Peder Selgensen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Beskæftigelse: ml. 1519 og 1549, Slet herred, Aalborg; Herredsfoged

Notater:

Beskæftigelse:
Peder Selgensen var en af Vesthimmerlands mest ansete Selvejerbønder.
Den 15. aug. 1522 fik han forlening på Aggersund færgested, ålegård og heltfiskeri efter den myrdede lensmand Hans Bartholomæussen på Aalborghus.
Den 8. nov. 1524 fik han brev på kronens gård i Brøndum i Salling sogn og et bol samme sted.

Beskæftigelse:
Peder Selgensen var en af Vesthimmerlands mest ansete Selvejerbønder og var Herredsfoged 1519, da han med Lovhævd indværgede Kronens Gods under Aalborghus for Slet Herreds Vedkommende (Top. Saml. Nørrejyll., 224), han var 1532 Rebsmand til Lendum Mark i Vendsyssel sammen med en hel Del andre Storbønder og enkelte Adelsmænd, 1535 var han Voldgiftsmand i en Ejendomstrætte mellem Søren Nielsen i Dalgaard og Christen og Henrik Sole, 1545 fik han kgl. Brev angaaende nogle paastaaede Rettigheder i Kronens Gods i Slet Herred, og 1549 fik han kgl. Oprejsningsbrev for et uretfærdigt Vidne, som han og Anders Winter i Næsborg havde vidnet mellem Christen Jensen, Borger i Aalborg, og Mourids i Mølgaard (Klitgaard)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Søren Christensen Skriver
• Beskæftigelse: ml. 1563 og 1577, Kær herred, Aalborg; Herredsskriver
• Beskæftigelse: ml. 1584 og 1595, Kær herred, Aalborg; Herredsfoged

Notater:

Levned:
"Søren Christensen blev antagelig Herredsfoged ca. 1578, efter at han tidligere havde været Tingskriver her. Han deltog 1584 i Hertug Christians (Chr. IV.s) Hylding i Viborg, og han boede i Vester Haltet i Ajstrup Sogn, som han havde faaet med sin Hustru. 2. juni 1586 fik han kgl. BevilJing til at beholde Holtet Eng til sin Gaard uden Afgift, saa længe han var Herredsfoged. 1589 gav han Prædikestolen til Ajstrup Kirke, og 1595 indtraadte han som Medlem af »Guds Legems Lav i Aalborg. 1596 afgik han vist som Herredsfoged, men levede endnu o. 1602. Han var antagelig fra Himmerland, og han kaldtes almindeligvis Søren Skriver, hvilket Navn han vel har fra den Tid, han var Tingskriver. Med sin Hustru fik han ogsaa en Del af Foged gaard i Vadum Sogn, 1/2 Gaard i Vesterhalne og Halvdelen af Hvolgaard i Vesterhassing Sogn. Han var gift med E Ise Andersdatter KjæruI f, der levede 1620, men var død 1631, Datter af hans Formand i Herredsfogedembedet. Med hende havde han 8 Børn, der alle antog Familienavnet Kjærulf."

Beskæftigelse:
"Søren Christensen, der synes at have været fra Himmerland, var 1568 og 1572 Herredsskriver i Kjær Herred og boede i Vester Holtet i Ajstrup Sogn, hvor han blev boende til sin Død. Han var ligeledes Herredsskriver 1577, da han udstedte Tingsvidne om Skellet mellem Horsens og Ørum Sogne, og det er vel denne Stilling der gav Anledning til, at han i Reglen kaldes Søren Skriver, et Kendingsnavn, han beholdt hele sit Liv." (Klitgaard)
Søren Kristensen Skrive naevnes som herredsskriver i Kjær herred 1563—77 og som herredsfoged 1584— 95, men afgik c. 1596. ((Anmeldelse af C. Klitgaard: "Kjærulfske Studier", Series: Jyske Samlinger, Vol. 4. række, bd.3 (1917-1919), 1917, s. 324)

