Else

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ikast, Hammerum, Ringkøbing; Gårdejer; Adresse:
  Waaddegård

Notater:

Muligvis yderligere barn: Palle.

Levned:
Nævnes som enke 1585 i Ikast Kirkes regnskabsbog: "Anamet aff Else ij Wode och hendis børin aff gamel gieldt, er iiij daler j mark." 19 Jun 1606 nævnes hun som boende i gården.

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels. Niels blev født cirka 1540; døde før 1585 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: c. 1619 med Jens Nielsen (1545-1626).

Levned:
"Jens Nielsens tredie ægteskab blev ikke lykkeligt. Hans hustru, altså Jacob Barfods moder, Maren Nielsdatter, var ham utro. Som før nævnt bosatte de sig straks efter brylluppet i Nørum. Men forholdet mellem dem brød snart sammen, og Maren Nielsdatter flyttede i en kortere periode til Hammerum. Nogle dage forinden havde hun ved hjælp af tre af sine stedsønner Las, Frands og Josva, fået en del indbo bragt over til Peder Clemensens hustru , Birgitte Nielsdatter i Hesselbjerg, som havde lovet at opbevare de forskellige ting for hende. Det drejede sig om følgende sager: 1 sølvstob, nogle sølvskeer og tinsager og en forgyldt linde og enkelte andre ting; men sølvstoben blev hende dog pantsat. Senere opstod der en alvorlig strid om, hvilke ting Birgitte Nielsdatter i det hele taget havde fået til forvaring; thi da Maren Nielsdattter ønskede at få sit indbo tilbage, hævdede Birgitte, at alt, hvad hun havde fået overdraget, var blevet hende pantsat, ligesom hun påstod, at der ikke var blevet hende overdraget nær så mange ting, som Maren Nielsdatter og hendes hjælpere siden havde opgivet. Maren Nielsdatter fortrød straks, at hun havde afleveret så meget af sit indbo, og da hun inden længe vendte tilbage til manden, havde hun brug for sine ting. Derfor sendte hun en af sine sønner, Niels Mortensen i Hagelskjær, til Hesselbjerg for at kræve sagerne tilbage. Hertil svarede Birgitte Nielsdatter køligt og afmålt: Hvis din moder, Maren Nielsdatter, selv vil komme til mig derom, skal hun gerne bekomme, hvad jeg har ef hendes. Til brug i en retssag, som det trak op til, bad Jens Nielsen Michel Jensen i Hammerum, Niels Svenningsen og Jens Mortensen i Nørum, om de ikke ville forhøre hos hans hustru, hvilke ting hun havde overdraget til Peder Clemensens hustru i Hesselbjerg. Da meddelte hun dem, at hun havde overgivet til Birgitte Nielsdatter: "Tinfade, tintallerkener, lysestager, et bækken og et par små lagener, hvilke sidste hun bekender, hun havde fået igen. Dog beklagede hun, at der var taget noget af samme lagen på den ene ende, siden de var hende afkrævet, men hun navngav ikke, hvor meget af hver slags boskab, der var hos Birgitte Nielsdatter. Det var de oplysninger, de tre mænd fik af Maren Nielsdatter. Da Jens Nielsen helst ville undgå en retssag, prøvede han på at fåm et forlig i stand mellem de to kvinder, hvorfor han samlede de stridende parter i sit hjem i Nørum. Til stede var Jens Jacobsen i Højris, Jens Mortensen i Nørum, Frands Jensen i Bjødstrup, Jens Nielsen og hans hustru i Nørum og endelig modparten Birgitte Nielsdatter og hendes mand fra Hesselbjerg. Birgitte Nielsdatter påstod straks, at alt, hvad hun havde fået overdraget af Maren Nielsdatter, var 1 sølvstob (kande), 3 tinfade, 4 tintallerkener og 1 lysestage, og det var blevet hende pantsat; men da de øvrige tilstedeværende hævdede, at Birgitte desuden også havde fået overleverert 2 sølvskeer, 1 bækken og en stor forgyldt Linde, og at kun sølvstoben var blevet hende pantsat, kunde der naturligvis ikke blive tale om forlig. Derefter blev der vist fra begge sider anlagt sag. Da dommen over Maren Nielsdatter skulle falde ved landstinget, var Birgitte Nielsdatter selv til stede, og hun svor med højeste helgens ed, at hun ikke havde haft eller fået noget af forskrevne gods af Maren Nielsdatter uden en sølvstob, som var blevet hende tilpantet. Dette var jo helt i strid med, hvad hun før havde udtalt for sine modstandere. Men takket været eden blev hun frifundet, medens hendes modparti var ilde stedt, da de alle var indbyrdes slægtninge og derfor var vildige vidner i sagen, og retten kunne således ikke tage hensyn til dem. Sandsynligvis har Jens Nielsen derefter indstævnet Birgitte Nielsdatter for om muligt at få frifindelsesdommen, som måske var baseret på mened, omstødt." (Vestjydsk Bondeliv i 1600'erne. Kulturhistoriske skildringer. eget forlag 1953, s. 27ff.)

