Anna Tanck

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anna Canck

Notater:

Fødsel:
Geni anonym: Anna Jessen Tanck. Ang. f. i Haderslev

Død:
Ang. Mar 1611 i Haderslev.
"Moderen døde, da han [Hans Schrøder] var 1 1/2 gammel"

Familie/Ægtefælle/Partner: Andreas Jessen Schrøder. Andreas (søn af Jes Schrøder og Dorothea) blev født cirka 1570; døde cirka 1630. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1636; Cand.theol.
• Beskæftigelse: 29 jun. 1646, Fakse, Fakse, Præstø; Sognepræst

Notater:

Levned:
"Hans mistede sin Moder, da han var l½ Aar gammel, gik i Byens Latinskole. Trods de store Tab i 1627 faar han Lov at følge sin Læselyst gennem tre Aars Studium ved Akademiet i Lybæk. Sidst paa Aaret 1629 blev han indskrevet som Student ved Universitetet i Rostock, men af Frygt for de kejserlige Tropper, som overvintrede der, vendte han tilbage til Lybæk. Herfra blev han ved Faderens Død kaldt hjem af sin Morbroder, Borgmester Hans Tanck, som skiftede mellem ham og hans Søskende og tilraadede ham at fortsætte sine Studier ved Universitetet i Wittenberg. Her blev han indskrevet 3/5 1632 og tog Magistergraden i 1635. Kort efter drog han til København, hvor han tog theol. Embedseksamen 1646 (Wiberg: 1636) og fik Vidnesbyrd af Dr. Caspar Brochmand som en af de grundlærdeste Kandidater. 29/6 1646 blev han kaldet af Professorerne ved Universitetet til Sognepræst i Fakse.
I sit Dødsaar skænkede han Fakse Kirke en Sølvalterkande, der bar hans og Hustrus Navne, Aarstal og en latinsk Indskrift om, at den maa vare et Kærlighedspant for hans Sognebørn; da den var bleven ødelagt ved Præstegaardens Brand 1669, fornyede hans Søn denne Gave i 1693.
Danmarks Kirker: "Epitaf 1651,, over Sognepræsterne Hans Andresen Schrøder og Hans Thomsen Rostrup samt deres Hustru Anna Jensdatter. Maleri paa Lærred (Fig. 16) i sort og forgyldt Profilramme, hvorpaa læses et Skriftsted (Psalme 40, 2, 4, 11) og Navnene: »Johannes Schröderus Johannes Rostorpius Anna Jensdaater Ao. 1651«; derunder ældre Bogstaver. Billedet, 180 × 136 cm, forestiller en knælende Kvinde, to Mænd, to Børn og et Spædbarn (dødt), og er signeret: »Bartholom. Paproczki Pinx». Paa Korets Nordvæg"
Et Maleri af dette Ægtepar og Anna Jens-Dotters anden Mand, Hans Thomsen Rostrup, findes i Fakse Kirke med flg. Omskrift: "Jeg tørstede efter Herren, og Han bøjede sig til mig og hørte mit Raab, Han gav mig en ny Sang i min Mund, at jeg skal love vor Gud. Det skulle mange se og frygte Herren og haabe til Ham. Jeg skjuler ikke din Retvished i mit Hjerte, Jeg taler om din Sandhed og Salighed. Jeg dølger ikke din Miskundhed og Trofasthed for den store Menighed. ( Kent Carlson)

Titel:
Københavns Universitet "da han blev udmærket som en af de grundlærdeste Candidater" (Wiberg). Studerede ved akademiet i Lübeck og 1629 Universitetet i Rostock 1629, samt 1632 i Wittenberg 32, hvorfra han blev magister 1635.

