Om slægterne Brændgaard & Heilesen

Christian Christensen Heilesen

Christian Christensen Heilesen

Mand 1886 - 1943  (57 år)

Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Christian Christensen HeilesenChristian Christensen Heilesen blev født den 13 jun. 1886 i Tornby, Vennebjerg, Hjørring; blev døbt den 23 jun. 1886 i Tornby, Vennebjerg, Hjørring; døde den 7 nov. 1943 i Rigshospitalet, Sokkelund, København; blev begravet den 10 nov. 1943 i København, Vestre Kirkegård.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Også kaldet: Kristjan Kristensen Hejlesen
    • Konfirmation: 13 apr. 1902, Budolfi, Fleskum, Aalborg
    • Bopæl: 1905, Citadel, Sokkelund, København; Adresse:
      Kastelsvej 7, København Ø
    • Titel: 1911; Cand.jur.
    • Beskæftigelse: 1916, København; Politiker
    • Beskæftigelse: 1917, Maria, Sokkelund, København; Overretssagfører; Adresse:
      Gammel Kongevej 15 A, København V
    • Bopæl: 1925, Rosenvænget, Sokkelund, København; Adresse:
      Krausesvej 6, København Ø
    • Beskæftigelse: 1927, Helligånd, Sokkelund, København; Højesteretssagfører; Adresse:
      Niels Hemmingsensgade 9, København K
    • Levned: 1941
    • Nekrolog: 1943

    Notater:

    Døbt: Kristjan Kristensen Hejlesen.
    Publiceret i kirken 14 Nov 1886.

    Konfirmation:
    Christian Christensen Hejlesen, Istedgade 5, søn af proprietær Søren Christian Christensen (Hejlesen) og hustru Margrethe Nørgaard, Vadsager, Tornby.

    Bopæl:
    4 Sep 1905: Fra Aalborg, til Kastelsvej 7, 3. sal, hos Rasmussen,
    1 May1906: Colbjørnsensgade 29,1. sal,
    1 May 1907: Sankt Peders Stræde 14,
    1 May 1911: Dosseringen (Nørrebros Dossering-Peblinge Dossering) 16, stuen,
    1 May 1912: Nørre Voldgade 16, 4. sal.
    FT 1916, Gammel Kongevej 15 A 1. Sal: Heilesen, Christian Christensen, 13/6 1886, Folkekirken, Tornby, Hjørring, Husfader. Cand.jur, Juridisk Manuduktør, (Indkomst) 7800, (Formue) 8500, (Skat) Stat 47,95 Kommune 95,59. Med ægtefælle Heilesen, Margit Aase (24/6 1889, Mosaisk,København, Husmoder), barn Heilesen, Bjørn (24/2 1913, Folkekirken, København, Barn), samt en tjenestepige.


    Titel:
    Student fra Aalborg latinskole 1905.

    Beskæftigelse:
    1920 - 1929 Valgt til Folketinget for det Radikale Venstre i Hjørring Amt. Tillige folketingskandidat 1918 og 1943.
    1919 - 1921 Valgt til Borgerrepræsentationen i København for det radikale Venstre. Tillige medlem af Bestyrelsen for Kbh.s Radikale Venstreforenings 1. Kreds 1916 - 1923.
    Fremlagde i 1925 forslag til lov om spiritusforbud.

    Beskæftigelse:
    Overretssagfører 1917.
    FT 1921, Gammel Kongevej 15 A 1. Sal: Heilesen, Christian Christensen, 13/6 1886, Folkekirken, Tornby, Hjørring, (tilflyttet kommunen fra) 1905 Aalborg Husfader, Overretssagfører. Med ægtefælle Heilesen, Margit Aase (24/6 1889 , København, Mosaisk Trosamfund, (tilflyttet kommunen fra) 05 -, Husmoder), børnene Heilesen, Bjørn (24/2 1913, Folkekirken, København, Barn), Heilesen, Tyge Christian (16/12 1916, (1/6 1920 København, Folkekirken, Barn), Heilesen, Henning (1/6 1920 København, Barn), samt to husassistenter, hvoraf den ene: Heilesen, Anna Maria (17/8 1902 Gassum pr Randers, (tilflyttet kommunen fra) 1920 Holbæk, Folkekirken).

    Bopæl:
    FT 1925, Krausesvej 6, København: Heilesen, Christian Christensen, 13/6 1886, Folkekirken, Tornby, Hjørring, Husfader, Overretssagfører. Med ægtefælle Heilesen, Margit Aase (24/6 1889, København, Husmoder), børnene Heilesen, Bjørn (24/2 1913, Folkekirken, København, Søn), Heilesen, TYGE Christian (16/12 1916, (1/6 1920 København, Søn), Heilesen, Henning (1/6 1920 København, Søn), Heilesen, Dreng (23/8 1925 København), samt tre husassistenter.
    Lystejendom: Opnæsgård, Hørsholm fra 1930'erne. Sommerbolig: Købstedvej 24, Tornby, hvor han 1920 overtog og udvidede villa opført i tilknytning til faderens gård.

