Enevold Nielsen Randulf

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1627, Roskilde, Sømme, Roskilde; Sognepræst; Adresse:
  Domkirken, Roskilde

Notater:

Levned:
23/7 1627, o. 15/8, Mag. Enevold Nielsen Randulf, f. Haderslev 18/2 97 (meentes, at være en Søn af Kong Christian IV.); Inform. for Prinds Frederik(8) paa hans Udenlandsreise 19; Pr. 27 (41); Canonicus 28; ~ 6/1 28 Bente (Benedicte) Rasmusdtr. paa Kbhs. Slot, b. 10/7 73; 5 B.; see Niels E. R. til Kbh. Hel. G. K.; [† 30/4 1666; stod i stor Anseelse, ikke blot i Domcapitlet, hvis Senior han var, men ogsaa hos Rigets Magnater formedelst sin Lærdom og ypperlige Aandsgaver; tvende Bispestole (i Stavanger 61 og i Bergen 65) vare ham tilbudne; maatte tilsidst prædike siddende, da han var apoplectisk (ramtes af et Slagtilfælde 58); W. 2/225; N. 481; Lgst.].
KS 4:3 (1893-95) s. 193 (provst 1641); PT 8:6 (1927) s. 189; EM 6, s. 406; DanKir bd. 3, s. 2076, 2139 (Wiberg).
"1619 blev han antaget som Prins Frederiks Informator og senere Ledsager paa hans Udenlandsrejse, ligesom han 1623 blev Lærer for Kongens og Kirstine Munks Børn. Han skilte sig ved sit Hverv til Kongens fuldstændige Tilfredshed, og som Løn derfor udnævntes han 1627 til Sognepræst ved Domkirken i Roskilde. Naar det hedder om ham, at han «stod i stor Anseelse, ikke blot i Domkapitlet, hvis Senior han var, men ogsaa blandt Rigets Magnater formedelst sin Lærdom og ypperlige Aandsgaver», maa det formodentlig nærmest have været ved sin Veltalenhed og sin øvrige personlige Fremtræden, at han har erhvervet sig denne Berømmelse; thi hans Virksomhed som Forfatter, der nu er aldeles betydningsløs, har vistnok heller ikke i hans Levetid tildraget sig videre Opmærksomhed, om han end leverede Indlæg (1651) i den standende Strid om Ugedagen for Christi Korsfæstelse, en Afhandling om det ved Møgeltønder fundne Guldhorn (1644) og en om Solformørkelsen 1654.
1658 ramtes han af et apoplektisk Slag, som det mentes, bevirket af Sorg over Fædrelandets Ulykker, og han kom sig aldrig deraf, saa han senere altid, naar han prædikede, maatte sidde paa en Stol. Det er derfor underligt nok, at der baade 1661 og 1665 skal være gjort ham Tilbud om at blive Biskop i Norge. Han døde 30. April 1666.
Hans Hustru, Bente Rasmusdatter, med hvem han 1628 blev gift paa Københavns Slot, overlevede ham til 1673.
(Moller, Cimbria lit. Worm, Lex. ov. lærde Mænd. Giessing, Jubel-Lærere I, 360 ff. Hundrup, Præster ved Roskilde Domkirke. Danske Saml 2. R. I, 142. 230.)
Vilh. Bang." " (Dansk biografisk Leksikon)

Enevold blev gift med Marie Bente Rasmusdatter Muus den 6 jan. 1628 i Hof og Slot, København, København. Marie (datter af Rasmus Nielsen Muus og Bente Pedersdatter) blev født i 1590; døde i 1673; blev begravet den 16 jul. 1673 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1661, Køge, Ramsø, Roskilde; Sognepræst
• Beskæftigelse: 1665, Bergen, Hordaland, Norge; Biskop
• Titel: 1675; Dr.theol.

Notater:

Gift 2: 15 Dec 1680 med Dorothea Cathrine Wandal (14 Nov 1660 - 12 Jan 1708). Børn i ægteskabet:
Johan Nielsen Randulf (1681, Bergen - 1735, Oslo),
Mette Dorothea Randul (1685 - 1729, Bergen),
Anna Cathrine Benedicte Randulf (1689 - 1759).

