Om slægterne Brændgaard & Heilesen

Carl Edvard Cohen Brandes

Carl Edvard Cohen Brandes

Mand 1847 - 1931  (84 år)

Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Carl Edvard Cohen BrandesCarl Edvard Cohen Brandes blev født den 21 okt. 1847 i Garnison, Sokkelund, København; døde den 20 dec. 1931 i Østervold, Sokkelund, København; blev begravet den 24 dec. 1931 i Bispebjerg, Bispebjerg Kirkegård.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1871; Journalist
    • Titel: 1872; Cand.mag.
    • Titel: 1879; Dr.Phil.
    • Beskæftigelse: 1880; Politiker
    • Beskæftigelse: 1884; Redaktør
    • Bopæl: 1885, Sankt Johannes, Sokkelund, København; Adresse:
      Nørrefarimagsgade 17, 1.Sal
    • Beskæftigelse: 1889; Forfatter
    • Beskæftigelse: 1909; Minister

    Notater:

    Gift 2: 20 Aug 1887 i København med Ingeborg Charlotte Gad (1852-1908).
    Ingeborgs børn fra tidligere ægteskab med maleren Johan Fredrik (Fritz) Thaulow (20 Oct 1847 - 5 Nov 1906): Nina Emilie Thaulow (30 Aug 1875, Oslo - 19 Aug 1930, Oslo) Eli Marie Thaulow (31 Aug 1880, Paris - 16 Sep 1960, København, aka Else Fröhlich, skuespillerinde, i Politiets Registerblade: Eli Marie Brandes);
    Gift 3: 17 Dec 1900 i Kristiania, med Elise Rustad (1873-1918).

    Levned:
    Carl Edvard Cohen Brandes (21. oktober 1847 i København – 20. december 1931 sammesteds) var en dansk politiker, kritiker, forfatter og kulturpersonlighed, bror til Ernst og Georg Brandes. Han blev student fra det von Westenske Institut i 1865.
    Han blev i 1880 medlem af Folketinget for Venstre. I 1905 medstifter af Det Radikale Venstre og var finansminister 1909-1910 og 1913-1920. Han var dr. phil i østerlandsk filologi.

    Redaktør
    Edvard Brandes var, sammen med Viggo Hørup, redaktør af Venstres blad "Morgenbladet" indtil 1883, men et opgør mellem et grundtvigiansk romantisk livssyn og et naturalistisk livssyn førte til, at de blev afsat. I 1884 var han med til at grundlægge dagbladet Politiken sammen med Hermann Bing og Viggo Hørup. Herfra førtes en politisk journalistik, der siden har givet Politiken rollen som Det Radikale Venstres avis. Storbyens radikale borgere og husmændene udskiltes fra Venstre og dannede Det Radikale Venstre i 1905. Med støtte fra Socialdemokratiet dannede Det Radikale Venstre i 1909 regering med Edvard Brandes som finansminister.

    Duel og fængsel
    Som teaterkritiker på Politiken anmeldte Brandes i februar 1900 skuespilleren Robert Schybergs optræden i Holberg-stykket Gert Westphaler på Det Kongelige Teater meget hånligt, antydende at Schyberg havde gjort i bukserne.[1]
    Denne fornærmelse tog Schyberg meget ilde op, ikke mindst fordi han mente, at Brandes systematisk forfulgte Det Kongelige Teaters skuespillere som led i en radikal kamp mod den konservative kulturbastion. Han opsøgte Brandes på åben gade uden for Politiken og slog ham i ansigtet med ordene "Ved De at De er en Æsel!" Det udviklede sig til en art fægtekamp mellem den rasende Brandes, som kæmpede med sin paraply mod Schyberg, der for sin del fægtede med en kraftig stok, som han havde købt umiddelbart før episoden, og kampen førte så vidt, at paraplyen knækkede.[1]
    Som planlagt af Schyberg vakte optrinnet stor opsigt, og følgende hånede den konservative presse, i særdeleshed Forposten, Brandes for at være blevet pryglet offentligt ved flere lejligheder uden at kræve oprejsning ved en duel. At prygle dr. Brandes var åbenbart en ufarlig forlystelse, skrev bladet.[1]
    Brandes krævede, at teateret fyrede Schyberg, og teaterchefen, Grev Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe, forsøgte at få Schyberg til i det mindste at undskylde. Schyberg nægtede dog og skrev i stedet et hånligt indlæg om Brandes i Vort Land, hvilket teaterchefen takserede til 14 spilledages karantæne.[1]
    Til overraskelse for mange, ikke mindst Schyberg selv, var Brandes nu alligevel blevet så provokeret, at han udfordrede ham til duel. Brandes valgte, som udfordrer, at de skulle duellere på pistoler − hvilket utvivlsomt var klogt, eftersom Schyberg som kongelig skuespiller naturligvis havde modtaget fægtetræning.
    Den 10. februar mødtes de til duel i Ermelunden, men de regler, som sekundanterne havde aftalt for duellen, tillod næppe duellanterne at tage ordentligt sigte før affyring, og ingen af skuddene ramte. De mediebevidste duellanter udsendte efterfølgende straks en pressemeddelelse om duellens forløb, men i stedet for at give oprejsning vakte historien stor latter i den københavnske offentlighed og førte blot til mere hån og opfindsomme pressehistorier om duellens komiske forløb − historier, som efterfølgende affødte højtidelige officielle dementier fra sekundanterne.[1]
    Da dueller længe havde været forbudt, resulterede historien i sidste ende i, at begge kamphaner blev idømt 14 dages hæfte. Brandes benyttede fængselsopholdet til at lære nederlandsk.[2]

