Sune Sik Sverkersson

Notater:

Gift med (Ukendt).

Fødsel:
Søn af kong Sverker den äldre (moderen ukendt).

Levned:
Sune Sik, (born c. 1154), was allegedly a Swedish prince. According to Olaus Petri, he would have been a younger son of King Sverker I of Sweden and father of Ingrid Ylva. In surviving contemporary documents one Sune Sik can be found who lived much later. That Sune Sik made a donation to Vreta Abbey as late as in 1297. He might have ordered a restoration of a chapel in which he eventually was interred, and later Cistercian tradition may then have turned him into a prince.This has caused some historians to view Olaus Petri's account of him as unreliable.
Sune Sik, as a son of King Sverker, is counted by other Swedish historians as a person of history and the man buried at Vreta (see photo).According to 18th-century Swedish Master of Philosophy Magnus Boræn, Sune was also Duke of Östergötland (at a time when the use of such a title is not known in Sweden). (Wikipedia)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Magnus Minnesköld. Magnus (søn af Bengt Folkesson) blev født den Ja, dato ukendt; døde den 31 jan. 1208. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Nulevende. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1220, Linköping, ‎Östergötland, Sverige; Biskop

Notater:

Han er søn af Magnus Minnesköld, og moderen siges flere steder at være Ingrid Ylva, hvilket sidste næppe kan være rigtigt, eftersom Ylva bliver mor til Birger Jarl omkring år. 1210. Magnus Minnesköld må derfor have været gift to gange (første hustru ukendt), jfr. Nachkommen Gorms des Alten, 1978 , Brenner, S. Otto, s. 182. (Holbek & Brun). AdelsvapenWiki anfører ham til gengæld som søn af Ingrid Ylva. Hans forslægter derfor rent spekulativ

Beskæftigelse:
Biskop i Linköping 1220 -1236. Indviede Mariakirken (den nuværende domkirke) i Visby 1225.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Elof var bror till Birger jarl. Hans fadersnamn är inte känt, och på grund av att hans barn använde ett sigill med en vingad pil har man antagit att han var son till Ingrid Ylva i ett andra gifte.
Elof är framför allt känd genom ett brev från 1268 skrivet på Vadstena kungsgård Häri kungör han att han, med sin hustrus samtycke, har skänkt sin gård i Aspelunda med alla tillägor till Alvastra kloster, där han också väljer sin gravplats.
”Vadstena, 27 oktober 1268:
Universis Christi fidelibus, quibus præsens scriptum innotuerit, E. Byrgeri quondam Ducis germanus Salutem. Ne gestarum rerum notitia labente tempore pariter dilabatur, discretorum virorum sollertia solet eam scripti -- -- Noverint itaque tam præsentes quam futuri, quod totum predium nostrum in Aspelundum, cum omnibus attinentiis suis, consentiente prædilecta conjuge nostra, Alvastrensi coenobio, ubi sepulturam eligimus, pro salute animæ nostræ contulimus, in sub -- -- irrevocabilis perfruetur, Fratribus in memorato coenobio domino servientibus. Præsens scriptum in testimonium traditionis firmiter roboratum. Actum Anno domini M. CC.LX.VIII. VI. Kalend. Novembris. Vastenis.".
Namnet på Elofs hustru(r) är okänt. Det är också ovisst om han själv förde det vapen ("vingad pil") som hans barn gjorde. (Wikipedia)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1247; Lagmand

Notater:

Levned:
Var lagman i Östergötland, såsom sådan nämnd första gången 1247, och även fogde på Kalmar slott. Lagmansämbetet innehade han till sin död 1263. Var gift med Ragnhild, som dog 1262. Vid en arvsuppgörelse 1269 efter den 1260 avlidne junker Karl Ulfsson, son av jarlen Ulf Fase, nämnes Magnus son Bengt främst bland arvingarna; vid beseglingen använde han sin fars sigill, som visar ett upprest gående lejon över tre balkar. Eftersom både Magnus och hans hustru överlevde junker Karl, måste endera av dem ha varit den ursprunglige arvtagaren. En av dem, troligen Ragnhild, torde ha tillhört samma syskonkrets som endera av junker Karls föräldrar. (Adelsvapen)


Beskæftigelse:
lagman i Östergötland.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ragnhild. Ragnhild døde i 1262. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Ingeborg Elofsdotter (vingad pil), gift med riddaren, lagmannen i Södermanland och riksrådet Anund Haraldsson (vingad lilja) (död 1291) med vilken hon fick dottern Helga Anundsdotter (vingad lilja), som gifte sig med först med drots Magnus Ragvaldsson (död 1285) och sedan med Rörik Birgersson och blev mor till Margareta Röriksdotter. Ingeborg ärvde efter sin make en del gårds- och jordinnehav, bland annat två gårdar i Åsby utanför Arboga. (Wikipedia)

Familie/Ægtefælle/Partner: Anund Haraldsson. Anund (søn af Harald Gudmundsson og Kristina) døde efter 1281. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1269; Lagmand
• Beskæftigelse: 1288; Rigsråd

Notater:

Gift 1: med gift med Margareta.

Levned:
Bengt Magnusson (son av Magnus Bengtsson, tab. 11). Var lagman i Östergötland, nämnd som sådan första gången 1269. Nämnes som medlem av riksrådet 11.9 1288. Skall ha dragit ut på pilgrimsfärd 1289. Ånyo verksam som lagman 1291—1292. Uppgives ha dött 1294, vilket dock synes stå i viss strid med det faktum, att sonen Magnus nämnes som lagman redan 1293. Var först gift med Margareta, möjligen bördig från Tjust, som var död 1275, då mannen till bl. a. hennes själs frälsning skänkte egendomar i Östergötland och i Tjust hd i Småland till ett kanonikat i Linköping, och blev sedan omgift med Sigrid, som dog 1289 och begrovs i Skänninge dominikankloster. Enligt Margareta Klausdotters bekanta, delvis rent ohistoriska berättelse var »Sigrid den fagra» av lägre börd än mannen.

Beskæftigelse:
Lagmann i Östergötland, nævnt 1269

Beskæftigelse:
Nævnt 11 Sep 1288.

Død:
Sønnen lagmand i 1293, så måske d. tidligere.

Familie/Ægtefælle/Partner: Sigrid. Sigrid døde i 1289; blev begravet i 1289 i Mjölby, Östergötland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Rörik Birgersson. Rörik (søn af Birger Röriksson, Balk av Strand) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Yderligere børn: Filip Knutsson (d. bef. 28 Nov 1335). 8 Jan 1328 kanik i Uppsala, udnævt af av pave Johannes XXII "med expektans på prebende, trots att han redan hade ett kanonikat och prebende i Linköping".
Birger Knutsson (d. btw 1342 - 12 mar 1350),
Magnus Knutsson (1335-1366), Ridder, lagmand.
Cecilia Knutsdotter (d. aft 12 Mar 1350), trolovet 16 Mar 1306 og siden gift med ridder og rigsråd Bo Nilsson (Natt och Dag), som dog troligen 1322. " Kallade sig änka efter honom 25.3 1336 och levde ännu 18.11 1347. Fru Cecilia ägde jord i Bråbo och Ydre hd i Östergötland".
Ingeborg (d. aft 31 Jan 1333, då hon som änka av fadern ingavs i S:ta Klara kloster). Gift med ridder og rigsråd Erik Valdemarsson (Folkungaätten) (btw 1271-1272 - 1330).

