Hr. Iver Axelsen Thott, til Lillø

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ivar Axelsson Tott
• Beskæftigelse: Gotland, Sverige; Sørøver
• Titel: 1444; Ridder
• Beskæftigelse: 1447; Lensmand
• Beskæftigelse: 1449; Rigsråd

Notater:

Gift 3: med Magdalena Karlsdotter Bonde (c. 1445 - c. 24 Aug 1495, Bosgård, Söderköping). Barn i ægteskabet: Margrethe Iversdatter Thott (d. 10 Nov 1473).

Levned:
Dansk og senere svensk Rigsraad, var Helbroder til ovennævnte Erik Axelsen T. Han var maaske Væbner i 1442, men betegnes i 1444 som Ridder og til Knabstrup (i Merløse Herred), en Gaard, som han sikkert har faaet med sin Hustru Margrethe Poulsdatter Laxmand. l 1447 aftalte Axelssønnerne, at I. og den ældre Halvbroder Aage i Forening skulde styre den afdøde Faders Len Varberg; men at denne Aftale er kommet til Udførelse for I.s Vedkommende, vides der intet om (ovfr. S. 315). I alt Fald fra 1449 var han dansk Rigsraad, i hvilken Egenskab han i 1453 sammen med Claus Rønnov sluttede Stilstand med Carl Knutsson i Vadstena og i Stockholm, ligesom han i 1454 fik Fuldmagt til at deltage i et nyt Møde med Svenskerne i Rønneby og i 1455 forhandlede med dem i Vadstena. I 1452 var han kommet i en ublidere Berøring med dem under Kong Carls Indfald i Skaane, da hans efter Faderen arvede Gaard Herlev blev brændt af dem; han skal den Gang i Følge en yngre Beretning have vist sin Fædrelandskærlighed ved foreløbig at slutte Forlig med Ærkebiskop Tuve Nielsen af Lund (med hvem han virkelig har ligget i Strid) for i Forening med Ærkebispen efter Evne at forsvare Landet mod Fjenden. Beretningen er dog muligvis upaalidelig og stemmer mindre godt med I. A.s Optræden i en senere Tid, da han afgjort satte sine egne og sin Slægts Interesser over sit Fædrelands.
I 1464 døde Broderen Philippus Axelsen, der havde efterfulgt den ældre Halvbroder Oluf som Styrer af Gulland, og Hr. L, der s. A. havde deltaget i et dansk Gesandtskab til Preussen, overtog derefter, foreløbig som Kong Christians Mand, Gulland, der havde været Olufs Pant. Hvad der har bevirket, at I. A. ved denne Tid begyndte at nærme sig det svenske Selvstændighedsparti og derved slog ind paa en Bane, der vel kunde aabne ham store Muligheder i Sverige, men maatte bringe hele hans Stilling i Danmark i Fare, vides ikke; han har i alt Fald ikke saaledes som Broderen Erik kunnet være misfornøjet med, at han ikke paa ny opnaaede en fremtrædende Plads i Sverige, da han ikke tidligere havde beklædt en saadan. Men vist er det, at der i Okt. 1465 udfærdigedes en pavelig Dispensation for I. A. – der da maa have været Enkemand, og det ikke blot efter Margrethe Laxmand, men ogsaa efter en senere Hustru, Marine, Datter af Torbern Bille (II, 259) – til at ægte sin Slægtning Kong Carl Knutssons Datter Magdalene. Det følgende Efteraar, paa Unionsmødet i Nykøping, hvor I. A. mødte som dansk Repræsentant, fandt Brylluppet Sted, samtidig med at Hr. I.s Datter Beate ægtede den daværende Tilhænger af det svenske Selvstændighedsparti Arvid Trolle. Hertil kom nu den Beslutning, som Svenskerne, til Dels paa Foranledning af ham, toge paa Nykøpingmødet om Carl Knutssons Gods (ovfr. S. 323), og den derefter følgende Indsættelse af Erik Axelsen som svensk Rigsforstander; begge Dele maatte i høj Grad vække Christian I’s Vrede mod Axelssønnerne. Rimeligvis som en Følge heraf fratog Kongen Philippus Axelsens Arvinger Tranekjær; men dette, bevirkede atter, at Erik og I. A. sendte Kongen deres Op-sigelsesbreve, I. A. ved Pinsetid 1467. Hr. L, der fra nu af sad som faktisk uafhængig Hersker paa Gulland i 20 Aar, undsatte derpaa Erik i Stockholm i Sommeren 1467; men formodentlig allerede den Gang var saa vel deres som den tredje Broder Laurens’ Gods i Danmark blevet tildømt Kronen. Af Ejendomme