Jacob Mortensen Barfod

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1619, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; Adresse:
  Bjødstrup
• Beskæftigelse: før 1624, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; Gårdejer; Adresse:
  Bjødstrup
• Beskæftigelse: 1635, Hammerum herred, Ringkøbing; Herredsfoged

Notater:

Gift 2: med Anna Christensdatter, Datter af Christen Jensen i Nørre Fastrup.

Levned:
Jakob Mortensen var en velstaaende Mand, Da der i 1647 skulle gives Skat af Rentepenge, maatte han give af 500 Sletdaler. 24. Feb. bevilgedes der ham den halve Kongetiende af Gjellerup Sogn efter Præsten Hr. Jensens Død, idet den tidligere havde ligget til hans Gaard, hvor den ikke kunde undværes, da der ingen Eng var dertil.
Jacob Mortensen var af fornem Slægt, idet han hørte til den adelige Familie Barfod, men denne havde rigtignok længe været uden Rettigheder paa Grund af ulige Giftermaal . - l0 .April tillod Kongen ham efter den daværende Besidders Død at faa som Selvejendom en Gaard i Sedding i Nr .Nebel Sogn, hvorfra hans Slægt stammede, idet han havde berettet, at hans Fader, Morten Jacobsen havde tilforhandlet sig den, men da han ikke havde udredet Afgift til Riberhus, var den skrevet i Fald og annammet under Slottet . En Selvejer, der ikke betalte Afgift, blev nemlig skrevet i Fald, det vil sige, han blev gjort til Fæstebonde.
Jacob Mortensens Ligsten i Gjellerup Kirke var allerede 1766 ulæselig, Inger og Peder Jensens gravminde er forsvundet fra kirkegården. (Troelsen efter Karen Goll).
Se også: Jens Abildtrup: "Selvejerslægten Bjødstrup", 1952.
Den 13 juli 1636 blev Jacob Mortensen (Barfod) udnævnt til Værge for Gellerup Kirke, og da svenskerne 1643 hærgede landet, var han endnu kirkeværge, hvilket fremgår af kirkens regnskabsbog for dette år: "Forskrevne års tiendekorn haver kirkeværgen Jacob Mortensen oppebåren og er ham af fjenderne aftvunget og fratagen, så han intet havde nydt eller beholden deraf efter tingsvidnes indhold og derfor ikke føres ham her til indtægt." Under krigen gik mange enlige gårde og landsbyer op i luer; efter fredsafslutningen 1645 meddeltes det således, at Jacob Mortensen (Barfod) havde fået afbrændt "en halv hundrede fag hus" uden nogen årsag." (Slægtsbog for efterkommere efter Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them sogn. no. 469)



Bopæl:
Nævnt 13. Jul 1636 blev som kirkeværge for Gellerup Kirke; fortsat kirkeværge 1643 under krigen med svenskerne.
(Troelsen): Fra Karen Goll. Afskrift af arkivar Oluf Nielsens sedler på Herning lokalarkiv: Bjødstrup , der i ældre Tid staves Bjørstrup og en enkelt Gang Bjørnstrup, hvilket maa være den oprindelige Form, har været een Gaard, der længe bevaredes som Selvejer, og maaske aldrig har været andet Lundenæs Jordebog 1498 nævnes Christen Tygesen i Bjørstrup med Afgift af ~ Tønde Smør . 1532 klagede Christen Skram over, at Jacob i Bjørnstrup havde ladet opbygge et Byggested i Skovby Mark med Urette hvorfor Kongen udtager 6 Adelsmænd til at afsige Dom i den Sag . I Reg . s . 45o
I Christian IV's Tid beboedes Bjødstrup af Herredsfoged Jacob Mortensen, der har giftet sig til Gaarden, thi 23 .Feb . 1624 fik han den kgl . Bevilling, at han og hans Medarvingers Forfædre havde faaet nogle Selvejergaarde i Hammerum Herred, kaldet Tingselgods for en vis aarlig Kornskyld og Landgilde, og da Lensmanden havde erklæret, at samme Gods ikke kunde mistes fra Lehet uden største Skade for dets Belejligheds og anden Herligheds Skyld, tillod Kongen, at dette Gods altid skal ligge og blive under Lundenæs og aldrig skilles derfra. Dette var et vigtigt Privilegium paa en Tid, da Herligheden af Selvejergaarde ofte afhændedes til Adelsmand, og disse derved fik Lejlighed til at paalægge dem Hoveri og ofte afkøbte Bønderne deres Selvejerret.
(Tingselsgods betyder, at der er truffet en Overenskomst med Kronen om Afgiften . Her er saaledes en kgl . Befaling fra 1532 om,at noget Gods i Bølling Herred i Kong Hanses Tid var "for Tingsel", men da Ihændehaveren nu var død, skulde det sættes til saa høj Afgift.

