Jacob Jonas Goldschmidt

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jacob Jonas Oldenburg-Goldschmidt
• Også kaldet: Jakov Goldschmid
• Beskæftigelse: Gdansk, Pommern, Polen; Købmand

Notater:

Levned:
1784: Valgt til Ældste for menigheden.

Familie/Ægtefælle/Partner: Rachel Hirsch. Rachel (datter af Asser Amschel Hirsch) blev født cirka 1750 i Gdansk, Pommern, Polen; døde den 4 jun. 1829 i Helligånd, Sokkelund, København; blev begravet den 5 jun. 1829 i København, Møllegade Begravelsesplads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Indvandring: ml. 1784 og 1789, Altona, Pinneberg, Slesvig-Holsten
• Bopæl: 1789, Altona, Pinneberg, Slesvig-Holsten
• Indvandring: 19 mar. 1812, København
• Beskæftigelse: 1816; Handelsbetjent

Notater:

Ugift.

Indvandring:
Indvandret til Danmark 19 Mar 1812. Midlertidig opholdstilladelse, gjort permanent 28 Nov 1817.

Beskæftigelse:
Arbejdede på brødrenes kontor, 1816 opført som handelsbetjent.
Falk: Kontorist, Fuldmægtig

Begravet:
N E-3-3. Gravsten afbildet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Indvandring: 11 okt. 1799, København
• Beskæftigelse: 18 jun. 1804; Hosekræmmer
• Beskæftigelse: ml. 1811 og 1820, København; Grosserer

Notater:

Levned:
På sine ældre dage svagelig og svagtseende.

Indvandring:
Indvandret til Danmark 11 Oct 1799 med flere længere og kortere ophold. Permanent opholdstilladelse 14 Oct 1803.

Beskæftigelse:
Borgerskab som hosekræmmer 1804.

Beskæftigelse:
1811 medejer med titel af grosserer af handelshuset J.J. Goldschmidt & Co. Udtrådt 1820. Derpå hosekræmmer i Klareboderne 7 (nu Købmagergade 42), siden Gammel Strand 10, og siden Vesterbro nr. 71.

Død:
Fordøjelesesproblem (forstoppelse?). Gadenavn ikke fundet.

Begravet:
Gravsten afbildet (Brøndsted)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Indvandring: før 30 nov. 1804, København, Sokkelund, København
• Beskæftigelse: 22 apr. 1808, København, Sokkelund, København; Handelskomissionær
• Beskæftigelse: 1 nov. 1811, København, Sokkelund, København; Grosserer

Notater:

Fødsel:
KB ved død: 48 år.

Levned:
1816 beskrives han som syg og sengeliggende, forblev svagelig og blev tillige blind. (Hannover)

Indvandring:
30 Nov 1804: Permanent opholdstilladelse.

Beskæftigelse:
På kontor hos brødrene efter indvandring, formentlig som rejsende medarbejder.
Falk: Bogholder

Død:
"Hirsch Jacob Goldschmidt, Grosserer, Højbro Plads No. 52 48 Aar Død af kopper [udstreget og erstattet med] "kollera".

Begravet:
N E-2-16. Gravsted afbildet (Brøndsted)

Hirsch blev gift med Rose Gerson den 10 aug. 1811 i MT København, Sokkelund, København. Rose blev født den 24 jan. 1795 i København, Sokkelund, København; døde den 31 jan. 1869 i Helligånd, Sokkelund, København; blev begravet den 4 feb. 1869 i København, Møllegade Begravelsesplads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"Der er en tradition i familien, at ... [Binette] døde på flugten fra Danzig i krigsårene (Hannover S. 133).

Familie/Ægtefælle/Partner: Moritz Samuel Jacoby. Moritz blev født i 1774; døde i 1860 i Hamburg, Hamburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Indvandring: 1801, København
• Beskæftigelse: 1812, København; Hosekræmmer
• Beskæftigelse: 4 nov. 1826, København; Grosserer

Notater:

Gift 2: med A. E. Wollheim (1810, Hamburg - 1884, Berlin).


Fødsel:
26 år ved politiets eksamination 5 Mar 1812.

Levned:
Beskrives 1812 i Københavns Politis Kontor for Rejsende som "middelmådig af vækst, mørk af hår, blå af øjne samt lidt koparret. (Hannover)

Indvandring:
Permanent opholdstilladelse 4 Jun 1812.

Beskæftigelse:
På kontor hos Wyulff Levin v. Halle 1801-1803, handelslære hos L.B. Holländer 1803-1806, arbejdede hos brødrene 1806-, i en tid i handelshuset J.J. Goldschmidt & Co.
1812: borgerskab som Hosekræmmer.

Beskæftigelse:
Borgerskab som Grosserer.


Død:
på gravsten i sit 50. år. KB: 48 år.
Sted: Store Købmagergade er strækningen mellem Skindergade og Amagertorv.

Begravet:
N H-1-50. Gravsten afbildet.

Moritz blev gift med Doris Leffmann i 1826. Doris blev født i 1805; døde i 1873. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Indvandring: 1803, København
• Beskæftigelse: 14 aug. 1812; Hosekræmmer
• Udvandring: ca. 1816, København

Notater:

Ugift.

Levned:
Flyttet til Hamburg 1816, hvor han drev manufakturhandel. Blev med alderen sær og levede som eneboer, "hvor hans Barbeers Kunst ved Arrangementet af hans Frisure og Skjæg har spillet den største Rolle for ham". (Hannover) Død efter lang tids svagelighed.

Beskæftigelse:
Bevilling til at nedsætte sig som hosekræmmer allerede 1810, men først borgerbrev 1812. Ansøgning af 17 Apr 1810, "Fra min Fader Kjøbmand Jacob Jonas Goldschmidt, der er født i Altona og altsaa dansk Undersaat, men som nu er bosat i Danzig, kom jeg her til Staden i Aaret 1803 til min Broder Jonas, der er Borger og Hosekræmmer. Da Urolighederne i Aaret 1807 begyndte, blev det mig befalet at indtræde under det borgerlige Reserve Corps, under hvilket jeg forrettede Tjeneste og af yderste Evne søgte at opfylde mine Tjenestepligter, saavel under Stadens Beleyring som i Bombardementsdagene og blev derefter i Aaret 1808 ansat ved det borgerlige Artillerie Corps som Bombardeer. - Af min Fader er jeg fra Ungdommen af anført til Handelen og i den Tid, jeg som ommeldt har opholdt mig her i Staden, har jeg været ved forbemeldte min Broders Handel og ønsker nu at vinde Borgerskab her i Staden paa samme Maade som min Broder, nemlig Hosekramhandelen."

Udvandring:
Årstal anslået af M.A. Hannover, men bestyrkes af Kraks Vejviser, hvor han boede Amagertorv 46 1814-16, men ikke findes i vejviseren for 1817.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Indvandring: 1811, København
• Beskæftigelse: 1840, Helligånd, Sokkelund, København; Rentier; Adresse:
  Vimmelskaftet 16, 2. sal

Notater:

Fødsel:
Nær daværende Danzig, Tyskland.

Indvandring:
Indvandret til Danmark 1811, hvor hendes brødre allerede var bosat. Forlod formentlig Gdansk, fordi byen efter fransk erobring i 1807 ikke var et godt sted at bo for en ung kvinde.

Beskæftigelse:
FT 1840: Tonny Hannover (50), Enke(mand), Grosserer enke.lever af sine midler. Med børnene Adolph Hannover (26, Ugift, Hendes Søn, stud. medecinæ), Jacob Hannover (23, Ugift, Hendes Søn, cand. philosophiæ), Ida Henrietta Hannover (20, Ugift), Martin Emil Hannover (15), samt to tjenestefolk og en logerende.
FT 1845: Fanny Hannover (55, Enke(mand), Grosserer-Enke lever af sine Midler). Med børnene Adolph Hannover (31, Ugift, Til med practiser Læge), Jacob Hannover (28, Ugift, Cand. phil. Lærer), Ida Henriette Hannover (24, Ugift), Martin Emil Hannover (18, Ugift, Komptoirist), samt to tjenestefolk og en studerende.
FT 1850: Fanny Hannover (60, Enke(mand), lever af sine midler). Med børnene Adolph Hannover (36, Ugift, lic.med. practiserende læge), Jacob Hannover (33, Ugift, underbibliothekar ved Universitetsbibliotek), Ida Henriette Hannover (29, Ugift), Martin Emil Hannover, 25, Ugift, contorist), samt to tjenestefolk.
Boede der fra mandens død i 1834 og til egen død 1852. nu. nr. 30.

Begravet:
H-4-16. Gravsten afbildet.

Fanny blev gift med Moses Abraham Hannover den 26 jan. 1814 i MT København, Sokkelund, København. Moses (søn af Abraham Salomon Hannover og Blümchen Elb) blev født den 8 sep. 1790 i Altona, Pinneberg, Slesvig-Holsten; døde den 14 feb. 1834 i Trinitatis, Sokkelund, København; blev begravet den 17 feb. 1834 i København, Møllegade Begravelsesplads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jonas Moses Goldschmidt
• Indvandring: 14 maj 1815, København, Sokkelund, København
• Navneændring: ca. 1817
• Beskæftigelse: 1817; Sømand
• Konfirmation: 19 maj 1817, MT København, Sokkelund, København
• Beskæftigelse: 1825, Altona, Pinneberg, Slesvig-Holsten; Købmand

Notater:

Levned:
"Han havde aldrig rigtig held med sig [i forretninger, men var]... et inderligt godt menneske og en højst respektabel købmand, der alle årene levede det lykkeligste familieliv; i hans senere aar var hans helbred meget nedbrudt." (Hannover)

Indvandring:
Efter ansøgninger fra H.J. Goldschmidt af 25 Sep 1815 og 23 Jan 1816 tre årsopholdstilladelse. Fast opholdstilladelse ansøgt 28 Sep 1819, men afslået.
Indrejst igen 9 Nov 1824, men udrejst til Hamburg 27 Mar 1815.

Navneændring:
ifm. ansøgning om ophold 1819 oplyst, at faderen havde ændret navn til Jacoby. 1817 ved sagen om inrullering i flåden: " Man mener at han ønsker at føre navnet Jacoby, da dette nav ikke saa let viser, at han er mosait".(Hannover)

Beskæftigelse:
Har søe-patent af Ungdomsrollen af 6 Sep 1817. 1817 rejse til Vesindien. Ville have taget styrmandseksamen, men slettet af lægsrullen, mistænkt for som jøde at ville unddrage sig tilsyn ved at være i flåden.

Konfirmation:
Jonas Moses Goldschmidt fra Staden. Bopæl hos M.A. Hannover (gift med søsteren Fanny Goldschmidt, se denne). Han regnedes som Hannover's børns plejebroder.

Beskæftigelse:
Skibsprovianteringsforretning. Gik ikke særlig godt.

Jonas blev gift med Mathilde Leffmann i 1832. Mathilde døde i 1835. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jonas blev gift med Caroline Levin den 5 aug. 1838. Caroline blev født i 1807; døde i 1890. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1834, Berlin, Berlin, Tyskland; Lærer

Notater:

Fødsel:
Årstal ifl. dåb.

Under patronage af Baron von Kottwitz.

Levned:
... " var en kundskabrig og velbegavet mand med megen videnskabelig sans, men han fik aldrig præsteret noget selvstændigt arbejde, da hans tid hele livet var optaget af at arbejde for udkommet" (Hannover)

Beskæftigelse:
Uddannet på Berliner Statsschul-Seminarium. 1834 ansat ved den Kgl. Realskole i Berlin, siden ved Friedrich Wilhelm gymnasiet, hvor han var overlærer 1845 - 1862. Desuden privatlærer.

Død:
Under sommerkurophold, hvor han forsøgte at holde kræfterne oppe. Skolegerningen faldt ham besværlig (Hannover).
Ifl. Fink: Tyfus.

