Hr. Ludolfus von Scharffenberg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ludolfus Scarpenberch
• Titel: 1272; Ridder

Notater:

Levned:
"Måske den „Scarpenbergh", som 1259 var vidne ved den holstenske greves fredsslutning med hr. Otto von Barmstede, var 1272 ridder og vidne ved hertugerne af Sachsen-(Lauenborg)s gavebrev til kirken i Ratzeburg, 1277 Vidne ved et af grev Gerhard af Holsten udstedt brev, 1278 vidne med hertug Johan af Sachsen, fejdede 1282 sammen med hertug Johan af Meklenborg mod bispen af Ratzeburg." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Marquardus de Scarpenberch

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Var ca, 1290 Vidne ved et af hertugerne Albrecht, Johan og Albrecht af Sachsen til Reinbek Kloster udstedt skøde, 1291 forlover ved et i Dützow mellem fyrsten af Werle og andre nordtyske fyrster og riddere sluttet forlig." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johannes de Scharpenbergh
• Også kaldet: Johannes von Scarpenberg
• Titel: 1320; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Var 1320 ridder og vidne med fyrst Heinrich af Meklenborg, beseglede 1325 til vitterlighed med Conrad Wackerbart, var endnu 1336 vidne med hertug Albrecht af Sachsen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Henekinus Scarpenberg
• Titel: 1334; Ridder

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Kaldes 1332 Henekinus Scarpenberg og var forlover ved hertug Valdemars og greverne Gerts og Johans forlig med kong Magnus, var 1334 ridder, kaldes hr. Johan Scarpenberg og var forlover for hertug Albrecht af Sachsen, 1337 for Detlef Zure, udstedte 1350 med sine Sønner Godscalck og Vicke orfejde for den af staden Lübecks tjenere i Bonninkstede dræbte Heneke Scharpenberghe her Johannes sone, undergav 1359 med sine sønner Godscalcus et Vicko den strid, de havde med rådet i Lübeck om et ødelagt hus i Nennendorp, voldgift af Marquard de Stove senior og to lybske rådsherrer." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Godscalk von Scharpenbergh
• Beskæftigelse: 1363; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1364; Røver

Notater:

Levned:
"Nævnes 1350 og 1359 med sin fader og broder, stod 1360 i den svenske Kong Magnus' tjeneste, var 1362 i Ratzeburg vidne med hertug Erik af Sachsen, var 1363 høvedsmand på Bahus, plyndrede 1364 Lybækkerne i Kaluesunde, var 1367 og 1370 endnu høvedsmand på Bahus, men 1366 nævnes Narwo miles capitaneus in Bahusen, beseglede 1363 den jyske adels forbund med de holstenske grever mod kong Valdemar og var da endnu væbner, 1370 klagede stænderne til kong Haakon over hans plyndringer mod de Stralsunder, var 1371 forlover for drosten van Stoue i en af Henneke von der Lundstedt Ægteskabskontrakt, deltog 1375 i den i Lyby Kirke indgåede forpligtelse til at holde gejstligheden i ære, er vel den „Scharffenberch", høvedsmand på Høneborg, som 1377 med andre danske slotshøvedsmænd blev indstævnet for kejserretten af kong Albrecht." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
På Bahus.

Beskæftigelse:
"den holstenske eller lauenburgske Ridder Gotskalk Skarpenberg (eller Scharffenberg1), Hr. Rejmers Søn, der solgte Hald til Kongen. Han var en af de 12 jydske Herremænd, der i Wismar 25. Januar 1368 forbandt sig med Danmarks Fjender for at styrte deres Konge, selv om dette skulde købes med Fædrelandets Opløsning, og han nævnes som en af de mest frygtede Røverriddere, der i hin urolige Tid paa gammel Vikingevis tumlede paa Søen" (Bondesen)

Familie/Ægtefælle/Partner: Lisbeth Buggesdatter, til Hald. Lisbeth (datter af Niels Bugge, til Hald og Nørre Vosborg, og Ingeborg Vendelbo) døde efter 1391. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Hun kaldes i Danmarks Adels Aarbog (DAA) 1892 side 145 (slægten Fleming) "Inger Skarpenberg Henningsdatter", men er i DAA 1915 side 435 (slægten von Scharffenberg (Skarpenberg) placeret som datter af Godscalk Scharpenbergh Elisabeth Nielsdatter Bugge til Hald." (Holbek & Brun)

Inger blev gift med Hr. Herman Flemming, til Knudstrup før 1396. Herman (søn af Peder Flemming og Christine) døde efter 1407. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1440; Ridder
• Beskæftigelse: 1445; Lensmand
• Beskæftigelse: 1451; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Til Knudstrup, 1435 væbner og forlover for for kongen ved forliget i Stockholm, opsagde 1439 kong Erik huldskab og troskab, 1440 ridder, 1445-1450 lensmand Kalundborg, 1448 sendebud til kong Carl, 1450 lensmand på Helsingborg, 1451 rigsråd, 1453 med kongen i Norge, skifte holdtes efter ham 1458. Joachim F. (S. 145) var alt 1442 lensmand på Kalundborg (W. Christensen: Unionskongerne og Hansestæderne 37)." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1435.

Beskæftigelse:
1445 - 1450: Kalundborg, 1450 lensmand på Helsingborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Inger Andersdatter Hvide, af Jylland, til Bjørnholm og Møllerup. Inger (datter af Anders Ovesen Hvide, af Jylland, til Møllerup, Eskebjerg og Bjørnholm og Else Holgersdatter Krognos, til Bjørnholm) døde før 1458. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Eilersdatter von Rantzau. Karen (datter af Eler von Rantzau) døde efter 1458. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"til Atterup (Ods H.), nævnes 1446, levede vist endnu 1461, men var død 1480." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Arildsdatter Qvitzow. Margrethe (datter af Nulevende og Nulevende) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Inger blev gift med Hr. Holger Munk før 1458. Holger (søn af Malte Iversen Munk, til Kleitrup og Else Stigsdatter Munk) døde efter 1475. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Birgitte Flemming

Notater:

Gift 1: med Herman von Vitzen, til Diuetze i Bart (d. bef 1465).