havde I. A. foruden Herlev Lillø, ligeledes i Gers Herred, og af Len Sølvitsborg samt Gers og Villands Herreder og Væ By, alt i Pant. Kongen lod nu Sølvitsborg og Lillø belejre, og i Sept. maatte Besætningen paa Sølvitsborg overgive Slottet. Lillø derimod holdt sig i Vinteren 1467-68, og det lykkedes I. A. i 1468 at bringe Gaarden Undsætning, men ved Midfastetid s. A. blev Kongen dog Herre over Lillø, som han lod nedrive. De Forsøg, som gjordes paa at bringe et Forlig i Stand mellem Kongen og Hr. I. (ved Møder i Halmstad 1468 og i Lybek 1469), førte foreløbig ikke til noget.
I Sverige havde i Marts 1468 de paa et Møde i Ørebro tilstedeværende Rigsraader lovet, at naar Kong Carl døde, vilde de have hans Svigersøn I. A. (der sagtens allerede nu var svensk Rigsraad) til deres fuldmægtige Høvedsmand, indtil det hele Rigsraad kom sammen og blev enigt om en ny Regent. I Okt. 1469, da Carl Knutssons svenske Modstandere atter rejste sig, bleve I. A.s Hustru Magdalene og Svigersøn Arvid Trolle m. fl. tagne til Fange i Vadstena af Erik Carlsson Vasa-, men Fangenskabet har dog næppe varet længe. Det følgende Aar døde Carl Knutsson; paa sit Dødsleje havde han overdraget Sten Sture at forestaa Riget uden at tage Hensyn til det Løfte, som 2 Aar før var givet I. A. Foreløbig mærkes der dog ikke af den Grund nogen Uvilje mellem I. A. og Sten Sture, af hvilke den første efterhaanden havde faaet og fik forskjellige svenske Len, saaledes Stäkeborg. Gulland stillede han derimod ikke i Afhængighed af Sverige; da Hanseaterne klagede over de Kaperier, de gullandske Udliggere forøvede, havde Carl Knutsson kort før sin Død svaret, at han ingen Magt havde paa Øen, som I. A. holdt til Kong Christians Haand, indtil han fik betalt, hvad Christian skyldte ham og hans Broderbørn, hvorefter han agtede at overgive den danske Konge Øen. Ved Fredsmødet i Kalmar 1472 mellem Danmark og Sverige bestemtes bl. a. for I. A.s Vedkommende, at han foreløbig skulde have Gers Herred, Væ og Villands Herred tilbage, indtil det kunde blive paadømt, hvorvidt disse Len tilkom ham eller Kongen, og en lignende Dom skulde fældes om Sølvitsborg, uden at Hr. I. dog skulde have dette Len tilbage inden Dommens Afsigelse. I. A. var tilstede som svensk Prokurator paa de følgende Kalmarmøder 1473, 1474 og 1476, men til Trods for de i 1473 og 1474 fra dansk Side gjentagne Løfter er det aabenbart, at den Dom, som var stillet i Udsigt 1472, aldrig er bleven afsagt. I 1476 erklærede Hr. I. over for Kong Christian selv, at han hidtil havde holdt Visborg til Kongens og Danmarks Krones Haand og ogsaa agtede at vedblive hermed i Fremtiden, en Erklæring, der ganske vist foreløbig ikke fik praktisk Betydning.
Der kunde ved denne Tid være Grund for I. A. til at stille sig i et nogenlunde taaleligt Forhold til Danmark, da han efterhaanden vakte sig Uvenner paa andre Kanter. At han ligesom Broderen Erik havde blandet sig i den liflandske Ordens Anliggender, havde mindre at sige, da ogsaa den svenske Regering snart efter gjorde det samme. Hansestædernes Vrede havde han vakt allerede i Carl Knutssons sidste Tid, i det de Udliggere, han udsendte fra Gulland, gjorde Skibsfarten usikker. Dette var ikke blevet bedre siden da, og en Tid lang gik hans Kaperier især ud over Hollænderne; men det fik dog ingen større Betydning, saa længe Hr. I. stod paa en god Fod med Sten Sture. Men i 1481 døde I. A.s Broder Erik efter at have overdraget Slotslovene over sine omfattende finske Len til Brødrene I. og Laurens (ovfr. S. 323), Sten Sture, der maatte være meget misfornøjet med en saadan Magtudvidelse for Hr. I. og Broderen, søgte at faa Lenene tilbage under Kronen, og Forhandlingerne førte endelig i 1483 efter Laurens’ Død til en Overenskomst mellem I. A. og Sten Sture, hvorved den