Død:
Blec syg 23 Jul 1650.
KB først fra 1760

Begravet:
"Han ligger begraven i Faxøe Kirke, hvor Familie-Portraitet hænger i Choret" (Giessing)

Hans blev gift med Anna Jensdatter den 4 sep. 1647. Anna blev født i Roskilde, Sømme, Roskilde; døde den 13 apr. 1669 i Fakse, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 23 jun. 1675; Cand.theol.
• Beskæftigelse: 20 sep. 1684, Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; Kapellan; Adresse:
  Sankt Olai Kirke
• Beskæftigelse: 7 aug. 1711, Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; Sognepræst; Adresse:
  Sankt Olai Kirke

Notater:

Fødsel:
KB findes først fra 1760.
KB ved død: 61 år.
"blev født 11 Uger efter sin Faders død i Faxøe den 18 October 1650, hvorfore Præste-Enken hans Modr gav ham hans Faders Navn, og for at oprette sin Mands Minde i Sønnen" (Giessing)

Levned:
Uddannet på Herlufsholm Skole, siden Metropolitanskolen, student 1673. Huslærer under studierne, teologisk embedseksamen 1675. 1677-1680 udenlandsophold i Nederlandene, England og Sachsen (Universiteterne i Leipzig og Wittenberg). 20/9 1684 nederste Kapellan ved St. Olai danske Kirke i Helsingør, 30/5 1692 Enekapellan, Sognepræst 7/8 1711. " Da den danske Hær 1710 var bleven oprevet og slaaet af Stenbock ved Helsingborg, blev Præstegaarden i Helsingør et Herberg for Flygtninge, særlig gejstlige. Blandt de saarede og udmattede Soldater udbrød der en heftig Forraadnelsesfeber, der i Begyndelsen af Aaret 1711 antog en pestagtig Karakter og alene i Helsingør bortrev ca. 1500 Mennesker. Under Pesten besøgte Schrøder uforsagt og utrættelig de syge og tilbragte halve Dage paa Kirkegaarden med at begrave de døde. Til sidst blev han selv smittet og maatte, selvtredie i Præstegaarden, (11/8) bukke under for denne frygtelige Sygdom, der allerede to Gange tidligere havde grebet ind i Slægtens Historie. Hans Lig blev sammen med to Børns nedsat imellem Skrifte-Stoelene op til nørre Muur. Om hans mandige Færd som Præst vidner ogsaa følgende Træk.
I Embeds Medfør havde han maattet mægle imellem et Par Ægtefolk, hvorover Manden bar hemmelig Nag til ham. En Dag, da Præsten gik i dybe Tanker og ventede paa et Ligtog ude paa de fattiges Kirkegaard, kommer Manden springende ham hovedkulds i møde med en Kniv i Haanden, som han satte mod Præstens Bryst, idet han fraadende raabte: "Hvad kunde jeg nu gøre ved Jer, Hr. Johannes?" Men denne svarede nok saa frimodigt: ”Gør, hvad Gud befaler dig." Da blev Manden saa beskæmmet, at han slap Kniven og løb sin Vej; men han kom siden og bad om Tilgivelse, hvad der sagtmodig blev ham forundt." (F. Schrøder)
Nationalmusset, Danmarks Kirker: (portræt) "Johannes Schrøder, førstepræst i denne kirke — faderen var præsten [Hans Andresen Schrøder] med tilnavnet Faxø — født i Faxe; rejser til »Germanerne, Bataverne og Anglerne«. Præst i 27 år, død 11. aug. 1712 ... i sin alders 61. år. Latinsk distichon. Store skønskriftsbogstaver og versaler [opmalet af Rosendahl]. 208x141 cm. Opslået håndskreven bog med dansk tekst. Som den første af de portrætterede har Schrøder gråt, pudret og buklet hår. Bag ham et rustrødt forhæng, som halvt skjuler en reol med store pergamentsindbundne bøger. Karnationen er hvidlig med stærkt røde læber. I søndre sideskib. "
(Gravsten): "1711. Johannes Schrøder, førstepræst, † 11. aug. 1711, 61 år, præst i 27 år, og hustru Sophie Rosenmeiier († 1732) samt fire af ti børn. Rødlig kalksten savet over på midten. Den øvre halvdel, 125 X140 cm, afhugget i bredden, den nedre halvdel 86x163 cm. Hjørnecirkler hvori evangelisttegn med skriftbånd. Latinsk indskrift med fordybede versaler. Øvre halvdel under orglet, nedre i våbenhuset. ... 1790 ønskede provst Schrøder i Søborg at forny sin farfars, Johs. Schrøders gravsted i koret mellem skriftestolen og klokkerstolen51 »op til den nørre Mur«"


Beskæftigelse:
1684: Nederste Capellan. 30 May 1692 Enecapellan, samme sted

Død:
Blev syg af pesten 3 Aug 1711.