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse se ægtefællen begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Corfitz Rønnow, til Hvidkilde og Faarevejle. Corfitz (søn af Tønne Rønnow og Margrethe Henriksdatter Siggem) døde før 11 jun. 1494; blev begravet før 1494 i Præstø, Bårse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Knudstrup og Bavelse (Tybjerg H.). Var endnu umyndig 1458, skiftede 1492 med sin svoger Bjørn Andersen, var 1502 i Oslo og afsagde m.fl. dom over hr. Knud Alfsen men var død 1509." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Andersdatter Bjørn. Sophie blev født skønnet 1446. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Eriksdatter Thott, til Bavelse. Anne (datter af Hr. Erik Aagesen Thott, til Bavelse og Beata Evertsdatter Moltke, til Bavelse) døde efter 1528. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1457; Ridder
• Beskæftigelse: 1461; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1471, Norge; Kansler
• Beskæftigelse: 1472; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Næsøen i Asker, 1456 væbner, var 1457 ridder og pantsatte gods i Ods herred til Christiern van Hafn, hvilket pantebrev er dateret Atterup, 1461 ridder og Norges riges råd, 1465-66 sendebud til forhandlingerne med de svenske, 1471 Norges riges kansler, 1472 lensmand på Tönsberg, hyldede 1483 kong Hans i Halmstad, 1489 lensmand på Akershus.
S. 147 L. 18 f. o. „Aker", læs: „Asker". [5]
(S. 147) Hr. Bo F., nævnes alt 11. Aug. 1451 (P. S. Perg. Krummedige)" (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1456.

Beskæftigelse:
Norges riges Råd.

Beskæftigelse:
1472 på Tönsberg, hyldede, 1489 lensmand på Akershus

Familie/Ægtefælle/Partner: Nulevende. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Holger Henriksen Ulfstand, til Glimminge. Holger (søn af Hr. Henrik Gertsen Ulfstand, til Glimminge og Kirsten Pedersdatter Due, til Skabersø) døde i 1484; blev begravet i 1484 i Vallby, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"var først trolovet med Jørgen Versnersen Parsberg, hvilken hun ikke kunde glemme, derom er den Vise Lagt" (Holbek & Brun)

Inger blev gift med Poul Laxmand, til Valden før 1485. Poul (søn af Peder Poulsen Laxmand, til Valden og Margrethe Thorkildsdatter Brahe) døde den 22 jun. 1502 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; blev begravet i 1502 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
otte dage efter Mortensdag (11 Nov).

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen begr.

Inger blev gift med Hans Bille, til Egede og Søholm cirka 1505. Hans (søn af Bent Torbensen Bille, til Egede og Søholm og Ermegard Eggertsdatter Frille, til Sandholt) blev født cirka 1470; døde den 31 okt. 1542; blev begravet i 1542 i Øster Egede, Fakse, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Tilskødede 1523 med sine sønner gods i Väsbo til det hellige sakramente i Vilsta, fik 1536 af ærkebispen Askime len, blev 1537 med Knud Knob til Vadsted og Lars Nielsen til Trotteberg tiltalt af Hr. Hans Aagesens børn angående et forsømt skifte mellem Hr. Hans og Claus Aagesen, var vist død 1544, da Arild Griis fik Askime len." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Aagesen Thott, til Hjulebjerg. Claus (søn af Hr. Aage Axelsen Thott, til Hjulebjerg og Merete Bengtsdatter Vinstorp) blev født efter 1435; døde før 16 mar. 1521. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Jørgen Navl, til Vesterby (d. bef 1506).

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Kaas, i Ørndrup. Niels (søn af Hr. Niels Kaas, til Taarupgaard og Ellen Pedersdatter Skram) døde før 4 sep. 1515 i Vester Hornum, Års, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Skovgaard, til Skovgaard. Jørgen (søn af Jep Jensen Skovgaard, i Skovgaard og Karen Lauridsdatter Dan) døde i 1557. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Bavelse, død 1544 som sidste mand af slægten i Danmark.
(S. 147) Jakob, Slægtens sidste Mand, levede endnu 1545, 19 Sept.; Broderen Herman var da død. (Rigens Forfølgningsbog 1545—52, f. 67.) (F.)" (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Mogensdatter Juel. Maren (datter af Mogens Pallesen Juel, til Udstrup og Dorthe Mogensdatter Krabbe, af Østergaard) døde den 5 sep. 1592 i Kølstrup, Bjerge, Odense; blev begravet den 12 okt. 1592 i Vindinge, Vindinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Holger Eriksen Rosenkrantz, til Boller. Holger (søn af Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne, til Boller) blev født efter 1456; døde før 13 mar. 1496 i Ystad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1560; Søkaptajn
• Beskæftigelse: 1563; Proviantmester

Notater:

Levned:
"Til Hjuleberg, nævnes 1523 med Moderen og 1630 i Recessen, fik 1554 Askime Len i Pant, kaldte sig 1557 Claus Thott, var 1560 Skibshøvedsmand, 1563 tilforordnet Proviantmester i Halland, fangen 15 Sept. 1565 ved Varbjergs Indtagelse og gik i det forsmædelige Indtog i Stockholm, 16 Dec. 1568 udvekslet mod Hogenskild Bjelke, under Krigen blev Hjulebjerg afbrændt af en svensk Trop, i hvilken hans egen Brodersøn befandt sig." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Skibshøvedsmand.