    Beskæftigelse:
    1927 til sin død i 1943. Kontor i Niels Hemmingsensgade 9 ( Kraks vejviser 1938).
    FT 1930, Krausesvej 6, København: Heilesen, Christian Christensen, 13/6 1886, Folkekirken, Tornby, Hjørring, Husfader, Højesteretssagfører, (Viet) 1912, (Børn, afdøde) 4,0. Med ægtefælle Heilesen, Margit Aase (24/6 1889, København, Husmoder), børnene Heilesen, Bjørn (24/2 1913, Folkekirken, København, Barn), Heilesen, TYGE Christian (16/12 1916, (1/6 1920 København, Barn), Heilesen, Henning (1/6 1920 København, Barn), Heilesen, CLAUS Christian (23/8 1925 København, Barn), samt en engelsk gæst, og husassistenter.

    Levned:
    Heilesen, Christian Christensen, f. 13. Juni 1886 paa Vadsagergaard i Hjøring Amt; S. af Gaardejer Søren Christian H. og Hustru Margrethe Nørgaard; g. 10. Maj 1912 i Kbhvn. m. Margit Aase Hannover, f. 24. Juni 1889 i Kbhvn.; D. af Bogtrykker, cand. polyt. Martin Adolph H. og Hustru Sigrid Seligmann. — 1905 Student fra Aalborg. 1907-20 juridisk Manuduktør. 1912 Volontør i Udenrigsministeriet. 1913 tildelt det Ørstedske Rejsestipendium. Fra 5. Jan. 1914 Fuldm. hos O.sagf. M. Wreschner. 15. Jan. 1917 Overretssagfører; praktiseret i Kbhvn. siden. 11. Jan. 1923-1. Marts 1939 off. og benef. Sager ved Østre Landsret, Kbhvns. Byret og Sø- og Handelsretten i Kbhvn. 10. Febr. 1927 Højesteretssagfører. 2. Marts 1937 off. og benef. Sager ved Højesteret i et Tidsrum af 5 Aar fra 1. Apr. at regne. — 1926-28 Medl. af Kresbest. for 1. Sagfører-kres. — 1910 Formd. for Studenterforeningens Repræsentantskab. 1911 Senior i Studenterforeningen. 1919-21 Medl. af Kbhvns. Borgerrepræsentation. 1920-29 Medl. af Folketinget. 1906-08 Sekretær for Studenternes Afholdsforening, 1908-13 Formd., 1930 Æresmedl. 1907-10 og 1913-14 Redaktør af D. S. U. A. 1911-13 Formd. for Danmarks studerende Ungdoms Afholdsforbund. Fra 1909 Medl. af Best. for Danske Afholdssel-skabers Landsforbund, 1935-39 Formd. 1911-24 Medl. af Hovedbest. for Danmarks Afholdsforening, 1921-24 Formd., derefter Æresmedl. af Hovedbest. 1912-20 Medl. af Best. for Dansk Fredsforenings Københavnskres. 1916-23 Medl. af Best. for den radikale Venstreforening for Kbhvns. 1. Kres. 1913 Delegeret for den danske Stat ved den internationale Antialkoholkongres i Milano, 1921 i Lausanne, 1928 i Antwerpen. 1918-39 Leder af Afholdsfolkenes Oplysningskontor. Medl. af den 2. Ædruelighedskom-mission. 1919-31 Medl. af Telefonabonnenternes Repræsentantskab. Medl. af Næringslovkommissionen af 1921. 1923-26 Præsident for de internationale Antialkoholkongresser. Medl. af den militære Straffelovskommission af 1924, 1925-26 af Indenrigsministeriets Boligudvalg. Fra 1934 Formd. for Best. for Arbejdshjemmet for døvstumme Piger. Fra 1935 Medarbejder ved Andelsbladet. — Har skrevet: Den danske Næringsret i Hovedtræk, 1916; Lov mellem Lande, 1917; Beværterloven i Hovedtræk, 1925; Parlamentarisme og direkte Folkestyre, 1926; Den danske Andelsbevægelse fra retligt Synspunkt, 1929; Ædruelighedsloven, 1929; Fra SlageJsekon-gressen til Ædruelighedsloven i Blade af Samarbejdets Historie, 1930; Brugsforenings -ret-Brugsforeningsvedtægter, 1934, 2. Udg. 1935; Ved Afholdsbevægelsens 60-Aarsdag og Ædruelighedslovgivningen i Danmark i Værket Afholdsbevægelsen i Danmark, 1939; desuden en Række Artikler og Piecer om politiske Spørgsmaal, Alkoholspørgsmaalet, Andelsbevægelsen na. m.
    (ungdomsfoto ogkort biografi i arkiv.dk)