første afstod Erik Axelsens finske Len (Viborg, Tavastehus og St. Olofsborg) mod at faa Borgholm med Øland for Livstid og ligesaa Raseborg Len, som Laurens Axelsen selv havde haft, og som dennes Børn nu skulde have Ret til at beholde i et vist Antal Aar efter Hr. I.s Død. Et Par Maaneder efter var I. A. som svensk Sendebud tilstede ved det Unionsmøde i Kalmar, hvor Kalmar Reces vedtoges, ligesom han baade i 1482 og 1484 deltog i Møder mellem danske og svenske i den samme By. Men i det sidstnævnte Aar, 1484, skal Hr. I. ved et Raadsmøde i Stockholm have søgt at faa Sten Sture afsat som Rigsforstander og sin Svigersøn Arvid Trolle indsat i hans Sted. Hans Kaperier fremkaldte imidlertid fremdeles Misfornøjelse hos de søfarende, der vendte sig med Klager til den svenske Regering; og da den egenmægtige Maade, hvorpaa I. A. styrede sine svenske Len, ogsaa vakte Sten Stures Vrede, og Forsøg paa at udjævne Stridspunkterne ad fredelig Vej mislykkedes, i det Hr. I. ikke vilde møde til Forhandlinger med Rigsforstanderen, begyndte denne endelig i 1487 at belejre Borgholm, hvor hans Modstander da opholdt sig, ligesom han sagtens ved samme Tid, lod Stäkeborg og Raseborg indeslutte. Naar I. A. saa længe havde kunnet holde sig i sin faktiske Uafhængighed paa Gulland, laa det naturligvis i, at man hverken i Danmark eller Sverige havde turdet gribe til de yderste Forholdsregler mod ham af Frygt for, at han derved skulde drives til fuldt ud at kaste sig i det andet Riges Arme og skaffe dette den betydelige Fordel, som Herredømmet over den vigtige Østersøø vilde give. Nu havde Sten Sture imidlertid begyndt Angrebet, og det viste sig da snart, hvor usikker Hr. I.s Stilling under disse Forhold var. Ikke længe efter, at Belejringen af Borgholm var begyndt, lykkedes det ham i Febr. 1487 ved Nattetid at slippe over til Visby i en Baad, i det han efterlod sin Hustru paa Borgholm; men da han mistvivlede om alene at kunne tage det op med Sten Sture, traadte han i Forbindelse med Kong Hans og lovede at overgive ham Gulland. En dansk Flaade afsejlede nu til Gulland, og Slottet og Øen kom uden Vanskeligheder i Kongens Hænder; i Juni hyldedes Kong Hans i Visby af Befolkningen, ligesom I. A. aflagde Troskabsed til ham og derpaa blev taget til Naade igjen. Besætningen paa Stäkeborg havde vistnok i Maj maattet overgive Sten Sture Slottet, og ogsaa Raseborg overgav sig, og efter Visborgs Overgivelse havde Kong Hans en Sammenkomst med Sten Sture, ved hvilken denne forpligtede sig til at oplade Kongen Sverige, medens Kongen til Gjengjæld lovede, at Hr. I. skulde overgive Sten Sture Øland og Borgholm. Hr. I. søgte at unddrage sig denne Forpligtelse, men Kongen nødte ham til at opfylde den, og Hr. I. tog derpaa med sin Hustru Magdalene, der havde været paa Borgholm lige til Slottets Overgivelse, Ophold paa Lillø. Han var nu en slagen Mand; sin uafhængige Stilling paa Gulland, hvor Kong Hans indsatte en anden Lensmand, havde han mistet og ligesaa sine svenske Len; og at han har faaet sine tidligere danske Pantelen tilbage, kan ikke antages, ligesom der heller ikke er Tale om, at han atter blev optaget i det danske Rigsraad. Han overlevede ikke længe sit Nederlag; 1. Okt. 1487 døde han, og 8 Aar senere, 1495 (o. 24. Avg.), fulgte hans Hustru ham i Graven. Den mærkelige Stilling, han i en Snes Aar havde kunnet indtage som en i Virkeligheden uafhængig Fyrste paa Gulland, vidner selvfølgelig om en betydelig Begavelse; men at hans Magt dog først og fremmest beroede paa Modsætningen mellem Danmark og Sverige og ikke havde noget naturligt Grundlag, fremgaar klart af den Hurtighed, hvormed den knækkedes i 1487. (Styffe, Bidrag t. Skandinaviens hist. III-IV. P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 127 ff. , William Christensen.)


