Henrik Rosenmeyer

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Henrik Hansen
• Indvandring: København
• Beskæftigelse: Kongens Lyngby, Sokkelund, København; Fabrikant
• Beskæftigelse: før 1624, Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; Grosserer; Adresse:
  Højbrostræde

Notater:

Fødsel:
Broder til Cathrine Rosenmeyer (est. 1595 - 1662, Kristianstad, Skåne, Sverige).

Levned:
Fremtrædende handelsmand i København, Højbrostræde (nuværende Højbro Plads), drev tre ejendomme i Lyngby, tilgørende krongodset under lensmanden på Københavns Slot: Brede Mølle krudtværk, Kornmøllen, Kornmøllen Fuglevads og landejendommen Møllestrup (Stenhuggergården).
Den 21 Dec 1624 nævnes Københavns fornemste handelsmænd. Blandt disse er Henrik Rosenmeyer i Højbrostræde,
I 1632 er til Nicolai kirke skænket pragtfulde lysekroner af Hans Trægaard og Henrik Rosenmeyer; (Danmarks Kirker): "1) 1632, i korets nordre omgang, skænket af Hans Trægaard og Henrik Rosenmeyer. Kronen havde 2x8 arme, samt en del prydarme, »otte stk. krumme zirater med smaa knapper og otte stk. med store knapper«. Topfiguren var Maria med Barnet, »hvoraf hovedet er borte« (1774). 1686-inventariet oplyser, at kronen tidligere hang i midtskibet. 2) 1632, i søndre sideskib, ligesom den foregående skænket af Trægaard og Rosenmeyer og af samme form og størrelse som den. Om topfiguren hedder det 1774: »Bommen med et billede, hvoraf vingerne er borte«. 1686 hang den også i søndre sideskib, men inventariet fra dette år meddeler, at den tidligere hang som den midterste i midtskibet."
Henrik Rosenmeyers efterslægt er opregnet i skema i Giessing.

Navneændring:
Navneforandring fra Hansen til Rosenmeyer med (våben: tre roser og en le).

Indvandring:
Antagelig f. i Tyskland, måske Westfalen Indvandret til Danmark.

Beskæftigelse:
Drev Brede Mølle krudtværk, Kornmøllen i Fuglevad og landejendommen Møllestrup (Stenhuggergården).

Beskæftigelse:
Groshandler i København.
"Dec. 1624 befalede Kongen, at der skulde ske en Undersøgelse af Kramboderne, om alle Silkevarer var stemplede med Silkekompagniets Stempel. En saadan Undersøgelse foregik 4. Jan. 1625, og ved denne Lejlighed faar vi Navnene paa Stadens fornemste Handelsmænd ved den Tid. Disse var nemlig Simon Surbek, Hans Geilfuss i Højbrostræde, Kristoffer Trøner paa Gammeltorv, Steffen Rode, Jørgen Gosebruck, Thomas Lorck, Johan Wackmand i Store Færgestræde, Henrik Hechtmand under Blasius Badskærs Hus, Frands von der Lippe i Klædeboderne, Jokim van Holt i Klædeboderne, Boldevin Blankfort i Højbrostræde, Marie Tage Andersens, Raadmand Klavs Johansen 2, Herman Hybersen i Højbrostræde, Hans Frick paa Amagertorv, Gert van Øsede i Købmagergade, Mathias Kloumand, Lyder Braske, Henrik Drejer paa Amagertorv, Peder Kristoffersen paa Gammeltorv, Henrik Rosenmejer i Højbrostræde, Verner Klouman." (s. 241f).
Gården i Højbrostræde, mat. 67 (H. U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377-1728. Ejnar Munksgaards Forlag. 2. Strand Kvarter).

Begravet:
Epitaf for Henrik Rosenmeyer: "Dette Epitaphium haffuer Erlig och Gudfrychtig qvinde Margrette Peder Carlsøns daatter, Salig Henrich Rosenmeyers effterleffuerske, men hendes kiere børn til en christelig ihukomelse och Gudelig Kierligheds beteelse opsette Anno 1640."
Gravsted: Sønder koret 6: Erhvervet 1638 af Hindrich Rosenmeyer for 150 sldr. 1654 betaltes yderligere 150 sldr. for tilladelse til opmuring.

