Christiern Høg

Notater:

Gift med (Ukendt). Yderligere børn: Hr. Lage Rød Høg (d. aft 1395),
Esge Christiernsen Høg, (d. aft 1354).

Levned:
"En god gammel adelshistoriker fru del 17. århundrede, Axel Urne beskriver denne gamle slægts våben således: "et sort Vildbassehoved med Huggetænder i Munden udi et hvidt Felt, paa Hjelmen staaer to hvide Vesselhorn og gaaer en sort Bjelke midt tvært over hvert Horn, imellem Hornene staaer ligesaadant et Vildbassehoved", og ligesom en nutidsgenealog af dette våbens lighed med en anden velkendt gammel jysk slægt Bugges - begge slægters sigiller viser forøvrigt ikke et vildbassehoved, men et halvt vildsvin, såvel på hjelmen som i skjoldet - vil slutte sig til en slægtskabsforbindelse mellem disse to ætter, således beretter Axel Urne en tradition i samme retning: "Der haver været tre, som harer hedt Hr. Bo Høg; den Første haver været den, som vi kalder Hr. Bugge Høg, hvilken haver eiet Hald og dertil 300 Læster Hartkorn; han havde Hr. Peder Vendelbos Datter, og blev han forræderskevis ihjelslagen ved Medelfar Anno 1358, som Arild Huitfeldt formelder".
I denne form, at hr. Niels Bugges rette navn skulde være hr. Bo eller Bugge Høg, kunne vi nu ikke uden videre godkende Axel Urnes beretning. Forbindelsen mellem de to slægter synes tværtimod at skulle søges meget før hr. Niels Bugges levetid, thi alt 1277 nævnes blandt de beseglende i et i Viborg til bispen af Ribe udstedt skøde såvel en Johannes Buggi som en Bo Høk, og da der faktisk har levet en slægt Høg, som førte en Høg i sit våben - endnu 1346 og 1349 beseglede i Middelsom herred en Johannes Høøk med dette våben -, er adskillelsen formodentlig opstået ved, at et kvindeligt medlem af sidstnævnte slægt har ægtet en mand af Bugge-slægten og derved til sine børn har overført Høg-navnet.
Som bekendt gik atter siden navnet Høg fra disse Bugge-Høg'er over til en linje af slægten Banner og herom beretter Axel Urne, at den næste hr. Bo Høg var en ældgammel udlevet mand, der gav alt sit gods til sin brodersøn hr. Bo Høg til Astrup og Tanderups datter fru Sofie Bosdatters tvende sønner, mod at disse skulle føre hans fædrene og deres mødrene navn Høg. Han forlangte endog, at de skulle føre hans fædrene våben, men det modsatte sig deres fader "Hr. Niels Baggesen".
Endelig berører Axel Urne, at de såkaldte "gamle Basse'r" førte samme skjoldemærke, men et helt forskelligt hjelmtegn (jvf. dog D. A. A. III. 38). Axel Urne fejler forøvrigt, når han kalder de Banner-Høg'ers stammoder for Sofie Bosdatter, thi vi vide med vished, at hendes navn var Sofie Persdatter, men mærkeligt er det, at det blev hendes børn og ikke børnene af den sidste Bo Høgs døtre, som førte navnet Høg videre.
* Medlemmer af Bugge-Høg slægten har forøvrigt også ført andre tilnavne: Rød og Frøst.
* Lage Christiernsen Rød, til Tanderups sigil fra 1442 har nærmest været forbillede for den hosstående våbenafbildning. (Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1898 side 243 ff.)

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1367; Ridder

Notater:

Levned:
"Til Ørum (Hassing H.), som han 1367 med stort tilliggende solgte til kong Valdemar, nævnes 1351 sammen med sine brødre, beseglede 1360 håndfæstningen i Kalundborg, endnu kun væbner, var 1367 ridder, nævnes 1375 forrest blandt udstederne af den i Lyby kirke udfærdigede forpligtelse til at varetage kirkens tarv, var 1376 en af de tre riddere, som med bispen og flere skulle anstille undersøgelse om det kronen fravendte gods i Børglum stift, beseglede 1377 kong Olufs håndfæstning, havde en slegfredsøster, der var moder til en vis "Pabe"; han, en søn eller sønnesøn af samme navn er vel den Bo Høg, der blev en meget gammel mand og blev arvet af sine brodersønner, og som til sin svoger på Vosborg pantsatte Søndervang, fulden og mere gods, "som endnu denne Dag staaer i Pant". (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1360.

Bo blev gift med Sophie Esgedatter Frost før 1367. Sophie (datter af Esge Ebbesen Frost) døde efter 1367. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1408; Ridder

Notater:

Levned:
"til Tanderup (Hassing H.), solgte 1394 Rise (Lysgaard H.) til hr. Jens Nielsen Løvenbalk, stadfæstede 1406 sin faders skøde på Ørum, afstod samme år tilligemed Niels Mikkelsen (Krabbe) til kronen al deres og særlig hans datter Sofies ret til gods i Nørre- og Søndertranders, var da endnu kun væbner, men 1408 ridder, beseglede da til vitterlighed med hr. Niels Strangesen (Bild)." (Holbek & Brun)

Titel:
Væbner 1406.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ose Pedersdatter Bild, af Tanderup. Ose (datter af Peder Nielsen Bild, til Tanderup og Elisabeth Esgesdatter Bild) døde efter 1462. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Pantsatte til Per Degn gods i Sundby, som hr. Per Høg indløste fra denne, men af Lage Rød atter indløstes fra Niels Eriksen Banner 1421." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Mogensdatter Glob. Kirsten (datter af Mogens Mogensen Glob) døde efter 1432; blev begravet efter 1432 i Nykøbing Mors, Morsø Sønder, Thisted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Gunner Bosdatter

Notater:

Levned:
"Lund den 29.juli 1411: Gunver Bosdatter, enke efter hr. Erland Kalf pantsætter til Lau Kristensen,kaldet Rød, en hovedgård og 3 andre gårde i Tørring sogn, Tyrsting herred for 200 lybske mark." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Erland Kalf. Erland (søn af Jakob Kalf) døde efter 1377. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Niels Strangesen, til Norringtoft. Niels (søn af Strange Ebbesen Strangesen og Mette Olufsdatter Glob) døde i 1424; blev begravet i 1424 i Vestervig, Refs, Thisted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Ratlov Friis af Vadskærgaard (d. 1483). Børn i ægteskabet: Jokum Friis af Vadskærgaard,
Mette Ratlofsdatter Friis af Vadskærgaard,
Godske Friis af Vadskærgaard (1414 - 1495).

Levned:
"Skødede 1442 sammen med sin ægtefælle gods på Hannæs (Vester Han herred) til Dueholm kloster." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med Erik Henriksen. Barn i ægteskabet: Henrik Eriksen, til Blistrup, Hostrup og Kærgårdsholm (d. bef 1445).

Død:
"Gav 1447 en gård til Dueholm kloster." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Eriksen Høeg, til Skarregaard. Niels (søn af Erik Brune, til Vinstrup, Langtind og Elkjær og Susanne) døde efter 1438. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1439; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Tanderup og Astrup (Nørre herred, Salling), skiftede 1424 med sine brødre, afhændede 1449 gods i Javngyde, var værge for sine datterbørn, hr. Christoffer Lykkes børn, var død 1484 da hans børn krævede arv efter Mogens Nist til Toftum. Var vistnok sidste mand af slægten Høg, Bo H., var 1439 lensmand på Kalø. Om ham beretter Lisbet Bryske, "at han blev slagen i en Krig og havde ingen Sønner, men Døtre; to af hans Døtre satte en stor Skat ned ved Tanderup i Thy i en Abildhave og er tidt ledt efter den; de have seet Tegn til, at den har været der". (Holbek & Brun)
Yderligere barn: "Karine Bosdatter Høg, til Tanderup og Gammelstrup (d. bef 1512).

Beskæftigelse:
På Kalø.

Familie/Ægtefælle/Partner: Bege Eriksdatter Rosenkrantz. Bege (datter af Erik Pedersen Rosenkrantz og Ide Henningsdatter Rønnow) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1372; Lensmand
• Titel: 1397; Ridder

Notater:

Gift 2: med Margrethe (Ukendt) (d. bef 1436). Barn i ægtesabet: Marienna Jepsdatter Kalf (d. aft 1415).

Levned:
"til Palsgaard (Bjerge herred), nævnes 1372, da han med faderen fik Riberhus i forlening, kaldes 1395 i Lindholm-forliget Jakob Knap, var 14 oktober 1397 ridder, pantsatte 1400 gods til Christiern Frille til indfrielse af sin faders gæld til denne, kaldes også samme år Jakob Knap, ridder, solgte 1404 til kronen sit gods i Gylling, hvilket alt hans fader havde afhændet til den, solgte 1408 til bisp Peder i Roskilde sine hovedgårde i Staffør (nu Rosenvold), Kjærsgaard og Brendtorp (alle i Bjerge herred), beseglede 1412 forliget i Flensborg." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Riberhus.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jytte Axelsdatter Thott. Jytte (datter af Axel Aagesen Thott, til Herlev og Christence Pedersdatter Wirtenberg) blev født cirka 1333. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Eskild Nielsen Høeg (Banner)
• Titel: 1451; Ridder

Notater:

Levned:
"Til Eskjær, Vang og Lyngholm (Hassing H.), skrives 1435 til Vibthorp (Vittrup paa Mors), fik 1443 ved Mageskifte tilskødet Frugaard (Hassing H., Hvidbjerg S.) (Hr. Eskild Nielsen af Lyngholm) varde sig 1440 den Klint ved Hvidbjerg med Lavhævd med Selvejere paa sine og Broderens Vegne, skrives 1451 til Lyngholm, var 1451 Ridder, 1485 (paa Lyngholm) paa Skifte efter Bo Høg. levede 1493, men var død 1494." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Eline Nielsdatter Banner. Eline (datter af Hr. Niels Eriksen Banner, til Vinstrup og Asdal og Johanne Andersdatter Panter, til Asdal) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Peder Høeg (Banner)
• Beskæftigelse: 1466; Høvedsmand
• Titel: 1466; Ridder

Notater:

Levned:
"til Eskjær og Vang (Kjær H.). Nævnes 1449 sammen med Bo Høeg og Mikkel Due, var 1466 Ridder og Høvedsmand paa Lundenæs i Bølling H. (Per Høgh, R. af Levndenis), levede 1472, men var død 1485, antog sit mødrene Navn, men beholdt sit fædrende Vaaben." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Lundenæs i Bølling Herred.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Henriksdatter Reberg. Kirsten (datter af Henrik Reberg og Karen Pedersdatter Grubbe) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Christoffer Lykke, til Stadsgaard. Christoffer (søn af Peder Eriksen Lykke, til Stadsgaard og Johanne Nielsdatter Bild, til Skovsbo) døde før 1480. [Gruppeskema] [Familietavle]

Magrethe blev gift med Erik Timmesen Rosenkrantz, Til Engelsholm før 1480. Erik (søn af Hr. Timme Nielsen Rosenkrantz, til Engelsholm og Abel Madsdatter) blev født efter 1437; døde før 1523. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Kirsten Bosdatter Høg

Notater:

Levned:
"Til Tandrup og Hasselholt (Ginding herred), hvilken sidste gård, der var tilfalden hende og hendes søster efter fru Gunner Bosdatter, 1489 blev indværget med lovhævd af Niels Krabbe, 1509 til vitterlighed sammen med Knud Pedersen [Gyldenstierne], 1511 sammen med Erik Timmesen [Rosenkrantz], betænkes 1517 i doktor Morten Krabbes testamente, pantsatte 1519 (23. mar.) Næsgård (Øster Svenstrup sogn, Øster Han herred) til Lucas Krabbe til Østergård, og udstedte samme år gavebrev på en gård i Odby by og sogn (Refs herred), fik 1521 brev på det gods hun havde mageskiftet med Vestervig kloster, levede endnu 1532 hvor hun havde strid med sin mands søskendebørn omkring anparter i Sostrup." (Holbek & Brun)

Kirstine blev gift med Niels Krabbe, af Østergaard, til Tandrup før 1484. Niels (søn af Morten Krabbe, af Østergaard, til Nissum og Karen Mogensdatter Skobe, til Vesløsegaard) døde før 23 mar. 1519. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Bjørnkjær (Hads herred), mulig den Niels Kalf, der 1410 gav gods i Hilligsø til Vestervig Kloster, 1422 skødede gods i Hvidbjerg (Hassing herred) til Peder Grøn, og 1424 stadfæstede sin faders gave på gods til Vestervig Kloster." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Abel Tygesdatter Puder. Abel (datter af Tyge Tygesen Puder og Marine Knudsdatter) døde efter 1427. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Niels Eskildsen Høeg (Banner)
• Beskæftigelse: 1505; Lensmand

Notater:

Gift bef 1495 med Kirsten Jonsdatter Viffert (d. aft 1549). Barn i ægteskabet: Kirsten Nielsdatter Høeg (Banner) (d. aft 1548).

Levned:
"Til Filshave i Nørre H., Salling (1498-1506), nævnes 1487 i hyldingen, beseglede 1495 (Niels Eskilds, i Fielshave) hr. Niels Høegs afhændelse af det denne tilhørende gods i Salling, hvilket han bekræftede samme år, boede 1496 på Filshave, blev 1505 forlenet med Klarupgaard (Fleskum H.), 1506 lensmand på Bøvling." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Klarupgaard (Fleskum H.), 1506 Bøvling.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Mikkel Eskildsen Høeg (Banner)

Notater:

Levned:
"Til Lyngholm (1495), skødet 1505 til Hr. Niels Høeg (Skødet medbeseglet af Brødrene Niels og Thomas) og Visselbjerg i Skads H. 1492, levede 1524." (Holbek & Brun)

Mikkel blev gift med Maren Christensdatter Steen den 15 nov. 1489. Maren (datter af Christen Steen, til Bækmark og Johanne Iversdatter Juel) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Thomas Eskildsen Høeg (Banner)

Notater:

Gift med Anne Olufsdatter Glob (Due) (d. aft 1535).
Børn i ægteskabet: Anne Thomesdatter Høeg (Banner) (c. 1488, Skarregaard, Sejerslev, Morsø Nørre, Thisted - 8 Jul 1545),
Søren Høeg (Banner) (d. aft 1536),
Kirsten Thomesdatter Høeg (Banner), til Skarregaard.


Levned:
"I Skarregaard, blev 31 december 1500 med sin Hustru og nærmeste slægtninge indskevet i Helligbroderskabet i Rom." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Ide Eskildsdatter Høeg (Banner)

Notater:

Gift med Jens Spend, til Udstrup (d. aft 1506). Børn i ægteskabet: (Ukendt) Jensen Spend (d. bef 1526),
Anders Spend (d. c. 1516),
(Ukendt) Jensen Spend.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johanne Eskildsdatter Høeg (Banner)

Notater:

Barn: Sophie Nielsdatter Vognsen af Stenshede, til Lengsholm.

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Mortensen Vognsen. Niels (søn af Morten Nielsen Vognsen og Mette Eriksdatter Rotfeld) døde efter 1468. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jacob Eskildsen Høeg (Banner)
• Beskæftigelse: Lensmand

Notater:

Gift med Johanne Jørgensdatter Krumpen (d. 1553).
Børn i ægteskabet: Just Høeg (Banner), til Vang og Leergrav (c. 1515, Leergrav, Bøvling, Skodborg, Ringkøbing - 1557, Vang, Sulsted, Kær Aalborg),
Anne Jacobsdatter Høeg (Banner), til Lergrav (d. aft 1552).

Beskæftigelse:
"Til Leergrav (1525), Eskjær, Vang og Kjølskegaard (i Forlening af sin Svoger Biskop Stygge Krumpen i Børglum) og i "Vormstrup". (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1484; Lensmand
• Titel: 1485; Ridder
• Beskæftigelse: 1487; Rigsråd

Notater:

Levned:
"Til Eskjær (1491), Lyngholm (købt 1505 af sin Fætter Mikkel Eskildsen), Vraagaard (Hindsted H.) og Hersomgaard (Rinds H.) —, 1484 Lensmand paa Riberhus, var 1485 Ridder og mødte da paa Skifte efter Bo Høeg (de gamle Høeger) sammen med sin Farbroder Hr. Eskild Nielsen, 1486 forlenet med Ribe Slot paa Afgift, 1487 Rigsraad, 1489 ved Forhandlingerne i Kalmar, 1496 Lensmand paa Lund paa Mors, 1506 paa Aalborghus, s. A. Sendebud ved Forhandlingerne med Lübeck i Segeberg, 1511 forlenet med Hindsted Herred, 1517 Sendebud til Lübeck, 1517—20 Lensmand paa Aastrup og forlenet med det Skarpenbergske Gods, 1518 Sendebud til de svenske Forhandlinger, 1520 Lensmand paa Skivehus.
Død 10 Aug. 1524 i Kbhvn. af Poppelsie, »en veltalende Mand paa vort danske Tungemaal«. (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Riberhus, 1486 Ribe Slot, 1496 Lund paa Mors, 1506 Aalborghus, 1511 forlenet Hindsted Herred, 1517- 1520 Aastrup og det Skarpenbergske Gods, 1520 Skivehus.

Død:
Dødsårsag: Poppelsie [Apopleksi]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karine Steensdatter. Karine (datter af Steen Pedersen, til Ingelstad og Anne Pedersdatter Bille) blev født cirka 1465; døde efter 1527 i Grinderslev, Nørre, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Kirstine Pedersdatter Høeg (Banner)

Kirstine blev gift med Hr. Peder Lykke, til Nørlund og Fannerup før 1507. Peder (søn af Hans Lykke, til Havnø og Rugaard og Elne Jensdatter Munk, til Eugaard og Havnø) blev født skønnet 1486; døde den 3 feb. 1535 i Magleby, Stevns, Præstø; blev begravet i 1535 i Odense Købstad, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirstine blev gift med Lage Esgesen Brok, af Estrup, til Estrup og Bregenholm efter 1466. Lage (søn af Hr. Esge Jensen Brok, af Estrup, til Essendrup og Ellen Henriksdatter Gyldenstierne) døde mellem 1503 og 1505. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Fik 1494 sammen med sin Fæstemand Ebbe Mogensan, Hofsinde hos Kong Hans, Jungshoved i Pant for 3000 Rdl.. Hun blev 1505 for Landsdommeren i Lolland anklaget for at have udøvet Vold mod en Kvinde; 1531 forlenet med St. Jørgens Gaard ved Maribo." (Holbek & Brun)

Sophie blev gift med Ebbe Mogensen Galt, til Tyrestrup og Palsgaard cirka 1495. Ebbe (søn af Hr. Mogens Ebbesen Galt, til Rudbjerggård og Dorte Eriksdatter Rosenkrantz) døde i 1500 i Ditmarsken, Slesvig-Holsten. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Kaas, i Ørndrup. Niels (søn af Hr. Niels Kaas, til Taarupgaard og Ellen Pedersdatter Skram) døde før 4 sep. 1515 i Vester Hornum, Års, Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karine blev gift med Hr. Mourids Jepsen Sparre, i Skåne i 1499. Mourids (søn af Jep Tullesen Sparre, i Skåne og Else Henningsdatter Meinstorp, til Skurup) blev født før 1480 i Skurup, Skåne, Sverige; døde den 1 jan. 1534; blev begravet i 1534 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Johanne Christoffersdatter Lykke (Munk)

Notater:

Levned:
"til Stadsgaard, sad 1511 over skifte med sin moder, sin stedfader, sin søster og sin svoger og 1621 over skifte med disse sidste, hvorved hun fik søsterens halvpart i Stadsgaard, levede endnu i august 1537, da hun lå i trætte mod Rasmus Skade om markskel mellem Tofthøj og Refstrup." (Holbek og Brun)

Anne blev gift med Manderup Holck, til Barritskov før 1511. Manderup (søn af Christen Holck og Anne Nielsdatter Manderup, til Barritskov) døde efter 16 aug. 1546. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. se ægtefællen begr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Ove Vincentsen Lunge, til Tirsbæk og Kragerup. Ove (søn af Vincents Iversen Dyre, til Tirsbæk og Kirsten Tygesdatter Lunge, til Asserstrup) blev født efter 1479 i Engum, Hatting, Vejle; døde den 22 feb. 1540 i Engum, Hatting, Vejle; blev begravet i 1540 i Engum, Hatting, Vejle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Erik Nielsen Lange (tre Roser), til Engelsholm (est 1480 -1519, Sverige).
Børn i ægteskabet: Anne Eriksdatter Lange (tre Roser) (bef 1518, Engelsholm Slot, Nørup, Tørrild, Vejle - 1573),
Erik Lange (tre Roser), til Engelsholm (1518, Engelsholm Slot, Nørup, Tørrild, Vejle - 17 Nov 1572, Solvig, Højst, Slogs, Tønder).
Gift 2: med Anders Skeel, til Hegnet.

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Laurids Dan, til Faddersbøl. Laurids døde efter 1459. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Eriksdatter Rotfeld. Maren (datter af Erik Nielsen Rotfeld, til Bratskov og Holmegaard og Ellen Axelsdatter Dötting) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Erik Høeg (Banner)
• Beskæftigelse: 1528; Forstander

Notater:

Levned:
"til Klarupgaard (1540, ved Mageskifte med Kronen) —, 1528 Forstander for Testrup (Rinds H.), var 1528 blandt de Adelsmænd, der skulde ledsage Kongen udenlands, nævnes 1536 i Recessen." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
for Testrup [hospital]

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Christiernsdatter Rekhals. Kirsten (datter af Christiern Rekhals, til Esmark og Johanne Benderup) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Abel Thomesdatter Roed. Børn i ægteskabet: Maren Christensdatter Høeg (Banner) (d. 1600),
Anne Christensdatter Høeg (Banner) (d. aft 1589),
Ide Christensdatter Høeg (Banner) (d. aft 1591).

Notater:

Gift 2: med Christoffer Johansen Urne (aft 1525 - aft 29 Jan 1566). Børn i ægteskabet:
Johan Christoffersen Urne (d. aft 1572),
Margrethe Christoffersdatter Urne (23 Nov 1547, Rygaard Herregård, Langaa, Gudme, Svendborg - 4 Feb 1620, Odense Købstad).

Kirsten blev gift med Ludvig Munk, til Palsgård i 1534. Ludvig (søn af Mogens Munk og Karen Ludvigsdatter Rosenkrantz, til Palsgård og Oksviggård) blev født cirka 1510; døde den 20 maj 1537. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet. For beskrivelse, se ægtefællen begr.

Sophie blev gift med Jacob Hardenberg cirka 1534. Jacob (søn af Erik Hardenberg, til Kjeldkjær og Hvedholm og Anne Corfitzdatter Rønnow, til Faarevejle) døde mellem 2 jul. 1542 og 13 jul. 1542; blev begravet i 1542 i Sankt Hans, Odense, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hr. Truid Gregersen Ulfstand, til Torup. Truid (søn af Gregers Jepsen Ulfstand, til Torup og Toftholm og Else Torbensdatter Bille) blev født i 1487; døde den 16 nov. 1545 i Bara, Skåne, Sverige; blev begravet den 20 nov. 1545 i Lund, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2: med Margrethe Axelsdatter Urup (aft 1523 - aft 1583).

Begravet:
Ligsten afbildet.

Jacob blev gift med Clara Andersdatter Bille den 1 feb. 1540. Clara (datter af Hr. Anders Bille, til Søholm) blev født efter 1509; døde den 14 jun. 1560. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Ligsten afbildet.

Anne blev gift med Hr. Mogens Henriksen Gyldenstierne, til Iversnæs og Restrup i 1533 i Krogstrup, Horns, Frederiksborg. Mogens (søn af Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne, til Restrup og Iversnæs og Karen Bentsdatter Bille) blev født i 1481; døde den 9 okt. 1569 i København; blev begravet den 6 mar. 1570 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1576; Lensmand

Notater:

Beskæftigelse:
1576 - 1591 Hørby Len i Froste Herred.

Begravet:
Ligsten afbildet. Se ægtefællen begr.

Anne blev gift med Hr. Verner Parsberg, til Herrested og Sandbygaard i 1541 i Vejle, Nørvang, Vejle. Verner (søn af Tønne Vernersen Parsberg, til Harrested og Ørtofte og Ingeborg Predbjørnsdatter Podebusk) blev født den 6 feb. 1511; døde den 21 jan. 1567 i Sludstrup, Slagelse, Sorø; blev begravet i 1567 i Hyllinge, Øster Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1561; Lensmand

Notater:

Gift med Margrethe Nielsdatter Rotfeld, til Bratskov (d. 1575). Børn i ægteskabet: Manderup Hansen Holck (d. 22 Jun 1588),
Kirsten Hansdatter Holck (10 Apr 1558, Barritskov, Bjerre, Vejle - 10 Feb 1599, Kalundborg Slot, Ars, Holbæk).