Joseph blev gift med Johanna Dorothea Wilhelmine Götzke den 20 okt. 1834 i Berlin, Berlin, Tyskland. Johanna blev født den 12 jan. 1809 i Berlin, Berlin, Tyskland; blev døbt den 29 jan. 1809 i Berlin, Berlin, Tyskland; døde den 14 jul. 1842 i Berlin, Berlin, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Joseph blev gift med Auguste Pauline Platz den 6 okt. 1843 i Berlin, Berlin, Tyskland. Auguste blev født den 25 nov. 1823 i Berlin, Berlin, Tyskland; blev døbt den 1 jan. 1824 i Berlin, Berlin, Tyskland; døde den 5 jan. 1886 i Berlin, Berlin, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Konfirmation: 9 maj 1830, MT København, Sokkelund, København
• Beskæftigelse: 1838, København, Sokkelund, København; Læge
• Titel: 1839; Dr. med.
• Bopæl: 1840, Helligånd, Sokkelund, København; Adresse:
  Vimmelskaftet 16 - 2. Sal, København K
• Beskæftigelse: 1856; Professor
• Bopæl: 1860, Helligånd, Sokkelund, København; Adresse:
  Højbro Plads 13, København K
• Bopæl: 1870, Helligånd, Sokkelund, København; Adresse:
  Lille Kirkestræde 5, København K
• Bopæl: 1880, Frederiksberg, Sokkelund, København; Adresse:
  Gammel Kongevej 91, Frederiksberg
• Titel: 1890; Etatsråd

Notater:

Fødsel:
I KB skrevet Hanover.
Omskåret 1 Dec 1814

Levned:
Hannover, Adolph, 1814—94, Læge. F. 24. Nov. 1814 i Kbh. (Mos.), d. 7. Juli 1894 i Taarbæk, begr. i Kbh. (Mos. Vestre). Forældre: Grosserer Moses Abraham H. (1790—1834) og Fanny Goldschmidt (1791—1852). Gift 29. Nov. 1857 i Kbh. (Mos.) med Ida Sara Fridericia, f. 29. Nov. 1838 i Kbh. (Mos.), d. 13. Febr. 1920 paa Frbg., D. af Silke- og Klædekræmmer Heyman Samuel F. (1798—1869) og Emma (Banise) Cohen-Brandes (1814—53).

H. blev Student 1832 fra Borgerdydskolen i Kbh., studerede først Naturhistorie, dernæst Lægevidenskab. I Studieaarene sluttede han et nært Venskab med den senere som Naturforsker berømte Japetus Steenstrup, hvilket fik stor Betydning for hans senere Liv og Forskning. Han begyndte allerede som Student videnskabeligt Arbejde og vandt 1837 Universitetets Guldmedaille for mikroskopiske Undersøgelser af Nervesystemet; dette blev Indledningen til en uafbrudt og frugtbar videnskabelig Produktion i de følgende 50 Aar. Lægeeksamen tog H. 1838, og allerede 1839 disputerede han for Licentiatgraden med en sammenlignende anatomisk Afhandling om det ydre Øre. S. A. udsendte han paa Tysk et paa originale Iagttagelser rigt Arbejde om en smitsom Sygdom hos Vandsalamandren, hvori han eksperimentelt paaviste, at en Hudsygdom hos disse Dyr skyldtes en snyltende Alge, noget, der var epokegørende, da man paa dette Tidspunkt vidste saare lidt om de kontagiøse Sygdommes Aarsager. Kort efter Disputatsen drog H. paa en toaarig Studierejse for at uddanne sig videre i mikroskopiske Undersøgelser, først til Berlin og derfra gennem Tyskland, Schweiz, Italien og hjem over Paris og London. Berlinopholdet fik afgørende Betydning for ham, idet han her mødte de ypperste blandt Tysklands Læger, først og fremmest Johs. Muller og hans Elever, bl. a. Remak og Henle. Paa denne Rejse dels fuldførte, dels paabegyndte H. en Del af de Arbejder, han publicerede i de nærmest følgende Aar. Efter sin Hjemkomst var han 1841-44 Kandidat ved Frederiks Hospital og 1845-48 Reservelæge ved medicinsk Afdeling der. 1850-63 fungerede han som Visitator ved Frederiks Hospital og Almindelig Hospital, tillige var han under Slutningen af Treaarskrigen 1850-51 Overlæge ved Sølvgades Lazaret. I Sommeren 1853 var han Koleralæge. 1843 konkurrerede H., der da havde forfattet en Række betydelige Afhandlinger paa forskellige anatomiske og patologiske Omraader, med den ham jævnbyrdige C. E. Fenger om det nyoprettede Lektorat i patologisk Anatomi. Titelen paa H.s Konkurrenceafhandling var »Den patologiske Anatomis Svar paa Spørgsmaalet: Hvad er Cancer?«. Denne Afhandling, der danner Grundlaget for H.s verdensberømte og udødelige Arbejde »Om Epithelioma« (Hudkræft) 1852, betegner i Virkeligheden den patologisk-histologiske Videnskabs Begyndelse i Danmark. Fenger sejrede, men opgav efter faa Aar sin Interesse for patologisk Anatomi, medens H. stadig fortsatte disse Studier ved Siden af sine mange andre og endnu i sin Alderdom udgav fortrinlige patologisk-anatomiske Arbejder.

Karakteristisk for H.s Arbejder fra Ungdomsaarene er den bevidste Fremhæven af de mikroskopiske Undersøgelsers Betydning for Løsningen af de sværeste anatomiske og fysiologiske Problemer, og H., der 1844-46 forelæste som Privatdocent bl. a. over Mikroskopets Brug, stod saaledes som en værdig Forkæmper for den unge mikroskopiske Videnskab, da han 1846 konkurrerede om Lektoratet i deskriptiv og mikroskopisk Anatomi med den noget ældre I. P. Ibsen (s. d.), en som Lærer og anatomisk Præparator udmærket Mand, men i videnskabelig Henseende ganske uproduktiv. I selve Konkurrencen var H. jævnbyrdig med Ibsen, men da der ubegribeligt nok intet Hensyn blev taget til H.s store videnskabelige Produktion, udnævntes Ibsen til Posten. Ved dette Fejlgreb, som Universitetet heller ikke senere forstod at rette, standsedes Anatomiens og da specielt Histologiens Udvikling for mindst en Menneskealder her i Landet.

H. krænkedes dybt over atter at finde Vejen til Universitetet spærret, men lykkeligvis lammedes hans Forskertrang og Arbejdskraft ikke; som den fødte Videnskabsmand elskede han Videnskaben for dens egen Skyld og fortsatte ihærdigt sine Undersøgelser Resten af Livet. Han fandt ved Siden af sit Forskerarbejde Tid til fra 1864 at være Viceformand i Centralkomiteen (Invaliderne) og 1884—90 Konsulent ved Invalideforsørgelsen. Indtil 1878 praktiserede han desuden som en skattet Læge, men derefter levede han udelukkende for sin Videnskab; det sidste større Arbejde udgav han 1887, i sit 73. Aar. H. havde en fremragende Begavelse for videnskabeligt Arbejde, specielt mikroskopiskhistologiske Undersøgelser, kombineret med stor Arbejdsevne, Jernflid, Grundighed og Alsidighed. Hans Undersøgelser var oftest komparativt anlagte, hans Beskrivelser skrupuløst nøjagtige og hans Materiale indsamlet med enestaaende Udholdenhed. Tit var hans Arbejder baserede paa aarelange Studier, saaledes beskæftigede Bogen om Epithelioma ham i omtrent ni Aar, og til flere Arbejder fra hans seneste Aar var Forstudierne anstillede i hans Ungdom. Hans Stil er smuk og værdig, giver Læserne Indtryk af en sympatisk, nobel Mand med høj og alsidig videnskabelig Kultur. Med Rette nævnes H. den Dag i Dag Europa over som en af Danmarks mest fremragende medicinske Videnskabsmænd.

Her at give blot en kort Oversigt over H.s rige videnskabelige Produktion, der igennem et halvt Sekel spænder over vidt forskellige Felter, er ugørligt. Selv indordner han i sin Autobiografi Arbejderne i følgende ti Grupper: 1 Mikroskopisk Teknik (hvoraf skal fremhæves Angivelsen af Chromsyren til histologisk Brug og Lærebogen i Mikroskopets Brug, der blev Datidens Haandbog, oversat til flere Sprog). 2 Anatomi og Fysiologi (hvoraf fremhæves Nervesystemets Mikroskopi og Undersøgelserne over Forbeningsprocesserne). 3 Øjet (hvoraf bl. a. Nethindeundersøgelserne). 4 Patologisk Anatomi og Teratologi (hvoraf Kræftundersøgelserne og forskellige Misdannelser (Cyclopi)). 5 Epiog Entophyter, Helminthiasis (hvoraf Salamandrens smitsomme Sygdom). 6 Medicin og medicinsk Statistik (bl. a. Menstruationsundersøgelserne). 7 Invalider og Resektioner (bl. a. Paavisning af Ledresektionernes daarlige Resultat hos danske Soldater opererede i Tyskland). 8 Fattigvæsen og Hygiejne. 9 Aarsberetninger og kritiske Anmeldelser. 10 Afhandlinger af forskelligt Indhold.

De fleste af H.s Arbejder fremkom paa fremmede Sprog og faldt desuden paa et Tidspunkt, da der i øvrigt var stille om det normal-anatomiske og patologisk-anatomiske Arbejde ved vort Universitet, saa H. kom derfor naturligt over for Udlandet til at staa som den danske Medicins egentlige Repræsentant paa disse Omraader i den lange Periode, over hvilken hans Arbejde spændte. Af udenlandske Anerkendelser fik han mange: 1852 blev han Æresdoktor i Groningen, senere Medlem og Æresmedlem af talrige udenlandske Selskaber, 1856 fik han Prix Montyon for Undersøgelser over Øjet, 1878 samme for Undersøgelserne over Retina. 1853 blev han Medlem af Videnskabernes Selskab, 1885 af Institut de France. — Tit. Professor 1856. Etatsraad 1890. - R. 1872. DM. 1888. - Malerier af ukendt (Familieeje), D. Monies 1853 (Patologisk-anatomisk Institut) og N. P. Mols 1887 (Familieeje). Litografi af E. Fortling 1855 efter Monies' Maleri.

M. A. Hannover: Adolph Hannovers fædrene og mødrene Slægt (hvori Optryk af H.s Autobiografi og Fortegnelser over H.s videnskabelige Arbejder), 1914. C. J. Salomonsen: Adolph Hannovers Liv og Virken, særligt i Ungdomsaarene, Foredrag i Universitetets Festsal paa Hundredaarsdagen for hans Fødsel, i Smaa-Arbejder 1917. J. Fibiger: Adolph Hannover som Patolog. Fr. C. C. Hansen: Adolph Hannover og hans anatomisk-fysiologiske Arbejder. Taler ved Biologisk og Medicinsk Selskabs Møde i Anledning af Hundredaarsdagen for hans Fødsel, 1914. Jul. Petersen i Ugeskrift for Læger, 5. Rk., I, .894, S. 669-74, og 111. Tid. .2. Aug. s. A.

Otto C Aagaard
(Dansk biografisk Leksikon, digitaliseret 2. udgave, LFL's Bladfond)

Litteratur om Adolph Hannover:

Bastholm, E. (1952). Zwei Briefe von Ad. Hannover an Gabriel Gustav Valentin. Acta.medica.scandinavia(Suppl 266).
Bynke, H. (1988). Adolph Hannover (1814-94) och hans bidrag til ögats anatomi. Sydsvenska medicinhisroriska sällskabets årsskrift, 1988(2), 77-95.
Djørup, M. (1865). I anledning af prof. Hannovers afhandling "Invaliderne fra Krigen 1864". Ugeskrift for Læger(22), 362-364.
Fabritius, B. M. (1971). Adolph Hannover und seine Infektionsversuche mit Saprolegnia. Fresia, 9.
Hannover, A. (1882). A. Hannover, Autobiographie. In T. H. Erslew (Ed.), Almindeligt Forfatterleksikon for Kongeriget Danmark med tilhørende Biland. København: F. E. Bording.
Møller-Christensen, V. (1964, 24.11). Fire gange forbigået. 150 års dagen for en stor dansk læges og forskers fødsel, Kronik, Politiken.
Petersen, J. (1894). Adolph Hannover. Ugeskrift for Læger(29), 669.
Salomonsen, C. J. (1917). Smaa-Arbejder. Adolph Hannovers liv og virke. København.
Salomonsen, C. J., Hansen, F. C. C., & Fibiger, J. (1915). Adolph Hannover. Tre Foredrag på Hundredeårsdagen for hans Fødsel den 24 November 1914. København: J. Jørgensen og Co.
Snorrason, E. (1986). Adolph Hannover 1814-1894. Bibliotek for Læger, 178(1), 50-68.
Thoms, J. (1971). Adolph Hannover. Medicinsk Forum(3), 91-98.
Thoms, J. (1971). Beretning om Medicinens Stilling i Kjøbenhavn for nuværende Øieblik. Breve fra N.E. Ravn til A. Hannover 1839-40. Bibliotek for Læger(2), 259-276.
Thoms, J. (1972). Træk af kirugiens historie i det 19.århundrede. Fra Adolph Hannovers rejsedagbog. Bibliotek for Læger(2), 55-78.
Thoms, J. (1973). Bidrag til en Characteristik af Physiologiens Studium for Øieblikket. Fra Adolph Hannovers rejsedagbog 2. Bibliotek for Læger(1), 3-36.
Thoms, J. (1974). Adolph Hannover (1814-94). Levnesløb og personlighed. Bibliotek for Læger(2), 49-104.
Thoms, J. (1974). Danmarks første Mikroskopiker. Fra Adolph Hannovers rejsedagbog 3. Bibliotek for Læger(1), 1-48.
Thoms, J. (1978). Adolph Hannover (1814-94) En medicin-historisk studie. København: Johannes Thoms.
Thoms, J. (1978). Adolph Hannover (1814-94). Vurdering af Hannovers videnskabelige forfatterskab. Bibliotek for Læger(1), 60-90.