Henrik blev gift med Margrethe Pedersdatter cirka 1620. Margrethe (datter af Peder Carlsen og Cathrine Jacobsdatter) blev født før 1600; døde i feb. 1655 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; blev begravet den 27 feb. 1655 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kongens Lyngby, Sokkelund, København; Fabrikant

Notater:

Gift 25 Oct 1640 (Vor Frue, København, dato svært læselig, mellem 20 og 22 P. Trinitatis) med Maren Olufsdatter.

Levned:
Mindetavle i Kgs. Lyngby Kirke: (Danmarks Kirker): "Mindetavler. 1) 1649 for Johann Rosenmeier og Maren Olufsdatter, opsat af dem selv, Maleri paa Lærred i enkelt profileret Ramme, 140x180 cm. Midtpartiet optages af et Billede af Elias’ Himmelfart i ottekantet (malet) Ramme med tysk Indskrift, i hvilken de to Givere anraaber Herren om at sende sin himmelske Vogn, for at de kan skue hans Herlighed. Dette Motiv flankeres af Moses og Johannes Døberen. I Hjørnerne Cirkler med Billeder af Esau og Jakob, Peters Gang paa Søen (foroven), den barmhjertige Samaritan og Jakobs Kamp (forneden). Mellem de øvre tre Kartoucher, de to med Skriftsprog, den midterste med Jahves Navn i Straaleglans, mellem de nedre ligeledes tre Kartoucher, de yderste med Brystbilleder af Giverne, den midterste med en allegorisk Fremstilling: en Hane staaende paa et Kranie, der hviler paa et Timeglas, der atter er anbragt paa en vinget Kugle. Flankerende Stifterbillederne ses Aarstallet: Anno 1649. Farverne er noget mørknede. Nu paa Skibets Nord væg."

Beskæftigelse:
Fortsatte formodentlig fadererens virksomheder. Nævnt ifm. Brede krudtmølle. Brede & Fuglevad Møller samt samt Stenhuggergården blev 1667 -1668 overdraget til kobbersmed Henrik Ehm.

Notater:

Gift 2: 1669 med Lars Laursen Scheving (d. aft 1696).

Levned:
26 Feb 1669 sælger hun gods i Lemming til Ditlev Rantzou, Vinderslevgård

Begravet:
(Danmarks Kirker): "rådmand Leonhardt Cloumands enke, Margretha Rosenmeyer 10. nov. 1693". Fejl i navnet? - for Karen var gift med Leonhard Klouman, og de optræder sammen som faddere i 1650 (Vor Frue, København)

Karen blev gift med Leonhard Klauman cirka 1644. Leonhard blev født cirka 1618; døde cirka 1666. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Karl Henriksen Rosenmeyer
• Beskæftigelse: 1655, Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; Grosserer; Adresse:
  Højbrostræde
• Beskæftigelse: før 1668, Kongens Lyngby, Sokkelund, København; Fabrikant; Adresse:
  Brede Mølle

Notater:

Levned:
Groshandler i København. Fortsatte driften af handelshuset og ejendommene i Lyngby (frem til 1660'erne) efter sin far. Fremtrædende borger, valgt som en af "Stadens 32 Mænd" (1659). Ejer (eller mere sandsynligt panthaver) af herregårdene Lystrup og Totterupholm (senere: Rosenlund, nu Rosendal). Panthaver i Ovstmølle (Frøvadsholm) i Borup sogn ved Randers (1662-?1668). Arvede efter svigerfaderen i 1669 gården St. Østrupgård i Kirkerup Sogn mellem Roskilde. Han lånte angiveligt kongen 140.000 rigsdaler under belejringen i 1659 og forlangte dem aldrig tilbage. Rygterne om hans velstand menes dog at være stærkt overdrevne.
Holbek & Brun (cit Slægten Yde, (Slægtsarkivet, Falkevej 19, 8800 Viborg), s. 364.):
"Carl Rosenmeyer, der vel var født sidst i 1620'erne, måtte vel snarest mulig være sin mor Margrethe Pedersdatter, enke efter Henrik Rosenmejer død 1638, behjælpelig med driften af både handelshuset i Højbrostræde i København og møllerierne langs Mølleåen i Kgs. Lyngby sogn. Siden midten af 1630'erne havde Henrik Rosenmeyer drevet eller rettere ladet drive tre ejendomme i Lyngby, nemlig krudtværket Brede Mølle Kornmøllen, Fuglevads Mølle, samt landejendommen Møllestrup eller Stenhuggergården. Ejendommene hørte alle til krongodset under lensmanden på Københavns slot, hvortil der svaredes en samlet landgilde, der i 1664 udregnedes til godt 56 tdr. hartkorn. I 1688 dyrkedes der under ejendommene, der blev sat til 24 - 25 tdr. hartkorn, ialt årligt 120 tdr. land. Efter moderens død drev Carl Rosenmeyer og måske broderen Henrik Rosenmeyer den yngre (død 1658) ejendommene.