Levned:
"Til Barritskov, nævnes 1550 til vitterlighed med Holger Rosenkrantz, og 1556 (til Barritskov), 1561 lensmand på Varberg, havde Ulvskov i Kær herred, havde 1563 Røgel gård i pant, død af pest i svensk fangenskab." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
På Varberg.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Dorrete Lungge
• Også kaldet: Dorte Ovesdatter Lunge (Dyre)

Notater:

Begravet:
"(Fig. 20-21) o. 1554. Figursten over Claus Ulfeld til Krageropgaard og Fruue Dorrete Lungge, hans hustru. Da man skrev 1554 lagdes hun på båre. Han levede efter hen de i ... år.55 Grå kalksten, 198x120 cm, med fordybet fraktur udfyldt med sort. Den sekslinjede, rimede gravskrift udfylder et rektangulært felt med profileret indramning nederst på stenen. Herover står ægteparret, han i rustning med hjelm, højre underarm støtter det stor slagsværd, mens venstre jernluffeklædte hånd hviler på hustruens højre skulder. Hendes dragt har puffer på skuldre og albuer; ved håndleddene kniplingskanter. Om halsen bærer hun en kæde. Armene er overlagte, venstre hånds fingre er krummede ..." (Danmarks Kirker)

Dorte blev gift med Claus Eggertsen Ulfeldt, til Elmelunde, til Kragerup før 1530. Claus (søn af Eggert Andersen Ulfeldt, til Kragerup og Karine Pedersdatter Halvegge, til Elmelunde) blev født i 1474 i Finderup, Løve, Holbæk; døde i 1566; blev begravet i 1566 i Ulbølle, Sallinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Nonne

Notater:

Beskæftigelse:
"Nonne i Dalum eller Maribo kloster, havde med den senere biskop Joachim Rønnow en uægte søn Florens Jacobsen." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Joachim Rønnow. Joachim (søn af Hr. Markvard Rønnow, til Hvidkilde og Mette Joachimsdatter Hardenberg, til Løgismose) blev født cirka 1500; døde den 1 maj 1541 i Hof og Slot, København, København; blev begravet i 1541 i Helligånd, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Peder Skram (Fasti), til Voldbjerg (d. bef 1539).

Død:
"Levede enke 1573, måske død omkring 1583 da sønnerne det år havde en strid om en gård i Faldsten (Løjt S., Rise herred)." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Enevoldsen Juel, til Aabjerg. Niels døde før 1573. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jep Jensen Skovgaard, i Skovgaard. Jep (søn af Jes Jepsen Skovgaard, i Skovgaard og Kirsten Clausdatter Tun) døde efter 1498. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Helle Knob. Barn i ægteskabet: Karen Tygesdatter Kalf.

Notater:

Gift med Anders Skeel, til Hegnet (d. 1558, Hegnet, Harre, Viborg).
Børn i ægteskabet: Lars Skeel, til Jungetgaard (d. bef 1538, Jylland),
Søren Skeel, til Holmgaard (d. 1524, Jylland),
Niels Skeel (d. c. 1519, Rostock, Mecklenburg-Vorpommen, Tyskland),
Anne Albertsdatter Skeel, til Øls (d. aft 1553, Jylland).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Jørgen Høeg (Banner)

Notater:

Levned:
"Til Klarupgaard og Kildegaard i Fleskum H. (1558) i Mageskifte med Kronen, tjente 1564 til Søs, saaret i Slaget ved Svarteraa." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Enevoldsdatter Stygge, til Todbøl. Anne (datter af Enevold Stygge, til Todbøl og Birgitte Iversdatter Dyre) og døde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Inger Eriksdatter Høeg (Banner)

Notater:

Gift 2: med Laurids Kruse, til Balle (1533 - 22 Aug 1597, Balle, Onsild, Randers). Børn i ægteskabet: Mogens Kruse, til Balle (1563, Balle, Onsild, Randers - bef 16 Sep 1624),
Kirsten Lauridsdatter Kruse (d. 1619).

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Clausen Dyre, til Sø. Mogens (søn af Claus Iversen Dyre, til Sø og Boller) døde før 1559. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Rud, til Fuglsang og Møgelkjær. Erik (søn af Hr. Knud Rud, til Vedby og Møgelkjær og Dorthe Madsdatter Bølle, til Fuglsang) blev født den 19 feb. 1519; døde i jun. 1577 i Toreby, Musse, Maribo; blev begravet i 1577 i Vester Hæsinge, Sallinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Arreskov, stiftede 1586 et Hospital i Svendborg." (Holbek & Brun)

Begravet:
Se ægtefælle begr.

Helvig blev gift med Erik Ottosen Rosenkrantz, til Arreskov den 1 okt. 1558 i København. Erik (søn af Hr. Otte Holgersen Rosenkrantz, til Boller og Margrethe Gans) blev født i 1519 i Gram, Frøs, Haderslev; døde den 8 nov. 1575 i Øster Hæsinge, Sallinge, Svendborg; blev begravet i Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1548; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1549; Lensmand
• Beskæftigelse: 1551; Fodermarsk
• Beskæftigelse: 1552; Hofmarskal
• Beskæftigelse: 1559; Ritmester
• Beskæftigelse: 1566; Viceadmiral

Notater:

Levned:
"Til Vemmetofte, gik 1534 i skole i Malmø, var 1548 hofsinde og samme år med i det store brudetog til Sachsen, 1549-52 lensmand på Dragsmark Kloster, 1551 fodermarsk, 1552 til sin død lensmand på Solte, var 1552-60 hofmarskal, tjente som ritmester i Ditmarskertoget, førte hoffanen og blev såret, var en af de adelsmænd, som 1559 frabad sig ridderslaget, 1562 med rigshovmesteren hr. Eiler Hardenberg og Jakob Brockenhuus sendebud til Rusland, 1564 til sin død lensmand på Københavns slot, 1564 forlenet med Tørringe, 1566 underadmiral. Druknede 29. juli 1566 med flåden under Gulland, begravet i Vor Frue Kirke i Visby." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1549 - 1552 Dragsmark Kloster, 1552 på Solte, 1564 Københavns slot samt Tørringe

Jens blev gift med Lisbet Clausdatter Bille den 13 feb. 1564 i Karrebæk, Øster Flakkebjerg, Sorø. Lisbet (datter af Hr. Claus Bille, til Allinde og Lyngsgård og Lisbeth Jensdatter Ulfstand) blev født den 25 mar. 1540 i Bohus, Kungälv, Sverige; døde i 1613. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1558; Hofjunker

Notater:

Gift med Bodil Ottesdatter Baden. Barn i ægteskabet: Anna Henriksdatter Gyldenstierne, til Fulltofta (d. 1598).

Levned:
"Til Fulltofta, stud. 1554—55 i Leipzig, siges 1557 ikke at skikke sig vel, fik 1558 brev på farbroderen Jørgens kannikedømme, samme år hofjunker, var 1560 med hertug Magnus i Lifland, deltog i fejden i Sverige til lands, var i maj 1565 ved Varberg, optrådte 1569 med broderen Frantz voldeligt mod faderen."(Holbek & Brun)

Notater:

Gift 1569 med kansler i Norge Hans Pedersen Basse (d. 15 Nov 1602).
Barn i ægteskabet: Anne Hansdatter Basse (Nye), til Strøm og Fos (8 Feb 1578, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Norge - 26 Mar 1633, Risør, Aust-Agder, Norge).

Notater:

Gift 21 Sep 1558 i København med Eskild Gøye, til Skjørringe (d. 23 Dec 1573). Barn i ægteskabet: Henrik Gøye, til Skørringe og Tureby (16 Jun 1562, Nyborg Købstad - 28 Sep 1611, København).

Levned:
"Var 1542-54 i huset hos fru Birgitte Gøye." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 22 maj 156 med Niels Eilersen Lykke, til Torp og Tanderup (c. 1542, Torp, Hllerslev, Thisted - 14 Feb 1575). Børn i ægeskabet: Jakob Nielsen Lykke, til Torp, Tanderup og Stubbergård (d. aft 1630),
Anna Nielsdatter Lykke (2 Nov 1568 - 20 Mar 1645, Mullerup Gods, Gudbjerg, Gudme, Svendborg).


Levned:
"Takseret til 300 tdr. hartkorn, var i sin høje alder opdragerinde for sin datterdattersøn Niels Juel, levede endnu 1625. Karen til Torp døde kort før 31. aug. 1627, da datteren Anne Lykke på egne og broderens vegne fragik arv og gæld. (Vib. Ldst. Db. 1627-29, f. 123). (F.)." (Holbek & Brun)

Begravet:
Ligsten afbildet

Notater:

Gift med Christen Munk (Lange), til Taabdrup (c. 1530 - 5 Jul 1579, Aakjær, Falling, Hads Aarhus). Børn i ægteskabet: Hans Munk (Lange) (f. est 1575, Aakjær, Falling, Hads, Aarhus),
Anne Christensdatter Munk (Lange), til Tranemosegaard (c. 1575 - aft 1648),
Else Christensdatter Munk (Lange), til Toberupgaard (bef 1579, Aakjær, Falling, Hads, Aarhus - aft 1629).

Notater:

Levned:
"til Bjersgård (S. Asbo H.) og Fulltofta, var 1560 i kost hos mester Anders i Roskilde, ledsagede 1576 kongen til Mecklenburg, 1580 ved hyldingen, 1588 ved kongens begravelse." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Hedvig Ebbesdatter Ulfeldt. Hedvig (datter af Ebbe Ulfeldt, til Svenstorp og Lene Holgersdatter Ulfstand) blev født i 1550 i Svenstorp, Skåne, Sverige; døde den 30 aug. 1608. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hilleborg blev gift med Knud Jørgensen Rud, til Vedby den 22 feb. 1590 i Slagelse, Slagelse, Sorø. Knud (søn af Jørgen Knudsen Rud) blev født den 24 feb. 1554 i Nysted, Musse, Maribo; døde mellem 1612 og 1615. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravet:
Portræt ophængt i kirken.

Anne blev gift med Hans Skovgaard, til Gundestrup den 10 jan. 1574 i Hof og Slot, København, København. Hans (søn af Jørgen Skovgaard, til Skovgaard og Anne Hermansdatter Flemming) blev født cirka 1526; døde den 18 jul. 1580 i Helsingborg, Skåne, Sverige; blev begravet den 24 aug. 1580 i Helsingborg, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Hak Holgersen Ulfstand, til Hikkebjerg den 22 nov. 1590 i Genarp, Skåne, Sverige. Hak (søn af Hr. Holger Gregersen Ulfstand, til Skabersø og Helle Nielsdatter Hak, til Hikkebjerg) blev født den 7 okt. 1535 i Genarp, Skåne, Sverige; døde den 10 nov. 1594 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet den 15 dec. 1594 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1570; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1572; Kæmner
• Beskæftigelse: 1572; Lensmand

Notater:

Gift 1 Mar 1579 på Koldinghus Slot med Lisbet Sested (10 Aug 1555, Gavnø Slot, Vejlø, Hammer, Præstø - 11 Jan 1624, Lynderup, Rinds, Viborg).
Børn i ægteskabet: Verner Parsberg (13 Jan 1580, Bækkeskov Gods, Everdrup, Baarse, Præstø - bef 26 Jun 1643),
Regitze Nielsdatter Parsberg (25 Feb 1581 - aft 1625),
Ingeborg Nielsdatter Parsberg (31 Mar 1582, Bækkeskov Gods, Everdrup, Baarse, Præstø - 1655),
Anne Nielsdatter Parsberg (13 Feb 1583, Bækkeskov Gods, Everdrup, Baarse, Præstø - bef 24 Mar 1658),
Sophie Nielsdatter Parsberg (16 May 1584, Sandbygaard Gods, Sandby, Tybjerg, Præstø - 25 Oct 1639),
Sidsel Nielsdatter Parsberg (14 May 1585, Sandbygaard Gods, Sandby, Tybjerg, Præstø - 17 Aug 1640, Sparresholm Gods, Toksværd, Hammer, Præstø),
Jørgen Parsberg (1 Jun 1586 - 1 Oct 1590),
Frederik Parsberg (5 Apr 1588, Bidstrup Gods, Granslev, Houlbjerg, Viborg - 20 Sep 1653, Vognserup Gods, Kundby, Tuse, Holbæk),
Lisbet Nielsdatter Parsberg (23 Feb 1590 - 19 Aug 1602).


Levned:
"til Harrested og Sandbygaard -, 1570 Hofjunker, 1572 Kæmmerer hos Kongen og tillagt Verne Kloster og Ingedal og Rygge Skibreder som Len, skrives 1576 til Hviderup, 1578—84 Lensmand paa Bækkeskov Kloster (Bäckaskog i Kristianstads len) og 1587—92 paa Roskildegaard." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1572 Verne Kloster og Ingedal og Rygge Skibreder, 1578 - 1584 Bækkeskov Kloster Kristianstads len), 1587 - 1592 Roskildegaard."

Begravet:
Hyllinge Kirke "Epitaf. Niels Parsberg og Hustru, Fru Elisabeth Sehested, gift 1579; Gud kaldte ham »til sit rette Fæderneland 13. Jan. 1592 og hende derefter«. Foroven paa Tavlen Ps. 39, 5—6. Paa Epitafiet var fremstillet Ægteparret med deres Børn, tre Sønner og seks Døtre. Hang (1755) i Sakristiet." (Danmarks Kirker)
Ifl. Holbek & Brun begr. i Roskilde Domkirke.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1580; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1589; Lensmand

Notater:

Levned:
"til Hviderup, Jernit, Hagesholm og Sødal (Nørlyng H.), f. 25 Juli 1555 paa Sølvitsborg, 1580—82 Hofjunker, 1589—92 forlenet m. Thisted Bispegaard, 1590 —92 m. Salten Len, 1592—95 og 1597- 98 m. Roskildegaard." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1589 - 1592 Thisted Bispegaard, 1590 - 1592 Salten Len, 1592 - 1595 & 1597 - 1598 Roskildegaard."

Begravet:
Bisat fra Viborg Domkirke, begravet Astrup Kirke, Hindsted, Aalborg.

Christoffer blev gift med Dorte Olufsdatter Munk den 29 sep. 1583 i Randers Købstad, Støvring, Randers. Dorte (datter af Oluf Munk, til Palsgård og Drude Caisdatter von Rantzau) døde den 21 okt. 1641 i Rødding, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1580; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1594; Lensmand

Notater:

Gift 18 Oct 1584, Randers Købstad, med Ide Jørgensdatter Lykke (1560 - 10 Dec 1618).
Børn i ægteskabet: Verner Parsberg (Nov 1585 - 3 Dec 1586),
Jørgen Parsberg (d. 1619),
Johanne Valdemarsdatter Parsberg (14 Feb 1587, Bonderup Gods, Store Tåstrup, Merløse, Holbæk - 14 May 1614, Krabbesholm Gods, Gershøj, Voldborg, Roskilde),
Ingeborg Valdemarsdatter Parsberg (1593, Lerkenfeldt Gods, Vesterbølle (Bonderup), Rinds, Viborg - 10 Apr 1641, Fraugdegaard, Aasum, Odense),
Beate Valdemarsdatter Parsberg (1593 - 22 Sep 1593),
Sophie Valdemarsdatter Parsberg (8 Dec 1595, Ribe Købstad - begr. Grinderslev Kirke, Nørre, Viborg),
Anne Valdemarsdatter Parsberg (f. aft 1595).

Levned:
"til Jernit, Bonderup (Rinds H.). Stadsgaard, mageskiftet m. Jernit, som han oprettede til Gods (15S3) og Hviderup —, fra 1580—82 Hofjunker, ledsagede 1587 Hertug Ulrik til Strassburg, 1594—97 forlenet m. Riberhus. 1597—1604 m. Skanderborg og Aakjær Amter." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1594 - 1597 Riberhus, 1597 - 1604 Skanderborg og Aakjær Amter.

Begravet:
Epitaf (1610) Afbildet.

Notater:

Levned:
"Førte efter Mandens Død et slemt løsagtigt Levned, hvilket er hver Mand vitterligt, og af den Grund tidligere har været arresteret, og da hun efter sin Løsladelse paa ingen Maade havde forbedret sig, men stadig var sin Slægt og sine Venner til Skam, fik Hans Skovgaard, eftersom hendes Søn ikke vilde lade hende fængsle, 1578 Befaling at begive sig til Tommerup og beordre Sønnen „at lade Moderen indemure, selv overvære Indmuringen og befale ham at holde hende indmuret hendes Livstid efter den derom gjorte Skik". Død 22 Marts 1600 i Fængsel paa Tommerup." (Holbek & Brun)
"Hun var datter av Claus Eggertsen Ulfeldt (1520–1566) og hustru Dorthe Ovesdatter Lunge (ca. 1504–1554). Hun giftet seg med lensmannen på Børringekloster Knud Knudsen Gjedde (ca. 1522–1578), som også hadde anskaffet seg Tommerup kongsgård (svensk Tomarp) i Skåne. [1] Hennes livsapetitt var dog rettet andre steder enn mot ektemannen. Hun skal ha vært ham utro, noe som samtiden slo hårdt ned på – i hvert fall hvis kvinnen var den utro part. Selv en arrestasjon endret ikke hennes livsmønster eller fikk henne på bedre tanker. Etter mannens død, fortsatte hun sitt utsvevende og livsbejaende liv inntil kongen beordret hennes sønn, Brostrup Knudsen Gjedde (ca. 1544–1614) om å sperre moren inne. Hun ble deretter muret inne på Tommerup, og døde der i fangenskap den 22. mars 1600." (Wikipedia)

Familie/Ægtefælle/Partner: Knud Giedde, til Tommerup. Knud (søn af Knud Lauridsen Giedde, til Røgle og Spannerup og Sidsel Teusdatter Brostrup, til Tommerup) døde før 1578 i Kvidinge, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: med Poul Abildgaard, til Vrandrup ( f. i Vranderup, Seest, Anst, Ribe - 24 Aug 1563).
Børn i ægteskabet: Eggert Abildgaard, til Skodborghus (1560, Vranderup, Seest, Anst, Ribe - 7 Aug 1622, Skodborghus Slot, Vejen, Malt., Ribe),
Claus Abildgaard, Jørgen Abildgaard, Kirsten Poulsdatter Abildgaard (d. bef 17 Dec 1602).
Gift 2: med Morten Svendsen Orning, til Eget og Vosnæsgaard (d. 15 Feb 1574). Barn i ægteskabet: Maren Mortensdatter Orning (1575- 31 Dec 1648, Sønderskov, Malt, Ribe).

Levned:
"Mageskiftede i sit andet ægteskab med Morten Svendsen (Orning) til Eget og Vosnæsgaard, Vranderup til kronen mod Skodborghus." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 9 Jun 1577 med Erik Mogensen Kaas (Sparre) (bef 1527 - bef 1625). Børn i ægteskabet: Claus Kaas (Sparre) (d. bef 1652),
Eggert Kaas (Sparre),
Otte Kaas (Sparre) (est 1582 - 1647, Odense Købstad),
Mogens Kaas (Sparre) (d. bef 29 Mar 1652).

Begravet:
Gravminde ej nævnt i Danmarks Kirker.

Notater:

Levned:
"Nævnes i dronning Christines husholdningsregnskab og 1525 i en rustjenesteliste blandt adelen i Ribe stift. Var 1528 blandt de herremænd som med heste, svende og harnisk skulle møde i Holsten for at følge kongen ud af riget. Nævnes 1536 i den store reces, tiltalte samme år borgerne i Slagelse, fordi de under grevens fejde havde plyndret (hans hustrus) gård Knudstrup, havde 1542-43 Halkjær i pant, trættede 1549 med sin 2. hustrus moder, fru Anne Rønnow om hendes søn Carl Urnes fædrene gods, som denne havde solgt ham. Nævnes 1552 i adelens landemodevedtægt, mageskiftede 1553 sin hustrus part i Engestofte til hendes broder Jørgen Urne." (Holbek & Brun)

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Hermansdatter Flemming. Anne (datter af Herman Flemming, til Knudstrup og Bavelse og Anne Eriksdatter Thott, til Bavelse) døde den 5 dec. 1530. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Johansdatter Urne. Anne (datter af Hr. Johan Jørgensen Urne, til Rygaard og Engestofte og Anne Markvardsdatter Rønnow) blev født efter 1526; døde efter 1560. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Christen Høeg (Banner)

Notater:

Gift 22 Jul 1593, Todbøl Gods, Kallerup, Hundborg Thisted, med Anne Ovesdatter Skram (d. bef 1631).
Børn i ægteskabet: Jørgen Høeg (Banner) (aft 1593 - 1656),
Ove Høeg (Banner) (1598 - 19 Jan 1628).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Kirsten Jørgensdatter Høeg (Banner)

Notater:

Gift med Vil Orning, til Eget (d. 24 Apr 1602, Eget, Skærum, Vennebjerg, Hjørring).
Børn i ægteskabet: Søren Orning, til Eget (d. bef 1658),
Birte Vilsdatter Orning (d. btw 1661-1663),
Jørgen Orning, til Eget og Skaarupgaard (d. aft 18 Mar 1644, Skaarupgaard, Tolne, Horns, Hjørring),
Maren Vilsdatter Orning (29 Jun 1590 - 16 Jun 1631).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Else Jørgensdatter Høeg (Banner)

Else blev gift med Jacob Iversen Vind, til Store Grundet den 22 jun. 1586 i Klarup, Fleskum, Aalborg. Jacob (søn af Iver Vind, til Starupgaard og Anne Henriksdatter Sandberg) blev født cirka 1544 i Vejle, Nørvang, Vejle; døde den 14 apr. 1607 i Roskilde, Sømme, Roskilde; blev begravet i 1607 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1592; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1596; Mundskænk
• Beskæftigelse: 1601; Lensmand

Notater:

Levned:
"Rosenkrantz, Jacob, 1567-1616, til Arreskov, Kjærstrup m.m., var Søn af foran nævnte Erik Ottesen R. til Arreskov (d. 1575) og blev født 14. Okt. 1567 paa Sandvig ved Bergen. Efter fuldendte Studier ved fremmede Universiteter (bl. a. 1587 i Padua) blev han 1592 Hofjunker og ledsagede som saadan 1594 Kong Christian IV’s Stedfortræder ved Gustav Adolfs Daab, Christian Friis, til Stockholm. Fra 1596-98 var han Skjænk, men tog saa Afsked fra Hove og holdt 17. Juli 1599, 3 Dage efter sin Moders Død, Bryllup i Odense med Pernille Henriksdatter Gyldenstjerne, der var født paa Baahus 13. Dec. 1576. 1601 erholdt han Nyborg Slot i Forlening, hvilket han 1610 ombyttede med Hagenskov, og dette Len, som han beholdt til sin Død, maatte han en Tid forlade, i det han i Anledning af Krigen 1612 blev beordret til Halmstad for at bistaa den derværende Lensmand, Mogens Kaas. Af andre ham betroede større Lejlighedshverv kan nævnes, at han 1601 med 4 fynske Rigsraader skulde taxere den fynske Adel til Rostjeneste, 1609 med Axel Brahe blev sendt til Hertug Hans i Anledning af Uenigheden om den gejstlige Jurisdiktion paa Als og Ærø, 1610 med Kjeld Krabbe blev affærdiget til Kurfyrsterne af Sachsen og Brandenborg for paa Kongens Vegne at mægle i nogle Succesionsstridigheder og 1614, atter sammen med Axel Brahe, beordredes til for Fyns Vedkommende at udpege Gaarde til Soldaterhold. At han var vel anskreven ved Hove, ses bl. a. af, at Kongen 1611 indbød ham til at staa Fadder til Prins Ulrik. J. R. døde i sin kraftigste Alder 9. Sept. 1616 i Bergen, og kun 6 Aar efter bortreves hans Enke ved en pludselig Død paa Stensgaard 2. Nov. 1622 fra en talrig Børneflok og fra stor timelig Velfærd, særlig efter den Tids Forhold. Boet omfattede 7 Hovedgaarde (Arreskov, Kjærstrup, Rubjærggaard, Søllested, Stensgaard, Nedergaard og Nygaard), tilsammen 2526 Tdr. Hartkorn foruden 1822 1/2 Td. Hartkorn Jordegods i Norge, i rede Penge 304026 Sp. Dir. samt Smykker, Klenodier osv. af stor Værdi" (DBL 1. Udg.)


Beskæftigelse:
1592 - 1598

Beskæftigelse:
1596 - 1598 skænk.

