Banise Hertz

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Banina
• Også kaldet: Bohne
• Også kaldet: Bona
• Også kaldet: Buna bat Naftali Hirz
• Også kaldet: Bøhne Hertz

Notater:

Fødsel:
FT 1787: Bøhne Hertz, 35 (se ægtefællen).

Begravet:
N E-12-14. Gravsten afbildet.

Banise blev gift med Israel Moses Cohen den 4 dec. 1775 i MT København, Sokkelund, København. Israel (søn af Moses Israel Cohen og Esther) blev født cirka 1748 i MT København, Sokkelund, København; døde den 10 jul. 1805 i MT København, Sokkelund, København; blev begravet i jul. 1805 i København, Møllegade Begravelsesplads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Mosche ben Jisroel Kober
• Beskæftigelse: Manufakturhandler

Notater:

Fødsel:
Ej fundet i KB.

Beskæftigelse:
Silke- og Klædekræmmer i København.

Død:
29 år ifl. KB. Dødsårsag: Forrådnelsesfeber (måske plettyfus).

Begravet:
N E-17-25. Gravsten afbildet.

Moses blev gift med Emilie Frænkel den 23 aug. 1811 i MT København, Sokkelund, København. Emilie (datter af Hirsch Fränkel og Edel Meyer) blev født den 5 jan. 1791 i Hamburg, Hamburg, Tyskland; døde den 17 jan. 1856 i Holmen, Sokkelund, København; blev begravet den 20 jan. 1856 i København, Møllegade Begravelsesplads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Banise Cohen
• Også kaldet: Emma Cohen
• Konfirmation: 29 nov. 1829, København, Sokkelund, København

Notater:

Fødsel:
Anmeldt 8 Mar 1814, navn: Banise. Ved Konfirmationen Emma, og ved Vielsen Ester Emma. Gravsten: Emma Banise.

Konfirmation:
Emma Cohen. Dom over kundskaber og opførsel: Udm. Godt

Begravet:
N D-2-10. Gravsten afbildet. Navn: Emma Banise.

Emma blev gift med Heyman Samuel Fridericia den 15 mar. 1831 i MT København, Sokkelund, København. Heyman (søn af Samuel Joseph Levin og Birgitte Heyman Hertz) blev født den 22 maj 1798 i MT København, Sokkelund, København; døde den 31 mar. 1869 i Holmen, Sokkelund, København; blev begravet den 4 apr. 1869 i København, Møllegade Begravelsesplads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Købmand
• Konfirmation: 29 nov. 1829
• Beskæftigelse: 1840, Garnison, Sokkelund, København; Manufakturhandler; Adresse:
  Østergade 51, stuen

Notater:

Fødsel:
KB: Jisrod Cohen.

Levned:
"Købmand Julius Cohen-Brandes havde ikke forstaaet at klare sig i Forretningslivet, var altid i Pengeforlegenhed og havde udviklet sig til en Plattenslager, som det var som et bundløse Kar at øse Penge i."

Konfirmation:
KB: Israel Julius Cohen. Dom ang. kundskaber og opførsel: Udmærket Godt.

Beskæftigelse:
FT 1840: Julius Cohn Brandes, 25, Ugift, Silke og klædekræmmer. Sammen med Herman Cohn Brandes (24, Ugift, Silke og klædekræmmer), samt fire andre ugifte silke- og klædekræmmere, og en tjenestekarl.

Julius blev gift med Juliet Benson den 4 jul. 1851 i London, Greater London, United Kingdom. Juliet blev født den 10 jun. 1822 i London City, London, United Kingdom; døde den 19 okt. 1861 i Paris, Ile-de-France, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Hirsch Moses Cohen
• Konfirmation: 9 okt. 1831, København, Sokkelund, København
• Beskæftigelse: 1840, Garnison, Sokkelund, København; Manufakturhandler; Adresse:
  Østergade 51 - Stuen, København K
• Beskæftigelse: 1845, Garnison, Sokkelund, København; Handelsfuldmægtig; Adresse:
  Østergade 51 - 2. Sal, København K
• Beskæftigelse: 1850, Garnison, Sokkelund, København; Købmand; Adresse:
  Østergade 51 - 2. Sal, København K
• Beskæftigelse: 1854, Trinitatis, Sokkelund, København; Grosserer; Adresse:
  Kronprinsensgade 9, København K
• Bopæl: 1870, Trinitatis, Sokkelund, København; Adresse:
  Krystalgade 6, København K
• Bopæl: 1880, Helligånd, Sokkelund, København; Adresse:
  Møntergade 26 - 2. Sal, København K

Notater:

Fødsel:
KB: Hirsch Moses Cohen. Omskåret 27 Jun 1816.

Levned:
"Da Herman Cohen Brandes (han sløjfede selv bindestregen) blev gift i 1841 flyttede parret ind i faderens hus, hvor han arbejdede som medhjælper i silke- og klædehandelen i stuen. Først i en moden alder, i 1854 tog Herman selv borgerskab som grosserer og etablerede sig som klædehandlende med speciale i hatte. Herman Cohen Brandes' løbebane gik ned ad bakke fra begyndelsen. Det betød stadige næringssorger i hjemmet med de tre små sønner og til sidst katastrofe, da han på grund af for store investeringer i et varelager, i februar 1861 blev erklæret konkurs. Skifteretten opgjorde gælden til 29.500 rigsdaler, en enorm sum på den tid. ... Kreditorerne fik 25% af deres tilgodehavende og resten, 484 rigsdaler og 4 skilling udleveredes til fallenten. Havde grosserer Brandes før haft tendenser til hæmninger og skyhed, så blev det i sandhed ikke bedre efter denne fallit ... På familiebilleder fra de senere år ser faderen lille og uanseelig ud, kun bemærkelsesværdig ved den høje, blanke cylinderhat a la 1840, som han standhaftigt bar til sin død i 1904". (Hvidt)


Konfirmation:
KB: Herman Cohen. Dom ang. Kundskaber og opførsel: Meget Godt.

