Torsten Rotfeld, til Bratskov og Fristrup

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"til Bratskov og Fristrup, kaldtes Vilde, fordi han var saa kortsindet." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Til Bratskov med den frihed i Torslev Dyb; den tid stod et Jomfrukloster hos Torslev, de kaldte Stivels Kloster, af en Bæk, kaldtes Stivels Bæk, var død 1317, da hans arvinger ejede Bratskov. (Angives g. m. enken efter Niels Baggesen (Banner) og Niels Eriksen Gyldenstierne hvilket næppe kan være rigtigt)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1324; Væbner

Notater:

Gift med (Ukendt).

Levned:
"Om ham beretter fru Sophie Brahe, at han holdt sådant skifte med sin broder hr. Ud Torstensen, at Bratskov med al sin tilbehøring blev hos denne med den frihed i Torslev Dyb, og hr. Niels Torstensen beholdt Fristrup med mere gods og friheder der i Fjorden. Så på det, at hr. Niels Torstensens Lod og Hovedgaard kunne des bedre forbedres, gjorde begge disse brødre magelæg med Stivels Kloster, så at Stivel med ejendom i Torslev sogn skulle følge hr. Niels Torstensen til Fristrup undtagen noget gods i Landager og Kokkedal, af hvilket gods siden Kokkedal er bygget, og alt det gods, begge disse brødre havde på Øland, det skulle følge de Munke af Stivel og deres efterkommere. Siden gav kongen og andre gode mænd mere gods dertil, deraf byggedes Ø Kloster. Dog vilde Hr. Niels Torstensen ikke lade sig slet skifte af Øland, at han jo ville have der nogen frihed udi af hans forældres gods både skov og fiskevand med den vådedræt i Heggedybet og Rusesæt i Wulldybet el. Voldybet med andre Bundgarnsstæde." (Holbek & Brun)

Titel:
var 1324 endnu kun Væbner og kvitterede da hr. Niels Brok junior for 200 mrk. denar., hvoraf de 140 mrk. skulle være til indløsning af det Anders Mogensens børn pantsatte gods i Ullerup som vederlag for Niels Torstensens hustrus gods i Sønder Herred i Langeland.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med (Ukendt) Skobe (Glob).

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Kjørsing. Kirsten og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Beseglede 1343 og 1347 vidner af Vendelbo Ting, og fører i sit segl de tre ibskaller, afkøbte 1356 Økloster dets gods i Nørre-Halland. (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
"til Bratskov, beseglede 1373 til vitterlighed med hr. Niels Eriksen Gyldenstierne." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Henriksdatter von Everstein, af Rydhave. Margrethe (datter af Henrik Albertsen von Everstein, til Landting) døde før 1396. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Dette slægtsskab er usikkert, jf. note om Niels Iversen Rotfeld.

Levned:
Beseglede 1346 et vidne af Middelsom Herredsting og fører ib-skallerne i sit våben, forrettede 1347 efter kongl. befaling m. fl. indførsel for Johannes Brandsen i gods Vinkel Sogn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1439; Høvedsmand

Notater:

Levned:
"Til Bratskov og Holmegaard (Skam H.), som han 1409 tilskødede hr. Predbjørn Podebusk, var 1414 nærværende på Kongens Retterting i Hjørring (?), beseglede 1421 det på Viborg Landsting udgivne vidne om, at Sønderjylland hører til Danmark, og fører ib-skallerne i sit segl, havde før 1444 på Ginding Herredsting ildet og lastet et skøde, som hans moster fru Karen havde givet biskop Christiern af Ribe, var 1439 høvedsmand på Aalborghus og opsagde da kong Erik af Pommern huldskab og troskab, var 1441 medlem af Guds Legems Laget i Aalborg, førte trætte med Vitskøl Kloster om en skov i Røgild Mark, hvilken trætte 1451 sluttede med et forlig, hvorved klostret forpligtede sig til at gøre en højtidelig begængelse for hans og hans forældres sjæle." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Aalborghus.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Axelsdatter Dötting. Ellen (datter af Axel Clausen Dötting og Christine Truidsdatter Has) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Tetzedatter Rosengaard. Karen (datter af Tetz Rosengaard, i Kværkeby og Thale Jensdatter Qvitzow) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
Iver Nielsen, der må antages at være født omkring 1390, var gift med en datter af den Ingerd Jepsdatter, der i et dokument fra 1440 betegnes som enke efter væbner Niels Pallesen (Vognsen) af Stenshede.
Forfatteren Thiset anfører i Rotfeld-stamtavlen i Danmarks Adelsaarbog 1912, at Iver Nielsen (Rotfeld) muligvis var en søn af Niels Jensen (Rotfeld) af Vinkel, der nævnes første gang 1346, og som muligvis har været en søn af den Johannes Koll (Rotfeld), der nævnes første gang 1343, men rent kronologisk er det vanskeligt at få dette til at passe. Der kan dog ikke herske megen tvivl om, at Iver Nielsen (Rotfeld), var et barnebarn eller oldebarn af Hr. Niels Torstensen (Rotfeld), der 1324 endnu nævnes som væbner, men som senere blev ridder. Om denne beretter Fru Sophie Brahe i sin slægtstavle, at han efter faderens død skiftede med sin bror Hr. Ud Torstensen, således at broderen overtog familiegodset Bratskov i Øster Han Herred, medens Niels Torstensen (Rofteld) beholdt Fristrup med mere gods og friheder i fjorden. For at Niels Torstensen (Rotfeld)s lod og hovedgård kunne forbedres, foretog begge brødre et mageskifte med Stivels Kloster, således at Stivel med tilhørende ejendomme i Torslev sogn skulle tilhøre Niels Torstensen (Rotfeld), bortset fra noget gods i Landager og Kokkedal, af hvilket gods siden Kokkedal blev bygget, medens det gods, som de to brødre havde ejet på Øland, blev overdraget klostret. Niels Torstensen (Rotfeld) var en søn af Torsten Vilde til Bratskov og Fristrup, kaldet Vilde, fordi han var så kortsindet. Han vides igen at have været en søn af Brod Ingesen til Bratskov, der siges at have fået Svenstrup Skov til skødet af Fru Sophie, Peder Ebbesens.
Slægten Rotfeld er en ældgammel jydsk adelsslægt, der efter kong Frederik 1's henstilling til den danske adel om antagelse af faste slægtsnavne antog navnet Rotfeld efter slægtsvåbnets bundfarve. Våbenskjoldet bestod nemlig af et rødt felt med tre sølv-ibskaller og på hjelmen to svanehalse som holdt en guldring med en blå sten. (sMø-). (Johansen)

Familie/Ægtefælle/Partner: Nulevende. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Børn: Daaen Jensdatter Rotfeld (d. aft 1473),
Knud Jensen Rotfeld, i Lønstrup (d. aft 1488, Lønstrup, Mårup, Vennebjerg, Hjørring).

Notater:

Levned:
"til Bratskov og Biersholm, var 1456 medudsteder af et vidne af Han Herredsting, tog selv samme år vidne samme sted, at Mikkelshave Mark og Røgild Mark hører Bratskov til, afkøbte 1462 Morten Nielsen (Vognsen) til Ellinggaard og Niels og Johan Mortensen den dem efter hr. (?) Erik Nielsen tilfaldne del i Bratskov, beseglede 1471 til vitterlighed med Peder Eriksen (Løvenbalk) og fører ib-skallerne, "han lagde det først af i Skåne, at kongens fogeder skulle ikke gæste gode mænds tjenere." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Jepsdatter Rosensparre. Ingeborg (datter af Hr. Jep Jensen Rosensparre) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jep Kalf, til Voergaard. Jep (søn af Niels Kalf, til Bjørnkjær og Abel Tygesdatter Puder) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Morten Nielsen Vognsen. Morten (søn af Niels Pallesen Vognsen, af Stenshede og Ingjerd Jepsdatter) døde efter 1475. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Jon Jonsen Gere (af Gisleberg) (d. btw 1447-1459). Børn i ægteskabet: Gødike Jonsen Gere (af Gisleberg), til Gunderslev (d. bef 1489),
Tue Jonsen Gere (af Gisleberg) (d. aft 1459),
Gissel Jonsdatter Gere (af Gisleberg),
Berete Jonsdatter Gere (af Gisleberg).

