Heinrich Parsberg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Heinrich von Parsberg
• Beskæftigelse: eft. 1270; Borgmester

Notater:

Levned:
"Ritter Heinrich von Parsberg bekleidete zwischen 1272 und 1299 mit dem Amt des Reichsschultheißen im Umkreis der wichtigen Reichsburg Nürnberg und der damit verbundenen Reichsherrschaft Neumarkt eine sehr hohe Position und wird in mehreren Urkunden als Spitzenbürokrat genannt. Der Reichsschultheiß vertrat den meistens abwesenden König bzw. Kaiser, dessen Interessen und die Interessen des Reiches." (Wikipedia)

Beskæftigelse:
Nævnt 1270 og 1305. ""Schultheiß von Neumarkt." (Spitzner)

Familie/Ægtefælle/Partner: Elisabeth von Wildenstein. Elisabeth (datter af Dietrich von Wildenstein) blev født skønnet 1245. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Ridder
• Beskæftigelse: 1300; Vitztum (Vicedominus)

Notater:

Gift 1: bef 1298 med Elisabeth von Liebenstein).

[NB: Holbek og Brun anfører to generationer af Dietrich som far og søn, men den yngre Dietrich er ifl Spitzner en broder til Hans}


Levned:
Dietrich (1) von Parsberg und seine Brüder Heinrich (3) und Konrad (3). Dietrich, der zweitgeborene Sohn des Heinrich von Parsberg war eine bedeutende Persönlichkeit, während dessen Brüder nur in wenigen Urkunden genannt werden. 1297 erscheint er mit dem Vater. 1298 war Dietrich von Parsberg herzoglicher Richter zu Waldeck bei Stadtkemnath und verkaufte das Schloss Liebenstein mit dem Dorfe Hohenwald um 600 Mark Silber und 200 Pfund Heller an das Kloster Waldsassen (die Silbermark, Kölnische Mark, 1042 zum ersten Male erwähnt, enthielt ½ (£) Pfund = 16 Lot reines Silber). Dietrich hatte das Schloss Liebenstein mit Elisabeth, einer Tochter des 1292 gestorbenen Heinrich von Liebenstein, erheiratet. Am 12. April 1300 stellt Pfalzgraf Rudolf in Wasserburg dem Kloster Seeon eine Urkunde aus, in der Dietrich von Parsberg „der Vitztum" (Vizedom, Vice Dominus = Stellvertreter des Herrn) als Zeuge erscheint. Am 13. August 1300 geben Dietrich und sein Bruder Heinrich von Parsberg dem Kloster Pielenhofen einen Hof zu Mausheim. Dietrich von Parsberg stand im Dienste des Pfalzgrafen Rudolf des Stammlers. Dieser überfiel im April des Jahres 1301 mit seinen Kriegsleuten den mit dem König Albrecht (Albrecht I. von Österreich, der 1308 von Johann Parricida ermordet wurde) verbündeten Grafen Gebhard von Hirschberg, plünderte und brannte 8 Tage in dessen Gebiet. Gebhard machte es hierauf ebenso, überzog seinen Genossen, den Grafen von Oettingen und Graisbach, die Besitzungen der Herren von Hohenfels, Laaber, Parsberg und Wildenstein mit Krieg und manches Dorf derselben wurde niedergebrannt. Bis zum Jahre 1311 finden wir über Parsberg urkundlich nichts mehr. Am 4. August 1311 vertragen sich zu Freising die Herzöge Rudolf der Stammler und Ludwig der Bayer bezüglich ihrer Streitigkeiten. Als Theidinger (Schiedsmann) auf Rudolfs Seite waren u. a. Dietrich von Parsberg, Heinrich von Wildenstein. Am 13. Oktober 1311 schenkt Dietrich von Parsberg dem Kloster Pielenhofen einen halben Hof in Mausheim zu einem „Seelgeräthe" für sich und seinen Bruder Heinrich. Am 18. April 1312 ernennt die Pfalzgräfin Mechthild (Rudolfs Gattin) einen Rat, darunter Dietrich von Parsberg, zur Schlichtung eines Streites unter zwei Hofbeamten. 1312 kaufte Dietrich von Parsberg von Eckhart dem Löwenecker die Burgen Löweneck und Etterzhausen und im nächsten Jahre erwarb er auch den dem Dachhölzer zustehenden Teil der Festen. 1313 diente Dietrich von Parsberg dem Herzog Ludwig gegen Österreich. Dabei zeichnete er sich in der Schlacht bei Gammelsdorf, besonders aus. Wir finden ihn am 17. April 1314 bei dem Friedensschluss zu Salzburg unter den Theidingern auf Seite der Bayern.
Die Ursache, warum Dietrich es vorzugsweise gewesen sein soll, der den Herzog Rudolf gegen dessen Bruder. den Herzog Ludwig, aufreizte, ist unbekannt. Ludwig nahm dafür Rache. Er brannte die Burg Löweneck
ab. verbrannte Etterzhausen und erober t e nach k ü r z e r Be l a g e r u n g di e Fe s t e Parsberg 1314; die Feste wurde nach der E r o b e r u n g n i e d e r g e r i s s e n Daraufhin bequemte sich Dietrich, den Herzog Rudolf zur Versöhnung mit Ludwig zu bewegen, die am 6. Mai 1315 zu München zustande kam. Dythrich von Parsperg war dabei auf Seite Rudolfs genannt. Der inzwischen zum deutschen König erwählte Herzog Ludwig der Bayer gab Dietrich seine Festen wieder zurück. Bei Parsberg war dem Ritter Friedrich von Rohrenstadt „ein Ross" gefallen, wofür ihm der König 20 Pfund Pfennige verschrieb. Am 17. Februar versetzte der König dem Ritter Dietrich von Parsberg die Burg Hohenstein, den Markt Velden, Ploch und den Veldener Forst um 500 Mark Silber. Am 26. Februar 1317 kam zu München endlich eine vollständige Aussöhnung Ludwigs mit seinem Bruder Rudolf zustande. Das geschah im Beisein des Dythrich von Parsperg. Rudolf verließ bald darauf das Land und starb im fremden Land 1319. Am 1. März 1317 finden wir Dietrich von Parsberg in Kufstein bei Gewährleistung des vorstehenden Sühnevertrages. Am 22. April 1317 werden zu Windsheim die Klöster Pielenhofen und Seligenporten vom weltlichen Gerichte befreit. Dabei sind neben anderen anwesend: Gottfried von Haideck, Gottfried von Wolfstein, B. von Vestenberg, Dietrich von Parsperg, H. von Sallach, Seyfried der Schwepfermann. An demselben Tage war Dietrich Beisitzer des Kaiserlichen Hofgerichtes.
Nun gehen die Ergebnisse der Forschung wieder auseinander. Nach der Chronik von Dr. Eisenhofer starb Dietrich bald nach der letzten Nennung im Alter von etwa 45 Jahren. Der nun auftauchende Dietrich von Parsberg wäre bereits dessen Sohn. Richtiger erscheint jedoch die Annahme, daß unser Dietrich bis 1344 etwa lebt. Wie wäre es sonst denkbar, daß Ludwig der Bayer 1326 und 1334 dem Dietrich von Parsberg „von der getreuen Dienste wegen, die er in dem Streit bei Gammelsdorf getan" das Halsgericht in der Herrschaft Parsberg und außerhalb derselben die niedere Gerichtsbarkeit, die hohe Jagd auf eine Meile Weges und das Schloss Parsberg bestätigte. Obwohl fast alle nachfolgenden Kaiser diese Freiheiten erneuerten, blieben die von Parsberg doch stets mit der Landsasserei den bayerischen Herzögen (später Neuburger Linie) unterworfen, die bei Besitzwechsel eigens ihre (Bewilligung erteilten und von ihnen als Landsassen Huldigung entgegennahmen.
1318 belehnt der Pfalzgraf Rudolf Dietrich von Parsberg und seine Nachkommen mit den zur Feste Parsberg gehörigen Rechten. In dieser Urkunde ist, wie wir schon eingangs gesehen haben, die Rede davon, daß das Geschlecht der Parsberger bereits 385 Jahre auf der Burg Parsberg sitzt. 1326 besaßen die von Parsberg von Bayern zu Lehen: 2 Güter in Mantlach, 4 Lehen in Hetperein (?), Zehent in Pottenhofen, l Hof in Routinshofen (Rudenshofen), 2 Höfe in Parshofen (Darshofen), 2 Höfe, 3 Hüben, l Lehen in Holnstein, die Vogtei in Unterreichshausen.
Dietrich war ein sehr kauf- und tauschlustiger Mann. Hatte er früher schon die durch Heirat erworbene Burg. Liebenstein nebst dem Dorfe Dürsenreuth an den Abt von Waldsassen. verkauft, so gibt er am 16. März 1326 zu Nürnberg in einem Kaufvertrage Ludwig dem Bayern den vierten Teil der Burg Neidstein mit Ausnahme der Mannlehen, bedingt sich dabei aber Verpfändung der Stadt Hembaur (Hemau) mit der Steuer und dem Gerichte aus, ferner daß ihm der König zu dem Rechtshandel helfe, den er, Mutter und Geschwister, mit dem Wildensteiner habe. Wie die Parsberger zum Besitze des Viertels der Feste Neidstein gekommen waren, ist unbekannt. Am 20. Juli 1327 überlässt Dietrich von Parsberg dem Landgrafen von Leuchtenberg alle die Rechte, die er von den Herzögen in Niederbayern hatte, an dem Zolle und dem Geleite zu Eger. (Das Geleitrecht betraf den Schutz der Kaufleute und ihrer Waren auf ihrem Wege von und zu den Märkten; dafür mussten sie eine bestimmte Summe bezahlen. Den Kaufleuten war es verboten, Waffen zu tragen, höchstens auf dem Wagen durften sie dieselben mitführen.)
1334 wird die Lehens- und Vogtherrschaft über die Pfarrkirche See und ihre Filiale als zur Feste Parsberg gehörig bestätigt. Am 27. März 1335 siegelt Dietrich von Parsberg für Heinrich von Wildenstein, der ihn seinen Oheim nennt. Und wieder erscheint unser Dietrich als Vermittler. In dieser Rolle mag er sich besonders gefallen haben. Am 24. April 1336 gelobt Kaiser Ludwig der Bayer zu Gaden, mit seinem Bruder, dem Herzog Heinrich, Frieden zu halten auf vierwöchentliche Kündigung. Dabei waren unter anderen Ulrich von Laaber und der Pastberger von Parsberg. 1337 beschwört Ulrich von Parsberg mit vielen Rittern den Landfrieden. Darunter ist sicher unser Dietrich zu verstehen, da nirgends sonst ein Ulrich vorkommt. Am 4. Mai 1344 verkauft Friedrich von Tunau einen Weinberg durch Herrn Dietrich von Pars berg. (Vielleicht hat Dietrich bei dieser Vermittlerrolle seine Keller mit dem edlen, damals bei uns fast
unbekannten Rebensaft gefüllt.) Nach dieser Zeit starb Dietrich in jungen Jahren. Seine Gemahlin war Agnes, die „Levtbeinin" (Lautwein), eine Patriziertochter aus Regensburg. Sie hatten 6 Kinder: Di e t r i c h (2), Ha n s (1), F ri edr i ch (3) (Deutscher Ordens-Comthur), El s b e t h (Klosterfrau, 1347—1364 Äbtissin zu Obermünster), A n n a (Äbtissin zu Pielenhofen 1370—1390) und Adelheid .”(Spitzner 15-17)

