Ove Mørk

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Saltum, Hvetbo, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Saltumgaard

Notater:

Levned:
"... Jens Mørk i Saltum sammen med Hr. Peder Andersen, Præst i Hjortdal, og Selvejerne Esge Bonde (vist Ilfarsen) i Borup (i Kollerup Sogn), Anders Bonde i Kornumgaard (Herredsfoged i Jerslev Herred 1446 og 1459, af Slægten Eg), og Ilfar Esgesen i Brøndum (i Kollerup Sogn) Udstedere af Sognevidne af Hjortdal Kirkegaard, som Anders Griis i Slette havde forlangt angaaende Korn paa Marken 1471 var han Vidne ved Hvetbo Herreds Ting; men ellers vides der intet om ham og beklageligvis intet om hans Slægtsskabsforhold til de øvrige Mørk'er fra Saltum, men at han var Selvejer, det fremgaar af, at det var lutter Selvejere, bortset fra Præsten, som var Udsteder af Tingsvidnet 1470. Han har antagelig haft en Broder Ove Mørk i
Saltum i Aarenef henimod 1500, men jeg har intet fundet om ham. Denne synes at have været Fader til Lars (Ovesen ?) Mørk i Saltumgaard." (Vendsysselske årbøger 1946 s. 340)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Saltum, Hvetbo, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Saltumgaard
• Beskæftigelse: 1519; Delefoged
• Beskæftigelse: ca. 1530; Herredsfoged

Notater:

Muligvis gift med Karen Pedersdatter Munk (f. c. 1485), dokumentation mangler.

Levned:
Lars Ovesen Mørk, død før 1534, stilling: Delfoged til Aalborghus. Boede i Saltumgaard og var 1519 Kronens Delfoged til Aalborghus, da han indværgede Aalborg Slots Gods i Hvetbo Herred og var omkring 1530 Herredsfoged. 19. Oktober 1526 fik han og "et hans bedste Barn (Søn), Lensbrev paa en Eng kaldet Vildmosen fra Gammelaa til Gaaselune Bæk i Kjær Herred mod deraf aarlig at svare 11 Ørtug (14 Tønder) Byg til Aalborg Slot. Lars Mørk døde antagelig før Klemensfejden 1534, thi paa den Tid besad han ikke Saltumgaard; men Skifte efter ham blev først - efter forudgaaende Proces - foretaget 1541. Sct. Hansdag nævnte Aar var Morten Ibsen, Sognepræst i Tolstrup-Stenum, Niels Henriksen i Lundegaard (i Rakkeby Sogn, var 1546 Herredsfoged i Børglum Herred), Niels Griis i Slet, Christen Nielsen i Borup, Peder Nielsen i Borup (vist i Kollerup Sogn), Anders Ibsen i Hjortdal, Niels Jensen i Hæstrup, Søren Pedersen i Snarderup (Snarup i Rakkeby Sogn), Clemen Pedersen i Stagsted (Skæve Sogn), Niels Pedersen i Røgelhede (Hellevad Sogn), Anders Jespersen i Brødslev (Ingstrup Sogn) og Søren Laursen i Trudslev (Ingstrup Sogn), forsamlet paa Ingstrup Kirkegaard paa et Samfrændemøde for efter en Landstingsdom at dele Lars Mørks Børn deres Gods imellem, og Børnene overlod da til disse at fastsætte, hvad Godset kunde taale udover den kongelige Byrde, og da blev de enige om, at Saltumgaard kunde taale 1 Pund (= 2 Tønder) Byg over kongelig Tynge til Udarvingerne af dem, som boede i Gaarden. (KLitgaard - Mørk)
”Lars Mørk i Saltumgaard var Herredsfoged o. 1530 og døde antagelig ca. 1534, men Skifte efter ham blev først ·- efter forudgaaende Proces - afholdt af Samfrænder 1541.2) 19. Oktober 1526 fik han og -et hans bedste Barn- (::>: ældste Søn) Livsbrev af Kronen paa en Eng, kaldet Vildmosen, i Kjær Herred mod aarlig Afgift 14 Ørter Byg til Aalborg Slot. Engen strakte sig fra Gammelaa til Gaaselune Bæk.") Han var Ejer af Saltumgaard. Af hans Børn kendes med Sikkerhed kun Hans Mørk (se nedenfor), men ogsaa Anders Mørk i Vestrupgaard (1545) var vist en Søn. '” (Klitgaard: Herredsfogeder)


Beskæftigelse:
Kronens delefoged på Aalborghus.