Død:
"Var 1459 enke og kvitterede med sine børn hr. Johan Oxe for indløsningssummen for Glimminge pant." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1465, Karup, Dronninglund, Hjørring; Adresse:
  Tveden

Notater:

Levned:
Niels Iversen, af Tveden (Dronninglund Herred), afsagde 1465 sammen med Otte Henriksen i Villerup og Knud Jensen i Lønstrup i "Sønby" Kirke Dom i en Trætte imellem Hr. Anders Nielsen (Banner) og Sandemænd i Jerslev Herred, fører de tre Ibskaller i sit Segl, var 1466 sammen med Morten Nielsen og Niels Mortensen (Vognsen) Udsteder af et Sognevidne af Elling Kirkegaard, sad 1493 over Søskendeskifte mellem Jep Bildts Børn og Las Bildt; gift med Eline Jensdatter, der 1514 som Enke skjødede to Gaarde i Gaaser til Hundslund Kloster, solgte Kraghede i Hørby Sogn til Morten Vognsen og samtykkede siden i, at denne afhændede Gaarden til Godske Vognsen. (DAA1912-).

Bopæl:
Niels Iversen (Rotfeld) er den ældst kendte ejer af adelsgården Tveden i Karup sogn, hvortil han skrev sig i 1465, da han sammen med svogeren Otto Henriksen (Smalsted) i Villerup og Knud Jensen (Rotfeld) i Lønstrup i Søndbjerg Kirke afgjorde en strid mellem Hr. Anders Nielsen (Banner) og sandemændene i Jerslev Herred. Han førte da Rotfeldernes våben med de 3 ibsskaller i sølv på rødt felt. Året efter var han sammen med Morten Nielsen og Niels Mortensen (Vognsen) udsteder af et sognevidne på Elling Kirkegård, og i 1493 nævnes han sidste gang, da han "sad over" et søskendeskifte mellem Jep Bildts børn og Las Bildt. (sMø-). (Johansen)

Død:
gift med Eline Jensdatter, der 1514 som Enke skjødede to Gaarde i Gaaser til Hundslund Kloster, solgte Kraghede i Hørby Sogn til Morten Vognsen og samtykkede siden i, at denne afhændede Gaarden til Godske Vognsen. (DAA1912-).

Familie/Ægtefælle/Partner: Eline Jensdatter, af Stenshede. Eline døde efter 1528. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

"Gøres i DAA 1921:551 (Stygge) til datter af Erik Nielsen Rotfeld og Ellen Axelsdatter Dotting, men er som det ses barnebarn." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Christiern Stygge, til Frøstrup. Christiern (søn af Christiern Stygge, til Randrup og Ellen Clausdatter) døde efter 1556. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: bef 1502 med Birgitte Andersdatter Bing (d. 1543). Børn i ægteskabet: Christence Jensdatter Rotfeld (d. aft 1537),
Jørgen Jensen Rotfeld (d. bef 1524),
Torbern Jensen Rotfeld (d. bef 1524),
Laurids Jensen Rotfeld (d. bef 1524),
Christen Jensen Rotfeld (d. aft 1524),
Ellen Jensdatter Rotfeld (d. 1538),
Ingeborg Jensdatter Rotfeld (d. aft 1556).

Levned:
"Til Bratskov, nævnes 1481, indværgede 1483 Bratskov med lovhævd, da hans fader og forældre havde haft gården i to hundrede år i deres frie hånd og hævd, beseglede 1487 til vitterlighed med Prioren i Økloster og fører Ibskallerne, tilskødede 1488 med sin hustrus samtykke hr. Johan Oxe en gård i Karleby i Horns H., skrev sig 1489 til Herrestad og gav da St. Jørgens Alter i Lund skøde på gården i Røtmerløf, solgte 1502 en gård i Gynge Herred til Abbeden i Tommerup Kloster, var 23. sept. 1504 medudsteder af et vidne af Han Herredsting, siges at have været den 23- eller 24. mand af den slægt, førte Rotfeld-navn (!) og våben, som havde besiddet Bratskov, og besad han den udi 40 år." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Christence Olufsdatter Lunge. Christence (datter af Hr. Oluf Olufsen Lunge, til Odden og Karen Nielsdatter Banner) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Marine Vognsen af Hørbylund (d. aft 1494)
"Marine kalder 1494 Morten Nielsen (Vognsen af Stenshede) sin husbonds fader, og har muligvis været gift med Niels Mortensen." (Holbek & Brun)

Levned:
"Nævnes 1462-63 med broderen Johan, fik 1467 lovhævd på Dredholm (?Drivholm i Vrensted S.), 1468 medvidne på Aars herredsting." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne Eskildsdatter Høeg. Johanne (datter af Hr. Eskild Nielsen Høeg, til Eskjær, Vang og Lyngholm og Eline Nielsdatter Banner) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Johansen angiver (Ukendt) Nielsdatter, af den adelige slægt Rotfeld, var fra Tveden i Karup sogn, og hun må antages at være død omkring 1500. Dette stemmer imidlertid ikke med fødselsår for datteren Inger, som er btw 1505 og 1520. Johansens kilde fremgår ikke umiddelbart. Til støtte for denne tolkning taler Klitgårds henvisning (s. 22, note 2: "Vogn Pedersen til Hæstrupgaard (Familien Vognsen med den væbnede Arm) og Inger Jespersdatter af Hørbylund (Familien Vognsen med 3
Blaamandshoveder).
Holbek og Brun anfører Else Henriksdatter Friis af Haraldskær, datter af Henrik Friis af Haraldskær, til Stolliggård og Odden, (aft 1410 - aft 1500) og Anne Olufsdatter Lunge, til Odden (d. 1470). Men tager samtidig forbehold: "Er ikke nævnt i DAA 1942:II:87. Angives iflg. andre kilder at kunne have været datter af "Niels Iversen og fru Ellen". (Kilde i øvrigt: Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2011]., DAA 1936:II:110. )

Familie/Ægtefælle/Partner: Jesper Tordsen Vognsen. Jesper (søn af Tord Thomsen Vognsen, af Hørbylund og (Ukendt) Vognsen, af Stenshede) blev født cirka 1465; døde efter 1538; blev begravet i Hørby, Dronninglund, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Karup, Dronninglund, Hjørring; Adresse:
  Tveden

Notater:

Gift med Ingeborg Jensdatter. Barn: Edel Rotfeld, til Tved.

Død:
Beseglede 1497 sammen med Per Bildt til vitterlighed med Mogens Kirt.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

"FORBEHOLD: muligvis anden mor." (Holbek & Brun)

Levned:
"Til Todbøl (Hundborg H.), som han dog kun havde i Forlening af Bispen i Børglum Niels Stygge (Rosenkrantz), siges 1520 at eje 200 Gylden, havde tilbudt Kongen en Hjælp af 10 Gylden og ejede tre Læster Korn, takseredes 1525 blandt Adelen i Vendsyssel Bispedømme til at stille to Glavind, beseglede 1520 til Vitterlighed et Skøde fra Las Skeel til Erik Stygge til Mattrup, skulde ligeledes 1528 følge Kongen ud af Riget, nævnes 1536 i den store Reces." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Todbøl (Hundborg H.).

Enevold blev gift med Birgitte Iversdatter Dyre efter 1535. Birgitte (datter af Iver Clausen Dyre, til Sø og Anne Poulsdatter Dyre, til Sø) døde efter 1573; blev begravet efter 1573 i Snedsted, Hassing, Thisted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1551; Foged

Notater:

Gift med Christence (Ukendt). Børn i ægteskabet: Anne Thommesdatter Stygge (d. aft 1624),
Ellen Thomesdatter Stygge (d. aft 21 Jan 1631, Frøstrup (N. Horne).

Fødsel:
"FORBEHOLD: måske anden mor, - angives fejlagtigt i DAA 1921:552 g. m. Christence Pedersdatter (Væbner), hun er barnebarn af Peder V." (Holbek & Brun)

Levned:
"til Frøstrup, trættede 1533 i Lønborg Kirke med Ransnævninger i Vester Herred, der havde svoret hans Søster Ran over for en Eng, som hans Farbroder Søren Stygge havde indværget, men Peder Christensen (Glambek) af Stubdrup mente at være sin Hustrus Gods, nævnes 1536 i den store Reces, beseglede 1541-42 Vidner af Vester Herredsting, var 1551 Foged paa Dronningborg, fik 1564 et Vidne af Vester Herredsting død 1577, begr. i Lunde Kirke." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Dronningborg.

Notater:

Fødsel:
Munk: c. 1520

Inger blev gift med Vogn Pedersen, af Hæstrup før 1545. Vogn (søn af Peder Jensen Vognsen, af Hæstrup) blev født cirka 1505 i Hæstrup, Børglum, Hjørring; døde før 9 apr. 1583 i Hæstrup, Børglum, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Høeg, til Klarupgaard og Kildegaard. Jørgen (søn af Erik Høeg, til Klarupgaard og Kirsten Christiernsdatter Rekhals) blev født den Ja, dato ukendt; døde den 20 sep. 1569. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift, odbøl Gods, Kallerup, Hundborg, Thisted, med Erik Mogensen Kaas (Sparre) (bef 1527 - bef 1625). Barn i ægteskabet: Mogens Kaas (Sparre) (1572, Aas, Børglum, Hjørring - aft 1653).