Beskæftigelse:
"1584 nævnes han som Foged i Kjær Herred; men det vides ikke, hvornaar han har tiltraadt denne Stilling, i hvilken hans Svigerfader Anders Kjærulf nævnes 1577, og som han vist har overtaget efter denne. Svigerfaderen staar i Aalborghus Læns Jordebog 1562 som Bruger af Gaarden Holtet i Aistrup tilligemed mere Gods der, men ved sit Giftermaal, der antagelig har fundet Sted o. 1565, har Søren Christensen saa faaet disse Ejendomme til Brug, thi medens Svigerfaderen havde sin Gaard i Ø. Halne kvit og frit, saalænge han var Herredsfoged, fik Søren Christensen ved aabent Brev af 2, Juni 1586, Bevilling til at maatte beholde Holtet Eng, som er svaret og brugt til hans Gaard, men hvoraf hidtil er svaret nogen Særskyld, uden Afgift, saalænge han var Herredsfoged eller indtil videre, og af denne Eng havde hans Svigerfader ydet en aarlig Afgift af 16 Tønder Byg."
"Christi Himmelfartsdag 1595 indtraadte Søren Christensen som Medlem af Købmandsgildet »Guds Legems Lav« i Aalborg hvor ogsaa flere andre af Egnens Storbønder og talrige Adelsmænd, Præster o. fl. var Gildebrødre. Det følgende Aar afgik han vist nok som Herredsfoged, hvilket Embede derefter beklædtes af hans Søn Anders; men han nævnes endnu i Holtet i Jordbogen 1604—05, hvorimod der i den for 1606—07 er anført hans Hustru som Bruger af Gaarden. Med sin Hustru fik han en Del af Fogedgaard i Vadum Sogn, hvilke Parter hans Arvinger senere solgte." (Klitgaard)

Søren blev gift med Else Andersdatter Kjærulf cirka 1560. Else (datter af Anders Andersen Kjærulf og Marin Bertelsdatter) blev født cirka 1540 i Vadum, Kær, Aalborg; døde før 13 nov. 1626 i Ajstrup, Kær, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt) Madsdatter (c. 1505 - aft 1525).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Gertrud Sørensdatter Kjærulf

Notater:

Fødsel:
Klitgaard: Maren ?
Munk (cit.?): "Jens Nielsens kone står flere gange anført med navnet Gertrud Sørensdatter Kjærulf, f.eks. Slet herreds tingbog 1635, fol. 109B, og ikke med navnet Maren, som Carl Klitgaard har tildelt hende i sin bog Kjærulfske Studier".

Maren blev gift med Jens Nielsen cirka 1580. Jens døde i 1634. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Jensen Mørk. Peder døde mellem 1618 og 1621. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1596, Kær herred, Aalborg; Herredsfoged
• Bopæl: eft. 1603, Vadum, Kær, Aalborg; Adresse:
  Knæpholt

Notater:

Levned:
Ajstrup kirkes altertave: "Altertavlen er skænket til kirken af herredsfoged Anders Sørensen Kjærulf, søn af giveren af kirkens prædikestol. På tavlens venstre vinge ser man hans initialer: A S K. Og på højre vinge ses initialerne A A D, Anne Andersdatter Kjærulf, hustru til Anders Sørensen. Årstallet for den pragtfulde gave fremgår også - på tungen nederst til højre læses årstallet 1618. Og på altertavlen er det ikke slettet, selv om Heinrich Gros også her på frk.Rodsteens foranledning har foretaget en opmaling (se mellem reliefferne med korsfæstelsen og opstandelsen)! Heller ikke på altertavlen har ElseLisbeth Rodsteen dog forsømt at sætte et mindesmærke over sig og sine se blot i tavlens fodfelt under syndefalds-relieffet. Her ser man to adelsvåben og to monogrammer. Det er adelsvåbnene for slægterne Rodsteen og Beck og monogrammerne for Frederich Rodsteen og hustru Kirstine Beck - altså frk. Rodsteens forældre.
Det vides ikke, hvem der har udført altertavlen og dens relieffer. Et sagn, der ikke kan bekræftes, fortæller, at den er lavet af to døvstumme brødre, der skulle have boet på V. Holtet. Derimod kan man på de mange løvehoveder se, at træskærerne har haft en tilknytning til snedkerlauget i Aalborg - netop løvehovedet er kendetegn for “Aalborgskolen”. I øvrigt er flere af reliefferne næsten identiske med det såkaldte “Hammerskab”, der har hængt i Hammer Præstegård og nu kan ses på Aalborg Bymuseum, ligesom der også kan ses lighedspunkter i motiverne mellem altertavlerne i Ajstrup og Sulsted. I lighed med prædikestolen er også stilen på altertavlen præget af enkle virkemidler.

