Kristina Jonsdotter Rickebyätten

Kristina blev gift med Nils Kettilsson Vasa før 1369. Nils døde efter 24 okt. 1378. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ramborg blev gift med Hr. Tord Röriksson Bonde før 9 okt. 1376. Tord (søn af Hr. Rörik Tordsson Bonde, til Husabystrand og Märta Gisladotter) blev født den Ja, dato ukendt; døde den 21 mar. 1417. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Drost
• Beskæftigelse: Rigsråd
• Titel: 1396; Ridder
• Beskæftigelse: 1401; Häradshövding

Notater:

Gift 1: bef 1399 med Margareta Moltke (d. Aug 1413). Barn i ægteskabet: Karl Kristiernsson Vasa (d. 8 Aug 1440).

Levned:
Krister Nilsson är nämnd första gången 1396 då han dubbades till riddare. Han var son till Nils Kettilsson (Vasa) och Christina Jonsdotter (Rickebyätten), och skall ha kallat den tysk-baltiske riddaren Henrik Scherembeke Om (sin "frände" eller släkting). Det i Sverige ovanliga förnamnet Christiern förekom i släkten Scherembeke och Vasaättens svårtolkade vapen liknar i hög grad Scherembeke-vapnet.
Utifrån ett sådant resonemang så har Vasaättens namn ingenting med skölden att göra, utan har snarare koppling till gården Vasa gård i Skepptuna. Vasa anses vara stamgård för Vasaätten, och Kristiern Nilsson ärvde den från sina föräldrar.
Efter föräldrarna ärfde han bl. a. Björnö och den i Seminghundra härad, där han redan 1401 var häradshöfding, belägna gården Vasa..[1]
Han stod högt i gunst hos drottning Margareta samt hos Erik av Pommern. Han var länsherre och kunde agera tämligen självständigt. Han var ett gott stöd för kung Erik av Pommern såväl militärt som inom det svenska riksrådet.
Under Karl Knutsson (Bonde) vacklade Krister Nilssons ställning och motsättningen till Karl Knutsson medförde bland annat att Karl Knutsson fängslade Krister Nilsson, troligen den 13 januari 1439 och därvid beslagtog Krister Nilssons gård Revelsta i Altuna socken strax norr om Fjärdhundra i södra Uppland. Han tvingades även överlämna sina slott och län till Karl Knutsson. Han fick dock senare upprättelse av Kristofer av Bayern och fick av Karl Knutsson Korsholms slott och Raseborgs slott, medan han ålades att till Knutsson återlämna Vivorg den 1 maj 1442.
Kristiern Nilsson dog som länsherre på Viborg på natten före överlämnandet, mellan den 29 och 30 april 1442.

Beskæftigelse:
"Sveriges Riges Drost, til Bjørnø." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
i Seminghundra härad.

Kristiern blev gift med Margrethe Eriksdatter Krummedige i 1428. Margrethe (datter af Erik Krummedige, til Rundtoft og Beate von Thienen) døde i 1451. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Hr. Ivar Nilsson skønnet 1390. Ivar (søn af Nils Magnusson og Kristin Ivarsdatter) døde den 18 apr. 1417. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1408; Ridder
• Beskæftigelse: 1410; Høvedsmand; Adresse:
  Åbo slot

Notater:

Gift c. 1408 med Margareta Karlsdotter Sparre (d 1428-1429). Barn i ægteskabet: Karl VIII Knutson Bonde, konge af Sverige (23 Sep 1408 - 15 May 1470).

Titel:
Nævnt som ridder 16 Jul 1408, væbner 12 Aug 1403.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Häradshövding
• Beskæftigelse: 1412; Høvedsmand; Adresse:
  Raseborg i Finland
• Beskæftigelse: ca. 1420; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1422; Lagmand

Notater:

Gift med Cecilie Bosdatter Dyre (Due) (d. aft 2 Feb 1457). Børn i ægteskabet: Tord Karlsson Bonde, till Penningby (aft 1420- c. 16 May 1456),
Bo Dyre (d. aft 1464),
Birgitta Karlsdotter Bonde (d. 5 Jul 1494).


Levned:
"till Penningby, som han ärvt efter fadern och vartill han skrev sig 1431-08-05. Var hövidsman på Raseborg i Finland 1412. Lagman i Västmanland 1422–1438 och ånyo från 1442. Riksråd från början av 1420-talet. Häradshövding i Lyhundra 1437-05-02. Ånyo hövidsman på Raseborg 1437–1441. Levde ännu 1443-01-28, men var död 1445-11-16." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
I Lyhundra, nævnt 2 May 1437.