Beskæftigelse:
1601 - 1610 lensmand på Nyborg, 1610 - 1616 på Hagenskov,

Jakob blev gift med Pernille Henriksdatter Gyldenstierne, til Rudbjerggaard den 17 jul. 1599 i Fuglse, Fuglse, Maribo. Pernille (datter af Henrik Gyldenstierne, til Aagaard og Mette Ottesdatter Rud) blev født den 13 dec. 1576; døde den 2 nov. 1622 i Snøde, Langelands Nørre, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1 Mar 1579, Koldinghus, Kolding, Brusk, Vejle, med Breide von Rantzau, til Rantzausholm (13 Oct 1556, Segeberg, Slesvig-Holsten - 10 Jan 1618, København).
Børn i ægteskabet: Lisbeth Sophie von Rantzau (27 Nov 1587, Brahetrolleborg Slot, Sallinge, Svendborg - 27 Mar 1652, Wedellsborg Slot, Husby, Vends, Odense),
Helvig Breidesdatter von Rantzau (29 Nov 1589, Brahetrolleborg Slot, Sallinge, Svendborg - 22 Aug 1611),
Cai von Rantzau, til Rantzausholm (6 Ju 1591, Brahetrolleborg Slot, Sallinge, Svendborg - 5 Apr 1623),
Erik von Rantzau (f. og d. 14 dec. 1593)
Johan von Rantzau (f. og d. 1593)

Begravet:
Ang. Rantzausholms Kirke, Sallinge, Svendborg - Brage-Trolleborg?

Notater:

Gift 4 Oct 1584 med Frantz von Rantzau (28 Aug 1555, Segeberg, Slesvig-Holsten - 21 Feb 1612, Skellinge Hede, Halland, Sverige).
Yderligere børn i ægteskabet: Erik von Rantzau, til Gjesingholm (30 Aug 1585, Arreskov Slot, Øster Hæsinge, Sallinge, Svendborg - 1 Feb 1627),
Anna Frantzsdatter von Rantzau (20 Aug 1586, Korsør Slot, Slagelse, Sorø - 24 Nov 1656),
Frederik von Rantzau, til Asdal (4 Feb 1590, Silkeborg Købstad, Gjern, Skanderborg - 13 Jan 1645, Odense Købstad, Odense),
Christine Frantzsdatter von Rantzau (f. 1593),
Johan von Rantzau, til Rantzau og Estvadgaard ( 2 Jul 1597 - 1638),
Henrik von Rantzau, til Rantzau og Schöneweide (6 Jan 1599 - 16 Jan 1674),
Helvig Frantzdatter von Rantzau May 1600 - 23 Jun 1618r).


Begravet:
Den Rantzau-Gyldenstjerneske Begravelse ... blandt de gravlagte Frants Rantzau til Søholm, død i Slag 1612, hans Hustru Fru Anne Rosenkrantz ..." (Danmarks Kirker).

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1602; Kancellijunker
• Beskæftigelse: 1618; Lensmand
• Beskæftigelse: 1624; Landsdommer

Notater:

Gift 30 Nov 1606 med Margrethe Albertsdatter Friis af Haraldskær, til Rugballegaard (1589 - 1656).
Børn i ægteskabet: Albert Gyldenstierne (f. aft 1606),
Mogens Gyldenstierne (f. aft 1606),
Ebbe Gyldenstierne, til Bjersgård og Tyrrestrup (c. 1625 - May 1677),
Ingeborg Gyldenstierne (f. aft 1606),
Helle Gyldenstierne (f. aft 1606),
Jytte Laxmandsdatter Gyldenstierne (29 Aug 1613 - 26 Nov 1650),
Lene Laxmandsdatter Gyldenstierne (1616 - 2 May 1679, Bjersgård, Nørre Åsbo, Skåne, Sverige),
Helle Laxmandsdatter Gyldenstierne ( f. 1618).

Levned:
"Til Tyrrestrup (Vor H.), Bjersgård og Dufeke (Duege) (Halmstad Sogn) 1608, kom 1587 på Sorø, 1598 på højskolen i Herborn, 1602-06 kancellijunker i Danske Kancelli, havde 1618-25 Helne Kirke og 1619-25 Froste herred i forlening, ejede 1624 et jernværk ved Biersgaard, 1624-26 landsdommer i Skåne, 1631 ved dronning Sophies begravelse, 1636 ved Corfitz Ulfeldts bryllup, fik 1643 tildømt Vosnæsgaard, boede 1647 på Tyrrestrup, var 1648 ved kroningen." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1618-1625 Helne Kirke, 1619-1625 Froste herred.

Beskæftigelse:
i Skåne.

Notater:

Gift 27 Sep 1601 på Bjersgård, Nørre Åsbo, Skåne, Sverige, med Ulrik Sandberg, til Kvelstrup, Bøgested og Løistrup (23 Mar 1552, Isgaard Gods, Tved, Mols, Randers - 29 Sep 1636, Viborg Købstad).
Børn i ægteskabet: Christen Sandberg (aft 1601 - 1629, Nederlandene),
Frands Sandberg (aft 1601 - 1628, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten),
Henrik Sandberg (aft 1601 - bef 15 feb. 1651),
Knud Sandberg (aft 1601 - 1628, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten),
Laurids Sandberg, (f. aft 1601),
Hannibal Sandberg (aft 1601 - 1632, Groszklow, Polen),
Ebbe Sandberg (f. aft 1601),
Tyge Sandberg, til Kjærsholm (7 Feb 1618, Lundenæs, Skjern, Bølling, Ringkøbing - 14 Nov 1659, Slaget ved Nyborg),
Berete Ulriksdatter Sandberg (aft 1601 - aft 24 Jan 1656),
Helle Ulriksdatter Sandberg (aft 1601 - 12 Oct 1660, Haastrup, Rødding, Viborg),
Elsebe Ulriksdatter Sandberg (aft 1601 - 8 Dec 1667, Baggesvogn Gods, Sindal, Vennebjerg, Hjørring),
Anders Sandberg, til Kvelstrup, Bøgsted og Albæk (aft 1601, Lundenæs, Skjern, Bølling, Ringkøbing - 8 Sep 1677),
Abel Ulriksdatter Sandberg (aft 1601 - aft 6 Jun 1680),
Helvig Ulriksdatter Sandberg (1617 - 9 Jul 1700, Nykøbing Mors Købstad).

Notater:

Levned:
"kom 1606 i jomfrukammeret." (Holbek & Brun)

Begravet:
Se beskrivelse af ægtefællens begr.

Lene blev gift med Holger Axelsen Rosenkrantz den 3 jul. 1614 i Landskrona, Skåne, Sverige. Holger (søn af Axel Eriksen Rosenkrantz, til Glimminge og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født den 9 maj 1586 i Vallby, Skåne, Sverige; døde den 31 jul. 1647 i Odense Købstad, Odense, Odense; blev begravet i 1647 i Nyborg, Vindinge, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1603; Hofjunker

Notater:

Levned:
"til Findstrup, Salling H. (1622-36), Fulltofta (1630-48) og Søholm, Stevns H. (1669), hofjunker 1603-10." (Holbek & Brun)

Mogens blev gift med Sophie Frantzsdatter von Rantzau, til Søholm i 1612. Sophie (datter af Anne Eriksdatter Rosenkrantz) blev født i 1591; døde den 17 jan. 1674; blev begravet i 1674. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 29 Sep 1622 med Niels Friis af Vadskærgaard (9 Oct 1584, Vadskærgaard, Skodborg, Ringkøbing - 10 Apr 1651, Favrskov hovedgård, Sabro, Sabro, Aarhus).
Børn i ægteskabet: Mogens greve Friis-Frijsenborg (7 Sep 1623, Vilhelmsborg Gods, Maarslet, Ning, Aarhus - 9 Jun 1675, København),
Dorte Gyldenstierne Friis af Vadskærgaard (f. aft 1623).

Notater:

Levned:
"Til Gundestrup, takseredes 1625 til 541 Tdr. Hk." (Holbek & Brun)

Anne blev gift med Holger Ulfstand, til Hikkebjerg og Asserstrup den 23 aug. 1590 i Malmö, Skåne, Sverige. Holger (søn af Jens Holgersen Ulfstand, til Skabersø og Lisbet Knudsdatter Gyldenstierne) blev født i 1565; døde i 1609 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1595; Lensmand

Notater:

Gift 2: 21 Mar 1602, Visborg, Visby, Gulland, Sverige, med Anne Lauridsdatter Grubbe (d. 9 May 1613).

Levned:
"Til Tommerup og Hellerup (Fauraas H., Halland), som han kjøbte af de Griis'er, 1595—97 Lehnsmand paa Island, 1597—1608 paa Laholm, 1608—14 paa Gulland." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1595 - 1597 i Island, 1597 - 1608 på Laholm, 1608 - 1614 på Gulland.

Brostrup blev gift med Dorthe Pallesdatter Ulfeldt den 31 okt. 1585 i Roskilde, Sømme, Roskilde. Dorthe (datter af Palle Christophersen Ulfeldt, til Haldager og Margrethe Beck) blev født skønnet 1564; døde i 1600; blev begravet i 1600 i Kvidinge, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: ca. 1548; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1553; Lensmand
• Beskæftigelse: 1554, Viborg, Nørlyng, Viborg; Degn
• Beskæftigelse: 1559, København, Københavns Universitet; Universitetskonservator
• Beskæftigelse: 1574; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1577, Skåne, Sverige; Landsdommer

Notater:

Levned:
Skovgaard, Hans, o. 1526-1580, til Gundestrup, Rigsraad, var Søn af Jørgen Jepsen S. til Skovgaard (d. 1557) og Anne Flemming (d. 1530). 6 Aar gammel sendtes han til Farbroderen, ovennævnte M. Anders S. i Viborg, hvor han gik i Skole. Sin Uddannelse fuldendte han i Nürnberg, hvor han tilbragte o. 4 Aar, men da han vilde se sig videre om i Verden, kaldte en Ordre fra den danske Konge ham hjem. Faa Grund af sine gode Kundskaber i Tysk anbragtes han (o. 1548) i tyske Kancelli, hvorfra han dog allerede næste Aar flyttedes over i danske Kancelli, og her tjente han i det lange Tidsrum af o. 24 Aar. Foruden det meget Kontorarbejde, han udførte her – hans smukke og tydelige Haandskrift er let kjendelig –, fik han tidlig ogsaa andre Hverv, som Stillingen førte med sig. Saaledes opkrævede han 1550-51 en almindelig Landeskat, og ogsaa 1554 gik der betydelige Pengesummer gjennem hans Hænder. Som Løn fik han 1553 Magleby Len i Skaane, som han dog først maatte indløse, men som allerede 1554 gik tilbage til den tidligere Panthaver, da H. S. nu var bleven forsørget paa anden Maade, nemlig ved at faa Ærkedegnedømmet i Viborg. Da Frederik II 1559 besteg Tronen, var det ikke den mindst sigende Forandring af dem, der da foregik i Regerings- og Hof kredsen, at H. S. afløste Corfits Ulfeldt som øverste Sekretær i Kancelliet. S. A. forlenedes han med Domprovstiet i Roskilde, hvorved han blev en af Universitetets Konservatorer, og dertil føjedes 1563 Provstiet paa Thyholm. Til disse halv gejstlige Forleninger kom ogsaa rent verdslige, alle i Skaane, nemlig Øster Gaardstange, Magleby (som 1565 paa ny pantsattes til ham), Revinge, Fliginde og Vram med Vesby og Stubberup, hvilke Len han alle beholdt til sin Død, for saa vidt de ikke forinden, som Magleby 1574 og Fliginde 1579, ved Mageskifte vare gaaede over i hans Eje. Tyde disse Begunstigelser paa, at han var vel anskreven hos Kongen, beviser meget andet det samme; i høj Grad har han aabenbart været efter sin kongelige Herres Hoved, og han vandt derved en Indflydelse, som nu ikke lader sig maale, da den vel nærmest udøvedes paa Tomandshaand, men som har været meget betydelig. Heldigvis var han tillige en baade dygtig og arbejdsom Mand, og Tilliden var derfor vel begrundet. Det var dog ikke alene opad, at han forstod at gjøre sig yndet; ved sit belevne Væsen vandt han sig Venner overalt. Intet Under derfor, at man særlig over for ham fulgte den gamle Uskik at give Kancelliets Embedsmænd Ducører. Vi se saaledes Universitetet ved en Lejlighed forære ham 2 Rosenobler, og Kjøbenhavns Magistrat overlod ham 2 Grunde uden for Byen til Tak for den Villighed og «gode Førdelse», han altid havde vist Byens Borgere. Sammen med Indtægterne af hans mange Forleninger have disse Gaver sikkert gjort den øverste Sekretær til en velstaaende Mand.
Til sidst følte han sig dog træt af sin Stilling. Da den nødte ham til at være om Kongen og derfor idelig at færdes paa Rejser, egnede den sig egentlig kun for en enlig Mand, og nu da han nærmede sig de 50 Aar, længtes han efter at faa sig et eget Hjem. Skjønt det var mod Kongens Ønske, han i Nov. 1573 trak sig tilbage, viste Kongen ham dog den Opmærksomhed at fejre hans Bryllup (10. Jan. 1574) paa Kjøbenhavns Slot, hvortil bl. a. alle Universitetets Professorer bleve indbudte – Bruden var Anne Parsberg (f. 1549), en Datter af Rigsraaden Verner P. (XII, 555) –, og efter den ældste Søns Fødsel hædrede Kongen Huset ved Gjæst at deltage i Barselgildet. – 1574 optoges H. S. i Rigsraadet, og 1576 fik han Helsingborg Len. S. A. sendtes han og Bjørn Kaas til Bornholm for at modtage denne Ø af Lybekkerne, da de nu efter 50 Aars Forløb skulde afstaa den, og senere paa Aaret betroedes der ham et mærkeligt Hverv, i det han ved tyske Hoffer hemmelig skulde indsamle Bevismateriale mod den nys afdøde Rigshofmester Peder Oxe for at godtgjøre dennes Forræderi i hans Udlændigheds Dage, hvilket dog ikke lykkedes ham paa nogen fyldestgjørende Maade (s. XII, 503). 1577 fungerede han som Landsdommer i Skaane paa den syge Steen Billes Vegne, og 1579 gjordes han til Medlem af det Regeringsraad i Kjøbenhavn, som under Kongens Fraværelse skulde lede Forretningerne her hjemme. 18. Juli 1580 døde han paa Helsingborg Slot. Fra sit Dødsleje sendte han Kong Frederik en sidste Hilsen med Bøn om at tage sig af hans Hustru og Børn, og denne Bøn opfyldtes. Enken ægtede 10 Aar senere den ansete Rigsraad Hack Ulfstand.
H. S. skrev sig i sine yngre Dage til Fædrenegaarden Skovgaard, som han imidlertid 1579 bortmageskiftede (mod Fliginde). Efter sin barnløse Farbroder Hans S. (s. ovfr.) arvede han Gundestrup. Kort før sin Død fik han Kronens Skjøde paa Sanderumgaard i Fyn, som han dog strax overlod til en Broder til Erstatning for dennes Andel i Skovgaard. I Kjøbenhavn ejede han en Gaard. Han roses som en Mand af uskrømtet Gudsfrygt, og han tog sig af fattige unge Mennesker. Uden at høre til dem, som have traadt dybe Spor i Historien, var han, skjønt hans Virksomhed mest faldt i det skjulte, en af Frederik II’s betydeligere Mænd. (H. Rasmussøn, Ligpræd. ov. H. S. (1582). ; Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 II, 403 ff. ; (C. F. Bricka)." (DBL, 1. Udg.)
"til Gundestrup, som han fik tilskødet af farbroderen og 1570 tog låsebrev på, - var i huset hos mester Anders Skovgaard, opholdt sig 4 år i Nürnberg og andre 4 år i det Tyske, tjente 10 år i Kancelliet, 1553—54 forlenet med Magleby len i Skåne, 1554 kgl. sekretær og ærkedegn i Viborg, 1558—59 hofsinde, 1559 øverste sekretær og domprovst i Roskilde, havde 1562 begået vold mod en kvinde og anden misgerning, i hvilken anledning hertug Hans forgæves gjorde forbøn for ham hos dronning Dorothea, 1563 forlenet med Thyholm provsti, skrev sig 1567 til Skovgaard, 1574 afsked som øverste sekretær, rigsråd, 1576 lensmand på Helsingborg, tilbyttede sig 1579 af kongen Fligende (Torne H.) for Skovgaard og 1580 Sanderumgaard (Aasum H.)." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Magleby Len i Skåne. 1559 Domprovstiet i Roskilde, 1563 Provstiet paa Thyholm, samt flere len i Skåne: Øster Gaardstange, Revinge, Fliginde og Vram med Vesby og Stubberup, 1576 Helsingborg Len.

Beskæftigelse:
Ærkedegn i Viborg.

Hans blev gift med Anne Vernersdatter Parsberg den 10 jan. 1574 i Hof og Slot, København, København. Anne (datter af Hr. Verner Parsberg, til Herrested og Sandbygaard og Anne Manderupsdatter Holck) blev født efter 1541; døde mellem 14 aug. 1592 og 15 aug. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige; blev begravet den 13 sep. 1592 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Palle Skram, til Varfod. Palle (søn af Ove Skram, til Hammergård, Dejbjerglund og Vardho og Mette Pallesdatter Juel, til Dejbjerglund) døde den 13 mar. 1546 i Ribe Købstad, Ribe, Ribe; blev begravet i 1546 i Ribe Købstad, Ribe, Ribe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hartvig Skram, til Dejbjerglund og Fruergaard. Hartvig (søn af Ove Skram, til Hammergård, Dejbjerglund og Vardho og Mette Pallesdatter Juel, til Dejbjerglund) døde efter 1565. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1570; Lensmand

Notater:

Gift med Ove Urup (1525 - Feb 1562, Ovesholms Slot (Träne), Kristianstad, Sverige).
Børn i ægteskabet: Ove Urup (est 1550 - 24 Mar 1622, Ovesholms Slot (Träne), Kristianstad, Sverige),
Axel Urup,
Anna Ovesdatter Urup.

Beskæftigelse:
"Blev 1570 forlenet med kronens og kirkens part af tienden af Ottestrup, kronens part af tienden i Dalby s. og kirkens part af tienden af Vene S." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med Thomes Kaas (Sparre), til Ørndrup og Ørgaard (aft 1587 - bef 16 Oct 1651).
Børn i ægteskabet: Jens Kaas (Sparre) (1618, Ørndrup Gods, V. Hornum, Aars, Aalborg - aft 1624),
Jørgen Kaas (Sparre) (Begr. c. Dec 1649, Karby Kirke, Morsø Sønder, Thisted),
Kirsten Thomesdatter Kaas (Sparre) (d. 1700).

Begravet:
Ej fundet i KB Karby.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1612; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1614; Kannik
• Beskæftigelse: 1629; Lensmand
• Beskæftigelse: 1644; Rigsråd
• Titel: 1648; Ridder

Notater:

Gift 17 Jun 1621, Odense Købstad, med Helvig Nielsdatter Skinkel (med Lillien) (12 Jan 1602, Torpegaard, S. Næraa, Aasum, Odense - 28 Jun 1677).
Børn i ægteskabet: Anne Iversdatter Vind (19 May 1622, Grundet, Vejle, Nørvang, Vejle - 6 Nov 1689, Torpegaard, Sønder Næraa, Aasum, Odense),
Else Iversdatter Vind (c. 1625 - bef 1664),
Karine Iversdatter Vind (14 Jun 1626, Ribe Købstad - 22 Nov 1705, Boltinggaard Gods, Ringe, Gudme, Svendborg),
Christian Vind, til Nørholm (1 Jan 1630, København - 21 Feb 1677, Nørholm, Thorstrup, Ø. Horne, Ribe).

Levned:
"Vind, Iver, 1590-1658, Rigsraad, Søn af Jakob V. til Grundet og Else Jørgensdatter Høg, blev født i. Juni 1590 i Roskilde. Her gik han ogsaa først i Skole, kom derpaa 1601 til Sorø Skole, rejste 1607 til Tyskland, Schweits, Frankrig og Holland og efter et kort Ophold hjemme atter 1610 til Frankrig. 1612 blev han ansat i Kancelliet og fik 1614 et Kanonikat i Ribe. Han benyttedes i den følgende Tid til mange Sendelser, saaledes 1613 til Brandenborg og Wolfenbüttel, 1614-15 til Rusland, i det han lagde Vejen frem og tilbage over Archangelsk, 1617 med Hertug Frederik (III) til Bremen og Verden og 1620 til Meklenborg; 1616 og 1619 var han til Herredage i Norge, i det sidstnævnte Aar fulgte han tillige Christian IV til hans Møde med Gustav Adolf i Halmstad, 1620 var han til Landdag i Flensborg. 1621 opgav han foreløbig Tjenesten i Kancelliet og ægtede 17. Juni s. A. i Odense Helvig Nielsdatter Skinkel. 1624 var han til Hertug Ulriks Ligbegængelse i Bützow, men levede ellers mest i disse Aar paa sin Fædrenegaard Grundet og i Ribe. 1626 betroedes der ham den vigtige Stilling som øverste Sekretær i Kancelliet, og han udfoldede som saadan en flittig Virksomhed i den følgende Tid; han fik ogsaa s. A. et Kanonikat i Aarhus og 1631 Kantoriet ved Viborg Domkapitel og forlenedes 1629 med Lister i Norge, hvilket Len han 1637 ombyttede med Lundenæs. 1629 fulgte han Christian IV til Mødet med Gustav Adolf i Ulfsbæk, var 1635 og 1641 med ham til Herredage i Norge, sendtes flere Gange til Landdage i Hertugdømmerne og 1638 som Gesandt til Hertugerne af Gottorp og Sachsen-Lauenborg, ligesom til den svenske Gesandt Salvius i Hamborg. Baade 1635 og 1640-41 forhandlede han paa Kongens Vegne med Kristine Munk og hendes Moder Ellen Marsvin. 1644 ledsagede han Kongen paa Toget til Søs og var saaledes med i Slagene baade ved Lister-Dyb og paa Kolberger-Heide; om Efteraaret fulgte han ham til Skaane. I Dec. s. A. blev han Medlem af Rigsraadet og fik saa 1645 Dalum Len i Stedet for Lundenæs. Han sluttede sig øjensynlig nær til Kongen; saaledes var han for Flaadens Udsendelse til de norske Farvande, imod hvad Flertallet af hans Raadsfæller ønskede, og Rigsmarsken Anders Bille saa i ham en Modstander, da han 1645 havde sin Strid med Kongen (II, 207), og beskyldte ham for at have sat ondt for sig hos Kongen. 1646 fulgte han Christian IV til Herredag i Christiania. Her var han ogsaa til Frederik III’s Hylding 1648; s. A. blev han Ridder. I den følgende Tid spillede han næppe nogen videre Rolle. Dog overdroges det ham efter Bestemmelserne paa Odensemødet i Febr. 1657 at modtage sammen med Mogens Høg Bevillingerne fra Jylland og Fyn. I Jan. 1658 opholdt han sig i Odense og kom derved til at dele flere andre Rigsraaders Skæbne, at blive tagen til Fange af Svenskekongen Carl Gustav. Men kort efter døde han 17. Febr. Hans Hustru overlevede ham til 28. Juni 1667. Grundet havde han solgt 1624, men kjøbte senere flere jyske Herregaarde, saaledes 1627 Torpegaard, 1631 Nørholm, hvor han opførte en ny Hovedgaard, og 1647 Agerkrog. )O. Nielsen, Nørholms Hist. S. 10 f. Danske Samlinger IV, 1 ff. Danmarks Adels Aarh. 1886, S. 395. ; J. A. Fridericia. )" (DBL, 1. udg)

Beskæftigelse:
Ribe Domkapitel. 1626 Kanonikat i Aarhus, 1631 Kantoriet ved Viborg Domkapitel.

Beskæftigelse:
Lister i Norge, 1637 Lundenæs, 1645 Dalum.