    Nekrolog:
    Højesteretssagfører C. C. Heilesen død
    I en alder af 57 aar er Højesteretssagfører C. C. Heilesen efter nogen Tids sygdom afgaaet ved Døden.
    Højesteretssagfører Christian Christensen Heilesen var ikke alene kendt som en fremragende Jurist. Paa mange andre Områder havde han - bl.a. takket været være sine gode oratoriske Evner - slaaet sit navn fast i den almindelige Bevidsthed - som Poltiker, som ivrig Forkæmper for Andelssagen, som Afholdsagitator m.v. Og dertil kom, at han alene ved sit Ydre, sine stærke og levende Øjne virkede myndig og i sit Væsen var vindende, elskværdig og hjertelig.
    Heilesen var en Gaardsmandssøn fra Hjørring-egnen, blev Student fra Aalborg, cand.jur. 1911 og fortsatte derefter, samtidig med at han virkede som Sagførerfuldmægtig, med den juriske Manuduktion, der gjorde ham kendt og afholdt i vide Juristkredse. Han blev en af de mest søgte Manuduktører i sin Tid, og endnu efter at han i 1917 havde faaet Bestalling som overretssagfører virkede han som Manuduktør. I 1927 blev Heilesen Højesteretssagfører. I tiden fra 1933 til 1939 havde han offentlige og benificerede sager ved Østre Landsret, Københavns Byret og Sø- og Handelsretten.
    Flere indsigtsfulde og grundige juridiske Arbejder foreligger fra Heilesens Haand., således "Den Danske Næringsret i Grundtræk", "Love mellem Lande" og Beværterloven af 1924 i Hovedtræk". Som Jurist regnedes han for at være en af vores mest skarpsindige, og med uhyre Grundighed satte han sig ind i alle sager, der blev ham betroet.
    I Højesteretssagfører Heilesens Virksomhed udenfor Juraen var det først Afholdsbevægelsen og senere Andelsbevægelsen, der særligt stod hans Hjerte nær. Han begyndte som Student med at være Formand for Studenternes Afholdsforening, der senere valgte ham til Æresmedlem. I 1921 blev Heilesen Formand for Hovedbestyrelsen for Danmarks Afholdsforeninger, fra 1935 dens Formand, og desuden har han ledet Afholdsfolkenes Oplysningsforbund og Kontorets juridiske Afdeling. Ved forskellige internationale Kongresser har Heilesen været Landets officielle Repræsentant.
    Politisk hørte Højesteretssagfører Heilesen til indenfor det radikale Venstre. En Aarrække var han Medlem af Bestyrelsen for Københavns radikale Venstreforenings 1. Kresd og 1919-21 Medlem af Borgerrepræsentationen. 1920 indvalgtes han i Folketinget repræsenterende Hjørring Amtskreds, og navnlig i juriske spørgsmaal, saaledes som medlem af Næringslov-Kommissionen og af den militære Straffelovskommission var han virksom.
    I de senere Aar var Heilesen meget aktiv indenfor Andelsbevægelsen. Fra 1935 var han juridisk Medarbejder ved Andelsbladet. Og endelig havde han ogsaa Fredsforeningen, Telefonabonnenternes Repræsentantskab o.a. Nytte af hans store Arbejdskraft og Indsigt.
    De senere Aar havde Højesteretssagfører Heilesen dog mere og mere koncentreret sig om sin store og ansete Sagførerforretning i Niels Hemmingsensgade. Denne del af hans virksomhed vil efter hans Død - og i overesstmmelse med hans sidste Ønske - blive fortsat efter de samme Retningslinier af hans nærmeste medarbejdere, Landsretssagfører Nic. Carstensen og Landsretssagfører Adam Jacobi. tc(Berlingske Tidende, (?) November 1943)