Omtalt i Emil Hannovers erindringer.


Konfirmation:
Kundskaber: Udmærket godt.

Beskæftigelse:
Student 1832, Københavs Universitets guldmedalje 1837, licentiat 1939. Praktiserende læge til 1878.

Bopæl:
FT 1840: Tonny Hannover (50), Enke(mand), Grosserer enke.lever af sine midler. Med børnene Adolph Hannover (26, Ugift, Hendes Søn, stud. medecinæ), Jacob Hannover (23, Ugift, Hendes Søn, cand. philosophiæ), Ida Henrietta Hannover (20, Ugift),Martin Emil Hannover (15), samt to tjenestefolk og en logerende.
FT 1845: Fanny Hannover (55, Enke(mand), Grosserer-Enke lever af sine Midler). Med børnene Adolph Hannover (31, Ugift, Til med practiser Læge), Jacob Hannover (28, Ugift, Cand. phil. Lærer), Ida Henriette Hannover (24, Ugift), Martin Emil Hannover (18, Ugift, Komptoirist), samt to tjenestefolk og en studerende.
FT 1850: Fanny Hannover (60, Enke(mand), lever af sine midler). Med børnene Adolph Hannover (36, Ugift, lic.med. practiserende læge), Jacob Hannover (33, Ugift, underbibliothekar ved Universitetsbibliotek), Ida Henriette Hannover (29, Ugift), Martin Emil Hannover, 25, Ugift, contorist), samt to tjenestefolk.

Bopæl:
FT 1860, Højbro Plads mat 43, nyt nr. 13, København: Adolph Hannover, 45, Dr. med. professor. Med ægtefælle Ida Hannover (21), to tjenestepiger, og Martin Hannover (0, Søn), samt Frederik Lausen (54, Gift, Justitsraad og Kontorchef), og Jacob Hannover (43, Ugift, Underbibliothekar ved Universitetsbiblioheket).

Bopæl:
FT 1870, Lille Kirkestræde 5, København: Adolph Hannover, 55, Husfader Dr med professor. Med ægtefælle Ida Sarah Hannover (31, Husmoder), Martin Adolph Hannover (10), Harald Immanuel Hannover (8), Fanny Hannover (6), Emil Viggo Hannover (5), og to tjenestepiger, samt Jacob Hannover (53, Ugift, Logerende).

Bopæl:
FT 1880. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal: Adolph Hannover, 65, Husfader, Dr.med. professor, København. Med ægtefælle Ida Sara Hannover (41, Husmoder, København), og børnene Marthin Adolph Hannover (20, Ugift, Stud.polyt., København), Harald Immanuel Hannover(18, Ugift, Stud.polyt., København), Fanny Hannover (16, Ugift, København), Emil Viggo Hannover (15, Elev af Kunstakademiet, København).
FT 1885. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal og Kvist: Jacob Hannover, 68, Ugift, Universitetsbibliothekar, Kjøbenhavn). Samt Adolph Hannover (70, Husfader, forhen praktiserende Læge, Kjøbenhavn), med ægtefælle Ida Sora Hannover (46, Husmoder, Kjøbenhavn), børnene Martin Adolph Hannover (25, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Harald Emmanuel Hannover (23, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Fanny Hannover (21, Ugift, Kjøbenhavn), Emil Viggo Hannover (20, Ugift, Stud.artium, Kjøbenhavn), samt en tjenestepige.

"Villaen [Gammel Kongevej 91] tilhørte oprindeligt den kendte entomolog finanshovedkasserer, etatsråd R. C. Stæger, men erhvervedes 1874 af etatsråd, professor dr. med. Adolf Hannover, der året rundt ønskede at bo i friske landlige omgivelser. I stueetagen boede hans bror Jacob Hannover, der var bibliotekar på Universitetsbiblioteket, medens han selv havde sin lejlighed på 1. sal og kvisten. I kælderen boede en portner. Efter Adolf Hannovers død i 1891 [sic] solgte hans enke villaen og på grunden opførtes en ny ejendom" (kbhbilleder.dk).


Død:
KB: Meningsløs diagnose: Morb[us] chron[icus] cerebri et degeneratio myocardi[i]
Begravelsesprotokollen: Morbus cerebri chronicus

Begravet:
V 2-F-49

Adolph blev gift med Ida Sara Fridericia den 29 nov. 1857 i MT København, Sokkelund, København. Ida (datter af Heyman Samuel Fridericia og Emma Banise Cohen-Brandes) blev født den 29 nov. 1838 i København, Sokkelund, København; døde den 13 feb. 1920 i Frederiksberg, Sokkelund, København; blev begravet den 23 feb. 1920 i København, Mosaisk Vestre Begravelsesplads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Konfirmation: 29 maj 1833
• Bopæl: 1840, Helligånd, Sokkelund, København; Adresse:
  Vimmelskaftet 16, 2. sal
• Titel: 1841; Cand.phil.
• Beskæftigelse: eft. 1841, København, Sokkelund, København; Lærer
• Beskæftigelse: 1848, Helligånd, Sokkelund, København; Bibliotekar; Adresse:
  Højbro Plads 13, København K
• Bopæl: 1870, Holmen, Sokkelund, København; Adresse:
  Lille Kirkestræde 5, København K
• Bopæl: 1880, Frederiksberg, Sokkelund, København; Adresse:
  Gammel Kongevej 91 -, Forhus Stuen, Frederiksberg C
• Titel: 1891; Justitsråd

Notater:

Ugift.

Fødsel:
Omskåret 15 Feb 1817.

Levned:
"Hannover, Jacob, 1817-91, Biblioteksmand. F. 8. Febr. 1817 i Kbh. (Mos.), d. 10. Juni 1891 sst. (Mos.), begr. sst. (Mos. Vestre). Broder til Adolph H. (s. d.). Ugift.
H. blev Student 1834 fra Borgerdydskolen i Kbh. og studerede klassisk Filologi, men da han 1841 indstillede sig til Philologicum, nægtede man ham som Jøde at aflægge Prøve i Faget Teologi og at faa udstedt Eksamensbevis. Han maatte da stærkt skuffet opgive at tage Eksamen, men blev alligevel snart meget søgt som Lærer i klassiske Sprog og Fransk. Da J. N. Madvig 1848 afgik som Leder af Universitetsbiblioteket, sørgede han for, at H. blev anden Underbibliotekar ved Biblioteket; 1874 avancerede han til første Underbibliotekar og beholdt dette Embede til faa Maaneder før sin Død. I Virkeligheden havde han i en lang Aarrække udført en væsentlig Del af Chefens Arbejde, idet den langsomme og ubeslutsomme Bibliotekar P. G. Thorsen selv kun overkom en ringe Del deraf. Da Thorsen 1879 afgik, havde H. derfor haabet at blive hans Efterfølger, men man foretrak den langt yngre S. Birket-Smith. H. havde en ganske usædvanlig Hukommelse, og da Katalogerne var meget mangelfulde, var denne Evne til stor Nytte, saa meget mere som han trods sit med Aarene noget sære og bryske Væsen viste Bibliotekets Benyttere en utrættelig Hjælpsomhed. Sine pekuniære Midler brugte han til en omfattende Velgørenhed. H. publicerede intet; i mange Aar arbejdede han flittigt og grundigt paa at fortsætte Erslews Forfatterleksikon for Tiaaret 1869-79, men da Materialet var samlet, opgav han Bearbejdelsen; det findes nu i Det kgl. Bibliotek. - Justitsraad 1891. - R. 1882.
S. Birket-Smith i Ex Bibi. Univers. Hafn., 1920, S. 1-9, passim.
(Dansk biografisk Leksikon, digitaliseret 2. udgave, LFL's Bladfond, 1933, Svend Dahl)

Martin Hannover beskriver ham som lidt sær og stikkonservativ, men også meget velgørende (143).
Omtalt i Emil Hannovers erindringer.

(Politiken, Søndag 3 august 1958):
Vi jager et biblioteksspøgelse og finder oprindelsen til en mærkelig historie, der længe har vandret på Københavns gamle Universitetsbibliotek.
KØBENHAVNS gamle universitetsbibliotek har et spøgelse! Det er ganske vist, for historien om spøgelset er gået igen i mange år. Man ved, at historiens mystiske hovedperson er en gammel bibliotekar, der i forrige århundrede blev forbigået, da der skulle vælges ny overbibliotekar. Skuffet, men sagtmodig fortsatte han sit stilfærdige arbejde på biblioteket — og der kan man ifølge rygtet træffe ham endnu. Han tager bøger ud af hylder, blader i dem, gør notater og forsvinder sporløst igen ...
Historien om bibliotekaren smuldrer lige så sporløst væk, når man prøver at få hold på den. Mange kender den, men spørger man bibliotekets ansatte, ved de trods alt ikke, hvordan den er opstået. Vi foranstaltede en spøgelseshistorie-jagt i går og havde mod al forventning heldet med os. I en lysstråle i en boggang fandt vi den 79 årige, forhenværende bibliotekar ved Universitetsbiblioteket CARL DUMREICHER — og han vidste noget ...
* — Det er vist nok mig, der er skyld i historien, sagde han. — Den er udsprunget af en mærkelig oplevelse jeg havde netop her for mange år siden. — Det var en eftermiddag. Jeg var ved at gøre i orden efter lukketid, da jeg fik øje p å en lille, gammel mand. Han stod på en stige i en af de smalle boggange. Sollyset faldt flimrende ind ad et vindue, og jeg fik indtryk af en lidt skrutrygget person med et særpræget ansigt. Da jeg næste gang kikkede hen imod ham, var han væk. — Og jeg lo ad mit syn. Det var åbenbart sollyset, der havde spillet mig et puds.
* Oplevelsen gjorde først indtryk på mig, da jeg nogen tid senere sad og bladede i en slægtsbog — og så et portræt af en mand, jeg syntes jeg kendte. Han lignede præcis den gamle mand på stigen! Stor var min overraskelse, da jeg læste, at billedet forestillede en gammel bibliotekar ved Universitetsbiblioteket. En lille silhouettegning af bibliotekaren understregede desuden, at han havde en mærkelig holdning. Jeg studerede, hvad der var skrevet om ham, og fik et indtryk af en elskelig og sirlig bogens mand. — En mand, der tog ivrigt del i mange af tidens debatter, — som var en uforlignelig onkel for sine nevøer og niecer — men som var så nøjeregnende, at han selv om vinteren nødigt knappede sin frakke, for ikke at slide på knaphullerne …
Jeg har senere fortalt historien til flere, og dermed er myten kommet ud på sin mange årige vandring. Forklaringen på historien kan jeg ikke give Dem. Et vil jeg bare tilføje: — JEG TROR IKKE PÅ SPØGELSER.

Konfirmation:
Dom ang. kundskaber og opførsel: UG. Konfirmeret samme dag som broderen Siegfried.

Bopæl:
FT 1840: Tonny Hannover (50), Enkemand, Grosserer enke.lever af sine midler. Med børnene Adolph Hannover (26, Ugift, Hendes Søn, stud. medecinæ), Jacob Hannover (23, Ugift, Hendes Søn, cand. philosophiæ), Ida Henrietta Hannover (20, Ugift), Martin Emil Hannover (15), samt to tjenestefolk og en logerende.
FT 1845: Fanny Hannover (55, Enke(mand), Grosserer-Enke lever af sine Midler). Med børnene Adolph Hannover (31, Ugift, Til med practiser Læge), Jacob Hannover (28, Ugift, Cand. phil. Lærer), Ida Henriette Hannover (24, Ugift), Martin Emil Hannover (18, Ugift, Komptoirist), samt to tjenestefolk og en studerende.
FT 1850: Fanny Hannover (60, Enke(mand), lever af sine midler). Med børnene Adolph Hannover (36, Ugift, lic.med. practiserende læge), Jacob Hannover (33, Ugift, underbibliothekar ved Universitetsbibliotek), Ida Henriette Hannover (29, Ugift), Martin Emil Hannover, 25, Ugift, contorist), samt to tjenestefolk.
Efter moderens død sammen med søsteren Ida på hjørnet af Købmagergade og Silkegade.