Titel:
Væbner 1442.

Beskæftigelse:
1447 Varberg og senere adskillige svenke og finske len. Herre over Gotland (Gulland)

Beskæftigelse:
1449 Rigsråd i Danmark, c. 1468 Rigsråd i Sverige

Død:
Holbek & Brun: efter Andre på Lillø eller først død 1495 på Haraldskjær)

Iver blev gift med Margrethe Poulsdatter Laxmand, til Knabstrup i 1450. Margrethe (datter af Poul Pedersen Laxmand, til Valden og Knabstrup og Elisabeth Eriksdatter Krummedige) døde efter 1467. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Torbensdatter Bille. Maren (datter af Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm og Sidsel Ovesdatter Lunge) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Brita Ivarsdotter Tott

Notater:

Gift 1: med Truid Pedersen (Galen) (d. aft 1435), barn i ægteskabet: Peder Truidsen (Galen).


Død:
Sted angiveligt: Effrid by, Tröjd, Skåne, Sverige, men denne ej lokaliseret, måske Tjörnarp Sogn, Skåne?
Reventlow: d. 9 jan. 1488

Beate blev gift med Arvid Birgarsson Trolle, til Bergqvara den 22 sep. 1466 i Nyköbing, Södermanland, Sverige. Arvid (søn af Hr. Birger Trolle, til Bergqvara og Christine Knutsdotter Aspenäsätten) blev født efter 1424; døde cirka 20 feb. 1505 i Gers, Skåne, Sverige; blev begravet i 1505 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Joakim Trolle
• Beskæftigelse: 1502; Lensmand
• Titel: 1503; Ridder
• Beskæftigelse: 1517; Admiral

Notater:

Fødsel:
Reventlow: 26 Jun 1475

Levned:
"Trolle, Jacob (el. Joachim), 1475-J546, til Lillø og Knabstrup, var Søn af den svenske Rigsraad Arvid T. og Beate Thott og blev tillige med en Tvillingsøster født 21. Maj 1475 paa Gaarden Ed i Jønkøping Len. Uagtet sin mere end halv svenske Herkomst blev han dog dels gjennem sine Skaanske Godser, dels ved 1498 at tage sig en dansk Hustru, Kirsten Herlufsdatter Skave (d. 18. Sept. 1534), helt draget over til Danmark. Fra senest 1502 og til sin Død havde han Gers Herred og Væ By i Forlening, 1503 var han Ridder og 1505 Lensmand paa Kalmar. 1517 var han sammen med den berømte Søren Norby Admiral for den Flaade, der sendtes til Undsætning for hans af Sten Sture paa Stækeborg belejrede Halvbrodersøn Ærkebisp Gustav Trolle, men Undsætningen mislykkedes, og Togtet indskrænkede sig til en Plyndring af Skjærgaardens Kyster og varslede kun lidet om den Hæder, hans Sønner skulde indlægge sig paa Søen. Skjønt han af ukjendte Grunde ingensinde fik Sæde i Rigsraadet, maa han dog have været en anset og betydelig Mand. Han er den først nævnte verdslige Adelsmand uden for Raadet, der besegier Frederik I’s Haandfæstning 1523, ligeledes 1524 den først nævnte i Forbundet mod Lutheranismen. Sit fædrene Gods i Sverige, deriblandt Fødegaarden Ed, der i lang Tid havde været beslaglagt, gjenfik han 1527, ja Kong Gustav skal endog have forlenet ham med et svensk Herred. Han har antagelig under Grevefejden benyttet den første Lejlighed til at erklære sig for Kong Christian III, thi han modtog 1535 sammen med Knud Bille (II, 234) Hyldingen i Skaane paa denne Konges Vegne, og 1536 var han den første af den Skaanske Adels befuldmægtigede til den vigtige Herredag i Kjøbenhavn; men dermed var hans Rolle i det væsentlige udspillet, skjønt han først døde 26. Febr. 1546 paa Lillø. (Thiset). (Dansk Biografisk Leksion 1 udg)
(Yderligere biografi i Trolle)

Beskæftigelse:
Gers Herred og Væ By. 1505 Lensmand paa Kalmar.

Død:
Reventlow: 7 apr. 1546.

Jacob blev gift med Kirsten Herlufsdatter Skave i 1498 i Östra Karup, Skåne, Sverige. Kirsten (datter af Herluf Skave, til Eskildsrup, og Øllegaard Henningsdatter Walkendorff) blev født den Ja, dato ukendt; døde den 18 sep. 1534; blev begravet i 1534 i Torup, Strø, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge den 29 jul. 1498 i Visby, Gotland, Sverige. Jens (søn af Holger Henriksen Ulfstand, til Glimminge og Birgitte Jensdatter Rosensparre) blev født skønnet 1450; døde den 6 feb. 1523 i Högsby, Småland, Sverige; blev begravet i 1523 i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Sofia Trolle

Notater:

Gift med ridder og rigsråd Nils Bosson Grip (c 1460-14 Feb 1522, myrdet af sine bønder i Täppeby, Södermanland, Sverige).
Børn i ægteskabet: Kerstin Nilsdotter Grip (aft 1491 - 1538),
Marina Nilsdotter Grip, till Nynäs (f. 1501).