    Forfatter
    Brandes var også en produktiv forfatter af skønlitteratur, fortrinsvis af skuespil. I 1899 udgav han dog romanen Det unge Blod som, da den kom frem, vakte forargelse i de mere konservative kredse. De forargelige passager er set med nutidens øjne temmelig uskyldige, men i det bornerte, victorianske samfund i slutningen af 1800-tallet var beskrivelser af en kvindes vellyst ved sex (både med sin mand, som hun ikke bryder sig om, på bryllupsnatten og senere i et sidespring) alt for direkte til at kunne tolereres. I en skrivelse fra justitsminsteriet nævnes det, at det specifikt var de forekommende steder på bogens side 92 og 129, som var for meget. Som et eksempel på de forargelige linjer citeres her fra s. 92:
    Citat Hendes Bryllupsnat - hun maatte tilstaa det, ikke uden en vis Selvlede - havde ikke været hende ubehagelig. Den stærke Attraa hos hendes Mand havde ikke været hende imod, da han bemægtigede sig hende. Hun havde følt en art Vellyst ved denne Mandsvilje. Selv om hun ikke havde gengældt hans Kærtegn, og ikke havde nydt den samme Lykke som han, saa havde hun behaget sig i at blive Kvinde. Hun var tilfreds med ingen Nysgærrighed mere at skulle nære - hun syntes, hun modnedes - blev helt sig selv, idet hun blev underkastet Menneskers højeste Drift.
    Bogen blev beslaglagt, men diskussionen ved dens fremkomst havde allerede sikret den et stort salg, som cirkulerede rundt i samtidens læsekredse. Brandes blev tildelt en bøde på 200 kr og 20 dages hæfte[3].
    Edvard Brandes' skuespil findes bevaret i Dramatisk Bibliotek på Det Kongelige Bibliotek. Brødrene Brandes korresponderede med August Strindberg, Oscar Levertin og en rad andre nordiske forfattere, Georg og Edv. Brandes' Brevveksling med nordiske Forfattere og Videnskabsmænd udkom i 8 bind 1939-42.

    Politiker
    Brandes var folketingsmedlem for Langelandskredsen i 1880-1894. Han var medlem af Landstinget i 1906-1920 og 1920-1927. Desuden var han finansminister i 1909-1910 og 1913-1920. Som politiker havde han svært ved at underordne sig partidisciplin, og han optrådte delvist som løsgænger.
    Ved en fest for Bjørnstjerne Bjørnson i efteråret 1878 satte Edvard Brandes Det litterære Venstre i forbindelse med den radikale fløj af Venstre. Indtil da havde Det litterære Venstre udelukkende været en kulturel retning. Hverken Brandes eller den litterære retning havde hidtil vist interesse for partipolitik.

    Folketingsmand
    Hans valg til Folketinget i 1880 vakte stor opsigt. Det var nemlig første gang, at en jødisk fritænker blev valgt til Rigsdagen. Modstanderne kaldte ham for nationens og moralens fjende.
    Brandes ville gerne opnå politiske resultater ved forhandling ved regeringspartiet Højre, men dette modsatte flertallet i hans parti sig. I 1892-1894 var han leder af Folketingets Venstre. I skuffelse over de manglende resultater forlod han politik i 1894.