Notater:

Gift med Jesper Lauridsen Munk (Vinranke) (d. 20 Oct 1565, Falden ved Svarterå - Axtorna, Köinge, Halland, Sverige). Barn i ægteskabet: Else Jespersdatter Munk (Vinranke) (d. aft 1613).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johanne Vognsdatter Vognsen

Notater:

Levned:
Paa Børglum Herreds Ting 9. April 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans Hustru Johanne Vognsdatter "med Kniv og Muld" til hendes broder, ærlige og velbaaren Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den Arvelod, som Johanne kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes. Endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder Inger Jespersdatter, nemlig Volnæs Gaardsted, 31/2 Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Hvad Salget af Hæstrupgaard angaar, var det maaske tvunget, da en adelig Kvinde, der ægtede en ufri Mand, ikke kunde besidde frit Jordegods uden Slægtens Samtykke, og Forholdet mellem Johanne og hendes Broder Jesper Vognsen synes paa hin Tid ikke at have været det bedste, thi Jesper førte da Proces mod Hans Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Vraa Sogn, og den havde han i Brug i lang Tid; men kort før Paaske 1583 brændte Gaardens Raalingshus, og saa "fraveg" Hans Mørk Gaarden, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit Værneting, Hvetbo Herred, kendes Sagens nærmere Omstændigheder ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret. (Slægten Mørk fra Saltum)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Laursen Mørk. Hans (søn af Lars Ovesen Mørk) blev født cirka 1510 i Saltum, Hvetbo, Hjørring; døde cirka 1593 i Saltum, Hvetbo, Hjørring; blev begravet i Saltum, Hvetbo, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Bopæl: 1591, Hæstrup, Børglum, Hjørring; Adresse:
  Hæstrupgård

Notater:

Gift med Kirsten Lauridsdatter Lunov (d. aft 1591). Børn: Inger Jespersdatter Vognsen af Hæstrup, Jolande Jespersdatter Vognsen af Hæstrup (d. aft 1606).

Bopæl:
1591 til Hæstrup, 1596 ved kroningen, levede 1610.
"Jesper Vognsen til Hæstrup overtog efter faderen Hæstrupgård i Hæstrup sogn, og nævnes flere gange, bla. i forbindelse med arvestridighederne blandt Hans Laursen Mørks børn." (Johansen)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Volstrup, Dronninglund, Hjørring; Adresse:
  Stenshede

Notater:

Gift med Vogn (Godskesen) Vognsen af Stenshede (d. btw 1568-1570). Børn: Vogn Vognsen af Stenshede, til Stenshede (d. 1635), Godske (den gamle) Vognsen af Stenshede, til Stenshede (d. aft 1583), Jens Vognsen af Stenshede, til Stenshede (d. aft 1585).

Død:
Var enke 1570

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Christen Høeg (Banner)

Notater:

Gift 22 Jul 1593, Todbøl Gods, Kallerup, Hundborg Thisted, med Anne Ovesdatter Skram (d. bef 1631).
Børn i ægteskabet: Jørgen Høeg (Banner) (aft 1593 - 1656),
Ove Høeg (Banner) (1598 - 19 Jan 1628).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Kirsten Jørgensdatter Høeg (Banner)

Notater:

Gift med Vil Orning, til Eget (d. 24 Apr 1602, Eget, Skærum, Vennebjerg, Hjørring).
Børn i ægteskabet: Søren Orning, til Eget (d. bef 1658),
Birte Vilsdatter Orning (d. btw 1661-1663),
Jørgen Orning, til Eget og Skaarupgaard (d. aft 18 Mar 1644, Skaarupgaard, Tolne, Horns, Hjørring),
Maren Vilsdatter Orning (29 Jun 1590 - 16 Jun 1631).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Else Jørgensdatter Høeg (Banner)

Else blev gift med Jacob Iversen Vind, til Store Grundet den 22 jun. 1586 i Klarup, Fleskum, Aalborg. Jacob (søn af Iver Vind, til Starupgaard og Anne Henriksdatter Sandberg) blev født cirka 1544 i Vejle, Nørvang, Vejle; døde den 14 apr. 1607 i Roskilde, Sømme, Roskilde; blev begravet i 1607 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Saltum, Hvetbo, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Saltumgaard
• Beskæftigelse: ca. 1593, Hvetbo herred, Hjørring; Herredsfoged

Notater:

Ugift.

Levned:
Vogn Hansen Mørk, f. o.1565, død i Forsommeren 1606. Efterfulgte ca.1593 Faderen i Herredsfogedembedet og i Besiddelsen af Saltumgaard, af hvilken hans Halvsøskende havde solgt nogle Parter af Bondeskylden til Admiral Peder Munk til Hammelmose, af hvem Vogn Mørk atter købte dem. Lod sine to Helsøstre gaa lige i Arv med sig efter Moderen. 1601 kom han i Strid med Præsten Jens Jørgensen Wejle i Ingstrup, der fremkom med grove Injurier mod ham som Dommer og bl.a. sagde, at Vogn havde ”taget i Djævelens Haand”. Resultatet af Processerne, der førtes for Hjemting, Landsting og Landemode, voldte Vogn meget Bryderi, men endte med, at Præsten blev afskediget 1606.1) Vogn Mørk var ugift (Klitgaard: Herredsfogeder)

Død:
begravet på dato?

Notater:

Gift 2: c. 1599 med tingskriver Laurids Pedersen (1560–1639). Børn i 2. ægteskab: Karen Larsdatter (1600–1638), Anne Lauridsdatter (1602–1631), (Ukendt) Lauridsdatter (1604–1640), Morten Laursen Kjærulf (1605–1689), Gertrud Laursdatter (1606–1672), Karen Laursdatter (1608–1652).

Bodil blev gift med Morten Pedersen Kjærulf cirka 1588. Morten blev født den Ja, dato ukendt; døde cirka 1600. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Klitgaard: c. 1570.

Levned:
... Bodil Hansdatter Mørk af Saltumgaard, Datter af Herredsfogden i Hvetbo Herred Hans Mørk og Johanne Vognsdatter af Hæstrupgaard, og hun tilhørte paa fædrene Side en gammel anset Selvejeræt, medens hendes Moder var af gammel Adel.
Bodil Hansdatter Mørk, hvis Søster Inger var gift med Herredsfogden Peder Selgensen i Hvetbo Herred (se Holtetlinien), ægtede efter sin første Mands Død o. 1600 Lars (Laurs) Pedersen , da Tingskriver, senere Herredsfoged i Kjær Herred, og blev ved ham Moder til flere Børn ... Hun levede endnu 1640. Med Morten Kjærulf skal hun i Følge Dyrskjøt have haft 3 Børn, men jeg antager dog, at der var 4, (Klitgaard s. 22)
"Efter Peder Selgensens Død 1631 havde hans Hustru og Børn da ikke saa lidt Bryderi med at holde Kreditorerne borte, bl. a. havde de Proces 1635 med Borgmester Hans Sørensen i Aalborg og 1633 med Jakob Jakobsen i Nykjøbing Mors, der 1629 havde overladt Sønnen Peder Pedersen Selgensen 12 Tønder Byg og 6 Tdr. Rug mod Faderens Kaution. Peder Selgensen fik 300 Daler i Medgift med Inger Mørk.

Inger blev gift med Peder Selgensen Kjærulf i 1596. Peder (søn af Søren Christensen, Skriver og Else Andersdatter Kjærulf) blev født cirka 1571 i Ajstrup, Kær, Aalborg; døde i 1631. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Thomes Kaas (Sparre), til Ørndrup og Ørgaard (aft 1587 - bef 16 Oct 1651).
Børn i ægteskabet: Jens Kaas (Sparre) (1618, Ørndrup Gods, V. Hornum, Aars, Aalborg - aft 1624),
Jørgen Kaas (Sparre) (Begr. c. Dec 1649, Karby Kirke, Morsø Sønder, Thisted),
Kirsten Thomesdatter Kaas (Sparre) (d. 1700).

Begravet:
Ej fundet i KB Karby.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1612; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1614; Kannik
• Beskæftigelse: 1629; Lensmand
• Beskæftigelse: 1644; Rigsråd
• Titel: 1648; Ridder

Notater:

Gift 17 Jun 1621, Odense Købstad, med Helvig Nielsdatter Skinkel (med Lillien) (12 Jan 1602, Torpegaard, S. Næraa, Aasum, Odense - 28 Jun 1677).
Børn i ægteskabet: Anne Iversdatter Vind (19 May 1622, Grundet, Vejle, Nørvang, Vejle - 6 Nov 1689, Torpegaard, Sønder Næraa, Aasum, Odense),
Else Iversdatter Vind (c. 1625 - bef 1664),
Karine Iversdatter Vind (14 Jun 1626, Ribe Købstad - 22 Nov 1705, Boltinggaard Gods, Ringe, Gudme, Svendborg),
Christian Vind, til Nørholm (1 Jan 1630, København - 21 Feb 1677, Nørholm, Thorstrup, Ø. Horne, Ribe).