Maren blev gift med Morten Jacobsen Barfod før 1585. Morten (søn af Jacob Barfod) blev født cirka 1550; døde cirka 1618 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Beskæftigelse: før 1619; Troldkarl

Notater:

Barn: Peder Christensen (1590–1603)

Levned:
Christen Nielsen blev af flere beskyldt for at kunne hekse. Således anklagede Christen Knudsen i Toftlund ham i 1619, fordi han mente, at Christen Nielsen var skyld i, at han i 16 år havde rystet på hånd og hoved. I 1603 havde Christen Knudsen været i Vaaddegaard for at gøre nogle huse i stand for Christen Nielsen og dennes søn Peder, der også boede i gården, og da var de to mænd kommet op at trættes, hvorpå Christen Nielsen havde lovet Christen Knudsen en ulykke og havde truet ham med følgende ord: "Jeg skal gøre det så, at din hånd ikke skal blive så let efter den dag, da du skal hugge i nogen mands stolpe." Efter den tid havde Christen Knudsen taget stor skade på liv og lemmer og på øg og fæmon, og han troede, at Christen Nielsen havde forvoldt hans ulykke ved troldomskunst. Engang havde Christen Knudsen købt en stud i stedet for en, der var død, og da var Christen Nielsen kommet til stede og havde sagt til ham, at han skulde miste alt, hvad han havde. Derefter mistede Christen Knudsen et halvt hundrede får og geder, og siden havde han ingen lykke haft. Der var adskillige andre, som også beskyldte Christen Nielsen for at øve trolddomskunster og 1619 kom han for retten, men blev frikendt.
(Abildtrup s. 68)

Beskæftigelse:
1619 retsforfulgt for trolddomskunster, men frikendt.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ikast, Hammerum, Ringkøbing; Fæstegårdmand; Adresse:
  Remmegård

Notater:

Barn: Elle Iversdatter (1632–1711).

Beskæftigelse:
på 6 tdr. hartkorn.
"I 1618 ses fæstet af Remme at været ejet at Iver Nielsen, som må have været ud af velhavende familie, for hans brødre Christen og Palle ejede de endnu større gårde Våddegård og Lægdsgård i Ikast Sogn. med et hartkorn på henholdsvis 16 tdr. og 14 tdr. Den nævnte Iver Nielsen var utvivlsomt far til Elle Iversdatter, således at hendes mand Mads Andersen har overtaget gården efter sin svigerfader. Iver Nielsen var for øvrigt født på gården Vådde, så broderen har jo overtaget den fædrende gård." (Tommy60)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1619, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; Adresse:
  Bjødstrup
• Beskæftigelse: før 1624, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; Gårdejer; Adresse:
  Bjødstrup
• Beskæftigelse: 1635, Hammerum herred, Ringkøbing; Herredsfoged

Notater:

Gift 2: med Anna Christensdatter, Datter af Christen Jensen i Nørre Fastrup.