    Landstingsmand og minister
    Han blev igen politiker i 1906, da de Radikale i København valgte han til Landstinget. Frem til 1910 var han sit partis eneste medlem af det danske overhus. Han fandt sig hurtigt til rette i dette aristokratiske ting. Frikonservative landstingsmænd som grev Mogens Frijs og konsul Frederik Hey blev hans fortrolige. Brandes var ved at udvikle sig til dansk politiks grand old man.
    Som finansmister havde han et tillidsfuldt samarbejde med den moderate politiker Niels Neergaard. Under Første Verdenskrig fik Brandes' gode forhold til kong Christian X stor betydning – både udenrigspolitisk og indenrigspolitisk.

    Politisk holdning
    I sociale og økonomiske spørgsmål befandt Brandes sig på sit partis højrefløj. Han forholdt sig køligt ved Det Radikale Venstres stiftelse i 1905, og han var kritisk overfor partiets Odense-program.
    Edvard Brandes følte sig knyttet til Det forenede Venstre, der havde eksisteret i 1870'erne. Han var kritisk over de fraktioner, der senere opstod i Venstre.
    Christen Berg havde anbefalet valget af Brandes i 1880. Efter bruddet på Morgenbladet i 1883 var Brandes kritisk over for den bergske fløj af partiet. Brandes havde den samme modvilje overfor I.C. Christensens Vestrereformparti.
    (Wikipedia)

    Beskæftigelse:
    Teateranmelder ved Illustreret Tidende.
    1875: Medarbejder ved Morgenbladet. 1879: Teateranmelder ved Ude og Hjemme. 1884: Medgrundlægger af Politiken.

    Titel:
    I Østerlandske sprog med speciale i Sanskrit.
    Student 1865.

    Titel:
    Afhandling: Ushas og Ushashymnerne i Rigveda.

    Beskæftigelse:
    1880- 1 894 Folketingsmedlem for Venstre. 1906 - 1927: Medem af Landstinget for Det Radikale Venstre.

    Beskæftigelse:
    1884 - 1904, Dagbladet Politiken.

    Bopæl:
    FT 1885: Carl Edvard Cohen Brandes, 37, Enke(mand), Husfader Folketingsmand. Med børnene Hetna Ingeborg Brandes (8), Vanda Emilie Brandes (6), samt to tjenestepiger

    Beskæftigelse:
    1889 romanen "En Politiker", 1898-99 "Lykkens Blændværk" og "Det unge Blod". Desuden skuespil og oversættelser.
    175 titler i Worldcat.

    Beskæftigelse:
    Finansminister 1909 - 1910 og igen 1913 - 1920.

    Begravet:
    Kremeret 24 Dec 1931. Urne nedsat i Fællesgrav.

    Carl blev gift med Harriet Camilla Salomonsen den 2 feb. 1873 i MT København, Sokkelund, København. Harriet blev født den 4 okt. 1856 i Garnison, Sokkelund, København; døde den 23 jul. 1879 i Skovshoved, Sokkelund, København; blev begravet den 27 jul. 1879 i København, Møllegade Begravelsesplads. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Hetna Ingeborg Brandes  Efterkommere til dette punkt blev født den 27 dec. 1876 i Holmen, Sokkelund, København; blev døbt den 16 mar. 1883 i Holmen, Sokkelund, København; døde den 27 jul. 1936 i Blågården, Sokkelund, København; blev begravet den 28 jul. 1936 i Bispebjerg, Bispebjerg Kirkegård.
    2. 3. Vanda Emilie Brandes  Efterkommere til dette punkt blev født den 2 mar. 1878 i Holmen, Sokkelund, København; blev døbt den 16 mar. 1883 i Holmen, Sokkelund, København; døde den 19 aug. 1930 i Oslo, Akershus, Norge.


Generation: 2

  1. 2.  Hetna Ingeborg Brandes Efterkommere til dette punkt (1.Carl1) blev født den 27 dec. 1876 i Holmen, Sokkelund, København; blev døbt den 16 mar. 1883 i Holmen, Sokkelund, København; døde den 27 jul. 1936 i Blågården, Sokkelund, København; blev begravet den 28 jul. 1936 i Bispebjerg, Bispebjerg Kirkegård.

    Notater:

    Død:
    Sidste bopæl: Standboulevarden 117, 4. sal.

    Begravet:
    Kremeret 18 Jul 1936. Ingen præst.