Død:
Katarina var vid liv ännu 1350-03-12, då hon utfärdade brev med Aspenäs som dateringsort, och bortgav sin gård Rönnäs, troligen belägen i Småland. (Wikipedia)

Katarina blev gift med Hr. Knut Jonsson Aspenäsätten før 5 jun. 1319. Knut (søn af Hr. Jon Filipsson Aspenäsätten og Ingeborg Svantepolksdotter) døde mellem 1345 og 1347. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Hr. Birger Petersson cirka 1301. Birger (søn af Peter Israelsson) blev født cirka 1270; døde den 3 apr. 1327; blev begravet i 1327 i Uppsala, Uppland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Levde änka 1341, dotter av riddaren Rörik Birgersson (Snedbjälke) och Helga Anundsdotter (vingad lilja). Fru Margareta, som på mödernet var befryndad med den kungliga folkungaätten, hade i ett tidigare gifte, ovisst med vem, sonen Harald Älg, död före 1357-06-30.(Holbek & Brun)

Margareta blev gift med Hr. Tord Bonde, til Örbäck før 1322. Tord (søn af Peter Öjarsson) blev født den Ja, dato ukendt; døde før 4 jun. 1330. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jon Knutsson Aspenäsätten Blaa

Notater:

Død:
Holbek & Brun: før 6 Jan 1357.

Familie/Ægtefælle/Partner: Helena Larsdotter, af Ama. Helena (datter af Hr. Lars Ulfsson og Ingrid Anundsdotter) døde efter 27 okt. 1359. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Katarina Birgersdotter Finstaätten

Notater:

Fødsel:
Ifl.: https://sv.wikipedia.org/wiki/Birger_Persson_(Finsta%C3%A4tten)

Levned:
Var tydligen 20.9 1316, men ännu ej 14.3 1315 gift med Katarina Birgersdotter, dotter av riksrådet, upplandslagmannen och riddaren Birger Petersson (Finstaätten) och hans andra hustru Ingeborg Bengtsdotter (Folkungaättens lagmansgren). Fru Katarina ärvde efter sin mor gods i Ydre hd i Östergötland och efter sin fader gods i Danderyd i Uppland och i Norra Vedbo hd i Småland. (Adelsvapen)
"... hon omtalas som minderårig 14 mars 1315. 1320 erhöll hon jord i bland annat Ydre härad i arv efter modern, och 1328 i Danderyds skeppslag och i Norra Vedbo härad efter fadern. Hennes sätesgård uppges ha varit "Loo" i Västergötland, som identifierats som Lo i Långared. Hon upptogs 1352 tillsammans med sin make Magnus Gudmarsson och husfolk i Varnhems klosters underhåll. (Wikipedia),

Død:
1352 med mand og husholdning optaget til underhold i Varnhems kloster, Västergötland.

Katarina blev gift med Hr. Magnus Gudmarsson cirka 1316. Magnus (søn af Hr. Gudmar Magnusson og Margareta Ulfsdotter) blev født skønnet 1300; døde før 21 sep. 1363. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Forfatter
• Beskæftigelse: ml. 1330 og 1340; Kammerherre
• Udvandring: 1349, Sverige
• Beskæftigelse: 1370; Ordensgrundlægger
• Titel: 1391; Sankt

Notater:

Gift c. 1316 med Ulf Gudmarsson (c. 1297-98 - 1344). Børn i ægteskabet:
Märta Ulfsdotter (f. c. 1319-20),
Karl Ulfsson till Ulvåsa (d. c. 1371, Neapel),
Birger Ulfsson (slået til Ridder af den Hellige Grav af Jerusalem under besøg i det Hellige Land),
Katarina Ulfsdotter, Katarina av Vadstena (f 1331, abbedisse i Vadstena),
Bengt Ulfsson (d. ung, berg. i Alvastra),
Gudmar Ulfsson (d. ung, Stockholm),
Ingeborg Ulfsdotter (Nonne i Riseberga kloster),
Cecilia Ulfsdotter (indskrevet i Skänninge kloster men senere gift med Lars Sunesson).

Levned:
"Birgitta Birgersdotter, även känd som Heliga Birgitta, född omkring 1303 i Uppland, död 23 juli 1373 i Rom, Kyrkostaten, var en svensk katolsk predikant, författare, teolog samt ordens- och klostergrundare av Birgittinorden. Hon utnämndes till helgon och utgör tillsammans med Benedikt av Nursia, Edith Stein, Katarina av Siena, Kyrillos och Methodius Europas sex skyddshelgon enligt romersk-katolska kyrkan.
Hon var dotter till Upplands lagman Birger Persson till Finsta och Ingeborg Bengtsdotter, som tillhörde Folkungaätten. Både genom sina föräldrar och genom sin make Ulf Gudmarsson hade hon anknytning till det politiska ledarskiktet i det medeltida Sverige. Eftersom hennes morfar var kusin till kung Magnus Ladulås, så var Birgitta släkt med den svenska kungafamiljen genom sin mor. Utanför Sverige var hon även känd som Furstinnan av Närke. (uddrag, Wikipedia).

Beskæftigelse:
"Revelaciones celestes", første udgivelse 1377 af biskop Alfons af Jaén.

Beskæftigelse:
Kammerherreinde ved det svenske hof.

Beskæftigelse:
År 1368 återvände påve Urban V till Rom och den 21 oktober möttes han och den tysk-romerske kejsaren Karl IV i staden. Birgitta kunde lämna sin ordensregel till påven som mottog den för granskning. Den 5 augusti 1370 blev den godkänd i en reviderad version som Birgitta troligen inte var särskilt nöjd med. Den helliige Frelsers Orden (Ordo Sanctissimi Salvatoris 'O.Ss.S.'), Birgittiordenen.

Titel:
Kanonisering påbegyndt 1377. Helgenkåret af pave Bonifatius IX. 1999 ophøjet til at være skytshelgen for Europa.

Død:
Byggnaden i Rom, där Birgitta levde, Casa di Santa Brigida, inrymmer idag kyrka, kloster och gästhem.

Begravet:
Midlertidigt bisat i San Lorenzo in Panisperna. Ført til Sverige 2 Dec 1373, begravet i Vadstena 4 Jul 1374.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: ml. 1345 og 1348; Ridder
• Beskæftigelse: 1364; Rigsråd

Notater:

Levned:
till Husabystrand, som han tillbytte sig av brodern Peter mot sin del i Lina och Hallstad 1348-05-08. Nämnes första gången 1341 och var då endast väpnare. Riddare troligen redan 1345-01-07 och med säkerhet 1348-09-08. Nämnes sista gången 1364-08-22 och synes då varit riksråd. (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1341.

Rörik blev gift med Märta Gisladotter før 18 okt. 1349. Märta (datter af Gisle Elinason) døde den 11 mar. 1382. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Bengt Jonsson Aspenäsätten Blaa

Notater:

Levned:
Nämnd 20.11 1352—1374. Kallas sven ännu 1371. Var död 11.3 1382. Var bosatt i Ärnäs i Kärnbo sn i Selebo hd i Södermanland. Var 25.5 1369 gift med Ingeborg Gregersdotter. (Adelsvapen)

Bengt blev gift med Ingeborg Gregersdatter, af Sandbro cirka 1369. Ingeborg (datter af Hr. Gregers Styrbjörnsson, af Sandbro og Katarina Bengtsdotter) døde før 8 mar. 1413. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ingeborg Magnusdotter Ulväsaätten

Notater:

Død:
Begravet 28 Mar 1390 i Vadstena Kloster, Sverige.