Den mest betydningsfulde af ejendommene var Brede Mølle. hvor der blev fremstillet krudt i stor stil i konkurrence med kongens eget krudtværk ved Ørholm. Brede Mølle kom nogenlunde uskadt igennem svenskekrigene 1657 - 1660, kun sørgede fjenderne for, at krudtkværnen blev ødelagt, mens kornmøllen og husene lodes urørte. Men Møllestrup/Stenhuggergården, hvoraf en del af jorden dyrkedes af mølleren i Fuglevads mølle, lå øde i 1660, hvor hele egnens krongods for øvrigt af kronen (kongen/staten) var pantsat til Carl Rosenmeyers svigerfader Peder Pedersen, borgmester i København, så den årlige landgilde forblev i familien. I løbet af 1660'erne opgav Carl Rosenmeyer virksomhederne ved Mølleåen, idet kobbersmeden Henrik Ehm overtog salig Henrik Rosenmeyers arvingers rettigheder. Og 13. februar 1668 modtog Henrik Ehm eller Emb egentlig skøde af kronen på ejendommenes samlede 56 tdr. 1 skp. hartkorn for 50 rdlr. pr. td., ialt 2803 1/3 rdlr. Brede Mølle omdannede han til hammer og kobbermølle, Fuglevads mølle blev solgt med en del af jorden fra Møllestrup/Stenhuggergården. Sidstnævntes jorder, der strakte sig fra Kgs. Lyngby til Fuglevad blev bortforpagtet; og i 1685 solgte han parcellen Møllestrup lund den sydlige skovbevoksede del til københavneren Michael Vibe, der her byggede sig den lystgård der senere blev til slottet Sorgenfri.

Carl Rosenmeyer var vist i sin ungdom på udenlandsrejse, idet han identificeres med den Rosenmeyer, der sammen med bl.a. Leonhard Klauman og hustru, og hans søster Karen, i foråret 1654 skulle rejse til den hollandske universitetsby Leyden, hvor de bl.a. skulle besøge den lærde Ole Worms søn Willum. Samme år 1654 må Carl Rosenmeyer i øvrigt være blevet gift med den 17 årige Anne Pedersdatter, ældste datter af Peder Pedersen, øverste sekretær i Rentekammeret, der i 1655 blev udnævnt til borgmester i København efter pres fra kongen og hoffet. I 1660'erne kan det kun have været en fordel for Rosenmeyer at være blandt borgmesterens efterhånden flotte samling af svigersønner. I 1650'erne arbejdede Rosenmeyer sammen med svigerfaderen, der som en af Saltkompagniets ledere, havde store leverancer til staten, der imidlertid ikke kunne betale kontant, hvorfor Rosenmejer og svigerfaderen i 1658 fik pant i jordegods i Norge. Under Svenskekrigene 1657-60 var Carl Rosenmeyer med blandt de fremmeligste borgere i byen. Således var han blandt de 66 underskrivere, der i maj 1658 indsendte et forslag til byens magistrat om de privilegier, som kongen havde lovet staden. Tonen i forslaget var skarp og mindede først om kongens givne løfte, hvorefter det krævedes med henvisning til følgerne af den (foreløbige) overståede fejde med svenskerne at magistraten gik til kongen for at få reformer gennemført efter 15 forslag om nye privilegier og 5 om gavnlige og gode forordninger.