    Hetna blev gift med Georg Maria Dedichen den 22 jun. 1895 i Oslo, Akershus, Norge. Georg blev født den 8 jul. 1870 i Modum, Buskerud, Norge; døde den 3 dec. 1942 i Oslo, Akershus, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 4. Herman Dedichen, Stb.B.E.3  Efterkommere til dette punkt blev født den 28 jun. 1896 i Oslo, Akershus, Norge; døde den 19 jun. 1958 i Kommunehospitalet, Sokkelund, København; blev begravet i 1958 i Bispebjerg, Bispebjerg Kirkegård.
    2. 5. Jan Kurt Harmens Dedichen  Efterkommere til dette punkt blev født den 10 okt. 1897 i Oslo, Akershus, Norge; døde den 3 sep. 1935 i Göteborg, Västra Götaland, Sverige.

  2. 3.  Vanda Emilie Brandes Efterkommere til dette punkt (1.Carl1) blev født den 2 mar. 1878 i Holmen, Sokkelund, København; blev døbt den 16 mar. 1883 i Holmen, Sokkelund, København; døde den 19 aug. 1930 i Oslo, Akershus, Norge.

    Vanda blev gift med Finn Ottoson Nyquist i 1896. Finn blev født den 5 nov. 1872 i Kristiansand, Agder, Norge; blev døbt den 15 dec. 1872 i Kristiansand, Agder, Norge; døde i 1960. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 6. Kai Lykke Nyquist  Efterkommere til dette punkt blev født den 21 jun. 1897 i Oslo, Akershus, Norge; blev døbt den 2 apr. 1898; døde den 12 dec. 1972 i Oslo, Akershus, Norge; blev begravet den 24 sep. 1973 i Oslo, Akershus, Norge.
    2. 7. Konni Lykke Nyquist  Efterkommere til dette punkt blev født den 27 dec. 1898 i Oslo, Akershus, Norge; døde den 26 jan. 1972 i Oslo, Akershus, Norge; blev begravet den 18 maj 1972 i Oslo, Vestre gravlund.
    3. 8. Edith Lykke Nyquist  Efterkommere til dette punkt blev født den 29 sep. 1900 i Oslo, Vestre gravlund; døde i 1946 i Oslo, Akershus, Norge; blev begravet den 19 jun. 1947 i Oslo, Vestre gravlund.


Generation: 3

  1. 4.  Herman Dedichen, Stb.B.E.3 Efterkommere til dette punkt (2.Hetna2, 1.Carl1) blev født den 28 jun. 1896 i Oslo, Akershus, Norge; døde den 19 jun. 1958 i Kommunehospitalet, Sokkelund, København; blev begravet i 1958 i Bispebjerg, Bispebjerg Kirkegård.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1921, Paris, Ile-de-France, Frankrig; Ingeniør
    • Beskæftigelse: eft. 1936, København; Redaktør; Adresse:
      Politiken

    Notater:

    Gift 1: 21 Mar 1922 med Nanti Bryn (1891-1927);
    Gift 2: med Ingeborg Bryde (f. 1899-);
    Gift 3:2 Aug 1943 i Tranebjerg, Samsø med Rona Henny Zahle Ekman (6 Oct 1919, Nazareth - 12 Apr 1985).

    Levned:
    DEDICHEN Herman ingeniør; f. 28/6 1896 i Oslo; søn af dr. phil. Georg Maria Dedichen (død 1941) og hustru Hetna Dedichen, f. Brandes (død 1936; gift (2/8 1943) m. Rona D., f. 6/10 1919 i Kbhvn., datter af håndværker Edvard Ekman og hustru Ingeborg f. Hansen.
    Student (Vestheim skole) 1914; Fellow of American-Scandinavian Foundation 1917-19; Bachelor of Sciences ved Massachusetts Institute of Technology, Boston 1919; studieophold ved Sorbonne i 1919 og ved Institut Curie 1920; ingeniør ved Åstrbms Tekniske Fabrik i Åbo 1921; egen ingeniørforretning i Paris 1921-36; knyttet til Politiken og Ekstrabladet fra 1936: medredaktør af Politikens ugetillæg »Nu« 1952-56.
    Medl. af bestyrelsen for A/S Dagbladet Politiken fra 1940, for A/S Alfred G Hassing fra 1940 (formand fra 1954) og for A/S Boghallen. Raadhuspladsen, 1947-56 (formand 1954-56); generalsekr. i Den europæiske Bridge Liga fra dens stiftelse i 1947.
    Har skrevet en række tekn. afhandlinger i franske og engelske tidsskrifter; har foretaget fl. oversættelser fra fransk og engelsk.
    Udenl. orden: Stb.B.E.3.
    Adresse: V-Søgade 66, Kbhvn. V. Sommerbolig: Jægerhuset pr. Fuglebjerg. (blå Bog)
    Prominent skikkelse i modstandsbevægelsen, se: Jørgen Hæstrup: Kontakt med England, 1954. Samt: Hemmelig alliance I-II, 1959.