Beskæftigelse:
FT 1840: Julius Cohn Brandes, 25, Ugift, Silke og klædekræmmer. Sammen med Herman Cohn Brandes (24, Ugift, Silke og klædekræmmer), samt fire andre ugifte silke- og klædekræmmere, og en tjenestekarl..

Beskæftigelse:
FT 1845: Hermann Coen Brandes, 29, Handelsfuldmægtig. Med ægtefælle Emilie Brandes f. Bendix (28), børnene Georg Brandes (3), Ernst Brandes (1), samt to tjenestepiger.

Beskæftigelse:
FT 1850: Hermann Cohen Brandes, 34, Husfader kjøbmand. Med ægtefælle Emilie Brandes født Bendix (33), børnene Georg Moritz Brandes (8), Ernst Imanuel Brandes (7), Carl Eduard Brandes (3), samt seks tjenestefolk.
1855: Store Købmagergade 66

Beskæftigelse:
Handel med klæder, især hatte.
FT 1860, Kronprinsensgade 9: Herman Cohn Brandes, 44, Grosserer. Huusfader. Med ægtefælle Emilie Brandes (42), og Georg Morris Cohn Brandes (18, Ugift, Student. deres Sønner), Carl Eduard Cohn Brandes (13, Ugift, Deres Sønner), samt en tjenestekarl og en tjenestepige.

Bopæl:
FT 1870, Krystalgade 6: Herman Johan Brandes, 53, Husfader Grosser. Med ægtefælle Emilie Brandes (51, Husmoder), børnene Georg Brandes (27, Ugift, Cand mag), Carl Edvard Brandes (22, Ugift, Student), samt en tjenestepige.

Bopæl:
FT 1880, Møntergade 26: Hermann Con. Brandes, 63, Husfader Grosserer. Med ægtefælle Emilie Brandes (61, Husmoder), samt to tjenestepiger, og Vilhelmine Cathrine Castion (50, Enke, Haandarbeide), Caroline Marthilde Cocksen (53, Enke, Haandarbeide).
FT 1885, Møntergade 26, 2. Sal i forhus og baghus: Herman Cohen Brandes, 68, Husfader Grosserer. Med ægtefælle Emilie Cohen Brandes (66, Husmoder), og Ernst Brandes (41, Ugift, Barn, Vexellerer), samt to tjenestepiger.


Død:
Begravelsesprotokollen: Senilia, Catarrhus intestinalis (Cat. intest.), Bronchitis (Bronkitis).

Begravet:
V 2-D-52

Herman blev gift med Emilie Bendix den 27 jan. 1841 i MT København, Sokkelund, København. Emilie blev født den 22 mar. 1818 i Garnison, Sokkelund, København; døde den 27 nov. 1898 i Trinitatis, Sokkelund, København; blev begravet den 30 dec. 1898 i København, Mosaisk Vestre Begravelsesplads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Sara Fridericia
• Bopæl: 1900, Sankt Matthæus, Sokkelund, København; Adresse:
  Valdemarsgade 4 - Stuen, København V
• Bopæl: 1916, Frederiksberg, Sokkelund, København; Adresse:
  Martesens Allé 7 - 1. Sal, Frederiksberg C

Notater:

Fødsel:
KB: Sara Fridericia.

Levned:
Omtalt i Emil Hannovers erindringer.

Bopæl:
Politiets Registerblade: Etatsrådinde:
01-11-1894: Vesterbrogade 39, 1. sal
01-11-1900 : Valdemarsgade (Vesterbro) 4, stuen
FT 1901, Valdemarsgade 4, Stuen Ida Sara Hannover, 22/11 1838, E, Mosaisk, (Tilflyttet fra) 1900 Gl. Kongevej 91, Husmoder, Formue. Med en tjenestepige.

Bopæl:
FT 1916, Martesens Allé 7, 1. Sal: Ida Sara Hannover, 22/11 38, E, Mosaisk, København, Husmoder, Formue, Etatsraadinde, (Indkomst) 8948, (Formue) 206353, (Skat) Stat 624,65 Kommune 389,09. Med en samme tjenestepige som i 1901, Emma Caroline Andersen (f. 20 Nov 1861)

Død:
Pneumonia crouposa

Begravet:
Fra Bispebjerg Krematorium (brænding kr. 60) til Mosaisk Kirkegård. Grav V 2-F-51.

Ida blev gift med Adolph Hannover, R. DM. den 29 nov. 1857 i MT København, Sokkelund, København. Adolph (søn af Moses Abraham Hannover og Fanny Goldschmidt) blev født den 24 nov. 1814 i København, Sokkelund, København; døde den 7 jul. 1894 i Taarbæk, Sokkelund, København; blev begravet den 13 jul. 1894 i København, Mosaisk Vestre Begravelsesplads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Maurice William Fridericia
• Titel: 1864; Cand.polyt.
• Beskæftigelse: 1868; Ingeniør
• Beskæftigelse: 1892; Kontorchef
• Bopæl: 1901, Frederiksberg, Sokkelund, København; Adresse:
  Kochsvej 19, Frederiksberg C
• Titel: 1904; Etatsråd

Notater:

Fødsel:
Navn: Maurice William. Omskåret 18 Feb 1842.

