Jesper Tordsen Vognsen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ml. 1516 og 1538, Hørby, Dronninglund, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Hørbylund

Notater:

Gift 1: (måske) med (Ukendt) Nielsdatter Rotfeld fra Tveden (d. c. 1500). Eller (måske) med Else Henriksdatter Friis af Haraldskær, datter af Henrik Friis af Haraldskær, til Stolliggård og Odden, (aft 1410 - aft 1500) og Anne Olufsdatter Lunge, til Odden (d. 1470).
Gift 2: med Mette Madsdatter Viffert (d. aft 1574).

Levned:
Jesper Tordsen, der nævnes første gang 1508, da han skrev til vitterlighed med Vogn Mortensen Vognsen, ses fra i hvert fald 1516 til 1538 at have beboet godset Hørbylund i Hørby sogn, som han var ejer af. hans eneste barn af andet ægteskab, sønnen Mads, skrev sig til Hørbylund i begyndelsen af 1530erne, men må være død tidligst 1536, hvilket år Jesper Tordsen ses at have skødet Hørbylund til sin anden hustrus brodersøn Mads Jonsen (Viffert). Herudover var Jesper Tordsen ejer af en del strøgods, og åbenbart har det på de tider været noget vanskeligt at holde styr på, hvem der ejede hvad, hvilket bla. fremgår af nogle domsafsigelser på kongens retterting i Viborg.
Ifølge Viborg Domkirkes ejendomme i den katolske tid og registranterne over samme skænkede Jesper Tordsen i 1516 Domkirken en sjælegave ved udstedelse af et skøde til biskop Erik Kaas på en gård og et øde boelssted iAskildrup, Blenstrup sogn. Den 21.september året efter ses oprettet et mageskifteskøde mellem nævnte biskop og adelsmanden Peder Hvas i Komdrup, og af dette skøde fremgår det, at Peder Hvas til biskoppen udlagde en gård i Askildrup, som han havde i pant af Jesper Tordsen i Hørbylund.
Den 1. juli 1532 ses Jesper Tordsen at være blevet stævnet af kongen angående en gård i Nr. Kongerslev, som han havde solgt til Erik Banner, men som rettelig tilhørte Viborg Stift. I samme forbindelse blev han stævnet for nogle penge, som "han har Mads Jonsen (Veffert)s brev på".
Den 20.april 1537 blev Jesper Tordsen atter stævnet for kongens retterting i Aalborg af forstanderen for Aalborg Helligånds Kloster Peder Jensen. Det drejede sig om en gård i Hunderup, Skallerup sogn, og 2 gårde i Hvede, V.Hjermitslev sogn, som Jesper Tordsens farbror præsten Peder Thomsen i Aggersborg i sin tid havde "indgivet sig med" til Helligånds Klosteret i Aalborg, hvorfor Jesper Tordsen som arving efter farbroderen mente sig berettiget til disse 3 gårde. På rettertinget blev gårdene imidlertid tildømt sagsøgeren, da det ikke var bevist, at Peder Thomsen udelukkende havde skænket klosteret de 3 gårde på betingelse af, at der blev holdt sjælemesser. Det forbeholdtes sagsøgte Jesper Tordsen og dennes arvinger at søge godset tilbagegivet med bedre beviser.
Den 1. maj 1537 stævnede Prior på Sæby Kloster Hr. Laurits Jesper Tordsen for kongens retterting i Viborg angående 3 adkomstbreve, som under Grevens Fejde var forsvundet fra klosteret. Prioren hævdede, at disse 3 adkomstbreve beviste, at gården Krattrup i Volstrup sogn tilhørte klosteret, og tiltalen mod Jesper Tordsen gik nu på, at denne under Grevens Fejde skulle have bemægtiget sig gården og de 3 adkomstbreve. Jesper Tordsen fremlagde de nævnte breve for rettertinget. Det første var udstedt 1471 på Hjørring Byting og lød på, at Jens Vognsen til Lengsholm havde afhændet gården Krattrup med mere gods til Niels Iversen Rotfeld af Tveden. Det næste brev var Kong Christians dom og stadfæstelse for Niels Iversen Rotfeld og dennes arvinger på Krattrup med mere gods til evindelig arv og eje. Disse 2 breve var nok til, at kongens retterting gav Jesper Tordsen og arvinger ret i, at de måtte nyde og beholde Krattrupgård uhindret af prioren, der mistede sin ret, idet han ingen adkomster kunne fremvise til gården.
Den 3. maj 1537 stævnede Godske Vognsen til Stenshede Jesper Tordsen for rettertinget i Viborg, hvor han anklagede sidstnævnte for at have forholdt ham gården Kraghede i Hørby sogn med urette. Som bevis for sin ejedomsret til gården fremlagde Godske Vognsen et skøde fra sin slægtning Morten Vognsen til Tamstrup. Desuden fremlagde Godske Vognsen som yderligere hjemmel på gården et skiftebrev, hvoraf det fremgik, at Niels Iversen Rotfelds enke Eline Jensdatter havde afhændet samme gard, og at hun senere havde givet sit samtykke til, at Morten Vognsen solgte gården til Godske Vognsen. Jesper Tordsen oplyste hertil, at han havde lovhævd på samme gård samt andre beviser, som han dog ikke havde fået bragt med sig, hvorfor rettertinget tildømte Godske Vognsen gården, indtil den med rette kunne fravindes ham igen.
Den 12.juni 1574 ses kongen at have udstedt en befaling til Christoffer Valchendorf om at "afkorte" de 175 rdl.., som Niels Jonsen, lensmand på Hald, og Fru Mette Madsdatter Viffert, Jesper Tordsens enke, under syvårskrigen havde lånt kronen.(sMø).
Kongens Retterting (www.djoef-forlag.dk/images/pdf/8757401624/ps0162_bd2.pdf):
Nr. 62 • Ålborg 20.04.1537
Dombog 1, Fol. 68V-69R
Ålborg Helligåndshus (Ålborg) mod Jesper Tordsen
(adel • Hørbylund, Hørby S., Dronninglund H., Hjørring
A.)
Hævd og besiddelse – jordegods (ejendom, kirkegods)
• Kongen fraværende; 18 fraværende fra rådet
• 1. instans.
Udfald: Domfældelse
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne krævede tre gårde tilbage, da der ikke længere blev læst sjælemesser.
(Johansen)