Levned:
Jakob Mortensen var en velstaaende Mand, Da der i 1647 skulle gives Skat af Rentepenge, maatte han give af 500 Sletdaler. 24. Feb. bevilgedes der ham den halve Kongetiende af Gjellerup Sogn efter Præsten Hr. Jensens Død, idet den tidligere havde ligget til hans Gaard, hvor den ikke kunde undværes, da der ingen Eng var dertil.
Jacob Mortensen var af fornem Slægt, idet han hørte til den adelige Familie Barfod, men denne havde rigtignok længe været uden Rettigheder paa Grund af ulige Giftermaal . - l0 .April tillod Kongen ham efter den daværende Besidders Død at faa som Selvejendom en Gaard i Sedding i Nr .Nebel Sogn, hvorfra hans Slægt stammede, idet han havde berettet, at hans Fader, Morten Jacobsen havde tilforhandlet sig den, men da han ikke havde udredet Afgift til Riberhus, var den skrevet i Fald og annammet under Slottet . En Selvejer, der ikke betalte Afgift, blev nemlig skrevet i Fald, det vil sige, han blev gjort til Fæstebonde.
Jacob Mortensens Ligsten i Gjellerup Kirke var allerede 1766 ulæselig, Inger og Peder Jensens gravminde er forsvundet fra kirkegården. (Troelsen efter Karen Goll).
Se også: Jens Abildtrup: "Selvejerslægten Bjødstrup", 1952.
Den 13 juli 1636 blev Jacob Mortensen (Barfod) udnævnt til Værge for Gellerup Kirke, og da svenskerne 1643 hærgede landet, var han endnu kirkeværge, hvilket fremgår af kirkens regnskabsbog for dette år: "Forskrevne års tiendekorn haver kirkeværgen Jacob Mortensen oppebåren og er ham af fjenderne aftvunget og fratagen, så han intet havde nydt eller beholden deraf efter tingsvidnes indhold og derfor ikke føres ham her til indtægt." Under krigen gik mange enlige gårde og landsbyer op i luer; efter fredsafslutningen 1645 meddeltes det således, at Jacob Mortensen (Barfod) havde fået afbrændt "en halv hundrede fag hus" uden nogen årsag." (Slægtsbog for efterkommere efter Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them sogn. no. 469)



Bopæl:
Nævnt 13. Jul 1636 blev som kirkeværge for Gellerup Kirke; fortsat kirkeværge 1643 under krigen med svenskerne.
(Troelsen): Fra Karen Goll. Afskrift af arkivar Oluf Nielsens sedler på Herning lokalarkiv: Bjødstrup , der i ældre Tid staves Bjørstrup og en enkelt Gang Bjørnstrup, hvilket maa være den oprindelige Form, har været een Gaard, der længe bevaredes som Selvejer, og maaske aldrig har været andet Lundenæs Jordebog 1498 nævnes Christen Tygesen i Bjørstrup med Afgift af ~ Tønde Smør . 1532 klagede Christen Skram over, at Jacob i Bjørnstrup havde ladet opbygge et Byggested i Skovby Mark med Urette hvorfor Kongen udtager 6 Adelsmænd til at afsige Dom i den Sag . I Reg . s . 45o
I Christian IV's Tid beboedes Bjødstrup af Herredsfoged Jacob Mortensen, der har giftet sig til Gaarden, thi 23 .Feb . 1624 fik han den kgl . Bevilling, at han og hans Medarvingers Forfædre havde faaet nogle Selvejergaarde i Hammerum Herred, kaldet Tingselgods for en vis aarlig Kornskyld og Landgilde, og da Lensmanden havde erklæret, at samme Gods ikke kunde mistes fra Lehet uden største Skade for dets Belejligheds og anden Herligheds Skyld, tillod Kongen, at dette Gods altid skal ligge og blive under Lundenæs og aldrig skilles derfra. Dette var et vigtigt Privilegium paa en Tid, da Herligheden af Selvejergaarde ofte afhændedes til Adelsmand, og disse derved fik Lejlighed til at paalægge dem Hoveri og ofte afkøbte Bønderne deres Selvejerret.
(Tingselsgods betyder, at der er truffet en Overenskomst med Kronen om Afgiften . Her er saaledes en kgl . Befaling fra 1532 om,at noget Gods i Bølling Herred i Kong Hanses Tid var "for Tingsel", men da Ihændehaveren nu var død, skulde det sættes til saa høj Afgift.

Beskæftigelse:
"Jacob Mortensen har været ejer af flere gårde, således 3 gårde i Bjødstrup, hvoraf den ene var uden bygning, i Ikast sogn: 2 gårde eller boel, Hagelskjær og Hesselbjerg, og en gård i Nørre Søby i Rind sogn, og desuden havde han, som før nævnt, haft faderens gård i Sædding i Nr. Nebel og 2 gårde i Gjellerup by. Tillige havde han penge på rente. 1652 måtte han svare rentepengeskat af 200 Rdlr., hvad den gang var mange penge og i hele det store Hammerum herred er der kun en mand foruden, der betaler så stor skat, nemlig præsten i Sunds, Hr. Anders Christensen, som svarer af den samme sum. 1653 slap herredsfogeden for skat; thi da godtgjorde han for retten, at "hans pending som han tilforn har angiven at have på rente og skattede af, har han nu optaget til sin fornødenhed og har nu ingen at skatte af". (Abildtrup s. 79).
"1645 bestod Jacob Mortensens Besætning af »4 Øg, 8 Stude, 6 Køer, 4 Ungnød og 12 Faar, og »en halv Hundrede Fag Hus« uden nogen Aarsag af Fjenden er afbrændt«. (Abildtrup s. 78f.)