Levned:
"Vind, Iver, 1590-1658, Rigsraad, Søn af Jakob V. til Grundet og Else Jørgensdatter Høg, blev født i. Juni 1590 i Roskilde. Her gik han ogsaa først i Skole, kom derpaa 1601 til Sorø Skole, rejste 1607 til Tyskland, Schweits, Frankrig og Holland og efter et kort Ophold hjemme atter 1610 til Frankrig. 1612 blev han ansat i Kancelliet og fik 1614 et Kanonikat i Ribe. Han benyttedes i den følgende Tid til mange Sendelser, saaledes 1613 til Brandenborg og Wolfenbüttel, 1614-15 til Rusland, i det han lagde Vejen frem og tilbage over Archangelsk, 1617 med Hertug Frederik (III) til Bremen og Verden og 1620 til Meklenborg; 1616 og 1619 var han til Herredage i Norge, i det sidstnævnte Aar fulgte han tillige Christian IV til hans Møde med Gustav Adolf i Halmstad, 1620 var han til Landdag i Flensborg. 1621 opgav han foreløbig Tjenesten i Kancelliet og ægtede 17. Juni s. A. i Odense Helvig Nielsdatter Skinkel. 1624 var han til Hertug Ulriks Ligbegængelse i Bützow, men levede ellers mest i disse Aar paa sin Fædrenegaard Grundet og i Ribe. 1626 betroedes der ham den vigtige Stilling som øverste Sekretær i Kancelliet, og han udfoldede som saadan en flittig Virksomhed i den følgende Tid; han fik ogsaa s. A. et Kanonikat i Aarhus og 1631 Kantoriet ved Viborg Domkapitel og forlenedes 1629 med Lister i Norge, hvilket Len han 1637 ombyttede med Lundenæs. 1629 fulgte han Christian IV til Mødet med Gustav Adolf i Ulfsbæk, var 1635 og 1641 med ham til Herredage i Norge, sendtes flere Gange til Landdage i Hertugdømmerne og 1638 som Gesandt til Hertugerne af Gottorp og Sachsen-Lauenborg, ligesom til den svenske Gesandt Salvius i Hamborg. Baade 1635 og 1640-41 forhandlede han paa Kongens Vegne med Kristine Munk og hendes Moder Ellen Marsvin. 1644 ledsagede han Kongen paa Toget til Søs og var saaledes med i Slagene baade ved Lister-Dyb og paa Kolberger-Heide; om Efteraaret fulgte han ham til Skaane. I Dec. s. A. blev han Medlem af Rigsraadet og fik saa 1645 Dalum Len i Stedet for Lundenæs. Han sluttede sig øjensynlig nær til Kongen; saaledes var han for Flaadens Udsendelse til de norske Farvande, imod hvad Flertallet af hans Raadsfæller ønskede, og Rigsmarsken Anders Bille saa i ham en Modstander, da han 1645 havde sin Strid med Kongen (II, 207), og beskyldte ham for at have sat ondt for sig hos Kongen. 1646 fulgte han Christian IV til Herredag i Christiania. Her var han ogsaa til Frederik III’s Hylding 1648; s. A. blev han Ridder. I den følgende Tid spillede han næppe nogen videre Rolle. Dog overdroges det ham efter Bestemmelserne paa Odensemødet i Febr. 1657 at modtage sammen med Mogens Høg Bevillingerne fra Jylland og Fyn. I Jan. 1658 opholdt han sig i Odense og kom derved til at dele flere andre Rigsraaders Skæbne, at blive tagen til Fange af Svenskekongen Carl Gustav. Men kort efter døde han 17. Febr. Hans Hustru overlevede ham til 28. Juni 1667. Grundet havde han solgt 1624, men kjøbte senere flere jyske Herregaarde, saaledes 1627 Torpegaard, 1631 Nørholm, hvor han opførte en ny Hovedgaard, og 1647 Agerkrog. )O. Nielsen, Nørholms Hist. S. 10 f. Danske Samlinger IV, 1 ff. Danmarks Adels Aarh. 1886, S. 395. ; J. A. Fridericia. )" (DBL, 1. udg)

Beskæftigelse:
Ribe Domkapitel. 1626 Kanonikat i Aarhus, 1631 Kantoriet ved Viborg Domkapitel.

Beskæftigelse:
Lister i Norge, 1637 Lundenæs, 1645 Dalum.

Begravet:
Det Vindske ligkapel. Epitaf mm. afbildet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1616; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1627; Lensmand
• Beskæftigelse: 1627; Rentemester
• Beskæftigelse: 1643; Admiral

Notater:

Levned:
Vind, Jørgen, 1593-1644, Rentemester og Rigsadmiral, Broder til den ovfr. nævnte Iver V., blev født i Roskilde 7. Juli 1593, gik først i Skole der og derpaa i Sorø. 1607 rejste han ud til tyske Universiteter, Schweits og Frankrig og efter et kort Ophold hjemme 1609 det følgende Aar til Holland, hvor han var i Prinsen af Oraniens Krigstjeneste. 1612 var han hjemme og deltog i Kalmarkrigen, rejste derpaa atter 1613 til Udlandet. 1616 blev han Sekretær i Kancelliet og var s. A. tilstede ved Hertug Frederik III af Gottorps Hylding i Slesvig. 1618 sendtes han til Island for at undersøge Lensmanden Herluf Trolle Daas Embedsførelse (IV, 130). Denne Rejse synes at have givet ham Lyst til Søvæsenet, og 1620 fratraadte han Tjenesten i Kancelliet og fik Bestalling som Kapitajn til Lands og Vands. I denne Egenskab var han 1621 i Kildin i Rusland og 1623 paa Weserstrømmen. 1626 foretog han en Rejse til Holland for at skaffe Officerer, men det følgende Aar gik han atter over i civil Tjeneste, i det han blev Rentemester; han fik et Vikariat i Roskilde og forlenedes 1628-34 med Romsdal og 1634 med Herrisvad Kloster. 1640 blev han Rigsraad og sendtes i Dec. s. A. som Gesandt til Stockholm for at formaa den svenske Regering til Fredsforhandling med Kejseren under Christian IV’s Mægling. Men hans Optræden her var alt andet end heldig, og i Jan. forlod han den svenske Hovedstad med uforrettet Sag og uden at tage formel Afsked. Dog betroedes det ham 1641 om Efteraaret at føre Forhandlinger med nederlandske Gesandter i Stade. S. A. fik han Dragsholm Len.
Imidlertid var han atter blevet knyttet til Marinen, i det han efter Rigsadmiralen Claus Daas Død (IV, 128) i Juni 1641 havde faaet Tilsynet med Arbejdet paa Bremerholm og med den for Kjøbenhavn liggende Flaade. Dette var Indledningen til, at han i April 1643 paa Grund af det planlagte Angreb paa Hamborg udnævntes til Rigsadmiral. Han kom med Flaaden til Elben, og dette bidrog til, at Staden gik ind paa Forlig. Saa kom Svenskekrigen, og sammen med Corfits Ulfeldt fik J. V. i Jan. 1644 den højeste Inspektion paa Sjælland. Han arbejdede paa Flaadens Udrustning og afsejlede derpaa i April med Kongen paa den Eskadre, der skulde blokere Gøteborg. Forsøget herpaa førte dog ikke til Resultat; med Kongen gik han saa til Flækkerø, men sendtes i Maj paa Underretning om den truende svenske, i Holland rustede Flaade til Kjøbenhavn for at paaskynde Hovedflaadens Udrustning. I den følgende Maaned virkede han med Flid herfor og stak ogsaa i Søen 29. Juni som Generaladmiral over den første Eskadre paa Skibet «Patientia». 1. Juli blev han haardt saaret i Knæet i Slaget paa Kolberger-Heide; 2. Juli holdt han dog Krigsraad om Bord paa sit forskudte Skib; her besluttedes det at sende dette med de døde og Saarede til Kjøbenhavn, og imellem de sidste var ogsaa V. Han kom til Hovedstaden 2 Dage efter, men døde 17. Juli. 27. Avg. 1620 havde han i Malmø ægtet Ingeborg Holgersdatter Ulfstand, der døde 21. Avg. 1652. (J. Brochmand, Ligpræd. over J. V. (1644). ; Bruun, Slaget paa Kolberger Heide. ; Danmarks Adels Aarbog 1886, S. 396. ; Lind, Kristian IV og hans Mænd paa Bremerholm S. 46 ff. ; A. Larsen, Dansk-norske Heltehistorier 1536-1648 S. 151 ff. ; J. A. Fridericia)." (DBL, 1 Udg.)
"til Grundestrup (nu Vrams Gunnarstorp i Skåne), gik først i Roskilde, dernæst fra 1603-1607 i Sorø Skole, studerede siden med den lærde Casper Bartholin som hovmester i Wittenberg og Jena og berejste Tyskland, Frankrig, Schweiz og Holland, hvor han i nogen tid tjente under prinsen af Oranien, men tog 1612 hjem for at tage del i krigen mod Sverige, berejste efter freden atter Frankrig, drog så atter hjem, tjente 1616-20 i kancelliet, 1620-24 som skibschef, 1627-43 rentemester, samme år forlenet med et vikarie i Roskilde, 1628-34 med Romdalens len, 1634-41 med Herresvad Kloster, 1640 rigsråd, 1641 lensmand på Dragsholm, 1643 Rigsadmiral, blev 1. Juli 1644 såret i slaget på Kolberger-Heide og død 17. juli samme år i København af sit Saar. Han blev brugt i flere udenrigske sendelser, blandt andet 1626 til Nederlandene for at hverve ingeniører, 1640 til Sverige, 1641 til Stade og 1643 til Gottorp." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Et vikarie i Roskilde, 1628 - 1634 Romdalens len, 1634 - 1641 Herresvad Kloster, 1641 Dragsholm.