Begravet:
Jf. ægtefællens begravelse: Familiegravsted i koret.

Johannes blev gift med Sophie Carlsdatter Rosenmeyer den 23 sep. 1685 i København. Sophie (datter af Carl Rosenmeyer og Anna Pedersdatter) blev født i 1662 i København; døde i apr. 1732 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev begravet den 17 apr. 1732 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Johannes Schrøder Cappellan Sophia Rosenmeyer

Begravet:
KB: begrafen i Choret hos hendes mand. Til kisten efter moderation af magistraten betalt 1 Rd, 2 M.
Gravsted ((Danmarks Kirker): 35) "1748. Peder Clod, magister, d 26. dec. 1747, 66 år; i 45 år »collega og rector« ved Helsingør skole, og hustru Anna Schröder, d. 11. maj 1748, 62 år gammel »med trende forhen i Herren hensaavede Sønner«. Johs. åbenbaring; 3,12. Rødlig, spættet marmor, 172x101 cm. Fordybede, forgyldte versaler, navnene med store skønskriftsbogstaver, bibelcitatet med kursiv. Nederst båndslyng. Forgyldt, forsænket ramme med midtrille. Indmuret på østligste pille i korets sydside. Jordbegravelsen var lige ud for rektors stol i koret.
Ægtefællens begravelse 4 Jan 1848 (ops. 10) begrafen i choret på sønder side.

Anna blev gift med Peder Marcus Clod den 7 dec. 1712 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Peder blev født i 1683; døde cirka 1748 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg; blev begravet den 4 jan. 1748 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Johannes Schrøder Cappellan Sophia Rosenmeyer

Begravet:
1 3/4 år. Utydelig tekst skrevet hen over anden tekst, specificerer sted i kirken.

Notater:

Johannes Schrøder Cappellan Sophia Rosenmeyer.

Død:
KB 21 år.

Notater:

Død:
KB: Margaretha Wichers, 66 år.

Margrethe blev gift med Johannes Wicher den 23 okt. 1714. Johannes blev født den 1 apr. 1689 i Kragerø, Telemark, Norge; døde i 1752 i Hylke, Voer, Skanderborg; blev begravet den 16 feb. 1752 i Hylke, Voer, Skanderborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
i Koret.

Notater:

Gift 2: 12 Jul 1730, med eftermanden, sognepræst Laurits Tidemandsen Lend (1702 - begr. 18 Apr 1753).

Begravet:
Begravet i koret med sin far. For ligsten betalt efter reglement, men særskilt betaling for at ringe med klokkerne. Ligprædiken. Betalt 3 Rd.

Elisabeth blev gift med Frederik Christian Birch den 27 aug. 1727 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Frederik blev født i 1694; døde i 1729 i Endeslev, Bjæverskov, Præstø; blev begravet den 20 jun. 1729 i Endeslev, Bjæverskov, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1716; Lærer
• Titel: 1717; Cand.theol.
• Beskæftigelse: 1722, Frederikshald, Østfold, Norge; Rektor
• Beskæftigelse: 1730, Frederiksborg Slotssogn, Lynge Frederiksborg, Frederiksborg; Rektor; Adresse:
  Frederiksborg Latinskole, Hillerød
• Beskæftigelse: 1756, København, Københavns Universitet; Professor

Notater:

Levned:
Schrøder, Johannes, 1696-1774, Rektor, blev født 4. Febr. 1696 i Helsingør, hvor hans Fader – af samme Navn – den Gang var Kapellan ved St. Olai Kirke, men, samtidig med at han forfremmedes til Sognepræst, døde af Pest (1711); Moderen, Sophie f. Rosenmeyer (d. 1732), var Datter af den store Handelsmand og Godsejer Carl R. Han blev Student 1715 og Aaret efter Hører ved Helsingørs Skole. 1717 tog han Attestats og besøgte derefter tyske Universiteter indtil 1720, da han vendte tilbage til Skolegjerningen i Helsingør. Hans Moster Bispinde Deichman i Christiania ønskede ham imidlertid til Huslærer for sine Børn, og han drog da 1721 til Norge og blev tillige Biskoppens Amanuensis; men han befandt sig alt andet end vel i denne Stilling og foretrak den usle Plads som Rektor i Frederikshald (1722). Denne Skole var i yderligt Forfald; i mange Aar var ikke en eneste Discipel dimitteret der fra. I 8 Aar holdt S. ud (1726 tog han Magistergraden i Kjøbenhavn), og i alle disse Aar lykkedes det kun
at faa én Discipel dimitteret. 1730 opnaaede han endelig Forflyttelse, i det han ved Lintrups Hjælp blev Rektor i Frederiksborg. Han virkede her med stor Dygtighed og vidste at omgaas Ungdommen med Venlighed. 1756 fik han Kancellipræsidentens, Grev Holsteins, egenhændige Brev med Underretning om, at han var udnævnt til Domprovst i Roskilde; men inden Kaldsbrevet blev udfærdiget, fattede Regeringen andre Tanker, og i Steden for Kaldsbrev fik S. Bestalling som titulær Professor. Han vedblev da sit Rektorat, indtil Alder og Sygdom nødsagede ham til at tage Afsked 1766. Han døde i Slaglille Præstegaard ved Sorø 16. Maj 1774. Hans Hustru, Gunild f. Bendike, hvem han havde ægtet i Frederikshald 1724, var allerede død 1747. – S. nød baade Anseelse som Skolemand og var en betydelig lærd, der stod i Venskabsforhold til adskillige af sin Tids litterære Mænd; han havde rige Kundskaber i Filologi og Historie. Som Forfatter har han kun i sin norske Embedstid ladet trykke et Par Smaaskrifter:
«Kort hist. Beskrivelse over Frederikshald paa Rim» (1727) og «Frederikshalds Kirkes Indvielse» (1729). (DBL, 1. udg).
Omfattende og detaljeret biografi samt slægtshorie med tavler i Giessing 1781.
Omtalt i Jens Kruuse: "Min hat sidder Skævt".

Beskæftigelse:
1716 tredie Lectie-Hører i Helsingør, hvor han underviste på skolen og studerede om aftenen og natten. 1720 fjerde Lectie-Hører i Helsingør. 1721. Huslærer hos biskop Deichmann i Christiania (gift med hans moster).

Titel:
Student 1715, Filosofikum, Teologisk eksamen (cum laud) 1717. Udlandsrejse 1719 til flere berømte lutherske universiteter, bl.a. Wittenberg, hvor han læste østerlandske Sprog og holdt en teologisk disputats. Magistergrad 1726.

Beskæftigelse:
Rektor i Frederikshald, Norge 1722-1730.

Beskæftigelse:
1730 - 1766. ”Som sin Tids betydeligste danske Skolemand øvede Johs. Schrøder en overordentlig Indflydelse”. ”Som Lærer var han utrættelig; han lod det ikke være nok med den almindelige Undervisning på Skolen, men læste også privat med de tungnemme Elever på sit Studerekammer fra Kl. 5 om Morgenen til Skoletid, og fra dennes Slutning til Kl. 8 om Aftenen, så længe hans Kræfter kunde slå til”. ”Med sin medfødte Sagtmodighed var han på Skoletugtens Område langt forud for sin Tid; "thi Barskhed, Strænghed, Riiset, som da var det almindelige Skole-Scepter, var ham altid modbydelig." Pietist i den oprindelige betydning, senere modstander af den fanatiske pietisme og ”Kendemærke på en pietistisk Præst at være dimitteret fra Johs. Schrøders Skole.”