Familie/Ægtefælle/Partner: Bengt Turesson Bielke, af Åkerö. Bengt (søn af Hr. Ture Kettilsson Bielke, af Åkerö og Sigrid) døde i 1359. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1378; Foged
• Beskæftigelse: 27 okt. 1389; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1394; Lagmand
• Beskæftigelse: 1395; Høvedsmand
• Titel: 1396; Ridder

Notater:

Levned:
Først nævnt 8 Nov 1374. Rigsråd 27 Oct 1389, Lagman i Västmanland fra 1394, hövitsman til Raseborg 1395—96.
"till Penningby i Länna socken, Stockholms län (Ss.). Nämnes i bevarade handlingar första gången 1374-11-08. Drotsen Bo Jonssons fogde i Finland 1378 (Raseborg) och troligen ännu under 1380-talet. Riksråd 1389-10-27. Lagman i Västmanland från 1394. Hövidsman å Raseborg 1395–1396 och förmodligen under hela 1390-talet. Riddare vid konungahyllningen å Mora äng 1396-07-23. Hövidsman på Åbo slott 1400 och 1401 och erhöll 1403 Viborgs slott och län som han behöll till sin död. Konungs domhavande vid räfsteting i Uppland 1409. (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Drotsen Bo Jonssons fogde i Finland 1378 (Raseborg) och troligen ännu under 1380-talet.

Beskæftigelse:
Lagman i Västmanland.

Beskæftigelse:
Raseborg 1395- 96, Åbo slot 1400-1401 Viborgs slott 1401 - til sin død.

Titel:
Ved kongehyldningen i Mora.

Død:
Begravet i Vadstena Kloster, Sverige.

Tord blev gift med Ramborg Nilsdotter Vasa før 9 okt. 1376. Ramborg (datter af Nils Kettilsson Vasa og Kristina Jonsdotter Rickebyätten) døde efter 1376. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Knut Bengtsson Aspenäsätten Blaa
• Beskæftigelse: 1400; Häradshövding

Notater:

Gift 2: med Birgitta Bengtsdotter (begr. 25 Jun 1420, Vadstena).

Levned:
Skrev sig till Sundby i Kärnbo sn i Selebo hd i Södermanland 25.1 1392. Nämnes såsom häradshövding i öknebo hd i Södermanland 1400—1407. Levde ännu 2.4 1419. Begrovs 26.9 1420 i Vadstena kloster. Var gift först efter all sannolikhet redan 20.2 1402 med Sofia Gertsdotter, dotter av riddaren Gerhard Snakenborg och Kristina Bengtsdotter (Bielke), och sedan med Birgitta Bengtsdotter, som 25.6 1420 begrovs i Vadstena kloster. (Adelsvapen)

Beskæftigelse:
häradshövding i Öknebo hd i Södermanland 1400-1407.

Knut blev gift med Sophia Gertsdotter Snakenborg cirka 20 feb. 1402. Sophia (datter af Dominus Gerhard Gerhardsson Snakenborg og Kristina Bengtsdotter Bielke, af Åkerö) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Dominus Gerhard Gerhardsson Snakenborg. Gerhard (søn af Gerhard Snakenborg) døde cirka 1402. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Hr. Ivar Nilsson skønnet 1390. Ivar (søn af Nils Magnusson og Kristin Ivarsdatter) døde den 18 apr. 1417. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1408; Ridder
• Beskæftigelse: 1410; Høvedsmand; Adresse:
  Åbo slot

Notater:

Gift c. 1408 med Margareta Karlsdotter Sparre (d 1428-1429). Barn i ægteskabet: Karl VIII Knutson Bonde, konge af Sverige (23 Sep 1408 - 15 May 1470).

Titel:
Nævnt som ridder 16 Jul 1408, væbner 12 Aug 1403.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Häradshövding
• Beskæftigelse: 1412; Høvedsmand; Adresse:
  Raseborg i Finland
• Beskæftigelse: ca. 1420; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1422; Lagmand

Notater:

Gift med Cecilie Bosdatter Dyre (Due) (d. aft 2 Feb 1457). Børn i ægteskabet: Tord Karlsson Bonde, till Penningby (aft 1420- c. 16 May 1456),
Bo Dyre (d. aft 1464),
Birgitta Karlsdotter Bonde (d. 5 Jul 1494).


Levned:
"till Penningby, som han ärvt efter fadern och vartill han skrev sig 1431-08-05. Var hövidsman på Raseborg i Finland 1412. Lagman i Västmanland 1422–1438 och ånyo från 1442. Riksråd från början av 1420-talet. Häradshövding i Lyhundra 1437-05-02. Ånyo hövidsman på Raseborg 1437–1441. Levde ännu 1443-01-28, men var död 1445-11-16." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
I Lyhundra, nævnt 2 May 1437.

Beskæftigelse:
og iden 1437–1441.

Beskæftigelse:
Västmanland 1422–1438 og igen 1442.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Christine Knutsdotter Aspenäsätten Blaa

Notater:

Gift 1: med Knud Steensen.

Christine blev gift med Hr. Birger Trolle, til Bergqvara den 9 jan. 1424 i Lemnhult, Jönköping, Sverige. Birger (søn af Hr. Birger Trolle, til Trollebo og Ingeborg Arvidsdotter Lejonansikte) blev født efter 1400; døde den 5 feb. 1478. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophia blev gift med Knut Bengtsson Aspenäsätten cirka 20 feb. 1402. Knut (søn af Bengt Jonsson Aspenäsätten og Ingeborg Gregersdatter, af Sandbro) døde i 1420; blev begravet den 26 sep. 1420 i Vadstena, Östergötland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Begravet i Gamleby kyrka, Blekinge, Sverige.

Ingeborg blev gift med Hr. Axel Pedersen Thott, til Herlev og Lillø før 26 mar. 1419. Axel (søn af Peder Axelsen Thott, til Herlev og Juliane Pedersdatter Grubbe) døde mellem 24 nov. 1446 og 25 jan. 1447. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Arvidus Trolle de Berquars
• Beskæftigelse: 1467; Rigsråd
• Titel: 1467; Ridder
• Beskæftigelse: 1470; Lagmand
• Beskæftigelse: 1475; Høvedsmand

Notater:

Gift 1: c. 1460 med Kristina Jonsdatter Gädda (d. c. 1465), datter af rigsråd Joan Gädda og Kristina Königsmarck.
Gift 3: 23 Sep 1466 med Beata Thuresdotter (1467 - 28 Oct 1513), datter af Thure Thuresson (Bjelke till Åkerö) och Ingeborg Körning. Børn i 3. ægteskab: Arvid Trolle (1503 - 1542, Bergqvara),
Ture Arvidsson Trolle, til Bergqvara (aft. 1488 - 12 Mar 1555, Bergqvara, Sverige),
Beate Arvidsdatter Trolle (aft 1488 - 5 Aug 1515),
Anne Arvidsdatter Trolle (aft 1488 - 1560).