Beskæftigelse:
Delfoged til Aalborghus. Boede i Saltumgaard og var 1519 Kronens Delfoged til Aalborghus, da han indværgede Aalborg Slots Gods i Hvetbo Herred og var omkring 1530 Herredsfoged. 19. Oktober 1526 fik han og "et hans bedste Barn (Søn), Lensbrev paa en Eng kaldet Vildmosen fra Gammelaa til Gaaselune Bæk i Kjær Herred mod deraf aarlig at svare 11 Ørtug (14 Tønder) Byg til Aalborg Slot. (Vendsysselske Aarbøger 1946, s. 341.)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Saltum, Hvetbo, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Saltumgaard
• Beskæftigelse: ml. 1552 og 1593, Hvetbo herred, Hjørring; Herredsfoged

Notater:

Levned:
”Hans Laursen Mørk blev Foged efter Faderen og fik Besiddelsen af Saltumgaard, ligesom han efterfulgte Faderen som Fæster af Vildmoseengen, indtil den 1569 blev forlenet til Admiral Peder Munk. Som Herredsfoged havde han Saltumgaard, som han ejede, fri for Skyld til Kongen og desuden en Gaard i Nørresalfum skyldfri (vel Bundgaard). I Klemensfejden blev hans Jordegods forbrudt til Kronen, men 1543 genløste han det med al dets Tilliggende mod aarlig at svare samme Afgift til Kronen som før Fejden, nemlig 2 Skil!. grat Leding, 2 Tdr. Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gæsteri.') 1545 blev han og· Anders Mørk i Vestrup samt Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for Kongens Retterting af Sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de var blevet forurettet af dem.1) Han døde ca. 1593, antagelig i høj Alder. Var gift I med Bodil Laursdatter og· II med Johanne Vogns datter, f. 15 .. , død i Vadum ca. 1605, Datter af ærl. og· velb. Vogn Pedersen til Hæstrupgaard (Vogn sen med væbnet Arm) og lnger Jespersdatter (Vognsen med 3 Blaamandshoveder, Datter af Jesper Tord sen til Hørby lund og Mette Viffert). Forholdet mellem Hans Mørk og Svogeren Jesper Vognsen til Hæstrupgaard synes ikke at have været bedst; de førte 1583 Proces med hinanden i Anledning af, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Børglum Herred, hvilken han havde i Brug i lang Tid, men kort før Paaske 1583 brændte Raalingshuset, og Hans Mørk -fraveg« da Gaarden, som vel blev brugt af en af hans Sønner, og herover følte Jesper Vognsen sig· brøstholden. Hans Mørk henskød sig under sit Værneting (Hvetbo Herred), og Sagens nærmere Omstændigheder kendes ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret.2) Hans Mørk og Johanne Vognsdatter skødede 1583 paa Børglum Herreds Ting s med Kniv og Muld« til hendes Broder JesperVognsen og hans Arvinger al den Arvelod, som hun kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader, og alt andet hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes; endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder, nemlig Volnes Gaardsted, 31/2 Gaard i Understed Sogn og· den halve Kvissel Skov.1) Efter Hans Mørks Død flyttede Johanne Vognsdatter til sine Døtre i Vadum, hvor hun døde, og der opstod da langvarige Processer mellem Hans Mørks to Kuld Børn angaaende Skifter efter Hans Mørk og Hustruer, og disse Processer, der blev ført baade for Herredsting og· Landsting, endte først 1625,2) efter at Kongen havde udmeldt Adelsmænd, som allerede 24. Januar 1624 i Viborg· afsagde Kendelse i Stridighederne. I første Ægteskab havde Hans Mørk 6 Børn, i andet 3” (Klitgaard: Herredsfogeder)