"So konnte er seine beiden Brüder Heinrich und Dietrich von Parsberg in hohe Positionen bringen. Beide Brüder bekleideten um 1300 das Amt eines Viztums (lat. Vicedominus), waren also Stellvertreter des Herzogs Rudolf I. Ein Viztum entspricht heute in etwa dem Amt eines Regierungspräsidenten. Im damaligen Oberbayern gab es nur zwei solche Viztume, die somit beide von Parsbergern besetzt waren. Jeder hatte in etwa eine Hälfte des Herzogtums zu verwalten. Einer hatte seinen Sitz in München, der andere in Burglengenfeld." (Wikipedia)


Beskæftigelse:
Svarende til nutidig ministerpræsident.

Dietrich blev gift med Agnes Lautwein skønnet 1317. Agnes blev født skønnet 1290. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: alten Hansen
• Også kaldet: Hans von Parsberg

Notater:

Levned:
"til Lupburg, som han havde i pant for 5000 Mrk. ungarsk.- med ham begynder den sikre stamrække." (Holbek & Brun)
"Am 17. Juni 1350 bekennt Hans von Parsberg, daß er mit „sein selbes leib einreiten solle ungemahnt in die Stadt Neumarkt an dem kommenden Willibaldstage in allen den Rechten als er dem Ritter Gottfried von Wolfstein gelobt hat." Hans war also dem Wolfsteiner Geld schuldig und konnte nicht zahlen. ... 1379 siegelt Hans von Parsberg, Vogt zu Hersbruck für Konrad Baumgartner, Bürger zu Hersbruck. 1384 klagt Hans der Parsberger gegen Stephan von Wolfstein. 1385 klagt Dietrich von Parsberg gegen das Kloster Waldsassen wegen des von seinem Vorfahren 1297 an dasselbe verkauften Schlosses Liebenstein und beansprucht Entschädigung wurde jedoch mit seiner Klage abgewiesen. 1388 sagte Hans von Parsberg, den die Herzöge von Bayern zu ihrem Pfleger der Feste Luppurg gemacht hatten, der Stadt Regensburg ab und fügte derselben im Bunde mit vielen Rittern großen Schaden zu, namentlich den Kaufleuten, denen sie auf allen Straßen ihre Habe wegnahmen. ... Am 18. November 1398 entscheidet der Landrichter zu Lengenfeld, Altmann Kemenater, einen Streit des Ulrich von Buchfeld mit Margaretha, der Witwe des Hans von Parsberg dahin, daß das Dorf Häcerkofen (Hackenhofen) mit Zehenten, Gericht und Scharwerk zur Feste Parsberg gehören soll. Von seiner Gemahlin Margaretha von Aichberg hatte Hans, der allgemein der „alte Hans" genannt wird, zwölf Kinder, sieben Söhne und fünf Töchter: F r i e d rich (4), W e r n e r (1), Ha n s (2), .Ch r i s t o p h (1), K o n r a d (4), G e o r g (1), H e i n r i c h (4), M a r g a r e t h e , P r a x e d i s , El s b e t h , A n n a und Veron i k a bzw. Osanna." (Spitzner 17f)


Død:
Holbek & Brun: 1408

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe von Eichberg. Margrethe blev født skønnet 1357. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Verner Parsberg
• Beskæftigelse: Nürnberg, Bayern, Tyskland; Høvedsmand
• Titel: Ridder
• Beskæftigelse: 1442, Nürnberg, Bayern, Tyskland; Byfoged

Notater:

Levned:
"fra 1442 Byfoged (Schultheiss) i Nürnberg, var 1430 Høvedsmand i Rigskontingentet under Kampene med Hussitterne, 1443 Høvedsmand i Nürnbergernes Fejde med Herrerne af Waldenfels - død 2 Nov. 1455. Til hans Minde er i Koret i St. Lorenz Kirke i Nürnberg ophængt et prægtigt, ottekantet Ligskjold med hans Vaaben, omkring hvilket læses hans Navn, Dødsaar og Datum." (Holbek & Brun)
Der zweite Sohn des „alten Hansen" war Wernher oder We r n e r (1). Er wurde mit seinem Bruder gegen Lupburg verteilt, das im Jahre 1395 von den Parsbergern erworben wurde. Er war Ritter und Hauptmann zu Nürnberg, seine Gemahlin eine Schenk von Reicheneck. Angeblich trieb Werner in seiner Jugend, wie andere seines Stammes, das Raubrittertum. 18 1420 finden wir Werner im Dienste des unruhigen Herzogs Ludwig von Ingolstadt. Im Kriege gegen die Markgrafen von Brandenburg stellte dieser Werner als Hauptmann zwischen Gunzenhausen .und Lautershausen auf. ...Unserem Werner scheint das Kämpfen Freude gemacht zu haben, finden wir ihn doch schon 1431 wieder als Hauptmann der Nürnberger Truppen im Kriege gegen die Hussiten. Wie er mit den Herzögen Ernst und Wilhelm nun übers Kreuz kam, ist schwer zu ermitteln. Jedenfalls wissen wir, daß er mit seinen Knechten in die Gefangenschaft der Herzöge kam und zwar durch Wilhelm Schellenberger, Pfleger zu Dietfurt. Bei seiner Entlassung 1433 schwörte er Urfehde. 1435 wurde er zu Riedenburg mit der Vogtei zu Joshofen belehnt. Im gleichen Jahre sehen wir ihn über einen Streit der Wolfsteiner mit den Hofern entscheiden. Am 21. Dezember desselben Jahres verpfändet Hans Kürner seinen halben Teil an der Feste Adelsburg an Werner von Parsberg und andere Ritter. Werners Ansprüche auf Rohrenfels werden von Kaiser Sigismund (1410—1437) zu Iglau 1436 als richtig erklärt. War Waffenruhe, so drängte es unseren Werner doch danach, seine Lanze scharf zu halten. Am Sonntag vor Pfingsten 1442 erscheint er auf dem Turnier zu Regensburg. ... Nun rückt Werner 1442 zum Reichsschultheiß von Nürnberg auf. ... Am 18. Februar 1447 unternahm er einen Kriegszug mit 168 Reisigen gegen die Besitzer der Feste Lichtenberg in Oberfranken, die Waldenfelser, die der Stadt Nürnberg feind geworden waren. Werner starb wahrscheinlich 1460, nachdem er 13 Jahre lang das Schultheißenamt zu Nürnberg inne gehabt hatte. Werner hatte 4 Söhne und 3 Töchter. Söhne waren: We r n e r (2), Hans (3), Fr i e dr i ch (5) und H e i n r i c h (5), letzterer war Domherr, Scholastikus und Senator zu Regensburg. (Spitzner)

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Schenk von Reicheneck. Margrethe og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Werner Parsberg
• Indvandring: Danmark
• Beskæftigelse: 1443; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1443; Rigsråd
• Titel: 1443; Ridder

Notater:

Levned:
"Parsberg, Verner, –1487, til «Stirberg», Rigsraad, var Søn af Verner P. og Margarethe Schenck v. Reicheneck og er sikkert født i Nürnberg, hvor hans Fader var Høvedsmand. Hans Farbroder Christoffer P., hvem Christoffer af Bajern drog med sig til Danmark, har utvivlsomt ført ham her til Landet, hvor han i Modsætning til Farbroderen tog blivende Ophold; han blev (før 1454) Ridder og Rigsraad, fik Holbæk Slot i Forlening, som han vistnok beholdt til sin Død, og tog sig her en Hustru, Anne Tønnesdatter Rønnow. Men han synes da ogsaa at have ydet sit nye Fædreland væsentlige Tjenester som en meget benyttet Diplomat. Han blev saaledes 1456 sendt til Køln, hvor han afsluttede en Forbundstraktat mellem Danmark og Frankrig; 1458 var han Medlem af det til Danzig affærdigede Gesandtskab, der skulde slutte Traktat med Kongen af Polen; 1466 ledsagede han Bisperne af Viborg og Lybek til Maastricht for at aftale en Handels- og Forbundstraktat med Hertugerne af Burgund, Bretagne og Normandiet, ligesom han besøgte sin Hjemstavn Nurnberg for at pleje nogle Forhandlinger ved Kejserhoffet. Atter 1467 og 1469 sendtes han sammen med de 2 nævnte Bisper til Nederlandene, bl. a. for at forhandle med Kongen af England, ligesom han ogsaa 1472, 1473 og 1476 tog Del i Møderne med de svenske i Kalmar. Endelig var han med i det Gesandtskab, som 1477 affærdigedes til Dresden for at fremføre Junker Hans’ Bejlen til Kurfyrstens Datter. Hvor meget han end saaledes færdedes udenrigs, synes han dog ikke at have forsømt Lejligheden til at gjøre sig fortrolig med de indre Forhold her i Danmark, thi alt 1473 fungerede han lejlighedsvis paa Sjællands Landsting som Landsdommer. V. P. døde 1487 og er Stamfader til de danske Parsberger. (Thiset)." (DBL, 1. Udg)
"til Stierberg, kom til sin Farbroder i Danmark, var 1443 Ridder og Høvedsmand paa Helbæk Slot, beseglede 1448 Christoffer af Bayerns Testamente, var 1454 paa Sjællandsfarers Landsting, 1456 udsendt til Köln, hvor han afsluttede en Forbundstraktat mellem Danmark og Frankrig ("miles et capitaneus castrorum et patrie Holbekensis et Styrburgensis Dacie et Alamannie etc. conciliarius"), nævnes 1457 som Hr. Verner af Holbæk, 1458 Medlem af et til Danzig affærdiget Gesandtskab, 1459 (paa Holbæk) Fredsforhandler i Lübeck, 1460 Vidne for et af Kong Christiern udstedt Brev, medbeseglede 1463 et af Fru Karine Nielsdatter af Woldorp udstedt Skøde (Segl), 1466 i Kongens Raad (af Holbæk), Sendebud i Maastricht og ved Kejserhoffet, 1467 og 1469 udsendt til Nederlandene, tog 1472, 1473 og 1476 Del i Møderne i Kalmar, var 1473 Høvedsmand paa Holbæk og sad i Landsdommers Sted paa Sjællandsfars Landsting, 1475 paa Københavns Retterting, 1477 Sendebud i Dresden, 1478 nærværende paa Køge Raadhus, 1482 i Forsamlingen af Rigstander i Kalundborg, vistnok til sin Død 1484 Høvedsmand paa Holbæk." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1443 - 1484 Holbæk Slot.

Død:
DBL skriver 1487.

Begravet:
Ligsten afbildet (siden 1919 i Holbæk Museum).

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Tønnesdatter Rønnow. Anne (datter af Tønne Rønnow og Margrethe Henriksdatter Siggem) døde i 1474; blev begravet i 1474 i Holbæk, Merløse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1487; Rigsråd
• Titel: 1487; Ridder
• Beskæftigelse: 1489; Høvedsmand
• Beskæftigelse: før 1521; Lensmand

Notater:

Gift 1: med Maren Knudsdatter Has (d. aft 1505). Barn i ægteskabet: Gertrud Tønnesdatter Parsberg (d. aft 1548).

Levned:
Parsberg, Tønne Vernersen, –o.1522, til Harrested og Ørtofte, Rigsraad, var Broder til foranstaaende Jørgen P. og Lensmand paa Holbæk Slot og paa Lindholm; det sidste havde han alt 1486 og endnu 1501. 1487 var han Ridder og Rigsraad, og i Aarene 1502 og 1504 sad han som Høvedsmand paa Varberg; endelig havde han til sin Død Gaardstange Len i Skaane. Han blev meget benyttet ved de idelige Forhandlinger, som i Aarene 1504-13 førtes med de svenske ved Møder snart i Kalmar, snart i Halmstad, Helsingborg, Malmø eller Kjøbenhavn; en enkelt Gang deltog han ogsaa i en Forhandling med Lybekkerne. – T. P. levede endnu 21. Juli 1520, men var død 1522. Han var gift 1. med sin Svogers Stifdatter Maren Knudsdatter Has til Ørtofte, 2. med Ingeborg Predbjørnsdatter Podebusk, der beholdt Gaardstange Len og endnu oplevede Grevens Fejde, da Bønderne afbrændte hendes Gaard. Hun døde ved Paasketid 1542. (Thiset). (DBL, 1. Udg.)
"til Harrested og Ørtofte (Harager H.), var 1487 blandt de Riddere og Rigsraader, der hyldede Christiern II. som Landets tilkommende Konge, var 1489 Høvedsmand paa Lindholm (Segl), blev 1491 af Kongen dømt til at nedbryde den Bygning, han havde opført paa Helliestade Bod, hvor han holdt Ølsalg og Høkeri, trættede 1492 med Kapitlet i Lund om en Gaard i Vadensjö, medbeseglede 1495 Laurids Knob og Hustrus Mageskifte, skrives 1497 og 1499 til Ørtofte Hovedgaard, som han fik paa Skiftet efter Svigerfaderen Knud Truidsen, trættede 1498 om Hareberg Gods med Hr. Oluf Stigsen, medbeseglede 1500 et af samme udstedt Skøde, var 1503 og 1504 Høvedsmand paa Varberg, sad 1504 med Hustru paa Ørtofte, ligesaa 1507, da han mødte paa Rettertinget i Nyborg, 1512 ved Forhandlingerne i Halmstad, var 1514 Medlover for Kong Christierns Ægtepagt, havde til sin Død Gaardstænge Len." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Lindholm. 1503 - 1504 på Varberg.

Beskæftigelse:
Gaardstænge Len i Skåne.

Tønne blev gift med Ingeborg Predbjørnsdatter Podebusk den 26 maj 1510. Ingeborg (datter af Hr. Predbjørn Podebusk, til Vosborg og Kørup og Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, til Vosborg og Kørup ) blev født efter 1491; døde før 1 apr. 1542 i Horsens, Nim, Skanderborg; blev begravet før 1542 i Århus, Hasle, Århus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Knud Truidsen Has, til Ørtofte. Knud døde efter 1487. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1536; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1536; Lensmand
• Beskæftigelse: 1550; Rigsråd
• Titel: 1559; Ridder
• Beskæftigelse: ca. 1563, Blekinge, Sverige; Proviantmester

Notater:

Levned:
Parsberg, Verner, –1567, til Harrested, Rigsraad, Søn af fornævnte Tønne P. og hans 2. Hustru, var 1536 og 1538 Hofsinde og var alt 1536-37, som det synes, forlenet med Øvids Kloster. 1540 fik han Brev paa Ellinge Len, men har muligvis ikke tiltraadt det, thi 1541 sendtes han til Bleking som Lensmand paa Sølvitsborg; desuden havde han et Kannikedømme i Roskilde. 1548 ledsagede han Prins Frederik til Norge, ved 1550 blev han Rigsraad, og endelig modtog han ved Kroningen 1559 Ridderslaget. Foruden større Byggearbejder paa Sølvitsborg havde han i dette vigtige Grænselen 2 Opgaver af særlig Art; han skulde saa vidt muligt bekæmpe de talrige Landstrygere, som havde Tilhold i de øde, uvejsomme Skovstrækninger, der den Gang dannede Landegrænsen, og han skulde under de daværende spændte Forhold mellem de nordiske Riger holde et vaagent Øje med, hvad der gik for sig paa den anden Side Grænsen. I begge Henseender synes han at have gjort Fyldest; særlig havde han stadig sine Spejdere inde i Sverige og stod i den Anledning i hyppig Forbindelse med Regeringen i Kjøbenhavn. Da Krigen udbrød, blev han strax selv tredje beskikket til Proviantmester for Bleking; Svenskerne faldt alt 1563 ind i denne Provins, og forgjæves søgte V. P. at tvinge dem bort ved selv at gjøre et mindre Indfald over den svenske Grænse. Først efter at de havde skjændet og brændt paa det grusomste, droge de bort. Det følgende Aar faldt den svenske Hær atter hærgende ind i Landet og indtog Sølvitsborg, dog rigtignok først efter at V. P. havde afbrændt Slottet og med Besætningen trukket sig bort. 1565 blev han sammen med Hr. Lave Brahe beordret til som Kommissær at ledsage Feltøversten Hr. Otte Krumpen, formodentlig for at denne kunde drage Nytte af deres nøje Kjendskab til Grænseegnene, men denne hans Deltagelse i den egentlige Krig blev kun af kort Varighed. Sygelighed har sikkert nødt ham til at søge hjem, thi han døde alt 21. Jan. 1567 paa sin Fædrenegaard Harrested. – Hans Hustru, Anne Manderupsdatter Holck, der havde skjænket ham en talrig Børneflok, overlevede ham til 26. Maj 1591. Hun havde fra 1576 til sin Død Hørby Len i Froste Herred. (Thiset)." (DBL, 1. Udg)
"til Herrested og Sandbygaard i Tybjerg H. (før 1561), 1511: imm. 1528 i Rostork, 1536-38 hofsinde, samtidig vistnok forlenet med Øvids kloster, fik 1540 brev på Elling len, dog næppe tiltrådt, 1541 lensmand på Sølvitsborg, ledsagede 1548 Prins Frederik til Norge, omkring 1557 rigsråd, fik 1559 ridderslaget, 1563 Proviantmester i Bleking, måtte 1564 overlade svenskerne Sølvitsborg, men afbrændte forinden slottet og trak sig tilbage med sin besætning." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1536 - 1537, Øvids Kloster, 1541 Sølvitsborg samt Kannikedømme i Roskilde.