I efteråret 1658 belejrede svenskekongen København, hvorfor borgerskabet straks i fællesskab havde repareret forsvarsværkerne. Og i Januar 1659 da byen stadig var belejret blev der udarbejdet en fortegnelse over dygtigt mandkøn til tjeneste på voldene mod fjenden. Mandtallet var ordnet efter byens ni kvarterer, der hver dannede et kompagni af borgervæbningen. Mandtallet viser, at både høj og lav gjorde tjeneste på voldene bl.a. natten mellem 10. og 11. februar, da svenskerne stormede byen, men blev slået tilbage. De store borgere, der krævede privilegier og forrettigheder, gik med på volden og tog deres tørn. Fra det fornemme Strand kvarter mødte bl.a. både Carl Rosenmeyer og svigerfaderen, borgmester Peder Pedersen. De velhavende borgere mødte med et følge af tjenere Rosenmeyer kom fra Højbrostræde med to tjenere. Og af indkvarteringsmandtallet fra december 1659 (17) ses, at han da var pålignet indkvartering af seks soldater. Under belejringen skal Carl Rosenmejer have ydet kongen et lån på 140.000 rdlr. (18), men dette er sikkert blot en skrøne og er opdigtet langt senere.

Efter at de nye privilegier var udstedt 24. marts 1659, holdt borgerskabets fornemste møde 14. april samme år for at vælge "Stadens 32 Mænd"; det første hold var præget af storkøbmændene, der tillige var kronens kreditorer bl.a. blev altså Carl Rosenmejer valgt.

Som så mange andre, der havde penge tilgode hos staten, måtte Carl Rosenmejer tage jordegods; 13. februar 1662 fik han skøde med forbehold af for købsretten på Ovstmølle (Frøvadsholm) i Borup sogn ved Randers med frihed, højhed og herlighed som ellers adelsgods følger og følge bør, men sin fordring på 450 rdlr. måtte han afskrive. Møllen var efter landgilden sat i hartkorn til 9 1/2 td., der altså betaltes med 50 rdlr. td.; Rosenmeyer spandt ikke guld på møllen, hvortil der i 1688 kun dyrkedes knap 17 tdr land årligt sat til 4 1/2 td. hartkorn. Og snart efter afhændede han vist møllen.

Beretningen om Carl Rosenmejers velstand i 1660'erne er tydelig overdrevet, når Giessing i 1781 omtaler ham som "Groshandler og Leverandeur ved Kong Friederich III's Hof. Var Eyer af Totterupholm (nu Rosenlund) og Lystrupgaard; forstrakte i Belejringen Kongen og regeringen 140.000 Rdlr." summens størrelse er vild fantasi, og ejer af nævnte herregård var han ikke. Det kan dog ikke udelukkes, at han kan have haft pant i disse, nemlig gården Lystrup i Kongsted sogn, der 1742-77 ejedes af den utilregnelige Peder Grubbe og enken Magdalene Friis, samt Totterupholm i nabosognet Fakse, der 1642-44 ligeledes ejedes af Peder Grubbe, men derpå 1644-84 af Edel Rosenkrantz; Totterupholm hed 1748-88 Rosenlund, men siden 1789 Rosendal.
Noget kunne endda tyde på, at Carl Rosenmejer slet ikke var så velhavende i sidste halvdel af 1660'erne, hvor han jo opgav ejendommene i Kgs. Lyngby.