Besad Saltumgaard efter Faderen og var ligeledes Fæster af Vildmoseengen indtil 1569, da Peder Munk til Estvadgaard og Hammelmose m.v. fik den i Fæste. Han havde antagelig Saltumgaard paa Klemensfejdens Tid, og den blev 1534 forbrudt til Kronen, men Lørdag efter Fastelavns Søndag 1543 fik Hans Mørk et kongeligt Brev, dateret Aalborg, i hvilket det hedder, at eftersom Hans Mørk i Sønder Saltum har været udi Kongens Minde for den Gaard i Sønder Saltum, har Kongen bevilget, at han og hans Arvinger maa nyde, bruge og beholde den med al dens Tilliggende imod, at han og hans Arvinger aarlig svaret Kongen og Kronen saadan Landgilde, Tynge og Afgift, som før nu sidst forleden Fejde begyndtes, og naturligvis skulde han og hans Arvinger være Kongen og hans Arvinger og efterfølgende Konger hulde og tro. I hans Tid stod Saltumgaard for en Afgift til Kronen, der jo ejede Herligheden af Gaarden, for 2 Skilling grot Leding, 2 Tønder Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gæsteri, men da han blev Herredsfoged, blev han fritaget for denne Afgift og ligeledes af en Gaard i Nørre Saltum, antagelig Bundgaard, som hans Brodersøn Lars Mørk beboede 1562, og som Hans Mørk vel har ejet. 1545 blev han tillige med sin Broder Anders Mørk i Vestrupgaard samt Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for Kongens Retterting af Sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de indstævnte havde "fordelt" dem til Tynge med Urette. Det vides ikke, om han paa dette Tidspunkt var Herredsfoged - en Søren Kalsen var Tingfoged 1535, - men Hans Mørk beklædte Embedet 1552 og indtil sin Død.
Paa Børglum Herreds Ting 9. April 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans Hustru Johanne Vognsdatter "med Kniv og Muld" til hendes broder, ærlige og velbaaren Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den Arvelod, som Johanne kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes. Endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder Inger Jespersdatter, nemlig Volnæs Gaardsted, 31/2 Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Hvad Salget af Hæstrupgaard angaar, var det maaske tvunget, da en adelig Kvinde, der ægtede en ufri Mand, ikke kunde besidde frit Jordegods uden Slægtens Samtykke, og Forholdet mellem Johanne og hendes Broder Jesper Vognsen synes paa hin Tid ikke at have været det bedste, thi Jesper førte da Proces mod Hans Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Vraa Sogn, og den havde han i Brug i lang Tid; men kort før Paaske 1583 brændte Gaardens Raalingshus, og saa "fraveg" Hans Mørk Gaarden, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit Værneting, Hvetbo Herred, kendes Sagens nærmere Omstændigheder ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret. (munk cit.: Kristian F. Christensen, Author E-mail: k.f.christensen@mail.dk)

Død:
Hans Mørk døde vist i høj Alder ca. 1593, og der opstod da Trætte mellem hans Arvinger, 6 Børn af første Ægteskab og 3 af andet, om Deling af Boet, idet Børnene af første Ægteskab stillede større Krav, en Hans Mørks Enke og Børnene af andet Ægteskab vilde efterkomme.
Sagen blev forelagt Kongen, der 8. November 1594 sendte Missive til Ove Lunge, Lensmand paa Aalborghus, om, at da der var Trætte mellem Hans Mørks Arvinger om Arv og Skifte i Bondegodt og om det Løsøre og rørlig Gods, som var tilfaldet dem alle efter Hans Mørk, skulde Ove Lunge paa Tinge lade opkræves Samfrænder eller nogle uvildige Dannemænd og paa Kongens Vegne alvorligt foreholde disse, at de med det første skulde indstævne alle Arvingerne for sig og siden forlige dem i Mindelighed eller dømme dem imellem om alle de Tvistigheder, der findes eller herefter kunde opstaa mellem dem om nævnte Arveskifte, og derefter skulde de give deres beskrevet. Hvorledes Afgørelsen faldt, kendes ikke, men mange Aar efter blussede Striden op paany; se senere under Vogn Hansen Mørk. (Vendsysselske Aarbøger 1946, side 347).