Begravet:
Ligsten afbildet.
"Figursten over Verner Parsberg, død 21. Jan. 1567, og Hustru Anne Holck [død 1591]. Ægteparret er fremstillet i Relief (Fig. 11), han vaabenklædt, hun i Enkedragt, under tvedelt Bueslag med seksten Anevaaben. Forneden Indskrift med Versaler: »Her liger begrafvit erlige velbyrdige Mand Her Werner Parsberrig, Reder, til Harestet Gaar, som døde paa Harestet Aar 1567 den 21. Januarii, som var Tisdagen for S. Povels Dag, och hans kerre Husfru erlig oc velbyrdige Fru Anne Holck, Manderop Holkis Dater til Barredskov, som døde Aar □. Gud gifve denn(em) en gledelig Opsta(n)delse«. Gotlandsk Kalksten, 258 × 180 cm; laa tidligere i Gulvet foran Koret (Kaldsbog), nu opsat paa Taarnrummets Sydvæg." (Danmarks Kirker)

Verner blev gift med Anne Manderupsdatter Holck i 1541 i Vejle, Nørvang, Vejle. Anne (datter af Manderup Holck, til Barritskov og Anne Christoffersdatter Lykke) blev født efter 1511; døde den 26 maj 1591 i Sludstrup, Slagelse, Sorø; blev begravet i 1591 i Hyllinge, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet

Anne blev gift med Christopher Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs i 1543. Christopher (søn af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs og Karen Bentsdatter Bille) blev født efter 1481; døde den 19 feb. 1562 i Husby, Vends, Odense; blev begravet den 22 mar. 1562 i Husby, Vends, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1546; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1547; Lensmand

Notater:

Levned:
"Til Gundestrup (Kulla Gunnarstorp) i S. Asbo H., var 1546 Hofsinde, fulgte Prinsesse Anna 1548 til Sachsen, arvede Gaardstange Pant, 1547 —54 Lensmand paa Vrejlev Kloster, 1554—55 paa Krogen, 1555 paa Egebjerg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1547 - 1554 Vrejlev Kloster, 1554 - 1555 på Krogen, 1555 Egebjerg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Sidsel Andersdatter Bille. Sidsel (datter af Hr. Anders Bille, til Søholm) blev født efter 1509; døde den 12 feb. 1566 i Luggude, Skåne, Sverige; blev begravet den 24 mar. 1566 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Portræt ophængt i kirken.

Anne blev gift med Hans Skovgaard, til Gundestrup den 10 jan. 1574 i Hof og Slot, København, København. Hans (søn af Jørgen Skovgaard, til Skovgaard og Anne Hermansdatter Flemming) blev født cirka 1526; døde den 18 jul. 1580 i Helsingborg, Skåne, Sverige; blev begravet den 24 aug. 1580 i Helsingborg, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Hak Holgersen Ulfstand, til Hikkebjerg den 22 nov. 1590 i Genarp, Skåne, Sverige. Hak (søn af Hr. Holger Gregersen Ulfstand, til Skabersø og Helle Nielsdatter Hak, til Hikkebjerg) blev født den 7 okt. 1535 i Genarp, Skåne, Sverige; døde den 10 nov. 1594 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet den 15 dec. 1594 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1570; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1572; Kæmner
• Beskæftigelse: 1572; Lensmand

Notater:

Gift 1 Mar 1579 på Koldinghus Slot med Lisbet Sested (10 Aug 1555, Gavnø Slot, Vejlø, Hammer, Præstø - 11 Jan 1624, Lynderup, Rinds, Viborg).
Børn i ægteskabet: Verner Parsberg (13 Jan 1580, Bækkeskov Gods, Everdrup, Baarse, Præstø - bef 26 Jun 1643),
Regitze Nielsdatter Parsberg (25 Feb 1581 - aft 1625),
Ingeborg Nielsdatter Parsberg (31 Mar 1582, Bækkeskov Gods, Everdrup, Baarse, Præstø - 1655),
Anne Nielsdatter Parsberg (13 Feb 1583, Bækkeskov Gods, Everdrup, Baarse, Præstø - bef 24 Mar 1658),
Sophie Nielsdatter Parsberg (16 May 1584, Sandbygaard Gods, Sandby, Tybjerg, Præstø - 25 Oct 1639),
Sidsel Nielsdatter Parsberg (14 May 1585, Sandbygaard Gods, Sandby, Tybjerg, Præstø - 17 Aug 1640, Sparresholm Gods, Toksværd, Hammer, Præstø),
Jørgen Parsberg (1 Jun 1586 - 1 Oct 1590),
Frederik Parsberg (5 Apr 1588, Bidstrup Gods, Granslev, Houlbjerg, Viborg - 20 Sep 1653, Vognserup Gods, Kundby, Tuse, Holbæk),
Lisbet Nielsdatter Parsberg (23 Feb 1590 - 19 Aug 1602).


Levned:
"til Harrested og Sandbygaard -, 1570 Hofjunker, 1572 Kæmmerer hos Kongen og tillagt Verne Kloster og Ingedal og Rygge Skibreder som Len, skrives 1576 til Hviderup, 1578—84 Lensmand paa Bækkeskov Kloster (Bäckaskog i Kristianstads len) og 1587—92 paa Roskildegaard." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1572 Verne Kloster og Ingedal og Rygge Skibreder, 1578 - 1584 Bækkeskov Kloster Kristianstads len), 1587 - 1592 Roskildegaard."

Begravet:
Hyllinge Kirke "Epitaf. Niels Parsberg og Hustru, Fru Elisabeth Sehested, gift 1579; Gud kaldte ham »til sit rette Fæderneland 13. Jan. 1592 og hende derefter«. Foroven paa Tavlen Ps. 39, 5—6. Paa Epitafiet var fremstillet Ægteparret med deres Børn, tre Sønner og seks Døtre. Hang (1755) i Sakristiet." (Danmarks Kirker)
Ifl. Holbek & Brun begr. i Roskilde Domkirke.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1580; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1589; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Hviderup, Jernit, Hagesholm og Sødal (Nørlyng H.), f. 25 Juli 1555 paa Sølvitsborg, 1580—82 Hofjunker, 1589—92 forlenet m. Thisted Bispegaard, 1590 —92 m. Salten Len, 1592—95 og 1597- 98 m. Roskildegaard." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1589 - 1592 Thisted Bispegaard, 1590 - 1592 Salten Len, 1592 - 1595 & 1597 - 1598 Roskildegaard."

Begravet:
Bisat fra Viborg Domkirke, begravet Astrup Kirke, Hindsted, Aalborg.

Christoffer blev gift med Dorte Olufsdatter Munk den 29 sep. 1583 i Randers Købstad, Støvring, Randers. Dorte (datter af Oluf Munk, til Palsgård og Drude Caisdatter von Rantzau) døde den 21 okt. 1641 i Rødding, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1580; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1594; Lensmand

Notater:

Gift 18 Oct 1584, Randers Købstad, med Ide Jørgensdatter Lykke (1560 - 10 Dec 1618).
Børn i ægteskabet: Verner Parsberg (Nov 1585 - 3 Dec 1586),
Jørgen Parsberg (d. 1619),
Johanne Valdemarsdatter Parsberg (14 Feb 1587, Bonderup Gods, Store Tåstrup, Merløse, Holbæk - 14 May 1614, Krabbesholm Gods, Gershøj, Voldborg, Roskilde),
Ingeborg Valdemarsdatter Parsberg (1593, Lerkenfeldt Gods, Vesterbølle (Bonderup), Rinds, Viborg - 10 Apr 1641, Fraugdegaard, Aasum, Odense),
Beate Valdemarsdatter Parsberg (1593 - 22 Sep 1593),
Sophie Valdemarsdatter Parsberg (8 Dec 1595, Ribe Købstad - begr. Grinderslev Kirke, Nørre, Viborg),
Anne Valdemarsdatter Parsberg (f. aft 1595).

Levned:
"til Jernit, Bonderup (Rinds H.). Stadsgaard, mageskiftet m. Jernit, som han oprettede til Gods (15S3) og Hviderup —, fra 1580—82 Hofjunker, ledsagede 1587 Hertug Ulrik til Strassburg, 1594—97 forlenet m. Riberhus. 1597—1604 m. Skanderborg og Aakjær Amter." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1594 - 1597 Riberhus, 1597 - 1604 Skanderborg og Aakjær Amter.

Begravet:
Epitaf (1610) Afbildet.