Familie/Ægtefælle/Partner: Vibeke Tygesdatter Krabbe, af Østergaard . Vibeke (datter af Hr. Tyge Krabbe, af Østergaard og Anne Nielsdatter Rosenkrantz) blev født den 8 sep. 1521. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Ølby, trættede 1535 med sin broder Mogens om arv, nævnes 1536 i recessen, levede endnu 1582." (Holbek & Brun)

Niels blev gift med Maren Iversdatter Dyre i 1535 i Ringkøbing, Hind, Ringkøbing. Maren (datter af Iver Clausen Dyre, til Sø og Anne Poulsdatter Dyre, til Sø) blev begravet i 1535 i Solbjerg, Morsø Nørre, Thisted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1548; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1553; Lensmand
• Beskæftigelse: 1554, Viborg, Nørlyng, Viborg; Degn
• Beskæftigelse: 1559, København, Københavns Universitet; Universitetskonservator
• Beskæftigelse: 1574; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1577, Skåne, Sverige; Landsdommer

Notater:

Levned:
Skovgaard, Hans, o. 1526-1580, til Gundestrup, Rigsraad, var Søn af Jørgen Jepsen S. til Skovgaard (d. 1557) og Anne Flemming (d. 1530). 6 Aar gammel sendtes han til Farbroderen, ovennævnte M. Anders S. i Viborg, hvor han gik i Skole. Sin Uddannelse fuldendte han i Nürnberg, hvor han tilbragte o. 4 Aar, men da han vilde se sig videre om i Verden, kaldte en Ordre fra den danske Konge ham hjem. Faa Grund af sine gode Kundskaber i Tysk anbragtes han (o. 1548) i tyske Kancelli, hvorfra han dog allerede næste Aar flyttedes over i danske Kancelli, og her tjente han i det lange Tidsrum af o. 24 Aar. Foruden det meget Kontorarbejde, han udførte her – hans smukke og tydelige Haandskrift er let kjendelig –, fik han tidlig ogsaa andre Hverv, som Stillingen førte med sig. Saaledes opkrævede han 1550-51 en almindelig Landeskat, og ogsaa 1554 gik der betydelige Pengesummer gjennem hans Hænder. Som Løn fik han 1553 Magleby Len i Skaane, som han dog først maatte indløse, men som allerede 1554 gik tilbage til den tidligere Panthaver, da H. S. nu var bleven forsørget paa anden Maade, nemlig ved at faa Ærkedegnedømmet i Viborg. Da Frederik II 1559 besteg Tronen, var det ikke den mindst sigende Forandring af dem, der da foregik i Regerings- og Hof kredsen, at H. S. afløste Corfits Ulfeldt som øverste Sekretær i Kancelliet. S. A. forlenedes han med Domprovstiet i Roskilde, hvorved han blev en af Universitetets Konservatorer, og dertil føjedes 1563 Provstiet paa Thyholm. Til disse halv gejstlige Forleninger kom ogsaa rent verdslige, alle i Skaane, nemlig Øster Gaardstange, Magleby (som 1565 paa ny pantsattes til ham), Revinge, Fliginde og Vram med Vesby og Stubberup, hvilke Len han alle beholdt til sin Død, for saa vidt de ikke forinden, som Magleby 1574 og Fliginde 1579, ved Mageskifte vare gaaede over i hans Eje. Tyde disse Begunstigelser paa, at han var vel anskreven hos Kongen, beviser meget andet det samme; i høj Grad har han aabenbart været efter sin kongelige Herres Hoved, og han vandt derved en Indflydelse, som nu ikke lader sig maale, da den vel nærmest udøvedes paa Tomandshaand, men som har været meget betydelig. Heldigvis var han tillige en baade dygtig og arbejdsom Mand, og Tilliden var derfor vel begrundet. Det var dog ikke alene opad, at han forstod at gjøre sig yndet; ved sit belevne Væsen vandt han sig Venner overalt. Intet Under derfor, at man særlig over for ham fulgte den gamle Uskik at give Kancelliets Embedsmænd Ducører. Vi se saaledes Universitetet ved en Lejlighed forære ham 2 Rosenobler, og Kjøbenhavns Magistrat overlod ham 2 Grunde uden for Byen til Tak for den Villighed og «gode Førdelse», han altid havde vist Byens Borgere. Sammen med Indtægterne af hans mange Forleninger have disse Gaver sikkert gjort den øverste Sekretær til en velstaaende Mand.
Til sidst følte han sig dog træt af sin Stilling. Da den nødte ham til at være om Kongen og derfor idelig at færdes paa Rejser, egnede den sig egentlig kun for en enlig Mand, og nu da han nærmede sig de 50 Aar, længtes han efter at faa sig et eget Hjem. Skjønt det var mod Kongens Ønske, han i Nov. 1573 trak sig tilbage, viste Kongen ham dog den Opmærksomhed at fejre hans Bryllup (10. Jan. 1574) paa Kjøbenhavns Slot, hvortil bl. a. alle Universitetets Professorer bleve indbudte – Bruden var Anne Parsberg (f. 1549), en Datter af Rigsraaden Verner P. (XII, 555) –, og efter den ældste Søns Fødsel hædrede Kongen Huset ved Gjæst at deltage i Barselgildet. – 1574 optoges H. S. i Rigsraadet, og 1576 fik han Helsingborg Len. S. A. sendtes han og Bjørn Kaas til Bornholm for at modtage denne Ø af Lybekkerne, da de nu efter 50 Aars Forløb skulde afstaa den, og senere paa Aaret betroedes der ham et mærkeligt Hverv, i det han ved tyske Hoffer hemmelig skulde indsamle Bevismateriale mod den nys afdøde Rigshofmester Peder Oxe for at godtgjøre dennes Forræderi i hans Udlændigheds Dage, hvilket dog ikke lykkedes ham paa nogen fyldestgjørende Maade (s. XII, 503). 1577 fungerede han som Landsdommer i Skaane paa den syge Steen Billes Vegne, og 1579 gjordes han til Medlem af det Regeringsraad i Kjøbenhavn, som under Kongens Fraværelse skulde lede Forretningerne her hjemme. 18. Juli 1580 døde han paa Helsingborg Slot. Fra sit Dødsleje sendte han Kong Frederik en sidste Hilsen med Bøn om at tage sig af hans Hustru og Børn, og denne Bøn opfyldtes. Enken ægtede 10 Aar senere den ansete Rigsraad Hack Ulfstand.
H. S. skrev sig i sine yngre Dage til Fædrenegaarden Skovgaard, som han imidlertid 1579 bortmageskiftede (mod Fliginde). Efter sin barnløse Farbroder Hans S. (s. ovfr.) arvede han Gundestrup. Kort før sin Død fik han Kronens Skjøde paa Sanderumgaard i Fyn, som han dog strax overlod til en Broder til Erstatning for dennes Andel i Skovgaard. I Kjøbenhavn ejede han en Gaard. Han roses som en Mand af uskrømtet Gudsfrygt, og han tog sig af fattige unge Mennesker. Uden at høre til dem, som have traadt dybe Spor i Historien, var han, skjønt hans Virksomhed mest faldt i det skjulte, en af Frederik II’s betydeligere Mænd. (H. Rasmussøn, Ligpræd. ov. H. S. (1582). ; Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 II, 403 ff. ; (C. F. Bricka)." (DBL, 1. Udg.)
"til Gundestrup, som han fik tilskødet af farbroderen og 1570 tog låsebrev på, - var i huset hos mester Anders Skovgaard, opholdt sig 4 år i Nürnberg og andre 4 år i det Tyske, tjente 10 år i Kancelliet, 1553—54 forlenet med Magleby len i Skåne, 1554 kgl. sekretær og ærkedegn i Viborg, 1558—59 hofsinde, 1559 øverste sekretær og domprovst i Roskilde, havde 1562 begået vold mod en kvinde og anden misgerning, i hvilken anledning hertug Hans forgæves gjorde forbøn for ham hos dronning Dorothea, 1563 forlenet med Thyholm provsti, skrev sig 1567 til Skovgaard, 1574 afsked som øverste sekretær, rigsråd, 1576 lensmand på Helsingborg, tilbyttede sig 1579 af kongen Fligende (Torne H.) for Skovgaard og 1580 Sanderumgaard (Aasum H.)." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Magleby Len i Skåne. 1559 Domprovstiet i Roskilde, 1563 Provstiet paa Thyholm, samt flere len i Skåne: Øster Gaardstange, Revinge, Fliginde og Vram med Vesby og Stubberup, 1576 Helsingborg Len.