Død:
Folnäs gods. Ej lokaliseret.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1523; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1536; Ritmester
• Beskæftigelse: 1537; Lensmand
• Beskæftigelse: 1540; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1558; Hofmester
• Titel: 1559; Ridder

Notater:

Levned:
"... gik i Roskilde Skole, Smaadreng hos Hertug Frederik, 1523 Hofsinde, ledsagede 1532 Knud Gyldenstierne til Norge, laar 1532 Brev paa Gressherred i 10 Aar med al kgl. Ret, som Forleningsbrevet til hans Fader udviser, Ritmester under Grevefejde, Fodermarsk, 1536—37 Lensmand paa Gjorslev, 1537—50 paa Aahus, 1538—71 Forstander for Agnete Kloster i Roskilde, 1539— 71 Lensmand paa Jungshoved, 1539—40 Sendebud til Sverige, 1540 Rigsraad, 1547—71 forlenet med Gers Herred, fik 10. Marts 1547 Brev om at indløse for sine Medarvinger de Len, som hans Fader har haft i Pant af Kongen og beholde dem, indtil de afløses ham, ledsagede 1548 Prins Frederik til Norge og Prinsesse Anna til Sachsen, Hofmester hos Hertug Hans, 1554 Sendebud til Mødet i Elfsborg, 1558 Hofmester hos Hertug Magnus, 1559 Ridder, Medlem af Regeringskommissionen under Kongens Fraværelse i Krigen, 1567 Forstander paa Herlufsholm, ... begr. i Herlufsholms Kirke, Ligprædiken af Niels Hemmingsen; g. 1539 m. Pernille Mogensdatter Gøye, f. 1506, d 5. Marts 1552, begr. i Torbenfeld Kirke (g. 1 m. Anders Ebbesen Galt til Rudbjerggaard, f 1529).
Længere biografi i Dansk Biografisk Leksikon (!. udg.).

Beskæftigelse:
Gjorslev, 1537-50 på Åhus, 1538-71 forstander for Agnete Kloster i Roskilde, 1539-71 lensmand på Jungshoved, 1539-40

Beskæftigelse:
hofmester hos hertug Hans, 1558 hofmester hos hertug Magnus

Begravet:
Ligsten afbildet, med ægtefællen.
"Figursten over Børge Trolle, død 28. Juli 1571, og Fru Pernille Gøje, død 1552 (Fig. 61). Under en rundbuet ionisk Arkade staar, paa skaktavlet Gulv, Børge Trolle i fuld Rustning, med aabent Visir, støttet til en Lanse og i venstre Haand holdende et Skjold med Slægtsvaabnet; og ved hans Side Hustruen Pernille Gøje i Fruedragt. Paa Bueslag, Pilastre og Postamenter er anbragt Ægteparrets Ane-Vaaben, tilvenstre (fra oven nedad): Trolle, Skave, Tott, Valkendorf, tilhøjre: Gøje, Bydelsbak, Rosenkrantz, Brok. Indskriften, med fordybede Versaler, staar i en Kartouche mellem Postamenterne; ifølge denne døde »Børre Trolle« 28. Juli 1571 og »Pernille Gøye« »Løffverdagen for Santi Gregorii« [5. Marts] 1552 og hun er begravet i »Torpenfelde Kirke«. I en Kartouche i Arkitraven er indhugget Herluf Trolles og Birgitte Gøjes Valgsprog; denne Indskrift, med Versaler, staar paa Hovedet i Forhold til Stenens øvrige Udsmykning. Gotlandsk Kalksten, 315 × 175 cm. Stenen ligger paa et Fundament, ophøjet over Korgulvet. Den maa være hugget mellem 1571 og 1574 og har en vis Sammenhæng med Arbejder fra Hans Malers Efterfølger i Roskilde ..." (Danmarks Kirker)

Børge blev gift med Pernille Mogensdatter Gøye i 1539. Pernille (datter af Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup og Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, til Torbenfeld) blev født i 1506; døde den 5 mar. 1552; blev begravet i 1552 i Gunderslev, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 10 Jul 1538 med Helvig Knudsdatter Sparre (af Sverige) (d. 1548). Børn i ægteskabet: Kirsten Arvidsdatter Trolle (f. aft 1538, d. som barn),
Anne Arvidsdatter Trolle, til Aspenäs (aft 1538 - bef 29 Aug. 1608, hvor skiftet blev holdt),
Beate Arvidsdatter Trolle (aft 1538 - aft 22 Nov 1602)
Else Arvidsdatter Trolle, til Engsjö (aft 1538 - 24 Oct 1593).

Levned:
Arvid Trolle til Ed, som han arvede efter Faderen,
7
Engsø, Vestmanland og Aspenæs, Vaasa Sogn, Upland,
f. 5. April 1503, 1525 Lagmand i Smaaland og Sveriges
Riges Raad, 1534 Admiral, t 4. Dec. 1549, begr. i Engsø
Kirke; g. 10. Juli 1538 m. Helvig Knuds dat ter, t 1548,
Datter af Sveriges Riges Raad Knud Bengtsen af de
svenske Sparrer til Engsø og Kirsten Eriksdatter (Gyllenstjerna).
Døtre

Notater:

Levned:
Margrethe Trolle, f. 22. Sept. 1511 paa Herlevgaard, d. 1551 paa Beltebjerg, begr. i Ottarp Kirke; g. m. Rigsraad Claus Urne til Beltebjerg, (g. 2° 1556 m.. Anne Sigvardsdatter Grubbe).
Biografi over ægtefællen, domprovst og rektor for Københavns Universitet, Claus Urne, i Dansk Biografisk Leksikon (1. Udg.)