Vibeke blev gift med Niels Friis, af Hesselager den 1 aug. 1574 i Odense Købstad, Odense, Odense. Niels (søn af Henrik Friis, af Hesselager og Margrethe Nielsdatter Bild) blev født den 8 jun. 1544 i Ørbæk, Vindinge, Svendborg; døde den 26 apr. 1610 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"i sin enkestand omdannede hun det af hendes ægtefælle 1574 købte St. Hans Kloster til et herresæde (Stjernholm), lod 1576 Ut Kirke bygge af ny, bortskiftede 1579 Møgelkjær til Johan Rud, opførte hovedbygningerne på Rosenvold (1585) og Boller (1588). Skønt hun var født ind i den bedrestillede del af 1500-tallets danske adel, betød hendes giftermål i 1568 med den 27 år ældre rigsråd Holger Rosenkrantz et trin op ad rangstigen. Rosenkrantz, der var personlig ven med Frederik 2., hørte til kongens mest betroede mænd. Året før ægteskabet var han således blevet udnævnt til statholder i Nørrejylland og overtog nogle år senere desuden embedet som rigsmarsk." (Holbek & Brun)

Gyldenstjerne, Karen, 1544-1613, Datter af Christoffer G. til Iversnæs og Anne Parsberg, født 18. Juli 1544, ægtede 25. April 1568 den da 51aarige Rigsraad Holger Rosenkrantz til Boller, Rigsmarsk, Statholder i Nørrejylland og Lensmand paa kanderborg,
Bygholm og St. Hans Kloster ved Horsens. Efter hans tidlige Død 4. Marts 1575 viste «Fru Karen Holgers» sig i sin lange Enkestand som en af disse energiske, daadskraftige og myndige Kvinder, hvorpaa den Tids Adelshistorie kan opvise adskillige Exempler. I nøje Forhold til Mænd som Anders Sørensen Vedel skaffede hun sine unge Sønner, Otte Christoffer (f. 1569) og Frederik (f. 1572), en omhyggelig Opdragelse, fuldendte Oprettelsen af Rosenvold Gods og Hovedbygningens Opførelse (1585) for Frederik, styrede og udvidede Boller Gods og opførte ogsaa her Hovedbygningen (1588) for Otte Christoffer, medens hun til sig selv omdannede St. Hans Kloster, som hendes Ægtefælle Aaret før sin Død havde kjøbt af Kronen, til et nybygget Herresæde under Navnet «Stjærnholm». Her boede hun fra omtr. 1591, omgiven af unge Adelsdamer, der vare betroede til hendes Opdragelse, men myndig og trættekjær over for sine Naboer. Hendes Glanstid falder under Frederik II og Regeringsraad et, da «Fru Karen Holgers» var tilstede ved enhver større Lejlighed; men efter Christian IV’s Kroning 1596 synes hun at have trukket sig tilbage i Ro paa Stjærnholm. Hun indvikledes 1596 og følgende Aar med urette i en fortrædelig Trolddomssag, der bragte adskillige «Hexe» paa Baalet. Hun døde paa Stjærnholm 1613; den ansete Kvindes Begravelse fandt 20. April Sted i Horsens Klosterkirke; dog hviler hun vistnok i den af hende selv opførte Ut Kirke ved Boller ved Mandens Side. Faa Aar efter vare alle hendes stolte, nyopførte Herregaarde ude af Familiens Eje. (Hist.-Tidsskr. 5. R. VI, 42 ff. 65 ff.) (A. Heise. DBL 1. udg.)

Begravet:
begr. i Klosterkirken. Epitafium og gravmæle i Ut Kirke - fælles med ægtefællen og dennes første hustru.

Karen blev gift med Holger Ottesen Rosenkrantz den 25 apr. 1568. Holger (søn af Hr. Otte Holgersen Rosenkrantz, til Boller og Margrethe Gans) blev født i 1517 i Gram, Frøs, Haderslev; døde den 4 mar. 1575; blev begravet i 1575 i Uth, Bjerre, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Gundestrup, takseredes 1625 til 541 Tdr. Hk." (Holbek & Brun)

Anne blev gift med Holger Ulfstand, til Hikkebjerg og Asserstrup den 23 aug. 1590 i Malmö, Skåne, Sverige. Holger (søn af Jens Holgersen Ulfstand, til Skabersø og Lisbet Knudsdatter Gyldenstierne) blev født i 1565; døde i 1609 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Jørgen Urup, til Vapnø (1589 - 1656). Børn i ægteskabet: Hak Urup,
Jakob Urup,
Holger Urup,
Anne Jørgensdatter Urup (1626 - 3 Feb 1702),
Hille Urup (btw 1627-1630 - aft 1674),
Else Jørgensdatter Urup (19 Sep 1631, Gladsaxe, Skåne, Sverige - 12 Jan 1670, Gerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø).

Notater:

Gift aft 1625 med Niels Jakobsen Lykke (Munk), til Skovsbo, Elved og Harrested (aft 1600 - c. 1683, Skovsbo Herregård, Rynkeby, Bjerge, Odense).

Levned:
"var 1625 ugift og takseredes da til 154 Tdr. Hk." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Til Bosø Kloster og Gundestrup, blev opdraget hos fru Karen Thott Aage Brahes. Fru Ingeborg, Jørgen Vinds blev nedsat i sin murede Begravelse bag Koret i Vor Frue Kirke i Kbh. fra Stenboderne 8 Sept. 1652 (Kb)." (Holbek & Brun)

Begravet:
Epitaf afbildet.

Ingeborg blev gift med Jørgen Vind, til Gunnarstorp den 27 aug. 1620 i Malmö, Skåne, Sverige. Jørgen (søn af Jacob Iversen Vind, til Store Grundet og Else Jørgensdatter Høeg, til Klarupgaard og Grundet) blev født den 7 jul. 1593 i Roskilde, Sømme, Roskilde; døde den 17 jul. 1644 i København; blev begravet i 1644 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1627 med Christoffer Eriksen Mormand, til Esperød (aft 1598 - 15 Jun 1659).
Børn i ægteskabet: Holger Mormand, til Esperød (17 Jun 1632 - 2 Jun 1705, Örup Slott, Benestad, Skåne, Sverige),
Hak Mormand, til Esperød, (15 Nov 1635 - 1695),
Maren Christoffersdatter Mormand (aft 1627 - 1660),
Helle Christoffersdatter Mormand (aft 1627 - aft 1713).

Levned:
"Takseredes 1625 til 166 ½ td.hk." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1645; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1648; Mundskænk
• Beskæftigelse: 1655; Lensmand
• Beskæftigelse: 1659; Vicekansler
• Beskæftigelse: 1669; Højesteretsdommer
• Beskæftigelse: 1669; Viceskatmester
• Titel: 1669; Geheimeråd

Notater:

Levned:
Vind, Holger, 1623-83, Vicekansler, var en Søn af ndfr. anførte Admiral Jørgen V. (d. 1644) og Fru Ingeborg Ulfstand og fødtes paa Gundestrup i Skaane Pinseaften 31. Maj 1623. Efter at han havde tilbragt 5 Aar i Sorø Skole, tog hans Fader ham 1640 med paa Ambassaden til Stockholm, snart efter ledsagede han Corfits Ulfeldt til England, og 1641 paabegyndte han den store Rejse, der den Gang var nødvendig for en ung Adelsmands fuldkomne Uddannelse; til Hovmester fik han den lærde Zacharias Lund (X, 451), der alt fra 1635 havde været hans Lærer. Over Nederlandene og England, hvor han ved sin Slægtning Niels Vind (se ndfr. S. 9), der i Kongens Ærende opholdt sig i London, fik Adgang til Hoffet, gik Rejsen til Frankrig med lange Ophold i Paris, Blois og Angers, gennem Rhinlandene og Schweits til Italien, hvor han især slog sig til Ro i Padua, Rom og Florents. Men Efterretningen om hans Faders Død afbrød hans Planer om længere Rejser, og over Frankrig, England og Nederlandene naaede han hjem til Kjøbenhavn i Sommeren 1645. Strax efter gik han i Kongens Tjeneste som Hofjunker og var som saadan med sin Herre i Norge 1646. Men Kongen ønskede, at V. skulde se sig mere om i Verden og sendte ham derfor 1647 – indtil Dresden i den udvalgte Prins Christians Følge – med Breve til Hoffet i Wien, hvor han opholdt sig henimod et Aars Tid, og han stod just rede til at følge Kejserens Datter paa hendes Brudefærd til Spanien, da Christian IV’s Død nødte ham til at vende hjem. Han blev vel modtagen af Frederik III, der knyttede ham til sig som Overskjænk; atter fik han Lejlighed til at besøge Norge som Kongens Ledsager paa Hyldingsrejsen (1648). Et stærkere Udtryk fik Kongens Forkjærlighed for V., da han 1650 satte ham til Hofmester for den 4aarige Prins Christian, med hvis Opdragelse han havde Tilsyn i 5 Aar. Imidlertid havde han 1653, foranlediget af Svagelighed efter et Benbrud, taget sin Afsked som Overskjænk, rundelig belønnet af Kongen for sin lange Tjeneste med 2000 Rdl. aarlig Pension af Giske Len i Norge, i hvilket Land han endvidere aflagdes med Brunlag og Numedalens Len 1655.
Efter at V. havde trukket sig ud af Hoftjenesten, holdt han 21. Sept. 1656 i Helsingborg Bryllup med Admiral Ove Gjeddes (VI, 30) Datter Margrethe og satte Bo paa sin fædrene Ejendom Gundestrup (nu Wrams Gunnarstorp) i Skaane. Men alt i Begyndelsen af 1657 fik han Befaling at ligge i Slotsloven i Helsingborg, og under den s. A. udbrudte Krig med Sverige var han i et Par Maaneder Gouvernør i Landskrona, som det blev hans Lod efter Fredslutningen at udlevere til Svenskerne (Marts 1658). Da han ikke vilde være svensk Undersaat, bosatte han sig i Helsingør, hvorfra han dog snart kaldtes for efter Kongens indstændige Begjæring at fungere som en Slags Resident hos den svenske Konge; men næppe var han færdig med de nødvendige Forberedelser og beredt til at rejse til Carl Gustav i Flensborg, før Planen tilintetgjordes ved Budskabet om det uformodede Fredsbrud. Han tog nu Ophold i Kjøbenhavn og fungerede under Krigen som Krigskommissær for Sjælland; sammen med Gabel sørgede han en Tid lang for Hærens Underhold i Kjøbenhavn. Efter Fredslutningen solgte han 1661 sit Skaanske Gods; senere erhvervede han i Sjælland 2 Bøndergaarde, Paarupgaarde, som han 1672 sammenlagde til Hovedgaarden Gjeddesdal, og 1674 udkjøbte han sine Brødre af Samejet i den fædrene Gaard Harrested. I Jylland ejede V. Egensekloster, som han 1667 solgte til Justitsraad Jens Lassen; i Hovedstaden havde han den Rantzauske Gaard ved Siden af Regensen og samlede uden for Voldene den store Ejendom Ravnsborg.
Skjønt ude af Hof- og Statstjenesten, undtagen for saa vidt han styrede sit norske Len, vedblev V. at staa Hoffet nær, og ved forskjellige Anledninger benyttedes hans Tjeneste; saaledes blev han 1664 tillige med J. C. v. Kørbitz sendt til Dresden for at forhandle med det sachsiske Hof om forskjellige Forhold vedrørende Prinsesse Anna Sophies Giftermaal med Kurprinsen; ved den Lejlighed udnævntes han til Kancelliraad. Som et af de Medlemmer af den gamle danske Adel, der havde forsonet sig med den nye Regeringsform, og som en Mand, hvis Evner som Finansmand man havde Tillid til, aabnede der sig snart efter en smuk Løbebane for ham. Efter Hannibal Sehesteds Død 1666 blev han knyttet til Skatkammerkollegiet, der officielt styredes af sine 3 Rentemestre; men først 1669 aflagde han Ed som Viceskatmester, i Virkeligheden Rigets Skatmester, samtidig med, at han, da Kongen ved Gabels Indflydelse forøgede Antallet af sine Raader, saa at det næsten naaede det gamle Rigsraads Størrelse, tillige med flere andre optoges i Kongens Raad som Gehejmeraad, hvormed tillige fulgte Sæde i Statskollegiet og i Højesteret. I 10 Aar ledede V. Rigernes Finansvæsen, og fra 1677 var han desuden Deputeret i Generalkommissariatet, indtil han ved Ove Juuls Afgang 1679 efterfulgte ham som Vicekansler i Danske Kancelli under Fr. Ahlefeldt som Kansler; den daglige Ledelse af Kancelliets mangeartede Sager var derved lagt i hans Haand, ligesom det ogsaa paahvilede ham i Almindelighed at forestaa Højesterets Forretninger, hvortil han ogsaa havde juridiske Forudsætninger, bl. a. som den, der havde været Medlem af den 3. Lovkommission 1666-67. Han fik senere ganske naturlig Sæde i den 3. Kommission til Revision af Lovarbejderne 1680-81.
Kun faa Aar styrede V. Kancelliet; efter længere Tids Svagelighed bortkaldtes han 5. Juni 1683. At han i sine høje Embeder havde modtaget de sædvanlige Udmærkelser, Danebrogsordenen ved dens Indstiftelse 1671 og Elefantordenen 1679, er næsten en Selvfølge; men det bør dog bemærkes, at den sidste vistnok var en Belønning for hans fortjenstfulde Virksomhed i Generalkommissariatet under den Skaanske Krig. Der foreligger for øvrigt saare lidt til derpaa at bygge en Bedømmelse af V. Hans Lov udbasunedes i høje Toner baade paa Vers og i Prosa, bl. a. af Ole Borch, der skildrede ham som den dygtige, arbejdsomme Embedsmand, den omhyggelige, fromme Familiefader og som den, der bevarede en levende Interesse for Videnskaberne. Denne hans Interesse skyldtes det vel til Dels, at han var en af de mange, som det 1676 befaledes at gjennemse Vitus Berings «Florus Danicus». Af Ydre skal han have været en høj, smuk Mand. Klevenfeldt har opbevaret et Træk af V.s Liv, der, hvis det er paalideligt, ikke viser ham fra nogen tiltalende Side; han skal nemlig have været forlovet med Grev Chr. Pentz’ Enke, Kongedatteren Sophie Elisabeth (XVI, 173), hvilken Forbindelse han hævede, da hendes Svoger, Ulfeldt, kom i Ulykke; hun hævnede sig ved at sende V. hans Portræt tilbage med udstukne Øjne. V.s Enke, der døde 18. Jan. 1706, fik 1689 Udlæg i Øllingsøgaard for o. 33000 Rdl., hvormed hendes Mand i Krigstider havde forstrakt Kongen. (Universitetsprogr. Borch, Memoriæ Olig. Vind. ; Personalhist. Tidsskr. 4. R. I. ;Danske Herregaarde XV: Gjeddesdal. ; (G. L. Wad." (DBL, 1. Udg.)
"til Harrestedgaard (1674), Kastrupgaard (1666) og Gjeddesdal (Tune herred, Greve sogn), som han 1672 oprettede af 2 bøndergårde i Porup og opkaldte efter sin hustru. Kom 1639 (18 Jan.) i Sorø Skole, ledsagede 1640 faderen på dennes ambassade i Sverige og fulgte derefter Corfitz Ulfeldt til Holland fra 1641, immatrikuleret 1643 i Basel (okt.), Strasbourg og Padua, 1645 hofjunker, 1646-48 ved kejserhoffet, 1648 (6. juli) mundskænk og fulgte kongen til hyldingen, 1650 hofmester hos prins Christian, chef for 1. kompagni skånske knægte, 1655 forlenet med Brunlaug len, fik 1657 udbetalt 3000 rigsdaler til proviantering af Helsingborg og 1600 rigsdaler til Garnisonen, lå samme år i slotsloven på Helsingborg og Landskrona, forlagdes 1658 med sit kompagni til Kronborg, samme år resident i Sverige, 1659 vicekansler, aflagde 1669 (3. februar) ed som gehejmeråd, kancelliråd, viceskatmester og assessor i Statskollegiet og Højesteret, 1671 (12. okt.) hvid ridder, 1677 (19. dec.) deputeret i Generalkommissariatet, 1679 (11. marts) blå ridder, samme år vicekansler i Højesteret, døde 5. juni 1683 i Købehavn, begravet i Vor Frue Kirke. Trolovet ca. 1652 med kong Christian IVs datter med Kirsten Munk, frøken Sophie Elisabeth, grevinde til Slesvig og Holsten (1619-1657), men slog op med hende, da Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested faldt i unåde." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Brunlaug len.

Beskæftigelse:
Assessor i Statskollegiet og Højesteret, 1679 vicekansler i Højesteret.

Titel:
og tillige kancelliråd.

Begravet:
KB Vor Frue omfatter ej døde1654 - 1704.

Holger blev gift med Margrethe Ovesdatter Giedde, til Kastrupgaard den 21 sep. 1656 i Helsingborg, Skåne, Sverige. Margrethe (datter af Ove Giedde, til Tommerup, Hellerup, Maglø, Løvestad, Tullesbo og Østrø, R. og Dorthe Knudsdatter Urne) blev født før 1639 i Greve, Tune, Roskilde; døde den 18 jan. 1706 i Greve, Tune, Roskilde; blev begravet den 5 maj 1706 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 28 May 1650 med Christopher Walkendorff, til Glorup (1 Sep 1621, Glorup Gods, Svindinge, Gudme, Svendborg - 19 Jan 1690, Ellinge slot, Västra Sallerup, Malmöhus, Sverige ).
Børn i ægteskabet: Henning Walkendorff (f. aft 1651),
Margrethe Christophersdatter Walkendorff (f. aft 1651),
Jørgen (Göran) Walkendorff, till Maglö (7 Jun 1657 - 25 May 1709, Maglö, Skåne, Sverige),
Henning Walkendorff (f. 1659),
Ingeborg Christophersdatter Walkendorff c. 1660 - Feb 1697),
Margrethe Christophersdatter Walkendorff (f. aft 1662).

Fødsel:
[Dåbsdato?]

KB ej bef 1631

Elisabeth blev gift med Christoffer Giedde, til Gunnarstorp efter 1658. Christoffer (søn af Ove Giedde, til Tommerup, Hellerup, Maglø, Løvestad, Tullesbo og Østrø, R. og Dorthe Knudsdatter Urne) blev født den 27 dec. 1637; døde den 6 mar. 1705. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1655; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1657; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1674; Amtmand

Notater:

Gift 1: 16 Dec 1662 med Anne Cathrine Budde (8 Jan 1619, Tøllist, Saaremaa, Estland - 6 Aug 1665, København).
Gift 2: 17 Mar 1668 med Else Jørgensdatter Urup (19 Sep 1631, Gladsaxe, Skåne, Sverige - 12 Jan 1670, Gerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø).
Børn i ægteskabet: Anna Catharina Vind (1669, Gerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø - 1745, Ås, Akershus, Norge),
Jørgen Vind, til Amdrup (aft 1668 - 20 Feb 1712, Stade, Niedersachsen, Tyskland).
Gift 3: 10 Jul 1671 med Maria (Maren) Bielke, til Nørre Vosborg (c. 1648 - 15 Apr 1688).
Børn i ægteskabet: Ove Bielke Vind (c. 1673, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge - 1705),
Friderich Christian Vind (c. 1676 - 1 Mar 1707, København),
Holger Vind, (aft 1671 - bef 13 May 1711),
Jakob Vind, (f. aft 1671),
Henrik Vind, (aft 1671 - 16 Jan 1697, Voergaard Slot, Voer, Dronninglund, Hjørring),
Else Marie Vind (1683 - 23 Apr 1720, Hillerød Købstad),
Regitze Margrethe Vind (c. 1685 - bef 1711).