Begravet:
Det Vindske ligkapel. Epitaf mm. afbildet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1616; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1627; Lensmand
• Beskæftigelse: 1627; Rentemester
• Beskæftigelse: 1643; Admiral

Notater:

Levned:
Vind, Jørgen, 1593-1644, Rentemester og Rigsadmiral, Broder til den ovfr. nævnte Iver V., blev født i Roskilde 7. Juli 1593, gik først i Skole der og derpaa i Sorø. 1607 rejste han ud til tyske Universiteter, Schweits og Frankrig og efter et kort Ophold hjemme 1609 det følgende Aar til Holland, hvor han var i Prinsen af Oraniens Krigstjeneste. 1612 var han hjemme og deltog i Kalmarkrigen, rejste derpaa atter 1613 til Udlandet. 1616 blev han Sekretær i Kancelliet og var s. A. tilstede ved Hertug Frederik III af Gottorps Hylding i Slesvig. 1618 sendtes han til Island for at undersøge Lensmanden Herluf Trolle Daas Embedsførelse (IV, 130). Denne Rejse synes at have givet ham Lyst til Søvæsenet, og 1620 fratraadte han Tjenesten i Kancelliet og fik Bestalling som Kapitajn til Lands og Vands. I denne Egenskab var han 1621 i Kildin i Rusland og 1623 paa Weserstrømmen. 1626 foretog han en Rejse til Holland for at skaffe Officerer, men det følgende Aar gik han atter over i civil Tjeneste, i det han blev Rentemester; han fik et Vikariat i Roskilde og forlenedes 1628-34 med Romsdal og 1634 med Herrisvad Kloster. 1640 blev han Rigsraad og sendtes i Dec. s. A. som Gesandt til Stockholm for at formaa den svenske Regering til Fredsforhandling med Kejseren under Christian IV’s Mægling. Men hans Optræden her var alt andet end heldig, og i Jan. forlod han den svenske Hovedstad med uforrettet Sag og uden at tage formel Afsked. Dog betroedes det ham 1641 om Efteraaret at føre Forhandlinger med nederlandske Gesandter i Stade. S. A. fik han Dragsholm Len.
Imidlertid var han atter blevet knyttet til Marinen, i det han efter Rigsadmiralen Claus Daas Død (IV, 128) i Juni 1641 havde faaet Tilsynet med Arbejdet paa Bremerholm og med den for Kjøbenhavn liggende Flaade. Dette var Indledningen til, at han i April 1643 paa Grund af det planlagte Angreb paa Hamborg udnævntes til Rigsadmiral. Han kom med Flaaden til Elben, og dette bidrog til, at Staden gik ind paa Forlig. Saa kom Svenskekrigen, og sammen med Corfits Ulfeldt fik J. V. i Jan. 1644 den højeste Inspektion paa Sjælland. Han arbejdede paa Flaadens Udrustning og afsejlede derpaa i April med Kongen paa den Eskadre, der skulde blokere Gøteborg. Forsøget herpaa førte dog ikke til Resultat; med Kongen gik han saa til Flækkerø, men sendtes i Maj paa Underretning om den truende svenske, i Holland rustede Flaade til Kjøbenhavn for at paaskynde Hovedflaadens Udrustning. I den følgende Maaned virkede han med Flid herfor og stak ogsaa i Søen 29. Juni som Generaladmiral over den første Eskadre paa Skibet «Patientia». 1. Juli blev han haardt saaret i Knæet i Slaget paa Kolberger-Heide; 2. Juli holdt han dog Krigsraad om Bord paa sit forskudte Skib; her besluttedes det at sende dette med de døde og Saarede til Kjøbenhavn, og imellem de sidste var ogsaa V. Han kom til Hovedstaden 2 Dage efter, men døde 17. Juli. 27. Avg. 1620 havde han i Malmø ægtet Ingeborg Holgersdatter Ulfstand, der døde 21. Avg. 1652. (J. Brochmand, Ligpræd. over J. V. (1644). ; Bruun, Slaget paa Kolberger Heide. ; Danmarks Adels Aarbog 1886, S. 396. ; Lind, Kristian IV og hans Mænd paa Bremerholm S. 46 ff. ; A. Larsen, Dansk-norske Heltehistorier 1536-1648 S. 151 ff. ; J. A. Fridericia)." (DBL, 1 Udg.)
"til Grundestrup (nu Vrams Gunnarstorp i Skåne), gik først i Roskilde, dernæst fra 1603-1607 i Sorø Skole, studerede siden med den lærde Casper Bartholin som hovmester i Wittenberg og Jena og berejste Tyskland, Frankrig, Schweiz og Holland, hvor han i nogen tid tjente under prinsen af Oranien, men tog 1612 hjem for at tage del i krigen mod Sverige, berejste efter freden atter Frankrig, drog så atter hjem, tjente 1616-20 i kancelliet, 1620-24 som skibschef, 1627-43 rentemester, samme år forlenet med et vikarie i Roskilde, 1628-34 med Romdalens len, 1634-41 med Herresvad Kloster, 1640 rigsråd, 1641 lensmand på Dragsholm, 1643 Rigsadmiral, blev 1. Juli 1644 såret i slaget på Kolberger-Heide og død 17. juli samme år i København af sit Saar. Han blev brugt i flere udenrigske sendelser, blandt andet 1626 til Nederlandene for at hverve ingeniører, 1640 til Sverige, 1641 til Stade og 1643 til Gottorp." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Et vikarie i Roskilde, 1628 - 1634 Romdalens len, 1634 - 1641 Herresvad Kloster, 1641 Dragsholm.

Beskæftigelse:
Rigsadmiral. 1620 - 1624: Skibschef.

Død:
Såret 1 Jul 1644 i slaget ved Kolberger Heide.

Begravet:
Epitaf afbildet

Jørgen blev gift med Ingeborg Holgersdatter Ulfstand, til Bosø Kloster og Gundestrup den 27 aug. 1620 i Malmö, Skåne, Sverige. Ingeborg (datter af Holger Ulfstand, til Hikkebjerg og Asserstrup og Anne Hansdatter Skovgaard, til Gundestrup) blev født den 10 maj 1598 i Genarp, Skåne, Sverige; døde den 21 aug. 1652 i Västra Sallerup, Skåne, Sverige; blev begravet den 8 sep. 1652 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1625; Admiral

Notater:

Gift 6 Jun 1630, København, med Margrethe Pedersdatter Laxmand, til Aggersvold (9 Apr 1611, Verne Kloster, Rygge, Østfold, Norge - 29 Jan 1681, Aggersvold Gods, Hjembæk, Tuse, Holbæk).
Børn i ægteskabet: Anne Henriksdatter Vind, til Klarupgaard (1631 - 15 Feb 1690),
Peder Vind (25 Mar 1632 - 30 May 1639).

Levned:
"Fik 1618 overdraget opsynet med Holmen, 1627 admiral for en eskadre, samme år (4. marts) forlenet med Bakke Kloster, kommanderede 1629 med Gabriel Kruse flåden i Østersøen, deltog 1630 i kampen mod Hamburg, jagtede 1631 fribyttere med en eskadre." (Holbek & Brun)
(Biografi i DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
Søkaptajn 1616.

Notater:

Gift 3 Jun 1632 med Otto von Thermo (21 Jan 1586, Hohen-Finow, Barnim, Brandenburg, Tyskland - 1 Aug 1640).
Børn i ægteskabet: Elisabeth Ottosdatter von Thermo (aft 1632 - c. 1671),
Else Ottosdatter von Thermo (aft 1632 - c. 1671).

Død:
"Levede 1665, formentlig død 1668. - Ejer af Ottestrup (1640-1656) (Ørslev S., Ringsted H.) og Hegnedsgaard (1656) (Bøstrup S., Langelands Nørre H.)." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Else Jacobsdatter Vind

Notater:

Gift med Knud Rodsteen, til Lengsholm (est 1598 - btw Jun 1645-Jan 1648).
Børn i ægteskabet: Markor Rodsteen (est 1628 - 25 Aug 1671),
Jakob Rodsteen (1626 - 11 Feb 1659, København),
Jens Rodsteen (1639 - bef 13 May 1679),
Else Knudsdatter Rodsteen (d. aft 1654),
Frederik Rodsteen (1639 - 10 Apr 1674, Gammel Vraa, Ajstrup, Kær, Aalborg),
Agathe Knudsdatter Rodsteen (1641 - 1696, Billeshave Gods, Strib-Røjleskov, Vends, Odense).

Notater:

Gift 29 Oct 1626 med (Otte Pedersen Brahe, til Krogholm (14 Sep 1582, Krogholm slot, Ystad, Sverige - 10 Jul 1642, Viborg Købstad, Nørlyng, Viborg).
Barn i ægteskabet: Manderup Brahe, til Torbenfeld, f. 20 Jan 1628 - 18 Sep 1666, Torbenfeldt Gods, Mørkøv, Tuse, Holbæk; gift 18 May 1656, Odense, med Birgitte Nielsdatter Trolle, friherreinde af Brahetrolleborg, 1631 - 1687, datter af Niels Trolle, 1599 - 1667, se denne, i første ægteskab med Mette Corfitzdatter Rud, til Sandholt og Skarholt, 1606 - 1632).

Familie/Ægtefælle/Partner: Corfitz Rosenkrantz, til Glimminge. Corfitz (søn af Axel Eriksen Rosenkrantz, til Glimminge og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født efter 1584 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde i 1626 i Lutter am Barenberge, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Anders Bille, til Damsbo og Søbo den 14 dec. 1628. Anders (søn af Erik Bille, til Rønnovsholm og Mette Andersdatter Banner, til Løgismose) blev født den 19 mar. 1600 i Vrejlev, Børglum, Hjørring; døde den 10 nov. 1657 i Fredericia, Elbo, Vejle; blev begravet den 6 nov. 1660 i Haarby, Båg, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 2 Oct 1636 med Mogens Høeg (Banner), til Kærgårdsholm og Hostrup (3 Nov 1593, Vang, Sulsted, Kær, Aalborg - 29 Jan 1661, Odensegaard, Odense).
Børn i ægteskabet: Stygge Høeg (Banner) (f. aft 1636),
Jacob Høeg (Banner) (f. aft 1636).

Notater:

Gift 1: 22 May 1640, Malmø, med Gabriel Laxmand, til Frøslev (10 May 1611, Verne Kloster, Rygge, Østfold, Norge - 9 Nov 1642, Frøslevgaard, Frøslev, Stevns, Præstø).
Gift 2: aft 30 Jun 1646 med Hr. Knud Ulfeldt, til Svenstorp og Skedal (1609 - 28 Jul 1657, Sibbarp, Sverige).

Begravet:
"I Begravelsen var (1758) paa den østre Side en Tavle over »min første salig Herre, Mand og Husbonde« Gabriel Laxmand af Hoddal i Skaane, død i sit 32. Aar, 9. Nov. 1642 paa Frøslev Gaard, over min anden salig Herre, Mand og Husbonde Knud Ulfeldt til Svendstrup, Ridder, død i sit 48. Aar, 2[8]. Sept. 1657, »da han i Krigens Tid for sin Herre og Konge og Fæderneland lod sit Liv som en redelig og tapper Riddersmands Mand«; begravet i sin fædrene Grav i Iløse Kirke ved Svenstorp; »og agter jeg Edel Rosenkrantz her at hvile. Anno 1684«."
"

Notater:

Gift 1632 med Gunde Holgersen Rosenkrantz, til Skaføgaard og Vindinge m.m. (2 Dec 1604, Rosenholm Slot, Hornslet, Øster Lisbjerg, Randers - 2 Dec 1675, Helsingborg, Skåne, Sverige).
Børn i ægteskabet: Jakob Gundesen Rosenkrantz (9 - 25 Mar 1633, Skaføgaard Herregård, Hvilsager, Sønderhald, Randers),
Jørgen Gundesen Rosenkrantz, til Vindinge (30 Jun 1634 - 2 Sep 1657, Frederiksodde - Fredericia, Elbo, Vejle),
Jakob Gundesen Rosenkrantz (f. aft 1632),
Jakob Gundesen Rosenkrantz (f. aft 1632 - 26 Nov 1668, Stockholm, Sverige),
Holger Gundesen Rosenkrantz (f. aft 1632 - 15 Feb 1659, København),
Knud Gundesen Rosenkrantz (f. aft 1632),
Otte Gundesen Rosenkrantz f. aft 1632),
Axel Gundesen Rosenkrantz (3 Aug 1643, Allerup, Åsum, Odense - 6 Oct 1644, København),
Jytte Gundesdatter Rosenkrantz (18 Aug - 18 Dec 1644, København),
Ulrik Gundesen Rosenkrantz (20 Mar - 1 Apr 1646, København),
Mette Gundesdatter Rosenkrantz (2 Nov 1647, København - 1 Apr 1696; Gift med Holger Rosenkrantz, til Glimminge, 1652 - 1715, søn af Mogens Rosenkrantz (1622 - 1695) og Sophie Andersdatter Bille (1634 - 1693, se disse)),
Sophie Gundesdatter Rosenkrantz (f. aft 1632 - 12 Aug 1680, Kulla Gunnarstorp slot, Luggude, Skåne, Sverige; gift med Johan du Rées (f. 30 Oct 1646, Husaby, Skaraborg, Sverige),
Margrethe Gundesdatter Rosenkrantz f. aft 1632),
Pernille Gundesdatter Rosenkrantz f. aft 1632; trolovet men aldrig gift med Jørgen Due (Taube), til Halkjær, 1630, Halkjær, Aars, Aars, Aalborg - aft 1676).

Notater:

Begravet:
"Fru Sophia Rantzou, salig Mogens Gyldenstjernes til Søholm, født paa Silkeborg Slot, Datter af Frandz Rantzou til Rantzou og Anna Rosenkrantz til Søholm, død paa Søeholm 17. Febr. 1675 i hendes 84. Aar." (Danmarks Kirker)

Sophie blev gift med Mogens Gyldenstierne, til Findstrup og Fulltofta i 1612. Mogens (søn af Mogens Gyldenstierne, til Bjersgård og Fulltofta og Hedvig Ebbesdatter Ulfeldt) blev født cirka 1590; døde den 7 apr. 1639 i Vianen, Utrecht, Nederlandene. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helle blev gift med Niels Trolle, til Trolholm den 16 okt. 1636. Niels (søn af Børge Trolle og Anne Poulsdatter Munk, til Pallisbjerg) blev født den 20 dec. 1599; døde den 20 sep. 1667; blev begravet i 1667 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Anne Holgersdatter Rosenkrantz

Notater:

Gift 19 Oct 1645, Odense, med Otte Krag af Jylland, til Voldbjerg (29 Aug 1611, Agerkrog Gods, Tistrup , Ø. Horne, Ribe - 4 Feb 1666, København).
Børn i ægteskabet: Sophie Amalie Krag af Jylland (1 Dec 1648, Aunsbjerg, Sjørslev, Lysgaard, Viborg - 31 Jul 1710),
Christian Frederik Krag af Jylland (16 Nov 1650 - 10 Sep 1662),
Niels Krag af Jylland (22 Aug 1653 - 22 Feb 1713).

Begravet:
Anetavle for Anne Rosenkranta og Otto Krag ophængt i Krags kapel. Kiste opstille i kapellet: " Ane Rosenkrantz, salig Otte Krags til Volberg, født paa Halmsted Slot 10. Juli 1609, Datter af Holger Rosenkrantz til Glimminge, og Fru Lene Gyldenstierne; død i Kiøbenhafn 10. Juni 1688 i sit 69. Aar. Trapezformet Kiste, 184 x 78—72 cm og 67 cm høj, med tresidet Laag og svagt indadskraa- nende Sider, fløjlsklædt og rigt smykket med Kobberbeslag, der endnu har Spor af Forgyldning." (Danmarks Kirker)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: Oluf baron Rosenkrantz
• Titel: Baron
• Beskæftigelse: 1644; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1651; Lensmand
• Beskæftigelse: 1661; Forfatter
• Beskæftigelse: 1671; Højesteretsdommer
• Titel: 1671; Etatsråd

Notater:

Gift 1 Aug 1652, Odense, med Birgitte Gregersdatter Krabbe af Østergaard, til Enggård (2 Jun 1634, Hindsgavl Slot, Middelfart, Vends, Odense - 14 Sep 1685, Egholm Slot, Sæby, Voldborg, Roskilde).
Børn i ægteskabet: Jens Rosenkrantz (f. aft 1652),
Lene Rosenkrantz (f. aft 1652),
Helvig baronesse Rosenkrantz (15 Mar 1656, København - 27 Dec 1707, Bodum Bisgård, Boddum, Refs, Thisted),
Helle Helene baronesse Rosenkrantz, til Bodum Bisgård (8 Jun 1658, Egholm Slot, Sæby, Voldborg, Roskilde - 26 May 1698).

Levned:
"til Egholm og fra 1655 til Enggård (Gyldensteen), som han fik af svigerfaderen -, 1634-1640 elev på Herlufsholm, 1641 (15. maj) i Oxford, senere til Frankrig med broderen, derefter i Italien m. Joh. Fr. Sellinger fra Strasbourg som præceptor, 1644 (30. april) Rom, s.å. (28. maj) Padua, s.å. Basel, 1644-1651 sekr. i kancelliet, ledsagede 1649 Corfitz Ulfeldt til Holland, 1651 forlenet m. apostelgodset i Norge, 1653-1658 kvartalskommissær på Sjælland, solgte 1661 Demmestrup, som han 1653 havde fået af broderen Mogens, var meget harm over, hvad han anså for adelens ydmygelse. Udgav bl.a. et modskrift mod et angreb på adelen, fik intet embede før 1671, var vedvarende modstander af absolutismen. Optoges 25. maj 1671 i friherrelig stand, s.å. hvid ridder, etats- og justitsråd, assessor i Højesteret, oprettede 1673 hovedgården Krabbesholm (Volborg h.), 1678 gehejmeråd, 1682 fradømt sine charger og idømt en stor bøde for sin kendte bog »Apologia Nobilitatis Danicæ« (1681)."

Beskæftigelse:
Apostelgodset i Norge

Beskæftigelse:
Hovedværk: Apologia nobilitatis Danicæ (1681), samt flere andre politiske skrifter vendt mod adelen, debut (anonym) 1661 med skriftet: De ordine subditorum in regno Daniæ et inprimis de nobilitate epistola.

Titel:
samme år tillige baron, hvid ridder og justitsråd.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1648; Ritmester
• Beskæftigelse: 1658; Oberstløjtnant
• Beskæftigelse: 1663; Amtmand

Notater:

Levned:
"til Glimminge, Demmestrup, Landting, Kærgårdsholm (Rødding h.), Ovegård (Hindsted h., købt 1668) og Ørs (Skodborg h.) -, 1634-1640 elev på Herlufsholm, udenlands m. Broderen Oluf og præceptor Hans Zoega, 1641 (10. aug.) i Oxford, 1642 (26. okt.) fra Angers til Paris, 1644 (30. marts) i Rom, 1644 (20. maj) i Padua, 1644 i Basel, 1649 i Haag, fik 1648 bestalling som ritmester, aftakket 1651. Var 1649 m. Corfitz Ulfeldt i Nederlandene, 1657 major og oberstvagtmester ved adelens rostjeneste i Skåne, 1658 oberstløjtn., 1660 oberstløjtn. over rostjenesten på Sjælland, underskrev 1661 suverænitets akten, 1663-1671 amtmand over Lundenæs amt, mistede 1675 Glimminge, som blev beslaglagt, blev før sin død en »gjerrig Særling«" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1648 - 1651.

Beskæftigelse:
1657 major og oberstvagtmester, 1658 oberstløjtnant

Beskæftigelse:
1663-1671 over Lundenæs amt.

Begravet:
Krypt indrettet 1671 med mindeplade.

Mogens blev gift med Sophie Andersdatter Bille den 24 aug. 1651 i Odense Købstad, Odense, Odense. Sophie (datter af Anders Bille, til Damsbo og Søbo og Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz) blev født den 15 feb. 1634; døde den 9 jan. 1693 i Jordløse, Sallinge, Svendborg; blev begravet i 1693 i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1: 30 Oct 1642, Køge Købstad, med Niels Vind, til Grundet (10 Aug 1615, Grundet, Vejle, Nørvang, Vejle - 5 Dec 1646, Grundet, Vejle, Nørvang, Vejle.
Børn i ægteskabet: Niels Vind (27 Aug 1643 - 1644),
Kirsten Nielsdatter Vind, til Grundet (c. 1646 - 3 Oct 1690),
Niels Vind (4 Apr 1647 - 26 Jul 1652, Alsted, Nørvang, Vejle).
Gift 3: 14 Sep 1660, København, med Niels Krabbe af Østergaard, til Skillinge (4 Nov 1603, Övedskloster, Öved, Malmöhus, Skåne, Sverige - 16 Apr 1663, Belteberga, Landskrona, Skåne, Sverige).
Barn i ægteskabet: Mette Sophie Nielsdatter Krabbe af Østergaard, til Häckeberga (c. 1661 - 21 Apr 1708, Häckeberga Slott, Genarp, Skåne, Sverige).

Mette blev gift med Erik Bille, til Løgismose den 24 jul. 1653. Erik (søn af Anders Bille, til Damsbo og Søbo og Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz) blev født den 5 okt. 1629 i Jordløse, Sallinge, Svendborg; døde den 25 jul. 1656; blev begravet i 1656 i Viborg, Nørlyng, Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1652; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1657; Løjtnant

Notater:

Gift 1662 med Kirsten Pallesdatter Rosenkrantz (8 Oct 1625, Örup Slot, Benestad, Skåne, Sverige - 19 Sep 1678, Bramstrup Gods, Nørre Lyndelse, Aasum, Odense). Barn i ægteskabet: Lene Ebbesdatter Rosenkrantz (aft 1662 -1728).

Levned:
"til Bramstrup og Skotterup, hvilken sidste han solgte til Peter Julius Cojet 1663 - fra 1641 på Sorø skole, 1645 (10. okt.)-1648 (24. juli) på akademiet, 1652-1657 hofiunker, fik 1657 tilladelse til at tjene i militsen m. forbehold af sin plads som hofjunker, løjtn. ved rostjenesten i Skåne, 1658-1662 atter hofjunker, underskrev 1661 suverænitetsakten, måtte 1671 gøre opbud og var 1680 meget fattig." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift med Jørgen Urup, til Vapnø (1589 - 1656). Børn i ægteskabet: Hak Urup,
Jakob Urup,
Holger Urup,
Anne Jørgensdatter Urup (1626 - 3 Feb 1702),
Hille Urup (btw 1627-1630 - aft 1674),
Else Jørgensdatter Urup (19 Sep 1631, Gladsaxe, Skåne, Sverige - 12 Jan 1670, Gerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø).

Notater:

Gift aft 1625 med Niels Jakobsen Lykke (Munk), til Skovsbo, Elved og Harrested (aft 1600 - c. 1683, Skovsbo Herregård, Rynkeby, Bjerge, Odense).

Levned:
"var 1625 ugift og takseredes da til 154 Tdr. Hk." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Til Bosø Kloster og Gundestrup, blev opdraget hos fru Karen Thott Aage Brahes. Fru Ingeborg, Jørgen Vinds blev nedsat i sin murede Begravelse bag Koret i Vor Frue Kirke i Kbh. fra Stenboderne 8 Sept. 1652 (Kb)." (Holbek & Brun)

Begravet:
Epitaf afbildet.

Ingeborg blev gift med Jørgen Vind, til Gunnarstorp den 27 aug. 1620 i Malmö, Skåne, Sverige. Jørgen (søn af Jacob Iversen Vind, til Store Grundet og Else Jørgensdatter Høeg, til Klarupgaard og Grundet) blev født den 7 jul. 1593 i Roskilde, Sømme, Roskilde; døde den 17 jul. 1644 i København; blev begravet i 1644 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1627 med Christoffer Eriksen Mormand, til Esperød (aft 1598 - 15 Jun 1659).
Børn i ægteskabet: Holger Mormand, til Esperød (17 Jun 1632 - 2 Jun 1705, Örup Slott, Benestad, Skåne, Sverige),
Hak Mormand, til Esperød, (15 Nov 1635 - 1695),
Maren Christoffersdatter Mormand (aft 1627 - 1660),
Helle Christoffersdatter Mormand (aft 1627 - aft 1713).