Begravet:
Ligsten afbildet.

Margrethe blev gift med Claus Lagesen Urne, til Belteberga før 1535 i Gärds, Skåne, Sverige. Claus (søn af Hr. Lage Jørgensen Urne, til Boserup og Nulevende) blev født cirka 1500 i Landskrona, Skåne, Sverige; døde den 4 jul. 1561; blev begravet i 1561 i Ottarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift c. 1542 med Christoffer Ottesen Huitfeldt, til Berritsgaard (c. 1501 - 8 Nov. 1559, Visborg, Visby, Gulland, Sverige). Børn i ægteskabet:
Otte Huitfeldt (25 Jun 1543, Bergenhus, Bergen - 30 Sep 1559),
Kirstine Christoffersdatter Huitfeldt (22 Jul 1544, Bergenhus, Bergen - 24 Jul 1563),
Inger Christoffersdatter Huitfeldt (25 Aug 1545, Berritsgaard, Taars, Musse, Maribo - 27 Sep 1562, Ljungby, Sverige),
Arild Huitfeldt, til Lillø og Oddersbjerg (11 Sep 1546, Bergenhus - 16 Dec 1609, Herlufsholm (Skovkloster), Øster Flakkebjerg, Sorø),
Jacob Huitfeldt, til Lillø og Berritsgaard (10 Oct 1547, Bergenhus, Bergen - 27 Apr 1583, Trondheim Bispegaard, Sør-Trøndelag, Norge),
Lisbet Christoffersdatter Huitfeldt (23 Oct 1551, Bergenhus, Bergen - bef 8 Apr 1609),
Beate Christoffersdatter Huitfeldt, til Mölleröd (29 Nov 1554, København - 5 Nov 1626, Lund, Skåne).

Levned:
"Øllegaard Trolle, f. 5. Maj (Hellig Thorsdag) 1513 paa Lillø, d dær 4. Jan. 1578, begr. i Aasuni Kirke; g. m. Rigsraad Christoffer Hvitfeldt til Berritsgaard, d. 7.-8. Nov. 1559 paa Visborg Slot, begr. i Visby Kirke(.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1543; Lensmand
• Beskæftigelse: 1560; Admiral
• Titel: 1560; Ridder
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Gift 16 Nov 1544 med Birgitte Mogensdatter Gøye, (1511 - 26 Jul 1574, Næstved Købstad, Hammer, Præstø). (Holbek & Brun)

Levned:
"Herluf Trolle, f. 14. Jan. 1516, gik 1535 til Skole i Kjøbenhavn, studerede 1536—37 i Wittenberg, Hofjunker, 1543 44 Lensmand paa Gladsakse, 1544—54 paa Krogen, 1544- 71 paa Ring Kloster, ledsagede 1548 Prinsesse Anne til Sachsen, 1557 -61 Lensmand paa Roskildegaard, 1559- 66 paa Tølløse, 1559 Admiral, 1560—62 Lensmand paa Frederiksborg, 1560 Ridder, bortbyttede 1560 Hillerødsholm og Græsede til Kongen mod Skovkloster, som derefter fik Navnet Herlufsholm, og hvoraf han og hans Hustru 1565 oprettede den endnu bestaaende Skole, 1561 62 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, 1563 Proviantmester, 1564 Admiral, sejrede 30.— 31. Maj ved Øland, atter den 14. Aug., skudt i sit Laar og sin Arm 4. Juni 1565 i Slaget ved Femern, t af sine
Saar 25. Juni samme Aar i sin Gaard paa Amagertorv i Kjøbenhavn, begr. 16. Juli i Herlufsholm; g. 16. Nov. 1544 m. Birgitte Mogensdatter Gøge til Hillerødsholm og Græsede (Lynge -Frborg H.), f. 1511, blev 1564 forlenet med Kapelgaard, t 26. Juli 1574, begr. i Herlufsholm Kirke."
Lang biografi i Dansk Biografisk Leksikon. Se også de mange omtaler i Danmarks Kirker, Herlufholms irke.

Beskæftigelse:
Se biografi.

Død:
Såret i arm og lår under slaget ved Femern.
"25. Juni 1565 døde Herluf Trolle i København og 15. Juli blev han begravet i Herlufsholm Kirke »udi mange fromme Christnes Aasyn, som fulgte hans Lig her fra København til Herlufsholm«. 26. Juli 1574 døde Birgitte Gøje paa Sortebrødrekloster i Næstved og 12. Sept. blev hun begrave »udi Herlufsholms Kirke hos sin salige Husbonde Hr. Herluf Trolle«" (Danmarks Kirker)

Begravet:
Sarkofag afbildet, med ægtefællen.