Sit fødehjem, den store gård i Højbrostræde, der lå lige på hjørnet af Gammelstrand og Højbrostræde lige for, når man fra Københavns slot (Christiansborg) havde passeret Højbro, havde Carl Rosenmeyer overtaget efter moderens død 1655. Denne godt beliggende gård solgte han i 1660'erne senest 1668 til kræmmeren Thomas Ochsen. Efter branden i 1728 blev den karre, hvor Rosenmeyers tidligere ejendom lå, ikke genopbygget, men udlagt som den nuværende Højbroplads. Det kan dog tænkes, at Carl Rosenmeyers disposition ikke skal ses som tilbageskridt. Efter svigerfaderen Peder Pedersens død 1669 blev hans gård mellem Gammelstrand og Læderstræde vel ledig selv om enken Margrethe overlevede svigersønnen; gården blev i al fald ikke solgt af Peder Pedersens arvinger før i 1681. Da svigerfaderen døde 1669 arvede Carl Rosenmejer (død 1670), og hustru Anne Pedersdatter (død 1679) gården St. Østrupgård med over 50 tdr. hartkorn Kirkerup Sogn mellem Roskilde og Frederikssund. Rosenmeyers arvinger solgte 1680 godset for 2000 rdlr. til Michel Pedersen Karmark."
Også Omtalt i Jens Kruuse: "Min hat sidder Skævt".

Beskæftigelse:
Groshandler. Arvede gården i Højbrostræde 1655.

Beskæftigelse:
Krudtværk i Brede Mølle. Tilige ejer af Kornmøllen, Fuglevads Mølle, samt landejendommen Møllestrup (Stenhuggergården).

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Pedersdatter. Anna (datter af Peder Pedersen og Margrethe Clausdatter) blev født cirka 1637 i København; døde i maj 1679 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; blev begravet den 16 maj 1679 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1645, Helligånd, Sokkelund, København; Adresse:
  Skoboderne

Notater:

Fødsel:
bap. ?

Bopæl:
Nævnes 1645 som boende i hus hos Nicolai Kloumans hus.
Nicolai (eller Claus) Klauman, Købmand i København, boede i Skoboderne, f 1646 13. Decbr., begravet 18. Decbr. i Helliggejst Kirke (nuværende Skoubogade).

Død:
Begravelsesdato?

Margrethe blev gift med Hans Mathiesen den 28 sep. 1651. Hans blev født den 7 mar. 1619; døde den 2 okt. 1661. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med kræmmer Jacob Hoe (d. 1654).

Notater:

Død:
Skudt under svenskernes belejring af København.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Jespersdatter. Margrethe døde mellem 1695 og 1699. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Ej fundet i KB.

Levned:
Omtalt i Jens Kruuse: "Min Hat sidder Skævt".

Begravet:
Sofie Rosenmejer, 70 år, begravet i koret i familiegravstedet
"for jorden betalt efter moderation af magistraten 2Dl."

Sophie blev gift med Johannes Hansen Schrøder den 23 sep. 1685 i København. Johannes (søn af Hans Andresen Schrøder og Anna Jensdatter) blev født den 18 okt. 1650 i Fakse, Fakse, Præstø; døde den 11 aug. 1711 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev begravet den 13 aug. 1711 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Der holdtes skifte 12 Jan 1698.

Margrethe blev gift med Jacob Willumsen Deichmann den 30 jul. 1674. Jacob blev født i 1646 i Malmö, Skåne, Sverige; døde den 17 sep. 1698. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: 1787 med sognepræst i Fruering Hans Johansen Lønborg (8 Jul 1653, Aarhus Købstad - 25 Apr 1730, Fruering, Hjelmslev, Skanderborg). Barni ægteskabet: (Ukendt) Lønborg.

Begravet:
Dato ifl. Wiberg (Lønborg biografi)

Marie blev gift med Lorens Meulengracht i 1680. Lorens blev født i 1647; døde i 1683. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ugift.

Begravet:
Begravet sammen med forældrene.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Handelsmand
• Beskæftigelse: før 1721, Magleby, Vester Flakkebjerg, Sorø; Ladefoged

Notater:

Beskæftigelse:
Ifl. Giessing: "Handelsmand i Jylland".

Beskæftigelse:
På Godset Borrebygård ved Skælskør. Anført i KB ved død.

Begravet:
D. 21 Julii begraf. Peter Rosenmejer, Ladefoged paa Borrebygaard.

Peder blev gift med Margrethe Baggesdatter Grubbe i 1702. Margrethe blev født cirka 1665. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Tvilling til Else Carlsdatter Rosenmeyer.
Fødeår efter Giessing.

Begravet:
Madame Deichman, Nedsat i Kirken, og der blev ringet med klokkerne.