Fødsel:
Reventlow: c. 1435

Levned:
Arvid Trolle den yngre till Edh och Bergkvara i Småland samt Engsö och Aspenäs i Vestmanland, blef väpnare 1465, riddare och riksråd, lagman i Tiohärad 1467, lagman i Östergötland 1470—1490, höfvidsman på Nyköpingshus
1470, på Stegeborg 1493 och på Borgholm 1494, död 1511 på Herlöfsgård, nuvarande Lillö i Skåne i trakten af Kristianstad samt begrafd i Lunds domkyrka.
Han säges ha uppfört Bergqvara gamla slott af huggen sten på en udde i Bergkvarasjön. Ruiner af vallar och torn med Trollevapnet samt hans båda hustrurs sköldemärken, Gädda och Tott, inhuggna öfver portarne visas ännu.
År 1464 gjorde hans svärfader Ivar Axelson Tott, som innehade Gotland, en landstigning med en ansenlig truppstyrka och tågade mot Örebro samt började belägra Örebro slott. Befälet öfver belägringshären öfverlemnades till
hans måg Arvid Trolles och märkligt nog åt Engelbrekts mördare Måns Bengtsson Natt och Dag, hvilken nu var lagman i Nerike. Slottet blef intaget och dess höfvidsman Erik Nilsson Wase tillfångatogs. Jemte Karl Knutsson Gera
och Erik Magnusson Örnefot anförde han södermanlänningarne i slaget vid Brunkeberg den 10 oktober 1471, der konung Kristian I och danskarne led ett afgörande nederlag mot Sten Sture d. ä. med den svenska hären.
Arvid Trolle stod länge på det svensksinnade partiets sida under unionsstriderna, men öfvergick slutligen till det danska partiet och var 1497 en af de förste som hyllade konung Hans eller Johan.
Gift första gången med Kristina Gädda, dotter till riksrådet Joan Gädda och Kristina Königsmarck, andra gången med Brita Ivarsdotter Tott, dotter till den mäktige Ivar Axelsson Tott, hvilken 1484 tillställde ett upplopp i Stockholm för att få Arvid Trolle utsedd till riksföreståndare i stället för Sten Sture den äldre samt tredje gången 1466 med Beata Thuresdotter, dotter till Thure Thuresson (Bjelke till Åkerö N:o 8) och Ingeborg Körning (N:o 67).
Han erhöll 13 barn, sex döttrar och sju söner. (Strøkirk)

Titel:
Væbner 1465.

Beskæftigelse:
1470-97 lagmand i Østergötland, 1497-1505 i Tio herred

Beskæftigelse:
1475-83 høvedsmand på Nyköping, 1493 på Stäkeborg, 1495 på Borgholm.

Død:
Daværende Herlöfsgård

Arvid blev gift med Beate Ivarsdatter Thott den 22 sep. 1466 i Nyköbing, Södermanland, Sverige. Beate (datter af Hr. Iver Axelsen Thott, til Lillø og Margrethe Poulsdatter Laxmand, til Knabstrup) døde den 4 dec. 1487; blev begravet i 1487 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Christine Knutsdotter Aspenäsätten Blaa

Notater:

Gift 1: med Knud Steensen.

Christine blev gift med Hr. Birger Trolle, til Bergqvara den 9 jan. 1424 i Lemnhult, Jönköping, Sverige. Birger (søn af Hr. Birger Trolle, til Trollebo og Ingeborg Arvidsdotter Lejonansikte) blev født efter 1400; døde den 5 feb. 1478. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ivar Axelsson Tott
• Beskæftigelse: Gotland, Sverige; Sørøver
• Titel: 1444; Ridder
• Beskæftigelse: 1447; Lensmand
• Beskæftigelse: 1449; Rigsråd

Notater:

Gift 3: med Magdalena Karlsdotter Bonde (c. 1445 - c. 24 Aug 1495, Bosgård, Söderköping). Barn i ægteskabet: Margrethe Iversdatter Thott (d. 10 Nov 1473).