Titel:
Student 1834 fra Borgerdydskolen. Studerede Klassisk Filologi. Nægtet eksamensbevis af Kbh. Universitet pga. religion.
FT 1845: Cand. phil. Lærer.

Beskæftigelse:
Klassiske Sprog og Fransk.

Beskæftigelse:
1848: 2. Underbibliotekar, 1874: 1. Underbibliotekar.
Adresse i FT 1860, Højbro Plads mat 43, nyt nr. 13, København: Adolph Hannover, 45, Dr. med. professor. Med ægtefælle Ida Hannover (21), to tjenestepiger, og Martin Hannover (0, Søn), samt Frederik Lausen (54, Gift, Justitsraad og Kontorchef), og Jacob Hannover (43, Ugift, Underbibliothekar ved Universitetsbiblioheket).

Bopæl:
FT 1870, Lille Kirkestræde 5, København: Adolph Hannover, 55, Husfader Dr med professor. Med ægtefælle Ida Sarah Hannover (31, Husmoder), Martin Adolph Hannover (10), Harald Immanuel Hannover (8), Fanny Hannover (6), Emil Viggo Hannover (5), og to tjenestepiger, samt Jacob Hannover (53, Ugift, Logerende).

Bopæl:
FT 1885 forhus, stuen og kvist: Jacob Hannover, 68, Ugift, Universitetsbibliothekar. Hos Adolph Hannover (70, Husfader forhen praktiserende Læge) og Ida Dora Hannover (46, Husmoder) med børn.

Død:
Pludselig død, Apoplexia cerebri.

Begravet:
V 1-C-59 L (Brønsted). Gravsten afbildet i Findagrave: "Brødrene Jacob Hannover og Siegfried Hannover."

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hamburg, Hamburg, Tyskland; Bankier
• Konfirmation: 29 maj 1833
• Bopæl: 1874, Hamburg, Hamburg, Tyskland; Adresse:
  Steintorwall
• Bopæl: 1898, København
• Beskæftigelse: før 1907, Solbjerg, Sokkelund, København; Rentier; Adresse:
  Gammel Kongevej 152 A

Notater:

Ugift.

Fødsel:
Omskåret 23 Apr 1818.

Levned:
Som ældre døv og svagtseende efter stær-operation.
Omtalt i Emil Hannovers erindringer.

Beskæftigelse:
Bankier i Hamburg. Velhavende frem til en fallit under bankkrisen 1857, afbetalte sin gæld med renter, solvent igen 1872.
KB 1907, død: forhv. købmand.

Konfirmation:
Dom ang. kundskaber og opførsel: UG. SKonfirmeret samme dag som broderen Jacob.

Bopæl:
Boede på sit kontor til 1874, hvor han fik lejlighed i Steinthorswall, 1874 - 1898.

Bopæl:
Flyttet fra Hamburg til Kbh. Ej fundet i FT.

Beskæftigelse:
Begravelsesprotokollen: Rentier.

Død:
Begravelsesprotokol: Lungebetændelse, Influenza, Hjertesygdom
KB: Alderdomssvaghed.

Begravet:
V 1-C-61 (Brønsted). Gravsten afbildet i Findagrave: "Brødrene Jacob Hannover og Siegfried Hannover."

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Musiker
• Bopæl: 1840, Helligånd, Sokkelund, København; Adresse:
  Vimmelskaftet 16, 2. sal
• Beskæftigelse: 1860, Trinitatis, Sokkelund, København; Rentier; Adresse:
  Pustervig 12

Notater:

Ugift.

Levned:
Mange rejser i Europa, opholdt sig i en årrække i Frankrig.
Hannover beskriver hende som grim og uelskværdig (s. 100). Som ældre "stokdøv".
Omtalt i Emil Hannovers erindringer.

Beskæftigelse:
Dygtig pianist, enkelte kompositioner. Kortvarigt musiklærer, men det satte familien en stopper for.

Bopæl:
FT 1840: Tonny Hannover (50), Enke(mand), Grosserer enke.lever af sine midler. Med børnene Adolph Hannover (26, Ugift, Hendes Søn, stud. medecinæ), Jacob Hannover (23, Ugift, Hendes Søn, cand. philosophiæ), Ida Henrietta Hannover (20, Ugift), Martin Emil Hannover (15), samt to tjenestefolk og en logerende.
FT 1845: Fanny Hannover (55, Enke(mand), Grosserer-Enke lever af sine Midler). Med børnene Adolph Hannover (31, Ugift, Til med practiser Læge), Jacob Hannover (28, Ugift, Cand. phil. Lærer), Ida Henriette Hannover (24, Ugift), Martin Emil Hannover (18, Ugift, Komptoirist), samt to tjenestefolk og en studerende.
FT 1850: Fanny Hannover (60, Enke(mand), lever af sine midler). Med børnene Adolph Hannover (36, Ugift, lic.med. practiserende læge), Jacob Hannover (33, Ugift, underbibliothekar ved Universitetsbibliotek), Ida Henriette Hannover (29, Ugift), Martin Emil Hannover, 25, Ugift, contorist), samt to tjenestefolk.
FT1860 er en Ida Hannover i Pustervig 12, angivet som Lutheraner og f. 1824?

Beskæftigelse:
Ida Hannover, 36, Ugift, Lever af sin Formue. Hos Diderikke Margrethe Bech født Petræus (60, Enke(mand), Justeermester Enke) og dennes familie.

Død:
Hannover: Svagelighed

Begravet:
V 1-B-44 L. Falk: 29 Apr. Cifferet er utydeligt, men ligner 7 mere end 9.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Konfirmation: 16 maj 1841
• Beskæftigelse: 1845, Helligånd, Sokkelund, København; Kontorist; Adresse:
  Vimmelskaftet 16, 2. sal
• Beskæftigelse: før 1857, Garnison, Sokkelund, København; Grosserer; Adresse:
  Ploughs Gård - Højbroplads, København K

Notater:

Fødsel:
Omskåret 11 May 1825.

Konfirmation:
Dom over kundskaber og opførsel: MG+

Beskæftigelse:
FT 1840: Tonny Hannover (50), Enke(mand), Grosserer enke.lever af sine midler. Med børnene Adolph Hannover (26, Ugift, Hendes Søn, stud. medecinæ), Jacob Hannover (23, Ugift, Hendes Søn, cand. philosophiæ), Ida Henrietta Hannover (20, Ugift), Martin Emil Hannover (15), samt to tjenestefolk og en logerende.
FT 1845: Fanny Hannover (55, Enke(mand), Grosserer-Enke lever af sine Midler). Med børnene Adolph Hannover (31, Ugift, Til med practiser Læge), Jacob Hannover (28, Ugift, Cand. phil. Lærer), Ida Henriette Hannover (24, Ugift), Martin Emil Hannover (18, Ugift, Komptoirist), samt to tjenestefolk og en studerende.
FT 1850: Fanny Hannover (60, Enke(mand), lever af sine midler). Med børnene Adolph Hannover (36, Ugift, lic.med. practiserende læge), Jacob Hannover (33, Ugift, underbibliothekar ved Universitetsbibliotek), Ida Henriette Hannover (29, Ugift), Martin Emil Hannover, 25, Ugift, contorist), samt to tjenestefolk.

Beskæftigelse:
Grosserer i København, succesrig forretningsmand med bl.a. kornforretning. Medvirkede ved stiftelsen af Privatbanken (se: Ole Lange: Stormogulen: C.F. Tietgen - en finansmand, hans imperium og hans tid 1829-1901. København, Gyldendal 2006, s.88 f.). Samtidig med sygdommen ramte "pengekrisen fra Amerika" familen Hannover, og Martins bo gik fallit. Constanze arvede intet efter sin mand.
KB ved død: Grosserer.

Død:
KB: Blodgang.

Begravet:
B-6-20 L Gravsten afbildet

Martin blev gift med Constanze Raphael den 8 jun. 1853 i Hamburg, Hamburg, Tyskland. Constanze (datter af John Raphael og Emma Schiff) blev født i 1834 i Hamburg, Hamburg, Tyskland; døde i 1894 i Bern, Bern, Schweiz. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Tvilling til Flora, hvis fødselsdag kendes.

Bertha blev gift med Antonio Pasquale Frugoni i 1855 i Sculcoates, Yorkshire, England. Antonio døde i 1866. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Tvilling til Bertha.

Begravet:
Gravsten afbildet. Sammen med ægtefællen.
Nu: Wiener Zentralfriedhof.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ephraim Friedrich Tedesco. Ephraim blev født den 19 maj 1821 i Prag, Böhmen, Tjekkiet; døde den 22 mar. 1888 i Wien, Wien, Østrig; blev begravet den 25 mar. 1888 i Wien, Döblinger Friedhof. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Udvandring: 1857, Hamburg, Hamburg, Tyskland
• Beskæftigelse: 1857, Manchester, Greater Manchester, United Kingdom; Musiker
• Beskæftigelse: 1871, Manchester, Greater Manchester, United Kingdom; Professor; Adresse:
  Cecil Street - Moss Side, Chorlton

Notater:

Beskæftigelse:
Violinist, uddannet i Leipzig og Paris. Før han var 20 år: koncertmester i Hamburg. 1857: førsteviolin i Sir Charles Halles orkester i Manchester, hvor han virkede i c. 50 år.

Beskæftigelse:
UK Cesnus 1871: Sieghfried Jacoby, Head, 35, Germany, Professor of Music. Med ægtefælle Bertha Jacoby (30, Germany), børnene Mathilde Jacoby (4, Manchester, Lancashire), Mase Jacoby (2, Manchester, Lancashire), Johny Jacoby (1, Manchester, Lancashire), Adele Jacoby (0, Manchester, Lancashire), samt to tjenestepiger.
UK Census 1881, Cecil Street: Siegfried Jacoby, Head, 45, Hamburg Nat Brit Sub, Germany, Professor Of Music. Med ægtefælle Bertha Jacoby (40, Hamburg Nat Brit Sub, Germany), børnene Mathilde Jacoby (14, Manchester, Lancashire, England), Max Jacoby (12, Manchester, Lancashire, England), Addie Jacoby (10, Manchester, Lancashire, England), Nellie Jacoby (9, Manchester, Lancashire, England), Henry Jacoby (5, Manchester, Lancashire, England), Clara Jacoby (3, Manchester, Lancashire, England), Charlotte Jacoby (1, Manchester, Lancashire, England), Ernest Jacoby (0, Manchester, Lancashire, England), samt to tjenestepiger.
UK Census 1891: Siegfried Jacoby, Head, 55, Germany, Professor Of Music. med ægtefælle Bertha Jacoby (50, Germany), børnene Matilda Jacoby (24, England), Addie Jacoby (20, Manchester, England), Henry Jacoby (15, England), Clara Jacoby (13, England), Charlotte Jacoby (11, England), Ernst Jacoby (9, England), Leo Jacoby (7, England), Adolph Jacoby (5, Manchester, England), samt to tjenestepiger.
UK Census 1911: Siegfried Jacoby, Head, 75, Germany, Widower, Professor of Music, Violinist. Med datteren Mathilda Lewis (44, Manchester, Lancashire), og en tjenestepige.

Siegfried blev gift med Bertha Iklé i 1865. Bertha blev født i 1840 i Hamburg, Hamburg, Tyskland; døde i 1900 i Manchester, Greater Manchester, United Kingdom. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Udvandring: før 1868, Altona, Pinneberg, Slesvig-Holsten
• Beskæftigelse: 1871, London, Greater London, United Kingdom; Musiker; Adresse:
  Somers Town, Saint Pancras
• Beskæftigelse: ca. 1880, London, Greater London, United Kingdom; Zoolog
• Beskæftigelse: 1881, London, Greater London, United Kingdom; Professor; Adresse:
  Delancey Street, Saint Pancras
• Bopæl: 1891, Hampstead, Greater London, United Kingdom

Notater:

Levned:
Martin Jacoby (Hamburg-Altona, 12 april 1842 - Londen, 24 december 1907) was een Duits muzikant en entomoloog.
Martin Jacobi werd geboren op 12 april 1842 in het district Altona in Hamburg. Hij speelde viool in het orkest van het theater van het Royal Opera House in Londen en later werd hij vioolleraar.
Op het gebied van de entomologie was Jacoby gespecialiseerd in kevers (Coleoptera), in het bijzonder de groep van de bladhaantjes (Chrysomelidae). Jacoby beschreef een groot aantal keversoorten voor het eerst. Hij was lid van de Royal Entomological Society in Londen, tot zijn dood in december 1907. (Wikipedia)

Udvandring:
Gift i London 1868.