Levned:
William Maurice Fridericia, 11.2.1842-11.10.1907, jernbaneingeniør. Født i Kbh. (Mos.), død på Frbg., begravet sst. (Solbjerg). F. tog polyteknisk adgangseksamen 1858 og blev polyteknisk kandidat i ingeniørfaget 1864. N.å. aftjente han sin værnepligt og gennemgik uddannelse som officersaspirant. Efter at have aftjent værnepligten fik han ansættelse ved forskellige jernbanearbejder og var derefter 1866- 68 lærer ved det tekniske institut i Kbh. 1868-70 var han beskæftiget først med forarbejder til og senere ved anlægget af den sjællandske sydbane. Fra 1871 var han ingeniør ved de sjællandske jernbaner og indførte som sådan bloksignalsystemet på Klampenborgbanen. 1885 blev han overbaneingeniør for statsbanerne i Jylland-Fyn, en stilling der fra 1887 benævntes banechef. Ved driftens omorganisation 1892 ophævedes denne stilling til stor sorg for den arbejdsomme og pligtopfyldende mand, og F. blev nu midlertidig chef for statsbanedriftens III. afd. 1. ekspeditionskontor indtil han 1893 blev chef for det tekniske kontor under generaldirektoratet for statsbanedriften. Ved omordningen 1904 ophævedes også denne stilling, og F. var derefter knyttet til statsbanedriften som kontrollør ved skinneleverancerne. F., der foruden at være en dygtighed var almindelig afholdt på grund af sine indtagende menneskelige egenskaber blev 1892 medlem af Dansk ingeniørforenings første bestyrelse. 1866 fik F. eneret på en metode til fremstilling af papirmasse af rapshalm, 1882 på en sporskifteaflæsningsviser som distancesignal, 1902 på svellepropper til befæstelse af skinnesøm og 1907 på søm med linseformet tværsnit. Etatsråd 1904. R. 1888.
Bibliografi: Politiken 12.10.1907. L. Wolfhagen i Ingeniøren 19.10.1907. Samme i Jernbanebl., 1907 nr. 20. Frits Casse: En gammel ingeniørs erindr., 1913. Levnedsberetning i ordenskapitlet.
(Krøldrup)
Omtalt i Emil Hannovers erindringer.

Beskæftigelse:
Jernbaneingeniør.

Beskæftigelse:
1892: Chef for statsbanedriftens III. afd. 1. ekspeditionskontor, 1893 chef for det tekniske kontor under generaldirektoratet for statsbanedriften, 1904: kontrollør ved skinneleverancerne.

Bopæl:
FT 1901: William Maurice Fridericia, 58, Husfader Kontorchef ved Statsbanerne. Med ægtefælle Agnes Fridericia født Marcussen (45, Husmoder), børnene Hilmar Johan Fridericia (24, Ugift, Barn Stud med.), Louise Fridericia (13), Ida Fridericia (11), samt to tjenestepiger.
Flyttet til adressen 1892 fra Danasvej 7.

Død:
Arteriosclerosis universalis, angina pectoris.

Begravet:
Gravsted afbildet.

William blev gift med Johanne Valgerda Matthiesen den 6 jan. 1876 i Køge, Ramsø, Roskilde. Johanne blev født den 6 jan. 1857 i Sønderborg, Als Sønder, Sønderborg; blev døbt den 8 mar. 1857 i Sønderborg, Als Sønder, Sønderborg; døde den 18 dec. 1876 i Vor Frue, Sokkelund, København; blev begravet den 2 jan. 1877 i Køge, Ramsø, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

William blev gift med Agnes Marcussen den 20 apr. 1886 i Vor Frue, Sokkelund, København. Agnes blev født den 22 jan. 1856 i Løgumkloster, Lø, Tønder; blev døbt den 24 mar. 1856 i Løgumkloster, Lø, Tønder; døde den 18 feb. 1909 i Frederiksberg, Sokkelund, København; blev begravet den 24 feb. 1909 i Frederiksberg, Solbjerg Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Grosserer

Notater:

Ugift.

Fødsel:
Omskåret 3 Dec 1844

Levned:
Omtalt i Emil Hannovers erindringer.

Begravet:
J-8-7. Gravsten afbildet, men vanskeligt læselig.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1872; Cand.mag
• Beskæftigelse: 1874, København, Københavns Universitet; Bibliotekar
• Titel: 1876; Dr.phil.
• Beskæftigelse: 1899, Frederiksberg, Sokkelund, København; Professor; Adresse:
  Nyvej 4 - 2. Sal, Frederiksberg C
• Levned: 1910

Notater:

Fødsel:
Omskåret 9 Jul 1849.

Titel:
i Historie. Student 1866.

Beskæftigelse:
Københavns Universitetsbibliotek. 1 Jan 1891-1899: Underbibliotekar.

Beskæftigelse:
Professor i historie 1 Mar 1899 - 28 Oct 1912.
FT 1901, Nyvej 4, 2. Sal, Julius Albert Friedericia, 10/6 1849, E, Mosaisk, København (Tilflytet fra) 1900 Helgolandsgade 9, Husfader, Professor ved Universitetet, (Viet) 1886, (ægtefælle død) 1896, (Børn) 0. Med en husbestyrerinde.