Beskæftigelse:
Rigsadmiral. 1620 - 1624: Skibschef.

Død:
Såret 1 Jul 1644 i slaget ved Kolberger Heide.

Begravet:
Epitaf afbildet

Jørgen blev gift med Ingeborg Holgersdatter Ulfstand, til Bosø Kloster og Gundestrup den 27 aug. 1620 i Malmö, Skåne, Sverige. Ingeborg (datter af Holger Ulfstand, til Hikkebjerg og Asserstrup og Anne Hansdatter Skovgaard, til Gundestrup) blev født den 10 maj 1598 i Genarp, Skåne, Sverige; døde den 21 aug. 1652 i Västra Sallerup, Skåne, Sverige; blev begravet den 8 sep. 1652 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1625; Admiral

Notater:

Gift 6 Jun 1630, København, med Margrethe Pedersdatter Laxmand, til Aggersvold (9 Apr 1611, Verne Kloster, Rygge, Østfold, Norge - 29 Jan 1681, Aggersvold Gods, Hjembæk, Tuse, Holbæk).
Børn i ægteskabet: Anne Henriksdatter Vind, til Klarupgaard (1631 - 15 Feb 1690),
Peder Vind (25 Mar 1632 - 30 May 1639).

Levned:
"Fik 1618 overdraget opsynet med Holmen, 1627 admiral for en eskadre, samme år (4. marts) forlenet med Bakke Kloster, kommanderede 1629 med Gabriel Kruse flåden i Østersøen, deltog 1630 i kampen mod Hamburg, jagtede 1631 fribyttere med en eskadre." (Holbek & Brun)
(Biografi i DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
Søkaptajn 1616.

Notater:

Gift 3 Jun 1632 med Otto von Thermo (21 Jan 1586, Hohen-Finow, Barnim, Brandenburg, Tyskland - 1 Aug 1640).
Børn i ægteskabet: Elisabeth Ottosdatter von Thermo (aft 1632 - c. 1671),
Else Ottosdatter von Thermo (aft 1632 - c. 1671).

Død:
"Levede 1665, formentlig død 1668. - Ejer af Ottestrup (1640-1656) (Ørslev S., Ringsted H.) og Hegnedsgaard (1656) (Bøstrup S., Langelands Nørre H.)." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Else Jacobsdatter Vind

Notater:

Gift med Knud Rodsteen, til Lengsholm (est 1598 - btw Jun 1645-Jan 1648).
Børn i ægteskabet: Markor Rodsteen (est 1628 - 25 Aug 1671),
Jakob Rodsteen (1626 - 11 Feb 1659, København),
Jens Rodsteen (1639 - bef 13 May 1679),
Else Knudsdatter Rodsteen (d. aft 1654),
Frederik Rodsteen (1639 - 10 Apr 1674, Gammel Vraa, Ajstrup, Kær, Aalborg),
Agathe Knudsdatter Rodsteen (1641 - 1696, Billeshave Gods, Strib-Røjleskov, Vends, Odense).

Notater:

Gift 2: med Johanne Poulsdatter.

Levned:
Anders Mortensen Kjærulf boede i Store Nejsum i Skjæve Sogn og solgte 1654 sin gennem Moderen arvede Part i Saltumgaard til Herredsfoged Morten Laursen Kjærulf i Ø. Halne og lovbød og solgt 1653 sin Part af nævnte Morten Kjærulfs Gaard i Ø. Halne.Han var første Gang gift med Lisbet(?) Laursdatter (død før 1632), Datter af Præsten Laurids Lauridsen (den ældre) i Ø. Brønderslev og Karen Jensdatter ..., og 2. Gang var han gift med Johanne Poulsdatter, der levede 1653.

Anders blev gift med Lisbeth Laursdatter cirka 1620. Lisbeth (datter af Laurids Lauridsen og Karen Jensdatter Mørk) blev født cirka 1595 i Øster Brønderslev, Børglum, Hjørring; døde før 1632 i Skæve, Dronninglund, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1631, Hvetbo herred, Hjørring; Tingskriver
• Beskæftigelse: 1632; Fæstegårdmand

Notater:

Gift med Anne Jensdatter (1610 - 1649).
Børn i ægteskabet: Peder Vognsen (1647 - 1647),
Gjertrud Vognsdatter (1648 - 1648),
Peder Vognsen (1649 - 1721).

Beskæftigelse:
Vogn Pedersen (Kjærulf), fungerede 1631 midlertidigt som Tingskriver i Hvetbo Herred og boede da hjemme.

Beskæftigelse:
Ved Faderens Død i sidste Halvdel af Aaret opholdt han sig i Nøtten i Ferslev, 1632 - 1635 boede han i Bleggrav i Jetsmark Sogn, men nævnes atter 1635 i Nøtten, 1641 i Bleggrav, 1642 i Nøtten og 1646 - 1649 i Bleggrav, saa han har maaske haft Gaarde i Fæste begge Steder. (Klitgaard)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ml. 1629 og 1646; Herredsfoged

Notater:

Barn: Selgen Pedersen (1625–1650).

Beskæftigelse:
Peder Selgensen Pedersen (Kjærulf) var maaske den Peder Selgensen, som o. 1620 var Foged i Slet Herred, og som 1629 fik det forannævnte Korn paa Kredit hos Jakob Jakobsen i Nykjøbing. Fogden i Slet H. boede i Vildsted, han tog sin Afsked 1638 og fik det Vidne af Menigmand, at han altid havde været en god Herredsfoged. Nogen Tid derefter er han vist bleven Herredsfoged i Tybjerg Herred paa Sjælland, og som saadan underskriver han sig 1646, han boede da i Naadby, men skal senere have boet i Bjernede Sogn.

Notater:

Levned:
Nævnes 1635, opholdt sig vist 1646 paa Sjælland hos Broderen Peder, der da erkendte, at de var lovligt stævnede for Kjær Herreds Ting. (Klitgaard)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Saltum, Hvetbo, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Saltumgaard

Notater:

Gift med Maren Andersdatter (c. 1615, Horne, Vennebjerg, Hjørring - aft 1662 Saltumgaard, Saltum, Hvetbo, Hjørring)
Maren var datter af Anders Thomsen Hjøring, Præst i Horne og Asdal, og Karen Pedersdatter; hun levede endnu 1662, da hun blev stævnet af ovennævnte Niels Hansen for hendes afdøde Mands Gæld (Klitgaard).
Børn i ægteskabet: Laurs Sørensen (1635 - 1678),
Peder Sørensen (1639 - 1678),
Kirsten Sørensdatter (1641 - 1676),
Henrik Sørensen (1643 - 1719),
Anders Sørensen(1645 - 1706).

Beskæftigelse:
Bestyrede vist Saltumgaard for Moderen og overtog den efter hendes Død 1637, men ejede selv kun en mindre Del af den.

Død:
Da han en Dag i Foraaret 1659 vilde køre hjem fra Ejerstedgaard, faldt han ned af Vognen og brækkede Halsen. Hans Kusk bemærkede det ikke, før han noget efter kom til at se tilbage, men da han kom hen til Husbonden, var denne allerede død. Kusken sad i nogen Tid arresteret, men da der ikke fremkom noget mistænkeligt mod ham, blev han atter løsladt. Liget var straks efter Solnedgang d. 17. April blevet synet som det laa paa en Vogn sydøst for Ejerstedgaard, hvilket vist bør anses for ensbetydende med, at Ulykken er sket denne Dag; senere blev Liget bragt ind i Gaarden og der synet ved Lys, men Synsmændene kunde ikke opdage anden Skade paa det, end at Halsen var brækket

Notater:

Antages at være ugift.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1636, Vester Brønderslev, Børglum, Hjørring; Adresse:
  Vester Kornum

Notater:

Gift bef 1636 med Ridefoged til Odden, Eskjær og Høgholt, Niels Hansen (1581 - 1665).