Begravet:
Teskt på ligtsten: Her ligger begraven erlig og velbørdige mand / Jesper Torsen til Hørbylund som døde år 1526 / med sin Kiere høstru, -erlige og velbørdige frue, - fru Mette Matzdatter, -Mats Ionsens dater thel / Thorstedlund som år 1566 døde. Gud give dem / erfud ppstandel(se) Och ivod erlig og velbørdige / mand Niels Ionsen tell torstedlund.
Stenen er først sat i 1589, og årstallene på stenen, som synes at være fejlagtige, kan måsje skyldes en fejllæsning.

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Nielsdatter Rotfeld. (Ukendt) (datter af Niels Iversen Rotfeld, af Tved og Eline Jensdatter, af Stenshede) døde før 1559. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Munk: c. 1520

Inger blev gift med Vogn Pedersen, af Hæstrup før 1545. Vogn (søn af Peder Jensen Vognsen, af Hæstrup) blev født cirka 1505 i Hæstrup, Børglum, Hjørring; døde før 9 apr. 1583 i Hæstrup, Børglum, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johanne Vognsdatter Vognsen

Notater:

Levned:
Paa Børglum Herreds Ting 9. April 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans Hustru Johanne Vognsdatter "med Kniv og Muld" til hendes broder, ærlige og velbaaren Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den Arvelod, som Johanne kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes. Endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder Inger Jespersdatter, nemlig Volnæs Gaardsted, 31/2 Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Hvad Salget af Hæstrupgaard angaar, var det maaske tvunget, da en adelig Kvinde, der ægtede en ufri Mand, ikke kunde besidde frit Jordegods uden Slægtens Samtykke, og Forholdet mellem Johanne og hendes Broder Jesper Vognsen synes paa hin Tid ikke at have været det bedste, thi Jesper førte da Proces mod Hans Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Vraa Sogn, og den havde han i Brug i lang Tid; men kort før Paaske 1583 brændte Gaardens Raalingshus, og saa "fraveg" Hans Mørk Gaarden, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit Værneting, Hvetbo Herred, kendes Sagens nærmere Omstændigheder ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret. (Slægten Mørk fra Saltum)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Laursen Mørk. Hans (søn af Lars Ovesen Mørk) blev født cirka 1510 i Saltum, Hvetbo, Hjørring; døde cirka 1593 i Saltum, Hvetbo, Hjørring; blev begravet i Saltum, Hvetbo, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Bopæl: 1591, Hæstrup, Børglum, Hjørring; Adresse:
  Hæstrupgård

Notater:

Gift med Kirsten Lauridsdatter Lunov (d. aft 1591). Børn: Inger Jespersdatter Vognsen af Hæstrup, Jolande Jespersdatter Vognsen af Hæstrup (d. aft 1606).