Beskæftigelse:
UK Census 1871: Martin Jacoby, Head, 28, Germany, Violinist. Med ægtefælle Laura Jacoby (24, Marylebone, Middlesex), barnet Frederick Jacoby (1, St Pancras, Middlesex), samt Jane Turner (Mother, 49, Isleworth, Middlesex)

Beskæftigelse:
Entomolog. 119 titler i WorldCat. 1889: Biologia Centrali-Americana.
"Jacoby"s collection is divided between the Museum of Comparative Zoology, Harvard University and the Natural History Museum, London." (Prabook)

Beskæftigelse:
UK Census 1881, St Pancras: Martin Jacoby, Head, 38, Germany, Professor Music. Med ægtefælle Laura Jacoby (34, St Pancras, Middlesex, England), børnene Charles Jacoby (8, St Pancras, Middlesex, England), Gertrude Jacoby (4, St Pancras, Middlesex, England), Helen Jacoby (6, St Pancras, Middlesex, England), samt en tjenestepige.
UK Census 1891 Hampstead: Martin Jacoby, Head, 48, Germany, Professor Of Violin Music. Med ægtefælle Laura J Jacoby (44, London, England), børnene Charles L Jacoby (18, London, England), Helena Jacoby (16, London, England), Gertrude Jacoby (14, London, England), samt en tjenestepige.

Martin blev gift med Laura Jane Turner mellem okt. 1868 og dec. 1868 i London, Greater London, United Kingdom. Laura blev født cirka 1847 i London, Greater London, United Kingdom; døde mellem apr. 1912 og jun. 1912 i Hampstead, Greater London, United Kingdom. [Gruppeskema] [Familietavle]

Therese blev gift med Jacob Wolff i 1872. Jacob blev født i 1837; døde i 1912. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Hermann Jacoby
• Titel: Dr.Theol.
• Titel: Geheime-Consistorialrat
• Beskæftigelse: 1859, Gorzów Wielkopolski, Lubusz, Polen; Lærer
• Beskæftigelse: 1868, Kaliningrad, Kaliningrad, Rusland; Professor

Notater:

Bap: Johannes Carl Hermann Jacoby.

Levned:
Carl Johann Hermann Jacoby (* 30. Dezember 1836 in Berlin; † 18. Mai 1917 in Königsberg) war ein evangelischer Theologe.
Hermann Jacoby war der Sohn des Berliner Oberlehrers Johannes Jacoby und der Dorothea Goetzke. Nach dem Besuch des Berliner Friedrich-Wilhelm-Gymnasiums studierte er Theologie in Berlin. Anschließend besuchte er das Predigerseminar in Wittenberg. Von 1859 bis 1864 war er Gymnasiallehrer in Landsberg a. W. und in Stendal. In Stendal wirkte er gleichzeitig als Domhilfsprediger. Von 1866 bis 1868 war er als Diakonus in Schloss Heldrungen tätig.
1868 wurde Jacoby als ordentlicher Professor der praktischen Theologie an die Universität Königsberg berufen; ab 1871 war er gleichzeitig Universitätsprediger. Seit 1891 war Jacoby Mitglied des Konsistoriums und Konsistorialrat. 1896/97 wurde er Rektor der Universität Königsberg. 1912 trat Jacoby in den Ruhestand.
Jacoby war seit 1877 mit Paula, geb. Goltz (1856–1913) verheiratet; sein Sohn war der Philosoph Günther Jacoby (1881–1969).

Beskæftigelse:
1859-1864, gymnasielærer i daværende Landsberg an der Warthe og i Stendal, Sachsen-Anhalt.

Beskæftigelse:
Professor i Praktisk Teologi ved Universität Königsberg berufen 1868 - 1912; rektor ved Albertus Universität, Königsberg 1896 - 1897.

Død:
Daværende Königsberg, Preussen, Tyskland.

Carl blev gift med Margaretha Sophie Henrietta Agneta Männs den 16 jul. 1867 i Heldrungen, Thüringen, Tyskland. Margaretha blev født den 25 jun. 1847 i Heldrungen, Thüringen, Tyskland; blev døbt den 15 aug. 1847 i Heldrungen, Thüringen, Tyskland; døde den 12 mar. 1872 i Kaliningrad, Kaliningrad, Rusland; blev begravet den 15 mar. 1872 i Kaliningrad, Kaliningrad, Rusland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Paula Goltz i 1877. Paula blev født i 1856; døde i 1913 i Kaliningrad, Kaliningrad, Rusland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Berlin, Berlin, Tyskland; Ingeniør; Adresse:
  Friedenau

Bertha blev gift med Theodor Samuel Friedrich Ziemendorff den 23 feb. 1868 i Finsterwalde, Brandenburg, Tyskland. Theodor blev født den 16 nov. 1834 i Berlin, Berlin, Tyskland; blev døbt den 14 dec. 1834 i Berlin, Berlin, Tyskland; døde den 8 nov. 1914. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: før 1915, Berlin, Berlin, Tyskland; Lærer

Notater:

Formodentlig Ugift.
Fadder 1872 til niecen Margarethe Marie Wilhelmine Paula Jacoby (se denue).

Beskæftigelse:
Hannover: Pensioneret Kommunelærerinde i Berlin.

Notater:

Ved Margrete Marie Wilhelmine Paula Jacobys dåb 1872, Königsberg var blandt Fadderne en: Margarete Jacoby Frau Major Krúger

Johanna blev gift med Paul Sadée i 1878. Paul blev født i 1852; døde i 1900. [Gruppeskema] [Familietavle]

Catharine blev gift med Gottlieb Christian Gregorovius i 1879. Gottlieb blev født i 1854; døde i 1911 i Wiesbaden, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helene blev gift med Johannes Centurier i 1883. Johannes blev født i 1855; døde i 1900. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland; Ingeniør

Notater:

Gift 2: med Sophie Schultz (efterlevende i 1936, KB ved d.).

Beskæftigelse:
KB ved d: Ing., Hockenheim.

Paul blev gift med Hedwig Zimmermann i 1891. Hedwig blev født i 1870; døde i 1911. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1880, Frederiksberg, Sokkelund, København; Adresse:
  Gammel Kongevej 91 - Forhus Stuen, Frederiksberg
• Titel: før 1885; Cand.polyt.
• Beskæftigelse: 1888, Sankt Stefan, Sokkelund, København; Bogtrykker; Adresse:
  Fredensborggade 23 - 3. Sal tv., København
• Bopæl: 1894, Helligånd, Sokkelund, København; Adresse:
  Købmagergade 39 - 3. Sal, København K
• Nekrolog: 2 jan. 1931

Notater:

Fødsel:
Omskåret 3 Aug 1859.

Bopæl:
FT 1880. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal: Adolph Hannover, 65, Husfader, Dr.med. professor, København. Med ægtefælle Ida Sara Hannover (41, Husmoder, København), og børnene Marthin Adolph Hannover (20, Ugift, Stud.polyt., København), Harald Immanuel Hannover(18, Ugift, Stud.polyt., København), Fanny Hannover (16, Ugift, København), Emil Viggo Hannover (15, Elev af Kunstakademiet, København).
FT 1885. Gammel Kongevej, 91, Forhus stuen, 1. Sal og Kvist: Jacob Hannover, 68, Ugift, Universitetsbibliothekar, Kjøbenhavn). Samt Adolph Hannover (70, Husfader, forhen praktiserende Læge, Kjøbenhavn), med ægtefælle Ida Sara Hannover (46, Husmoder, Kjøbenhavn), børnene Martin Adolph Hannover (25, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Harald Emmanuel Hannover (23, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Fanny Hannover (21, Ugift, Kjøbenhavn), Emil Viggo Hannover (20, Ugift, Stud.artium, Kjøbenhavn), samt en tjenestepige.


Titel:
I FT 1885 og ved vielsen 1888: Cand.polyt.

Beskæftigelse:
Ved Vielsen: Bogtrykker. [Indehaver af J. Jørgensen & Co.s Bogtrykkeri i Krystalgade}.
FT 1890, Fredensborggade 23 3. Sal tv, København: Martin Adolph Hannover, 30, Mosaisk, Kjøbenhavn, Husfader, Polyt.cand, Bogtrykker. Med ægtefælle Sigrid Hannover, 22, Mosaisk, Kjøbenhavn, Husmoder) Margit Aase Hannover (Under 1 Aar 24 Juni, Datter), samt to tjenestepiger.

Politiets registerblade: Cand.poly. Bogtrykker:
01-11-1890: Frederiksborggade 23, 3. sal
03-01-1893; Købmagergade 39, 3. sal
01-05-1910: Købmagergade 39, 3. sal


Bopæl:
1894 ved hustrus død: Købmagergade 39.
FT 1901 Købmagergade 39, 3. Sal København: Martin Adolph Hannover, 27 Feb.1859, E Mosaisk (tilflyttet fra) 1888 91 Gl. Kongevej, Husfader, Cand.Polyt., Bogtrykker. Med Margit Aase Hannover (24 Jun 1889, Datter), og Marie Johanne Elisabeth Darum (5 Oct 1873, U, Folkekirken, Randers (Tilflyttet fra) 1898 Grenaa, Husbestyrerinde), samt en tjenestepige
FT 1906 Købmagergade 39, 3. Sal København: Hannover, Martin Adolph 27/7 1859, E Mosaisk, Kjøbenhavn, Husfader, Cand.Polyt., Bogtrykker, 33 Nørregade J. Jørgensen Co. Bogtrykkeri. Med Hannover, Margit Aase (24/6 1889, Mosaisk Trossamfund, Kjøbenhavn, Barn), og Darum, Marie (5/10 1873, U, Folkekirken, Randers (Tilflyttet fra) 1898 Grenaa, Husbestyrerinde), samt en tjenestepige.
FT 1911, Købmagergade 39, 3. Sal, København: Martin Adolph Hannover, 27/7 59, E, Mosaisk Trossamfund, Kjøbenhavn, Husfader, Cand.polyt, fhv.Bogtrykker. Med Margit Aase Hannover (24/6 89, U, Mosaisk Trossamfund, Kjøbenhavn, Barn, Stud.mag.),
Marie Darum (5/10 73, U, Folkekirken, Randers, (Tilflyttet fra) 1898 Grenaa, Husbestyrerinde, samt en tjenestepige.
FT 1916, Købmagergade 39, 3. Sal, København: Hannover, Martin Adolph, 27/7 59, E, Mosaisk Trossamf. Kjøbenhavn, Husfader, Cand.polyt fhv. Bogtrykker, (Indkomst) 33050, (Formue) 536200, (Skat) Stat 651,02 Kommune 487,93. Med Darum, Marie (5/10 73, U, Folkekirken, Randers, Husbestyrerinde, Husgjerning), og Petersen, Martha (26/10 72, U, Rudkøbing, Tyende). [Martha Petersen tjente hos M.A. Hannover i FT 1901 og endnu i FT 1930}
FT 1925, samme sted, samme information.
FT 1930 Købmagergade 39, 3. Sal København: Hannover, Martin Adolph 27/7 1859, E, Kbhvn, Husfader, Cand.Polyt., fhv.Bogtrykker, 33 Nørregade J. Jørgensen ks' Bogtrykkeri. Med Darum, Marie Elisabeth Johanne (5/10 1873 Randers, U, Frøken), og en husassistent.

Marie "Mie" Darum (5 Oct 1873, Randers - 14 Jun 1965, Københavns Sygehhjem, Ordup) var livet igennem er nær ven af Margit Hannover, og hun fungerede som reservemor og guvernante for de fire sønner, Bjørn, Tyge, Henning, Claus. SH husker hende som elskelig, men meget dement gammel dame på plejehjemmet i Ordrup, hvor hun fantaserede, at små børn dansede i lysstriberne, mens hun med jævne mellemrum sagde, "Jaaa, når bare forstanden er i orden, så er alting godt!"