Beskæftigelse:
og iden 1437–1441.

Beskæftigelse:
Västmanland 1422–1438 og igen 1442.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Claus Rønnow, til Hvidkilde. Claus (søn af Markvard Rønnow og Mette Pogwisch) døde i 1486 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1486 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Begravet i Gamleby kyrka, Blekinge, Sverige.

Ingeborg blev gift med Hr. Axel Pedersen Thott, til Herlev og Lillø før 26 mar. 1419. Axel (søn af Peder Axelsen Thott, til Herlev og Juliane Pedersdatter Grubbe) døde mellem 24 nov. 1446 og 25 jan. 1447. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Margrethe blev gift med Hr. Steen Basse Bille, til Allinde og Lyngsgaard før 1490. Steen (søn af Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm og Sidsel Ovesdatter Lunge) blev født cirka 1446; døde efter 21 jul. 1520; blev begravet i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Marquard Rønnow
• Titel: 1490; Ridder
• Beskæftigelse: 1492; Lensmand
• Beskæftigelse: ml. 1493 og 1497; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Rønnov, Marqvard, –1506, til Hvidkilde, Rigsraad, var en Søn af ovennævnte Claus R. og Birgitta Christiernsdatter Vasa. Han var Ridder i alt Fald 1490; Rigsraad blev han i Tiden 1493-97. Efter Faderen havde han arvet Hvidkilde og sikkert ogsaa Pantelenene Salling og Sunds Herreder; paa disse sidste fik han i 1497 nyt Pantebrev, der gjaldt for hans Livstid, en Gunstbevisning, som ikke usandsynlig staar i Forbindelse med hans Tjeneste paa Toget til Sverige s. A., hvor han skal have ført Hovedbanneret. 1502 havde han Pederstrup Birk paa Laaland og 1503 Ravnsborg i Forlening. Han døde 1506; hans Hustru Mette, der var Datter af Joachim Hardenberg og Mette Bertelsdatter Tinhus eller efter andre Opgivelser af Joachim Hardenbergs Søn Erik og Anne Corfitsdatter Rønnov, overlevede ham i alt Fald indtil 1528. Hun beholdt Salling og Sunds Herreder i nogle Aar efter Mandens Død, men mistede først Sunds og senere tillige Salling Herred; det sidste fik hun dog igjen sammen med sin Søn Eiler. – M. R.s Navn turde være mest kjendt af en heftig Strid, hvori han og hans Slægt vare komne med Jens Andersen Beldenak (I, 242), der havde afløst M. R.s Broder Carl som Bisp i Odense. Om Stridens Oprindelse savnes nøjagtig Oplysning, men man ser, at det i Aaret 1504 gik saa vidt, at M. R. med Understøttelse af slesvigske og holstenske Adelsmænd en Tid lang belejrede Bispen paa hans Borg Ørkil. Og Fjendskabet standsede ikke med M. R.s Død; mange Aar efter, i 1528, idømte en kongelig Voldgiftskjendelse Jens Andersen en ret betydelig Bøde til M. R.s Enke og Sønner, og da Bispen i sin Harme herover lod sig henrive til at fremsætte forskjellige uforsigtige Paastande ogsaa vedrørende Kongen og dennes Kansler, endte det med, at han paa Herredagen i Kjøbenhavn 1530 dømtes som Tremarksmand. (William Christensen)." (DBL, 1. Udg)
"til Hvidkilde, var 1490 Ridder, 1492 forlenet med Salling og Sunds Herreder, 1497 Rigsraad, gav samme Aar Gods til Helligaandsklostret i Faaborg, skal have ført Hovedbanneret paa Sverigstoget, fik samme Aar Livsbrev paa sine to fynske Herreder, 17 Februar 1500 saaret ved Hemmingstd, var 1502 forlenet med Pederstrup Birk, 1503 Lensmand paa Ravnsborg, belejrede 1504 med nogle sønderjydske og holstenske Adelsmænd Biskop Jens Andersen Beldnak paa hans Borg Ørkil i Anledningen af en bitter Feide mellem dem om Arven efter Biskop Karl Rønnow, under hvilken Biskop Jens havde lyst Hr. Markvard i Ban." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Salling og Sunds Herreder, 1502 forlenet med Pederstrup Birk, 1503 på Ravnsborg,

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Joachimsdatter Hardenberg, til Løgismose. Mette (datter af Hr. Joachim Hardenberg, til Kjeldkjær og Løgismose og Mette Bertelsdatter Tinhuus) døde efter 1549. [Gruppeskema] [Familietavle]