    Højesteretssagfører C. C. Heilesen død
    Juristen og Afholdsforkæmperen, der afbrød sin politiske Gerning, men atter gik ind i aktiv Politik.
    Højesteretssagfører C. C. Heilesen er i Søndags afgaaet ved Døden. Nogle dage forinden var han blevet indlagt på Rigshospitalet lidende af en sygdom i Galdegangen. En lungebetændelse stødte imidlertid til, og hans Kræfter, der i Forvejen var undergravet af tunge, private Sorger, slog ikke til. Han blev kun 57 Aar gammel.
    Budskabet om Højesteretssagfører C. C. Heilesens død har været et tungt Slag ikke blot for dem, der stod ham nær, men ogsaa for de mange, der saa op til ham i Beundring og Taknemmenlighed for den Gerning, han øvede i dansk offentligt liv.
    C.C. Heilesen var en gaardmandssøn fra Vendsyssel, og han følte sig i al sin Tid knyttet til Landbruget og Landbostanden med de stærkeste Baand. Gaardmandssønnen fra Vadsagergaard ved Hjørring blev Student, Cand.jur., Overretssagfører og Højesteretssagfører, og han bestod i Tidens løb adskillige Eksaminer og Prøver. Men på Væggen i hans Hjem fandtes ophængt et af Hjørring Amts Landboforening udstedt Vidnesbyrd om, at C.C. Heilesen fra Vadsagergaard, havde bestaaet den af Foreningen anordnede Prøve i Malkning. Han bevarede livet igennem nær Tilknytning til Landbrugets organisationer og var i en lang Aarrække juridisk Konsulent for Andelsbevægelsen. I nogle fortrinlige Bøger har han behandlet Spørgsmaal om Andelsbevægelsen set fra et retsligt Synspunkt og om Brugsforeningsret. Det vakte ikke ringe Forbløffelse, da han paatog sig at varetage Bondepartimanden Vald. Thomsens Interesser under den store Kødsag for nogle Aar siden, og han lagde et saadant Kæmpearbejde i denne meget omtalte Sag, at der ved Dommen blev tilkendt ham et Honorar på 12,000 Kr. Heilesens juridiske Prestige led ikke noget Skaar, men der var mange inden for Landbrugsorganisationerne, som ikke rigitg kunde tilgive ham, at han havde kæmpet i det drabelige slag på Vald. Thomsens Side.
    Allerede som ung Student bekendte Heilesen sig til de Idealer, som han holdt i Ære lige til sin Død. Han blev Sekretær for Studenernes Afholdsforening, og dette var Begyndelsen til det paa mage maader banebrydende Arbejde, han senere udførte inden for den danske Afholdsbevægelse, og som gav sig udslag i hans forskellige Værker om Ædrueligedslovgivningen. Han blev Formand for Danmarks Afholdsforening og senere Æresmedlem af dens Hovedbestyrelse, og han var i en Aarrække Formand for Danske Afholdsselskabers Landsforbund. Ogsaa Arbejdet inden for Dansk Fredsforening nød godt af C.C. Heilesens Energi.
    Det var naturligt, at en Mand af C.C. Heilesens hele Livssyn og Indstilling politisk maatte føle sig knyttet til de Radikale, og allerede i 1918 blev han af Det radikale Venstre opstillet som Kandidat i Hjørring og Halvrimmen-Kresene. Ved Valget i 1920 opnaaede han Valg, og han havde derefter Sæde i Folketinget til 1929, da han ikke længer ønskede at fortsætte. Han var blevet Højesteretssagfører i 1926, og hans forretning havde faaet et saadant Omfang, at det blev vanskeligt for ham at passe sin Rigsdagsgerning. Der skal heller ikke lægges Skjul paa, at Heilesen saa det som et Fremtidsmaal at faa tilvejebragt et Samarbejde mellem de Radikale og Partiet Venstre, og der var i de Aar, han sad i Rigsadagen, ingen Tegn paa en saadan Tilnærmelse, tværtimod! Derfor var det ham heller ikke nogen Sorg at forlade det politiske Arbejde i 1929. Han ofrede i de følgende Aar al sin Energi og sine fremragende Evner på sin Gerning som Højesteretssagfører, og i den juridiske verden blev hans Navn nævnet blandt de første.
    Men C.C. Heilesen glemte ikke sin gamle Kærlighed, og hans Vælgere i Vendsyssel glemte ikke ham. Ved det sidste Folketingsvalg, det historiske Valg den 23 Marts i Aar, lod Højesteretssagfører Heilesen sig paa ny opstille i sine to gamle Krese, Hjørring og Halvrimmen. Opstillingen skete med ganske kort Varsel, og der blev kun tid til Afholdelse af et enkelt Møde. Men saa stærk var endnu efter mange Aars forløb Forbindelsen mellem C.C. Heilesen og Vendelboerne, at han fordoblede det radikale Stemmetal og var lige ved at opnaa Valg. En af hans Modkandidater i Amtet var hans Fætter, Venstremanden Marius Heilesen, der blev valgt. Der foreigger mange Vidnesbyrd om, at Heilesen var glad for igen at deltage aktivt i politisk Arbejde, og han var rørende taknemmelig for den store Tilslutning, han fik fra det radikale Frisind i Vendsyssel. Alt tydede paa, at C.C. Heilesen igen vilde faa en opgave i dansk Politik.
    C.C. Heilesen var en fremragende Taler. Hans ranke Skikkelse klædte Talerstolen, hvad enten han stod i et Forsamlingshus i Vendsyssel eller paa de store Landsmøder, hvor Afholdsfolk fra hele Landet var kommet sammen for at lytte til hans kloge Ord. Hans Veltalenhed var medfødt, men hans Respekt for Saglighed og Realiteter var saa stor, at han altid forberedte sig lige grundigt, hvad enten han skulde tale ved et politisk Møde eller i en vanskelig og indviklet Sag i Højesterets Skranke.
    Højesteretssagfører Heilesen efterlader sig det smukkeste Minde i de Kredse, som han gennem sin offentlige Gerning kom i forbindelse med. For hans venner er Livet blevet fattigere. Gun (Politiken 12 Nov 1943)



    Død:
    Cancer intestini tenuis, duodeni, coli

    Begravet:
    Sammen med ægtefællen o sønnen Claus. Afbildet ("015)

    Christian blev gift med Margit Aase Hannover den 10 maj 1912 i København, Københavns Rådhus. Margit (datter af Martin Adolph Hannover og Sigrid Seligmann) blev født den 24 jun. 1889 i København, Sokkelund, København; døde den 4 jan. 1976 i Sion, Sokkelund, København; blev begravet i jan. 1976 i København, Vestre Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Bjørn Heilesen  Efterkommere til dette punkt blev født den 24 feb. 1913 i Vor Frue, Sokkelund, København; døde den 30 apr. 2000 i Gentofte, Sokkelund, København; blev begravet den 17 maj 2000 i Kongens Lyngby, Lyngby Parkkirkegård.
    2. 3. Tyge Christian Heilesen  Efterkommere til dette punkt blev født den 16 dec. 1916 i Maria, Sokkelund, København; blev døbt den 11 nov. 1941 i Rosenvænget, Sokkelund, København; døde den 28 aug. 1996 i Godthåb, Sokkelund, København; blev begravet i 1996 i København, Vestre Kirkegård.
    3. 4. Henning Heilesen  Efterkommere til dette punkt blev født den 1 jun. 1920 i Sankt Johannes, Sokkelund, København; blev døbt den 15 sep. 1940 i Rosenvænget, Sokkelund, København; døde den 13 dec. 1994 i Gentofte, Sokkelund, København; blev begravet i dec. 1994 i København, Vestre Kirkegård.
    4. 5. Claus Christian Heilesen  Efterkommere til dette punkt blev født den 23 aug. 1925 i Rosenvænget, Sokkelund, København; blev døbt den 17 mar. 1940 i Rosenvænget, Sokkelund, København; døde den 9 okt. 1943 i Taarbæk, Sokkelund, København; blev begravet den 15 okt. 1943 i København, Vestre Kirkegård.