Beskæftigelse:
1622: delefoged til Lundenæs Slot. 1625-1656 Herredsfoged i Hammerum Herred.

Begravet:
Ligsten bevaret NØ for våbenhuset i Gjellerup kirke. Det siges, at stenen tidligere har haft sin plads i gulvet i søndre korsarm, som han skal have ladet bygge. (Barfod)

Jacob blev gift med (Ukendt) Pedersdatter Mar før 1610. (Ukendt) (datter af Peder Mar) blev født i Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; døde i Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1619, Ikast, Hammerum, Ringkøbing; Adresse:
  Hagelskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1619, Ikast, Hammerum, Ringkøbing; Adresse:
  Hagelskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1619, Ikast, Hammerum, Ringkøbing; Adresse:
  Hagelskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1619, Ikast, Hammerum, Ringkøbing; Adresse:
  Bjødstrup

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1619, Ikast, Hammerum, Ringkøbing; Adresse:
  Hagelskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: før 30 maj 1695, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; Gårdejer; Adresse:
  Store Langelund

Notater:

Beskæftigelse:
(Troelsen): "Inger Barfod afstod 30-5 1695 gården St. Langelund til sønnen Anders Pedersen og hans Trolovede Kiæreste, Erlig Dyderig og Gud Elskede Møe, Anne Madsdatter. Skødet er skrevet af Ingers bror, Knud Jacobsen Barfod, han boede på Hesselbjerg og var herredsfoged dengang.
Skøde i Hammerum herreds Tingbog 1693-1700 B. 79 2. (Vitterlighedsvidner, Peder Jensen Høgild, og Peder Jørgensen Fastrup."
Efter at de er bosat på en af slægtens gårde, Langelund, bliver han udnævnt til Herredsfoged i Hammerum herred. Peder og Inger boede på selvejergården "Langelund" ved Gjellerup. Det var en stor gård på 4 tdr hartkorn (med boniteten i Ringkøbing amt svarer det til ca 180 tdl). Efter Peders død driver Inger gården videre, i matriklen 1688 er hun noteret som ejer af gården.

Død:
Ikke umiddelbar fundet i KB Gjelleup 1696 (ops. 52 ff)

Begravet:
(Troelsen): "Uddrag af Præsteindberetning 1768, fra Gjellerup kirke: ... Den (ligsten) anden ligger nær under Funten, er også over en Heredsfoged og Husfrue, som boede og døde her i Sognet, thi så lyder Indcriptionen på Stenen: Herunder hviler Agtbare og Velfornæmme Mand, Peder Jensen, født udi Øster Velling Præstegård 1614 den 24 december. Fordum Hans Grevelige Nåde HL. Christian Rancows Foged på Herningsholm. Der boede og døde udi Stor Langlund i sin Alders 59 år. Med sin Hustrue den Ærlig Dyderig Matrone Inger Jacobsdatter, fød udi Biørstrup 1623 Død 1696."

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Jensen. Peder (søn af Jens Andersen Hjermind) blev født den 24 dec. 1614 i Øster Velling, Middelsom, Viborg; døde i 1672 i Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; blev begravet i 1672 i Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1657, Hammerum herred, Ringkøbing; Herredsfoged

Notater:

Børn: Niels Pedersen Barfod (1640–1640). Jacob Pedersen Barfod
(1642–1642).

Beskæftigelse:
(Barfod, VIII,28) Han blev ligeledes herredsfoged i Hammerum herred og nævnes bl.a. den 16/5 1657 i Lundenæs lens regnskaber og boede da i Hammerum i Gjellerup sogn.

Død:
Nævnt 16 May 1657.
KB først fra 1683.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1652, Ikast, Hammerum, Ringkøbing; Gårdejer; Adresse:
  Hagelskær
• Beskæftigelse: 1660, Skjern, Bølling, Ringkøbing; Delefoged; Adresse:
  Lundenæs

Notater:

Beskæftigelse:
Modtog 1652 Hagelskær fra sin far.