Herluf blev gift med Birgitte Mogensdatter Gøye, til Hillerødholm og Græsede den 16 nov. 1544. Birgitte (datter af Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup og Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, til Torbenfeld) blev født i 1511; døde den 26 jul. 1574; blev begravet den 12 sep. 1574. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1549; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1564; Søkaptajn

Notater:

Levned:
"Trolle, Niels, 1520-65, til Braade, som han 1562 tilbyttede sig med Stervede og Raade Len af Kronen for Torupgaard paa Halsnæs, var Broder til Søhelten Herluf T. og blev født 23. April 1520. Efter en Tid at have tjent som Hofsinde ægtede han 19. Sept. 1557 Anne Henriksdatter Friis (f. 1. Sept. 1540). I Dec. 1564 fik han Ordre til at møde med sine Heste og Harnisk i Skaane;men 2 Maaneder efter fik han Kontraordre at skulle tjene til Søs. Om Sommeren førte han da ogsaa Orlogsskibet «Danske Christopher» under sin berømte Broders Kommando. Han deltog i Kampen under Femern 4. Juni og kom uskadt derfra, medens Broderen fik sit Banesaar; men i det paafølgende blodige Slag under Bornholm 7. Juli bortrev en Kugle begge hans Ben, og da Skibet blev skudt i Sænk, er han sikkert druknet. Hans unge Enke døde alt 1570. (Lind, Fra Frederik II’s Tid S. 273. Thiset.)" (Dansk biografisk Leksikon 1. udgave).

Død:
Under Slaget ved Bornholm: Druknet, efter begge ben skudt af.

Niels blev gift med Anne Henriksdatter Friis, af Hesselager den 19 sep. 1557 i Hof og Slot, København, København. Anne (datter af Henrik Friis, af Hesselager og Margrethe Nielsdatter Bild) blev født den 4 dec. 1540 i Ørbæk, Vindinge, Svendborg; døde i 1570 i Venslev, Vester Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: eft. 1552; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Ljungby og Bønned (Falster), der 1546 ejedes af hendes broder Gert Ulfstand, og hvortil hun skrives 1576." (Holbek & Brun)
"Regitzes mor Sidsel Ulfstand, datter af rigsråd Jens Ulfstand og født på Glimminge i Skåne, var ca. 20 år yngre end sin mand. Ægteparrets velbevarede arkiv med en skønsom blanding af dokumenter og breve findes på Rigsarkivet. Bl.a. fra dette materiale vurderes det at Sidsel har været en energisk og dygtig kvinde med stor økonomisk sans og mange gøremål. Hun passede de store jordbesiddelser hun selv havde arvet og overtog sin afdøde mands len i Skåne. Hendes syv børn var ikke småbørn længere, og større børn blev sendt til slægtninge til uddannelse og opdragelse. Sønnen Peder født i 1533 kom til Koldinghus hvor han blev undervist og opdraget sammen med prins Frederik. Fru Sidsel fik også ærefulde opgaver ved hoffet, f.eks. at stå for pyntning af de store sale med gobeliner ved de store festligheder. En anden for os nærmest uforståelig opgave hun påtog sig, var at ”stå” for Frederik 2. undertøj. I et brev omtaler hun de ” sorte, silkesyede skjorter” hun syede til ham. Det betyder vist hverken at skjorterne var sorte, eller broderiet var med ”blackwork”, som de engelske på det tidspunkt var, men at der i kanten af flæsen på skjorten var en dekorativ syning i sort silketråd." (Jones)
"Ulfstand, Sidsel, -1575, til Bønnet, var Datter af ovennævnte Jens Holgersen U. (d. 1523) og Margrethe Trolle og blev o. 1528 gift med Knud Pedersen Gyldenstjerne til Tim (VI, 383), efter hvem hun 27. Juni 1552 blev Enke med 7 Børn, der dog da alt vare ude over den første Barndom. Af sin Ægtefælles Forleninger beholdt hun Villands Herred, ja fik endog 1554 Livsbrev derpaa, saa at hun havde dette vigtige Grænselen gjennem de 7 lange Krigsaar. Det vidner sikkert om en usædvanlig energisk Personlighed, at disse i højeste Grad brydsomme Aar ikke fik hende til at give Slip paa Lenet, skjønt de naturligvis snarere gav Tilsætning end Indtægt til Forrentningen af Pantesummen. Det var en idelig Udskrivning af Skatter, af Mandskab og Vogne til Hæren eller til Befæstningsarbejder, af Provianttilførsel osv., tilmed hos en udpint og meget opsætsig og upaalidelig Almue. Og saa havde hun endda sine egne betydelige og spredt liggende Besiddelser at varetage, af Hovedgaarde saaledes Lyngbygaard i Skaane, Bønnet paa Falster og Tim i Nørrejylland, og at hun med kyndig Omsorg varetog sine økonomiske Forhold frem-gaar noksom af den ret betydelige Del af hendes Brevskaber, der er bevaret til vore Dage. Efterhaanden som Sønnerne bleve myndige, maatte hun dog udlægge dem saa en, saa en anden af Hovedgaardene. Blandt de ovennævnte Brevskaber, der ogsaa vise, hvilken anset Stilling hun indtog blandt sine Standsfæller, findes et Par morsomme Breve til hende fra Kongens Kammerjunker Eggert Ulfeldt, af hvilke ses, at den driftige Frue endda fik Stunder til at røgte sin da endnu ugifte Konges personlige Linnedudstyr. S. U. døde i Begyndelsen af Aaret 1575, før 11. Marts. (Thiset)." (DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
Villands len i Skåne efter sin ægtefælle.