Beskæftigelse:
Ærkedegn i Viborg.

Hans blev gift med Anne Vernersdatter Parsberg den 10 jan. 1574 i Hof og Slot, København, København. Anne (datter af Hr. Verner Parsberg, til Herrested og Sandbygaard og Anne Manderupsdatter Holck) blev født efter 1541; døde mellem 14 aug. 1592 og 15 aug. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige; blev begravet den 13 sep. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Palle Skram, til Varfod. Palle (søn af Ove Skram, til Hammergård, Dejbjerglund og Vardho og Mette Pallesdatter Juel, til Dejbjerglund) døde den 13 mar. 1546 i Ribe Købstad, Ribe, Ribe; blev begravet i 1546 i Ribe Købstad, Ribe, Ribe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hartvig Skram, til Dejbjerglund og Fruergaard. Hartvig (søn af Ove Skram, til Hammergård, Dejbjerglund og Vardho og Mette Pallesdatter Juel, til Dejbjerglund) døde efter 1565. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1570; Lensmand

Notater:

Gift med Ove Urup (1525 - Feb 1562, Ovesholms Slot (Träne), Kristianstad, Sverige).
Børn i ægteskabet: Ove Urup (est 1550 - 24 Mar 1622, Ovesholms Slot (Träne), Kristianstad, Sverige),
Axel Urup,
Anna Ovesdatter Urup.

Beskæftigelse:
"Blev 1570 forlenet med kronens og kirkens part af tienden af Ottestrup, kronens part af tienden i Dalby s. og kirkens part af tienden af Vene S." (Holbek & Brun)

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jacob Ulfeldt, til Selsø og Kogsbølle. Jacob (søn af Knud Ebbesen Ulfeldt, til Kogsbølle og Anne Eriksdatter Hardenberg, til Faarevejle) blev født cirka 1535; døde den 8 okt. 1593 i Vindinge, Vindinge, Svendborg; blev begravet den 12 nov. 1593 i Kværndrup, Sunds, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigsråd
• Beskæftigelse: 1513; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1514; Høvedsmand
• Beskæftigelse: 1517; Lensmand
• Titel: 1524; Ridder

Notater:

Levned:
"Rosenkrantz, Otte Holgersen, –1525, til Boller m. m., Rigsraad, var Søn af Rigshofmester Erik Ottesen R. s Søn Holger Eriksen til Boller m. m. i hans første Ægteskab, med Fru Margrethe Flemming, eneste Barn af den norske Rigsraad Hr. Bo F. til Næsøen (ved Christiania) og Fru Sigrid Erlandsdatter til Losne (i Sogn). Herved blev O. R. Arving til umaadelige Godser i Norge, paa Færøerne og Shetlandsøerne, især da hans Mormoders Søster, gamle Fru Inger Erlandsdatter, Enke efter Rigsraad Arild
Kane, tildelte ham sin store Arv, der dog først faldt i hans Børns Besiddelse efter hendes Død (1526) og medførte store Arvestridigheder med forskjellige norske og svenske Ætter. Det hele ansloges til 1/24 af alt skyldsat Jord i Norge. – Faderen døde tidlig (1496); først efter at O. R. var bleven voxen, overtog han selv Boller m. m. (o. 1509). Allerede 1508 forekommer han i Norge i den unge Kong Christian II’s Følge og havde vistnok allerede den Gang overtaget en stor Del af den norske Arv. Af Axel Lauridsen (Thott) havde han kjøbt en Andel i Næsbyholm, der medførte en haard Strid med Torben Oxe, som ved falske Breve søgte at komme i Besiddelse ogsaa af denne Andel og endogsaa opnaaede Laasebrev for hele Næsbyholm; men da O. R. efter Kong Hans’ Død (1513) beviste Falskneriet, fik han Del i Næsbyholm og erhvervede sig senere den hele Ejendom. 1514 var O. R. Høvedsmand paa Akershus. Fra 1517 var han derpaa Lensmand paa Tørning i Sønderjylland, og under Christian II’s store Pengeforlegenhed forstrakte han 1519 denne med den for en enkelt Mand paa de Tider meget store Sum af 12000 Mark lybsk (8000 Gylden), og Aaret efter gik han i Borgen for et stort Laan paa 39000 Mark lybsk til Kongen af slesvigske og holstenske Adelsmænd, hvorved disse fik Underpant i Tørning Slot. Ved Oprørets Udbrud 1523 kom O. R. derfor i en meget farlig Stilling; Frederik I anerkjendte dog Gjældsfordringen, hvorpaa O. R. sluttede sig til ham, blev optaget i Rigsraadet og forlenedes med Aalholm Slot, men opgav Tørning; Ridder blev han ved Frederik I’s Kroning 8. Avg. 1524. I Slutningen af Aaret, da der førtes Underhandlinger om Frederik I’s norske Haand fæstning, var der stærkt Tale om at gjøre O. R. til Lensmand paa Akershus
og desuden forlene ham med Helgeland (Nordlandene), hvor største Delen af hans norske Arv laa. Hr. Vincents Lunge fik det dog afværget og vedblev saaledes selv at indtage den første Stilling i Norge. Han var ikke alene O. R.s politiske Rival, men ogsaa paa sin Hustrus Vegne hans Medbejler til Fru Inger Erlandsdatters store Godser. 1525 deltog O. R. i Kampen mod Søren Norby og rejste derpaa til Lybek til en stor Familiefest. Han var nemlig gift med en brandenborgsk Adelsdame, Margrethe Gans, Datter af den brandenborgske Hofmarskal Jesper G. til Putlitz og Fru Anna Maltzan. I Lybek rasede Pest; 29. Sept. 1525 bortreves Fru Margrethe Gans heraf; 6. Okt. fulgte han hende i Døden. Saaledes døde O. R. og hans Hustru i en endnu ung Alder, efterladende sig 6 umyndige Børn, hvoraf de 3 Sønner Holger, Erik og Jørgen alle skulde komme til at indtage betydelige Stillinger i Danmark. (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II.) A. Heise." (DBL 1. Udg)