Familie/Ægtefælle/Partner: Bodil Laursdatter. Bodil blev født i 1515; døde cirka 1564 i Saltum, Hvetbo, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne Vognsdatter, af Hæstrup. Johanne (datter af Vogn Pedersen, af Hæstrup og Inger Jespersdatter, af Hørbylund ) blev født cirka 1545 i Hæstrup, Børglum, Hjørring; døde i 1605 i Vadum, Kær, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Bopæl: 1545, Saltum, Hvetbo, Hjørring; Adresse:
  Vestrupgård

Notater:

Gift med (Ikendt). Børn: Lars Mørk (nævnt 1562, 1592), Christen Mørk (d. bef 1597, Trondhjem, ingen livsarvinger), Ove Andersen Mørk (Herredsfoges, Gårdejer; var 1557 gift med Johanne Olufsdatter (d. 1569), Jens Mørk (gift med Sidsel Christensdatter).

Levned:
Anders Mørk, søn af Lars Mørk i Saltumgaard, levede 1545 i Vestrupgaard i Saltum sogn, da han sammen med broderen Hans Mørk i Saltumgaard og en Søren Nielsen indstævnedes for Kongens Retterting, fordi Hjermeslev og Alstrup sognemænd mente, at de havde fordelt dem til tynge med urette. Boede ikke i Vestrupgaard 1552. Var antagelig far til Lars, Christen, Ove og Jens Mørk. (CK10)
4. Anders Mørk f. -ca.-1510, Saltum, Gårdmand, Vestrupgaard, g. x, . Anders død ?. Boede 1542 - 1552 Saltum.
Anders Mørk og broderen Hans Mørk i Saltumgaard indstævnedes for Kongens Retterting for at have fordelt arven efter faderen med urette.
Børn:
i Lars Andersen Mørk f. -ca._1530, Saltum, Selvejer, d. ?, Bundgaard, Nørre Saltum (1562). Lars Mørk , (Lars "Ousen") skyldte i 1592 500 Daler til Christen Jensen i Husum for varer, men rømte efter at være dømt for æren. Kongen anmodede alle øvrighedspersoner om at være Chr. Husum behjælpelig med at få sin betaling.
ii Christen Mørk f. -ca.-1532, Saltum, d. -før-1597, Trondhjem, Norge. Ingen livsarvinger.
iii Ove Andersen f. -ca.-1533. i
v Jens f. -ca.-1535.
(geni, privat, uden kildeangivelse)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1570, Jerslev, Børglum, Hjørring; Fæstegårdmand; Adresse:
  Musted

Notater:

Gift 2: c. 1595 med Anne Pedersdatter (c. 1570 - aft 1600). Barn i 2. ægteskab:
Bendit (Benedikte) Pedersdatter Mørk (1604 - 24 Sep 1648, Helleum; formodentlig ugift).

Beskæftigelse:
"Nævnes i Musted i Jerslev Sogn i 1570erne som Fæster under Otto Banner til Asdal, der 1573 havde købt Gaarden af Kronen; men Peder Mørk synes dog kun at have brugt en Del af Gaarden, og antagelig var hans Broder Lars allerede da kommet hertil. Peder Mørk ejede en Søsterlod i Kornumgaard i Vester Brønderslev Sogn, hvilken han maa formodes at have faaet med sin Hustru. 1576 købte Peder Munk til Estvadgaard m.m. Kronens Rettigned (Herligheden) i nogle Selvejergaarde i Jerslev Herred, deriblandt Kornumgaard og fik Tilladelse til ogsaa at tilforhandle sig Bondeskylden; men 1580 maatte han lade Handelen om Herligheden af Kornumgaard gaa tilbage, fordi der var klaget over, at han ikke havde ydet Besidderen den Beskyttelse, han som Husbond burde yde ham. I Mellemtiden havde han imidlertid af Peder Mørk købt hans Søsterlod i Kornumgaard, hvilken Lod saa Kongen overtog. Peder Mørk nævnes i Musted under Arvestriden 1594 om Arv efter Faderen, men senere boede han nok i Sønder Saltum og 1606 nævnes han i Holmgaard i Hellum, og han var død før 1608." (Klitgaard: Vendsysselske Aarbøger 1946, side 353)

Familie/Ægtefælle/Partner: (Ukendt) Andersdatter Kjærulf. (Ukendt) (datter af Anders Jensen Kjærulf og (ukendt) Pedersdatter Mørk) blev født cirka 1536 i Hallund, Dronninglund, Hjørring; døde efter 1580 i Jerslev, Børglum, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Kirsten Hansdatter Mørck;

Notater:

Gift 2: med (Ukendt) Pedersen i Ulsted.