Generation: 2

  1. 2.  Bjørn HeilesenBjørn Heilesen Efterkommere til dette punkt (1.Christian1) blev født den 24 feb. 1913 i Vor Frue, Sokkelund, København; døde den 30 apr. 2000 i Gentofte, Sokkelund, København; blev begravet den 17 maj 2000 i Kongens Lyngby, Lyngby Parkkirkegård.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Bopæl: 1916, Maria, Sokkelund, København; Adresse:
      Gammel Kongevej 15 A, København V
    • Bopæl: 1925, Rosenvænget, Sokkelund, København; Adresse:
      Krausesvej 6, København Ø
    • Beskæftigelse: 1940, Rosenvænget, Sokkelund, København; Læge; Adresse:
      Krausesvej 6, København Ø
    • Bopæl: 1942, Solbjerg, Sokkelund, København; Adresse:
      Sønder Fasanvej 29 - Løvgården, Frederiksberg
    • Titel: 1945; Dr.med.
    • Bopæl: 1953, Solbjerg, Sokkelund, København; Adresse:
      Kongensvej 21, Frederiksberg
    • Levned: 1964
    • Bopæl: 1985, Nærum, Sokkelund, København; Adresse:
      Langebjerg 10 - 4.Sal, Nærum

    Notater:

    Fødsel:
    Navngivet 14 Feb 1914.

    Bopæl:
    FT 1916, Gammel Kongevej 15 A 1. Sal: Heilesen, Christian Christensen, 13/6 1886, Folkekirken, Tornby, Hjørring, Husfader. Cand.jur, Juridisk Manuduktør, (Indkomst) 7800, (Formue) 8500, (Skat) Stat 47,95 Kommune 95,59. Med ægtefælle Heilesen, Margit Aase (24/6 1889, Mosaisk,København, Husmoder), barn Heilesen, Bjørn (24/2 1913, Folkekirken, København, Barn), samt en tjenestepige.
    FT 1921, Gammel Kongevej 15 A 1. Sal: Heilesen, Christian Christensen, 13/6 1886, Folkekirken, Tornby, Hjørring, (tilflyttet kommunen fra) 1905 Aalborg Husfader, Overretssagfører. Med ægtefælle Heilesen, Margit Aase (24/6 1889 , København, Mosaisk Trosamfund, (tilflyttet kommunen fra) 05 -, Husmoder), børnene Heilesen, Bjørn (24/2 1913, Folkekirken, København, Barn), Heilesen, Tyge Christian (16/12 1916, (1/6 1920 København, Folkekirken, Barn), Heilesen, Henning (1/6 1920 København, Barn), samt to husassistenter, hvoraf den ene: Heilesen, Anna Maria (17/8 1902 Gassum pr Randers, (tilflyttet kommunen fra) 1920 Holbæk, Folkekirken).

    Bopæl:
    FT 1925, Krausesvej 6, København: Heilesen, Christian Christensen, 13/6 1886, Folkekirken, Tornby, Hjørring, Husfader, Overretssagfører. Med ægtefælle Heilesen, Margit Aase (24/6 1889, København, Husmoder), børnene Heilesen, Bjørn (24/2 1913, Folkekirken, København, Søn), Heilesen, TYGE Christian (16/12 1916, (1/6 1920 København, Søn), Heilesen, Henning (1/6 1920 København, Søn), Heilesen, Dreng (23/8 1925 København), samt tre husassistenter.
    FT 1930, Krausesvej 6, København: Heilesen, Christian Christensen, 13/6 1886, Folkekirken, Tornby, Hjørring, Husfader, Højesteretssagfører, (Viet) 1912, (Børn, afdøde) 4,0. Med ægtefælle Heilesen, Margit Aase (24/6 1889, København, Husmoder), børnene Heilesen, Bjørn (24/2 1913, Folkekirken, København, Barn), Heilesen, TYGE Christian (16/12 1916, (1/6 1920 København, Barn), Heilesen, Henning (1/6 1920 København, Barn), Heilesen, CLAUS Christian (23/8 1925 København, Barn), samt en engelsk gæst, og husassistenter.

    Beskæftigelse:
    Ved vielsen 1942: Læge, Krausesvej 6.
    Speciallæge 1951 med klinik (1953) på Kongensvej. Bedriftslæge hos Novo. Konsulent ved Frederiksberg og Hvidovre hospitaler. Eget histopatologisk laboratorium i 1960 - 1970'erne.
    1943 - 1945, Sanitetslæge ved Den Danske Brigade, Sanitetskompagniet (Rigsarkivet, 0201-089, Kartotek over Brigaden., G-102, Rigsarkivet, 0201-089, Stamoplysninger, G-28).