Levned:
FRIDERICIA J A Professor, Dr. phi!., S.; f. 10. Juni 1849 i Kbhvn.; Søn af Manufakturhandler Heyman Fridericia; gift m. Emma F., f. 26. Aug. 1857 i Rønne, Datter af Kaptajn H Siemsen (død 1896).
Student (v. Westenske Institut) 1866; cand. mag. 1872; Dr. phil. 1876; Underbibliotekar ved Universitetsbiblioteket 1891-99; Professor i Historie ved Universitetet fra 1899: Medlem af Danske Selskab fra 1883 og af Videnskabernes Selskab fra 1888; Sekretær i den danske historiske Forening fra 1897; Medlem af Kommissionen for Registrering af litterære Kilder til dansk Historie i Udlandet.
Litterære Arbejder: Danmarks ydre politiske Historie fra Freden i Lübeck til Freden i København 1629-60 I-II (1876-82); Den danske Bondestands Undertrykkelse og Frigørelse (1888); Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaan-dets Historie (1888); Kjøltenhavns Befolkningsforhold i 17. Aarhundrede; Historisk-statistiske Undersøgelser om Danmarks Landboforhold (1890); Adelsvældens sidste Dage; Danmarks Historie fra Chr. IV Død til Enevældens Indførelse 1648-60 (1894); Revolutionen og Napoleon 1.; Fra Wienerkongressen til Februarrevolutionen (1903 05); Udsigt over den politiske Historie fra 1848 til Nutiden (1905-06); Medarbejder ved Danmarks Riges Historie (4. Bind); Medudgiver af Christian IV.s egenhændige Breve; Medarbejder ved Folkenes Historie og ved Verdenskulturen.
Yderligere biografier: Wikipedia og http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Historie/Historiker/J._A._Fridericia
Omtalt i Emil Hannovers erindringer.

Begravet:
Kremeret, urnen hensat i krematoriet. Gravsted nedlagt 1953, og urnen nedsat ukendt sted.

Julius blev gift med Emma Amalie Hansine Henriette Siemsen den 28 dec. 1886. Emma blev født den 26 aug. 1857 i Rønne, Vester, Bornholm; blev døbt den 7 okt. 1857 i Rønne, Vester, Bornholm; døde den 21 sep. 1896 i Frederiksberg, Sokkelund, København; blev begravet den 25 sep. 1896 i Frederiksberg, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Edourd Brandes
• Beskæftigelse: Paris, Ile-de-France, Frankrig; Handelsagent

Edward blev gift med Maria Gengirard den 12 jul. 1894 i Paris, Ile-de-France, Frankrig. Maria blev født i 1867 i Seraing, Liège, Belgien. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Konfirmation: 17 maj 1857
• Titel: 1864; Cand.mag.
• Beskæftigelse: 29 apr. 1864; Forfatter
• Bopæl: 1870, Trinitatis, Sokkelund, København; Adresse:
  Krystalgade 6, København K
• Titel: 25 feb. 1870; Dr.Phil.
• Beskæftigelse: 3 nov. 1871, København, Københavns Universitet; Privatdocent
• Bopæl: 1893, Holmen, Sokkelund, København; Adresse:
  Havnegade 55, København
• Beskæftigelse: 7 feb. 1902, København, Københavns Universitet; Professor
• Bopæl: 1916, Rosenvænget, Sokkelund, København; Adresse:
  Strandboulevarden 27, 2. Sal. th

Notater:

Fødsel:
Omskåret 11 Feb 1842

Levned:
Georg Brandes blev født (4. februar 1842) i København i en jødisk grossererfamilie. Han blev student fra det von Westenske Institut i 1859 og begyndte samme år at læse jura på Københavns Universitet. Skiftede dog studium kort tid efter til kulturhistorie, filosofi og til sidst æstetik. Han blev cand.mag i æstetik og vandt i 1862 universitetets guldmedalje for sin prisopgave i æstetik. Han havde tidligere vist udprægede evner inden for verseskrivning, men resultaterne var ikke omfattende nok til at retfærdiggøre en selvstændig udgivelse. Brandes udgav først sine digte i 1898. På universitetet, som han forlod i 1864, var han under indflydelse af Heibergs kritiske værker og Kierkegaards filosofi; en indflydelse der blev ved med at sætte sine spor i hans arbejde.
I 1866 deltog han i den kontrovers der blev rejst om filosofiprofessor Rasmus Nielsens arbejder med et skrift om Dualismen i vor nyeste Filosofi. Fra 1865 til 1871 rejste han en del i Europa, hvor han lærte om litteraturens vilkår i de største læringscentre. Hans første vigtige bidrag til litteraturkritikken var Æstetiske Studier (1868), hvori hans senere udvikling allerede kan anes i adskillige korte monografier over danske digtere. I 1870 udgav han adskillige vigtige arbejder: disputatsen Den franske Æsthetik i vore Dage, der primært handlede om Hippolyte Taine, Kritiker og Portraiter med afhandlingen "Det uendeligt Smaa" og "Det uendeligt Store" i Poesien, hvor en nær analyse af Shakespeares Henrik IV med fremhævelse af hans realisme danner udgangspunkt for en kritik af den danske senromantiske litteratur og foregriber hans Hovedstrøminger det følgende år; endvidere en oversættelse af Kvindernes Underkuelse af John Stuart Mill, som han havde mødt i England samme år.
Brandes indtog nu sin plads som den ledende kritiker i Nordeuropa, hvor han anvendte Taines metode på de lokale betingelser og tænkemåder. Erhvervelsen af doktorgraden i februar 1870 medførte at han fik jus docendi ved Københavns Universitet, en ret han – efter en længere udlandsrejse – gjorde brug af fra november 1871 ved som privatdocent at holde forelæsningerne Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur. Forelæsningerne vakte sensation, og da professoratet i æstetik blev ledigt ved Carsten Hauchs død i 1872, forventede mange som en selvfølge at Brandes ville blive udnævnt. Men den unge kritiker havde fornærmet mange med sin indædte argumenteren for moderne ideer; han blev opfattet som jøde (hvad han selv med tiden tog afstand fra), han blev anset for yderliggående i sin overbevisning, og han blev mistænkt for at være ateist. Universitetets ledelse besvarede end ikke hans ansøgning, men hans egnethed til posten var så åbenlys at stillingen som professor i æstetik på Københavns Universitet forblev ubesat de næste tyve år, da ingen andre turde udsætte sig selv for at blive sammenlignet med Brandes.
I 1872 stiftedes Litteraturselskabet af Otto Borchsenius, Edvard og Georg Brandes, Holger Drachmann, J.P. Jacobsen, Vilhelm Møller, Sophus Schandorph, H. Schwanenflügel med flere.[3] Foreningens levetid var dog meget kort.[4]
Midt i denne polemik begyndte han at udsende sit mest ambitiøse værk, Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur, hvoraf der udkom fire bind imellem 1872 og 1875. Nytænkningen i denne kritiske fremstilling af litteraturen i de større europæiske lande i begyndelsen af det 19. århundrede og forfatterens beskrivelse af det generelle oprør mod det 18. århundredes pseudo-klassicisme tiltrak sig hurtigt opmærksomhed også uden for Danmark. Værket står i dag som det moderne gennembrud i dansk litteratur. I første del kritiserede Brandes blandt andet romantikken og romantismen og udtalte, at "Det, at en Literatur i vore Dage lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat."
Georg Brandes som ung. Tegning fra 1868 af Gotfred Rump.
Det røre der opstod omkring kritikerens person forøgede arbejdets succes, og Brandes' ry voksede hurtigt, specielt i Tyskland og Rusland. Blandt hans senere arbejder skal nævnes hans monografier om Søren Kierkegaard (1877), Esaias Tegnér (1878), Benjamin Disraëli (1878), Ferdinand Lassalle (1877), Ludvig Holberg (1884), Henrik Ibsen (1899) og Anatole France (1905). Brandes har skrevet tilbundsgående om de mest betydningsfulde af Danmarks og Norges samtidige digtere og forfattere, og han og hans tilhængere var gennem lang tid smagsdommere med hensyn til litterær berømmelse i Norden.
Hans Danske Digtere (1877), der indeholdt studier af Carsten Hauch, Ludvig Bødtcher, Christian Winther, og Paludan-Müller, hans Det moderne Gjennembruds Mænd (1883) og hans Essays (1889) betragtes som essentielle værker i studiet af 1800-tallets skandinaviske litteratur. Han udgav en fremragende bog om Polen i 1888 og var medredaktør på en tysk biografi om Henrik Ibsen.
I 1877 forlod Brandes København og bostatte sig i Berlin, hvor han deltog i det æstetiske liv i byen. Hans politiske synspunkter gjorde dog at Preussen blev ubehagelig for ham at opholde sig i, og han vendte i 1883 tilbage til København, hvor han blev mødt af en helt ny gruppe af forfattere og tænkere der var ivrige efter at modtage ham som deres leder. Det vigtigste af hans senere arbejder har været hans værk om William Shakespeare, der blev oversat til engelsk af William Archer og med det samme blev meget anerkendt. Det var måske det mest gennemarbejdede værk om Shakespeare, der ikke primært var skrevet til engelsksprogede læsere, der har været trykt i noget land.
Hans indflydelse på de skandinaviske forfattere i 1880'erne var meget stor, men en reaktion ledet af Holger Drachmann mod hans "realistiske" doktriner, begyndte i 1885. I 1900 samlede han sine værker for første gang i en fuldstændig og populær udgave, og begyndte at overvåge en samlet udgave på tysk i 1902.
Efter 1890 vendte den stadig mere skuffede Brandes sig fra direkte kamp og koncentrerede sig i stedet om dyrkelsen af "store personligheder", som oplyste deres middelmådige samtid. I denne periode opdagede han Friedrich Nietzsche, som han introducerede for det nordiske kulturliv. Denne "aristokratiske radikalisme" påvirkede de fleste af Brandes' senere værker og resulterede i bindstærke biografier: Goethe (1914), Voltaire (1916-17), Gaius Julius Cæsar (1918) og Michelangelo (1921). Disse bøger må regnes for mindre originale eller vægtige, skønt ofte blændende skrevet.
Brandes' hovedindflydelse svandt noget efter 1900, men han blev stadig anset for en lederskikkelse i dansk litterært liv, og hans internationale ry voksede. På mange måder blev han en moderne nordisk Voltaire med stor moralsk autoritet, som fordømte den dårlige behandling af nationale mindretal, forfølgelsen af Dreyfus osv. Under 1. verdenskrig angreb han imperialismen og aggressionen hos begge parter, og hans sidste år var viet til antireligiøs polemik. I denne senere periode fik han nye forbindelser til intellektuelle som Henri Barbusse, Romain Rolland og Edmund Dene Morel. (wikipedia)
Biografi, blandt mange: http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/Georg_Brandes

Konfirmation:
Dom ang. kundskaber og opførsel: MG

Titel:
Student 1859. Stud.jur 1859-1861.

Beskæftigelse:
Forfatter og kritiker. Medarbejder ved Fædrelandet 29 Apr. 1864. Første artikel i Illustreret Tidende 15 May 1864
1767 titler i Worldcat.