Beskæftigelse:
"Jacob Mortensen har været ejer af flere gårde, således 3 gårde i Bjødstrup, hvoraf den ene var uden bygning, i Ikast sogn: 2 gårde eller boel, Hagelskjær og Hesselbjerg, og en gård i Nørre Søby i Rind sogn, og desuden havde han, som før nævnt, haft faderens gård i Sædding i Nr. Nebel og 2 gårde i Gjellerup by. Tillige havde han penge på rente. 1652 måtte han svare rentepengeskat af 200 Rdlr., hvad den gang var mange penge og i hele det store Hammerum herred er der kun en mand foruden, der betaler så stor skat, nemlig præsten i Sunds, Hr. Anders Christensen, som svarer af den samme sum. 1653 slap herredsfogeden for skat; thi da godtgjorde han for retten, at "hans pending som han tilforn har angiven at have på rente og skattede af, har han nu optaget til sin fornødenhed og har nu ingen at skatte af". (Abildtrup s. 79).
"1645 bestod Jacob Mortensens Besætning af »4 Øg, 8 Stude, 6 Køer, 4 Ungnød og 12 Faar, og »en halv Hundrede Fag Hus« uden nogen Aarsag af Fjenden er afbrændt«. (Abildtrup s. 78f.)

Beskæftigelse:
1622: delefoged til Lundenæs Slot. 1625-1656 Herredsfoged i Hammerum Herred.

Begravet:
Ligsten bevaret NØ for våbenhuset i Gjellerup kirke. Det siges, at stenen tidligere har haft sin plads i gulvet i søndre korsarm, som han skal have ladet bygge. (Barfod)

Jacob blev gift med (Ukendt) Pedersdatter Mar før 1610. (Ukendt) (datter af Peder Mar) blev født i Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; døde i Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: før 30 maj 1695, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; Gårdejer; Adresse:
  Store Langelund

Notater:

Beskæftigelse:
(Troelsen): "Inger Barfod afstod 30-5 1695 gården St. Langelund til sønnen Anders Pedersen og hans Trolovede Kiæreste, Erlig Dyderig og Gud Elskede Møe, Anne Madsdatter. Skødet er skrevet af Ingers bror, Knud Jacobsen Barfod, han boede på Hesselbjerg og var herredsfoged dengang.
Skøde i Hammerum herreds Tingbog 1693-1700 B. 79 2. (Vitterlighedsvidner, Peder Jensen Høgild, og Peder Jørgensen Fastrup."
Efter at de er bosat på en af slægtens gårde, Langelund, bliver han udnævnt til Herredsfoged i Hammerum herred. Peder og Inger boede på selvejergården "Langelund" ved Gjellerup. Det var en stor gård på 4 tdr hartkorn (med boniteten i Ringkøbing amt svarer det til ca 180 tdl). Efter Peders død driver Inger gården videre, i matriklen 1688 er hun noteret som ejer af gården.