Levned:
Dansk og senere svensk Rigsraad, var Helbroder til ovennævnte Erik Axelsen T. Han var maaske Væbner i 1442, men betegnes i 1444 som Ridder og til Knabstrup (i Merløse Herred), en Gaard, som han sikkert har faaet med sin Hustru Margrethe Poulsdatter Laxmand. l 1447 aftalte Axelssønnerne, at I. og den ældre Halvbroder Aage i Forening skulde styre den afdøde Faders Len Varberg; men at denne Aftale er kommet til Udførelse for I.s Vedkommende, vides der intet om (ovfr. S. 315). I alt Fald fra 1449 var han dansk Rigsraad, i hvilken Egenskab han i 1453 sammen med Claus Rønnov sluttede Stilstand med Carl Knutsson i Vadstena og i Stockholm, ligesom han i 1454 fik Fuldmagt til at deltage i et nyt Møde med Svenskerne i Rønneby og i 1455 forhandlede med dem i Vadstena. I 1452 var han kommet i en ublidere Berøring med dem under Kong Carls Indfald i Skaane, da hans efter Faderen arvede Gaard Herlev blev brændt af dem; han skal den Gang i Følge en yngre Beretning have vist sin Fædrelandskærlighed ved foreløbig at slutte Forlig med Ærkebiskop Tuve Nielsen af Lund (med hvem han virkelig har ligget i Strid) for i Forening med Ærkebispen efter Evne at forsvare Landet mod Fjenden. Beretningen er dog muligvis upaalidelig og stemmer mindre godt med I. A.s Optræden i en senere Tid, da han afgjort satte sine egne og sin Slægts Interesser over sit Fædrelands.
I 1464 døde Broderen Philippus Axelsen, der havde efterfulgt den ældre Halvbroder Oluf som Styrer af Gulland, og Hr. L, der s. A. havde deltaget i et dansk Gesandtskab til Preussen, overtog derefter, foreløbig som Kong Christians Mand, Gulland, der havde været Olufs Pant. Hvad der har bevirket, at I. A. ved denne Tid begyndte at nærme sig det svenske Selvstændighedsparti og derved slog ind paa en Bane, der vel kunde aabne ham store Muligheder i Sverige, men maatte bringe hele hans Stilling i Danmark i Fare, vides ikke; han har i alt Fald ikke saaledes som Broderen Erik kunnet være misfornøjet med, at han ikke paa ny opnaaede en fremtrædende Plads i Sverige, da han ikke tidligere havde beklædt en saadan. Men vist er det, at der i Okt. 1465 udfærdigedes en pavelig Dispensation for I. A. – der da maa have været Enkemand, og det ikke blot efter Margrethe Laxmand, men ogsaa efter en senere Hustru, Marine, Datter af Torbern Bille (II, 259) – til at ægte sin Slægtning Kong Carl Knutssons Datter Magdalene. Det følgende Efteraar, paa Unionsmødet i Nykøping, hvor I. A. mødte som dansk Repræsentant, fandt Brylluppet Sted, samtidig med at Hr. I.s Datter Beate ægtede den daværende Tilhænger af det svenske Selvstændighedsparti Arvid Trolle. Hertil kom nu den Beslutning, som Svenskerne, til Dels paa Foranledning af ham, toge paa Nykøpingmødet om Carl Knutssons Gods (ovfr. S. 323), og den derefter følgende Indsættelse af Erik Axelsen som svensk Rigsforstander; begge Dele maatte i høj Grad vække Christian I’s Vrede mod Axelssønnerne. Rimeligvis som en Følge heraf fratog Kongen Philippus Axelsens Arvinger Tranekjær; men dette, bevirkede atter, at Erik og I. A. sendte Kongen deres Op-sigelsesbreve, I. A. ved Pinsetid 1467. Hr. L, der fra nu af sad som faktisk uafhængig Hersker paa Gulland i 20 Aar, undsatte derpaa Erik i Stockholm i Sommeren 1467; men formodentlig allerede den Gang var saa vel deres som den tredje Broder Laurens’ Gods i Danmark blevet tildømt Kronen. Af Ejendomme havde I. A. foruden Herlev Lillø, ligeledes i Gers Herred, og af Len Sølvitsborg samt Gers og Villands Herreder og Væ By, alt i Pant. Kongen lod nu Sølvitsborg og Lillø belejre, og i Sept. maatte Besætningen paa Sølvitsborg overgive Slottet. Lillø derimod holdt sig i Vinteren 1467-68, og det lykkedes I. A. i 1468 at bringe Gaarden Undsætning, men ved Midfastetid s. A. blev Kongen dog Herre over Lillø, som han lod nedrive. De Forsøg, som gjordes paa at bringe et Forlig i Stand mellem Kongen og Hr. I. (ved Møder i Halmstad 1468 og i Lybek 1469), førte foreløbig ikke til noget.
I Sverige havde i Marts 1468 de paa et Møde i Ørebro tilstedeværende Rigsraader lovet, at naar Kong Carl døde, vilde de have hans Svigersøn I. A. (der sagtens allerede nu var svensk Rigsraad) til deres fuldmægtige Høvedsmand, indtil det hele Rigsraad kom sammen og blev enigt om en ny Regent. I Okt. 1469, da Carl Knutssons svenske Modstandere atter rejste sig, bleve I. A.s Hustru Magdalene og Svigersøn Arvid Trolle m. fl. tagne til Fange i Vadstena af Erik Carlsson Vasa-, men Fangenskabet har dog næppe varet længe. Det følgende Aar døde Carl Knutsson; paa sit Dødsleje havde han overdraget Sten Sture at forestaa Riget uden at tage Hensyn til det Løfte, som 2 Aar før var givet I. A. Foreløbig mærkes der dog ikke af den Grund nogen Uvilje mellem I. A. og Sten Sture, af hvilke den første efterhaanden havde faaet og fik forskjellige svenske Len, saaledes Stäkeborg. Gulland stillede han derimod ikke i Afhængighed af Sverige; da Hanseaterne klagede over de Kaperier, de gullandske Udliggere forøvede, havde Carl Knutsson kort før sin Død svaret, at han ingen Magt havde paa Øen, som I. A. holdt til Kong Christians Haand, indtil han fik betalt, hvad Christian skyldte ham og hans Broderbørn, hvorefter han agtede at overgive den danske Konge Øen. Ved Fredsmødet i Kalmar 1472 mellem Danmark og Sverige bestemtes bl. a. for I. A.s Vedkommende, at han foreløbig skulde have Gers Herred, Væ og Villands Herred tilbage, indtil det kunde blive paadømt, hvorvidt disse Len tilkom ham eller Kongen, og en lignende Dom skulde fældes om Sølvitsborg, uden at Hr. I. dog skulde have dette Len tilbage inden Dommens Afsigelse. I. A. var tilstede som svensk Prokurator paa de følgende Kalmarmøder 1473, 1474 og 1476, men til Trods for de i 1473 og 1474 fra dansk Side gjentagne Løfter er det aabenbart, at den Dom, som var stillet i Udsigt 1472, aldrig er bleven afsagt. I 1476 erklærede Hr. I. over for Kong Christian selv, at han hidtil havde holdt Visborg til Kongens og Danmarks Krones Haand og ogsaa agtede at vedblive hermed i Fremtiden, en Erklæring, der ganske vist foreløbig ikke fik praktisk Betydning.
Der kunde ved denne Tid være Grund for I. A. til at stille sig i et nogenlunde taaleligt Forhold til Danmark, da han efterhaanden vakte sig Uvenner paa andre Kanter. At han ligesom Broderen Erik havde blandet sig i den liflandske Ordens Anliggender, havde mindre at sige, da ogsaa den svenske Regering snart efter gjorde det samme. Hansestædernes Vrede havde han vakt allerede i Carl Knutssons sidste Tid, i det de Udliggere, han udsendte fra Gulland, gjorde Skibsfarten usikker. Dette var ikke blevet bedre siden da, og en Tid lang gik hans Kaperier især ud over Hollænderne; men det fik dog ingen større Betydning, saa længe Hr. I. stod paa en god Fod med Sten Sture. Men i 1481 døde I. A.s Broder Erik efter at have overdraget Slotslovene over sine omfattende finske Len til Brødrene I. og Laurens (ovfr. S. 323), Sten Sture, der maatte være meget misfornøjet med en saadan Magtudvidelse for Hr. I. og Broderen, søgte at faa Lenene tilbage under Kronen, og Forhandlingerne førte endelig i 1483 efter Laurens’ Død til en Overenskomst mellem I. A. og Sten Sture, hvorved den første afstod Erik Axelsens finske Len (Viborg, Tavastehus og St. Olofsborg) mod at faa Borgholm med Øland for Livstid og ligesaa Raseborg Len, som Laurens Axelsen selv havde haft, og som dennes Børn nu skulde have Ret til at beholde i et vist Antal Aar efter Hr. I.s Død. Et Par Maaneder efter var I. A. som svensk Sendebud tilstede ved det Unionsmøde i Kalmar, hvor Kalmar Reces vedtoges, ligesom han baade i 1482 og 1484 deltog i Møder mellem danske og svenske i den samme By. Men i det sidstnævnte Aar, 1484, skal Hr. I. ved et Raadsmøde i Stockholm have søgt at faa Sten Sture afsat som Rigsforstander og sin Svigersøn Arvid Trolle indsat i hans Sted. Hans Kaperier fremkaldte imidlertid fremdeles Misfornøjelse hos de søfarende, der vendte sig med Klager til den svenske Regering; og da den egenmægtige Maade, hvorpaa I. A. styrede sine svenske Len, ogsaa vakte Sten Stures Vrede, og Forsøg paa at udjævne Stridspunkterne ad fredelig Vej mislykkedes, i det Hr. I. ikke vilde møde til Forhandlinger med Rigsforstanderen, begyndte denne endelig i 1487 at belejre Borgholm, hvor hans Modstander da opholdt sig, ligesom han sagtens ved samme Tid, lod Stäkeborg og Raseborg indeslutte. Naar I. A. saa længe havde kunnet holde sig i sin faktiske Uafhængighed paa Gulland, laa det naturligvis i, at man hverken i Danmark eller Sverige havde turdet gribe til de yderste Forholdsregler mod ham af Frygt for, at han derved skulde drives til fuldt ud at kaste sig i det andet Riges Arme og skaffe dette den betydelige Fordel, som Herredømmet over den vigtige Østersøø vilde give. Nu havde Sten Sture imidlertid begyndt Angrebet, og det viste sig da snart, hvor usikker Hr. I.s Stilling under disse Forhold var. Ikke længe efter, at Belejringen af Borgholm var begyndt, lykkedes det ham i Febr. 1487 ved Nattetid at slippe over til Visby i en Baad, i det han efterlod sin Hustru paa Borgholm; men da han mistvivlede om alene at kunne tage det op med Sten Sture, traadte han i Forbindelse med Kong Hans og lovede at overgive ham Gulland. En dansk Flaade afsejlede nu til Gulland, og Slottet og Øen kom uden Vanskeligheder i Kongens Hænder; i Juni hyldedes Kong Hans i Visby af Befolkningen, ligesom I. A. aflagde Troskabsed til ham og derpaa blev taget til Naade igjen. Besætningen paa Stäkeborg havde vistnok i Maj maattet overgive Sten Sture Slottet, og ogsaa Raseborg overgav sig, og efter Visborgs Overgivelse havde Kong Hans en Sammenkomst med Sten Sture, ved hvilken denne forpligtede sig til at oplade Kongen Sverige, medens Kongen til Gjengjæld lovede, at Hr. I. skulde overgive Sten Sture Øland og Borgholm. Hr. I. søgte at unddrage sig denne Forpligtelse, men Kongen nødte ham til at opfylde den, og Hr. I. tog derpaa med sin Hustru Magdalene, der havde været paa Borgholm lige til Slottets Overgivelse, Ophold paa Lillø. Han var nu en slagen Mand; sin uafhængige Stilling paa Gulland, hvor Kong Hans indsatte en anden Lensmand, havde han mistet og ligesaa sine svenske Len; og at han har faaet sine tidligere danske Pantelen tilbage, kan ikke antages, ligesom der heller ikke er Tale om, at han atter blev optaget i det danske Rigsraad. Han overlevede ikke længe sit Nederlag; 1. Okt. 1487 døde han, og 8 Aar senere, 1495 (o. 24. Avg.), fulgte hans Hustru ham i Graven. Den mærkelige Stilling, han i en Snes Aar havde kunnet indtage som en i Virkeligheden uafhængig Fyrste paa Gulland, vidner selvfølgelig om en betydelig Begavelse; men at hans Magt dog først og fremmest beroede paa Modsætningen mellem Danmark og Sverige og ikke havde noget naturligt Grundlag, fremgaar klart af den Hurtighed, hvormed den knækkedes i 1487. (Styffe, Bidrag t. Skandinaviens hist. III-IV. P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 127 ff. , William Christensen.)