Begravet:
Ligsten afbildet

Sidsel blev gift med Knud Pedersen Gyldenstierne, til Tim og Ljungby den 16 jan. 1519 i Ystad, Skåne, Sverige. Knud (søn af Peder Nielsen Gyldenstierne, til Langtind og Tim og Regitze Torbernsdatter Bille) blev født cirka 1480; døde den 20 jun. 1552 i Kalundborg, Ars, Holbæk; blev begravet i 1552 i Kalundborg, Ars, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1526; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1535; Lensmand
• Beskæftigelse: 1543; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Ulfstand, Børge Jensen, –1558, til Glimminge og Ørup, var Søn af nedennævnte Jens Holgersen U. (d. 1523) og arvede sammen med sin Broder Gregers Ørup efter deres Farbroder Oluf Holgersen. Til Dels sammen med sine Søskende arvede han ligeledes flere Pantelen, som Faderen havde haft af Kronen: Villands Herred, Høgby og Gnested samt Bursø; men medens han alt 1528 og 1526 afstod sin Andel i de første, beholdt han derimod Bursø til sin Død. Han deltog 1525 i Forligsforhandlingerne med Søren Norby, nævnes endnu i Aarene 1526-35 som Hofsinde, men var derefter en kort Tid verdslig Forstander for Tommerup Kloster. Han mødte paa den store Herredag i Kjøbenhavn 1536 som en af den Skaanske Adels befuldmægtigede. Foruden de 2 nævnte Skaanske Hovedgaarde ejede han Part i et Par andre, Løgtved, som han dog 1538 solgte til sin Broder Gert, og Lyngbygaard, som han fik efter sin Broder Arvid, men 1540 mageskiftede til Broderen Gregers. 1543-54 var han Lensmand paa Laholm, og henholdsvis fra 1542 og 1543 og til sin Død havde han Strø og Ønnestad Len i Pant af Kongen, der jævnlig lagde Beslag paa hans Tjeneste: 1543 sendtes han f. Ex. til Gulland, 1548 var han Skjænk paa Hertug Frederiks Norgesrejse, 1550 førte han Tilsyn med Befæstningsarbejder paa Varberg og Halmstad, og endelig overdroges ham selv anden 1557 Befalingen over Borgere og Bønder i Skaane i Krigstilfælde. Han døde 1558 paa Glimminge. Hans Enke, Magdalene Krabbe (f. 1. Febr. 1512), Datter af Marsken Tyge K. (IX, 403), overlevede ham i mange Aar. (Thiset)." (DBL 1. udg)
"til Glimminge og Ørup, som han og Gregers arvede efter hr. Oluf Holgersen, havde tildels med sine medarvinger 1523-28 Villands Herred, 1523 til sin død Bursø, 1523-26 Høgby og Gnested, beseglede 1525 det om forliget mellem kong Frederik I. og hr. Søren Norby udstedte vidne, 1526-35 hofsinde, 1535-40 forlenet med Tommerup Kloster, 1542-58 med Strø, 1543-54 høvedsmand på Laholm, havde desuden til sin død Önnestad len, 1548 skænk på hertug Frederiks rejse til Norge. Død 1558 før 11. december på Glimminge." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1535-40 Tommerup Kloster(tillige forstander), 1542-1558 med Strø.

Beskæftigelse:
På Laholm

Familie/Ægtefælle/Partner: Magdalene Tygesdatter Krabbe, af Østergaard. Magdalene (datter af Hr. Tyge Krabbe, af Østergaard og Anne Nielsdatter Rosenkrantz) blev født den 30 jan. 1512; døde den 27 feb. 1602. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Lisbeth blev gift med Hr. Claus Bille, til Allinde og Lyngsgård den 31 jan. 1524 i Luggude, Skåne, Sverige. Claus (søn af Hr. Steen Basse Bille, til Allinde og Lyngsgaard og Margrethe Clausdatter Rønnow) blev født cirka 1490; døde den 4 jan. 1558 i Luggude, Skåne, Sverige; blev begravet i 1558 i Norra Vram, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]