Bopæl:
1591 til Hæstrup, 1596 ved kroningen, levede 1610.
"Jesper Vognsen til Hæstrup overtog efter faderen Hæstrupgård i Hæstrup sogn, og nævnes flere gange, bla. i forbindelse med arvestridighederne blandt Hans Laursen Mørks børn." (Johansen)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Volstrup, Dronninglund, Hjørring; Adresse:
  Stenshede

Notater:

Gift med Vogn (Godskesen) Vognsen af Stenshede (d. btw 1568-1570). Børn: Vogn Vognsen af Stenshede, til Stenshede (d. 1635), Godske (den gamle) Vognsen af Stenshede, til Stenshede (d. aft 1583), Jens Vognsen af Stenshede, til Stenshede (d. aft 1585).

Død:
Var enke 1570

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Saltum, Hvetbo, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Saltumgaard
• Beskæftigelse: ca. 1593, Hvetbo herred, Hjørring; Herredsfoged

Notater:

Ugift.

Levned:
Vogn Hansen Mørk, f. o.1565, død i Forsommeren 1606. Efterfulgte ca.1593 Faderen i Herredsfogedembedet og i Besiddelsen af Saltumgaard, af hvilken hans Halvsøskende havde solgt nogle Parter af Bondeskylden til Admiral Peder Munk til Hammelmose, af hvem Vogn Mørk atter købte dem. Lod sine to Helsøstre gaa lige i Arv med sig efter Moderen. 1601 kom han i Strid med Præsten Jens Jørgensen Wejle i Ingstrup, der fremkom med grove Injurier mod ham som Dommer og bl.a. sagde, at Vogn havde ”taget i Djævelens Haand”. Resultatet af Processerne, der førtes for Hjemting, Landsting og Landemode, voldte Vogn meget Bryderi, men endte med, at Præsten blev afskediget 1606.1) Vogn Mørk var ugift (Klitgaard: Herredsfogeder)

Død:
begravet på dato?

Notater:

Gift 2: c. 1599 med tingskriver Laurids Pedersen (1560–1639). Børn i 2. ægteskab: Karen Larsdatter (1600–1638), Anne Lauridsdatter (1602–1631), (Ukendt) Lauridsdatter (1604–1640), Morten Laursen Kjærulf (1605–1689), Gertrud Laursdatter (1606–1672), Karen Laursdatter (1608–1652).

Bodil blev gift med Morten Pedersen Kjærulf cirka 1588. Morten blev født den Ja, dato ukendt; døde cirka 1600. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Klitgaard: c. 1570.

Levned:
... Bodil Hansdatter Mørk af Saltumgaard, Datter af Herredsfogden i Hvetbo Herred Hans Mørk og Johanne Vognsdatter af Hæstrupgaard, og hun tilhørte paa fædrene Side en gammel anset Selvejeræt, medens hendes Moder var af gammel Adel.
Bodil Hansdatter Mørk, hvis Søster Inger var gift med Herredsfogden Peder Selgensen i Hvetbo Herred (se Holtetlinien), ægtede efter sin første Mands Død o. 1600 Lars (Laurs) Pedersen , da Tingskriver, senere Herredsfoged i Kjær Herred, og blev ved ham Moder til flere Børn ... Hun levede endnu 1640. Med Morten Kjærulf skal hun i Følge Dyrskjøt have haft 3 Børn, men jeg antager dog, at der var 4, (Klitgaard s. 22)
"Efter Peder Selgensens Død 1631 havde hans Hustru og Børn da ikke saa lidt Bryderi med at holde Kreditorerne borte, bl. a. havde de Proces 1635 med Borgmester Hans Sørensen i Aalborg og 1633 med Jakob Jakobsen i Nykjøbing Mors, der 1629 havde overladt Sønnen Peder Pedersen Selgensen 12 Tønder Byg og 6 Tdr. Rug mod Faderens Kaution. Peder Selgensen fik 300 Daler i Medgift med Inger Mørk.

Inger blev gift med Peder Selgensen Kjærulf i 1596. Peder (søn af Søren Christensen, Skriver og Else Andersdatter Kjærulf) blev født cirka 1571 i Ajstrup, Kær, Aalborg; døde i 1631. [Gruppeskema] [Familietavle]