Beskæftigelse:
Herredsfoged c. 1596 - 1630.

Bopæl:
1603 har han vist overtaget Gaarden Knæpholt i Vadum Sogn, hvortil han flyttede ved denne Tid, og hvor han fremtidig havde Bopæl. Denne Gaard regnedes paa hin Tid kun for et Bol og har muligt oprindelig hørt til Fogedgaards Tilliggende, thi den var jordegent Gods, om end der til Aalborghus svaredes en Skyld af 3 Skill. Leding, 3 Pund (ca. 18 kg) Smør og 3 Hestes Gæsteri aarlig, (Herlighedsafgift). (Klitgaard)

Anders blev gift med Bodil Nielsdatter cirka 1590. Bodil døde efter 1651. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Farstrup, Slet, Aalborg; Adresse:
  Hornsgaard

Notater:

Levned:
Christen “Pedersen” Kjærulf, var formodentlig opkaldt efter sin Farfader og boede i Hornsgaard i Farstrup Sogn, Slet Herred, hvor han døde før 1632. Hans Arvinger skiftede 1631 deres Fædrenearv i Fogedgaard i Ø. Halne og i Mikkel Ibsens Gaard i V. Halne (Vadum Sogn) samt et Hus i V. Hassing, og endvidere arvede de Parter af Bjørum Skov2. Han var gift med Marin Nielsdatter, der endnu levede 16323. 26. Juli 1631 solgte deres Arvinger en Del af den Bondeskyld af ovennævnte Gods i Vadam Sogn, som de havde arvet efter Bedsteforældrene Søren Christensen og Else Andersdatter Kjærulf i Holtet, til deres nedennævnte Medarving Niels Christensen, og ved samme Lejlighed fremlagde dennes Broder Søren en Kvittering for, at han havde modtaget Betaling for sin Anpart i det Løsøre, som Niels Christensen udtog af Boet efter deres Fader, nemlig 2 Bøsser, 1 Sølvbælte, 13 Sølvknapper og 1 ubrugelig Bryggerkedel; heraf kan maaske sluttes, at Christen Kjærulf er død ved denne Tid. Han efterlod sig 2 Sønner og 3 Døtre (Klitgaard).

Død:
Løsøre fra boet: 2 Bøsser, 1 Sølvbælte, 13 Sølvknapper og 1 ubrugelig Bryggerkedel (Klitgaard).

Christen blev gift med Marin Nielsdatter før 1600. Marin blev født cirka 1570 i Farstrup, Slet, Aalborg; døde efter 1632. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Saltum, Hvetbo, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Saltumgaard
• Beskæftigelse: 1606, Hvetbo herred, Hjørring; Herredsfoged

Notater:

Levned:
1605 boede Peder Selgensen i Vadumtorp i Vadum Sogn, men da hans Hustrus Broder, Vogn Hansen Mørk i Saltumgaard, døde 1606, flyttede Peder Selgensen til denne Selvejergaard og blev Herredsfoged i Hvetbo Herred efter sin nævnte Svoger. Vogn Hansen havde givet sine to Søstermænd, Peder Selgensen og Lars Pedersen i Ø. Halne, Ret til at gaa lige i Arv med sig ved Skiftet efter hans Moder Johanne Vognsdatter (Vognsen af Hæstrupgaard), men da hun sad i uskiftet Bo efter sin Mand Hans Mørk i Saltumgaard, der havde Børn af et tidligere Ægteskab, medførte Vogn Hansens Død 1606, at hans to Svogre, som han for deres »trohjertige Bistand i hans store Trætte« havde villet belønne, nu blev indviklede i aarelange Processer med Hans Mørks Børn af første Ægteskab. ...
Peder Selgensen ejede ikke saa lidt Jordegods, saaledes foruden 1/2 Saltumgaard i Hvetbo Herred endvidere 1/5 af Fogedgaard i Vadum Sogn1 og Gaarden Kolding i V. Hassing Sogn (en jordegen Halvgaard; Kronens Rettighed i den blev 1664 udlagt til Landsdommer Jens Lassen), men han synes dog at have levet under trykkende økonomiske Forhold, maaske hidførte af »Kejserkrigen«s Byrder. Han lovbød saaledes 3. Maj 1631 sin Part af Fogedgaard med tilliggende Bol og Huse samt sin Part af Bjørum Skov og nævnte Gaard i V. Hassing;. sidstnævnte Gaard bortskødede han 17. Maj S. A. til Jep Thomsen i Knølgaard, hvorimod han ikke fik sin Part i Fogedgaard solgt, men pantsatte den til Jens Andersen i Tvilstedgaard i Jetsmark Sogn, hvilken var gift med hans Hustrus Søsterdatter. Efter Peder Selgensens Død 1631 havde hans Hustru og Børn da ikke saa lidt Bryderi med at holde Kreditorerne borte, bl. a. havde de Proces 1635 med Borgmester Hans Sørensen i Aalborg og 1633 med Jakob Jakobsen i Nykjøbing Mors, der 1629 havde overladt Sønnen Peder Pedersen Selgensen 12 Tønder Byg og 6 Tdr. Rug mod Faderens Kaution. Peder Selgensen fik 300 Daler i Medgift med Inger Mørk. Peder Selgensen Kjærulf var (1596) gift med Inger Hansdatter Mørk af Saltumgaard., der døde 1637.
Peder ’Selgesen’ Sørensen Kjærulf, almindeligvis kaldet Peder Selgensen, blev Herredsfoged 1606 og virkede som saadan til sin Død i Efteraaret 1631. Han var Søn af Herredsskriver i Kjær Herred, senere Herredsfoged der Søren Christensen i V. Holtet i Ajstrup Sogn og Else Andersdatter Kjærulf, hvis Børn antog Moderens Familienavn) og· han var antagelig opkaldt efter en Selvejerbondeslægt Selgensen i Slet Herred, Himmerland, til hvilken hans Fader vist hørte. Peder Selgensen overtog Saltumgaard 1606 efter tidligere at have boet i Vadumtorp, og foruden Saltumgaard, som han delvis havde arvet efter sin Hustrus Broder Vogn Hansen Mørk, ejede han Part i Fogedgaard i Vadum Sogn, en Gaard i N. Saltum og Halvgaarden Kolding i V. Hassing Sogn; men han synes dog at have levet under trykkende økonomiske Forhold, maaske fremkaldt af Kejserkrigen 1627-29, og efter hans Død havde hans Enke Besvær med Kreditorerne. 1609 fæstede han Saltum Kirketiende. Han var gift med Inger Hans datter Mørk, der døde i Saltumgaard 1637, Søster til hans Formand i Fogedembedet og Datter af dennes Formand . (Klitgaard: Herredsfogeder)

Beskæftigelse:
Peder Selgensen ejede ikke saa lidt Jordegods, saaledes foruden 1/2 Saltumgaard i Hvetbo Herred endvidere 1/5 af Fogedgaard i Vadum Sogn1 og Gaarden Kolding i V. Hassing Sogn (Klitgaard)

Beskæftigelse:
... 1606, flyttede Peder Selgensen til denne Selvejergaard (Saltumgaard) og blev Herredsfoged i Hvetbo Herred efter sin nævnte Svoger. (Klitgaard)

Død:
D. i efteråret 1631.

Peder blev gift med Inger Hansdatter Mørk i 1596. Inger (datter af Hans Laursen Mørk og Johanne Vognsdatter, af Hæstrup) blev født cirka 1575 i Saltum, Hvetbo, Hjørring; døde i 1637 i Saltum, Hvetbo, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Vadum, Kær, Aalborg; Adresse:
  Fogedgaard, Øster Halne

Notater:

Levned:
Jakob Sørensen (Kjærulf). I Jordebogen 1600 staar Jakob Sørensen anført for en Ejendom i Holtet, og 1600-1609 nævnes han som boende i Ø. Halne; han maa antages at have været Søn af Søren Skriver og Else Kjærulf, og hans Hustru var utvivlsomt den Inger Christensdatter, der i Jordebogen 1617-18 staar for Selvejergaarden i Ø. Halne (Fogedgaard). Hun, var barnefødt i Nordkjær i Biersted Sogn, og levede endnu 1627 som Enke, da hun blev udplyndret af de kejserlige Tropper og jaget fra Hus og Hjem.