Død:
Ægtefællen giftede sig på ny 1664 med Niels Jensen, som boede på gården dette år.

Christen blev gift med Maren Jacobsdatter før 1635. Maren blev født cirka 1615; døde den 19 okt. 1689. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Barn: Jacob Mortensen Barfod (1640–1686).
"Barfod. (VIII,29). Ham kender vi ikke noget til. Det er ikke engang sikkert, at Jacob Mortensen barfod (IX,77) er hans søn".

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Årstad, Halland, Sverige; Sognepræst

Notater:

Beskæftigelse:
Blev student fra Frederiksborg og immatrikuleret ved Københavns Universitet den 22/11 1635 med mester Jacob Matthæus som præceptor. Den 17/1 1640 blev han sognepræst til Årsige og Asige i Halland, idet han blev kaldet af Corfits Trolles enke fru Anne Basse til Sannarp. Efter krigene 1657-60, da Danmark måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige, forblev han i sin præstegerning hos sine sognebørn og døde her i Årstad 1674. (Barfod-sagaen, VIII,37).

Henrik blev gift med Christine Christensdatter Grim før 1645. Christine blev født før 1625; døde efter 1659 i Årstad, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1660, Hammerum herred, Ringkøbing; Herredsskriver
• Beskæftigelse: 1672, Hammerum herred, Ringkøbing; Herredsfoged
• Bopæl: før 1688, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; Adresse:
  Bjødstrup, Store Langlund

Notater:

Levned:
(VIII,32) Knud Jacobsen Barfod var Jacob Barfods femteældste søn, og han var fra 1660 herredsskriver i Hammerum herred. I 1672 ansøgte han om at blive herredsfoged, idet 24 dannemænd erklærede, at han som skriver "har stillet og forholdt sig meget oprigtig, retfærdig og vel mod alle og enhver, fattige og rige og formuende og andre inden herred og uden herred som en oprigtig herredsskriver og god dannemand vel sømmer, egner og anslår i alle måder, så ingen kan ham andet end retfærdighed påsige i nogen måde". Efter denne lange svada kan det vel næppe undre, at han fik stillingen fra den 7/11 1672.
I 1687 blev der imidlertid foretaget en større gennemgang af de jyske landsdommere, der i den forbindelse erklæredes om Hammerum herred bl.a., at det "er af den vidtløftighed, at det ikke med andet kan sammenlægges såsom det er 9 mile i sin længde og 7 mile i sin bredde", hvad der åbenbart regnedes for et stort område for et herred. Desuden skriver synsmændene: "Herredsfogden Knud Jacobsen Barfoed er af mærkelig stor malice og uforstand, mens endda af større uvederhæftighed, hvorover parterne sjældent nogen ret hos ham kan erlange. Tingskriveren Søren Christensen er en gammel udlevet mand, som sjældent selv betjener retten og til skrivers embede er aldeles udygtig og utjenlig: Hvorfor en anden foged såvelsom skriver udkræves, om retten ellers tilbørligen og lovligen skal administreres". Det var således en længere og alvorlig anklage, der ikke rigtigt rimer med den rosende omtale før hans tiltræden. I alle tilfælde resulterede det i, at Knud Barfod samme år den 20/12 blev udskiftet med Knud Pedersen Søltoft.
Knud Barfod boede i 1688 i Bjødstrup, men var 1695 flyttet til Hesselbjerg, da han den 30. maj bortskødede Store Langelund i Gjellerup til sin søstersøn, ærlig og velagt mand Anders Pedersen og hans trolovede Anne Matzdatter. Den 16/6 1700 boede Knud Barfod i Gjellerup, da han vidnede i en sag vedrørende kirkestolene i Gjellerup kirke. Striden drejede sig om de lukkede stole i kirken, og den fremkom da Laurids Christensen flyttede ind i den gamle herredsfogedgård, som både Jacob Mortensen Barfod og siden sønnen Knud Jacobsen Barfod havde beboet indtil den sidstnævnte solgte gården til Peder Jørgensen Fastrup i 1688. Knud Jacobsen Barfod var trods sin høje alder mødt frem i retten, hvor han fremlagde et skriftligt indlæg i sagen mellem Laurids Christensen og Svend Lauridsen, der boede i Bjødstrup. Knud Barfod kunne her meddele, at efter faderen Jacob Barfods død havde han og hans bror Claus begge ved skiftet delt ejendommen i to lige store lodder, og derfor boede Knud i den gård, som Laurids Christensen nu boer i og broderen Claus i den ejendom, som nu Svend Lauridsen boer. "Jeg boede i samme gård i 34 år og i den tid stod jeg og min bror og efter ham Svend Lauridsen i den ene stol, mens vore kvinder tilsammen søgte den anden af de lukkede stole". Det vil sige, at begge parter havde lige ret til stolene, og sagen, hvis udfald vi ikke kender, er muligvis derfor blevet forligt (Jens Abildtrup side 48 ff., 84, 108 f.). Han havde seks børn, der alle drog uden for sognet (IX,63-68).