Nekrolog:
Den sidste Dag i det gamle Aar er fhv. Bogtrykker M. A. Hannover afgaaet ved Døden 71 Aar gammel. Da han Onsdag Formiddag vilde staa op, ramtes han af en Hjertelammelse, som medførte en Lungeblødning, hvorpaa han stille sov ind. Til Stede var hans eneste Barn, Datteren Margit, gift med Højesteretssagfører C. C. Heilesen.
Bogtrykker Hannover var i de sidste Aar af sit Liv en ensom Mand, noget sky overfor Mennesker, hvilket vel til Dels laa i, at han i de sidste ti Aar havde været svagelig. Han var ikke rigtig med i Livet længere, trak sig mere og mere tilbage til sine egne Stuer og til Arkiverne, hvor han gjorde Studier over Slægten Hannover, denne jødiske Patricierslægt fra Altona, der i 1807 kom til Danmark, og hvis første kendte Medlem her var den fremragende biologiske Forsker, Etatsraad, Professor, Dr. med. Adolph Hannover, af hvem den afdøde Bogtrykker var en Søn. To andre Sønner var afdøde Direktør Emil Hannover, Kunstindustrimuseet, og Direktør H. I. Hannover.
Martin Adolph Hannover er den ældste af de tre Sønner. Han blev polyteknisk Kandidat og knyttedes først til Carlsberg-Laboratoriet, derefter blev han et Par Aar Bestyrer af Centraltrykkeriet, som han forlod, da han overtog J. Jørgensen og Co.s kendte Bogtrykkeri i Krystalgade. Det var allerede da et af vore bedre Bogtrykkerier. Under M. A. Hannovers Ledelse blev det et stort og anset Bogtrykkeri, der bl.a. havde adskilligt Trykkearbejde for Gyldendal. Hannover interesserede sig ikke alene for sit Trykkeri, men ogsaa for sine Fagfæller, hvem han var en god Støtte. Han var med til at stifte Bogtrykkerforeningen af 1898 og Københavns Bogtrykkerforening. Han havde en særlig Evne til at forhandle og gjorde derfor i flere Tilfælde en betydningsfuld Indsats som Forligsmand. Han gik aldrig paa Akkord med, hvad han ansaa for Uret. Dette gav sig et smukt; Udtryk i Forholdet mellem ham og hans, Arbejdere. Han var saavidt vides den første, der holdt sine Folk forsikrede mod Ulykker,og senere den første, der; gav sit Personale Sommerferie.
Han var i sin Ungdom blevet besat af den Ide, at han vilde holde op at arbejde, naar han var i Halvtredserne. Denne Ide realiserede han ogsaa. Da han var fyldtde 50, solgte han sit Trykkeri til Bogtrykker Ivar Jantzen og trak sig tilbage til sit Otium med en betydelig Formue. Hans Hustru Sigrid Hannover, Datter af Grosserer Adolph Seligmann, døde allerede i1 894, ikke mere end 26 Aar gammel. Han dyrkede i sit Otium sine aandelige Intereseser, udarbejdede et Værk om Adolph Hannovers Slaegt, som udkom paa dennes 100 Aars Dag, og foretog hvert Aar en længere Rejse. Bogtrykker Hannover var ved sin Død Medlem af Bestyrelsen for den danske Afdeling af ”Alliance Israelite universelle”. Baade der og andetsteds vil man savne den fine gamle Herre, der saa dybt var præget af jødisk Slægtskultur.
(Politiken 2 Jan 1931)

Begravet:
V 2-F-31

Martin blev gift med Sigrid Seligmann den 30 maj 1888 i MT København, Sokkelund, København. Sigrid (datter af Adolph Bernhard Seligmann og Hedviga Betty Wagner) blev født den 6 mar. 1868 i Holmen, Sokkelund, København; døde den 10 mar. 1894 i Helligånd, Sokkelund, København; blev begravet den 14 mar. 1894 i København, Mosaisk Vestre Begravelsesplads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1880, Frederiksberg, Sokkelund, København; Adresse:
  Gammel Kongevej 91, Frederiksberg
• Beskæftigelse: 1884; Ingeniør
• Titel: 1884; Cand.polyt.
• Beskæftigelse: 1 feb. 1888, København, Sokkelund, København; Docent
• Bopæl: 1893, Vor Frue, Sokkelund, København; Adresse:
  Frederiksborggade 50 - 1. Sal, København
• Beskæftigelse: 1894, Østervold, Sokkelund, København; Professor; Adresse:
  Malmøgade 9 - 2. Sal, København
• Beskæftigelse: 1896, Københavns Kommune, København; Direktør
• Bopæl: 1916, Østervold, Sokkelund, København; Adresse:
  Malmøgade 9 - 2. Sal, København

Notater:

Fødsel:
Omskåret 24 May 1861.

Levned:
Hannover, Harald Immanuel, f. 1861, Ingeniør. F. 17. Maj 1861 i Kbh. (Mos.). Broder til Emil H. (s. d.). Gift 4. Maj 1893 i Kbh. (Mos.) med Laura Michaelsen, f. 9. Jan. 1871 i Kbh. (Mos.), D. af Grosserer Jacob Carl Emil M. (1835-1911) og Helene Heyman (1842-1924) .

H. tog polyteknisk Adgangseksamen 1877, blev n. A. Student ved en Tillægseksamen og 1879 cand. phil. 1884 tog han polyteknisk Eksamen som Maskiningeniør og gik derefter i Lære paa Statsbanernes Værksteder i Kbh., hvor han forblev et Aar. Vinteren 1885-86 arbejdede han som Konstruktør hos Firmaet Bonnesen & Danstrup efter om Sommeren at have været paa Studierejse i Tyskland paa Larssens Legat, og Foraaret 1886 rejste han paa samme Legat til Paris og London, hvor han særlig studerede de teknologiske Samlinger. 1886-88 underviste han om Vinteren i Maskinlære paa det tekniske Selskabs Skole og studerede om Sommeren særlig Landbrugsmaskiner, ogsaa ved praktisk Arbejde paa de store Gaarde, idet han, der havde sat sig som Maal om muligt at blive Professor Wilkens' Efterfølger som Lærer i Teknologi, paa Grund af sin Ungdom ikke fik denne Stilling ved Wilkens' Afgang 1886 og derfor efter Professor Segelckes Raad agtede at uddanne sig til en Stilling som Docent ved Landbohøjskolen eller som Landbrugsmaskinkonsulent. 1887 blev H. Assistent ved Maskinafdelingen paa den store nordiske Udstilling i Kbh. 1888 og senere Inspektør for Maskinafdelingen og Medlem af Juryen. Imidlertid var Wilkens' Efterfølger, Docent Mathiesen, stadig alvorligt syg og døde 1887, og man maatte derfor besætte Stillingen paa ny. Den blev nu tilbudt H., som paa dette Tidspunkt havde opgivet at blive Docent i Teknologi, han tog imod Tilbudet og tiltraadte 1. Febr. 1888. Til Stillingen, som krævede et stort forberedende Arbejde af sin nye Indehaver, var knyttet et ikke mindre krævende Ekstraarbejde, nemlig at afgive Betænkning over ca. Halvdelen af de indkomne Ansøgninger om Eneretsbevillinger, idet disse, indtil man fik Nyordningen med Patentloven af 1894, blev sendt til Erklæring af Polyteknisk Læreanstalt. H., der blev Professor 1894, gik til Arbejdet med levende Interesse; han reorganiserede den teknologiske Samling, saa den efterhaanden blev en af de største Samlinger ved nogen teknisk Højskole; han gjorde Fabriksbesøgene til et særdeles effektivt Led i Undervisningen og interesserede sig meget for Tilrettelæggelsen af den Værkstedspraksis, som paa Foranledning af et Udvalg inden for Ingeniørforeningen, hvori bl. a. G. A. Hagemann havde været virksom, var blevet gjort obligatorisk for Maskiningeniørerne ved Lære- Hannoveranstaltens nye Reglement af 23. Juli 1894. Indtil Statsbanernes Maskinchef O. Busse og Formanden for Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien R. Helweg 1898 satte Sagen i System og skaffede gratis Værkstedspladser baade i Statens og i Jernindustriens Værksteder, var det H., som fra Udstillingen 1888 havde et stort Person- kendskab inden for Maskinindustrien, der skaffede saa godt som alle ønskede Værkstedspladser. Det var ligeledes H., der i en Skrivelse af 26. Febr. 1893 til Læreanstaltens Direktør foreslog Indførelse af Materiallære som Undervisningsfag, hvilket skete 1896, ligesom Forarbejderne til Indretning af et Maskinlaboratorium overvejende skyldtes ham. Da man 1896 paa Initiativ af Dansk Ingeniørforening oprettede en Materialprøvningsanstalt, Statsprøveanstalten, forestod H. dens Indretning og blev dens første Direktør. H. har foretaget mange Rejser i fagligt Øjemed, f. Eks. 1890 i Sverige, 1893 til Amerika (Chicagoudstillingen), 1895 til Tyskland, Schweiz og Østrig, 1896 til Holland, Belgien og Berlin, 1897 til Udstillingen i Stockholm, 1899 til Paris og Dresden, 1900 til Parisudstillingen og har stadig rejst meget i Udlandet; han skaffede sig paa disse Rejser en omfattende international Bekendtskabskreds, som har haft stor Betydning baade for hans Arbejde og for hans Elever. H. har selv fortalt om, hvorledes han ved Kongresser o. 1. altid omgikkes fremmede, for skandinaviske Kolleger kunde han træffe hjemme. Det var saaledes ved Bekendtskabet med Franskmanden Osmond, at H. kom ind paa Metalmikroskopien, som han indførte i Danmark. I den internationale Materialprøvningsforening var H. Danmarks Repræsentant, og han var et virksomt Medlem af den Kreds, der forberedte den store internationale Materialprøvningskongres i Kbh. 1909, hvis Vicepræsident H. blev. Som Direktør for Statsprøveanstalten, der overtoges helt af Staten 1909, har H. organiseret Udgivelsen af en Række Meddelelser fra denne og iværksat en Række forskellige Undersøgelser. En af disse var Undersøgelsen af Molerets Anvendelighed, som Ingeniør Fischer-Møller udførte i Anstaltens Lerlaboratorium, og som førte til Dannelsen af et Molers-Konsortium 1905 og senere til Udviklingen af en hel Industri, nemlig Fremstillingen af de lette, stærke Molersten, der ogsaa er en Eksportartikel.

Ved G. A. Hagemanns Fratræden 1. Febr. 1912 blev H. hans Efterfølger som Direktør for Polyteknisk Læreanstalt. Ved Overtagelsen af denne Stilling, som han beklædte i ti Aar, traadte H. tilbage som Direktør for Statsprøveanstalten og blev Formand for dens Bestyrelsesraad. H.s Direktørtid, i hvilken alle Krigstidens Vanskeligheder faldt, betegner en Periode med ret stærk Udvikling paa flere af Læreanstaltens Omraader. Der oprettedes flere nye Lærerstillinger, f. Eks. i Matematik, Fysik, Fotokemi, teknisk Kemi, Elektroteknik, kulturteknisk Vandbygning, og 1916 indførtes, oprindelig paa Initiativ af Matematikeren, Professor J. Hjelmslev, den tekniske Doktorgrad. Ogsaa Læreanstaltens Pladsforhold og Udvidelsesmuligheder laa H. stærkt paa Sinde; der blev skaffet Plads til en Del Laboratorier og Tegnestuer, og H. paatænkte at faa Udvidelsesmuligheder i det gamle Garnisonssygehus i Rigensgade, der skulde blive ledigt ved det nye Militærhospitals Opførelse, men Planen strandede, og Læreanstaltens store Nybygninger paa Grunden mellem Sølvgade, Rigensgade, Stokhusgade og Østervoldgade planlagdes og paabegyndtes først under H.s Efterfølger, Professor P. O. Pedersen. H.s Omsorg for og Hjælpsomhed mod de studerende var utrættelig, og det er næppe tilfældigt, at Læreanstaltens samlede Legatmasse i hans Direktørtid er steget fra ca. 40 000 til over 600000 Kr. 1912 holdt H. nogle Foredrag om en af ham opfundet Metode til Fremstilling af porøse Metaller ved Udcentrifugering af den eutektiske Legering, en Opfindelse, der vakte en Del Opsigt og blev forelagt af H.s Ven, Professor Henry le Chatelier ved et Møde i Académie des sciences i Paris. Nogen praktisk Betydning har denne Opfindelse dog ikke faaet. 1917 blev H. Formand for det saakaldte Nældeudvalg, der havde til Opgave at anvise Vej til Anvendelse af Brændenælder i Tekstilindustrien. Udvalget afgav Beretning herom til Indenrigsministeriet 1926. 1918 blev han Formand for et af Forsvarsministeriet nedsat Udvalg til Opklaring af Aarsagerne til de dengang ret hyppige militære Flyveulykker. Arbejdet var temmelig vanskeligt og gav Anledning til ikke altid blide Meningstilkendegivelser fra de militære Medlemmers Side. H., der oprindelig ikke var sagkyndig, skaffede sig Indsigt i Flyvevæsenets Teknik ved Belæring af de mange udenlandske Flyvere, der kom til Kbh. efter Krigen, bl. a. den senere tyske Minister Goring, Indflyveren hos Renault i Paris, Leth Jensen o. fl. a., og der er næppe Tvivl om, at Udvalgets Betænkning, der kom 1921, har været af Betydning. Inden for sit Fag har H. udfoldet en betydelig litterær Virksomhed. 1888 kom en Bevægelseslære, 1894/-1911 udkom "Metalbearbejdning", autograferede Forelæsningstegninger, 1899 "Mekanisk Teknologi. I. Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse" (2. Udg. 1912), 1915 "Mekanisk Teknologi. II. Metallernes Bearbejdning", 1913 "Haandbog i Metallernes mekaniske Teknologi, 1. Afd.", 1924 "Tekstilindustri", I, 1930 "Tekstilindustri", II, og 1934, under Medvirkning af Dr. Sigurd Smith, "Papirfabrikation". 1931 tog H. sin Afsked Hannover, H. 1. V - som Professor og afsluttede dermed en mangeaarig, meget fortjenstfuld Gerning, der har gjort ham til Lærer for over 3000 polytekniske Kandidater; som Paaskønnelse heraf udnævntes han s. A. til Æresmedlem af Dansk Ingeniørforening. Foruden af de ovennævnte Bestyrelser har H. været Medlem af en Række andre. 1895-1924 var han Medlem af Bestyrelsen for den internationale Materialprøvningsforening, 1907-32 for Teknologisk Institut, hvor han var Næstformand fra 1912, fra 1909 for den Letterstedtske Forening, fra 1912 for Akts. De forenede Papirfabriker, fra 1914 for Selskabet for Naturlærens Udbredelse, fra 1916 for Historisk teknisk Samling, fra 1918 for Akts. Akkumulatorfabriken og fra 1928 for Selskabet for Silkeavl. 1912-22 var han Formand for Bestyrelsen for Hagemanns Kollegium, fra 1917 er han Formand for Bestyrelsen for Dansk Kugleleje Akts., den danske Afdeling af SKF. 1925 blev H. Æresborger ved den tekniske Højskole i Wien, 1931 Ærespræsident for Polyteknikerraadet, der var oprettet 1919 i hans Direktørtid, og Æresmedlem af Ingeniørforeningen i Liége. Endvidere er han fra 1909 korresponderende Medlem af den portugisiske Ingeniørforening og fra 1932 af La Société d'Encouragement pour l'Industrie Nationale i Paris. - R. 1901. DM. 1913. K. 2 1920. K. 1 1931. - Maleri af Knud Larsen 1918. Buste af Stæhr-Nielsen 1912 paa Polyteknisk Læreanstalt.