Levned:
"Takseredes 1625 til 166 ½ td.hk." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1616; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1618; Admiral
• Beskæftigelse: 1622; Lensmand
• Beskæftigelse: 1630; Direktør
• Beskæftigelse: 1645; Rigsråd

Notater:

Levned:
Gjedde, Ove, 1594-1660, Rigsadmiral, Søn af Brostrup G. og Dorthe Pallesdatter Ulfeldt, blev født 17. Dec. 1594 paa sin Faders Gaard Tommerup i Skaane. Fra 1609-12 gik han i Sorø adelige Skole og studerede derpaa 1612-14 ved flere tyske Universiteter. Efter et kort Ophold i Danmark i Anledning af sine Forældres Død rejste han 1615 atter udenlands, denne Gang for at uddanne sig som militær. Først var han i Nederlandene, hvor han tjente i Grev Ernst Casimir af Nassau-Oraniens Garde og navnlig lagde sig efter Kjendskab til Fortifikation; derefter gik han til Tyskland og deltog i Belejringen af Byen Brunsvig. Noget senere vendte han tilbage til Danmark og var 1616-18 Sekretær i
Kancelliet. Fra denne rolige Stilling kastede han sig ind i et temmelig æventyrligt Foretagende. Han blev paa Kongens Vegne Chef for den Eskadre, der skulde søge at faa grundlagt en dansk Handel paa Ostindien og særlig paa Ceylon. 29. Nov. 1618 gik han til Søs fra Kjøbenhavn om Bord paa Skibet «Elefanten»; men først i Slutningen af Jan. var hele den lille Flaade samlet ved Øen Wight i Kanalen. Her fra tiltraadtes saa den langvarige og besværlige Sejlads. Under det grønne Forbjærg erobredes et Par Skibe fra en fransk Fribytter; O. G. vilde have dem sendt hjem, for at der kunde fældes Dom over dem som Priser, men Skibsraadet modsatte sig det, og de bleve optagne i Eskadren. Hans Stilling var i det hele vanskelig. Eskadren var ikke alene Kongens, men ogsaa det danske ostindiske Kompagnis, og dettes Repræsentanter paa dets Skibe stredes stadig med ham, der som sagt var Kongens Admiral, om Myndigheden. Paa et af Skibene fandtes desuden Hollænderen Marchelis de Boshouwer, Prins af Migomme og den ceylonske Kejsers Afsending (II, 547 f.), med hvem det kom til stadige Rivninger, indtil hans Skib skilte sig fra den øvrige Flaade. Baadsmændenes Opsætsighed, Modvilje hos flere af de om Bord værende danske Adelsmænd, hyppige Sygdomme og Dødsfald foruden Storm og Uvejr, der ofte splittede Eskadren, rejste Hindringer og Vanskeligheder, som O. G. dog i det hele synes at have mødt med Dygtighed. I Juli 1619 passeredes det gode Haabs Forbjærg, men først i Maj 1620 kastede man Anker ved Ceylon, Rejsens Maal. Her viste sig imidlertid nye Skuffelser. Boshouwer, der for øvrigt i Mellemtiden var død, havde vakt store Forhaabninger om sin Herres Magt og givet store Løfter, men dels havde han vistnok brugt for stærke Ord, dels havde under hans Fraværelse indfødte Fyrster samt Portugiserne formindsket Kejserens Territorium og Indflydelse. Der gik flere Maaneder hen, inden G. i det hele kom i personlig Forbindelse med Kejseren, der væsentlig kun havde Magten over Distriktet Kandy. Dog førte Forhandlingerne med ham i Avg. til et tilsyneladende taaleligt Resultat, i det han overlod Landet Trinkonomale til Kongen af Danmark, lovede at hjælpe med til Opførelsen af en Fæstning der og tilsagde de danske Toldfrihed og store Handelsprivilegier. Imidlertid opfordrede den nederlandske Kjøbmand Roland Crappé (IV, 107), som før O. G. var sejlet til Indien for det ostindiske Kompagni, og som havde faaet Byen Trankebar paa Koromandelkysten anvist til Opholdssted af Fyrsten af Tandschor, G. til at komme der hen, og i Sept. 1620 landede han da ogsaa der. Men heller ikke her vare Forholdene lette, Crappé var vanskelig at komme til rette med, og den indiske Fyrste søgte at faa saa store Fordele som muligt ud af Forbindelsen med de fremmede. I Nov. blev der dog endelig sluttet en Traktat med Fyrsten, hvorved Trankebar overlodes til Kongen af Danmark, og vigtige Privilegier tilstodes Kongens Undersaatter. O. G. forblev nu her i flere Maaneder, sikrede den nye Koloni, der fik Navnet Dansborg, ved Anlægget af et Fort og lagde Grunden til en Kirke. I Febr. 1621 rejste han tilbage til Ceylon, men her ventede ham igjen Skuffelser, i det man ikke var begyndt paa den paatænkte Fæstning, og Forholdene i det hele ikke vandt nogen Fasthed. Saa satte han i Maj Kursen hjem ad, men naaede først Kjøbenhavn i Marts 1622. Den ejendommelige Expedition havde gjort hans Navn bekjendt, men med Resultatet følte han sig næppe særlig tilfreds; han betragtede sig som forurettet af det ostindiske Kompagni, af hvilket han havde ventet en Belønning for sin Virksomhed, og han nægtede senere at indskyde Penge i det. Faa Aar efter knyttedes O. G.s Virksomhed til Norge. Han blev 1622 Lensmand over Brunla og Numedalen, ombyttede 1637 Brunla med Tønsberg og. 1640 igjen dette Len med Bratsberg. Uden at have noget af Hovedlenene var han dog en betroet Mand; han havde Tilsyn med Galejerne, blev 1639 Landkommissær, i hvilken Egenskab han skulde modtage Bevillingerne til den norske Landekiste, dernæst 1640 Oberstlieutenant ved det akershusiske Regiment af den norske Milits og laa adskillige Gange i Slotsloven paa Akershus Slot i Statholderne Christoffer Urnes og Hannibal Sehesteds Fraværelse. Mest optagen var han dog i denne Periode af sit Liv af de norske Bjærgværker. Han ejede Jærngruber og var en af Hovedparthaverne i det Kompagni, som 1628 overtog Kongsberg Sølvværk. Numedalen, hvori Kongsberg ligger, og som han hidtil havde været forlenet med, overdroges samme Aar til Kompagniet, og han tilbragte i en Aarrække den meste Tid paa sin Gaard Tidslegaard ved Bjærgværket; fra 1630 havde han Direktionen over det og tog en ivrig Del i hele Virksomheden. Han modsatte sig 1642 bestemt Regeringens Forslag om Smeltehyttens Afstaaelse til Kongen, men fra det nævnte Aar opholdt han sig dog oftere i Kjøbenhavn og kom til at staa Værket fjærnere.
Med Svenskekrigens Udbrud 1643 begynder den tredje Periode af O. G.s Virksomhed. Kongen bestemte sig til paa ny at benytte ham i Flaadens Tjeneste. I Jan. 1644 udnævntes han til Admiral over den af de norske Defensionsskibe bestaaende Flaade og fik i Marts Ordre til med denne at gjøre den af de Geer i Holland udrustede Flaade saa megen Skade som muligt, naar den viste sig i Nordsøen. Defensionsskibene vare dog i alt andet end god Stand, og Flaaden maatte rekruteres fra Kjøbenhavn. I Maj forenede han sig ved Flækkerø med Pros Munds Eskadre, og i Forening sejlede de saa ud i Nordsøen, hvor de 25. Maj leverede de Geers Admiral, Martin Thijssen, en uafgjørende Fægtning. De danske Skibe gik tilbage til Flækkerø, hvor der holdtes Krigsforhør over nogle forsømmelige Officerer og paatænktes et nyt Angreb. Dog blev der ikke noget af et saadant, og O. G. fik i Juni Ordre til at forsvare Farvandet mellem Norge og Jylland og blokere Gøteborg. Han formaaede imidlertid ikke at opretholde denne Blokade, da Thijssen i Avg. kom til Kattegat, og dette gjentog sig i Nov., da den fjendtlige Admiral vendte tilbage fra sit sejerrige Togt til Østersøen; O. G. maatte da søge Ly med sine Skibe i Marstrand.
I Løbet af denne Tid havde der udviklet sig et venskabeligt Forhold mellem G. og Norges Statholder Hannibal Sehested, og det var muligvis paa dennes Anbefaling, at han i Marts 1645 optoges i Rigsraadet og udnævntes til Rigens Admiral, skjønt han ikke havde indlagt sig synderlig Fortjeneste i det foregaaende Aar. I Rigsraadet viste han sig ogsaa som en af Sehesteds faa Tilhængere, da denne foreslog at sende Flaaden fra Sundet op til Baahus Len, men det blev ikke til hans Ære eller Held, at Kongen gik ind paa Sehesteds Ønske. I Maj sejlede Flaaden nord paa, men uden for Gøteborg faldt et af Skibene i Svenskernes Hænder, og samme Dag strandede Generaladmiralskibet «St. Sophie» og sank med alle sine Kanoner; Mandskabet reddedes vel, men Ø. G. brækkede ved denne Lejlighed sit Ben. 3 Dage efter kom Flaaden med uforrettet Sag tilbage til Kjøbenhavn. Christian IV var forbitret og forlangte Undersøgelse, men en saadan vides dog ikke at have fundet Sted, og der mærkes ikke senere til nogen Unaade mod ham fra Kongens Side. Om Sommeren 1646 førte han Christian IV paa Flaaden til Norge og beskæftigede sig atter i disse Aar med Norges indre Forhold; 1647 fik han Privilegium paa at drive et Sølvbjærgværk paa en af sine derværende Ejendomme. Han havde imidlertid 1646 faaet Jungshoved Len i Sjælland, som han beholdt til 1649; da fik han Herridsvad Kloster i Skaane (til 1650) og derefter Helsingborg. 1650 mistede han Bratsberg og var saaledes ikke længere norsk Lensmand.
Under Mellemregeringen efter Christian IV’s Død deltog han som Rigsembedsmand i den øverste Styrelse, var i Avg. 1648 øverstbefalende paa den Eskadre, hvorpaa Frederik III sejlede til Norge for at hyldes, og blev ved Kongens Kroning i Nov. slaaet til Ridder. Han skal paa dette Tidspunkt have sluttet sig nøje til Corfits Ulfeldt, men var selv svagelig og hans Indflydelse ikke stor. Da Rigshofmesteren og Hannibal Sehested styrtedes 1651, blev ogsaa hans Stilling truet; der gik Rygter om, at han skulde staa til Regnskab for den nu 6 Aar gamle Tildragelse med Skibet «St. Sophies» Stranding, og at han skulde betale 70000 Rdl. i Erstatning for sin Forsømmelse ved den Lejlighed. Men Stormen drev over, og han viste sig ivrig til at yde Kronen Forstrækninger, saaledes 1653 med et Skib, og ønskede i Modsætning til sine fleste Standsfæller ikke Krongods i Udlæg derfor. Dog var han ikke fornøjet med Regeringens Optræden over for ham; Indsættelsen af en Kommandant paa Helsingborg Slot, der hidtil havde ligget umiddelbart under ham som Lensmand, følte han som en Krænkelse, og muligvis har ogsaa Oprettelsen af Admiralitetskollegiet 1655 staaet i Forbindelse med en vis Mistillid til ham og hans Dygtighed. Det blev ikke heller overdraget ham at føre Flaaden under Krigen 1657. Derimod fik han sammen med Christen Skeel i Marts s. A. det Hverv at bestyre de Midler, som indkom ved Stændernes extraordinær Bevilling til Forsvaret, og i Juli overdroges der ham sammen med nogle andre Rigsraader Fuldmagt til at varetage alle nødvendige Forretninger i Anledning af Krigen i deres Kollegers Fraværelse fra Hovedstaden. Efter Fredslutningen i Roskilde fik han Hald Len som Erstatning for det afstaaede Helsingborg. Ved Pinsetid rejste han dog over til Skaane for at ordne sine Sager og var der endnu, da Carl Gustav brød Freden i Avg. Følgen var, at han blev fængslet af Svenskerne. Han var en Tid arresteret i Helsingborg, men førtes siden til Malmø, hvor han synes at have gjenoprettet sit gamle venskabelige Forhold til Corfits Ulfeldt; i hvert Fald laante han Penge af ham. Først i Sept. 1660 blev han løsladt, kom til Kjøbenhavn og deltog i det store Stændermøde. Men han var sygelig og døde 19. Dec. s. A. – Han havde 1. Sept. 1622 ægtet Dorthe Knudsdatter Urne, der døde 6. Juli 1667. (M. Henrichsøn, Ligpræd. ov. O. G., 1663. ; Schlegel, Saml. z. Dän. Gesch, I, 2, 37 ff. I, 3, 29 ff. ;Lind, Kristian IV og hans Mænd p. Bremerholm S. 49 ff. (J. A. Fridericia)". (DBL, 1 Udg.)
"til Tommerup, Hellerup, Maglø (V. Gynge herred), Løvestad og Tullesbo (Færs herred), Østrø (Fauraas herred) med flere, - gik 1609-12 i Sorø Skole, rejste fem år udenlands, først studerende ved fremmede universiteter, siden i krigstjeneste i Holland og Tyskland, 1616-18 sekretær i kancelliet, 1618 chef for en eskadre til Ostindien, hvor Trankebar erhvervedes, 1622 lensmand over Brunlaug og Nummedalen, 1624 kaptajn over et selvhvervet kompagni, 1626-40 forlenet med Semgaard og Eker prestegjeld, 1630 direktør for bjergværkerne, 1637 lensmand i Tønsberg, 1639 landkommissær, 1640-50 lensmand på Bratsberg, oberstløjtnant ved det akershusiske regiment, 1644 admiral, tjente i krigen mod Sverige, 1645 rigsråd og rigsadmiral, 1646-49 lensmand på Jungshoved, 1647 landkommissær i Jylland, 1648 ridder, 1649-50 lensmand på Herrisvad Kloster, 1650-58 på Helsingborg, 1658-60 på Hald men samtidig i svensk fangenskab." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
1618 Admiral på Ostindientogt. 1644 admiral i krigen mod Sverige, 1646 - 1649 Rigsadmiral.

Beskæftigelse:
Brunlaug og Nummedalen. 1626 - 1640 Semgaard og Eker prestegjeld, 1637 i Tønsberg, 1640 - 1650 på Bratsberg, 1646 - 1649 på Jungshoved, 1649 - 1650 på Herrisvad Kloster, 1650 - 1658 på Helsingborg.

Beskæftigelse:
For bjergværkerne.

Begravet:
Ove Gieddes krypt. Kisten bevaret. Fane Ophængt i kirken, Afbildet.

Ove blev gift med Dorthe Knudsdatter Urne den 1 sep. 1622 i Helsingør, Lynge-Kronborg, Frederiksborg. Dorthe (datter af Knud Axelsen Urne, til Aarsmarke og Margrethe Eilertsdatter Grubbe) blev født den 19 jul. 1600 i Halsted, Lollands Nørre, Maribo; døde den 6 jul. 1667 i Roskilde, Sømme, Roskilde; blev begravet den 7 aug. 1667 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"Til Gundestrup, takseredes 1625 til 541 Tdr. Hk." (Holbek & Brun)

Anne blev gift med Holger Ulfstand, til Hikkebjerg og Asserstrup den 23 aug. 1590 i Malmö, Skåne, Sverige. Holger (søn af Jens Holgersen Ulfstand, til Skabersø og Lisbet Knudsdatter Gyldenstierne) blev født i 1565; døde i 1609 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1645; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1648; Mundskænk
• Beskæftigelse: 1655; Lensmand
• Beskæftigelse: 1659; Vicekansler
• Beskæftigelse: 1669; Højesteretsdommer
• Beskæftigelse: 1669; Viceskatmester
• Titel: 1669; Geheimeråd

Notater:

Levned:
Vind, Holger, 1623-83, Vicekansler, var en Søn af ndfr. anførte Admiral Jørgen V. (d. 1644) og Fru Ingeborg Ulfstand og fødtes paa Gundestrup i Skaane Pinseaften 31. Maj 1623. Efter at han havde tilbragt 5 Aar i Sorø Skole, tog hans Fader ham 1640 med paa Ambassaden til Stockholm, snart efter ledsagede han Corfits Ulfeldt til England, og 1641 paabegyndte han den store Rejse, der den Gang var nødvendig for en ung Adelsmands fuldkomne Uddannelse; til Hovmester fik han den lærde Zacharias Lund (X, 451), der alt fra 1635 havde været hans Lærer. Over Nederlandene og England, hvor han ved sin Slægtning Niels Vind (se ndfr. S. 9), der i Kongens Ærende opholdt sig i London, fik Adgang til Hoffet, gik Rejsen til Frankrig med lange Ophold i Paris, Blois og Angers, gennem Rhinlandene og Schweits til Italien, hvor han især slog sig til Ro i Padua, Rom og Florents. Men Efterretningen om hans Faders Død afbrød hans Planer om længere Rejser, og over Frankrig, England og Nederlandene naaede han hjem til Kjøbenhavn i Sommeren 1645. Strax efter gik han i Kongens Tjeneste som Hofjunker og var som saadan med sin Herre i Norge 1646. Men Kongen ønskede, at V. skulde se sig mere om i Verden og sendte ham derfor 1647 – indtil Dresden i den udvalgte Prins Christians Følge – med Breve til Hoffet i Wien, hvor han opholdt sig henimod et Aars Tid, og han stod just rede til at følge Kejserens Datter paa hendes Brudefærd til Spanien, da Christian IV’s Død nødte ham til at vende hjem. Han blev vel modtagen af Frederik III, der knyttede ham til sig som Overskjænk; atter fik han Lejlighed til at besøge Norge som Kongens Ledsager paa Hyldingsrejsen (1648). Et stærkere Udtryk fik Kongens Forkjærlighed for V., da han 1650 satte ham til Hofmester for den 4aarige Prins Christian, med hvis Opdragelse han havde Tilsyn i 5 Aar. Imidlertid havde han 1653, foranlediget af Svagelighed efter et Benbrud, taget sin Afsked som Overskjænk, rundelig belønnet af Kongen for sin lange Tjeneste med 2000 Rdl. aarlig Pension af Giske Len i Norge, i hvilket Land han endvidere aflagdes med Brunlag og Numedalens Len 1655.
Efter at V. havde trukket sig ud af Hoftjenesten, holdt han 21. Sept. 1656 i Helsingborg Bryllup med Admiral Ove Gjeddes (VI, 30) Datter Margrethe og satte Bo paa sin fædrene Ejendom Gundestrup (nu Wrams Gunnarstorp) i Skaane. Men alt i Begyndelsen af 1657 fik han Befaling at ligge i Slotsloven i Helsingborg, og under den s. A. udbrudte Krig med Sverige var han i et Par Maaneder Gouvernør i Landskrona, som det blev hans Lod efter Fredslutningen at udlevere til Svenskerne (Marts 1658). Da han ikke vilde være svensk Undersaat, bosatte han sig i Helsingør, hvorfra han dog snart kaldtes for efter Kongens indstændige Begjæring at fungere som en Slags Resident hos den svenske Konge; men næppe var han færdig med de nødvendige Forberedelser og beredt til at rejse til Carl Gustav i Flensborg, før Planen tilintetgjordes ved Budskabet om det uformodede Fredsbrud. Han tog nu Ophold i Kjøbenhavn og fungerede under Krigen som Krigskommissær for Sjælland; sammen med Gabel sørgede han en Tid lang for Hærens Underhold i Kjøbenhavn. Efter Fredslutningen solgte han 1661 sit Skaanske Gods; senere erhvervede han i Sjælland 2 Bøndergaarde, Paarupgaarde, som han 1672 sammenlagde til Hovedgaarden Gjeddesdal, og 1674 udkjøbte han sine Brødre af Samejet i den fædrene Gaard Harrested. I Jylland ejede V. Egensekloster, som han 1667 solgte til Justitsraad Jens Lassen; i Hovedstaden havde han den Rantzauske Gaard ved Siden af Regensen og samlede uden for Voldene den store Ejendom Ravnsborg.
Skjønt ude af Hof- og Statstjenesten, undtagen for saa vidt han styrede sit norske Len, vedblev V. at staa Hoffet nær, og ved forskjellige Anledninger benyttedes hans Tjeneste; saaledes blev han 1664 tillige med J. C. v. Kørbitz sendt til Dresden for at forhandle med det sachsiske Hof om forskjellige Forhold vedrørende Prinsesse Anna Sophies Giftermaal med Kurprinsen; ved den Lejlighed udnævntes han til Kancelliraad. Som et af de Medlemmer af den gamle danske Adel, der havde forsonet sig med den nye Regeringsform, og som en Mand, hvis Evner som Finansmand man havde Tillid til, aabnede der sig snart efter en smuk Løbebane for ham. Efter Hannibal Sehesteds Død 1666 blev han knyttet til Skatkammerkollegiet, der officielt styredes af sine 3 Rentemestre; men først 1669 aflagde han Ed som Viceskatmester, i Virkeligheden Rigets Skatmester, samtidig med, at han, da Kongen ved Gabels Indflydelse forøgede Antallet af sine Raader, saa at det næsten naaede det gamle Rigsraads Størrelse, tillige med flere andre optoges i Kongens Raad som Gehejmeraad, hvormed tillige fulgte Sæde i Statskollegiet og i Højesteret. I 10 Aar ledede V. Rigernes Finansvæsen, og fra 1677 var han desuden Deputeret i Generalkommissariatet, indtil han ved Ove Juuls Afgang 1679 efterfulgte ham som Vicekansler i Danske Kancelli under Fr. Ahlefeldt som Kansler; den daglige Ledelse af Kancelliets mangeartede Sager var derved lagt i hans Haand, ligesom det ogsaa paahvilede ham i Almindelighed at forestaa Højesterets Forretninger, hvortil han ogsaa havde juridiske Forudsætninger, bl. a. som den, der havde været Medlem af den 3. Lovkommission 1666-67. Han fik senere ganske naturlig Sæde i den 3. Kommission til Revision af Lovarbejderne 1680-81.
Kun faa Aar styrede V. Kancelliet; efter længere Tids Svagelighed bortkaldtes han 5. Juni 1683. At han i sine høje Embeder havde modtaget de sædvanlige Udmærkelser, Danebrogsordenen ved dens Indstiftelse 1671 og Elefantordenen 1679, er næsten en Selvfølge; men det bør dog bemærkes, at den sidste vistnok var en Belønning for hans fortjenstfulde Virksomhed i Generalkommissariatet under den Skaanske Krig. Der foreligger for øvrigt saare lidt til derpaa at bygge en Bedømmelse af V. Hans Lov udbasunedes i høje Toner baade paa Vers og i Prosa, bl. a. af Ole Borch, der skildrede ham som den dygtige, arbejdsomme Embedsmand, den omhyggelige, fromme Familiefader og som den, der bevarede en levende Interesse for Videnskaberne. Denne hans Interesse skyldtes det vel til Dels, at han var en af de mange, som det 1676 befaledes at gjennemse Vitus Berings «Florus Danicus». Af Ydre skal han have været en høj, smuk Mand. Klevenfeldt har opbevaret et Træk af V.s Liv, der, hvis det er paalideligt, ikke viser ham fra nogen tiltalende Side; han skal nemlig have været forlovet med Grev Chr. Pentz’ Enke, Kongedatteren Sophie Elisabeth (XVI, 173), hvilken Forbindelse han hævede, da hendes Svoger, Ulfeldt, kom i Ulykke; hun hævnede sig ved at sende V. hans Portræt tilbage med udstukne Øjne. V.s Enke, der døde 18. Jan. 1706, fik 1689 Udlæg i Øllingsøgaard for o. 33000 Rdl., hvormed hendes Mand i Krigstider havde forstrakt Kongen. (Universitetsprogr. Borch, Memoriæ Olig. Vind. ; Personalhist. Tidsskr. 4. R. I. ;Danske Herregaarde XV: Gjeddesdal. ; (G. L. Wad." (DBL, 1. Udg.)
"til Harrestedgaard (1674), Kastrupgaard (1666) og Gjeddesdal (Tune herred, Greve sogn), som han 1672 oprettede af 2 bøndergårde i Porup og opkaldte efter sin hustru. Kom 1639 (18 Jan.) i Sorø Skole, ledsagede 1640 faderen på dennes ambassade i Sverige og fulgte derefter Corfitz Ulfeldt til Holland fra 1641, immatrikuleret 1643 i Basel (okt.), Strasbourg og Padua, 1645 hofjunker, 1646-48 ved kejserhoffet, 1648 (6. juli) mundskænk og fulgte kongen til hyldingen, 1650 hofmester hos prins Christian, chef for 1. kompagni skånske knægte, 1655 forlenet med Brunlaug len, fik 1657 udbetalt 3000 rigsdaler til proviantering af Helsingborg og 1600 rigsdaler til Garnisonen, lå samme år i slotsloven på Helsingborg og Landskrona, forlagdes 1658 med sit kompagni til Kronborg, samme år resident i Sverige, 1659 vicekansler, aflagde 1669 (3. februar) ed som gehejmeråd, kancelliråd, viceskatmester og assessor i Statskollegiet og Højesteret, 1671 (12. okt.) hvid ridder, 1677 (19. dec.) deputeret i Generalkommissariatet, 1679 (11. marts) blå ridder, samme år vicekansler i Højesteret, døde 5. juni 1683 i Købehavn, begravet i Vor Frue Kirke. Trolovet ca. 1652 med kong Christian IVs datter med Kirsten Munk, frøken Sophie Elisabeth, grevinde til Slesvig og Holsten (1619-1657), men slog op med hende, da Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested faldt i unåde." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Brunlaug len.

Beskæftigelse:
Assessor i Statskollegiet og Højesteret, 1679 vicekansler i Højesteret.

Titel:
og tillige kancelliråd.

Begravet:
KB Vor Frue omfatter ej døde1654 - 1704.