    Bopæl:
    Ved vielsen: Læge, Krausesvej 6.
    Efter vielsen fik ægteparret en lejlighed i Løvgården. Denne blev raseret af tyskerne under ægteparrets ophold i Sverige.
    Oct 1943- May 1945, forskellige adresser i Stockholm, Sverige, c. 1950 Rigshospitalet.

    Titel:
    Disputatsforsvar i Stockholm, Sverige og siden i København.

    Levned:
    "Bjørn Heilesen, der blev læge i 1940, er ikke blot speciallæge i hud- og kønssygdomme, men også i patologisk anatomi og histologi. Han begyndte kort efter sin lægeembedseksamen på Zoofysiologisk Laboratorium, hvor han bl.a. studerede fnatmiden. Det resulterede i en disputats i 1946. 1951 nedsatte han sig som praktiserende speciallæge og virkede som sådan i over 30 år.
    Han var den første herhjemme, som forstod værdien af mikroskopiske vævsundersøgelser ved en række hudlidelser, og i 15 år drev han et privat hudpatologisk laboratorium. Han har desuden virket som privatdocent i hudpatologi ved Københavns Universitet, ligesom han gennem mange år har været konsulent ved forskellige hospitaler samt hos Novo, hvor han tillige var bedriftslæge i en årrække. I en periode var han formand for Dansk Dermatologisk Selskab.
    Under krigen var han i Sverige og var bl.a. sanitetslæge ved Den Danske Brigade." (Berlingske Tidende 23.2.1998, gentaget som nekrolog 5 May 2000).

    "Heilesen, Bjørn, f 24 febr 13 i Kbh (F: hrs Christian Christensen H. og Margit Aase Hannover). ~ 25 juli 42 i Kbh Berthe-Marie Iversen Grünbaum, f 1 jan 15 på Frbg (F: lektor, cand mag David G. og Ebba Iversen). — St 31 Set Jørgen, cand S 40 laud, dr med 46 (Studies on Acarus Scabici and Scabies), speciallægeaut 51 (dermato-venerologi), 60 (patol anatomi og histologi). — Turnus RH (B og C) sept 40, friv assist Zoofysiol Lab sept 41, kand Øresundshosp marts 42, assist KH poliklin for hud- og kønssygd sept 42 - aug 43, arkivarbejder Set Görans Sjukh Stockholm dermato-venerol afd nov 43, kons hud- og kønssygd d flygtninge Stockholm jan 44 - april 45, till sanitetslæge D Brigade marts - juni 45; kand RH (H) sept 45, Blegd Hosp epid afd fe b r-a pril 47, kand RH psyk afd sept 47, kand Børnehosp Martinsvej okt 47, 2’ rsl Finseninst dermatol afd marts 48, kst 1’ rsl sst juli 49, 2’ rsl RH (H) juli 50, Rud Berghs Hosp juni 52, 1’ rsl sst aug 52, 2’ lægeassist Frbg Hosp patol inst okt 57, BBH patol inst nov 58, Øresundshosp patol inst marts 59, 1’ lægeassist Frbg Hosp patol inst nov 59 - juni 61, konsulent hudsygdomme og læge dermatolog ambulat Frbg Hosp fra maj 61; till prakt Kbh marts 48, som speciallæge fra jan 51, Icons Novo terapeutisk lab maj 54 og bedriftslæge sst jan 56, privatdocent Univ (hudpatologi) febr 60. - Studierejser Stockholm 45, England 47, Zürich 49, USA 53. — Medl repr FayL 40 - 52, revisor FayL 45 - 49, medl best FayL 49-51, sekr D dermatol Selsk 51-53, næstform 55 - 57. - Forf af: disp, 46; tidsskr art om dermato-venerol, fysiol, allergo, og patol-anatom emner. — Korresp medl Sv dermato, Sällsk 51. — Slægtslit: M. A. Hannover: Adolph Hannovers fædrene og mødrene Slægt, 1914 (mødrene).
    " (Lægestanden 1964)

    Bopæl:
    Efter salg af villaen 1985 og frem til sin død. Ægtefællen Berthe-Marie boede i lejligheden til sin død 2014.

    Død:
    1913-02-24, 2000-04-30, Bjørn Heilesen, Langebjerg 10, 4 th., 2850 Nærum.

    Begravet:
    Kort mindehøjtidelighed i Gentofte Hospitals kapel. Kremeret.
    Urnenedsættelse 17 May 2000. Urnehave S. 3, Lin. P Nr. 20-20

    Bjørn blev gift med Berthe-Marie Iversen Grünbaum den 25 jul. 1942 i København, Københavns Rådhus. Berthe-Marie (datter af David Grünbaum og Ebba Wolsgaard-Iversen) blev født den 1 jan. 1915 i Sankt Marcus, Sokkelund, København; blev døbt den 26 jun. 1940 i Sankt Marcus, Sokkelund, København; døde den 20 okt. 2014 i Gentofte, Sokkelund, København; blev begravet den 31 okt. 2014 i Kongens Lyngby, Lyngby Parkkirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 6. Nulevende  Efterkommere til dette punkt

  2. 3.  Tyge Christian HeilesenTyge Christian Heilesen Efterkommere til dette punkt (1.Christian1) blev født den 16 dec. 1916 i Maria, Sokkelund, København; blev døbt den 11 nov. 1941 i Rosenvænget, Sokkelund, København; døde den 28 aug. 1996 i Godthåb, Sokkelund, København; blev begravet i 1996 i København, Vestre Kirkegård.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Bopæl: Godthåb, Sokkelund, København; Adresse:
      Segelckesvej 6
    • Titel: 1943; Cand.jur.
    • Beskæftigelse: 1965; Politiker
    • Beskæftigelse: 1970, København; Landsdommer; Adresse:
      Østre Landsret

    Notater:

    Fødsel:
    Navngivet af forældrene ved skrivelse af 15 Nov 1917.