Fødsel:
Skønnet ud fra første barns fødsel. Munk: 1550 er ej muligt

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Pedersen. Jens (søn af Peder Jensen) blev født før 1548; døde i 1615; blev begravet i 1615 i Øster Brønderslev, Børglum, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1584, Jerslev, Børglum, Hjørring; Fæstegårdmand; Adresse:
  Musted

Notater:

Beskæftigelse:
Nævnt i Musted 1585 (Klitgaard: Herredsfogeder).
Broderen Peder "Nævnes i Musted i Jerslev Sogn i 1570erne som Fæster under Otto Banner til Asdal, der 1573 havde købt Gaarden af Kronen; men Peder Mørk synes dog kun at have brugt en Del af Gaarden, og antagelig var hans Broder Lars allerede da kommet hertil." (Klitgaard: Vendsysselske Aarbøger 1946, side 353)

Død:
Klitgaard: Inden 1601.

Lars blev gift med Inger Andersdatter før 1565. Inger døde før 1640. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1594, Jerslev, Børglum, Hjørring; Adresse:
  Vester Mellerup

Notater:

Fødsel:
Klitgaard: bef. 1665

Levned:
" Lars Ovesen Hansen Mørk #7167, født i Saltumgård, Saltum sogn, Hvetbo herred, død ca. 1626 i Vester Mellerup, Jerslev sogn. Boede 1594 i Vester Mellerup i Jerslev Sogn, da han deltog i Striden om Arven efter Faderen, og nævnes ligeledes her 1606, 1622 og 1625 som deltager i Arveprocesserne. Hans Hustru var antagelig af lavadelig Afstamning og sandsynligvis Søster til Ridefogden til Gettrup Christen Pedersen Munk, død 1626 og Oluf Pedersen Munk i Attrup i Hammer Sogn, død omkring 1624, hvilke Brødre stammede fra Hardsyssel og var gift med 2 Søstre Porsdatter Børialsen fra Kastrup. Disse Brødre var antagelig Sønner af Peder Pedersen Munk (af Havbro) til Staby Kærgaard i Ulfborg Sogn og 3. Hustru Hustru Karen Christensdatter Munk af Ørnhoved. ¤. August 1631 fremstod paa Jerslev Herreds Ting Inge Jensdatter fra Kalum og tilspurgte den tilstedeværende Menighed, om nogen vilde paasige hende noget utilbørligt. Da ingen fremkom, lagde hun sin Haand paa Tingbogen og ønskede saa mange Djævle i sig, som der var Bogstaver i Bogen, om hun i nogen Uære havde haft noget at gøre med nogen af Karen Munksdatters Sønner i Mellerup. Denne Pige var Datter af en af Egnens ansete Mænd Jens Tøgersen i Kalum og Anne Mørk, og Sagen staar i Forbindelse med, at da de kejserlige Tropper faldt ind i Jylland i Efteraaret 1627, havde Jens Tøgersen overgivet en Del Penge, Sølvtøj med mere til Karen Munk, som skulde have det i Forvaring. I Høbjergningen 1628 kom imidlertid den tyske Mønsterskriver, der havde Kvarter i Jerslev Præstegaard, samt en Korporal, og de brød Loftsfjælene op til et lille skjult Kammer uden Indgang og tog baade Jens Tøgersens og Karen Munks Gods, og 1631 førte Jens Tøgersen saa Proces mod Karen Munk for at faa Erstatning, og da er der vel kommet Rygter frem om Forhold mellem Karen Munks Sønner og Jens Tøgersens Datter. 16. Februar 1632 tilsagde Karen Munk ved sin Søn Peder velbyrdige Anders Friis til Vrejlev Kloster sin Tjeneste af Vester Mellerup og deraf at rette med Skyld, Landgilde, Ægt og Arbejde, som de havde gjort deres forrige Husbond velbyrdige Henrik Holst (Holsteneren Henrik v. d. Wisch, som havde ejet Vrejlev Kloster og 1632 ejede Aas i Taars Sogn). Men allerede 14. Juni stævnedes Karen Munk af Husbonden til Forbrydelse af Fæstet, fordi hun havde været ulydig og ikke ladet sin Plov komme til Vrejlev Kloster for at pløje." (Munk, efter Kristian Frederik Christensen, k.f.christensen@vaf-9430.dk).