Beskæftigelse:
1514 høvedsmand på Akershus

Beskæftigelse:
1517 på Tørning i Slesvig, 1523- 1525 lensmand på Ålholm.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Otte blev gift med Margrethe Gans i 1516 i Lybæk, Slesvig-Holsten. Margrethe (datter af Caspar Gans og Anna von Maltzahn) døde den 29 sep. 1525 i Lybæk, Slesvig-Holsten; blev begravet i 1525 i Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Gundestrup, takseredes 1625 til 541 Tdr. Hk." (Holbek & Brun)

Anne blev gift med Holger Ulfstand, til Hikkebjerg og Asserstrup den 23 aug. 1590 i Malmö, Skåne, Sverige. Holger (søn af Jens Holgersen Ulfstand, til Skabersø og Lisbet Knudsdatter Gyldenstierne) blev født i 1565; døde i 1609 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1542; Lensmand
• Beskæftigelse: 1543; Hofmarskal
• Beskæftigelse: 1552; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1559; Krigskommissær
• Beskæftigelse: 1567; Statholder
• Beskæftigelse: 1573; Marsk

Notater:

Gift 1: 1549 med Mette Mouridsdatter Krognos d. 26 Sep 1558 af pestagtig sygdom). Børn i ægteskabet: Margrethe Holgersdatter Rosenkrantz (d. bef 26 Sep 1558), Eline Holgersdatter Rosenkrantz (d. bef 26 Sep 1558).


Levned:
"til Boller, Rosenvold (Bjerre H.) og Stjernholm ved Horsens. 1525 (efter begge sine forældres død af pest) opdraget hos sin faster, fru Sophie hr. Axel Brahes, siden hos hr. Oluf Nielsen Rosenkrantz til Vallø, 1532 ... [fejl] ... , ophold ved udenlandske hoffer især hos hertug Ernst af Braunschweig-Lüneburg, kom 1537 tilbage til Danmark, blev værge for sine yngre søskende og bestyrede familiens Godser, 1541 hofsinde 1542-1551 høvedsmand på Vordingborg, 1543 anfører på togtet til Sverige (Dackefejden), 1543 - 48 Hofmarskal, 1545 sendt med 500 ryttere hjælpetropper til de evangelistiske fyrster, Philip af Hessen og Moritz af Sachsen i kampene mod katolikken hertug Henrik af Braunschweig, 1548 med på Brudetogtet til Sachsen, 1551 blev han ved Skifte eneejer af Boller, hvor han havde boet siden 1648, 1551-1575 øverstkom. i Nørrejylland, ved Frederik den 2.'s kroning bar han Rigsæblet, 1559 Krigskommisær på togtet til Ditmarsken, medl. af Krigsrådet s. å., afslog tilbuddet om at blive slået til Ridder, 1560 Lensmand på Emborg, 1561-1573 på Skanderborg, 1563-1568 på Tryggevælde, Rigsråd, diplomat, Rigsmarsk." (Holbek og Brun)
Detaljeret biografi i DBL 1.

Beskæftigelse:
1542 Vordingborg Slot, 1551 Bygholm ved Horsens, 1559 Emborg (Øm Kloster) samt året efter Skanderborg Slot (samt Vor Kloster), 1562 Tryggevælde, c. 1568 også Bygholm og Skt. Hans Kloster.

Beskæftigelse:
1543 og indtil sit giftermål

Beskæftigelse:
Under Ditmarskertoget.

Beskæftigelse:
9 Dec 1567 statholder til Nørrejylland.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk.

Begravet:
Både Gavmæle og epitafium afbildet.

Holger blev gift med Karen Christophersdatter Gyldenstierne, til Stjernholm den 25 apr. 1568. Karen (datter af Christopher Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs og Anne Tønnesdatter Parsberg) blev født den 18 jul. 1544 i Husby, Vends, Odense; døde i 1613; blev begravet den 20 apr. 1613 i Horsens, Nim, Skanderborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift Dec 1543 med Dietrich XVI. der Alte Qvitzow (1472 - bef 6 Oct 1549). Børn i ægteskabet: Otte Qvitzow (1543 - 17 Oct 1565, Vittskövle Slott, Kristianstad, Skåne, Sverige),
Kjøn Qvitzow (aft 1543 - begr. 28 Apr 1597, Hornslet Kirke, Øster Lisbjerg, Randers),
Christoffer Qvitzow (f. aft 1543),
Karen Qvitzow ( (f. aft 1543).