Holger blev gift med Margrethe Ovesdatter Giedde, til Kastrupgaard den 21 sep. 1656 i Helsingborg, Skåne, Sverige. Margrethe (datter af Ove Giedde, til Tommerup, Hellerup, Maglø, Løvestad, Tullesbo og Østrø, R. og Dorthe Knudsdatter Urne) blev født før 1639 i Greve, Tune, Roskilde; døde den 18 jan. 1706 i Greve, Tune, Roskilde; blev begravet den 5 maj 1706 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 28 May 1650 med Christopher Walkendorff, til Glorup (1 Sep 1621, Glorup Gods, Svindinge, Gudme, Svendborg - 19 Jan 1690, Ellinge slot, Västra Sallerup, Malmöhus, Sverige ).
Børn i ægteskabet: Henning Walkendorff (f. aft 1651),
Margrethe Christophersdatter Walkendorff (f. aft 1651),
Jørgen (Göran) Walkendorff, till Maglö (7 Jun 1657 - 25 May 1709, Maglö, Skåne, Sverige),
Henning Walkendorff (f. 1659),
Ingeborg Christophersdatter Walkendorff c. 1660 - Feb 1697),
Margrethe Christophersdatter Walkendorff (f. aft 1662).

Fødsel:
[Dåbsdato?]

KB ej bef 1631

Elisabeth blev gift med Christoffer Giedde, til Gunnarstorp efter 1658. Christoffer (søn af Ove Giedde, til Tommerup, Hellerup, Maglø, Løvestad, Tullesbo og Østrø, R. og Dorthe Knudsdatter Urne) blev født den 27 dec. 1637; døde den 6 mar. 1705. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1655; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1657; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1674; Amtmand

Notater:

Gift 1: 16 Dec 1662 med Anne Cathrine Budde (8 Jan 1619, Tøllist, Saaremaa, Estland - 6 Aug 1665, København).
Gift 2: 17 Mar 1668 med Else Jørgensdatter Urup (19 Sep 1631, Gladsaxe, Skåne, Sverige - 12 Jan 1670, Gerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø).
Børn i ægteskabet: Anna Catharina Vind (1669, Gerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø - 1745, Ås, Akershus, Norge),
Jørgen Vind, til Amdrup (aft 1668 - 20 Feb 1712, Stade, Niedersachsen, Tyskland).
Gift 3: 10 Jul 1671 med Maria (Maren) Bielke, til Nørre Vosborg (c. 1648 - 15 Apr 1688).
Børn i ægteskabet: Ove Bielke Vind (c. 1673, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge - 1705),
Friderich Christian Vind (c. 1676 - 1 Mar 1707, København),
Holger Vind, (aft 1671 - bef 13 May 1711),
Jakob Vind, (f. aft 1671),
Henrik Vind, (aft 1671 - 16 Jan 1697, Voergaard Slot, Voer, Dronninglund, Hjørring),
Else Marie Vind (1683 - 23 Apr 1720, Hillerød Købstad),
Regitze Margrethe Vind (c. 1685 - bef 1711).

Levned:
"Bisat i det Vindske gravkapel i Nidaros Domk., Trondheim (kisten endnu i kirken). - Medejer af Harrested (1652-1674), Gjerdrup (1662) (Eggeslevmagle S., Vester Flakkebjerg H.) og Nørre Vosborg (1674-1687) (Ulfborg S., Ulfborg H.) samt en gård i Farvergade i Kbh. (-1666). - 1651 (6. nov.) - på Sorø Akademi, 1653-1655 med broderen Hans i Tyskland og Frankrig, 1653 (21. juli) immatr. ved Tübingen Univ., 1655 (27. april) ved Orleans Univ. og 1656 (18. aug.) ved Lyon Univ., efter 1655- hofjunker, 1657 (23. juni) - 1660 (okt.) sekr. i Danske Kancelli, 1660-1664 (28. nov.) og nævnt igen 1671 (15. dec.) som forskærer, underskrev 1661 (10. jan.) suverænitetsakten, ejede til 1662 en gård i Adelgade i Skelskør, opførte den nuværende østre fløj på Gjerdrup med hans og hustruens initialer og våbener fra 1664 (endnu bevaret), var 1668 (okt.) kancellijunker, 1672 (9. nov.)- kancelliråd, 1673 (marts)-1674 viceamtmand og fra 1674 til sin død amtmand over Trondhjem Amt." (Holbek & Brun)
(Biografi i DBL, 1. Udg.)

Beskæftigelse:
Viceamtmand og s.å. amtmand,Trondhjem Amt.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1676; Oberst

Notater:

Gift 28 Aug 1671, Paarup Kirke, Odense, med Anne Margrethe Nielsdatter Lange (9 Jun 1645, Oslo, Norge - 13 Apr 1704, Verne Kloster, Rygge, Østfold, Norge).
Børn i ægteskabet: Christian Vind (c. 1675 - 15 May 1704),
Ulrich Friderich Vind, til Vernø Kloster (1679 - 1706),
Jørgen Vind, til Vernø Kloster (c. 1683 - bef 9 Feb 1714),
Charlotte Amalie Vind (aft 1671 - 1724, Verne Kloster, Rygge, Østfold, Norge).

Levned:
"Herlufsholm Skole, 1655 (20. maj)-1656 (19. juni) på Sorø Akademi, var 1657 (24. aug.) kornet i ritmester Reinkings komp. af Trampes gev. Rytterreg., må 1657-1660 have deltaget i krigen mod Sverige, fik 1658 (16. juni) bestalling som ritmester i Ulrich Friderich Gyldenløves Reg., var 1664 chef for Kredskontingentets Rytterkomp., kontingentet, der førtes af oberstløjtnant von Pentz og bestod af mandskab afgivet af Danmark og Holsten-Gottorp, skulle møde i stiftet Magdeburg 1664 (18. april) for at kæmpe mod tyrkerne, erobrede i kamp mod tyrkerne en sejrsfane, s.å. (dec.) atter i Danmark, 1670 (26. marts) oberstløjtnant, s.å. (1. maj)-1679 ved Smålenske nat. Infanterireg. Købte 1675 (3. aug.) med broderen Holger Vernø Kloster i Norge af kong Christian V, 1676 (17. aug.)-1679 (30. sept.) chef for Vesterlandske nat. Rytterreg., deltog i den såkaldte Gyldenløvefejde, 1676 (25. aug.) oberst, deltog 1677 (juli) i angrebet på og erobringen af Marstrand, lå vinteren 1678-1679 i garnison sst., var 1679 (maj) dommer i Krigsretten over kaptajn Idekingk, tog 1680 sin afsked fra hæren, købte s.å. (27. okt.) Ovenøen i Raade Sogn af statholder Ulrich Friderich Gyldenløve, fik ved gavebrev 1681 (25. jan.) af stiftamtmand Erik Banner diverse huse i Rygge Sogn, købte s.å. (28. febr.) Aasum i Spydeberg Sogn og gården Tøstad i Rygge Sogn af Anders Bildt, opføres 1681-1685 som oberst med et årligt gratiale af 400 rigsdaler, solgte 1686 (30. jan.) nordre Hofvin i Faaberg med Rustad, byggede formentlig den endnu eksisterende hovedbygning på Vernø Kloster." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Lang militær karriere startende som kornet i 1657.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: eft. 1653; Kancellisekretær

Notater:

Levned:
"Til Løgismose, Højsgård, Aunsbjerg og Marsvinslund, de to sidste solgte hans enke 1669. Var på Sorø akademi 1648 (22. juli) - 1650 (27. maj) sammen m. sin broder Jakob, var m. broderen Jakob og præceptor Henrik Matthesius i Tyskland, Nederlandene, England og Frankrig, opholdt sig 1651 (12. nov.) i Orleans, kom endvidere til Paris, Geneve, Rom og Padua samt Venezia, opholdt sig i Venezia 1652 (3. maj) og s.å. (28. maj) i Padua, 1653 (15. febr.) i Regensburg, tjente senere i Kancelliet." (Holbek & Brun)

Erik blev gift med Mette Holgersdatter Rosenkrantz den 24 jul. 1653. Mette (datter af Holger Axelsen Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 22 dec. 1624; døde den 14 feb. 1683; blev begravet i 1683 i Genarp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 27 Jun 1652 i Odense med Niels Krabbe af Østergaard, til Skillinge (4 Nov 1603, Övedskloster, Öved, Malmöhus, Skåne, Sverige - 16 Apr 1663, Belteberga,, Landskrona, Skåne, Sverige. Børn:
Christopher Krabbe af Østergaard (f. aft 1652), Sophie Nielsdatter Krabbe af Østergaard (f. aft 1652), Elisabeth Nielsdatter Krabbe af Østergaard, til Hersomgård (f. aft 1652 - bef 4 Apr 1699).


Levned:
"til Damsbo, var forlovet m. Christoffer Ulfeldt, der var død 1650 før brylluppet." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Ejsing Kirke blev juli 1695 med tilhørende kaldsret tilskødet Sophie Andersdatter Bille (†1699) til Damsbo som betaling for tilgodehavender, som kongen skyldte hendes afdøde mand Mogens Rosenkrantz" (Danmarks Kirker)

Sophie blev gift med Mogens Rosenkrantz, til Glimminge den 24 aug. 1651 i Odense Købstad, Odense, Odense. Mogens (søn af Holger Axelsen Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 30 maj 1622; døde den 17 maj 1695; blev begravet i Ejsing, Ginding, Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 4 May 1662, Odense, med Jørgen Skeel, til Broholm (4 Apr 1634, Katholm Gods, Aalsø, Djurs Sønder, Randers - 24 Dec 1696, Birkelse Gods, Aabybro, Kær, Aalborg). Børn i ægteskabet:
Christopher Skeel, til Stamhuset Birkelse (25 Feb 1663, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 5 Apr 1699, Gammel Hammelmose Gods, Tise, Børglum, Hjørring),
Otte Skeel (20 Feb 1664, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg- 24 Jan 1690, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg),
Anders Skeel, til stamhuset Birkelse (22 Feb 1665, Mullerup Gods, Gudbjerg, Gudme, Svendborg - 25 Apr 1702, Mullerup Skov, Gudbjerg, Gudm, Svendborg),
Jørgen Skeel, til Broholm (27 Jan 1666, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 23 Jul 1704, København),
Albret Skeel, til Broholm (3 Jul 1667, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 26 Jun 1709, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg),
Erik Skeel, til Arreskov (1670, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 15 Jan 1729, Arreskov Slot, Ø. Hæsinge, Sallinge, Svendborg),
Christen Skeel (18 May 1671, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 17 Jan 1708, Gelskov Gods, Hillerslev, Svendborg),
Mogens Skeel, til Broholm og Bjørnemosegaard (3 Sep 1674, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - 11 Sep 1729),
Ide Skeel, til Arreskov og Bjørnemose (1676, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg - Mar 1749, Broholm Gods, Gudme, Gudme, Svendborg).

Notater:

Levned:
1662-1884 ejer af Nybøllegaard Herregård, Ringe, Gudme, Svendborg.

Pernille blev gift med Børge Trolle, til Trolholm og Tviskloster den 6 maj 1662 i Odense Købstad, Odense, Odense. Børge (søn af Niels Trolle, til Trolholm og Helle Holgersdatter Rosenkrantz, til Gaunø og Vemmetofte) blev født efter 1637 i Venslev, Vester Flakkebjerg, Sorø; døde i 1676. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 5 Jun 1661, Løgismose Gods, Haarby, Baag, Odense, med Steen Bille, til Tirsbæk og Ørumgård (7 Feb 1630, Stavanger Kongsgaard, Norge - 3 Oct 1686, Tirsbæk Gods, Engum, Hatting, Vejle).
Børn i ægteskabet: Henrik Bille (f. c. 1664 - d. i Frankrig),
Sophie Steensdatter Bille, til Tirsbæk og Søbo (2 Jul 1664, Søbo Gods, Jordløse, Sallinge, Svendborg - 23 Aug 1706, Tirsbæk Gods, Engum, Hatting, Vejle).

Notater:

Gift 1663 med Erik Bille, til Kærsgård (22 Nov 1635, Kærsgaard Gods, Brenderup, Vends, Odense - 27 May 1675, Kærsgaard Gods, Brenderup, Vends, Odense).
Børn i ægteskabet: Birgitte Eriksdatter Bille (f. aft 1663),
(Ukendt) Eriksdatter Bille (f. aft 1663).

Levned:
Anne Trolle, „den Lærde“, d 1723 paa Varbjerg; g. 1663 m. Erik Bille til Kjærsgaard, f. 22. Nov. 1635 paa Kjærsgaard, t 27. Maj 1675. Deres Testamente, dat. Kjøbenhavn 1. Aug. 1665, blev kgl. konfirmeret 4. April 1671.

Notater:

Gift 4 Jun 1654 i Odense med Jørgen Reedtz, til Jungshoved (c. 1625, Tygestrup, (Kongsdal) Undløse, Merløse, Holbæk - 1682). Børn i ægteskabet:
Frederik Reedtz (24 Mar 1655 - 22 Jul 1655),
Niels Reedtz (28 May 1656, Bellinge, Sønder Kirkeby, Falsters Sønde, Maribo - 15 Jun 1662, Utrecht, Nederlandene),
Frederik Valdemar Reedtz (d. aft 1711),
Corfitz Reedtz (d. aft 1711),
Jørgen Reedtz,
Frederik Christian Reedtz,
Peter Reedtz,
Niels Trolle Reedtz (29 Nov 1667 - 1 Apr 1668),
Niels Trolle Reedtz (1674- 1741),
Birgitte Sophie Reedtz (d. aft 1740),
Hellene Christiane Reedtz (d. aft 1687),
Charlotte Amalie Reedtz (d. aft 1692),
Anna Helene Reedtz (d. Nov 1701),
Sophie Amalie Reedtz (d. 1740, Kærby, Asperup, Vends, Odense), Marie Anne Isabelle Alphonse Polonia Emanuella Reedtz (f. aft 1654).

Fødsel:
Ej fundet i KB

Levned:
Mette Trolle, f. 14. Aug. 1637, en intrigant Kvinde, stod ligeledes i intimt Forhold til Griffenfeldt, blev tilsidst katolsk, skal i Spanien have faaet Titel af Hertuginde af Avera, levede endnu 1679; g. 4. Juni 1654 i Odense m. Ambassadør i Spanien Jørgen Reedtz til Vedø, t 1682.

Notater:

Fødsel:
Holsteinborg Gods (Trolholm).

Levned:
Til Trolholm og Tviskloster, som han købte 1670, sendes 1651 udenlands, underskrev 1661 suverænitetsakten.

Børge blev gift med Pernille Andersdatter Bille, til Brobygård den 6 maj 1662 i Odense Købstad, Odense, Odense. Pernille (datter af Anders Bille, til Damsbo og Søbo og Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz) blev født den 29 dec. 1640 i Saaremaa, Estland; døde i 1684. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1662; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1678; Oberst

Notater:

Gift bef 1668 med Ingeborg Gregersdatter Krabbe af Østergaard, til Kølbygård (1649, Riberhus, Ribe - 30 Nov 1715, København; Begr Rye Kirke 4 Feb 1716). Børn i ægteskabet:
Dorte Holgersdatter Trolle (25 Sep 1668 - 5 Jul 1719),
Christian Trolle, til Rygaard (btw 1660-1670 - 1709; oberst, generaladjudant),
Niels Trolle (28 Mar 1673 - begr 22 Oct 1677, Rye Kirke),
Gregers Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke)
Børge Trolle (begr 7 Dev 1689, Rye Kirke),
Niels Trolle (begr 18 Aug 1677, Rye Kirke),
Hilleborg Holgersdatter Trolle,
Charlotte Amalie Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke),
Lene Holgersdatter Trolle (begr 22 Oct 1677, Rye Kirke).

Levned:
"Holger Trolle til Rygaard, sendtes 1651 udenlands, 19. Sept. 1659 immatrikuleret i Padua, underskrev Suverænitetsakten 1661, 1662 Hofjunker, var 1671 Ritmester ved sjæll. Rostjeneste, 1675 Major, 1677 Oberstløjtnant, 1678Oberst ved sjæll. nat. Reg., var t 12. Okt. 1680; g. m. Ingeborg Gregersdatter Krabbe til Kjølbygaard i Thy, som hun 1676 arvede paa Skifte efter sin Moder, men 11. Marts s. A. klagede hendes Mand over Bøndernes Forarmelse og ansøger om, at Kjølbygaard maa regnes og lægges i Skat efter det Afslag og den Takst, som Bøndergaardene nu paa Søskendeskiftet er sat for, 12. Okt. 1680 bevilget Naadesaar, døbt 18. Juli 1649 i Ribe Domkirke, d 30. Nov. 1715, indsat i Ry Kirke 4. Feb. 1716."


Beskæftigelse:
1671: Ritmester, 1675: Major, 1677: Ooberstløjtnant.

Begravet:
Epitaf. O. 1680 [afbildet S. 889, med portrætbuste]. Oberst Holger Trolle til Rygaard, født paa Kiøbenhafns Slot 22. Nov. 1639, Søn af Niels Trolle til Trolhollem, Ridder, Rigsraad og Statholder i Norge, og Hille Rosenkrants til Gaufnøe, død paa Rygaard 10. Okt. 1680. Derefter Ærevers:
En braf oc tapper Hældt har lagt sig her at huille,
Da himmelgifne Siel igien til Gud mon ille,
See hand var Dyden self af ædel Trolleblod,
Stridhærdet, welforsøgt, oprigtig, eyegod,
En modbewæbnit Hældt en trofast Kongens Mand,
En Glæde i sit Huus en Ærre for sin Stand.
Nu skal hans Hældtenauffn i allis Minde swefve,
Ja Rygted om hans Dyd hos Efterwerden lefve,
I Dyd og Tapperhed war ald hans Lefwe Lyst,
Thi foer en salig Siel af et mandhaftig Bryst«."
[Dødsår tvetydigt i ovenstående, men ekspliciteres S. 888: " O. 1680. Holger Trolle, død 1680 (sml. Epitaf)"] (Danmarks Kirker)

Notater:

Gift 21 Apr 1661 med Enevold Parsberg, til Jernit (aft 1622 - 4 Dec 1680).
Barn i ægteskabet: Sophie Amalie Parsberg (1662, København - 18 Dec 1740, Strammelse, Tåsinge).

Levned:
Lene Trolle, f. 2. Nov. 1643, d 18. Juli 1662 i Kjøbenhavn, begr. i Roskilde Domkirke; g. 21. April 1661 m. Gehejmeraad, hvid Ridder Enevold Parsberg til Jernit (f. 2 m. Margrethe Rantzau Frederiksdatter, d 4. Dec. 1680).

Begravet:
"Holgers Datter af Glimminge«; gift i Kiøbenhafn 21. April 1661 med Envold Parsberg til lernet, de kongelige Prinsessers Hofmester; død sammesteds 18. Juli 1662, efter et Aar og tre Maaneders Ægteskab, efterladende en liden umyndig Datter." (Danmarks Kirker)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1700; Etatsråd

Notater:

Gift aft Jul 1667 med Elisabeth Nielsdatter Krabbe af Østergaard, til Hersomgård (aft 1652 - bef 4 Apr 1699). Børn i ægteskabet:
Niels Trolle (f. aft 1667),
Niels Trolle (f. aft 1667),
Niels Gregers Trolle (f. 28 Mar 1673, Rygaard Gods, Langaa (Gudme H., Svendborg),
Niels Gustav Trolle (aft 1667 - aft 1713),
Christoffer Trolle (f. aft 1667),
Mette Sophie Trolle (f. aft 1667),
Elisabeth Sophie Trolle (1686, Billeshave Gods, Strib-Røjleskov, Vends, Odense - 3 Sep 1725, Billeshave Gods, Strib-Røjleskov, Vends, Odense),
Holger Trolle, til Randrup (f. aft 1667 - d. 13 Oct 1752),
Børge Trolle (f. aft 1667),
Børge Trolle, til Nakkebølle (1675, Snedinge, Ørslev, Vester Flakkebjerg, Sorø - 1739),
Helle Helene Trolle (f. aft 1667),
Christiane Charlotte Trolle (f. aft 1667 - aft 1747).


Levned:
"Herluf Trolle, f. omtr. 1646, til Snedinge (V. Flakkebjerg H.) og Vognserup (solgt 1685), Eriksholm (nu Trolleholm, Onsø H.) og Udsteen Kloster, Hersomgaard (Rinds H.), solgt 1699, Randrup (Middelson H.), sendtes 1651 udenlands, 18. Sept. 1659 immatrikuleret i Padua, underskrev 1661 Suverænitetsakten, boede paa Snedinge, 11. Dec. 1680 Kommissær til at gøre Udlæg for Kongen i Hans Villumsens Gods paa Sjælland for 17463 Rdl. efter Revisionskommissionens Dom, 16. April 1681 Kancelliraad, bortskøder 11. Juni 1683 nogle Gaarde i Tybjerg Herred, 11. Juni 1689 Testamente, 19. Juni 1699 Justitsraad, bortskænker 14. Juli 1699 en Del Gods i Ringsted Amt og Herred, Tersløv Sogn, Ulstrup By og 26. Okt. 1699 en Bondegaard i Herlufmagle, 1700 Etatsraad, sælger 18. Juni 1707 i Kjøbenhavn Snedinge Gaard og Gods til Geheimeraad, Amtmand Ulrich Adolph v. Holstein til Fuirendal, opbyder 30. April 1709 i Sorø 11,000 Rdl., som hans Datter er tilhørende til 11. Juni 1709, t
1714 i Sorø, hans sidste Altergang var 22. Marts, 24. April indsat i Sorø Kirkes Sakristi og 5. Juli udtaget og ført til Snedinge; g. (Juli 1667 Bevilling at lade sig vie, hvor han lystede, m. Elisabeth (Lisbeth) Nielsdatter Krabbe, der var død 3. April
1699, da han faar Bevilling til at indkalde hendes Kreditorer." (Trolle)

Titel:
1681: Kancelliraad, 1699: Justitsraad.

Begravet:
24 Apr 1714 hr. Etatsråd Trolle nedsat i sakristiet.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1676; Løjtnant
• Beskæftigelse: 1683; Ritmester

Notater:

Gift med Sophie Elisabeth Augusta friherreinde von Buchwald (16 Aug 1663 - 13 Aug 1720). Børn i ægteskabet:
Niels Trolle (1691 - 1718, Hamina, (Frederikshamn), Finland),
Hilla Arvidsdotter Trolle (f. 1692),
Carl Trolle Trolle,
Fredric Trolle, til Næs, Eriksholm og Fultofte (24 May 1693 - 4 May 1770).

Levned:
"Arvid Trolle til Næs, f. 9. Dec. 1653 paa Roskilde Bispegaard, 8. Jan. 1673 immatrikuleret i Padua, 1676 Løjtnant ved slesvigske Reg., 1677 Premierløjtnant ved fynske nat. Reg. til Hest, 1683 Ritmester, 1686 Afsked, 1689 introduceret paa det svenske Ridderhus under Nr. 36, d 22. Nov. 1698, begr. i Næs Kirke; g. m. Friherreinde Sophie Elisabeth Augusta Buchwaldt, f. 16. Aug. 1663, t 13. Aug. 1720, begr. i Næs Kirke, Datter af Generalløjtnant, Baron Frederik B. til Hjulerød og Sophie Elisabeth Augusta von Bützow, Fra dem nedstammer de svenske Friherrer Trolle." (Trolle)

Beskæftigelse:
Premierløjtnant 1677.

Beskæftigelse:
Afsked 1686

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Også kaldet: (Hille Nielsdatter Trolle

Notater:

Gift 1: 1672 med Iver Juul baron Høeg af Høegholm (6 Jan 1652 - 17 Apr 1683). Børn i første ægteskab:
Dorthe Sophie baronesse Høeg af Høegholm (1672 - 1674),
Helle Dorthe baronesse Høeg af Høegholm (22 Mar 1675 - 20 Aug 1676),
Niels Trolle baron Høeg af Høegholm (1682 - d. 21 Mar 1700).
Gift 2: 8 Oct 1689 med Palle Krag af Jylland (6 Jul 1657 - 20 Jul 1723, Katholm Gods, Aalsø, Djurs Sønder, Randers).
Barn i andet ægteskab: Christian Frederik Krag af Jylland (7 Aug 1691 - 16 Aug 1696).

Levned:
"Hille Trolle, f. 10. Juli 1657, d 26. Okt. 1722 paa Høgholm i Tirstrup, 30. Okt. i Stilhed hensat i Aalsø Kirke, 1673 Morgengavebrev; g. 1° 1672 m. Iver Juul Høeg, Friherre til Høegholm, f. 6. Jan. 1652, d 17. April 1683, begr. i Tirstrup Kirke, 2° 8. Okt. 1689 paa Høegholm m. Generalløjtnant Palle Krag til Pallisbjerg, f. 6. Juli 1657, t 23. Juli 1723 paa Katholm. 1698 Bevilling at gøre Testamente."

Begravet:
Knæfald og epitaf for 2. ægtefælle afbildet.

Notater:

Gift 16 May 1647, Landskrona, Skåne, Sverige, med Christopher Frederik von Gersdorff af Malschwitz (c. 1620 - bef 20 Feb 1682).
Børn i ægteskabet: Frederik von Gersdorff af Malschwitz, til Kærgaard, Bramstrop, Lindved og Urup (11 Jan 1651, Norge - 6 May 1724, Kærgaard, Hunderup, Gørding, Ribe),
Anna Maria von Gersdorff af Malschwitz (f. aft 1647 - d. i Sachsen, Tyskland).