E. Thaulow i 111. Tid. 3. Dec. 1911. Akad. Ugeblad 2. April 1919. M. C. Harding i Polyteknikeren 3. Febr. 1922. J. T. Lundbye: Den polytekniske Læreanstalt 1829-1929, 1929. P. O. Pedersen, H. le Chatelier og Paul Bergsøe i Ingeniøren, XL, 1931, S. 237-40. Sst., S. 557 ff. Oversigt over Udviklingen i det sidste halve Aarhundrede af Teknologiundervisningen ved den polytekniske Læreanstalt, Ingeniøren, XLI, 1932, S. 10-14. Berl. Tid. 28. Jan. 1935.
(Dansk biografisk Leksikon, digitaliseret 2. udgave, LFL's Bladfond,1933, Povl Vinding)


Bopæl:
FT 1880. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal: Adolph Hannover, 65, Husfader, Dr.med. professor, København. Med ægtefælle Ida Sara Hannover (41, Husmoder, København), og børnene Marthin Adolph Hannover (20, Ugift, Stud.polyt., København), Harald Immanuel Hannover(18, Ugift, Stud.polyt., København), Fanny Hannover (16, Ugift, København), Emil Viggo Hannover (15, Elev af Kunstakademiet, København).
FT 1885. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal og Kvist: Jacob Hannover, 68, Ugift, Universitetsbibliothekar, Kjøbenhavn). Samt Adolph Hannover (70, Husfader, forhen praktiserende Læge, Kjøbenhavn), med ægtefælle Ida Sara Hannover (46, Husmoder, Kjøbenhavn), børnene Martin Adolph Hannover (25, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Harald Emmanuel Hannover (23, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Fanny Hannover (21, Ugift, Kjøbenhavn), Emil Viggo Hannover (20, Ugift, Stud.artium, Kjøbenhavn), samt en tjenestepige.

Beskæftigelse:
Polyteknisk Adgangseksamen 1877, 1879 cand. phil., 1884 polyteknisk Eksamen som Maskiningeniør.
1884-1885; Statsbanernes Værksteder i Kbh.; 1885-86 Bonnesen & Danstrup.

Beskæftigelse:
Teknisk Selskabs Skole, i Teknologi.

Bopæl:
Politiets Registerblade: Docent, Professor
01-11-1893: Frederiksborggade 50, 1. sal
01-05-1899: Bredgade 63, 2. sal
01-05-1904: Bredgade 63, 2. sal
01-05-1906: Malmøgade 9, 2. sal

Beskæftigelse:
1894, Professor ved Polyteknisk Læreantalt.

Beskæftigelse:
1896, Direktør for Statsprøveanstalten.
1912-1922, Direktør for Polyteknisk Læreantsalt

Bopæl:
FT 1916, Malmøgade 9, 2. Sal, København: Hannover, Harald Immanuel, 17/5 1861 København, Husfader, Direktør Prof. v Polyt. Læreanstalt, Medlem af bestyrelsen i Kbhvn Spritfabrikker og De forenede Papirfabrikker, (Indkomst) 20700, (Formue) 114300, (Skat) Stat 247,65 Kommune 285,56. Med ægtefælle Hannover, Laura (9/1 1871 København, Husmoder), børnene Hannover, Aage (31/3 1894, U, København, Søn), Hannover, Poul (29/9 1897, U, København, Søn), Hannover, Knud (5/5 1901, U, Søn
Hannover, Hans (16/4 1904, U, København, Søn), samt to tjenestefolk.
FT 1921, Malmøgade 9, 2. Sal, København: Hannover, Harald Immanuel, 17/5 1861 København, Husfader, Prof. ved og Dir. for polyteknisk Læreanstalt, Polt, Læreanstalt. Med ægtefælle Hannover, Laura (9/1 1871 København, Husmoder), børnene Hannover, Aage (31/3 1894, U, København, Søn, Ingeniør ved det Danske Kulkompagni, A/S Det Danske Kulkompagni), Hannover, Poul (29/9 1897, U, København, Søn, Cand.polyt, endnu ikke i Livsstilling), Hannover, Hans (16/4 1904, U, København, Søn, Skolediscipel), samt to husassistenter.

Død:
Degeneratio myocardii.

Begravet:
Fra Bispebjerg Krematorium til Vestre Kirkegård (Mosaisk)
Gravsted afbildet (2013). Sammen med ægtefælle.

Harald blev gift med Laura Michaelsen, K.1., DM. den 4 maj 1893 i MT København, Sokkelund, København. Laura (datter af Jacob Carl Emil Michaelsen og Helene Heyman) blev født den 9 jan. 1871 i Trinitatis, Sokkelund, København; døde den 16 dec. 1959; blev begravet den 22 dec. 1959 i København, Mosaisk Vestre Begravelsesplads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1880, Frederiksberg, Sokkelund, København; Adresse:
  Gammel Kongevej 91, Frederiksberg C
• Beskæftigelse: 1908; Filantrop
• Bopæl: 1921, Maria, Sokkelund, København; Adresse:
  Vesterbrogade 9 B - 3. Sal, København V
• Bopæl: 1930, Garnison, Sokkelund, København; Adresse:
  Sankt. Annæ Plads 7 - 2. Sal, København K

Notater:

I KB ved ægtemandens død anført som Rosalie.

Bopæl:
FT 1880. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal: Adolph Hannover, 65, Husfader, Dr.med. professor, København. Med ægtefælle Ida Sara Hannover (41, Husmoder, København), og børnene Marthin Adolph Hannover (20, Ugift, Stud.polyt., København), Harald Immanuel Hannover(18, Ugift, Stud.polyt., København), Fanny Hannover (16, Ugift, København), Emil Viggo Hannover (15, Elev af Kunstakademiet, København).
FT 1885. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal og Kvist: Jacob Hannover, 68, Ugift, Universitetsbibliothekar, Kjøbenhavn). Samt Adolph Hannover (70, Husfader, forhen praktiserende Læge, Kjøbenhavn), med ægtefælle Ida Sara Hannover (46, Husmoder, Kjøbenhavn), børnene Martin Adolph Hannover (25, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Harald Emmanuel Hannover (23, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Fanny Hannover (21, Ugift, Kjøbenhavn), Emil Viggo Hannover (20, Ugift, Stud.artium, Kjøbenhavn), samt en tjenestepige.

Beskæftigelse:
1908 - 1933: Medlem af bestyrelsen for Sygeplejeselskabet. Beskæftigede sig bl.a. med den jødiske indvandring til Danmark som følge af pogromerne i Rusland. Bestyrelsesmedlem i Hjælpeforeningen, som bl.a. oprettede Ien jødisk børnehave i samarbejde med den Fröbelske børnehaveforening som en indsats for at nedbringe børnedødeligheden, samt drev kursusvirksomhed og boliger i Gyldenløvesgade og Korsgade for ældre og svagelige medlemmer. Delte sin mands politiske holdning (det Radikale Venstre).

Bopæl:
FT 1921, Vesterbrogade 9 B, 3. Sal: Cohen, Fanny (11/9 1863 E, København, Mosaisk Samfund, Husmoder). Med Cohen, Johan Hannover (15/5 1891, U, København, Mosaisk Samfund, Søn, Pianist), og to Husassistenter.
FT 1925, Vesterbrogade 9 B, 3. Sal: Cohen, Fanny (11/9 1863 København, E, Husmoder, Lever af Formue). Med Cohen, Johan Hannover (15/5 1891, København, U, Søn, Pianist, Dirigent, Cand.phil.), samt to Husassistenter.


Bopæl:
FT 1930, Sankt Annæplads 7 2. Sal: Cohen, Fanny (11/9 1863 København, E, Husmode, Lever af Formue). Med Hannover-Cohen, Johan (15/5 1891, København, U, Søn, Cand.phil, Pianist), samt to husassistenter.
Kraks vejviser 1933: Samme adresse.

Begravet:
Gravsted afbildet (2014). Sammen med ægtefællen.

Fanny blev gift med Just Egmond Cohn den 13 mar. 1887 i MT København, Sokkelund, København. Just (søn af Julius Levin Cohen og Sara Salomon) blev født den 2 dec. 1858 i Trinitatis, Sokkelund, København; døde den 29 maj 1919 i Frederiksberg, Sokkelund, København; blev begravet den 1 jun. 1919 i København, Mosaisk Vestre Begravelsesplads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ml. 1879 og 1883; Kunstmaler
• Bopæl: 1880, Frederiksberg, Sokkelund, København; Adresse:
  Gammel Kongevej 91, Frederiksberg
• Beskæftigelse: ca. 1886; Kunsthistoriker
• Bopæl: 1892, Sankt Matthæus, Sokkelund, København; Adresse:
  Reventlowsgade 22 3. Sal, København
• Beskæftigelse: 1898, Københavns Kommune, København; Bibliotekar
• Beskæftigelse: 1906, København, Sokkelund, København; Museumsdirektør; Adresse:
  Kunstindustrimuseet
• Beskæftigelse: 1912, København, Sokkelund, København; Museumsdirektør

Notater:

Fødsel:
KB: Højbro Plads & Lille Kirkestræde.
Omskåret 4 Oct 1864

Levned:
Kunsthistoriker. Direktør for Den Hirschspungske Samling og Kunstindustrimuseet. Omfattende kunsthistorisk forfatterskab. Selvbiografi: E.H.: Erindringer I: Min barndom (1914).

"Hannover, Emil Viggo, 1864-1923, Kunsthistoriker. F. 27. Sept.1864 i Kbh. (Mos.), d. 8. Marts 1923 sst., Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Professor, senere Etatsraad A. H. (s. d.) og Hustru. Gift 22. Nov. 1887 i Kbh. (Mos.) med Alice Johanne Ruben, f. 27. April 18 1897 i Kbh. (b. v.) med Karen Anna Topsøe, f. 27. Okt. 1872 i Kbh. (Helligg.), D. af Forfatteren Vilhelm T. (s. d.) og hustru.