Bopæl:
I Jordebogen 1600 staar Jakob Sørensen anført for en Ejendom i Holtet, og 1600—1609 nævnes han som boende i Ø. Halne; han maa antages at have været Søn af Søren Skriver og Else Kjærulf, og hans Hustru var utvivlsomt den Inger Christensdatter, der i Jordebogen 1617—18 staar for Selvejergaarden i Ø. Halne (Fogedgaard). Hun, var barnefødt i Nordkjær i Biersted Sogn, og levede endnu 1627 som Enke, da hun blev udplyndret af de kejserlige Tropper og jaget fra Hus og Hjem. (Klitgaard)

Jacob blev gift med Inger Christensdatter cirka 1602. Inger blev født cirka 1580 i Dall, Fleskum, Aalborg; døde efter 1630 i Dall, Fleskum, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ml. 1617 og 1641, Ajstrup, Kær, Aalborg; Gårdejer; Adresse:
  Vester Holtet

Notater:

Beskæftigelse:
Fik 1620 Stedsmaal paa den Del af Vester Holtet i Ajstrup, som hans Moder iboede, mod at hun skulde være hos ham i sin Livstid. 1604 boede han vost i Mellem (Medelst) Holtet og fik 20. Maj 1604 kongelig Stadfæstelsesbrev paa Livstid paa Kirke-Korntienden af Hammer og Ajstrup Sogne mod Afgift. Boede vist 1614 i Vester Brønderslev Sogn og var da Kirkeværge sammen med Bagge Kjærulf af Kornumgaard, hvis Broderdatter han havde tilægtet. 1617 nævnes han i Vester Holtet, og her boede han indtil sin Død, der fandt Sted 1641.
Anders Kjærulf ejede en Tid en Del af Kornumgaard i Vester Brønderslev Sogn, hvilken han dels havde faaet med sin Hustru og dels købt. 1631 stævnede han sin Hustrus Moder og Halvsøstre for Tilbud paa de Parter, de ejede af Kornumgaard, og tilbød at yde dem Laan i disse Gaardsparter eller at overtage dem til rent Køb efter fælles Venners Vurdering, saasom dette Gods havde været hans Hustrus Faders, Farfaders og Farfaders Faders. (Kristian Frederik Christensen: Inger Hansdatter Saltums aner.doc (Ole munk cit.)

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Andersdatter Kjærulf. Anne blev født i 1585 i Vester Brønderslev, Børglum, Hjørring; døde i 1641. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: c. 1625 med eftermanden, sognepræst Erik Nielsen (1592–1658).
"1624 [Rtr. Slag. 21] Mag. Erik Nielsen (Vindalinus) af Flade-G., f. 92; St. Aalbg. 12, Bacc. s. A.; Mag. Kbh. 9/5 21; Pr. (58); 1 ~ F. E., † 40–45; u. B.; 2 ~ c. 46 Dorthe Olufsdtr. Munk, E. e. Hans Pedersen (Mørk?) i Attrup; F. O. Pedersen Munk i Attrup, Hammer S.; M. Benedicte Porsdtr. Børialsen; u. B.; [† 22/3 1658; gav 40 Sølvkalk til Hammer K.; Lgst.]." (Wiberg)

Begravet:
Ligsten afbildet: "»Mag. Thomas Christopher Galschytt, Pastor Ecclesia Hammerensis, ac Præpositus Præfecturæ Paludanæ in vera agnitione et fiducia filii Dei obdormivit Anno 1624, die 25. Maj etc. Conjux Ejus Margarita Jacobii filia Ripis nata postqvam in felici cum Marito Conjugio vixisset annos 13 Mensses 4 et dies 16 ad coeleste Beatarum animarum contuberniam in invocatione Dei emigravit Anno 1599, die Nov 8. Altera Ejus uxor, Anna Severini filia obiit 16 … die …«
(»Mag. Thomas Christoffersen Galskyt, Præst til Hammer Kirke og Provst i Kjær Herred, døde 25. Maj Anno 1624 i sand Erkendelse af og Tro paa Guds Søn etc. Han Hustru Margrete Jacobsdatter var født i Ribe. Efter at hun havde levet i et lykkeligt Ægteskab med Manden i 13 Aar, 4 Maaneder og 16 Dage, vandrede hun Aar 1599, den 8. Novbr. under Paakaldelse af Gud hen for at samles med de salige Sjæle i Himmelen. Hans anden Hustru Anna Sørensdatter døde Aar 16 … den …«

Anne blev gift med Thomas Christoffersen Galskyt cirka 1600. Thomas døde den 25 maj 1624; blev begravet i 1624 i Hammer, Kær, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]