    Levned:
    HEILESEN Tyge C landsdommer; f. 16/12 1916 i Kbh; søn af højesteretssagfører C C Heilesen (død 1943, se Blå Bog 1943) og hustru Margit f. Hannover; gift 4/7 1967 m. Aina Møller H„ f. 21/8 1937 i Kbh, datter af auktionsmester Søren Møller Pedersen og hustru Margrethe f. Mozart-Petersen. Student (Skt. Jørgens gymn.) 1934; cand. jur. 1943; sekretær hos den danske gesandt i Stockholm 1943-45; fg. sekretær i justitsministeriet 1945, sekretær 1948, fuldmægtig 1954, ekspeditionssekr. 1957; politifuldm. i nordre birk 1946-48: landsretssagf. (beskikk. depon.) 1952; sekretær hos statsadvokaten for Kbh 1953-55; medhjælper hos statsadvokaterne ved østre landsret 1956-58; konsulent i statsministeriet 1954-64. i undervisningsministeriet 1964-70; dommer i Kbhs byret 1959, i østre landsret 1970; studierejse til USA 1961-62, til Norge 1966.
    Næstformand i Dansk Samråd for Forenede Nationer 1959, formand 1965-66; medl. af forretningsudvalget for Dansk Flygtningehjælp 1965-66, af rådet for teknisk samarbejde med udviklingslandene 1965-69 og af repræsentantskabet for Mellemfolkeligt Samvirke 1966-72. Adresse: Segelckesv. 6,2000 Kbh F. Sommerbolig: Lindebjergvej. 3360 Liseleje. (Blå Bog).
    Byretsdommer Tyge Heilesen fylder i dag 50 år. Dommer Heilesen, der er søn af højesteretssagfører Heilesen og juridisk kandidat fra 1943, er udgået fra Justitsministeriet og har desuden virket som anklager i straffesager og har i en årrække været beskæftiget i sagførervirksomhed. Han blev landsretssagfører i 1952 og blev udnævnt til dommer i Københavns Byret i 1959. Dommer Heilesens interesse for kriminalitetsproblemer og især ungdomskriminalistik førte til et studieophold i USA i 1961-62. Som medlem af repræsentantskabet for Dansk Samråd for de Forenede Nationer har han siden 1948 deltaget i oplysningsarbejdet om FN og andre internationale organisationer og har som medlem af forretningsudvalget og som dets formand 1965-66 ... ideer til nye fremstød i det folkelige oplysningsarbejde (Berlingske Tidende 16 Dec 1966)
    Byretsdommer Tyge C. Heilesen, Segelckesvej 6, kan fredag den 16. december fejre sin 50 års fødselsdag.
    Heilesen blev juridisk kandidat i 1943 og ansattes hos den Danske Brigade i Stockholm til 1945; han blev fuldmægtig i justitsministeriet i 1954 og ekspeditionssekretær i 1957. Efter at have virket som sekretær hos statsadvokaten for København i årene 1953-55 blev han medhjælper hos statsadvokaterne ved Østre Landsret for at blive dommer i Københavns byret i 1959.
    Siden 1959 har Heilesen været næstformand i Dansk Samråd for Forenede Nationer (Frederiksbergbladet 15 Dec 1966)

    Titel:
    1944-1945, Medvirkede som protokolsekretær ved de to juridiske embedseksaminer i Sverige for danske studerende (Borum).

    Beskæftigelse:
    Medstifter af partiet Liberalt Centrum.

    Beskæftigelse:
    Student 1934, Cand.Jur. 1943, Justitsministeriet 1945-1957 (sekretær - ekspeditionssekretær), Konsulent i Statsministeriet 1954-1964, i Undervisningsministeret 1964-1970. Byretsdommer 1959-1970. mm. (Kraks Blå Bog 1971)

    Tyge blev gift med Nulevende [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 7. Nulevende  Efterkommere til dette punkt

  3. 4.  Henning HeilesenHenning Heilesen Efterkommere til dette punkt (1.Christian1) blev født den 1 jun. 1920 i Sankt Johannes, Sokkelund, København; blev døbt den 15 sep. 1940 i Rosenvænget, Sokkelund, København; døde den 13 dec. 1994 i Gentofte, Sokkelund, København; blev begravet i dec. 1994 i København, Vestre Kirkegård.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Bopæl: Gentofte, Sokkelund, København; Adresse:
      Ellinorsvej
    • Titel: 1947; Cand.mag.
    • Beskæftigelse: 1950, Viborg, Nørlyng, Viborg; Arkivar
    • Levned: 1965

    Notater:

    Fødsel:
    Formodentlig; Almindelig Hospital.
    Forældrenes bopæl Gl. Kongevej 15 A.
    Navngivet af moderen 31 May 1921.

    Bopæl:
    Tidl. bolig i Åbenrå og Viborg (Danmarksvej 38)

    Titel:
    I Historie, Københavns Universitet.