Notater:

Gift bef 1633 med prokurator og senere byfoged i Aalborg Christen Sørensen (1600 - 1663).

Notater:

Gift c. 1640 med Jens Madsen (1610 - 1646).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Hans Pedersen
• Også kaldet: Hans Pedersen Kjaerulf
• Også kaldet: Iohannes Petræus
• Beskæftigelse: 1646, Saltum, Hvetbo, Hjørring; Kapellan
• Beskæftigelse: 1679, Jelstrup, Vennebjerg, Hjørring; Sognepræst

Notater:

Levned:
Kjærulfske Studier, s. 364: Hans Pedersen (Kjærulf), f. o. 1620, gik 1635 i Aalborg Skole (student 1636), var 1646 personel Kapellan i Saltum-Hune og nævnes som saadan i Aarene 1652—1676. Han boede i den Tid paa en Gaard i Østrup, som han havde fæstet af Fru Ide Skeel til Asdal, men han ejede ligesom sine Søskende en Del af Saltumgaard. 1676 blev Hr. Hans, der fik Familienavnet Saltum, Kapellan hos Tyge Rasmussen i Jelstrup og Lyngby og fik Successionsbrev paa dette Kald efter Hr. Tyges Død, hvorefter han 1679 tiltraadte Embedet. Han døde 1694. Han blev gift I i Saltum 1650 med Anne Pedersdatter, begr. Saltum 11. Aug. 1668, der havde været gift før, og som vist var Datter af Peder Nielsen i Østrup og Karen Laursdatter, II Gang ægtede han Anne Jakobsdatter, steddatter af Præsten Peder Christensen i Rubjerg i Ægteskab med Maren Olufsdatter. Anne Jakobsdatter ægtede II Gang Ole Thomsen Wolsdorf, der havde været Kapellan hos hendes første Mand, og som blev dennes Efterfølger i Embede.

Beskæftigelse:
1646 Kapellan i Saltum-Hune 1646-1676, kapellan i Jelstrup og Lyngby 1676-1679.
Nygård: 1677 23/9 kapellan hos hr. Tyge Rasmussen i Jelstrup sogn og til hans efterfølger (J.R. 16 414).

Beskæftigelse:
"23/9 1679 [p. Cap.* 76**] Hans Pedersen Saltum, f. c. 14; F. Peder „Selgensen“ Kjærulf i Saltumgd.; M. Inger Hansdtr. Mørk; St. Aalbg. 36; p. Cap. Saltum-H. (46); 1 ~ Saltum 50 Anne Pedersdtr., E. e. . . . , b. her 11/8 58; F. P. Nielsen i Østrup; M. Karen Laursdtr.; 1 B.; 2 ~ c. 64 Anna Jacobsdtr. af Rubjerg-M., f. c. 40; 2 S., 3 D.; 2 ~ Etm.; see J. J. Jelstrup i Rerslev-Vi.; (J. V. de Fulda i Saltum-H.); [† 23/9 1694]"

Død:
Skifte 29 Oct 1694.

Hans blev gift med Anne Jakobsdatter cirka 1664. Anne (datter af Jacob Christensen Vordingborg og Maren Olufsdatter) blev født cirka 1640 i Rubjerg, Vennebjerg, Hjørring; døde efter jun. 1706 i Mårup, Vennebjerg, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Anne Pedersdatter den 9 jun. 1650 i Saltum, Hvetbo, Hjørring. Anne døde i aug. 1657 i Saltum, Hvetbo, Hjørring; blev begravet den 11 aug. 1657 i Saltum, Hvetbo, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1645; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1648; Mundskænk
• Beskæftigelse: 1655; Lensmand
• Beskæftigelse: 1659; Vicekansler
• Beskæftigelse: 1669; Højesteretsdommer
• Beskæftigelse: 1669; Viceskatmester
• Titel: 1669; Geheimeråd

Notater:

Levned:
Vind, Holger, 1623-83, Vicekansler, var en Søn af ndfr. anførte Admiral Jørgen V. (d. 1644) og Fru Ingeborg Ulfstand og fødtes paa Gundestrup i Skaane Pinseaften 31. Maj 1623. Efter at han havde tilbragt 5 Aar i Sorø Skole, tog hans Fader ham 1640 med paa Ambassaden til Stockholm, snart efter ledsagede han Corfits Ulfeldt til England, og 1641 paabegyndte han den store Rejse, der den Gang var nødvendig for en ung Adelsmands fuldkomne Uddannelse; til Hovmester fik han den lærde Zacharias Lund (X, 451), der alt fra 1635 havde været hans Lærer. Over Nederlandene og England, hvor han ved sin Slægtning Niels Vind (se ndfr. S. 9), der i Kongens Ærende opholdt sig i London, fik Adgang til Hoffet, gik Rejsen til Frankrig med lange Ophold i Paris, Blois og Angers, gennem Rhinlandene og Schweits til Italien, hvor han især slog sig til Ro i Padua, Rom og Florents. Men Efterretningen om hans Faders Død afbrød hans Planer om længere Rejser, og over Frankrig, England og Nederlandene naaede han hjem til Kjøbenhavn i Sommeren 1645. Strax efter gik han i Kongens Tjeneste som Hofjunker og var som saadan med sin Herre i Norge 1646. Men Kongen ønskede, at V. skulde se sig mere om i Verden og sendte ham derfor 1647 – indtil Dresden i den udvalgte Prins Christians Følge – med Breve til Hoffet i Wien, hvor han opholdt sig henimod et Aars Tid, og han stod just rede til at følge Kejserens Datter paa hendes Brudefærd til Spanien, da Christian IV’s Død nødte ham til at vende hjem. Han blev vel modtagen af Frederik III, der knyttede ham til sig som Overskjænk; atter fik han Lejlighed til at besøge Norge som Kongens Ledsager paa Hyldingsrejsen (1648). Et stærkere Udtryk fik Kongens Forkjærlighed for V., da han 1650 satte ham til Hofmester for den 4aarige Prins Christian, med hvis Opdragelse han havde Tilsyn i 5 Aar. Imidlertid havde han 1653, foranlediget af Svagelighed efter et Benbrud, taget sin Afsked som Overskjænk, rundelig belønnet af Kongen for sin lange Tjeneste med 2000 Rdl. aarlig Pension af Giske Len i Norge, i hvilket Land han endvidere aflagdes med Brunlag og Numedalens Len 1655.
Efter at V. havde trukket sig ud af Hoftjenesten, holdt han 21. Sept. 1656 i Helsingborg Bryllup med Admiral Ove Gjeddes (VI, 30) Datter Margrethe og satte Bo paa sin fædrene Ejendom Gundestrup (nu Wrams Gunnarstorp) i Skaane. Men alt i Begyndelsen af 1657 fik han Befaling at ligge i Slotsloven i Helsingborg, og under den s. A. udbrudte Krig med Sverige var han i et Par Maaneder Gouvernør i Landskrona, som det blev hans Lod efter Fredslutningen at udlevere til Svenskerne (Marts 1658). Da han ikke vilde være svensk Undersaat, bosatte han sig i Helsingør, hvorfra han dog snart kaldtes for efter Kongens indstændige Begjæring at fungere som en Slags Resident hos den svenske Konge; men næppe var han færdig med de nødvendige Forberedelser og beredt til at rejse til Carl Gustav i Flensborg, før Planen tilintetgjordes ved Budskabet om det uformodede Fredsbrud. Han tog nu Ophold i Kjøbenhavn og fungerede under Krigen som Krigskommissær for Sjælland; sammen med Gabel sørgede han en Tid lang for Hærens Underhold i Kjøbenhavn. Efter Fredslutningen solgte han 1661 sit Skaanske Gods; senere erhvervede han i Sjælland 2 Bøndergaarde, Paarupgaarde, som han 1672 sammenlagde til Hovedgaarden Gjeddesdal, og 1674 udkjøbte han sine Brødre af Samejet i den fædrene Gaard Harrested. I Jylland ejede V. Egensekloster, som han 1667 solgte til Justitsraad Jens Lassen; i Hovedstaden havde han den Rantzauske Gaard ved Siden af Regensen og samlede uden for Voldene den store Ejendom Ravnsborg.
Skjønt ude af Hof- og Statstjenesten, undtagen for saa vidt han styrede sit norske Len, vedblev V. at staa Hoffet nær, og ved forskjellige Anledninger benyttedes hans Tjeneste; saaledes blev han 1664 tillige med J. C. v. Kørbitz sendt til Dresden for at forhandle med det sachsiske Hof om forskjellige Forhold vedrørende Prinsesse Anna Sophies Giftermaal med Kurprinsen; ved den Lejlighed udnævntes han til Kancelliraad. Som et af de Medlemmer af den gamle danske Adel, der havde forsonet sig med den nye Regeringsform, og som en Mand, hvis Evner som Finansmand man havde Tillid til, aabnede der sig snart efter en smuk Løbebane for ham. Efter Hannibal Sehesteds Død 1666 blev han knyttet til Skatkammerkollegiet, der officielt styredes af sine 3 Rentemestre; men først 1669 aflagde han Ed som Viceskatmester, i Virkeligheden Rigets Skatmester, samtidig med, at han, da Kongen ved Gabels Indflydelse forøgede Antallet af sine Raader, saa at det næsten naaede det gamle Rigsraads Størrelse, tillige med flere andre optoges i Kongens Raad som Gehejmeraad, hvormed tillige fulgte Sæde i Statskollegiet og i Højesteret. I 10 Aar ledede V. Rigernes Finansvæsen, og fra 1677 var han desuden Deputeret i Generalkommissariatet, indtil han ved Ove Juuls Afgang 1679 efterfulgte ham som Vicekansler i Danske Kancelli under Fr. Ahlefeldt som Kansler; den daglige Ledelse af Kancelliets mangeartede Sager var derved lagt i hans Haand, ligesom det ogsaa paahvilede ham i Almindelighed at forestaa Højesterets Forretninger, hvortil han ogsaa havde juridiske Forudsætninger, bl. a. som den, der havde været Medlem af den 3. Lovkommission 1666-67. Han fik senere ganske naturlig Sæde i den 3. Kommission til Revision af Lovarbejderne 1680-81.
Kun faa Aar styrede V. Kancelliet; efter længere Tids Svagelighed bortkaldtes han 5. Juni 1683. At han i sine høje Embeder havde modtaget de sædvanlige Udmærkelser, Danebrogsordenen ved dens Indstiftelse 1671 og Elefantordenen 1679, er næsten en Selvfølge; men det bør dog bemærkes, at den sidste vistnok var en Belønning for hans fortjenstfulde Virksomhed i Generalkommissariatet under den Skaanske Krig. Der foreligger for øvrigt saare lidt til derpaa at bygge en Bedømmelse af V. Hans Lov udbasunedes i høje Toner baade paa Vers og i Prosa, bl. a. af Ole Borch, der skildrede ham som den dygtige, arbejdsomme Embedsmand, den omhyggelige, fromme Familiefader og som den, der bevarede en levende Interesse for Videnskaberne. Denne hans Interesse skyldtes det vel til Dels, at han var en af de mange, som det 1676 befaledes at gjennemse Vitus Berings «Florus Danicus». Af Ydre skal han have været en høj, smuk Mand. Klevenfeldt har opbevaret et Træk af V.s Liv, der, hvis det er paalideligt, ikke viser ham fra nogen tiltalende Side; han skal nemlig have været forlovet med Grev Chr. Pentz’ Enke, Kongedatteren Sophie Elisabeth (XVI, 173), hvilken Forbindelse han hævede, da hendes Svoger, Ulfeldt, kom i Ulykke; hun hævnede sig ved at sende V. hans Portræt tilbage med udstukne Øjne. V.s Enke, der døde 18. Jan. 1706, fik 1689 Udlæg i Øllingsøgaard for o. 33000 Rdl., hvormed hendes Mand i Krigstider havde forstrakt Kongen. (Universitetsprogr. Borch, Memoriæ Olig. Vind. ; Personalhist. Tidsskr. 4. R. I. ;Danske Herregaarde XV: Gjeddesdal. ; (G. L. Wad." (DBL, 1. Udg.)
"til Harrestedgaard (1674), Kastrupgaard (1666) og Gjeddesdal (Tune herred, Greve sogn), som han 1672 oprettede af 2 bøndergårde i Porup og opkaldte efter sin hustru. Kom 1639 (18 Jan.) i Sorø Skole, ledsagede 1640 faderen på dennes ambassade i Sverige og fulgte derefter Corfitz Ulfeldt til Holland fra 1641, immatrikuleret 1643 i Basel (okt.), Strasbourg og Padua, 1645 hofjunker, 1646-48 ved kejserhoffet, 1648 (6. juli) mundskænk og fulgte kongen til hyldingen, 1650 hofmester hos prins Christian, chef for 1. kompagni skånske knægte, 1655 forlenet med Brunlaug len, fik 1657 udbetalt 3000 rigsdaler til proviantering af Helsingborg og 1600 rigsdaler til Garnisonen, lå samme år i slotsloven på Helsingborg og Landskrona, forlagdes 1658 med sit kompagni til Kronborg, samme år resident i Sverige, 1659 vicekansler, aflagde 1669 (3. februar) ed som gehejmeråd, kancelliråd, viceskatmester og assessor i Statskollegiet og Højesteret, 1671 (12. okt.) hvid ridder, 1677 (19. dec.) deputeret i Generalkommissariatet, 1679 (11. marts) blå ridder, samme år vicekansler i Højesteret, døde 5. juni 1683 i Købehavn, begravet i Vor Frue Kirke. Trolovet ca. 1652 med kong Christian IVs datter med Kirsten Munk, frøken Sophie Elisabeth, grevinde til Slesvig og Holsten (1619-1657), men slog op med hende, da Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested faldt i unåde." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Brunlaug len.

Beskæftigelse:
Assessor i Statskollegiet og Højesteret, 1679 vicekansler i Højesteret.

Titel:
og tillige kancelliråd.

Begravet:
KB Vor Frue omfatter ej døde1654 - 1704.

Holger blev gift med Margrethe Ovesdatter Giedde, til Kastrupgaard den 21 sep. 1656 i Helsingborg, Skåne, Sverige. Margrethe (datter af Ove Giedde, til Tommerup, Hellerup, Maglø, Løvestad, Tullesbo og Østrø, R. og Dorthe Knudsdatter Urne) blev født før 1639 i Greve, Tune, Roskilde; døde den 18 jan. 1706 i Greve, Tune, Roskilde; blev begravet den 5 maj 1706 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 28 May 1650 med Christopher Walkendorff, til Glorup (1 Sep 1621, Glorup Gods, Svindinge, Gudme, Svendborg - 19 Jan 1690, Ellinge slot, Västra Sallerup, Malmöhus, Sverige ).
Børn i ægteskabet: Henning Walkendorff (f. aft 1651),
Margrethe Christophersdatter Walkendorff (f. aft 1651),
Jørgen (Göran) Walkendorff, till Maglö (7 Jun 1657 - 25 May 1709, Maglö, Skåne, Sverige),
Henning Walkendorff (f. 1659),
Ingeborg Christophersdatter Walkendorff c. 1660 - Feb 1697),
Margrethe Christophersdatter Walkendorff (f. aft 1662).

Fødsel:
[Dåbsdato?]

KB ej bef 1631

Elisabeth blev gift med Christoffer Giedde, til Gunnarstorp efter 1658. Christoffer (søn af Ove Giedde, til Tommerup, Hellerup, Maglø, Løvestad, Tullesbo og Østrø, R. og Dorthe Knudsdatter Urne) blev født den 27 dec. 1637; døde den 6 mar. 1705. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1655; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1657; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1674; Amtmand

Notater:

Gift 1: 16 Dec 1662 med Anne Cathrine Budde (8 Jan 1619, Tøllist, Saaremaa, Estland - 6 Aug 1665, København).
Gift 2: 17 Mar 1668 med Else Jørgensdatter Urup (19 Sep 1631, Gladsaxe, Skåne, Sverige - 12 Jan 1670, Gerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø).
Børn i ægteskabet: Anna Catharina Vind (1669, Gerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø - 1745, Ås, Akershus, Norge),
Jørgen Vind, til Amdrup (aft 1668 - 20 Feb 1712, Stade, Niedersachsen, Tyskland).
Gift 3: 10 Jul 1671 med Maria (Maren) Bielke, til Nørre Vosborg (c. 1648 - 15 Apr 1688).
Børn i ægteskabet: Ove Bielke Vind (c. 1673, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge - 1705),
Friderich Christian Vind (c. 1676 - 1 Mar 1707, København),
Holger Vind, (aft 1671 - bef 13 May 1711),
Jakob Vind, (f. aft 1671),
Henrik Vind, (aft 1671 - 16 Jan 1697, Voergaard Slot, Voer, Dronninglund, Hjørring),
Else Marie Vind (1683 - 23 Apr 1720, Hillerød Købstad),
Regitze Margrethe Vind (c. 1685 - bef 1711).