Bopæl:
FT 1870, Krystalgade 6: Herman Johan Brandes, 53, Husfader Grosser. Med ægtefælle Emilie Brandes (51, Husmoder), børnene Georg Brandes (27, Ugift, Cand mag), Carl Edvard Brandes (22, Ugift, Student), samt en tjenestepige.

Titel:
Afhandling. Den franske Æsthetik i vore Dage. En Afhandling om H. Taine.


Beskæftigelse:
København, Københavns Universitet. 12 forelæsninger om Emigrantlitteraturen (1. Del af Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur).

Bopæl:
Politiets registerblade: Professor, Dr.phil., Forfatter
01-05-1892: Nyhavn 44, 1. sal
01-11-1893: Havnegade 55, 3. sal
01-05-1897: Havnegade 55, 3. sal
01-11-1898: Nyhavn 44, 1. sal
01-05-1899: Havnegade 55, 1. sal
01-11-1910: Strandboulevarden 27, 2. sal

Bopæl:
FT 1916, Strandboulevarden 27, 2. Sal. th, København: Georg Brandes, 4 Februar 1842, U, ---, København, Husherre, Forfatter, (Indkomst) 17000, (Formue) 80000, (Skat) Stat 177,85, Kommune 232,50. Med Laura Gerhard, 6 Juli 1883, U, Folkekirken, Skodsborg, Husjomfru, (Indkomst) 800, (Formue) 0, (Skat) Stat 0 Kommune 3,30).
FT 1925: Samme sted, samme personer.

Død:
Indlagt 12 Feb 1927 på prof. C. Lorentzens klinik med tarmkræft.

Begravet:
Bisat i Bispebjerg Krematorium. S.d. Studentersamfundets mindefest. Asken siden spredt ved Den Slesvigske Sten i Dyrehaven.

Georg blev gift med Johanne Louise Henriette Steinhoff den 29 jul. 1876 i Berlin, Berlin, Tyskland. Johanne blev født den 7 sep. 1845 i Neindorf bei Helmstedt, Niedersachsen, Tyskland; døde den 20 nov. 1931 i Ordrup, Sokkelund, København; blev begravet den 1 dec. 1931 i København, Garnisons kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 19 dec. 1872; Vekselerer
• Beskæftigelse: 1884, København, Sokkelund, København; Journalist
• Bopæl: 1885, Helligånd, Sokkelund, København; Adresse:
  Møntergade 26 - 2. Sal, København K

Notater:

Fødsel:
Omskåret 8 Feb 1844.

Levned:
Ernst Immanuel Cohen Brandes (1. februar 1844 i København – 6. august 1892 i Fortunen Indelukke i Dyrehaven) var en dansk nationaløkonomisk forfatter, broder til Georg og Edvard Brandes.
Brandes var vekselerer, men trak sig tidlig tilbage fra forretningslivet og beskæftigede sig væsentlig med journalistisk virksomhed. I artikler i "Politiken", "Tilskueren" og i den af ham i hans sidste leveår redigerede "Københavns Børstidende" behandlede han særlig spørgsmål vedrørende bank- og børsvæsen. Hans 1885 udgivne større skrift Samfundsspørgsmaal falder i to afsnit, af hvilke det ene omhandler den Malthusske befolkningslære og det andet værdilæren og en mængde dermed i forbindelse stående fundamentale økonomiske og sociale spørgsmål. Medens det første afsnit er mindre betydeligt, udmærker det andet sig ikke alene ved sin klare og livlige fremstillingsform, men også ved sine, fra den almindelige skoleøkonomi afvigende, synspunkter, der, uden at være absolut nye, dog har fået deres præg af forfatterens individualitet. (Wikipedia, kopieret fra Salmonsens Konservationsleksikom)
"Forpint af økonomiske Sorger, idet Bladets Drift havde opslugt hans Formue, og ude af Ligevægt efter Maaneders Spænding som Følge af en ham som Redaktør overgaaet Fængselsdom, der dog ved Højesteret omsattes til en Bøde, berøvede han sig Livet. B. var ligesom sine to Brødre en meget betydelig og ejendommelig Begavelse, men stod dog stadig noget i Skygge af disse. Hans Forstand var skarp, hans Belæsthed omfattende og hans stilistiske Evne fremragende. Af Natur var han Skeptiker og Pessimist, af Væsen ligefrem og usnobbet, men samtidig ofte kold og afvisende i ydre Fremtræden." (DBL, 2 udg).

Beskæftigelse:
Medarbejder ved Politiken fra grundlæggelsen.
Redaktør: Københavns Børstidende. 1885: Forfatter til bogen "Samfundsspørgsmål".

Bopæl:
FT 1885, Møntergade 26, 2. Sal i forhus og baghus: Herman Cohen Brandes, 68, Husfader Grosserer. Med ægtefælle Emilie Cohen Brandes (66, Husmoder), og Ernst Brandes (41, Ugift, Barn, Vexellerer), samt to tjenestepiger.

Død:
Fundet død 9 Aug 1892 ifl. KB på et Et ikke nærmere angivet sted. Begravelsesprotokollen: Mellem Klampenborg og Fortunen.

