skarpenbergs gods på Mors i forlening, 1473 sendebud til forhandlingerne i Kalmar med svenskerne, død tidligst 1478." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Berete Eilersdatter Rønnow. Berete (datter af Eiler Rønnow og Birgitte Limbek) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1419, Kolding, Brusk, Vejle; Høvedsmand; Adresse:
  Koldinghus

Notater:

Levned:
"Beseglede 1417 forliget med Hertugdømmerne og 1419 forbundet med kongen af Polen, var da høvedsmand på Koldinghus, beseglede 1421 jydernes vidne om, at Sønderjylland hører til Danmark, og 1423, endnu høvedsmand på Koldinghus, forbundet med Hansestæderne." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Gertrud Munk. Gertrud (datter af Mogens Pedersen Munk, til Boler og Kirsten Pedersdatter Thott) døde skønnet 1460. [Gruppeskema] [Familietavle]