Levned:
"Bisat i det Vindske gravkapel i Nidaros Domk., Trondheim (kisten endnu i kirken). - Medejer af Harrested (1652-1674), Gjerdrup (1662) (Eggeslevmagle S., Vester Flakkebjerg H.) og Nørre Vosborg (1674-1687) (Ulfborg S., Ulfborg H.) samt en gård i Farvergade i Kbh. (-1666). - 1651 (6. nov.) - på Sorø Akademi, 1653-1655 med broderen Hans i Tyskland og Frankrig, 1653 (21. juli) immatr. ved Tübingen Univ., 1655 (27. april) ved Orleans Univ. og 1656 (18. aug.) ved Lyon Univ., efter 1655- hofjunker, 1657 (23. juni) - 1660 (okt.) sekr. i Danske Kancelli, 1660-1664 (28. nov.) og nævnt igen 1671 (15. dec.) som forskærer, underskrev 1661 (10. jan.) suverænitetsakten, ejede til 1662 en gård i Adelgade i Skelskør, opførte den nuværende østre fløj på Gjerdrup med hans og hustruens initialer og våbener fra 1664 (endnu bevaret), var 1668 (okt.) kancellijunker, 1672 (9. nov.)- kancelliråd, 1673 (marts)-1674 viceamtmand og fra 1674 til sin død amtmand over Trondhjem Amt." (Holbek & Brun)
(Biografi i DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
Viceamtmand og s.å. amtmand,Trondhjem Amt.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1676; Oberst

Notater:

Gift 28 Aug 1671, Paarup Kirke, Odense, med Anne Margrethe Nielsdatter Lange (9 Jun 1645, Oslo, Norge - 13 Apr 1704, Verne Kloster, Rygge, Østfold, Norge).
Børn i ægteskabet: Christian Vind (c. 1675 - 15 May 1704),
Ulrich Friderich Vind, til Vernø Kloster (1679 - 1706),
Jørgen Vind, til Vernø Kloster (c. 1683 - bef 9 Feb 1714),
Charlotte Amalie Vind (aft 1671 - 1724, Verne Kloster, Rygge, Østfold, Norge).

Levned:
"Herlufsholm Skole, 1655 (20. maj)-1656 (19. juni) på Sorø Akademi, var 1657 (24. aug.) kornet i ritmester Reinkings komp. af Trampes gev. Rytterreg., må 1657-1660 have deltaget i krigen mod Sverige, fik 1658 (16. juni) bestalling som ritmester i Ulrich Friderich Gyldenløves Reg., var 1664 chef for Kredskontingentets Rytterkomp., kontingentet, der førtes af oberstløjtnant von Pentz og bestod af mandskab afgivet af Danmark og Holsten-Gottorp, skulle møde i stiftet Magdeburg 1664 (18. april) for at kæmpe mod tyrkerne, erobrede i kamp mod tyrkerne en sejrsfane, s.å. (dec.) atter i Danmark, 1670 (26. marts) oberstløjtnant, s.å. (1. maj)-1679 ved Smålenske nat. Infanterireg. Købte 1675 (3. aug.) med broderen Holger Vernø Kloster i Norge af kong Christian V, 1676 (17. aug.)-1679 (30. sept.) chef for Vesterlandske nat. Rytterreg., deltog i den såkaldte Gyldenløvefejde, 1676 (25. aug.) oberst, deltog 1677 (juli) i angrebet på og erobringen af Marstrand, lå vinteren 1678-1679 i garnison sst., var 1679 (maj) dommer i Krigsretten over kaptajn Idekingk, tog 1680 sin afsked fra hæren, købte s.å. (27. okt.) Ovenøen i Raade Sogn af statholder Ulrich Friderich Gyldenløve, fik ved gavebrev 1681 (25. jan.) af stiftamtmand Erik Banner diverse huse i Rygge Sogn, købte s.å. (28. febr.) Aasum i Spydeberg Sogn og gården Tøstad i Rygge Sogn af Anders Bildt, opføres 1681-1685 som oberst med et årligt gratiale af 400 rigsdaler, solgte 1686 (30. jan.) nordre Hofvin i Faaberg med Rustad, byggede formentlig den endnu eksisterende hovedbygning på Vernø Kloster." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Lang militær karriere startende som kornet i 1657.

Notater:

Gift 6 Nov 1678 med Eiler baron Holck, til baroniet Holckenhavn (4 Jun 1627 - 28 Jun 1696, Holckenhavn Slot, Vindinge, Svendborg), Skilt 1692.
Børn i ægteskabet: Eiler baron Holck (f. 1680, Holckenhavn Slot (Vindinge H., Svendborg),
Holger Vind Friherre Holck (1682, Holckenhavn Slot, Vindinge, Svendborg - Apr 1730, Falkenberg, Halland, Sverige),
Elisabeth baronesse Holck (7 Oct 1687 - aft 7 Oct 1687).
Gift 2: 1695 med Johan Friederich Pintzfelt (f. Hamburg, Slesvig-Holsten - 1730, Rønne).

Ej fundet i KB St. Mariæ.

Levned:
"1692 deporteret til Bornholm "pga. letfærdighed". Havde med en Lützow en datter Elisabeth Sophie (f. 20. Jan 1693), "absolveret publice i Vallensved Kirke 1696 Friherreinde I. D. Vind, som barnefader udlagt forpagter F. Pinsfeld af Lolland, og levede endnu hendes herre, baron Holck, hvilken hun nogle år tilforn var bleven skilt fra".
Fik 1697 af broderen anvist "som et miserable Creature" to kamre med skorsten til at koge udi med mindst omkostning." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 1: aft 18 Sep 1673 med Wilhelm Marselis lensbaron Gyldenkrone, til baroniet Vilhelmsborg (1645, Amsterdam, Noord-Holland, Nederlandene - 1683, Vilhelmsborg Gods, Maarslet, Ning, Aarhus).
Børn i ægteskabet: Lensbaron Christian Gyldenkrone, til Baroniet Vilhelmsborg (1676, København - 10 Mar 1746, Vilhelmsborg Gods, Maarslet, Ning, Aarhus),
Holger baron Gyldenkrone (8 Oct 1677 - 9 Aug 1694),
Gabriel baron Gyldenkrone (5 May 1679 - 22 Apr 1695),
Vilhelm Frederik baron Gyldenkrone, til Tåstrup (7 Jan 1681 - 16 May 1708),
Jørgen baron Gyldenkrone, til Urup (1682 - 1714, Urup Gods, Østbirk, Voer, Skanderborg),
(Ukendt) Gyldenkrone (f. aft 1673);
Gift 2: 12 Feb 1686 med Lensbaron Jens Juel, til Baroniet Juellinge (15 Jul 1631, Nørup, Tørrild, Vejle - 23 May 1700, København). Barn i ægteskabet: Christian baron Juel ( 1687 - 3 Jan 1689).

Kirkebog ej før 1694.

Levned:
"Besidder af baroniet Vilhelmsborg (1683) (Mårslet sogn, Ning herred) og ejer af Bustrup (1686) (Ramsing sogn, Rødding herred), Urup (Østbirk sogn, Voer herred), Taastrup (1686) (Skørringe sogn, Fuglse herred) og Aalstrup (Landet sogn, Lollands Sønder herred). Skænkede 1682 med sin ægtefælle en altertavle med deres våbener i Mårslet kirke (endnu bevaret, i Den gamle By i Århus), stiftede 1684 (fundats 28. sept. samme år) Maarslet Hospital på Vilhelmsborg med bolig til 10 fattige kvinder (nedlagt 1831, huset forsvundet). Havde efter sin første mand visse fordringer på Poul von Klingenberg og fik herfor 1686 udlagt Taastrup." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1683; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1688; Kammerjunker
• Titel: 1697; Etatsråd
• Beskæftigelse: 1699; Amtmand

Notater:

Gift 21 Jan 1692 med Sophia Catharina lensbaronesse Juel, til baroniet Juellinge (5 Feb 1664, Stockholm, Sverige - 10 Feb 1706, Juellinge (Valdbygaard), Hellested, Stevns, Præstø).
Børn i ægteskabet: Vibeke Vind (12 Apr 1693, København - 1695),
Jens Juel-Vind, lensbaron af Juellinge (1694, Juellinge (Valdbygaard), Hellested, Stevns, Præstø - 20 Dec 1726),
Holger Vind (1695 - 1703),
Friderich Vind (f. 1697, København).

Kirkebog ej før 1694.

Levned:
"Ejer af Harrested (1683), Baggesvogn (1692) (Sindal S., Vennebjerg H.), Søttrup (1692) (Findslev S., Horns H.) og Stabækgaard (1695-) (Uggerly S., Vennebjerg H.). 1683 (2. juni)-1691 (28. dec.) sekr. i Danske Kancelli, herunder fra 1687 med løn, 1688- kammerjunker, 1691 (21. jan.) rejste i udlandet med broderen Vilhelm Carl, over Hamburg, Bremen og Amsterdam til Haag, men s.å. (16. marts) tilbage til Danmark, s.å. (29. dec.)-1694- virk. kancelliråd i Danske Kancelli, 1697 (23. nov., fra 1. jan. s.å. at regne) etatsråd, 1697 (23. nov., fra 1. jan. s.å. at regne)-1699 (20. febr.) amtmand over Dronningborg Amt, 1699 (21. febr.) stiftamtmand over Århus Stift og amtmand over Havreballegaard og Stjernholm Amter. Bisat i Hellested K. (kisten nedsat 1802 i kælder under kirketårnet, kisteplade endnu i kirken)." (Holbek & Brun)

Titel:
1694 kancelliråd i Danske Kancelli.