Levned:
"kom 1525 til sin mors forældre i Brandenburg og forblev der, 1569 synes hun at have været i Danmark" (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1554; Staldmester
• Beskæftigelse: 1555; Hofmarskal
• Beskæftigelse: 1556; Lensmand
• Beskæftigelse: 1559; Rigsråd

Notater:

Levned:
Lang og detaljeret biografi i DBL 1. Udg.
"til Arreskov (Sallinge h.), Valsømagle (Ringsted h.) og Kærstrup, som han 1573 tilbyttede sig af kronen for Valsømagle -, blev efter forældrenes død (af pest) opdraget hos sin morfar, Jesper Ganz von Putlitz i Brandenburg, tjente derefter kurfyrsten af Sachsen og hertug Ernst af Braunsenweig-Lüneburg, 1536 var han vendt hjem, måske den »Ericus Ottonis D.«, der 1546 (29. juli) opholdt sig i Rostock, 1547 atter i kurfyrstens tjeneste, fik s.a. på skifte udlagt sin oldemors rige norske arv, opholdt sig i den følgende tid på og skrives dels til Næsøen, dels til Boller, ejede desuden gods på Færøerne og på Shetlandsøerne.
1551 erhvervede han Valsømagle (ved Ringsted) og 1558 gennem giftermål Arreskov, 1554-1555 kongens staldmester, 1555 hofmarskal hos hertug Frederik på Malmøhus, 1556 forlenet m. Fuglebjerg, 1557-1560 lensmand på Varberg, 1559-1568 (15. maj) på Bergenhus, 1559 rigsråd enten ved Frederik 2.s kroning (20. aug.) eller umiddelbart efter, 1563 forlenet m. Lysekloster kvit og frit, indlagde sig stor fortjeneste som lensmand på Bergenhus, bl.a. under krigen m. Sverige.
Effektiviserede lensstyrelsen, organiserede såvel det land- som sømil, forsvar, opbyggede det såkaldte Walkendorffs tårn og Ugeledes den endnu stående hovedbygning på Arreskov, 1568-1572 og atter 1575 stiftslensmand i Odense, 1573 erhvervede Kærstrup (Valdemarsslot) og hele Tåsinge." (Holbek & Brun))

Beskæftigelse:
1554 - 1555 staldmester hod Chr. III.

Beskæftigelse:
1556 forlenet med Fuglebjerg, 1557 - 1560 på Varberg, 1559 - 1568 (15. May) på Bergenhus,

Begravet:
På Bergenhus findes ligsten (Holbek & Brun):
"Her under denne ligsten ligger begraven ærlige og velbyrdige mand, salige Erick Rosenkrantz til Kjærstrup på Taasinge, salige Otte Rosenkrantz søn af Boller, med sin kære hustru ærlige og velbyrdige fru Helvig Hardenberg til Arreskov, salige Jakob Hardenbergs datter af Sandholt, kaldede af gud ..." (dødsdatoer etc.)
Ligstenen er opsat i Rosenkrantztårnet på Bergenhus Fæstning.
Konklusionen må være, at ægteparret oprindeligt er gravsat på Bergenhus."

Erik blev gift med Helvig Jakobsdatter Hardenberg, til Arreskov den 1 okt. 1558 i København. Helvig (datter af Jacob Hardenberg og Sophie Pedersdatter Lykke, til Kjærbygaard) blev født den 28 mar. 1540 i Horne, Sallinge, Svendborg; døde den 14 jul. 1599 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1599 i Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Som 3-årig mistede hun begge sine forældre, der døde af pest, og hun blev opdraget hos sin faster, fru Sophie hr. Axel Brahes, som10-årig trolovet m. Rigshofmesterens søn, Albrecht Gøye. Efter mandens død bestyrede hun det omfattende gods med stor nidkærhed og var indblandet i flere processer." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen begr.

Anne blev gift med Albrecht Gøye, til Krenkerup, Torbernfeld, Gunderslevholm, Græse, Clausholm og Avnsbjerg i 1538. Albrecht (søn af Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup og Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, til Torbenfeld) blev født i 1505 i Skanderborg, Hjelmslev, Skanderborg; døde den 24 jun. 1558 i Skanderborg, Hjelmslev, Skanderborg; blev begravet i 1558 i Radsted, Musse, Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1552; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1555; Lensmand
• Bopæl: 1559, Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers; Adresse:
  Rosenholm
• Beskæftigelse: 1563; Rigsråd

Notater:

Gift 5 Feb 1559 med Dorthe Gundesdatter Lange (tre Roser) (1541, Tryggevælde, Karise, Fakse, Præstø - 9 Mar 1613, Skaføgaard Herregård, Hvilsager, Sønderhald, Randers). Børn i ægteskabet: Otte Jørgensen Rosenkrantz (1560 - 7 Mar 1582, Kalø Slot, Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers),
Margrethe Jørgensdatter Rosenkrantz (c. 1561 - 1615),
Holger 'den lærde' Rosenkrantz, til Rosenholm og Øster Vallø (14 Dec. 1574, Kalø Slot, Bregnet, Øster Lisbjerg, Randers - 28 Oct 1642, København).