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Deichmann. Peder blev født i 1661 i København; døde i 1717. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Tvilling til Mette Carlsdatter Rosenmeyer.
Fødeår efter Giessing.

Else blev gift med Bartholomæus Pedersen Deichmann i 1699. Bartholomæus blev født den 15 feb. 1671 i København; døde den 17 apr. 1731 i Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Johannes Schrøder Cappellan Sophia Rosenmeyer

Begravet:
KB: begrafen i Choret hos hendes mand. Til kisten efter moderation af magistraten betalt 1 Rd, 2 M.
Gravsted ((Danmarks Kirker): 35) "1748. Peder Clod, magister, d 26. dec. 1747, 66 år; i 45 år »collega og rector« ved Helsingør skole, og hustru Anna Schröder, d. 11. maj 1748, 62 år gammel »med trende forhen i Herren hensaavede Sønner«. Johs. åbenbaring; 3,12. Rødlig, spættet marmor, 172x101 cm. Fordybede, forgyldte versaler, navnene med store skønskriftsbogstaver, bibelcitatet med kursiv. Nederst båndslyng. Forgyldt, forsænket ramme med midtrille. Indmuret på østligste pille i korets sydside. Jordbegravelsen var lige ud for rektors stol i koret.
Ægtefællens begravelse 4 Jan 1848 (ops. 10) begrafen i choret på sønder side.

Anna blev gift med Peder Marcus Clod den 7 dec. 1712 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Peder blev født i 1683; døde cirka 1748 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev begravet den 4 jan. 1748 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Johannes Schrøder Cappellan Sophia Rosenmeyer

Begravet:
1 3/4 år. Utydelig tekst skrevet hen over anden tekst, specificerer sted i kirken.

Notater:

Johannes Schrøder Cappellan Sophia Rosenmeyer.

Død:
KB 21 år.

Notater:

Død:
KB: Margaretha Wichers, 66 år.

Margrethe blev gift med Johannes Wicher den 23 okt. 1714. Johannes blev født den 1 apr. 1689 i Kragerø, Telemark, Norge; døde i 1752 i Hylke, Voer, Skanderborg; blev begravet den 16 feb. 1752 i Hylke, Voer, Skanderborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
i Koret.

Notater:

Gift 2: 12 Jul 1730, med eftermanden, sognepræst Laurits Tidemandsen Lend (1702 - begr. 18 Apr 1753).

Begravet:
Begravet i koret med sin far. For ligsten betalt efter reglement, men særskilt betaling for at ringe med klokkerne. Ligprædiken. Betalt 3 Rd.

Elisabeth blev gift med Frederik Christian Birch den 27 aug. 1727 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Frederik blev født i 1694; døde i 1729 i Endeslev, Bjæverskov, Præstø; blev begravet den 20 jun. 1729 i Endeslev, Bjæverskov, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1716; Lærer
• Titel: 1717; Cand.theol.
• Beskæftigelse: 1722, Frederikshald, Østfold, Norge; Rektor
• Beskæftigelse: 1730, Frederiksborg Slotssogn, Lynge Frederiksborg, Frederiksborg; Rektor; Adresse:
  Frederiksborg Latinskole, Hillerød
• Beskæftigelse: 1756, København, Københavns Universitet; Professor

Notater:

Levned:
Schrøder, Johannes, 1696-1774, Rektor, blev født 4. Febr. 1696 i Helsingør, hvor hans Fader – af samme Navn – den Gang var Kapellan ved St. Olai Kirke, men, samtidig med at han forfremmedes til Sognepræst, døde af Pest (1711); Moderen, Sophie f. Rosenmeyer (d. 1732), var Datter af den store Handelsmand og Godsejer Carl R. Han blev Student 1715 og Aaret efter Hører ved Helsingørs Skole. 1717 tog han Attestats og besøgte derefter tyske Universiteter indtil 1720, da han vendte tilbage til Skolegjerningen i Helsingør. Hans Moster Bispinde Deichman i Christiania ønskede ham imidlertid til Huslærer for sine Børn, og han drog da 1721 til Norge og blev tillige Biskoppens Amanuensis; men han befandt sig alt andet end vel i denne Stilling og foretrak den usle Plads som Rektor i Frederikshald (1722). Denne Skole var i yderligt Forfald; i mange Aar var ikke en eneste Discipel dimitteret der fra. I 8 Aar holdt S. ud (1726 tog han Magistergraden i Kjøbenhavn), og i alle disse Aar lykkedes det kun
at faa én Discipel dimitteret. 1730 opnaaede han endelig Forflyttelse, i det han ved Lintrups Hjælp blev Rektor i Frederiksborg. Han virkede her med stor Dygtighed og vidste at omgaas Ungdommen med Venlighed. 1756 fik han Kancellipræsidentens, Grev Holsteins, egenhændige Brev med Underretning om, at han var udnævnt til Domprovst i Roskilde; men inden Kaldsbrevet blev udfærdiget, fattede Regeringen andre Tanker, og i Steden for Kaldsbrev fik S. Bestalling som titulær Professor. Han vedblev da sit Rektorat, indtil Alder og Sygdom nødsagede ham til at tage Afsked 1766. Han døde i Slaglille Præstegaard ved Sorø 16. Maj 1774. Hans Hustru, Gunild f. Bendike, hvem han havde ægtet i Frederikshald 1724, var allerede død 1747. – S. nød baade Anseelse som Skolemand og var en betydelig lærd, der stod i Venskabsforhold til adskillige af sin Tids litterære Mænd; han havde rige Kundskaber i Filologi og Historie. Som Forfatter har han kun i sin norske Embedstid ladet trykke et Par Smaaskrifter:
«Kort hist. Beskrivelse over Frederikshald paa Rim» (1727) og «Frederikshalds Kirkes Indvielse» (1729). (DBL, 1. udg).
Omfattende og detaljeret biografi samt slægtshorie med tavler i Giessing 1781.
Omtalt i Jens Kruuse: "Min hat sidder Skævt".

Beskæftigelse:
1716 tredie Lectie-Hører i Helsingør, hvor han underviste på skolen og studerede om aftenen og natten. 1720 fjerde Lectie-Hører i Helsingør. 1721. Huslærer hos biskop Deichmann i Christiania (gift med hans moster).

Titel:
Student 1715, Filosofikum, Teologisk eksamen (cum laud) 1717. Udlandsrejse 1719 til flere berømte lutherske universiteter, bl.a. Wittenberg, hvor han læste østerlandske Sprog og holdt en teologisk disputats. Magistergrad 1726.

Beskæftigelse:
Rektor i Frederikshald, Norge 1722-1730.

Beskæftigelse:
1730 - 1766. ”Som sin Tids betydeligste danske Skolemand øvede Johs. Schrøder en overordentlig Indflydelse”. ”Som Lærer var han utrættelig; han lod det ikke være nok med den almindelige Undervisning på Skolen, men læste også privat med de tungnemme Elever på sit Studerekammer fra Kl. 5 om Morgenen til Skoletid, og fra dennes Slutning til Kl. 8 om Aftenen, så længe hans Kræfter kunde slå til”. ”Med sin medfødte Sagtmodighed var han på Skoletugtens Område langt forud for sin Tid; "thi Barskhed, Strænghed, Riiset, som da var det almindelige Skole-Scepter, var ham altid modbydelig." Pietist i den oprindelige betydning, senere modstander af den fanatiske pietisme og ”Kendemærke på en pietistisk Præst at være dimitteret fra Johs. Schrøders Skole.”

Beskæftigelse:
Professor philosophiæ extraord. ved Kjøbenhavns Akademie 22/10 1756 - 1766,