Bopæl:
Nævnt her 1594, 1606, 1622 og 1625.

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Pedersdatter Munk. Karen døde efter 1632. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Svend Jensen. Svend døde før 1606. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Nævnt 1615, hvor hendes søn Christen stod for gården, der var plaget af sandflugt.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Hansen. Jens døde før 1607. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Saltum, Hvetbo, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Saltumgaard
• Beskæftigelse: ca. 1593, Hvetbo herred, Hjørring; Herredsfoged

Notater:

Ugift.

Levned:
Vogn Hansen Mørk, f. o.1565, død i Forsommeren 1606. Efterfulgte ca.1593 Faderen i Herredsfogedembedet og i Besiddelsen af Saltumgaard, af hvilken hans Halvsøskende havde solgt nogle Parter af Bondeskylden til Admiral Peder Munk til Hammelmose, af hvem Vogn Mørk atter købte dem. Lod sine to Helsøstre gaa lige i Arv med sig efter Moderen. 1601 kom han i Strid med Præsten Jens Jørgensen Wejle i Ingstrup, der fremkom med grove Injurier mod ham som Dommer og bl.a. sagde, at Vogn havde ”taget i Djævelens Haand”. Resultatet af Processerne, der førtes for Hjemting, Landsting og Landemode, voldte Vogn meget Bryderi, men endte med, at Præsten blev afskediget 1606.1) Vogn Mørk var ugift (Klitgaard: Herredsfogeder)

Død:
begravet på dato?

Notater:

Gift 2: c. 1599 med tingskriver Laurids Pedersen (1560–1639). Børn i 2. ægteskab: Karen Larsdatter (1600–1638), Anne Lauridsdatter (1602–1631), (Ukendt) Lauridsdatter (1604–1640), Morten Laursen Kjærulf (1605–1689), Gertrud Laursdatter (1606–1672), Karen Laursdatter (1608–1652).

Bodil blev gift med Morten Pedersen Kjærulf cirka 1588. Morten blev født den Ja, dato ukendt; døde cirka 1600. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Klitgaard: c. 1570.

Levned:
... Bodil Hansdatter Mørk af Saltumgaard, Datter af Herredsfogden i Hvetbo Herred Hans Mørk og Johanne Vognsdatter af Hæstrupgaard, og hun tilhørte paa fædrene Side en gammel anset Selvejeræt, medens hendes Moder var af gammel Adel.
Bodil Hansdatter Mørk, hvis Søster Inger var gift med Herredsfogden Peder Selgensen i Hvetbo Herred (se Holtetlinien), ægtede efter sin første Mands Død o. 1600 Lars (Laurs) Pedersen , da Tingskriver, senere Herredsfoged i Kjær Herred, og blev ved ham Moder til flere Børn ... Hun levede endnu 1640. Med Morten Kjærulf skal hun i Følge Dyrskjøt have haft 3 Børn, men jeg antager dog, at der var 4, (Klitgaard s. 22)
"Efter Peder Selgensens Død 1631 havde hans Hustru og Børn da ikke saa lidt Bryderi med at holde Kreditorerne borte, bl. a. havde de Proces 1635 med Borgmester Hans Sørensen i Aalborg og 1633 med Jakob Jakobsen i Nykjøbing Mors, der 1629 havde overladt Sønnen Peder Pedersen Selgensen 12 Tønder Byg og 6 Tdr. Rug mod Faderens Kaution. Peder Selgensen fik 300 Daler i Medgift med Inger Mørk.

Inger blev gift med Peder Selgensen Kjærulf i 1596. Peder (søn af Søren Christensen, Skriver og Else Andersdatter Kjærulf) blev født cirka 1571 i Ajstrup, Kær, Aalborg; døde i 1631. [Gruppeskema] [Familietavle]