    Beskæftigelse:
    1919: Eksamen fra MIT. 1921- 1936: ingeniørfirma i Paris

    Beskæftigelse:
    Medarbejder, medejer, medlem af bestyrelsen, redaktør af søndagstillæg.

    Død:
    Dødsregister anfører: Dødsdag: 9. jun 1958. Sidste bopæl samt d. i Københavns Kommune


  2. 5.  Jan Kurt Harmens Dedichen Efterkommere til dette punkt (2.Hetna2, 1.Carl1) blev født den 10 okt. 1897 i Oslo, Akershus, Norge; døde den 3 sep. 1935 i Göteborg, Västra Götaland, Sverige.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: før 1935, Oslo, Akershus, Norge; Skibsmægler

    Notater:

    Gift 1: 7 Oct 1920 i Oslo (skilt) 1923 med Astri Lund;
    Gift 2: 6 Sep 1930 i Oslo med skuespillerinde Aase Synnøve Bye (4 Jun 1904 - 10 Jul 1991, Oslo).

    Beskæftigelse:
    DEDICHEN, Jan (Kurt Harmens), skibsm. (Erling Mortensen A/S, Kon-gensgt. 7, Oslo), f. 1887. Medinneh. o venn. firma.


  3. 6.  Kai Lykke Nyquist Efterkommere til dette punkt (3.Vanda2, 1.Carl1) blev født den 21 jun. 1897 i Oslo, Akershus, Norge; blev døbt den 2 apr. 1898; døde den 12 dec. 1972 i Oslo, Akershus, Norge; blev begravet den 24 sep. 1973 i Oslo, Akershus, Norge.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Redaktør

    Notater:

    Gift 1: med Sonja Constance Meyer (4 Apr 1898, Vardø, Finnmark - 22 Jun 1983).

    Beskæftigelse:
    Tegner og redaktør ved Morgenposten i Oslo.

    Kai blev gift med Sigrid Schmidt i 1921. Sigrid blev født den 5 feb. 1895; døde den 9 aug. 1989. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Konni Lykke Nyquist Efterkommere til dette punkt (3.Vanda2, 1.Carl1) blev født den 27 dec. 1898 i Oslo, Akershus, Norge; døde den 26 jan. 1972 i Oslo, Akershus, Norge; blev begravet den 18 maj 1972 i Oslo, Vestre gravlund.

    Konni blev gift med Thorleif Brandtmann Dahl i 1927. Thorleif blev født den 17 mar. 1891 i Oslo, Vestre gravlund; døde den 5 sep. 1967 i Oslo, Akershus, Norge; blev begravet den 16 nov. 1967 i Oslo, Vestre gravlund. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 9. Jan Fredrik Dahl  Efterkommere til dette punkt blev født den 14 feb. 1931; døde i maj 2016 i Oslo, Akershus, Norge.

  5. 8.  Edith Lykke Nyquist Efterkommere til dette punkt (3.Vanda2, 1.Carl1) blev født den 29 sep. 1900 i Oslo, Vestre gravlund; døde i 1946 i Oslo, Akershus, Norge; blev begravet den 19 jun. 1947 i Oslo, Vestre gravlund.

    Edith blev gift med Ragnvald Sigurd Smedvik den 25 jul. 1925. Ragnvald blev født den 8 sep. 1894 i Oslo, Akershus, Norge; døde den 8 jan. 1975 i Oslo, Akershus, Norge; blev begravet den 1 sep. 1975 i Oslo, Vestre gravlund. [Gruppeskema] [Familietavle]



Generation: 4

  1. 9.  Jan Fredrik Dahl Efterkommere til dette punkt (7.Konni3, 3.Vanda2, 1.Carl1) blev født den 14 feb. 1931; døde i maj 2016 i Oslo, Akershus, Norge.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Nulevende. [Gruppeskema] [Familietavle]