Beskæftigelse:
Aansøgte 1672 om at blive herredsfoged, idet 24 dannemænd erklærede, at han som skriver "har sig stillet og forholdt meget oprigtig, retfærdig og vel mod alle og enhver, fattige og rige og formuende og andre inden herred og uden herred som en oprigtig herredsskriver og god dannemand vel sømmer, egner og anstår i alle måde, så ingen kan ham andet med retfærdighed påsige i nogen måde." Den 7/11 fik han bestallingen som herredsfoged i Hammerum herred, men fratrådte før den 20/12 1687, da hans eftermand Knud Pedersen Søltoft udnævnes.

Bopæl:
Bortskødet 30 May 1688 til nevøen Anders Pedersen. 1695 i Hesselbjerg.

Død:
KB først fra 1723.

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Sørensdatter. Maren blev født cirka 1645; døde efter 1702 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: ca. 1680, Ikast, Hammerum, Ringkøbing; Adresse:
  Bjødstrup

Notater:

Levned:
(VIII,34) Det gik ham åbenbart ikke så godt, for i 1680 måtte han pantsætte en halv bolig i Bjødstrup for 26½ sletdaler, men da han døde i 1688 og hans enke giftede sig igen med Svend Laursen blev denne indstævnet for gælden, som han måtte betale. (Barfod)

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Jensdatter Hals. Anne blev født cirka 1630; døde efter 1689. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1688, Vildbjerg, Hammerum, Ringkøbing; Herredsskriver; Adresse:
  Rødding
• Bopæl: 1688, Vildbjerg, Hammerum, Ringkøbing; Adresse:
  Rødding

Notater:

Fødsel:
Datter af sognepræst i Vildbjerg, Jens Thomsen.

Levned:
(VIII,30) Han boede i Rødding i Vildbjerg sogn i 1688, og han var da herredsskriver i Ulfborg herred. Han deltog iøvrigt i arvehyldningen i København i 1660, da Frederik III blev enevældig konge. Vi kender fire af hans børn (IX,56-58 og 78). (Barfod)

Beskæftigelse:
(VIII,30) Han boede i Rødding i Vildbjerg sogn i 1688, og han var da herredsskriver i Ulfborg herred. Han deltog iøvrigt i arvehyldningen i København i 1660, da Frederik III blev enevældig konge. Vi kender fire af hans børn (IX,56-58 og 78).
Ifl. Munk: Herredsforged i Ulfborg herred, Ringkøbing Amt.

Død:
KB først fra 1734.

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Jensdatter. Maren blev født cirka 1630 i Vildbjerg, Hammerum, Ringkøbing; døde i 1704 i Bølling, Bølling, Ringkøbing; blev begravet den 21 mar. 1704 i Bølling, Bølling, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Mikkelsdatter. Mette blev født cirka 1630. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Apelone Jacobsdatter
• Også kaldet: Apollonia Jacobsdatter Barfod

Notater:

Gift 2: 20 Nov 1670, Sunds, med eftermanden, sognepræst Stephan Olufsen Aale (d. 16 Aug 1723), Sunds.
Børn i Ægteskabet:
Oluf Stephansen (bap 8 Oct 1673, Sunds),
Stephan Stephansen (ang bap 11 Mar 1675, Sunds [ej fundet]).

Død:
død Sct. Peders dag i sin alders 55 år.

Begravet:
.

Familie/Ægtefælle/Partner: Christen Andersen Sunds. Christen blev født før 1625 i Sunds, Hammerum, Ringkøbing; døde i 1670 i Binderup, Gislum, Aalborg; blev begravet i 1670 i Sunds, Hammerum, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]