Levned:
"til Rosenholm (Øster Lisbjerg h.), opført 1563-1569, og Skaføgård (Sønderhald h.), oprettet 1551 -, efter forældrenes tidlige død (af pest) blev han sammen med to af sine søskende opdraget hos sin morfar i Brandenburg, Jesper Ganz von Putlitz, og siden på Børringe kloster hos sin faster, fru Sophie, Axel Brahes, gik 1534 i skole i Malmø, hvor han læste latin hos reformatoren Frands Wormordsen, blev sammen m. andre adelsbørn holdt som gidsler under Grevens Fejde, indtil den skånske adel havde hyldet greve Christoffer, derefter i skole i Ystad, studerede siden (ca. 1538) ved Kbh.s universitet, 1539 sendt til Wittenberg, 1544 kom han hjem, 1548 deltog i brudetoget til Sachsen, s.å. skrives han til Næsbygård (Tybjerg h.), til 1551 tjente hos kurfyrst Moritz af Sachsen, s.å. dannede han af to bøndergårde i Hvilsager s. Skaføgård.
1552 hofsinde, 1555-1559 lensmand på Koldinghus, 1557 till. på Hønborg, 1559-1563 på Dronningborg, 1563-1596 på Kalø, 1563 (9. juni) rigsråd og siden ofte brugt i diplomatiske sendelser, s.å. m. til at slutte forbundstraktaten m. Lübeck, 1570 deltog i forhandlingerne i Stettin, der afsluttede krigen m. Sverige, deltog i en række forhandlinger om de slesvigske hertugers lenspligt og som afsluttedes m. traktaten af 1579,1573 i Stockholm for at mægle mellem Sverige og Rusland, 1577 forhandlinger i Hamburg m. England angående Ruslandshandelen nord om Norge, 1577 stod fadder ved Christian (4.s) dåb, 1588 medl. af formynderregeringen, 1588-1592 forlenet med Svendstrup, 1592-1596 m. Tureby len, 1559 erhvervede han Holme (Øster Lisbjerg h.), der gennem mageskifter m. kronen i 1560’erne blev til Rosenholm, ombyggede og udvidede Hornslet kirke, hvor en stor del af slægten er begravet, også Skaføgård blev forøget m. en ny hovedbygning og m. gods, takseret jf. oversigt II." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1555 - 1559 lensmand på Koldinghus, 1557 till. på Hønborg, 1559 - 1563 på Dronningborg, 1563 - 1596 på Kalø, 1588 - 1592 forlenet med Svendstrup, 1592 - 1596 Tureby len.

Bopæl:
Holm vedblev at være en bondegård frem til 1559, hvor Jørgen Ottesen Rosenkrantz erhvervede sig gården, som han døbte Rosenholm. Han byttede sig til Rosenholm, idet han mageskiftede med Kronen, der havde overtaget gården ved Reformationen. ... Efter overtagelsen af Rosenholm samlede han - ved arv, køb og mageskifte - så megen jord under Rosenholm, at han med tiden blev eneejer af alle gårdene i Hornslet og Rodskov. I 1560 fik han patronatsret over Hornslet kirke, ... I 1574 fik Rosenkrantz birkeret. ..." (Danske Herregårde).

Beskæftigelse:
Optaget 9 Jun 1563.

Død:
"Endnu i Febr. 1596 deltog J. R., om end svag, i Regeringshandlinger paa Koldinghus, ... Efter Tilbagekomsten fra Koldinghus til Rosenholm maatte han gaa til Sengs; at det var Døden, der forestod, vidste alle. Hele Regeringsraadet og en Mængde adelige Venner og Slægtninge indfandt sig derfor paa Rosenholm for at tage Afsked med den gamle Cato, som alle, og ikke mindst Bønderne i Rosenholmegnen, nærede stor Hengivenhed for. Sygelejet blev dog langvarigt. Ogsaa Biskoppen i Aarhus, Jens Gjødesen, var længe tilstede paa Rosenholm og har i sin Ligprædiken givet en smuk Skildring af den gamle Hædersmands hele Liv og Færd og især af sine Samtaler med ham under hans Sygeleje. Langfredag (9. April) udaandede han, og Christi Himmelfartsdag – samme Højtidsdag, da han var født – 20. Maj 1596 stedtes han til Hvile i Hornslet Kirke. – Fru Dorthe Lange flyttede til Skafføgaard, hvor hun døde 9. Marts 1613." (DBL 1. Udg.)

Begravet:
Epitafium samt portræeer af ægteparret afbildet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1548; Hofsinde

Notater:

Beskæftigelse:
"til Næsbyholm, 1548 hofsinde og deltog i brudetoget til til Sachsen, var endnu året efter hofsinde" (Holbek & Brun)

Begravet:
Nu forsvundent gravmæle med portrætter afbildet.

Otto blev gift med Ide Mogensdatter Gøye, til Skærvad cirka 1550. Ide (datter af Hr. Mogens Gøye, til Krenkerup og Margrethe Clausdatter Sture) blev født efter 1513; døde i feb. 1563 i Næsby, Tybjerg, Præstø; blev begravet i 1563 i Næsby, Tybjerg, Præstø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Jørgen Urup, til Vapnø (1589 - 1656). Børn i ægteskabet: Hak Urup,
Jakob Urup,
Holger Urup,
Anne Jørgensdatter Urup (1626 - 3 Feb 1702),
Hille Urup (btw 1627-1630 - aft 1674),
Else Jørgensdatter Urup (19 Sep 1631, Gladsaxe, Skåne, Sverige - 12 Jan 1670, Gerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø).

Notater:

Gift aft 1625 med Niels Jakobsen Lykke (Munk), til Skovsbo, Elved og Harrested (aft 1600 - c. 1683, Skovsbo Herregård, Rynkeby, Bjerge, Odense).

Levned:
"var 1625 ugift og takseredes da til 154 Tdr. Hk." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Til Bosø Kloster og Gundestrup, blev opdraget hos fru Karen Thott Aage Brahes. Fru Ingeborg, Jørgen Vinds blev nedsat i sin murede Begravelse bag Koret i Vor Frue Kirke i Kbh. fra Stenboderne 8 Sept. 1652 (Kb)." (Holbek & Brun)

Begravet:
Epitaf afbildet.

Ingeborg blev gift med Jørgen Vind, til Gunnarstorp den 27 aug. 1620 i Malmö, Skåne, Sverige. Jørgen (søn af Jacob Iversen Vind, til Store Grundet og Else Jørgensdatter Høeg, til Klarupgaard og Grundet) blev født den 7 jul. 1593 i Roskilde, Sømme, Roskilde; døde den 17 jul. 1644 i København; blev begravet i 1644 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1627 med Christoffer Eriksen Mormand, til Esperød (aft 1598 - 15 Jun 1659).
Børn i ægteskabet: Holger Mormand, til Esperød (17 Jun 1632 - 2 Jun 1705, Örup Slott, Benestad, Skåne, Sverige),
Hak Mormand, til Esperød, (15 Nov 1635 - 1695),
Maren Christoffersdatter Mormand (aft 1627 - 1660),
Helle Christoffersdatter Mormand (aft 1627 - aft 1713).