Notater:

Gift 1643, Landskrona Slot, Landskrona, Skåne, Sverige, med Niels Lange (tre Roser), til Fritsø (c. 1609 - aft 13 Nov 1652).
Børn i ægteskabet: Anne Margrethe Nielsdatter Lange (9 Jun 1645, Oslo, Norge - 13 Apr 1704, Verne Kloster, Rygge, Østfold, Norge),
Ove Lange (tre Roser), til Fritsø (7 Apr 1648, København - 14 Oct 1692).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1646; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1653; Oberberghauptmand
• Beskæftigelse: 1661; Amtmand

Notater:

Gift med Anna Sabina von Gersdorff (d. bef 3 Apr 1663). Børn i ægteskabet: Sophie Amalie Giedde (d. aft 1677),
Frederik Eiler Giedde (1652 -1705),
Dorte Sophie Giedde (c. 1650 - aft 1729),
Gottlob Ove Giedde.

Levned:
"til Tommerup, "til "Wibyy", studerede 1646 i Leiden, s. A. Hofjunker, ledsagede 1649 Corfits Ulfeldt til Holland, studerede 1651 Bjergvæsenet i Sachsen og Bøhmen, 1652 sendt som kgl. Kommissarius til Norge, 1653— 65 Oberberghauptmand, 1654 Præsident for Bergamtet, 1656 Bestyrer af Kongsberg Sølvværk, underskrev 1660 Suverænitetsakten, 1661 Amtmand i Nummedalen, død 2 Marts (ell. 8 Maj) 1668 i Kristiania i forarmede Kaar. Fik 3 April 1663 Tilladelse til at ægte Fru Mette Grubbe, Ebbe Ulfeldts Enke, hvilket Ægteskab dog ej kom istand. 1648 immatr. i Orleans." (Holbek & Brun)
Gjedde, Brostrup, 1628-68, Overberghauptmand, Søn af den ndfr. nævnte Ove G., blev født 2. Febr. 1628. Han studerede 1646 i Leiden, blev s. A. Hofjunker og var 1649 i Corfits Ulfeldts Følge paa hans Gesandtskabsrejse til Holland. Imidlertid havde hans Fader bestemt ham til Studier af Bjærgværksvæsenet; han uddannede sig 1651 ved Rejser til Sachsen og Bøhmen, og da han kom hjem, blev han 1652 sendt til Norge som Kommissarius for at undersøge Bjærgværkernes Tilstand. 1653 fulgte hans Udnævnelse til Overberghauptmand, og 1654 oprettedes der paa hans Forslag et Bergamt, for hvilket han blev Præsident; 2 Aar efter overdroge Participanterne i Kongsberg Sølvværk ham Bestyrelsen af Værket, og det var paa hans Forslag, at de senere, 1661, afstode det til Kongen. Trods sin Interesse for Virksomheden i Norge tilbragte han imidlertid en stor Del af sin Tid med Rejser til Danmark og Udlandet og kom snart i en meget tyngende Gjæld. Den politiske Omvæltning i Danmark 1660 fik ogsaa Følger for ham; Ditlev Biilche, en Søn af Kongens Yndling Kammerraad blev 1664 udnævnt til Berghauptmand, og det kom til heftige Rivninger mellem ham og G., hvis Stilling derved blev grundig rokket. Under et Ophold i Kjøbenhavn 1668 blev han tilmed af sine Kreditorer truet med Arrest; snart efter døde han i Christiania 8. Maj (eller efter en anden Beretning 2. Marts) s. A. Han var gift med en tysk Dame, Anna Sabina v. Gersdorff. (Brünnich, Kongsberg Sølvbergverk S. 117 ff. ; J. A. Fridericia.)" (DBL, 1, Udg.)

Beskæftigelse:
I Nummedalen.

Notater:

Gift 16 May 1647, Landskrona Slot, Landskrona, Skåne, Sverige med Ove Bielke (26 Oct 1611, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge - 29 Mar 1674, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge).
Børn: i ægteskabet: Maria (Maren) Bielke, til Nørre Vosborg (c. 1648 - 15 Apr 1688),
Dorothea Bielke (c. 1650 - 12 Apr 1691).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Amtmand
• Beskæftigelse: Oberst
• Titel: Kancelliråd

Notater:

Levned:
"Til Skivehus (Hindborg H.), der blev ham og hans Medarvinger udlagt af Kronen som Vederlag for mistet skaansk Gods, men af ham solgt til Verner Parsberg, og Vallegaard paa Bornholm, som han solgte 1682, 1678—82 Amtmand paa Bornholm, Kancelliraad, Oberst til Hest. købte 1667 en Halvpart i Skivehus af sin Broder Frederik Eiler G. (N.)" (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
1678 1 682 på Bornholm.

Christian blev gift med Magdalene Sibylle Jørgensdatter Urne den 5 jul. 1665. Magdalene (datter af Jørgen Knudsen Urne, til Aarsmarke, R.E.) blev født i 1636; døde den 3 apr. 1724 i Assens, Båg, Odense; blev begravet den 23 apr. 1724 i Assens, Båg, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Mathias Budde, til Tøllist og Øster Hindsels (10 Nov 1613, Tøllist, Saaremaa, Estland - 5 Jun 1679, Hindsels, Hvidbjerg, Refs, Thisted).
Barn i ægteskabet: Ove Budde ( f. c. 1653, Tøllist, Saaremaa, Estland).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Amtmand
• Beskæftigelse: 1655; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1659; Major
• Titel: 1678; Kancelliråd

Notater:

Gift 1: med Ide Sophie Bielke (10 Apr 1644, Oslo, Norge - d. 20 Sep 1665). Samtlige børn døde som små.
Gift 2: 8 Jun 1671, Rask Hovedgaard, Hvirring. Nim, Skanderborg, med Lene Katrine Kaas (Mur) (1653 - 18 Nov 1720).
Børn i ægteskabet: Frederik Christian Giedde (c. 1671 - 11 Jan 1733),
Dorte Cathrine Giedde (d. 1746),
Ove Jørgen Giedde (d. bef 1714),
Margrethe Knudsdatter Giedde,
Ide Birgitte Giedde,
Ide Sophie Giedde (9 Feb 1675, Bodø Kongsgaard, Nordland, Norge - 10 Apr 1756),
Ebbe Ulfeld Giedde (d. 1714, Helsingør Købstad),
Ove Giedde (d. aft 1706),
Karen Knudsdatter Giedde.

Levned:
"Til Vadskjærgaard (Skodborg H.), 1655 Hofjunker, deltog 1657—59 i Krigen som Ritmester ved Kongens Livregiment, fik 1658 Bestalling som Oberstvagtmester til Hest ved den søndenfjeldske Armee, men tjente 1659 som Major i Norge, underskrev 1661 Suverænitetsakten, Amtmand i Nordlandene, 1678 Kancelliraad, 1686—1707 Amtmand over Silkeborg og Mariager Amter -; var trolovet med Karen Krabbe, der slog op med ham.
Knud G., mistede 1690 Vadskjærgaard ved Indførsel, købte 1697 Hastrup, men solgte den 1706 til Sønnen Frederik Christian G. [2] Blev 1651 immatr. i Siena." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
I Nordlandene, 1686 - 1707 Silkeborg og Mariager Amter.

Beskæftigelse:
I Norge, 1657 - 1659: Ritmester, 1658 Oberstvagtmester til Hest.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Major
• Beskæftigelse: 1655; Kancellisekretær

Notater:

Gift 2: med Hedevig Eleonore friherreinde von Buchwald (f. 11 Sep 1661). Børn i ægteskabet: Ove Giedde,
Elisabeth Sophie Giedde (d. 1702).
Gift 3: med Anne Sophie von Essen (d. 11 Jul 1711, Gundestrup, Luggude, Skåne, Sverige). Barn i ægteskabet: Hedvig Sophie Elisabeth Giedde, til Gundestrup (30 Nov 1703 -30 Apr 1741).

Levned:
"til Gundestrup (Sogn Asbo herred) -, tjente 1655 i kancelliet, var 1658 kaptajn og faldt ved Kronborgs erobring i svensk fangenskab, major ved garden, blev 1664 under Navnet "Gädda" introduceret på det svenske Ridderhus. Blev 1651 immatr. i Siena." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Kaptajn 1658, siden major ved garden.

Christoffer blev gift med Elisabeth Jørgensdatter Vind efter 1658. Elisabeth (datter af Jørgen Vind, til Gunnarstorp og Ingeborg Holgersdatter Ulfstand, til Bosø Kloster og Gundestrup) blev født den 9 sep. 1629 i Roskilde, Sømme, Roskilde; blev døbt den 27 sep. 1629 i Roskilde, Sømme, Roskilde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Levned:
"til Kastrupgaard (1683-1702), Gjeddesdal (1683), Øllingsøe (1689-1698) og Gjerdrup (1690-1693). - gav 1684 en oblatæske med hendes og ægtefællens initialer og våbener til Hyllinge kirke (endnu i kirken) og 1686 en mindetavle med hendes og ægtefællens våbener og initialer til Kildebrønde kirke, fik udlagt Fuglsang og Priorskov, skødet kasseret og fik i stedet 1689 tilskødet Øllingsø med Skovlænge og Gurreby kirke for penge, som Holger Vind havde til gode, gav 1687 en altertavle med hendes og ægtefællens våbener til Vallensved kirke (endnu i kirken), forbedrede 1688 altertavlen i Hyllinge kirke med topstykke og vinger, hvori endnu ses hendes og ægtefællens initialer og våbener, gav 1692 en kalk med hendes og ægtefællens alliancevåben til Skovlænge kirke (endnu i kirken)." (Holbek & Brun)

Margrethe blev gift med Holger Vind, til Harrestedgaard, R. den 21 sep. 1656 i Helsingborg, Skåne, Sverige. Holger (søn af Jørgen Vind, til Gunnarstorp og Ingeborg Holgersdatter Ulfstand, til Bosø Kloster og Gundestrup) blev født den 31 maj 1623 i Luggude, Skåne, Sverige; blev døbt den 20 jul. 1623 i Norra Vram, Skåne, Sverige; døde den 5 jun. 1683 i København; blev begravet i 1683 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1697; Admiral
• Beskæftigelse: 1704; Direktør
• Titel: 1707; Gehejmeråd
• Beskæftigelse: 1713; Amtmand

Notater:

Gift 3: med Abel Cathrine Buchwald (d. 7 Sep 1716).

Levned:
"Gjedde, Frederik Eiler, 1641-1717, Søofficer, Stiftamtmand, var Søn af ndfr. nævnte Ove G. Han nævnes første Gang 1677 som Chef for Orlogsskibet «Neptunus», hvormed han 1. Juli deltog i Slaget paa Kjøge Bugt og sekunderede Niels Juel saa godt, at han med Ære omtaltes af denne til Kongen; kort Tid efter forfremmedes han til Schoutbynacht. 1687 udsendtes han som Viceadmiral til Nordsøen med en liden Eskadre for at forjage Sørøvere; 2 Aar senere var han atter underlagt Hovedflaaden under Niels Juel, der dog ikke udrettede noget dette Aar. 1695 førte han Kronprinsens Brud, Prinsesse Louise af Meklenborg, fra Warnemünde og var Aaret hernæst Chef for en Øvelseseskadre i Sundet. Aar 1700 havde han en Kommando i den store Flaade, som under Gyldenløve skulde forhindre Svenskerne under Wachtmeister i at forene sig med en engelsk-hollandsk Flaade; imod Forventning gik Wachtmeister gjennem Flinterenden, medens G. passede paa i Drogden, og Foreningen blev derved alligevel iværksat. Flaaden maatte nu indskrænke sig til at forsvare Hovedstaden og kunde saaledes ikke forhindre, at Svenskerne 4. Avg. landsatte Tropper ved Humlebæk; 14 Dage senere sluttedes dog Krigen ved Freden i Traventhal. 1702 blev G. hvid Ridder. 1704-6 var han ansat som Overdirektør for Norges Indrulleringsvæsen, af hvis Ordning han indlagde sig en Del Fortjeneste. 1707 udnævntes han til Gehejmeraad; 1710-12 og senere 1712-13 var han Medlem af General-Kommissariatet i Søetaten. 1713 afgik han fra Marinens Tjeneste og ansattes som Generalpostdirektør, derefter (s. A.) som Stiftamtmand i Fyn, hvor han forblev til sin Død, og hvor han ejede Godserne Hindema og Nordskov i Svendborg Amt. G. var 3 Gange gift: 1. (1682) med Susanne Elisabeth Adeler (f. 13. Nov. 1663 d. 3. Marts 1685), Datter af Admiral Cort A.; 2. (1687) med Sophie Amalie Løvenhjelm (f. 6. Sept. 1671 d. 21. Okt. 1698), Datter af Generallieutenant Hans L.; 3. (1707) med Abel Cathrine v. Buchwald. Han havde 3 Sønner, for hvilke Ludvig Holberg i 1709 var Lærer. I en anonym Supplik fra Odense 1716 erholder G. kun et daarligt Skudsmaal; Beskyldningerne vare saa grove, at Kongen beordrede Summus Theologus, Dr. Bartholin til i Forening med 2 Provster at undersøge Sagen; forinden var G. imidlertid død, og Anklagen, som formodentlig, efter hvad der i øvrigt findes oplyst om ham, næppe har været retfærdig, bortfaldt dermed. I Skrivelser til Konseillet fra den Tid, han var i Admiralitetet, angaaende Stridigheder med Kollegiets øvrige Medlemmer om Lægen Jens Bing (II, 272) viser han sig som en sindig og fordomsfri Karakter. Han døde i Odense 13. April 1717. (Hist. Tidsskr. 3. R. I, 117 ff.; C. With.)" (DBL 1. Udg.)
"til Nordskov (Salling H.), solgt 1700, Hindema (Vinding H.), som 1690 blev ham tilskjødet af Svigerfaderen, og Vraagaard (Hindsted H.), kjøbt 1669 -, deltog 1677 i Slaget i Køge bugt som Skibschef, Schoutbynacht, Viceadmiral, 1697 Admiral, 1702 hvid Ridder, 1704—6 Overdirektør for Indrulleringsvæsenet i Norge, 1707 Gehejmeraad, 1710—13 Deputeret i Sø-Etatens Generalkommissariat, 1713 Generalpostdirektør og Stiftamtmand i Fyn. 1711 Generalpostdirektør, 1713 Stiftamtmand. [2] 1676 Kaptajnkommandør, 1683 Viceadmiral, angives s. A. i Underadmiralitetsrettens Protokol at være Søn af Brostrup G. og Brodersøn af Knud G. (!), en i Betragtning af, at han selv var Præsident i denne Ret højst påfaldende forveksling med hans Brodersøn af samme Navn

Beskæftigelse:
Skibschef 1677, viceadmiral 1687,

Beskæftigelse:
1704 - 1706 overdirektør for Norges Indrulleringsvæsen. 1713: Generalpostdirektør.

Beskæftigelse:
Stiftamtmand i Fyn.

Begravet:
5 Aug 1856 ændring i begravelsen..

Frederik blev gift med Susanne Elisabeth Adeler i 1682. Susanne blev født den 13 nov. 1663 i Amsterdam, Noord-Holland, Nederlandene; døde den 3 mar. 1685. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Sophie Amailie von Løwenhielm den 13 jan. 1687 i København. Sophie blev født den 6 sep. 1671; døde den 21 okt. 1698. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Jørgen Urup, til Vapnø (1589 - 1656). Børn i ægteskabet: Hak Urup,
Jakob Urup,
Holger Urup,
Anne Jørgensdatter Urup (1626 - 3 Feb 1702),
Hille Urup (btw 1627-1630 - aft 1674),
Else Jørgensdatter Urup (19 Sep 1631, Gladsaxe, Skåne, Sverige - 12 Jan 1670, Gerdrup, Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø).

Notater:

Gift aft 1625 med Niels Jakobsen Lykke (Munk), til Skovsbo, Elved og Harrested (aft 1600 - c. 1683, Skovsbo Herregård, Rynkeby, Bjerge, Odense).

Levned:
"var 1625 ugift og takseredes da til 154 Tdr. Hk." (Holbek & Brun)

Notater:

Levned:
"Til Bosø Kloster og Gundestrup, blev opdraget hos fru Karen Thott Aage Brahes. Fru Ingeborg, Jørgen Vinds blev nedsat i sin murede Begravelse bag Koret i Vor Frue Kirke i Kbh. fra Stenboderne 8 Sept. 1652 (Kb)." (Holbek & Brun)

Begravet:
Epitaf afbildet.

Ingeborg blev gift med Jørgen Vind, til Gunnarstorp den 27 aug. 1620 i Malmö, Skåne, Sverige. Jørgen (søn af Jacob Iversen Vind, til Store Grundet og Else Jørgensdatter Høeg, til Klarupgaard og Grundet) blev født den 7 jul. 1593 i Roskilde, Sømme, Roskilde; døde den 17 jul. 1644 i København; blev begravet i 1644 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1627 med Christoffer Eriksen Mormand, til Esperød (aft 1598 - 15 Jun 1659).
Børn i ægteskabet: Holger Mormand, til Esperød (17 Jun 1632 - 2 Jun 1705, Örup Slott, Benestad, Skåne, Sverige),
Hak Mormand, til Esperød, (15 Nov 1635 - 1695),
Maren Christoffersdatter Mormand (aft 1627 - 1660),
Helle Christoffersdatter Mormand (aft 1627 - aft 1713).

Levned:
"Takseredes 1625 til 166 ½ td.hk." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 6 Nov 1678 med Eiler baron Holck, til baroniet Holckenhavn (4 Jun 1627 - 28 Jun 1696, Holckenhavn Slot, Vindinge, Svendborg), Skilt 1692.
Børn i ægteskabet: Eiler baron Holck (f. 1680, Holckenhavn Slot (Vindinge H., Svendborg),
Holger Vind Friherre Holck (1682, Holckenhavn Slot, Vindinge, Svendborg - Apr 1730, Falkenberg, Halland, Sverige),
Elisabeth baronesse Holck (7 Oct 1687 - aft 7 Oct 1687).
Gift 2: 1695 med Johan Friederich Pintzfelt (f. Hamburg, Slesvig-Holsten - 1730, Rønne).

Ej fundet i KB St. Mariæ.

Levned:
"1692 deporteret til Bornholm "pga. letfærdighed". Havde med en Lützow en datter Elisabeth Sophie (f. 20. Jan 1693), "absolveret publice i Vallensved Kirke 1696 Friherreinde I. D. Vind, som barnefader udlagt forpagter F. Pinsfeld af Lolland, og levede endnu hendes herre, baron Holck, hvilken hun nogle år tilforn var bleven skilt fra".
Fik 1697 af broderen anvist "som et miserable Creature" to kamre med skorsten til at koge udi med mindst omkostning." (Holbek & Brun)

Notater:

Gift 1: aft 18 Sep 1673 med Wilhelm Marselis lensbaron Gyldenkrone, til baroniet Vilhelmsborg (1645, Amsterdam, Noord-Holland, Nederlandene - 1683, Vilhelmsborg Gods, Maarslet, Ning, Aarhus).
Børn i ægteskabet: Lensbaron Christian Gyldenkrone, til Baroniet Vilhelmsborg (1676, København - 10 Mar 1746, Vilhelmsborg Gods, Maarslet, Ning, Aarhus),
Holger baron Gyldenkrone (8 Oct 1677 - 9 Aug 1694),
Gabriel baron Gyldenkrone (5 May 1679 - 22 Apr 1695),
Vilhelm Frederik baron Gyldenkrone, til Tåstrup (7 Jan 1681 - 16 May 1708),
Jørgen baron Gyldenkrone, til Urup (1682 - 1714, Urup Gods, Østbirk, Voer, Skanderborg),
(Ukendt) Gyldenkrone (f. aft 1673);
Gift 2: 12 Feb 1686 med Lensbaron Jens Juel, til Baroniet Juellinge (15 Jul 1631, Nørup, Tørrild, Vejle - 23 May 1700, København). Barn i ægteskabet: Christian baron Juel ( 1687 - 3 Jan 1689).

Kirkebog ej før 1694.

Levned:
"Besidder af baroniet Vilhelmsborg (1683) (Mårslet sogn, Ning herred) og ejer af Bustrup (1686) (Ramsing sogn, Rødding herred), Urup (Østbirk sogn, Voer herred), Taastrup (1686) (Skørringe sogn, Fuglse herred) og Aalstrup (Landet sogn, Lollands Sønder herred). Skænkede 1682 med sin ægtefælle en altertavle med deres våbener i Mårslet kirke (endnu bevaret, i Den gamle By i Århus), stiftede 1684 (fundats 28. sept. samme år) Maarslet Hospital på Vilhelmsborg med bolig til 10 fattige kvinder (nedlagt 1831, huset forsvundet). Havde efter sin første mand visse fordringer på Poul von Klingenberg og fik herfor 1686 udlagt Taastrup." (Holbek & Brun)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1683; Kancellisekretær
• Beskæftigelse: 1688; Kammerjunker
• Titel: 1697; Etatsråd
• Beskæftigelse: 1699; Amtmand

Notater:

Gift 21 Jan 1692 med Sophia Catharina lensbaronesse Juel, til baroniet Juellinge (5 Feb 1664, Stockholm, Sverige - 10 Feb 1706, Juellinge (Valdbygaard), Hellested, Stevns, Præstø).
Børn i ægteskabet: Vibeke Vind (12 Apr 1693, København - 1695),
Jens Juel-Vind, lensbaron af Juellinge (1694, Juellinge (Valdbygaard), Hellested, Stevns, Præstø - 20 Dec 1726),
Holger Vind (1695 - 1703),
Friderich Vind (f. 1697, København).

Kirkebog ej før 1694.

Levned:
"Ejer af Harrested (1683), Baggesvogn (1692) (Sindal S., Vennebjerg H.), Søttrup (1692) (Findslev S., Horns H.) og Stabækgaard (1695-) (Uggerly S., Vennebjerg H.). 1683 (2. juni)-1691 (28. dec.) sekr. i Danske Kancelli, herunder fra 1687 med løn, 1688- kammerjunker, 1691 (21. jan.) rejste i udlandet med broderen Vilhelm Carl, over Hamburg, Bremen og Amsterdam til Haag, men s.å. (16. marts) tilbage til Danmark, s.å. (29. dec.)-1694- virk. kancelliråd i Danske Kancelli, 1697 (23. nov., fra 1. jan. s.å. at regne) etatsråd, 1697 (23. nov., fra 1. jan. s.å. at regne)-1699 (20. febr.) amtmand over Dronningborg Amt, 1699 (21. febr.) stiftamtmand over Århus Stift og amtmand over Havreballegaard og Stjernholm Amter. Bisat i Hellested K. (kisten nedsat 1802 i kælder under kirketårnet, kisteplade endnu i kirken)." (Holbek & Brun)

Titel:
1694 kancelliråd i Danske Kancelli.

Beskæftigelse:
Dronningborg Amt, også 1699 stiftamtmand over Århus Stift og amtmand over Havreballegaard og Stjernholm Amter.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofjunker
• Beskæftigelse: 1701; Oberstløjtnant
• Beskæftigelse: 1704; Amtmand
• Titel: 1708; Etatsråd

Notater:

Gift 1: 7 Sep 1694, Vor Frue Kirke, København, med Anne Cathrine Walkendorff (1662 - Feb 1697).
Gift 2: 20 Apr 1701, Christiansborg Slotskirke, København, med Elisabeth Pedersdatter Juel (bef 1677 -16 Oct 1741, København).
Børn i ægteskabet: Christiane Amalie Charlotta Vind (c. 1702 -1720),
Holger Christian Vind (1704, Antvorskov Slot, Slagelse, Sorø - 13 May 1763, Nyborg Købstad),
Niels Krabbe Vind (1705 - 29 Jun 1766, København),
Helvig Vind (f. og d. 1706),
Helvig Christiansdatter Vind, til Vrejlevkloster og Fuglsig (1707, København - 3 Jul 1756, København),
Christian Vind (1710 - 1 Dec 1751),
Regitze Sophie Vind (f. 1712).

Kirkebog ej før 1694.