H. vilde oprindelig være Maler og arbejdede som ganske ung (1879-83) paa Akademiet, fulgte ogsaa nogle Aar Jul. Langes Undervisning, men hans Veje som Kunstbetragter skiltes snart fra Lærerens. Mere anlagt for kunstnerisk Indføling og æstetisk Vurdering end for videnskabelig historisk Granskning søgte han sin Uddannelse gennem frie Studier og paa lange Rejser, fornemmelig i Frankrig, Tyskland og England. Hans Interesse var i i de tidlige Aar delt mellem nyere Billedkunst, dansk og fremmed, og det 18. Aarhundredes Kunst. Under et Studieophold i Tyskland 1885 fængsledes han - til Langes Fortrydelse - af Folk som Bocklin og Klinger, og om Feuerbach og Marées skrev han Essays i"Tilskueren" (1890, 1891). Den engelske Prærafaelisme og dens Udløbere mødte han med aaben Forstaaelse (Artikler om Burne-Jones og Aubrey Beardsley i"Kunstbladet" 1896), ikke mindst Retningens Bestræbelser inden for Kunstindustri og Bogkunst, der førte til en symbolistisk"Denaturering" (hans eget Udtryk) af det dekorative formsprog. Om Gustave Moreau skrev han, betegnende nok, med Sympati (Kunstbladet 1896),
ogsaa om Kate Greenaway. Denne H.s vide Modtagelighed for de nyromantiske Stilstrømninger var ingenlunde blot en Følge af en aktuel Kunstindstilling, men helt og fuldt Udtryk for det centrale i hans Anlæg og hans Opfattelse, for hans sære og forfinede Smag, hans nervøse Intelligens, hans instinktive Finfølelse for Nuancer og for ornamentale og illustrative Værdier. Inden for dansk Kunst hævdede han sine udpræget moderne Synspunkter i Udstillingsanmeldelser, bl. a. i"Tilskueren" og i"Politiken"; selv udgav han"Kunstbladet" 1896
.
Sine Studier i det 18.Aarhundrede havde H. indledet 1887 med en Afhandling i"Tilskueren" om Zwinger i Dresden, 1888 kom hans smukke, noget sentimentale Bog om Watteau,"de galante Festers Maler" (tysk Udg. 1889). Med dette sidste Skrift havde han, ikke blot i Danmark, stillet sig i første Geled blandt de Kritikere, der kæmpede for en revideret, mere retfærdig Opfattelse af Rokokoen i videre Forstand. Hertil sluttede sig et Supplement i"Zeitschrift fur bildende Kunst", XXIV (1889), endelig ogsaa to Afhandlinger,"Louis XVI.s Stil og dens Møbelkunst" (Tidsskr. for Kunstindustri 1887) og"Af Empirestilens Forhistorie" (sst. 1890), der varsler hans senere forskergerning som Kunstindustrihistoriker.

Jævnsides med disse Arbejder indledede H. i 1890'ernes Begyndelse sit betydelige Forfatterskab om Danmarks Malerkunst i 19. Aarhundrede. 1893 udgav han"Maleren Christen Købke", der i lige Grad er udmærket ved Følsomhed i Opfattelsen, ikke mindst af de koloristiske Problemer, og af Smidighed i Karakteristikken; med stor Sikkerhed har han fornemmet og fastholdt baade Tidens og Milieuets danske Tone. Den store Monografi af Eckersberg (1898), i biografisk Henseende særdeles fast opbygget, ogsaa psykologisk fintmærkende, er præget af samme Klarhed i Demonstrationen, dog forekommer Placeringen af Kunstneren i den europæiske Udvikling ret usikker og vil næppe vise sig holdbar. Noget bredere i Anlægget er Skildringen af Constantin Hansen (1901), der er baaret af varm Sympati med hans Kunst. Disse tre kloge og fornemme Bøger fra H.s unge og yngre Aar vil længe kunne hævde sig blandt de betydeligste Skrifter om dansk Kunsthistorie. Nogle Oversigtsarbejder om vor Malerkunst i 19. Aarhundrede fremkom i de følgende Aar: Afsnittet"Europæerne" i den af Karl Madsen redigerede"Kunstens Historie i Danmark" (1901-07), Indledningen i Ch. Beens "Danmarks Malerkunst", I-II (1902-03),"Dänische Kunst im 19. Jahrhundert" (1907) og"Danish Art in the Nineteenth Century" (i Scandinavian Art, 1922). Af hele Europas Kunsthistorie i samme Aarhundrede, som H. allerede havde skitseret 1909 i"Verdenskulturen",. gav han endelig 1918 en fyldig og aldeles fortrinlig sammenfattende Fremstilling (i Det nittende Aarhundrede, XXVI, red. af Aage Friis). Det er maaske H.s ypperste Skrift. Af ringere Betydning er"Svensk Kunst" (1916)
.
H.s Virksomhed som Kunstskribent er lige fra første Færd blevet øvet samtidig med - for en stor Del ogsaa i intim Vekselvirkning med - en udstrakt og energisk Gerning som Museumsmand. 1894 blev han knyttet til det nylig oprettede Kunstindustrimuseum, hvis Bibliotek og billedsamlinger han grundlagde; som Kender af gamle Bogbind var han blandt de første herhjemme (»Om at samle paa Bøger", 1891,"Kunstfærdige gamle Bogbind indtil 1850", 1907). Efter Pietro Krohns Død blev han 1906 Museets Direktør. Han var som født til den Stilling - kenderen par excellence i Kraft af sin sikre Kvalitetssans og sit skarpe Blik for Detaillens Særpræg, den stille, lidenskabelige Samler, ogsaa den aldrig trættede Ordner. Det lykkedes ham da, skønt han i Begyndelsen kun raadede over beskedne Midler, at tilføre sit Museum meget betydelige Værdier, ja at skabe helt nye Afdelinger, bl. a. den østasiatiske Samling og den italienske renæssancesamling. Paa den Frohne'ske Auktion 1910 havde han Held til at gøre anselige Erhvervelser, saaledes H. Gudewerths Ahlefeldt-Kiste; 1915 hjemførte han en smuk Glassamling. Naar det danske Kunstindustrimuseum blandt de mindre europæiske Museer af denne Art nu indtager saa hæderlig, paa visse Omraader endogsaa saa fremskudt en Plads, skyldes det for største Delen H.s dygtige og vidtskuende Arbejde; men skønt han nærede en aktiv Interesse for sin egen Tids Kunstindustri, havde Museet unægtelig i nogen Grad skiftet Karakter under hans Ledelse og forskudt sit oprindelige Hovedformaal: at være "et moderne Arsenal for udøvende Kunstnere og aandværkere" Anker Kyster) 1919 opnaaede H., at Etatsraad Gluckstadt skænkede Frederiks Hospitals bygninger til Museet; han gjorde Forarbejder til det nye Museums Indretning, men Døden hindrede ham i at føre Værket ud i Livet. Siden 1906 udgav han aarlige Beretninger om Kunstindustrimuseets virksomhed, Smaaskrifter, der fremlægger et stort og instruktivt lidenskabeligt Stof i en knap Form, 1920 tillige en Redegørelse for Museets Historie i de første 25 Aar. - Ogsaa Den Hirschsprungske Samling, hvis Direktør H. blev 1912,nød godt af hans fine Kenderskab og store museumstekniske Indsigt; den blev mønstergyldigt ophængt og katalogiseret; om denne Ordning og dens Principper skrev han i"Det nye Kunstblad" (1910-11). For det kollegiale Samarbejde mellem skandinaviske Museumsmænd viste han sin Interesse ved 1915 at stifte Nordisk Museumsforbund.

I de første Aar efter Ansættelsen ved Kunstindustrimuseet traadte H.s videnskabelige Syssel med Kunsthaandværkets ældre Historie tilbage for hans Studier over Billedkunst, men han offentliggjorde dog flere mindre Arbejder om kunstindustrielle Frembringelser - foruden de nævnte boghistoriske Skrifter og Afhandlinger om Dekorationskunst - f. Eks."De spansk-mauriske og de første italienske Fayencer" (Tidsskr. for Kunstindustri 1894-96),"Rundskue over Europas Kunsthaandværk paa Verdensudstillingen i Paris 1900" (sst. 1900) og"Émile Galle" (Tilskueren 1904). Da han blev Museets Direktør, medførte det en stedse mere vidtstrakt og intens Opdyrkning af de anvendte Kunsters Historie; i særlig Grad specialiserede H. sig i Keramik og opnaaede efterhaanden paa dette Omraade en Indsigt, der sikrede ham en europæisk anset Position som Kender og Historiker. Resultatet af disse Forskninger nedlagde han i "Keramisk Haandbog" (I-II, 1919 -24), et monumentalt Værk, der forelaa delvis udgivet og fuldt afsluttet i Manuskript ved hans Død. - Maleri af Viggo Johansen 1912 (Kunstindustrimuseet). Buste af Felix Nylund ca. 1920. Blyantstegninger af Eva Kalkau 1892 (Fr.borg) og A. V. Larsen 1883. Posthum Bronzeplaquette af Mogens Bøggild og Utzon Frank. Mindesten af Utzon Frank 1926 i Kunstindustrimuseets Gaard
.
Emil Hannover: Erindringer, I. Min Barndom, 1914- Breve fra Julius Lange, udg. af P. Købke, 1902, passim. Vilh. Slomann i Tidskrift for Konstvetenskap, VII, 1922. Johan Rohde i 111. Tid. 25. Marts 1923. Svend Dahl i Aarbog for Bogvenner, VII, 1923, S. 99-103. Anker Kyster i Skønvirke IX, 1923, S. 17 ff. Carl G. Laurin i Tilskueren 1923, I, S. 274-79. Politiken 9. Marts 1923.

Christian Elling. (Dansk Biorafisk Leksikon, 2. udg., 1933).

Beskæftigelse:
FT 1880: Elev af Kunstakademiet.
Elev hos bl.a. Jul. Lange.

Bopæl:
FT 1880. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal: Adolph Hannover, 65, Husfader, Dr.med. professor, København. Med ægtefælle Ida Sara Hannover (41, Husmoder, København), og børnene Marthin Adolph Hannover (20, Ugift, Stud.polyt., København), Harald Immanuel Hannover(18, Ugift, Stud.polyt., København), Fanny Hannover (16, Ugift, København), Emil Viggo Hannover (15, Elev af Kunstakademiet, København).
FT 1885. Gammel Kongevej, 91, Forhus 1. Sal og Kvist: Jacob Hannover, 68, Ugift, Universitetsbibliothekar, Kjøbenhavn). Samt Adolph Hannover (70, Husfader, forhen praktiserende Læge, Kjøbenhavn), med ægtefælle Ida Sara Hannover (46, Husmoder, Kjøbenhavn), børnene Martin Adolph Hannover (25, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Harald Emmanuel Hannover (23, Ugift, Cand.polyt, Kjøbenhavn), Fanny Hannover (21, Ugift, Kjøbenhavn), Emil Viggo Hannover (20, Ugift, Stud.artium, Kjøbenhavn), samt en tjenestepige.

Beskæftigelse:
WorldCat opregner 324 publikationer startende fra 1886.

Bopæl:
01-03-1892: Reventlowsgade 22, 3. sal
01-05-1895: Nygade (Indre By) 7, 3. sal
01-11-1900: Vesterbrogade 56, 3. sal
01-11-1906: Vestre Boulevard 22 [ I dag H.C. Andersens Boulevard]
01-11-1922: Vestre Boulevard 22

Beskæftigelse:
1898: Bibliotekar ved Kunstindustrimuseet i København.
KB ved alle fire børns dåb.

Beskæftigelse:
Knyttet til Kunstindustrimuseet aft 1894, grundlagde bibliotek og billedsamling

Beskæftigelse:
Den Hirschsprungske Samling

Død:
Politiets Registerblade for Karen Anna Hannover: "8/3 1923 Enke efter Emil Viggp Hannover.
01-11-1906: Vestre Boulevard 22
01-11-1922: Vestre Boulevard 22".

Begravet:
Urnegrav, ikke-jødisk. Nedlagt.

Emil blev gift med Alice Johanne Ruben den 22 nov. 1887 i MT København, Sokkelund, København. Alice blev født den 27 apr. 1866 i Trinitatis, Sokkelund, København; døde den 18 jul. 1939 i Egebjerg, Ods, Holbæk; blev begravet den 21 jul. 1939 i Bispebjerg, Bispebjerg Krematorium. [Gruppeskema] [Familietavle]

Emil blev gift med Karen Anna Topsøe den 15 maj 1897 i København, Københavns Rådhus. Karen blev født den 27 okt. 1872 i Helligånd, Sokkelund, København; blev døbt den 22 dec. 1872 i Holmen, Sokkelund, København; døde den 30 jan. 1943 i Københavns Kommune, København. [Gruppeskema] [Familietavle]