Beskæftigelse:
Professor philosophiæ extraord. ved Kjøbenhavns Akademie 22/10 1756 - 1766,

Død:
Epitafi i Slaglille Kirke over "den velfortiente og elskte fromme Gamle Herr Magister'' : "Han var en ufortröden Lærer, en venlig og from Mand, Fader og Menneske-Ven, En god Christen, altid fornöyet med Guds Veye og tryg under hans Varetægt. Sov her hen i et fast Håb om det Tilkommende: Jeg veed, at min Frelser lever, Job. XIX, 25."
"Kisteplade over Johannes Schrøder, Magister, Professor extraordinarius philos., Rektor emeritus i Frederiksborg, født i Helsingør 4. Febr. 1696, død i Slaglille 16. Maj 1774, hvor han i Rolighed tilbragte sine sidste Dage hos sine Born efter 50 Aars Skoletjeneste i Frederikshald, Helsingør og Frederieksborg, i hvilken han befordrede 392 til Studenter, gift med Gunnild Pedersdatter Bendike 24. Okt. 1724, død 9. Nov. 1747; ni Sønner, fem Døtre, hvoraf fire Sønner, to Døtre og tyve Børnebørn efterlever. Blyplade og Kistebeslag opsat paa en Trætavle paa Skibets Nordvæg. (Danmarks Kirker).

Johannes blev gift med Gunnild Pedersdatter Bendike den 24 okt. 1724. Gunnild (datter af Peder Pedersen og Anna Maria Bendike) blev født i 1702 i Frederikshald, Østfold, Norge; døde den 29 nov. 1747 i Frederiksborg Slotssogn, Lynge Frederiksborg, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Kammerråd
• Beskæftigelse: 1736, Rønne, Vester, Bornholm; Amtsforvalter

Notater:

Titel:
KB ved død

Beskæftigelse:
KB ved ægteskab (Rønne ops. 10) og ved død. Erslew nævner ham ifm barnebarnet Christopher Schrøder Andresen: "Andersen (Christofher Schrøder), f. i Rønne paa Bornholm d. 3die April 1760. Hans fader var Generalauditeur og Amtmand Christian Andersen; hans Moder Michelle Othilia Schrøder, Datter af kammerraad Christopher Schrøder, Amtsforvalter på Bornholm ..."
Hansen gengiver to retssager, hvor CS optræder som den Velædle Hr. Amtsforvalter Schrøder

Død:
KB: 55 år

Christopher blev gift med Catharina West den 17 sep. 1736 i Rønne, Vester, Bornholm. Catharina blev født cirka 1718; døde i 1796 i Rønne, Vester, Bornholm; blev begravet den 23 jan. 1796 i Rønne, Vester, Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 28 dec. 1725, Haugaland, Rogaland, Norge; Sognepræst; Adresse:
  Skudenes
• Beskæftigelse: 1740; Provst

Notater:

Levned:
"Han er nevnt den 28 des 1725 da han ble utnevnt til sogneprest i Skudenes. Han kom til Falnes prestegård året etter.
Han bodde fra 1726 til 1757 på Falnes prestegård, Skudenes.
Han er nevnt i 1740 da han ble utnevnt til prost i Karmsund prosti.
Han er nevnt i 1741 da han kjøpte Bokn kirke.
Han er nevnt i 1749 da han kjøpte Avaldsnes kirke av oberst von Krogh for 200 riksdaler. Han laget seg et familiegravsted der og ble begravd sammen med sin kone under kirkegulvet.
Han er nevnt i 1754 da han kjøpte de tre kirkene i Torvastad prestegjeld på auksjon etter prost Leganger. (Torvastad kirke, Skåre kirke og Utsira kirke).
Han er nevnt den 20 okt 1756 i Avaldsnes kirke. Han og Avaldsnes-presten gav hverandre "det Hellige og Højwærdige Alterens Sacramente".
Det ble skiftet etter ham fra den 30 sep 1759. Endelig skifte ble fastsatt på Avaldsnes prestegård 2. august 1763 av Jens Jensen Saxe, Christopher Lindwald og sorenskriver Georg Daniel Barth (skifteprotokoll Karmsund prosti s.328a-329a) med tilføyelser i februar 1764 (s.336a ff.)".

Beskæftigelse:
Wiberg: ... blev 28/12 25 Sp. t. Skudenæs (Falnæs) v. Stavanger, Christiansands Stift; siden Provst samme sted.

Beskæftigelse:
Karmsund prosti.

Død:
d. eller begr. 16 Mar 1757.

Begravet:
Under gulvet i Avaldsnes kirke, sammen med ægtefællen

Peder blev gift med Bolette Kiøbke i 1725. Bolette blev født i 1704; døde cirka 1756. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Johannes Schrøder Capellan Sophia Rosenmeyer

Begravet:
i koret.