    Beskæftigelse:
    "1951- . Henning Heilesen (f. 1. juni 1920). Cand. mag. 1947. Arkivaraspirant 1. juli 1951 (skr. 23. juni). Fast ansættelse som arkivar II 1. sept. 1953 (skr. 19. sept.)."

    Arkivar ved Landsarkiverne i Viborg, Aabenraa 1960, senere Rigsarkivet.

    Levned:
    Student (St. Jørgens Gymnasium) 1938; cand. mag. (historie, kristendomskundskab) 1947; koine og hebraicum 1949; Studieopophold Stockholm 1943-44, Uppsala 1944-45; vikar ved Ranum statsseminarium 1948, elev ved Gentofte Kommunebibliotek 1949-50; vikar ved landsarkivet i Viborg 1950, arkivar sammesteds 1951; ved landsarkivet i Åbenrå 1960. Litterære arbejder: Stamtavle over Etatsraad Simon Andersen Dons’ Efterkommere (1950), Randers Klosters Historie (1958), artikler og afhandlinger i forskellige tidsskrifter og historiske årbøger. (Finsen)

    Henning blev gift med Aase Finsen den 27 aug. 1952. Aase blev født den 16 jul. 1914 i Sankt Thomas, Sokkelund, København; blev døbt den 18 okt. 1914 i Sankt Thomas, Sokkelund, København; døde den 4 jan. 2002; blev begravet den 10 jan. 2002 i Ordrup, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 8. Nulevende  Efterkommere til dette punkt

  4. 5.  Claus Christian HeilesenClaus Christian Heilesen Efterkommere til dette punkt (1.Christian1) blev født den 23 aug. 1925 i Rosenvænget, Sokkelund, København; blev døbt den 17 mar. 1940 i Rosenvænget, Sokkelund, København; døde den 9 okt. 1943 i Taarbæk, Sokkelund, København; blev begravet den 15 okt. 1943 i København, Vestre Kirkegård.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1943; Studerende

    Notater:

    Fødsel:
    Navngivet af forældrene 22 Jun 1926.

    Faddere: Marie Darum, faderen.


    Levned:
    "Den 9. oktober hørtes der på kystbevogtningens kontor i Tårbæk skud fra havnen. To overbetjente gik derned for at se, hvad der var passeret. Her fik de kontakt med en tysk kriminalassistent, som forklarede, at han selv og en kollega var kørt til Tårbæk efter en medddelelse om, at der i havnen lå en båd med jøder klar til at afgå. De tyske politifolk blev efter ankomsten hurtigt klar over, at der blev ført jøder om bord på fiskekutteren K 591 Matador. De afyrede nogle skud i luften og råbte: 'Det er tysk politi'. Herefter opstod en ildkamp med de danske hjælpere, hvorunder den 18-årige student Claus Christian Heilesen ramtes af et dræbende skud" (Kreth & Mogenen)
    Mindeplade i Taarbæk havn, samt Tavle for 25 frihedskæmpere, der blev dræbt under Besættelsen 1940-45, Københavns Universitet, Frue Plads Port A, og Sct Jørgens Gymnasium og DTU.
    Kort biografi i Frihedsmuseets Modstandsdatabase med litteraturhenvisninger: Danmark under jorden (Niels Ebbesen (Aage Heinberg), 1944), 77; Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45 (Ib Damgaard Petersen (red.), 1990), s. 168; Oktober 1943 (Aage Bertelsen, 1952), s. 95, 97; Under jorden i Borgergade (Carlo Christensen, 1945), s. 27

    Beskæftigelse:
    Student 1943, stud. polyt.

    Død:
    KB: Skudt i Taarbæk havn formodentlig af en tysk Kriminalassistent under Forsøg paa afrejse fra denne Havn. Tilladelse til Begravelse fra København Amts nordre Birks 1. Politidistrikt af 13. oktob. 1943.
    [Skudt af nazisten og stikkeren Paul Reinhard Edgar Henning, som blev dødsdømt 1947, ændret til livsvarigt fængsel 1949.]

    Begravet:
    Sammen med forældre. Gavsted afbildet (2015)



Generation: 3

  1. 6.  Nulevende Efterkommere til dette punkt (2.Bjørn2, 1.Christian1)

    Nulevende blev gift med Nulevende [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 9. Nulevende  Efterkommere til dette punkt
    2. 10. Nulevende  Efterkommere til dette punkt

  2. 7.  Nulevende Efterkommere til dette punkt (3.Tyge2, 1.Christian1)

  3. 8.  Nulevende Efterkommere til dette punkt (4.Henning2, 1.Christian1)

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 11. Nulevende  Efterkommere til dette punkt


Generation: 4

  1. 9.  Nulevende Efterkommere til dette punkt (6.Nulevende3, 2.Bjørn2, 1.Christian1)

    Nulevende blev gift med Nulevende [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 12. Nulevende  Efterkommere til dette punkt
    2. 13. Nulevende  Efterkommere til dette punkt

  2. 10.  Nulevende Efterkommere til dette punkt (6.Nulevende3, 2.Bjørn2, 1.Christian1)

  3. 11.  Nulevende Efterkommere til dette punkt (8.Nulevende3, 4.Henning2, 1.Christian1)