Titel:
Væbner 1442.

Beskæftigelse:
1447 Varberg og senere adskillige svenke og finske len. Herre over Gotland (Gulland)

Beskæftigelse:
1449 Rigsråd i Danmark, c. 1468 Rigsråd i Sverige

Død:
Holbek & Brun: efter Andre på Lillø eller først død 1495 på Haraldskjær)

Iver blev gift med Margrethe Poulsdatter Laxmand, til Knabstrup i 1450. Margrethe (datter af Poul Pedersen Laxmand, til Valden og Knabstrup og Elisabeth Eriksdatter Krummedige) døde efter 1467. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Torbensdatter Bille. Maren (datter af Hr. Torbern Bille, Allindemagle og Svanholm og Sidsel Ovesdatter Lunge) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1449; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1450; Lensmand
• Beskæftigelse: 1457; Rigsforstander

Notater:

Gift 1: bef 1444 med Clara Madsdatter Lillja, til Lagnø (d. bef 1456);
Gift 2: med Elin Gustafsdotter Sture (d. btw 15 Jul 1494 - 2 Jun 1496)
Ang. ingen børn i ægteskaberne.

Levned:
"Erik Axelsen til Lagnö (Södermanland) (født ca. 1415 i Danmark, død 1481 på Vyborgs slott) rigsråd, rigsforstander i Sverige 1457 og 1466-67. Han var søn af Axel Pedersen Thott og Ingeborg Ivarsdotter.
Erik Axelsson blev 1449 udnævnt til svensk rigsråd; gjorde som ung tjeneste for Karl Knutsson (Bonde), men gik under oprøret i 1457 imod ham. Han medvirkede dog i 1467 til Karl Knutsson (Bonde)s tredje kongevalg.
Erik Axelsen købte den Tyske Ordens ejendomme i Sverige år 1467, deriblandt Årsta slot. Han var lensherre over Finland og stod bag opførelsen af grænsefæstningen Olofsborg på en ø i Saimaa, Finland, i 1470'erne.
Erik Axelsen kom som ung til Sverige, blev snart fortrolig med Karl Knutsson (Bonde), af hvem han fik Åbo i forlening 1450, som han kort derefter byttede til Nyköpings län.
Han glemte alligevel sin taknemmelighed og gik over til det danske parti. Da han havde erhvervet stor indflydelse, blev han ved Karl Knutssons afsættelse 1457 udset til rigsforstander sammen med ærkebiskop Jöns Bengtsson, men de besad kun embedet i kort tid. Han tog til Finland for at arbejde for Christian 1.s anerkendelse der, og blev som belønning udnævnt til hofmester og fik Viborg len i Finland 1457 og senere i 1462 Tavastehus len.
Da Christian blev styrtet i 1464, forblev Erik i unionspartiet og var stærkt medvirkende til, at Karl Knutsson måtte nedlægge tronen i 1465.
Da han i september 1466 fejrede sit bryllup med en datter af Gustav Algotsson Sture, udså de ved festen tilstedeværende rådsherrer ham igen til posten som rigsforstander og tvang derefter Jöns Bengtsson til at overgive magten til Erik Axelsen, som havde embedet fra oktober 1466 til november 1467. Hans styrelsetid blev imidlertid højst urolig. I begyndelsen søgte han at holde en balance mellem partierne, men da der opstod fjendskab mellem hans brødre i Danmark og Kristian 1., gik han over til Karl Knutsson (Bonde)s parti. I sommeren 1467 blev han en tid belejret i Stockholm, dels af danske tropper under anførsel af Claus Rønnov og dels af ærkebiskop Jøns Bengtsson og dennes svenske venner. Men broderen Iver Axelsen kom fra Gotland til undsætning. Da det alligevel, på grund af hans udenlandske afstamning og skiftende holdninger, ikke lykkedes at vinde den svenske befolkninges tillid, fremmede han i stedet Karl Knutssons tilbagekomst. Ved dennes ankomst til Stockholm i november 1467 nedlagde Erik sit embede og begav sig til Finland, hvor han ejede store områder, og hvor han var en del optaget af grænsestridigheder med Rusland.
Han var en god støtte for Sten Sture den ældre i dennes første tid som rigsforstander, og han deltog som svensk sendebud i forligsmøderne i Kalmar 1472 og 1474.
Gift med Bengta Mattsdotter (Lillie), død 1452, og med Elin Gustavsdotter (Sture)." (Wikipedia)


Beskæftigelse:
Åbo i forlening 1450, som han kort derefter byttede til Nyköpings län. Siden lensherre over Finland.

Beskæftigelse:
Rigsforstander i Sverige 1457 og 1466-67.

Notater:

Levned:
Nævnes ved slægtsmøderne 1442 og 1447, var da endnu umyndig, vart 1465, druknede med sin fæstemø i Hikkebjerg Sø, ved at en bros rækværk, hvortil de lænede sig, gik sønder. Fæstemøen angives stundom at have været hans søskendebarn Anne Clausdatter Lange, som imidlertid levede endnu mange år efter og ægtede hr. Strange Nielsen (Bild). (Holbek & Brun)

Død:
Häckeberga nær Lund i Skåne?