Død:
Ikke umiddelbar fundet i KB Gjelleup 1696 (ops. 52 ff)

Begravet:
(Troelsen): "Uddrag af Præsteindberetning 1768, fra Gjellerup kirke: ... Den (ligsten) anden ligger nær under Funten, er også over en Heredsfoged og Husfrue, som boede og døde her i Sognet, thi så lyder Indcriptionen på Stenen: Herunder hviler Agtbare og Velfornæmme Mand, Peder Jensen, født udi Øster Velling Præstegård 1614 den 24 december. Fordum Hans Grevelige Nåde HL. Christian Rancows Foged på Herningsholm. Der boede og døde udi Stor Langlund i sin Alders 59 år. Med sin Hustrue den Ærlig Dyderig Matrone Inger Jacobsdatter, fød udi Biørstrup 1623 Død 1696."

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Jensen. Peder (søn af Jens Andersen Hjermind) blev født den 24 dec. 1614 i Øster Velling, Middelsom, Viborg; døde i 1672 i Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; blev begravet i 1672 i Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1657, Hammerum herred, Ringkøbing; Herredsfoged

Notater:

Børn: Niels Pedersen Barfod (1640–1640). Jacob Pedersen Barfod
(1642–1642).

Beskæftigelse:
(Barfod, VIII,28) Han blev ligeledes herredsfoged i Hammerum herred og nævnes bl.a. den 16/5 1657 i Lundenæs lens regnskaber og boede da i Hammerum i Gjellerup sogn.

Død:
Nævnt 16 May 1657.
KB først fra 1683.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1652, Ikast, Hammerum, Ringkøbing; Gårdejer; Adresse:
  Hagelskær
• Beskæftigelse: 1660, Skjern, Bølling, Ringkøbing; Delefoged; Adresse:
  Lundenæs

Notater:

Beskæftigelse:
Modtog 1652 Hagelskær fra sin far.

Død:
Ægtefællen giftede sig på ny 1664 med Niels Jensen, som boede på gården dette år.

Christen blev gift med Maren Jacobsdatter før 1635. Maren blev født cirka 1615; døde den 19 okt. 1689. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Barn: Jacob Mortensen Barfod (1640–1686).
"Barfod. (VIII,29). Ham kender vi ikke noget til. Det er ikke engang sikkert, at Jacob Mortensen barfod (IX,77) er hans søn".

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Årstad, Halland, Sverige; Sognepræst

Notater:

Beskæftigelse:
Blev student fra Frederiksborg og immatrikuleret ved Københavns Universitet den 22/11 1635 med mester Jacob Matthæus som præceptor. Den 17/1 1640 blev han sognepræst til Årsige og Asige i Halland, idet han blev kaldet af Corfits Trolles enke fru Anne Basse til Sannarp. Efter krigene 1657-60, da Danmark måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige, forblev han i sin præstegerning hos sine sognebørn og døde her i Årstad 1674. (Barfod-sagaen, VIII,37).

Henrik blev gift med Christine Christensdatter Grim før 1645. Christine blev født før 1625; døde efter 1659 i Årstad, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1660, Hammerum herred, Ringkøbing; Herredsskriver
• Beskæftigelse: 1672, Hammerum herred, Ringkøbing; Herredsfoged
• Bopæl: før 1688, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; Adresse:
  Bjødstrup, Store Langlund

Notater:

Levned:
(VIII,32) Knud Jacobsen Barfod var Jacob Barfods femteældste søn, og han var fra 1660 herredsskriver i Hammerum herred. I 1672 ansøgte han om at blive herredsfoged, idet 24 dannemænd erklærede, at han som skriver "har stillet og forholdt sig meget oprigtig, retfærdig og vel mod alle og enhver, fattige og rige og formuende og andre inden herred og uden herred som en oprigtig herredsskriver og god dannemand vel sømmer, egner og anslår i alle måder, så ingen kan ham andet end retfærdighed påsige i nogen måde". Efter denne lange svada kan det vel næppe undre, at han fik stillingen fra den 7/11 1672.
I 1687 blev der imidlertid foretaget en større gennemgang af de jyske landsdommere, der i den forbindelse erklæredes om Hammerum herred bl.a., at det "er af den vidtløftighed, at det ikke med andet kan sammenlægges såsom det er 9 mile i sin længde og 7 mile i sin bredde", hvad der åbenbart regnedes for et stort område for et herred. Desuden skriver synsmændene: "Herredsfogden Knud Jacobsen Barfoed er af mærkelig stor malice og uforstand, mens endda af større uvederhæftighed, hvorover parterne sjældent nogen ret hos ham kan erlange. Tingskriveren Søren Christensen er en gammel udlevet mand, som sjældent selv betjener retten og til skrivers embede er aldeles udygtig og utjenlig: Hvorfor en anden foged såvelsom skriver udkræves, om retten ellers tilbørligen og lovligen skal administreres". Det var således en længere og alvorlig anklage, der ikke rigtigt rimer med den rosende omtale før hans tiltræden. I alle tilfælde resulterede det i, at Knud Barfod samme år den 20/12 blev udskiftet med Knud Pedersen Søltoft.
Knud Barfod boede i 1688 i Bjødstrup, men var 1695 flyttet til Hesselbjerg, da han den 30. maj bortskødede Store Langelund i Gjellerup til sin søstersøn, ærlig og velagt mand Anders Pedersen og hans trolovede Anne Matzdatter. Den 16/6 1700 boede Knud Barfod i Gjellerup, da han vidnede i en sag vedrørende kirkestolene i Gjellerup kirke. Striden drejede sig om de lukkede stole i kirken, og den fremkom da Laurids Christensen flyttede ind i den gamle herredsfogedgård, som både Jacob Mortensen Barfod og siden sønnen Knud Jacobsen Barfod havde beboet indtil den sidstnævnte solgte gården til Peder Jørgensen Fastrup i 1688. Knud Jacobsen Barfod var trods sin høje alder mødt frem i retten, hvor han fremlagde et skriftligt indlæg i sagen mellem Laurids Christensen og Svend Lauridsen, der boede i Bjødstrup. Knud Barfod kunne her meddele, at efter faderen Jacob Barfods død havde han og hans bror Claus begge ved skiftet delt ejendommen i to lige store lodder, og derfor boede Knud i den gård, som Laurids Christensen nu boer i og broderen Claus i den ejendom, som nu Svend Lauridsen boer. "Jeg boede i samme gård i 34 år og i den tid stod jeg og min bror og efter ham Svend Lauridsen i den ene stol, mens vore kvinder tilsammen søgte den anden af de lukkede stole". Det vil sige, at begge parter havde lige ret til stolene, og sagen, hvis udfald vi ikke kender, er muligvis derfor blevet forligt (Jens Abildtrup side 48 ff., 84, 108 f.). Han havde seks børn, der alle drog uden for sognet (IX,63-68).

Beskæftigelse:
Aansøgte 1672 om at blive herredsfoged, idet 24 dannemænd erklærede, at han som skriver "har sig stillet og forholdt meget oprigtig, retfærdig og vel mod alle og enhver, fattige og rige og formuende og andre inden herred og uden herred som en oprigtig herredsskriver og god dannemand vel sømmer, egner og anstår i alle måde, så ingen kan ham andet med retfærdighed påsige i nogen måde." Den 7/11 fik han bestallingen som herredsfoged i Hammerum herred, men fratrådte før den 20/12 1687, da hans eftermand Knud Pedersen Søltoft udnævnes.

Bopæl:
Bortskødet 30 May 1688 til nevøen Anders Pedersen. 1695 i Hesselbjerg.

Død:
KB først fra 1723.