Begravet:
V 1-B-47

Ernst blev gift med Ellen Julie Emilie Margrethe Poulsen den 20 jan. 1892. Ellen blev født den 30 sep. 1870 i Holmen, Sokkelund, København; blev døbt den 5 mar. 1871 i Holmen, Sokkelund, København; døde den 2 jan. 1921. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1871; Journalist
• Titel: 1872; Cand.mag.
• Titel: 1879; Dr.Phil.
• Beskæftigelse: 1880; Politiker
• Beskæftigelse: 1884; Redaktør
• Bopæl: 1885, Sankt Johannes, Sokkelund, København; Adresse:
  Nørrefarimagsgade 17, 1.Sal
• Beskæftigelse: 1889; Forfatter
• Beskæftigelse: 1909; Minister

Notater:

Gift 2: 20 Aug 1887 i København med Ingeborg Charlotte Gad (1852-1908).
Ingeborgs børn fra tidligere ægteskab med maleren Johan Fredrik (Fritz) Thaulow (20 Oct 1847 - 5 Nov 1906): Nina Emilie Thaulow (30 Aug 1875, Oslo - 19 Aug 1930, Oslo) Eli Marie Thaulow (31 Aug 1880, Paris - 16 Sep 1960, København, aka Else Fröhlich, skuespillerinde, i Politiets Registerblade: Eli Marie Brandes);
Gift 3: 17 Dec 1900 i Kristiania, med Elise Rustad (1873-1918).

Levned:
Carl Edvard Cohen Brandes (21. oktober 1847 i København – 20. december 1931 sammesteds) var en dansk politiker, kritiker, forfatter og kulturpersonlighed, bror til Ernst og Georg Brandes. Han blev student fra det von Westenske Institut i 1865.
Han blev i 1880 medlem af Folketinget for Venstre. I 1905 medstifter af Det Radikale Venstre og var finansminister 1909-1910 og 1913-1920. Han var dr. phil i østerlandsk filologi.

Redaktør
Edvard Brandes var, sammen med Viggo Hørup, redaktør af Venstres blad "Morgenbladet" indtil 1883, men et opgør mellem et grundtvigiansk romantisk livssyn og et naturalistisk livssyn førte til, at de blev afsat. I 1884 var han med til at grundlægge dagbladet Politiken sammen med Hermann Bing og Viggo Hørup. Herfra førtes en politisk journalistik, der siden har givet Politiken rollen som Det Radikale Venstres avis. Storbyens radikale borgere og husmændene udskiltes fra Venstre og dannede Det Radikale Venstre i 1905. Med støtte fra Socialdemokratiet dannede Det Radikale Venstre i 1909 regering med Edvard Brandes som finansminister.

Duel og fængsel
Som teaterkritiker på Politiken anmeldte Brandes i februar 1900 skuespilleren Robert Schybergs optræden i Holberg-stykket Gert Westphaler på Det Kongelige Teater meget hånligt, antydende at Schyberg havde gjort i bukserne.[1]
Denne fornærmelse tog Schyberg meget ilde op, ikke mindst fordi han mente, at Brandes systematisk forfulgte Det Kongelige Teaters skuespillere som led i en radikal kamp mod den konservative kulturbastion. Han opsøgte Brandes på åben gade uden for Politiken og slog ham i ansigtet med ordene "Ved De at De er en Æsel!" Det udviklede sig til en art fægtekamp mellem den rasende Brandes, som kæmpede med sin paraply mod Schyberg, der for sin del fægtede med en kraftig stok, som han havde købt umiddelbart før episoden, og kampen førte så vidt, at paraplyen knækkede.[1]
Som planlagt af Schyberg vakte optrinnet stor opsigt, og følgende hånede den konservative presse, i særdeleshed Forposten, Brandes for at være blevet pryglet offentligt ved flere lejligheder uden at kræve oprejsning ved en duel. At prygle dr. Brandes var åbenbart en ufarlig forlystelse, skrev bladet.[1]
Brandes krævede, at teateret fyrede Schyberg, og teaterchefen, Grev Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe, forsøgte at få Schyberg til i det mindste at undskylde. Schyberg nægtede dog og skrev i stedet et hånligt indlæg om Brandes i Vort Land, hvilket teaterchefen takserede til 14 spilledages karantæne.[1]
Til overraskelse for mange, ikke mindst Schyberg selv, var Brandes nu alligevel blevet så provokeret, at han udfordrede ham til duel. Brandes valgte, som udfordrer, at de skulle duellere på pistoler − hvilket utvivlsomt var klogt, eftersom Schyberg som kongelig skuespiller naturligvis havde modtaget fægtetræning.
Den 10. februar mødtes de til duel i Ermelunden, men de regler, som sekundanterne havde aftalt for duellen, tillod næppe duellanterne at tage ordentligt sigte før affyring, og ingen af skuddene ramte. De mediebevidste duellanter udsendte efterfølgende straks en pressemeddelelse om duellens forløb, men i stedet for at give oprejsning vakte historien stor latter i den københavnske offentlighed og førte blot til mere hån og opfindsomme pressehistorier om duellens komiske forløb − historier, som efterfølgende affødte højtidelige officielle dementier fra sekundanterne.[1]
Da dueller længe havde været forbudt, resulterede historien i sidste ende i, at begge kamphaner blev idømt 14 dages hæfte. Brandes benyttede fængselsopholdet til at lære nederlandsk.[2]