Levned:
"Takseredes 1625 til 166 ½ td.hk." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1592; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1596; Mundskænk
• Beskæftigelse: 1601; Lensmand

Notater:

Levned:
"Rosenkrantz, Jacob, 1567-1616, til Arreskov, Kjærstrup m.m., var Søn af foran nævnte Erik Ottesen R. til Arreskov (d. 1575) og blev født 14. Okt. 1567 paa Sandvig ved Bergen. Efter fuldendte Studier ved fremmede Universiteter (bl. a. 1587 i Padua) blev han 1592 Hofjunker og ledsagede som saadan 1594 Kong Christian IV’s Stedfortræder ved Gustav Adolfs Daab, Christian Friis, til Stockholm. Fra 1596-98 var han Skjænk, men tog saa Afsked fra Hove og holdt 17. Juli 1599, 3 Dage efter sin Moders Død, Bryllup i Odense med Pernille Henriksdatter Gyldenstjerne, der var født paa Baahus 13. Dec. 1576. 1601 erholdt han Nyborg Slot i Forlening, hvilket han 1610 ombyttede med Hagenskov, og dette Len, som han beholdt til sin Død, maatte han en Tid forlade, i det han i Anledning af Krigen 1612 blev beordret til Halmstad for at bistaa den derværende Lensmand, Mogens Kaas. Af andre ham betroede større Lejlighedshverv kan nævnes, at han 1601 med 4 fynske Rigsraader skulde taxere den fynske Adel til Rostjeneste, 1609 med Axel Brahe blev sendt til Hertug Hans i Anledning af Uenigheden om den gejstlige Jurisdiktion paa Als og Ærø, 1610 med Kjeld Krabbe blev affærdiget til Kurfyrsterne af Sachsen og Brandenborg for paa Kongens Vegne at mægle i nogle Succesionsstridigheder og 1614, atter sammen med Axel Brahe, beordredes til for Fyns Vedkommende at udpege Gaarde til Soldaterhold. At han var vel anskreven ved Hove, ses bl. a. af, at Kongen 1611 indbød ham til at staa Fadder til Prins Ulrik. J. R. døde i sin kraftigste Alder 9. Sept. 1616 i Bergen, og kun 6 Aar efter bortreves hans Enke ved en pludselig Død paa Stensgaard 2. Nov. 1622 fra en talrig Børneflok og fra stor timelig Velfærd, særlig efter den Tids Forhold. Boet omfattede 7 Hovedgaarde (Arreskov, Kjærstrup, Rubjærggaard, Søllested, Stensgaard, Nedergaard og Nygaard), tilsammen 2526 Tdr. Hartkorn foruden 1822 1/2 Td. Hartkorn Jordegods i Norge, i rede Penge 304026 Sp. Dir. samt Smykker, Klenodier osv. af stor Værdi" (DBL 1. Udg.)


Beskæftigelse:
1592 - 1598

Beskæftigelse:
1596 - 1598 skænk.

Beskæftigelse:
1601 - 1610 lensmand på Nyborg, 1610 - 1616 på Hagenskov,

Jakob blev gift med Pernille Henriksdatter Gyldenstierne, til Rudbjerggaard den 17 jul. 1599 i Fuglse, Fuglse, Maribo. Pernille (datter af Henrik Gyldenstierne, til Aagaard og Mette Ottesdatter Rud) blev født den 13 dec. 1576; døde den 2 nov. 1622 i Snøde, Langelands Nørre, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1 Mar 1579, Koldinghus, Kolding, Brusk, Vejle, med Breide von Rantzau, til Rantzausholm (13 Oct 1556, Segeberg, Slesvig-Holsten - 10 Jan 1618, København).
Børn i ægteskabet: Lisbeth Sophie von Rantzau (27 Nov 1587, Brahetrolleborg Slot, Sallinge, Svendborg - 27 Mar 1652, Wedellsborg Slot, Husby, Vends, Odense),
Helvig Breidesdatter von Rantzau (29 Nov 1589, Brahetrolleborg Slot, Sallinge, Svendborg - 22 Aug 1611),
Cai von Rantzau, til Rantzausholm (6 Ju 1591, Brahetrolleborg Slot, Sallinge, Svendborg - 5 Apr 1623),
Erik von Rantzau (f. og d. 14 dec. 1593)
Johan von Rantzau (f. og d. 1593)

Begravet:
Ang. Rantzausholms Kirke, Sallinge, Svendborg - Brage-Trolleborg?

Notater:

Gift 4 Oct 1584 med Frantz von Rantzau (28 Aug 1555, Segeberg, Slesvig-Holsten - 21 Feb 1612, Skellinge Hede, Halland, Sverige).
Yderligere børn i ægteskabet: Erik von Rantzau, til Gjesingholm (30 Aug 1585, Arreskov Slot, Øster Hæsinge, Sallinge, Svendborg - 1 Feb 1627),
Anna Frantzsdatter von Rantzau (20 Aug 1586, Korsør Slot, Slagelse, Sorø - 24 Nov 1656),
Frederik von Rantzau, til Asdal (4 Feb 1590, Silkeborg Købstad, Gjern, Skanderborg - 13 Jan 1645, Odense Købstad, Odense),
Christine Frantzsdatter von Rantzau (f. 1593),
Johan von Rantzau, til Rantzau og Estvadgaard ( 2 Jul 1597 - 1638),
Henrik von Rantzau, til Rantzau og Schöneweide (6 Jan 1599 - 16 Jan 1674),
Helvig Frantzdatter von Rantzau May 1600 - 23 Jun 1618r).


Begravet:
Den Rantzau-Gyldenstjerneske Begravelse ... blandt de gravlagte Frants Rantzau til Søholm, død i Slag 1612, hans Hustru Fru Anne Rosenkrantz ..." (Danmarks Kirker).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Pernille blev gift med Hak Holgersen Ulfstand, til Hikkebjerg den 12 okt. 1572. Hak (søn af Hr. Holger Gregersen Ulfstand, til Skabersø og Helle Nielsdatter Hak, til Hikkebjerg) blev født den 7 okt. 1535 i Genarp, Skåne, Sverige; døde den 10 nov. 1594 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet den 15 dec. 1594 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]