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Sørensdatter. Maren blev født cirka 1645; døde efter 1702 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: ca. 1680, Ikast, Hammerum, Ringkøbing; Adresse:
  Bjødstrup

Notater:

Levned:
(VIII,34) Det gik ham åbenbart ikke så godt, for i 1680 måtte han pantsætte en halv bolig i Bjødstrup for 26½ sletdaler, men da han døde i 1688 og hans enke giftede sig igen med Svend Laursen blev denne indstævnet for gælden, som han måtte betale. (Barfod)

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Jensdatter Hals. Anne blev født cirka 1630; døde efter 1689. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1688, Vildbjerg, Hammerum, Ringkøbing; Herredsskriver; Adresse:
  Rødding
• Bopæl: 1688, Vildbjerg, Hammerum, Ringkøbing; Adresse:
  Rødding

Notater:

Fødsel:
Datter af sognepræst i Vildbjerg, Jens Thomsen.

Levned:
(VIII,30) Han boede i Rødding i Vildbjerg sogn i 1688, og han var da herredsskriver i Ulfborg herred. Han deltog iøvrigt i arvehyldningen i København i 1660, da Frederik III blev enevældig konge. Vi kender fire af hans børn (IX,56-58 og 78). (Barfod)

Beskæftigelse:
(VIII,30) Han boede i Rødding i Vildbjerg sogn i 1688, og han var da herredsskriver i Ulfborg herred. Han deltog iøvrigt i arvehyldningen i København i 1660, da Frederik III blev enevældig konge. Vi kender fire af hans børn (IX,56-58 og 78).
Ifl. Munk: Herredsforged i Ulfborg herred, Ringkøbing Amt.

Død:
KB først fra 1734.

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Jensdatter. Maren blev født cirka 1630 i Vildbjerg, Hammerum, Ringkøbing; døde i 1704 i Bølling, Bølling, Ringkøbing; blev begravet den 21 mar. 1704 i Bølling, Bølling, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Mikkelsdatter. Mette blev født cirka 1630. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Apelone Jacobsdatter
• Også kaldet: Apollonia Jacobsdatter Barfod

Notater:

Gift 2: 20 Nov 1670, Sunds, med eftermanden, sognepræst Stephan Olufsen Aale (d. 16 Aug 1723), Sunds.
Børn i Ægteskabet:
Oluf Stephansen (bap 8 Oct 1673, Sunds),
Stephan Stephansen (ang bap 11 Mar 1675, Sunds [ej fundet]).

Død:
død Sct. Peders dag i sin alders 55 år.

Begravet:
.

Familie/Ægtefælle/Partner: Christen Andersen Sunds. Christen blev født før 1625 i Sunds, Hammerum, Ringkøbing; døde i 1670 i Binderup, Gislum, Aalborg; blev begravet i 1670 i Sunds, Hammerum, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1698, Frederikshald, Østfold, Norge; Købmand

Notater:

Fødsel:
bap 9 Feb? Munk: Store Langelund, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing. KB findes ej for året hverken i Horsens eller Gjellerup

Levned:
Efter forældrenes død 1672 rejste han 1781 til Frederikshald i Norge, hvor han arbejdede med sin bror Christen i 14 år. I første ægteskab fik han 14 børn, 9 overlevede ham. I andet ægteskab 3 døtre, hvoraf 2 efterlevede ham. Under Karl XII's belejring af byen satte han 4 Jul 1716 sammen med andre borgere ild til deres ejendomme. Var som entreprenør med til at bygge den nye Emanuels Kirke. Derfor som den første begravet under prædikestolen. (Giessing).

Beskæftigelse:
Borgerskab som købmand 1698, men bopæl i Frederikshald fra 1671.

Død:
Begges kister nedsat under prædikestolen i Frederikshald kirke. KB først fra 1758.