Død:
Epitafi i Slaglille Kirke over "den velfortiente og elskte fromme Gamle Herr Magister'' : "Han var en ufortröden Lærer, en venlig og from Mand, Fader og Menneske-Ven, En god Christen, altid fornöyet med Guds Veye og tryg under hans Varetægt. Sov her hen i et fast Håb om det Tilkommende: Jeg veed, at min Frelser lever, Job. XIX, 25."
"Kisteplade over Johannes Schrøder, Magister, Professor extraordinarius philos., Rektor emeritus i Frederiksborg, født i Helsingør 4. Febr. 1696, død i Slaglille 16. Maj 1774, hvor han i Rolighed tilbragte sine sidste Dage hos sine Born efter 50 Aars Skoletjeneste i Frederikshald, Helsingør og Frederieksborg, i hvilken han befordrede 392 til Studenter, gift med Gunnild Pedersdatter Bendike 24. Okt. 1724, død 9. Nov. 1747; ni Sønner, fem Døtre, hvoraf fire Sønner, to Døtre og tyve Børnebørn efterlever. Blyplade og Kistebeslag opsat paa en Trætavle paa Skibets Nordvæg. (Danmarks Kirker).

Johannes blev gift med Gunnild Pedersdatter Bendike den 24 okt. 1724. Gunnild (datter af Peder Pedersen og Anna Maria Bendike) blev født i 1702 i Frederikshald, Østfold, Norge; døde den 29 nov. 1747 i Frederiksborg Slotssogn, Lynge Frederiksborg, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Kammerråd
• Beskæftigelse: 1736, Rønne, Vester, Bornholm; Amtsforvalter

Notater:

Titel:
KB ved død

Beskæftigelse:
KB ved ægteskab (Rønne ops. 10) og ved død. Erslew nævner ham ifm barnebarnet Christopher Schrøder Andresen: "Andersen (Christofher Schrøder), f. i Rønne paa Bornholm d. 3die April 1760. Hans fader var Generalauditeur og Amtmand Christian Andersen; hans Moder Michelle Othilia Schrøder, Datter af kammerraad Christopher Schrøder, Amtsforvalter på Bornholm ..."
Hansen gengiver to retssager, hvor CS optræder som den Velædle Hr. Amtsforvalter Schrøder

Død:
KB: 55 år

Christopher blev gift med Catharina West den 17 sep. 1736 i Rønne, Vester, Bornholm. Catharina blev født cirka 1718; døde i 1796 i Rønne, Vester, Bornholm; blev begravet den 23 jan. 1796 i Rønne, Vester, Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 28 dec. 1725, Haugaland, Rogaland, Norge; Sognepræst; Adresse:
  Skudenes
• Beskæftigelse: 1740; Provst

Notater:

Levned:
"Han er nevnt den 28 des 1725 da han ble utnevnt til sogneprest i Skudenes. Han kom til Falnes prestegård året etter.
Han bodde fra 1726 til 1757 på Falnes prestegård, Skudenes.
Han er nevnt i 1740 da han ble utnevnt til prost i Karmsund prosti.
Han er nevnt i 1741 da han kjøpte Bokn kirke.
Han er nevnt i 1749 da han kjøpte Avaldsnes kirke av oberst von Krogh for 200 riksdaler. Han laget seg et familiegravsted der og ble begravd sammen med sin kone under kirkegulvet.
Han er nevnt i 1754 da han kjøpte de tre kirkene i Torvastad prestegjeld på auksjon etter prost Leganger. (Torvastad kirke, Skåre kirke og Utsira kirke).
Han er nevnt den 20 okt 1756 i Avaldsnes kirke. Han og Avaldsnes-presten gav hverandre "det Hellige og Højwærdige Alterens Sacramente".
Det ble skiftet etter ham fra den 30 sep 1759. Endelig skifte ble fastsatt på Avaldsnes prestegård 2. august 1763 av Jens Jensen Saxe, Christopher Lindwald og sorenskriver Georg Daniel Barth (skifteprotokoll Karmsund prosti s.328a-329a) med tilføyelser i februar 1764 (s.336a ff.)".

Beskæftigelse:
Wiberg: ... blev 28/12 25 Sp. t. Skudenæs (Falnæs) v. Stavanger, Christiansands Stift; siden Provst samme sted.

Beskæftigelse:
Karmsund prosti.

Død:
d. eller begr. 16 Mar 1757.

Begravet:
Under gulvet i Avaldsnes kirke, sammen med ægtefællen

Peder blev gift med Bolette Kiøbke i 1725. Bolette blev født i 1704; døde cirka 1756. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Johannes Schrøder Capellan Sophia Rosenmeyer

Begravet:
i koret.