Forfatter
Brandes var også en produktiv forfatter af skønlitteratur, fortrinsvis af skuespil. I 1899 udgav han dog romanen Det unge Blod som, da den kom frem, vakte forargelse i de mere konservative kredse. De forargelige passager er set med nutidens øjne temmelig uskyldige, men i det bornerte, victorianske samfund i slutningen af 1800-tallet var beskrivelser af en kvindes vellyst ved sex (både med sin mand, som hun ikke bryder sig om, på bryllupsnatten og senere i et sidespring) alt for direkte til at kunne tolereres. I en skrivelse fra justitsminsteriet nævnes det, at det specifikt var de forekommende steder på bogens side 92 og 129, som var for meget. Som et eksempel på de forargelige linjer citeres her fra s. 92:
Citat Hendes Bryllupsnat - hun maatte tilstaa det, ikke uden en vis Selvlede - havde ikke været hende ubehagelig. Den stærke Attraa hos hendes Mand havde ikke været hende imod, da han bemægtigede sig hende. Hun havde følt en art Vellyst ved denne Mandsvilje. Selv om hun ikke havde gengældt hans Kærtegn, og ikke havde nydt den samme Lykke som han, saa havde hun behaget sig i at blive Kvinde. Hun var tilfreds med ingen Nysgærrighed mere at skulle nære - hun syntes, hun modnedes - blev helt sig selv, idet hun blev underkastet Menneskers højeste Drift.
Bogen blev beslaglagt, men diskussionen ved dens fremkomst havde allerede sikret den et stort salg, som cirkulerede rundt i samtidens læsekredse. Brandes blev tildelt en bøde på 200 kr og 20 dages hæfte[3].
Edvard Brandes' skuespil findes bevaret i Dramatisk Bibliotek på Det Kongelige Bibliotek. Brødrene Brandes korresponderede med August Strindberg, Oscar Levertin og en rad andre nordiske forfattere, Georg og Edv. Brandes' Brevveksling med nordiske Forfattere og Videnskabsmænd udkom i 8 bind 1939-42.

Politiker
Brandes var folketingsmedlem for Langelandskredsen i 1880-1894. Han var medlem af Landstinget i 1906-1920 og 1920-1927. Desuden var han finansminister i 1909-1910 og 1913-1920. Som politiker havde han svært ved at underordne sig partidisciplin, og han optrådte delvist som løsgænger.
Ved en fest for Bjørnstjerne Bjørnson i efteråret 1878 satte Edvard Brandes Det litterære Venstre i forbindelse med den radikale fløj af Venstre. Indtil da havde Det litterære Venstre udelukkende været en kulturel retning. Hverken Brandes eller den litterære retning havde hidtil vist interesse for partipolitik.

Folketingsmand
Hans valg til Folketinget i 1880 vakte stor opsigt. Det var nemlig første gang, at en jødisk fritænker blev valgt til Rigsdagen. Modstanderne kaldte ham for nationens og moralens fjende.
Brandes ville gerne opnå politiske resultater ved forhandling ved regeringspartiet Højre, men dette modsatte flertallet i hans parti sig. I 1892-1894 var han leder af Folketingets Venstre. I skuffelse over de manglende resultater forlod han politik i 1894.

Landstingsmand og minister
Han blev igen politiker i 1906, da de Radikale i København valgte han til Landstinget. Frem til 1910 var han sit partis eneste medlem af det danske overhus. Han fandt sig hurtigt til rette i dette aristokratiske ting. Frikonservative landstingsmænd som grev Mogens Frijs og konsul Frederik Hey blev hans fortrolige. Brandes var ved at udvikle sig til dansk politiks grand old man.
Som finansmister havde han et tillidsfuldt samarbejde med den moderate politiker Niels Neergaard. Under Første Verdenskrig fik Brandes' gode forhold til kong Christian X stor betydning – både udenrigspolitisk og indenrigspolitisk.

Politisk holdning
I sociale og økonomiske spørgsmål befandt Brandes sig på sit partis højrefløj. Han forholdt sig køligt ved Det Radikale Venstres stiftelse i 1905, og han var kritisk overfor partiets Odense-program.
Edvard Brandes følte sig knyttet til Det forenede Venstre, der havde eksisteret i 1870'erne. Han var kritisk over de fraktioner, der senere opstod i Venstre.
Christen Berg havde anbefalet valget af Brandes i 1880. Efter bruddet på Morgenbladet i 1883 var Brandes kritisk over for den bergske fløj af partiet. Brandes havde den samme modvilje overfor I.C. Christensens Vestrereformparti.
(Wikipedia)

Beskæftigelse:
Teateranmelder ved Illustreret Tidende.
1875: Medarbejder ved Morgenbladet. 1879: Teateranmelder ved Ude og Hjemme. 1884: Medgrundlægger af Politiken.

Titel:
I Østerlandske sprog med speciale i Sanskrit.
Student 1865.

Titel:
Afhandling: Ushas og Ushashymnerne i Rigveda.

Beskæftigelse:
1880- 1 894 Folketingsmedlem for Venstre. 1906 - 1927: Medem af Landstinget for Det Radikale Venstre.

Beskæftigelse:
1884 - 1904, Dagbladet Politiken.

Bopæl:
FT 1885: Carl Edvard Cohen Brandes, 37, Enke(mand), Husfader Folketingsmand. Med børnene Hetna Ingeborg Brandes (8), Vanda Emilie Brandes (6), samt to tjenestepiger

Beskæftigelse:
1889 romanen "En Politiker", 1898-99 "Lykkens Blændværk" og "Det unge Blod". Desuden skuespil og oversættelser.
175 titler i Worldcat.

Beskæftigelse:
Finansminister 1909 - 1910 og igen 1913 - 1920.

Begravet:
Kremeret 24 Dec 1931. Urne nedsat i Fællesgrav.

Carl blev gift med Harriet Camilla Salomonsen den 2 feb. 1873 i MT København, Sokkelund, København. Harriet blev født den 4 okt. 1856 i Garnison, Sokkelund, København; døde den 23 jul. 1879 i Skovshoved, Sokkelund, København; blev begravet den 27 jul. 1879 i København, Møllegade Begravelsesplads. [Gruppeskema] [Familietavle]