Beskæftigelse:
Dronningborg Amt, også 1699 stiftamtmand over Århus Stift og amtmand over Havreballegaard og Stjernholm Amter.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofjunker
• Beskæftigelse: 1701; Oberstløjtnant
• Beskæftigelse: 1704; Amtmand
• Titel: 1708; Etatsråd

Notater:

Gift 1: 7 Sep 1694, Vor Frue Kirke, København, med Anne Cathrine Walkendorff (1662 - Feb 1697).
Gift 2: 20 Apr 1701, Christiansborg Slotskirke, København, med Elisabeth Pedersdatter Juel (bef 1677 -16 Oct 1741, København).
Børn i ægteskabet: Christiane Amalie Charlotta Vind (c. 1702 -1720),
Holger Christian Vind (1704, Antvorskov Slot, Slagelse, Sorø - 13 May 1763, Nyborg Købstad),
Niels Krabbe Vind (1705 - 29 Jun 1766, København),
Helvig Vind (f. og d. 1706),
Helvig Christiansdatter Vind, til Vrejlevkloster og Fuglsig (1707, København - 3 Jul 1756, København),
Christian Vind (1710 - 1 Dec 1751),
Regitze Sophie Vind (f. 1712).

Kirkebog ej før 1694.

Levned:
"Ejer af Vrejlevkloster (1697-1702) (Vrejlev S., Børglum H). Tjente først som hofjunker og derefter som kammerjunker hos enkedronning Sophie Amalie, 1682 (4. febr.) fænrik i Smålenske nat. Infanterireg.s Mossiske Komp., 1683 (31. dec.) i oberst Gersdorffs Reg. i Danmark, 1684 (7. maj) kaptajn i Marinereg., deltog 1686-1688 i tyrkerkrigene i Ungarn, ansøgte 1690 (28. marts) om majors titel, da det ville give mere prestige i udlandet, 1692 (11. okt.) kaptajn i Livgarden til Fods, 1701 (21. maj) oberstløjtnant i Prins Carls Reg., 1701 (30. juli)- med Prins Carls Bat. i kejserlig sold til Italien, 1703 (24. marts) afsked ved reduktionen, men s.å. i 2. danske gev. Infanterireg. i kejserlig sold i Italien og Ungarn, 1704 (2. febr.) amtmand over Antvorskov og Korsør Amter, 1706-1710 formynder for broderen Friderichs børn, 1708 (7. nov.) etatsråd, ansøgte 1709 om at blive amtmand over Tryggevælde Amt." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Siden kammerjunker.

Beskæftigelse:
Fænrik 1682, kaptajn 1684, titulær major 1690.

Beskæftigelse:
1704 Antvorskov og Korsør Amter.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1716; Generalmajor

Notater:

Gift 4 Sep 1691, Glückstadt slotskirke, Steinburg, Slesvig-Holsten, med med Alette Margrethe Dorn (26 Oct 1671 - 11 Dec 1749).
Børn i ægteskabet: Holger Christian Vind (1692, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten),
Holger Christian Vind, til Teglgaard ved Tønsberg (1693, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten - 6 Feb 1744, Tønsberg, Vestfold, Norge),
Alette Margrethe Vind (f. aft 1691),
Jens Friderich Vind (f. 1694, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten),
Ulrich Friderich Vind (1696, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten - aft 1748),
Ove Vind (d. 1700, København),
Sophie Amalie Vind (15 May 1698, Toten, Oppland, Norge - 4 Dec 1722, København).

KB ej bef 1711.

Levned:
"Måske den Vind som 1682-1684 var fænrik i Smaalenske nat. Infanterireg., 1685 fænrik i Marineregimentet, 1687 (6. dec.) kaptajn reforme i Dronningens Livreg., 1689 (13. april) virk. kaptajn og kompagnichef, 1696 (1. juli, vist fra 14. marts s.a. at regne) major i Oplandske nat. Infanterireg. og chef for Totenske Komp., 1697 (7. aug.) karakt, oberstløjtnant, 1700 (8. maj) virk. oberstløjtnant, 1704 (18. aug.) karakt, oberst, 1707 (10. maj) virk. oberst og chef for Akershusiske nat. Infanterireg., 1710 (17. okt.) brigader, 1716 (29. nov.) generalmajor, 1717 (jan.)-1718 (21. marts, overleverede dog først kommandoen 19. maj s.å.) chef for et af grænsekantonerne søndenfjelds, 1718 (21. marts) kommandant i Frederikstad." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Karriere startende som fænrik 1685.

Notater:

Gift 6 Oct 1690, Kvislemark Kirke, Øster Flakkebjerg, Sorø, med Diderik Larsen Grubbe (24 Mar 1656, Store Heddinge Købstad - 27 Sep 1702, København).
Børn i ægteskabet: Regitze Sophie Dideriksdatter Grubbe (1692, Kvislemark, Øster Flakkebjerg, Sorø - 1733),
Anna Elisabeth Didriksdatter Grubbe (11 Mar 1695, Kvislemark, Øster Flakkebjerg, Sorø - Dec 1732),
Christiane Charlotte Didriksdatter Grubbe (Est 1696 - 2 Apr 1752, København),
Didericke de Grubbe (28 Mar 1703 - 22 Jul 1784, Jomfruens Egede Gods, Fakse, Præstø).

Notater:

Gift 27 May 1695, Vor Frue Kirke, København med Anders Skeel, til stamhuset Birkelse (22 Feb 1665, Mullerup Gods, Gudbjerg, Gudme, Svendborg - 25 Apr 1702, Mullerup Skov, Gudbjerg, Gudme, Svendborg).
Børn i ægteskabet: Elisabeth Skeel, til Broholm og Mullerup (1696, København - 25 Oct 1760),
Jørgen Skeel (16 Feb 1698, København - 17 Nov 1728),
Holger Skeel, til Stamhuset Birkelse (2 Apr 1699, Køge Købstad - 9 Mar 1764, København),
Margrethe Andersdatter Skeel (1701 -1720).

Kirkebog ej før 1694.

Levned:
"Besidder af stamhuset Birkelse (1702-1712) (Åby S., Kær H.), ejer af Mullerup (1702) (Gudbjerg S., Gudme H.). Skænkede ca. 1700 med ægtefællen alterstager med deres våbener til Gudbjerg kirke (endnu i kirken), opførte ca. 1710 en hovedbygning på Mullerup (nedrevet 1884), boede 1711 på Mullerup, stiftede 1718 (fundats 1. aug. samme år og 1. jan. 1764) en skole ved Gudbjerg kirke." (Holbek & Brun)

Notater:

KB for ægtefødte først fra 1694

Levned:
Skænkede med ægtefællen et korgitter med deres initialer og våbener til Venslev K. (nu forsvundet).

Begravet:
Charlotta Amalia Wind, 50 Aar gl.

Charlotte blev gift med Anders Trolle, til Trolholm og Hellestrup den 5 feb. 1692 i Greve, Tune, Roskilde. Anders (søn af Børge Trolle, til Trolholm og Tviskloster og Pernille Andersdatter Bille, til Brobygård) blev født i 1666 i Sønder Broby, Sallinge, Svendborg; døde i 1715 i Kirke Flinterup, Alsted, Sorø; blev begravet den 5 dec. 1715 i Kirke Flinterup, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1693; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1714; Kammerherre

Notater:

Gift 11 Jun 1704, Christiansborg Slotskirke, København, med Margrethe Skeel Ramel (1668 - 1721).
Børn i ægteskabet: Christian Carl Vind (29 Jan 1706 - 11 Feb 1706),
Charlotte Amalie Vind (31 Jan 1707 - Feb 1707),
Margrethe Giedde Vind (14 Jan 1708, Harrestedgård, Hyllinge, Øster Flakkebjerg, Sorø -18 Apr 1774, København),
Holger Vind (19 Jul 1709, Harrestedgård, Hyllinge, Øster Flakkebjerg - 19 Jul 1757),
Ove Vilhelm Vind (9 Mar 1713, Harrestedgård, Hyllinge, Ø. Flakkebjerg - 5 Sep 1760, Rendsburg, Slesvig-Holsten),
Mette Vind (26 Mar 1715, Harrestedgård, Hyllinge, Øster Flakkebjerg - 25 Aug 1756, Roskilde adelige Jomfrukloster),
Sophie Helvig Vind (14 Jul 1716, Kastrupgaard, Nærum - 5 Feb 1720, Kastrupgaard, Nærum).



Levned:
"til Harrestedgaard og Kastrupgaard (overdragne ham i 1702 af Moderen, solgte 1723 til C. A. v. Plessen), født 9 Nov. 1671 i Kbhvn. (i Faderens gård i St. Kannikestræde), hjdbt. Dagen efter. Undervist fra 1678 i Hjemmet af Mag. W. Krug og Mag. D. Grubbe, der 1689 dimitterede ham til, Universitetet, rejste 1691-92 sammen med broderen Frederik til Nederlandene, Schweiz og Frankrig, fulgte i jan. 1693 svogeren Jens Juels Ambassade til Stockholm, s.å. hofjunker, 1698 (1. jan.) kammerjunker hos dronningen, 1714 kammerherre, flyttede 1716 til Kastrupgaard, hvor han 1717 på hovedbygningen opførte en østre og 1719 en vestre fløj, boede efter salget af begge sine gårde fra 1723 på Vemmetofte." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Kammerjunker 1698.

Begravet:
Ej fundet i KB Vor Frue.

Notater:

Gift 19 Aug 1695, Rønnebæk Kirke, Hammer, Præstø med Edel Urne Mund (1674 - c. 1730).
Børn i ægteskabet: Jens Friderich Vind (c. 1692 - 9 Jul 1715),
Niels Vind (aft 1695 - 24 Sep 1733),
Holger Vind (1696 - bef 17 Nov 1721),
(Ukendt) Vind),
Birgitte Marie Vind (f. May 1698),
Margrethe Maria Vind (c. 1699, Øllingsøe Gods, Græshave, Lollands Sønder, Maribo - 27 May 1766).