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Philippus Axelsen Thott
• Beskæftigelse: 1456; Hofsinde
• Titel: ca. 1457; Ridder
• Beskæftigelse: 1462; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Philippus Axelsen Thott (død 4. november 1464 på Gulland) var dansk rigsråd. Han var søn af Axel Pedersen Thott og dennes 2. hustru og var ligesom sin bror Laurens i 1447 endnu ikke myndig. I 1456 var han kongens hofsinde og fik da Tranekær med Langeland i pant. Ikke usandsynlig er han blevet ridder ved Christian 1.’s kroning i Sverige 1457. I 1462, hvor han omtales som rigsråd, fik han i anledning af et nyt lån, han havde ydet kongen, pantesummen på Tranekær forhøjet og fik også løfte om at beholde lenet uafløst i 6 år. I august 1464 var han blandt de danske befalingsmænd, som, efter at Christian 1. selv havde forladt Sverige, kapitulerede på Stockholm. På vej derfra anløb han med sin bror Erik og flere danske stormænd Gulland, og da lensmanden her, broderen Oluf, netop døde ved samme tid (16. september 1464), indsatte de pågældende stormænd Phillipus sammen med Olufs enke Anne som bestyrere af øen. Men allerede 4. november samme år døde han på Gulland.
Han var (tidligst 1455) blevet gift med Ermegård, datter af Eggert Frille. Da Phillipus døde, blev Eggert Frille sine datterbørns værge og optræder på deres vegne som styrer af Tranekær len, men snart efter (senest i maj 1467) satte kongen sig med magt i besiddelse af lenet. Det nøjagtige tidspunkt kendes ikke; men det må have været efter mødet i Nykøbing 1466 (hvor Karl Knutssons datter Magdalena bliver gift med Ivar Axelsen Tott og dennes datter Beata med Arvid Birgersson Trolle, og Thott-slægten således knytter sig til svensk side). Også Phillipus ejendomme er åbenbart blevet beslaglagt; men dette blev dog aftalt på et møde i Kalmar 1472 at skulle gives tilbage til arvingerne. Tranekær var længe omtvistet; men til sidst betalte kronen pantesummen til Phillipus arvinger, af hvilke Ermegård et par år efter mandens død havde giftet sig med Bent Torbernsen Bille. Hun overlevede også denne sin anden mand, der døde i 1494; selv døde hun i tiden mellem 13. april 1503 og 23. juni 1504." (wikipedia)

Philip blev gift med Ermegard Eggertsdatter Frille, til Sandholt cirka 1455. Ermegard (datter af Hr. Eggert Christiernsen Frille, til Sandholt og Anne Iversdatter Jul, af Sønderjylland) døde i 1504. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1459; Ridder
• Beskæftigelse: 1465; Lensmand
• Beskæftigelse: 1465; Rigsråd

Notater:

Gift 1: med med Karen Jonsdatter Viffert (d. 20 Nov 1468). Børn i ægteskabet:
Anne Lauridsdatter Thott, til Næsbyholm (d. 1498),
(ukendt) Thott (d. 1468 med moderen).
Gift 2: 1474 med Karin Eriksdotter Niepertz (f. aft 1440). Børn i ægteskabet:
Axel Laurensen Thott, til Årstad og Edeby (aft 1474 - aft 1515),
Margrethe Laurensdatter Thott (aft 1474 - aft 1509),
lngeborg Laurensdatter Thott, till Djursholm (aft 1474 - aft 1526).

Levned:
"Laurens Axelsen Thott (død 1483) var en dansk og senere svensk rigsråd. Han var søn af Axel Pedersen Thott og dennes 2. hustru, Ingeborg Ivarsdatter.
I 1447, efter faderens død (omkring 1446), var han endnu umyndig, men benævnes i 1459 ridder. Han fik i 1462 pantsat Grubbe-Ordrup i Voldborg Herred af sin bror Philippus og blev, uvist hvornår, ejer af Næsbygård, det nuværende Næsbyholm i Tybjerg Herred. I 1465 nævnes han som lensmand på Stege og samme år en enkelt gang som rigsråd.
I juli 1466 var han tilstede på retterting i København, men da Nyköpingmødet i efteråret samme år førte til et brud mellem Christian 1. og flere af Axelssønnerne, kom han til at dele skæbne med brødrene Erik og Iver. Han tog fra da af ophold i Sverige, mens hans danske gods tildømtes kronen, og han bl.a. mistede sit pant Skælskør by.
På Kalmarmødet 1472 bestemtes det, at alle, der havde mistet deres gods under uenigheden mellem Danmark-Norge og Sverige, straks skulle have det igen, dog med undtagelse af det krongods, som de havde i pant, og at Laurens Axelsen skulle have Skælskør tilbage, indtil det ved en dom af rigsråder fra de 3 riger var afgjort, hvem byen tilkom. Men disse bestemmelser, der blev gentaget 1474, og som bevirkede, at Næsbygård senere gik i arv til Laurens' børn, fik ham i alt fald ikke til at vende tilbage til Danmark. Han opholdt sig især i Finland, hvor han 1468 var blevet lensmand på Raseborg, men nævnes dog også som medlem af det svenske rigsråd.
Vyborg i den svenske tid, omkring år 1700.
Broderen Erik havde kort før sin død (1481) overdraget slotslovene over sine finske len Vyborg, Tavastehus og St. Olofsborg til Iver og Laurens, og Sten Stures forsøg på at komme i besiddelse af disse len førte ikke til noget resultat, mens Laurens, der nu nævnes som høvedsmand på Vyborg, levede. Han døde imidlertid i 1483 (mellem 1. februar og 20. juni).
I Sverige havde Laurens Axelsen af sin bror Erik fået overdraget gården Årsta i Sødermanland.
Han var to gange gift, først med den danskfødte Karen Jonsdatter Viffert, der druknede i 1468 ved Raseborg, og derefter med Catharina, der var datter af svenskeren Erik Nipertz og enke efter Erik Nilsson (Oksenstjerna) og også overlevede Laurens.

Beskæftigelse:
Lensmand på Stege

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Joakim Trolle
• Beskæftigelse: 1502; Lensmand
• Titel: 1503; Ridder
• Beskæftigelse: 1517; Admiral

Notater:

Fødsel:
Reventlow: 26 Jun 1475

Levned:
"Trolle, Jacob (el. Joachim), 1475-J546, til Lillø og Knabstrup, var Søn af den svenske Rigsraad Arvid T. og Beate Thott og blev tillige med en Tvillingsøster født 21. Maj 1475 paa Gaarden Ed i Jønkøping Len. Uagtet sin mere end halv svenske Herkomst blev han dog dels gjennem sine Skaanske Godser, dels ved 1498 at tage sig en dansk Hustru, Kirsten Herlufsdatter Skave (d. 18. Sept. 1534), helt draget over til Danmark. Fra senest 1502 og til sin Død havde han Gers Herred og Væ By i Forlening, 1503 var han Ridder og 1505 Lensmand paa Kalmar. 1517 var han sammen med den berømte Søren Norby Admiral for den Flaade, der sendtes til Undsætning for hans af Sten Sture paa Stækeborg belejrede Halvbrodersøn Ærkebisp Gustav Trolle, men Undsætningen mislykkedes, og Togtet indskrænkede sig til en Plyndring af Skjærgaardens Kyster og varslede kun lidet om den Hæder, hans Sønner skulde indlægge sig paa Søen. Skjønt han af ukjendte Grunde ingensinde fik Sæde i Rigsraadet, maa han dog have været en anset og betydelig Mand. Han er den først nævnte verdslige Adelsmand uden for Raadet, der besegier Frederik I’s Haandfæstning 1523, ligeledes 1524 den først nævnte i Forbundet mod Lutheranismen. Sit fædrene Gods i Sverige, deriblandt Fødegaarden Ed, der i lang Tid havde været beslaglagt, gjenfik han 1527, ja Kong Gustav skal endog have forlenet ham med et svensk Herred. Han har antagelig under Grevefejden benyttet den første Lejlighed til at erklære sig for Kong Christian III, thi han modtog 1535 sammen med Knud Bille (II, 234) Hyldingen i Skaane paa denne Konges Vegne, og 1536 var han den første af den Skaanske Adels befuldmægtigede til den vigtige Herredag i Kjøbenhavn; men dermed var hans Rolle i det væsentlige udspillet, skjønt han først døde 26. Febr. 1546 paa Lillø. (Thiset). (Dansk Biografisk Leksion 1 udg)
(Yderligere biografi i Trolle)

Beskæftigelse:
Gers Herred og Væ By. 1505 Lensmand paa Kalmar.

Død:
Reventlow: 7 apr. 1546.

Jacob blev gift med Kirsten Herlufsdatter Skave i 1498 i Östra Karup, Skåne, Sverige. Kirsten (datter af Herluf Skave, til Eskildsrup, og Øllegaard Henningsdatter Walkendorff) blev født den Ja, dato ukendt; døde den 18 sep. 1534; blev begravet i 1534 i Torup, Strø, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Hr. Jens Holgersen Ulfstand, til Glimminge den 29 jul. 1498 i Visby, Gotland, Sverige. Jens (søn af Holger Henriksen Ulfstand, til Glimminge og Birgitte Jensdatter Rosensparre) blev født skønnet 1450; døde den 6 feb. 1523 i Högsby, Småland, Sverige; blev begravet i 1523 i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Sofia Trolle

Notater:

Gift med ridder og rigsråd Nils Bosson Grip (c 1460-14 Feb 1522, myrdet af sine bønder i Täppeby, Södermanland, Sverige).
Børn i ægteskabet: Kerstin Nilsdotter Grip (aft 1491 - 1538),
Marina Nilsdotter Grip, till Nynäs (f. 1501).

Død:
Folnäs gods. Ej lokaliseret.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Arvidus Trolle de Berquars
• Beskæftigelse: 1467; Rigsråd
• Titel: 1467; Ridder
• Beskæftigelse: 1470; Lagmand
• Beskæftigelse: 1475; Høvedsmand

Notater:

Gift 1: c. 1460 med Kristina Jonsdatter Gädda (d. c. 1465), datter af rigsråd Joan Gädda og Kristina Königsmarck.
Gift 3: 23 Sep 1466 med Beata Thuresdotter (1467 - 28 Oct 1513), datter af Thure Thuresson (Bjelke till Åkerö) och Ingeborg Körning. Børn i 3. ægteskab: Arvid Trolle (1503 - 1542, Bergqvara),
Ture Arvidsson Trolle, til Bergqvara (aft. 1488 - 12 Mar 1555, Bergqvara, Sverige),
Beate Arvidsdatter Trolle (aft 1488 - 5 Aug 1515),
Anne Arvidsdatter Trolle (aft 1488 - 1560).

Fødsel:
Reventlow: c. 1435

Levned:
Arvid Trolle den yngre till Edh och Bergkvara i Småland samt Engsö och Aspenäs i Vestmanland, blef väpnare 1465, riddare och riksråd, lagman i Tiohärad 1467, lagman i Östergötland 1470—1490, höfvidsman på Nyköpingshus
1470, på Stegeborg 1493 och på Borgholm 1494, död 1511 på Herlöfsgård, nuvarande Lillö i Skåne i trakten af Kristianstad samt begrafd i Lunds domkyrka.
Han säges ha uppfört Bergqvara gamla slott af huggen sten på en udde i Bergkvarasjön. Ruiner af vallar och torn med Trollevapnet samt hans båda hustrurs sköldemärken, Gädda och Tott, inhuggna öfver portarne visas ännu.
År 1464 gjorde hans svärfader Ivar Axelson Tott, som innehade Gotland, en landstigning med en ansenlig truppstyrka och tågade mot Örebro samt började belägra Örebro slott. Befälet öfver belägringshären öfverlemnades till
hans måg Arvid Trolles och märkligt nog åt Engelbrekts mördare Måns Bengtsson Natt och Dag, hvilken nu var lagman i Nerike. Slottet blef intaget och dess höfvidsman Erik Nilsson Wase tillfångatogs. Jemte Karl Knutsson Gera
och Erik Magnusson Örnefot anförde han södermanlänningarne i slaget vid Brunkeberg den 10 oktober 1471, der konung Kristian I och danskarne led ett afgörande nederlag mot Sten Sture d. ä. med den svenska hären.
Arvid Trolle stod länge på det svensksinnade partiets sida under unionsstriderna, men öfvergick slutligen till det danska partiet och var 1497 en af de förste som hyllade konung Hans eller Johan.
Gift första gången med Kristina Gädda, dotter till riksrådet Joan Gädda och Kristina Königsmarck, andra gången med Brita Ivarsdotter Tott, dotter till den mäktige Ivar Axelsson Tott, hvilken 1484 tillställde ett upplopp i Stockholm för att få Arvid Trolle utsedd till riksföreståndare i stället för Sten Sture den äldre samt tredje gången 1466 med Beata Thuresdotter, dotter till Thure Thuresson (Bjelke till Åkerö N:o 8) och Ingeborg Körning (N:o 67).
Han erhöll 13 barn, sex döttrar och sju söner. (Strøkirk)

Titel:
Væbner 1465.

Beskæftigelse:
1470-97 lagmand i Østergötland, 1497-1505 i Tio herred

Beskæftigelse:
1475-83 høvedsmand på Nyköping, 1493 på Stäkeborg, 1495 på Borgholm.

Død:
Daværende Herlöfsgård

Arvid blev gift med Beate Ivarsdatter Thott den 22 sep. 1466 i Nyköbing, Södermanland, Sverige. Beate (datter af Hr. Iver Axelsen Thott, til Lillø og Margrethe Poulsdatter Laxmand, til Knabstrup) døde den 4 dec. 1487; blev begravet i 1487 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Brita Ivarsdotter Tott

Notater:

Gift 1: med Truid Pedersen (Galen) (d. aft 1435), barn i ægteskabet: Peder Truidsen (Galen).


Død:
Sted angiveligt: Effrid by, Tröjd, Skåne, Sverige, men denne ej lokaliseret, måske Tjörnarp Sogn, Skåne?
Reventlow: d. 9 jan. 1488

Beate blev gift med Arvid Birgarsson Trolle, til Bergqvara den 22 sep. 1466 i Nyköbing, Södermanland, Sverige. Arvid (søn af Hr. Birger Trolle, til Bergqvara og Christine Knutsdotter Aspenäsätten) blev født efter 1424; døde cirka 20 feb. 1505 i Gers, Skåne, Sverige; blev begravet i 1505 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]