Fødsel:
Wiberg: 1629 eller 1630

Levned:
5/3 1665 [Kjøge 7/6 61, o. 19/6; tillige Ølsemagle-L. 22/4 63 ] Mag. Niels Enevoldsen Randulf af Roesk. Dk., f. 20/8 29 el. 30; St. Roesk. 48; udenlands i 7 Aar; Mag. 57; Pr. 62; 1 ~ 10/11 61 Mette Pedersdtr., † 79; F. P. Pedersen, Bgmstr. i Kbh.; 2 S., 4 D.; 2 ~ 80 Dorothea Cathrine Hansdtr. Wandal, † 08; F. Biskop, Dr. th. H. Hansen W. i Kbh.; M. Anna Cathrine Pedersdtr. Winstrup (F. kgl. Confessionarius); 1 S., 4 D.; see S. J. Lintrup, kgl. Confessionarius; F. A. With t. Slag. St. Peters K.; L. C. Leeh i Kolding; (N. J. Hertzberg t. Vibg. Graabr. K.; P. J. Werløs i Maribo-H.); [Biskop over Bergens Stift 1665; Dr. th. 95; † som Jubellærer 14/5 1711; (alle Præster i Stiftet vare ordinerede af ham); fortræffelig og from; mistede 1702 det Meste af sin Formue ved en Brand i Bergen under hans Fraværelse paa Visitats; G. 1, 359 ff.].
KUM I, s. 210 (»Nicolaus Envaldi«). (Wiberg)
"Randulf, Niels, 1630-1711, Biskop, født i Roskilde 19. (20.?) Avg. 1630, Søn af ovennævnte Præst Enevold R., deponerede fra sin Fødeby 1648, drog efter sin Attestats udenlands og var borte i 7 Aar. Han blev immatrikuleret i Leiden 1651 og i Orleans 1653. 1657 blev han Magister, 1661 Sognepræst i Kjøge og som saadan Provst i Ramsø Herred. 1665 blev han forflyttet til Helliggejstes Kirke i Kjøbenhavn. S. A. blev Bergens Bispestol ledig, og Kongen kaldte hans Fader til samme, men denne undskyldte sig paa Grund af sin Alder og bad om den samme Naade for Sønnen, som fik Embedet. 1675 blev han Dr. theol., 1685 prædikede han i Bergen for Christian V og fik lagt Kongetienden af Indre Sogn til sit Embede, hvori han virkede med stor Nidkjærhed og Dygtighed. Ung, som han var, krævedes der Visdom for at staa i de Vanskeligheder, som mødte ham i denne Overgangstid. Der ses imidlertid kke andet, end at han i de mange og ofte ubehagelige Stridigheder vidste at opretholde sin Myndighed og bevare sin Sagtmodighed, og under alt dette var han altid ivrig til at fremme, hvad der kunde tjene til Menighedernes Vel. Han var en af de i videnskabelig Henseende bedst udrustede blandt den norske Kirkes Biskopper, men den praktiske Interesse har dog været overvejende hos ham. Dette ses af Forhandlingerne ved det Provstemøde, han holdt 1668, og af de 5 interessante Visitatsberetninger fra Begyndelsen af hans Episkopat. Han indrettede en Kopibog, hvori saa vel hans Breve til Præsterne som, hvad disse skrev til Biskoppen, ere opbevarede, og det er en Lykke, at denne Bog reddedes under den store Brand 1702, der borttog hans Samlinger til Stiftets Præstehistorie efter Reformationen med hans Bibliothek og mange andre Skatte. Han har aabenbart været anlagt paa det historiske, og hans mange og vidtløftige Breve ere velskrevne og indholdsrige. Imidlertid har han kun efterladt et Par Ligprædikener som Frugter af sine Kundskaber i Litteraturen. Disse, som efter Tidens Smag ere store Bøger med vidtløftige dogmatiske Udviklinger, vise os en ægte Discipel af Jesper Brochmand med hele den gamle Orthodoxis Styrke og Svagheder.
Alt, hvad vi have fra Biskop R., viser os ham som en kraftig, energisk Personlighed, der ikke lod sig kue af Ulykken, fra hvad Kant den end mødte ham. Med Smerte maatte han se den megen Fattigdom hos Præster og Menigheder, der vel for en Del var grundet i de store Skatter, der følge med Krigstiderne. Har Biskoppen været bedre stillet, saa har dog ogsaa han lidt betydelige Tab, da Ildebranden 19. Maj 1702 berøvede ham hans Bispegaard med al hans Ejendom. Skjønt 72 Aar gammel havde han endnu Kræfter til at rejse til Kjøbenhavn og skaffe Hjælp hos Kongen til Gjenopbyggelsen af Domkirken, Korskirken, Latinskolen og Hospitalet, hvilke samtlige Bygninger snart igjen stode frem af sin Aske. Medens Bispegaarden laa i Ruiner, kunde han glæde sig i den dejlige Have, i hvilken han havde opelsket mange udenlandske Træer. Han døde 14. Maj 1711. Gift 1. (10. Nov. 1661) med Mette Pedersdatter (f. 15. Dec. 1643 d. 9. Avg. 1679), Datter af Borgmesteri Kjøbenhavn Peder Pedersen (XII, 634); 2. (15. Dec. 1680) med Dorothea Cathrine Wandal (f. 1660, døbt 14. Nov., d. 1708), Datter af Biskop Hans W. (f. 1624 d. 1675) og Anne Cathrine Pedersdatter (f. 1636 d. 25. Avg. 1678).
(Theol. Tidsskr., udg. af Johnson og Caspari, N. R. VII, 93 ff. Pontoppidan, Annales eccles. Dan. IV, 239. Lampe, Bergens Stifts Biskoper og Præster I, 11 ff. Luth. Ugeskr. 1879, H, 89 ff. Giessing, Jubel-Lærere I, 370. A. W Heffermehl, Geistlige Møder i Norge (1890) S. 102 ff.)
D. Thrap." (Dansk biografisk Leksikon)

Titel:
DBL: 1675. Wiberg: 1695.

Niels blev gift med Mette Pedersdatter den 10 nov. 1661. Mette (datter af Peder Pedersen og Margrethe Clausdatter) blev født i 1643; døde i 1679. [Gruppeskema] [Familietavle]