Peder blev gift med Anna Maria Bendike den 24 aug. 1700 i Frederikshald, Østfold, Norge. Anna (datter af Jochum Bendike og Gunhild Lauridsdatter) blev født i 1674 i Frederikshald, Østfold, Norge; døde den 18 sep. 1719 i Frederikshald, Østfold, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 30 maj 1695, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing; Gårdejer; Adresse:
  Store Langelund

Notater:

Gift 1: 11 Nov 1688 med Ellen Michelsdatter. Ingen børn i første ægteskab.

Beskæftigelse:
Selvejer på Langelund. Anders og Mette overtager "Langelund". Anders er ikke herredsfoged, men dog en agtet mand, som der bliver lyttet til, og som af og til optræder som vidne eller forligsmand. Selv som storgårdmænd, kunne der komme krisetider. Således kan vi i tingbogen i 1709 læse, at sommeren havde været så tør, at der dårligt kunne høstes mere end udsæden. Anders Pedersen og hans svoger Peder Jørgensen, og dennes bror havde forpagtet Gjellerup sogns kongetiende.

Anders blev gift med Mette Madsdatter den 9 mar. 1692. Mette blev født cirka 1673 i Ikast, Hammerum, Ringkøbing; døde i okt. 1741; blev begravet den 20 okt. 1741 i Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Frederikshald, Østfold, Norge; Købmand

Notater:

Død:
Ang. d. i Halden, Østfold, Norge.

Notater:

Gift bef 1688 med Fiche Auckesen Brinchmann, som kan være identisk med: "Bragernes kirkebok nr. 1 melder under begravde 20/10 1694 (s. 397): ”Den Velædle nu s: mand Hr Feccho Auchesøn Bin=nichmann, som, efterat hand havde været aftensang Pred-ikant og Latinsk scholemester her paa stedet udj =18 Aar og =40 uger, døde udj hans Alders =51 Aar =13 Uger og 4 dage, er Løverdags Formiddag kl: ved =10 sept hans lig blev ind sadt i kirken under Taarnet kl: 1. H I.” (Ola Teige) Men denne skal have været gift med Karen Rasmusdatter.

Notater:

Ang. gift før 1688 med Jens Wulf Nielsen.

Notater:

Død:
KB-side for året mangler.

Gunnild blev gift med Johannes Johansen Schrøder den 24 okt. 1724. Johannes (søn af Johannes Hansen Schrøder og Sophie Carlsdatter Rosenmeyer) blev født den 4 feb. 1696 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev døbt den 10 feb. 1696 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; døde den 16 maj 1774 i Slaglille, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Købmand

Notater:

Gift med købmand Peter Bruun i Christiania

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Frederikshald, Østfold, Norge; Købmand
• Beskæftigelse: 1781, London, Greater London, United Kingdom; Vekselerer

Notater:

Beskæftigelse:
"" ...Gunnild Peders Dotter Bendike, hvis Broder Jens Pedersen, siden har været en riig Vexelerer og lever endnu i London"
"Grosserer og norsk vexelerer i London"

Notater:

Gift med provst Bendix Dyrhoff i Kaae præstegield.

Notater:

Fødsel:
KB ved d.: i "sin alders 71 Aaar og 14 dage"

Begravet:
"1784. Sognepræst Peder Schallze og Hustru Christine, født Bendike.
Gotlandsk Kalksten, 208x 150 cm, med fordybet Skriveskrift, Hulstav langs
Kanten og Aarstallet under Indskriften. Paa Kirkegaarden, Vest for Taarnet".

Cathrine blev gift med Peder Lauritsen Schaltz den 24 sep. 1748. Peder blev født cirka 1717; døde den 16 jan. 1786 i Herstedøster, Smørum, København; blev begravet den 23 jan. 1786 i Herstedøster, Smørum, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Gift med Chirurgus Zleuther i Arendal.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Frederikshald, Østfold, Norge; Skriver

Notater:

Beskæftigelse:
"Mynsterskriver på Frederikshald".

Notater:

Gift med Captain Hans Heinrich von Borch.