Levned:
"Bisat i det Vindske gravkapel i Nidaros Domk., Trondheim (kisten endnu i kirken). - Medejer af Harrested (1652-1674), Gjerdrup (1662) (Eggeslevmagle S., Vester Flakkebjerg H.) og Nørre Vosborg (1674-1687) (Ulfborg S., Ulfborg H.) samt en gård i Farvergade i Kbh. (-1666). - 1651 (6. nov.) - på Sorø Akademi, 1653-1655 med broderen Hans i Tyskland og Frankrig, 1653 (21. juli) immatr. ved Tübingen Univ., 1655 (27. april) ved Orleans Univ. og 1656 (18. aug.) ved Lyon Univ., efter 1655- hofjunker, 1657 (23. juni) - 1660 (okt.) sekr. i Danske Kancelli, 1660-1664 (28. nov.) og nævnt igen 1671 (15. dec.) som forskærer, underskrev 1661 (10. jan.) suverænitetsakten, ejede til 1662 en gård i Adelgade i Skelskør, opførte den nuværende østre fløj på Gjerdrup med hans og hustruens initialer og våbener fra 1664 (endnu bevaret), var 1668 (okt.) kancellijunker, 1672 (9. nov.)- kancelliråd, 1673 (marts)-1674 viceamtmand og fra 1674 til sin død amtmand over Trondhjem Amt." (Holbek & Brun)
(Biografi i DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
Viceamtmand og s.å. amtmand,Trondhjem Amt.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1676; Oberst

Notater:

Gift 28 Aug 1671, Paarup Kirke, Odense, med Anne Margrethe Nielsdatter Lange (9 Jun 1645, Oslo, Norge - 13 Apr 1704, Verne Kloster, Rygge, Østfold, Norge).
Børn i ægteskabet: Christian Vind (c. 1675 - 15 May 1704),
Ulrich Friderich Vind, til Vernø Kloster (1679 - 1706),
Jørgen Vind, til Vernø Kloster (c. 1683 - bef 9 Feb 1714),
Charlotte Amalie Vind (aft 1671 - 1724, Verne Kloster, Rygge, Østfold, Norge).

Levned:
"Herlufsholm Skole, 1655 (20. maj)-1656 (19. juni) på Sorø Akademi, var 1657 (24. aug.) kornet i ritmester Reinkings komp. af Trampes gev. Rytterreg., må 1657-1660 have deltaget i krigen mod Sverige, fik 1658 (16. juni) bestalling som ritmester i Ulrich Friderich Gyldenløves Reg., var 1664 chef for Kredskontingentets Rytterkomp., kontingentet, der førtes af oberstløjtnant von Pentz og bestod af mandskab afgivet af Danmark og Holsten-Gottorp, skulle møde i stiftet Magdeburg 1664 (18. april) for at kæmpe mod tyrkerne, erobrede i kamp mod tyrkerne en sejrsfane, s.å. (dec.) atter i Danmark, 1670 (26. marts) oberstløjtnant, s.å. (1. maj)-1679 ved Smålenske nat. Infanterireg. Købte 1675 (3. aug.) med broderen Holger Vernø Kloster i Norge af kong Christian V, 1676 (17. aug.)-1679 (30. sept.) chef for Vesterlandske nat. Rytterreg., deltog i den såkaldte Gyldenløvefejde, 1676 (25. aug.) oberst, deltog 1677 (juli) i angrebet på og erobringen af Marstrand, lå vinteren 1678-1679 i garnison sst., var 1679 (maj) dommer i Krigsretten over kaptajn Idekingk, tog 1680 sin afsked fra hæren, købte s.å. (27. okt.) Ovenøen i Raade Sogn af statholder Ulrich Friderich Gyldenløve, fik ved gavebrev 1681 (25. jan.) af stiftamtmand Erik Banner diverse huse i Rygge Sogn, købte s.å. (28. febr.) Aasum i Spydeberg Sogn og gården Tøstad i Rygge Sogn af Anders Bildt, opføres 1681-1685 som oberst med et årligt gratiale af 400 rigsdaler, solgte 1686 (30. jan.) nordre Hofvin i Faaberg med Rustad, byggede formentlig den endnu eksisterende hovedbygning på Vernø Kloster." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Lang militær karriere startende som kornet i 1657.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Saltum, Hvetbo, Hjørring; Gårdejer; Adresse:
  Saltumgaard

Notater:

Levned:
Det vides ikke, hvor naar Laurs Sørensen fraflyttede den (Saltumgård), men 1690 blev den Halvdel, som han havde brugt, besiddet af Hr. Hans Pedersens Søn, Peder Hansen, som var gift med Kirsten Rasmus-datter Oringe, Enke efter Præsten Just Valentinsen de Fulda i Saltum x). 1690 19/g lovbød Henrik Sørensen i Hvoruptorp, Anders Sørensen i Vestrup og Hr. Hans Pedersen, som da var bleven Præst i Jelstrup-Lyngby. deres Andele af G aarden2), og Peder Hansen kjøbte da de Andele, som tilhørte hans Fader og Henrik Sørensen, nemlig lidt over 2 Tdr. 6 Skp. Vendelbomaal Bondeskyld. Endvidere kom han i Besiddelse af en god Vejrmølle, staaende paa Gaardens Grund, hvilken hans Hustrus første Mand havde kjøbt. Den stod for Mølleskyld 4 Skp. 1 Fdk., der tilhørte Præstegaarden, paa hvis Grund Møllen tidligere havde sta a e t3). Formodent­lig var det denne Mølle, som Præsten Erland Hansen 1674 17/2 havde solgt til Niels Poulsen i Borup sammen med den Kirkejord vest for Præstegaarden, paa hvilken den stod (Hvetbo Herred, Stiftsbogtrykkeriet, 1906-07, Bind II, side 213).

Beskæftigelse:
Ejer og Bruger af en Del af Saltumgaard.

Peder blev gift med Kirsten Rasmusdatter Oringe efter 1689. Kirsten blev født cirka 1660; døde efter 1699. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
2 Apr Sidzel Hansd Christian Leths i Lyngdrup begr 35 Aar.

Sidsel blev gift med Christen Christensen Leth i 1701. Christen blev født i 1670; blev døbt den 20 feb. 1670 i Horsens, Kær, Aalborg; døde i 1712; blev begravet den 29 nov. 1712 i Horsens, Kær, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Iacobus Joh. Ielstrupius
• Også kaldet: Jacob Hansen Saltum
• Beskæftigelse: 18 aug. 1702, Jelstrup, Vennebjerg, Hjørring; Kapellan
• Beskæftigelse: 18 jun. 1717, Reerslev, Tune, Roskilde; Sognepræst

Notater:

Gift 2: 23 Jun 1738 med Drude Olufsdatter Lind (1715-1740).

Fødsel:
F. 1/3 76 ifl. Wiberg
Ej fundet i KB Saltum

Levned:
"18/6 1717** [Skp. . . . ] Jacob Hansen Jelstrup* af Jelstrup-L., f. 1/3 76; St. Aalbg. 99, Bacc. 01; C. 9/6 01, n.; p. Cap. Jelstrup-L., o. 16/8 02; p. Cap. Vrensted-T. 07; p. Cap. Ingstrup-H.-A. 10; tillige Sp. til Vindinge 18/2 52; 1 ~ Kbh. Trin. K. 28/1 16 Ingeborg Lauritsdtr. Tancke af Haverslev-B., f. 79, b. 9/7 37; 1 S., 1 D.; 2 ~ 23/6 38 Drude Olufsdtr. Lind, f. 15, † 40; F. Degn i Ousted; 1 S.; see Lars J. J. i Gudum-F.; (L. N. Helverschou i Haverslev); [† 7/3 1756; god Taler; oprettede 1/8 47 et Enkesæde; Stamfader til en anset Slægt Jelstrup; Pg. br. 5/5 36].
KUM II, s. 249, 263 (»Iacobus Joh. Ielstrupius«, 21 år gl.); KlitVen s. 124; Nygaards sedler: Datter i Ålborg."

Død:
Jacob Hansen Jelstrup, 79 år

Begravet:
Under kirkens gulv.

Jakob blev gift med Ingeborg Lauritsdatter Tancke den 28 jan. 1716 i Trinitatis, Sokkelund, København. Ingeborg blev født cirka 1679; døde i 1737; blev begravet den 9 jul. 1737 i Reerslev, Tune, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
KB ved død: 28 år.

Begravet:
(1709) "D. 8 ditto (marts) Begrafuet Inger Hansdatter udi hendis alder 28 Aar, som døde d. 1. hujus"

Inger blev gift med Peder Jacobsen Hegelund den 14 jun. 1701 i Sankt Olai, Vennebjerg, Hjørring. Peder (søn af Jacob Sørensen Hegelund og Karen) blev født cirka jul. 1660 i Rubjerg, Vennebjerg, Hjørring; døde i jan. 1740 i Sindal, Vennebjerg, Hjørring; blev begravet den 17 jan. 1740 i Sindal, Vennebjerg, Hjørring. [Gruppeskema] [Familietavle]