Levned:
"Ejer af Vrejlevkloster (1697-1702) (Vrejlev S., Børglum H). Tjente først som hofjunker og derefter som kammerjunker hos enkedronning Sophie Amalie, 1682 (4. febr.) fænrik i Smålenske nat. Infanterireg.s Mossiske Komp., 1683 (31. dec.) i oberst Gersdorffs Reg. i Danmark, 1684 (7. maj) kaptajn i Marinereg., deltog 1686-1688 i tyrkerkrigene i Ungarn, ansøgte 1690 (28. marts) om majors titel, da det ville give mere prestige i udlandet, 1692 (11. okt.) kaptajn i Livgarden til Fods, 1701 (21. maj) oberstløjtnant i Prins Carls Reg., 1701 (30. juli)- med Prins Carls Bat. i kejserlig sold til Italien, 1703 (24. marts) afsked ved reduktionen, men s.å. i 2. danske gev. Infanterireg. i kejserlig sold i Italien og Ungarn, 1704 (2. febr.) amtmand over Antvorskov og Korsør Amter, 1706-1710 formynder for broderen Friderichs børn, 1708 (7. nov.) etatsråd, ansøgte 1709 om at blive amtmand over Tryggevælde Amt." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Siden kammerjunker.

Beskæftigelse:
Fænrik 1682, kaptajn 1684, titulær major 1690.

Beskæftigelse:
1704 Antvorskov og Korsør Amter.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1716; Generalmajor

Notater:

Gift 4 Sep 1691, Glückstadt slotskirke, Steinburg, Slesvig-Holsten, med med Alette Margrethe Dorn (26 Oct 1671 - 11 Dec 1749).
Børn i ægteskabet: Holger Christian Vind (1692, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten),
Holger Christian Vind, til Teglgaard ved Tønsberg (1693, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten - 6 Feb 1744, Tønsberg, Vestfold, Norge),
Alette Margrethe Vind (f. aft 1691),
Jens Friderich Vind (f. 1694, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten),
Ulrich Friderich Vind (1696, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten - aft 1748),
Ove Vind (d. 1700, København),
Sophie Amalie Vind (15 May 1698, Toten, Oppland, Norge - 4 Dec 1722, København).

KB ej bef 1711.

Levned:
"Måske den Vind som 1682-1684 var fænrik i Smaalenske nat. Infanterireg., 1685 fænrik i Marineregimentet, 1687 (6. dec.) kaptajn reforme i Dronningens Livreg., 1689 (13. april) virk. kaptajn og kompagnichef, 1696 (1. juli, vist fra 14. marts s.a. at regne) major i Oplandske nat. Infanterireg. og chef for Totenske Komp., 1697 (7. aug.) karakt, oberstløjtnant, 1700 (8. maj) virk. oberstløjtnant, 1704 (18. aug.) karakt, oberst, 1707 (10. maj) virk. oberst og chef for Akershusiske nat. Infanterireg., 1710 (17. okt.) brigader, 1716 (29. nov.) generalmajor, 1717 (jan.)-1718 (21. marts, overleverede dog først kommandoen 19. maj s.å.) chef for et af grænsekantonerne søndenfjelds, 1718 (21. marts) kommandant i Frederikstad." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Karriere startende som fænrik 1685.

Notater:

Gift 6 Oct 1690, Kvislemark Kirke, Øster Flakkebjerg, Sorø, med Diderik Larsen Grubbe (24 Mar 1656, Store Heddinge Købstad - 27 Sep 1702, København).
Børn i ægteskabet: Regitze Sophie Dideriksdatter Grubbe (1692, Kvislemark, Øster Flakkebjerg, Sorø - 1733),
Anna Elisabeth Didriksdatter Grubbe (11 Mar 1695, Kvislemark, Øster Flakkebjerg, Sorø - Dec 1732),
Christiane Charlotte Didriksdatter Grubbe (Est 1696 - 2 Apr 1752, København),
Didericke de Grubbe (28 Mar 1703 - 22 Jul 1784, Jomfruens Egede Gods, Fakse, Præstø).

Notater:

Gift 27 May 1695, Vor Frue Kirke, København med Anders Skeel, til stamhuset Birkelse (22 Feb 1665, Mullerup Gods, Gudbjerg, Gudme, Svendborg - 25 Apr 1702, Mullerup Skov, Gudbjerg, Gudme, Svendborg).
Børn i ægteskabet: Elisabeth Skeel, til Broholm og Mullerup (1696, København - 25 Oct 1760),
Jørgen Skeel (16 Feb 1698, København - 17 Nov 1728),
Holger Skeel, til Stamhuset Birkelse (2 Apr 1699, Køge Købstad - 9 Mar 1764, København),
Margrethe Andersdatter Skeel (1701 -1720).

Kirkebog ej før 1694.

Levned:
"Besidder af stamhuset Birkelse (1702-1712) (Åby S., Kær H.), ejer af Mullerup (1702) (Gudbjerg S., Gudme H.). Skænkede ca. 1700 med ægtefællen alterstager med deres våbener til Gudbjerg kirke (endnu i kirken), opførte ca. 1710 en hovedbygning på Mullerup (nedrevet 1884), boede 1711 på Mullerup, stiftede 1718 (fundats 1. aug. samme år og 1. jan. 1764) en skole ved Gudbjerg kirke." (Holbek & Brun)

Notater:

KB for ægtefødte først fra 1694

Levned:
Skænkede med ægtefællen et korgitter med deres initialer og våbener til Venslev K. (nu forsvundet).

Begravet:
Charlotta Amalia Wind, 50 Aar gl.

Charlotte blev gift med Anders Trolle, til Trolholm og Hellestrup den 5 feb. 1692 i Greve, Tune, Roskilde. Anders (søn af Børge Trolle, til Trolholm og Tviskloster og Pernille Andersdatter Bille, til Brobygård) blev født i 1666 i Sønder Broby, Sallinge, Svendborg; døde i 1715 i Kirke Flinterup, Alsted, Sorø; blev begravet den 5 dec. 1715 i Kirke Flinterup, Alsted, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1693; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1714; Kammerherre

Notater:

Gift 11 Jun 1704, Christiansborg Slotskirke, København, med Margrethe Skeel Ramel (1668 - 1721).
Børn i ægteskabet: Christian Carl Vind (29 Jan 1706 - 11 Feb 1706),
Charlotte Amalie Vind (31 Jan 1707 - Feb 1707),
Margrethe Giedde Vind (14 Jan 1708, Harrestedgård, Hyllinge, Øster Flakkebjerg, Sorø -18 Apr 1774, København),
Holger Vind (19 Jul 1709, Harrestedgård, Hyllinge, Øster Flakkebjerg - 19 Jul 1757),
Ove Vilhelm Vind (9 Mar 1713, Harrestedgård, Hyllinge, Ø. Flakkebjerg - 5 Sep 1760, Rendsburg, Slesvig-Holsten),
Mette Vind (26 Mar 1715, Harrestedgård, Hyllinge, Øster Flakkebjerg - 25 Aug 1756, Roskilde adelige Jomfrukloster),
Sophie Helvig Vind (14 Jul 1716, Kastrupgaard, Nærum - 5 Feb 1720, Kastrupgaard, Nærum).



Levned:
"til Harrestedgaard og Kastrupgaard (overdragne ham i 1702 af Moderen, solgte 1723 til C. A. v. Plessen), født 9 Nov. 1671 i Kbhvn. (i Faderens gård i St. Kannikestræde), hjdbt. Dagen efter. Undervist fra 1678 i Hjemmet af Mag. W. Krug og Mag. D. Grubbe, der 1689 dimitterede ham til, Universitetet, rejste 1691-92 sammen med broderen Frederik til Nederlandene, Schweiz og Frankrig, fulgte i jan. 1693 svogeren Jens Juels Ambassade til Stockholm, s.å. hofjunker, 1698 (1. jan.) kammerjunker hos dronningen, 1714 kammerherre, flyttede 1716 til Kastrupgaard, hvor han 1717 på hovedbygningen opførte en østre og 1719 en vestre fløj, boede efter salget af begge sine gårde fra 1723 på Vemmetofte." (Holbek & Brun)

Beskæftigelse:
Kammerjunker 1698.

Begravet:
Ej fundet i KB Vor Frue.

Notater:

Gift 19 Aug 1695, Rønnebæk Kirke, Hammer, Præstø med Edel Urne Mund (1674 - c. 1730).
Børn i ægteskabet: Jens Friderich Vind (c. 1692 - 9 Jul 1715),
Niels Vind (aft 1695 - 24 Sep 1733),
Holger Vind (1696 - bef 17 Nov 1721),
(Ukendt) Vind),
Birgitte Marie Vind (f. May 1698),
Margrethe Maria Vind (c. 1699, Øllingsøe Gods, Græshave, Lollands Sønder, Maribo - 27 May 1766).

Notater:

Gift med Frederik Kaas (Sparre) (d. aft 1700). Børn i ægteskabet:
Jørgen Kaas (Sparre) (1698 - bef 3 Aug 1698),
Pernille Frederiksdatter Kaas (Sparre) (f. 1699),
Margrethe Cathrine Kaas (Sparre),
Sofie Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Anne Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Elisabeth Frederiksdatter Kaas (Sparre),
Christine (Kirsten) Frederiksdatter Kaas (Sparre) (1701 - 14 Nov 1752, Skabersjö Slot (Skabersø), Oxie, Skåne, Sverige).

Levned:
Sophie Trolle, Fadder 1691 og 92 i Venslev,
levede som Enke 15. Feb. 1715; g. m. Løjtnant
Frederik Kaas, der 1698—1700 boede
paa Holsegaard.

Notater:

Gift c. 1690 på Holsteinborg Gods (Trolholm) (Vester Flakkebjerg, Sorø) med Jørgen Henning Walkendorff (8 Feb 1661, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 24 Sep 1724, Svendborg Købstad). Børn i ægteskabet:
Børge Walkendorff, til Billeshave og Fænø (7 Aug 1691, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 1747, Fænø, Middelfart, Vends, Odense),
Henning Christopher Walkendorff (19 Jan 1693, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 13 Jul 1740, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg),
Elisabeth Magdalene Bille Walkendorff (1694, Holsegaard Gods, Brenderup, Vends, Odense - Dec 1763),
Kirstine Kruse Walkendorff (19 May 1696, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - 28 Oct 1765, Flensburg, Slesvig-Holsten),
Pernille Jørgensdatter Walkendorff (19 May 1696 - 27 Jan 1704),
Niels Trolle Walkendorff (f. 1698, Klingstrup Gods, Skaarup, Sunds, Svendborg - bef 29 Dec 1719),
Mette Lisbeth Walkendorff (14 Mar 1700 - 21 Apr 1700),
Anna Beate Walkendorff (19 Oct1705 aft 1752,
Herluf Erik Walkendorff (12 Aug 1710 - c. Oct 1710).

Levned:
"Helle Trolle (Tvilling?), f. 1663, bortforpagtede 1706 sin Gaard Klingstrup til Jacob Ewertsen, søger 29. Juli 1727 sit Tilgodehavende hos Kongen, 934 Rdl. og 30 Sk., som var hende udlagt efter Baron Trolle og Geheimeraad Palle Krag, men de Herrer Deputerede for Finanserne har paa en tidligere Anmodning af hende svaret, at der dertil ikke formedelst andre „pressantesudgifter“ var Lejlighed, d 13. April 1741 paa Klingstrup, bisat 16. April i Skaarup Kirke; g. c. 1690 m. Jørgen Henning Valkendorff til Klingstrup, f. 8. Feb. 1661 paa Klingstrup, d 24. Dec. 1724 i Svendborg (g. 1° 21. Sept. 1687 m. Lisbet Margrethe Knudsdatter Bille, f. i Dec. 1661, d 16. Jan. 1688)." (Trolle)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerjunker

Notater:

Ugift.

Levned:
Niels Trolle (Tvilling?) til Brobygaard, f. 1665 paa Trolholm, 1684 immatrikuleret i Leyden, angives urigtig at være 21 Aar, 1686 Hofjunker, købte 1689 Tvis Kloster af Broderen Erik, solgte det 1691, Kammerjunker, blev 26. Maj 1697 ved en Mønstring ved Flensborg dræbt ved Kongens Side.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1694; Kaptajn
• Beskæftigelse: 1701; Oberstløjtnant

Notater:

Fødsel:
Brobygård, nuværende Sønder Broby, Sallinge, Svendborg (KB fra 1813 - Nørre Broby fra 1678) ejedes 1662-1676 af Børge Nielsen Trolle.

Levned:
"Anders Trolle (Tvilling?) til Trolholm og Hellestrup (Alsted H.), f. 1665 paa Brobygaard, 1694 Kaptajn, 1700 Fører for Skytterne, 1700 sat paa Ventepenge, 29. Jan. 1701 Oberstløjtnant til Hest i Generalstaben, 27. Okt. 1710 Oberst over Skytterne, t 21. Nov. 1715, bisat i Flinterup Kirke; g. 5. Feb. 1692 paa Gjeddesdal m. Charlotte Amalie Hotgersdatter Vind, f. 14. Jan. 1670, bisat 19. Maj 1717 i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn. Deres Navne findes paa Korets Skilderier i Venslev Kirke." (Trolle)

Beskæftigelse:
1694 kaptajn, 1700 fører for skytterne, 1701 virkelig major og samme år karakter oberstløjtnant, samme år sat på ventepenge.
27 Oct 1710 Oberst for skytterne

Anders blev gift med Charlotte Amalie Holgersdatter Vind den 5 feb. 1692 i Greve, Tune, Roskilde. Charlotte (datter af Holger Vind, til Harrestedgaard, R. og Margrethe Ovesdatter Giedde, til Kastrupgaard) blev født den 14 jan. 1670 i København; blev døbt den 16 jan. 1670 i Sankt Nikolaj, Sokkelund, København; døde i maj 1717; blev begravet den 19 maj 1717 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1645; Hofjunker
• Beskæftigelse: 1648; Mundskænk
• Beskæftigelse: 1655; Lensmand
• Beskæftigelse: 1659; Vicekansler
• Beskæftigelse: 1669; Højesteretsdommer
• Beskæftigelse: 1669; Viceskatmester
• Titel: 1669; Geheimeråd

Notater:

Levned:
Vind, Holger, 1623-83, Vicekansler, var en Søn af ndfr. anførte Admiral Jørgen V. (d. 1644) og Fru Ingeborg Ulfstand og fødtes paa Gundestrup i Skaane Pinseaften 31. Maj 1623. Efter at han havde tilbragt 5 Aar i Sorø Skole, tog hans Fader ham 1640 med paa Ambassaden til Stockholm, snart efter ledsagede han Corfits Ulfeldt til England, og 1641 paabegyndte han den store Rejse, der den Gang var nødvendig for en ung Adelsmands fuldkomne Uddannelse; til Hovmester fik han den lærde Zacharias Lund (X, 451), der alt fra 1635 havde været hans Lærer. Over Nederlandene og England, hvor han ved sin Slægtning Niels Vind (se ndfr. S. 9), der i Kongens Ærende opholdt sig i London, fik Adgang til Hoffet, gik Rejsen til Frankrig med lange Ophold i Paris, Blois og Angers, gennem Rhinlandene og Schweits til Italien, hvor han især slog sig til Ro i Padua, Rom og Florents. Men Efterretningen om hans Faders Død afbrød hans Planer om længere Rejser, og over Frankrig, England og Nederlandene naaede han hjem til Kjøbenhavn i Sommeren 1645. Strax efter gik han i Kongens Tjeneste som Hofjunker og var som saadan med sin Herre i Norge 1646. Men Kongen ønskede, at V. skulde se sig mere om i Verden og sendte ham derfor 1647 – indtil Dresden i den udvalgte Prins Christians Følge – med Breve til Hoffet i Wien, hvor han opholdt sig henimod et Aars Tid, og han stod just rede til at følge Kejserens Datter paa hendes Brudefærd til Spanien, da Christian IV’s Død nødte ham til at vende hjem. Han blev vel modtagen af Frederik III, der knyttede ham til sig som Overskjænk; atter fik han Lejlighed til at besøge Norge som Kongens Ledsager paa Hyldingsrejsen (1648). Et stærkere Udtryk fik Kongens Forkjærlighed for V., da han 1650 satte ham til Hofmester for den 4aarige Prins Christian, med hvis Opdragelse han havde Tilsyn i 5 Aar. Imidlertid havde han 1653, foranlediget af Svagelighed efter et Benbrud, taget sin Afsked som Overskjænk, rundelig belønnet af Kongen for sin lange Tjeneste med 2000 Rdl. aarlig Pension af Giske Len i Norge, i hvilket Land han endvidere aflagdes med Brunlag og Numedalens Len 1655.
Efter at V. havde trukket sig ud af Hoftjenesten, holdt han 21. Sept. 1656 i Helsingborg Bryllup med Admiral Ove Gjeddes (VI, 30) Datter Margrethe og satte Bo paa sin fædrene Ejendom Gundestrup (nu Wrams Gunnarstorp) i Skaane. Men alt i Begyndelsen af 1657 fik han Befaling at ligge i Slotsloven i Helsingborg, og under den s. A. udbrudte Krig med Sverige var han i et Par Maaneder Gouvernør i Landskrona, som det blev hans Lod efter Fredslutningen at udlevere til Svenskerne (Marts 1658). Da han ikke vilde være svensk Undersaat, bosatte han sig i Helsingør, hvorfra han dog snart kaldtes for efter Kongens indstændige Begjæring at fungere som en Slags Resident hos den svenske Konge; men næppe var han færdig med de nødvendige Forberedelser og beredt til at rejse til Carl Gustav i Flensborg, før Planen tilintetgjordes ved Budskabet om det uformodede Fredsbrud. Han tog nu Ophold i Kjøbenhavn og fungerede under Krigen som Krigskommissær for Sjælland; sammen med Gabel sørgede han en Tid lang for Hærens Underhold i Kjøbenhavn. Efter Fredslutningen solgte han 1661 sit Skaanske Gods; senere erhvervede han i Sjælland 2 Bøndergaarde, Paarupgaarde, som han 1672 sammenlagde til Hovedgaarden Gjeddesdal, og 1674 udkjøbte han sine Brødre af Samejet i den fædrene Gaard Harrested. I Jylland ejede V. Egensekloster, som han 1667 solgte til Justitsraad Jens Lassen; i Hovedstaden havde han den Rantzauske Gaard ved Siden af Regensen og samlede uden for Voldene den store Ejendom Ravnsborg.
Skjønt ude af Hof- og Statstjenesten, undtagen for saa vidt han styrede sit norske Len, vedblev V. at staa Hoffet nær, og ved forskjellige Anledninger benyttedes hans Tjeneste; saaledes blev han 1664 tillige med J. C. v. Kørbitz sendt til Dresden for at forhandle med det sachsiske Hof om forskjellige Forhold vedrørende Prinsesse Anna Sophies Giftermaal med Kurprinsen; ved den Lejlighed udnævntes han til Kancelliraad. Som et af de Medlemmer af den gamle danske Adel, der havde forsonet sig med den nye Regeringsform, og som en Mand, hvis Evner som Finansmand man havde Tillid til, aabnede der sig snart efter en smuk Løbebane for ham. Efter Hannibal Sehesteds Død 1666 blev han knyttet til Skatkammerkollegiet, der officielt styredes af sine 3 Rentemestre; men først 1669 aflagde han Ed som Viceskatmester, i Virkeligheden Rigets Skatmester, samtidig med, at han, da Kongen ved Gabels Indflydelse forøgede Antallet af sine Raader, saa at det næsten naaede det gamle Rigsraads Størrelse, tillige med flere andre optoges i Kongens Raad som Gehejmeraad, hvormed tillige fulgte Sæde i Statskollegiet og i Højesteret. I 10 Aar ledede V. Rigernes Finansvæsen, og fra 1677 var han desuden Deputeret i Generalkommissariatet, indtil han ved Ove Juuls Afgang 1679 efterfulgte ham som Vicekansler i Danske Kancelli under Fr. Ahlefeldt som Kansler; den daglige Ledelse af Kancelliets mangeartede Sager var derved lagt i hans Haand, ligesom det ogsaa paahvilede ham i Almindelighed at forestaa Højesterets Forretninger, hvortil han ogsaa havde juridiske Forudsætninger, bl. a. som den, der havde været Medlem af den 3. Lovkommission 1666-67. Han fik senere ganske naturlig Sæde i den 3. Kommission til Revision af Lovarbejderne 1680-81.
Kun faa Aar styrede V. Kancelliet; efter længere Tids Svagelighed bortkaldtes han 5. Juni 1683. At han i sine høje Embeder havde modtaget de sædvanlige Udmærkelser, Danebrogsordenen ved dens Indstiftelse 1671 og Elefantordenen 1679, er næsten en Selvfølge; men det bør dog bemærkes, at den sidste vistnok var en Belønning for hans fortjenstfulde Virksomhed i Generalkommissariatet under den Skaanske Krig. Der foreligger for øvrigt saare lidt til derpaa at bygge en Bedømmelse af V. Hans Lov udbasunedes i høje Toner baade paa Vers og i Prosa, bl. a. af Ole Borch, der skildrede ham som den dygtige, arbejdsomme Embedsmand, den omhyggelige, fromme Familiefader og som den, der bevarede en levende Interesse for Videnskaberne. Denne hans Interesse skyldtes det vel til Dels, at han var en af de mange, som det 1676 befaledes at gjennemse Vitus Berings «Florus Danicus». Af Ydre skal han have været en høj, smuk Mand. Klevenfeldt har opbevaret et Træk af V.s Liv, der, hvis det er paalideligt, ikke viser ham fra nogen tiltalende Side; han skal nemlig have været forlovet med Grev Chr. Pentz’ Enke, Kongedatteren Sophie Elisabeth (XVI, 173), hvilken Forbindelse han hævede, da hendes Svoger, Ulfeldt, kom i Ulykke; hun hævnede sig ved at sende V. hans Portræt tilbage med udstukne Øjne. V.s Enke, der døde 18. Jan. 1706, fik 1689 Udlæg i Øllingsøgaard for o. 33000 Rdl., hvormed hendes Mand i Krigstider havde forstrakt Kongen. (Universitetsprogr. Borch, Memoriæ Olig. Vind. ; Personalhist. Tidsskr. 4. R. I. ;Danske Herregaarde XV: Gjeddesdal. ; (G. L. Wad." (DBL, 1. Udg.)
"til Harrestedgaard (1674), Kastrupgaard (1666) og Gjeddesdal (Tune herred, Greve sogn), som han 1672 oprettede af 2 bøndergårde i Porup og opkaldte efter sin hustru. Kom 1639 (18 Jan.) i Sorø Skole, ledsagede 1640 faderen på dennes ambassade i Sverige og fulgte derefter Corfitz Ulfeldt til Holland fra 1641, immatrikuleret 1643 i Basel (okt.), Strasbourg og Padua, 1645 hofjunker, 1646-48 ved kejserhoffet, 1648 (6. juli) mundskænk og fulgte kongen til hyldingen, 1650 hofmester hos prins Christian, chef for 1. kompagni skånske knægte, 1655 forlenet med Brunlaug len, fik 1657 udbetalt 3000 rigsdaler til proviantering af Helsingborg og 1600 rigsdaler til Garnisonen, lå samme år i slotsloven på Helsingborg og Landskrona, forlagdes 1658 med sit kompagni til Kronborg, samme år resident i Sverige, 1659 vicekansler, aflagde 1669 (3. februar) ed som gehejmeråd, kancelliråd, viceskatmester og assessor i Statskollegiet og Højesteret, 1671 (12. okt.) hvid ridder, 1677 (19. dec.) deputeret i Generalkommissariatet, 1679 (11. marts) blå ridder, samme år vicekansler i Højesteret, døde 5. juni 1683 i Købehavn, begravet i Vor Frue Kirke. Trolovet ca. 1652 med kong Christian IVs datter med Kirsten Munk, frøken Sophie Elisabeth, grevinde til Slesvig og Holsten (1619-1657), men slog op med hende, da Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested faldt i unåde." (Holbek & Brun)


Beskæftigelse:
Brunlaug len.

Beskæftigelse:
Assessor i Statskollegiet og Højesteret, 1679 vicekansler i Højesteret.

Titel:
og tillige kancelliråd.

Begravet:
KB Vor Frue omfatter ej døde1654 - 1704.

Holger blev gift med Margrethe Ovesdatter Giedde, til Kastrupgaard den 21 sep. 1656 i Helsingborg, Skåne, Sverige. Margrethe (datter af Ove Giedde, til Tommerup, Hellerup, Maglø, Løvestad, Tullesbo og Østrø, R. og Dorthe Knudsdatter Urne) blev født før 1639 i Greve, Tune, Roskilde; døde den 18 jan. 1706 i Greve, Tune, Roskilde; blev begravet den 5 maj 1706 i Vor Frue, Sokkelund, København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 28 May 1650 med Christopher Walkendorff, til Glorup (1 Sep 1621, Glorup Gods, Svindinge, Gudme, Svendborg - 19 Jan 1690, Ellinge slot, Västra Sallerup, Malmöhus, Sverige ).
Børn i ægteskabet: Henning Walkendorff (f. aft 1651),
Margrethe Christophersdatter Walkendorff (f. aft 1651),
Jørgen (Göran) Walkendorff, till Maglö (7 Jun 1657 - 25 May 1709, Maglö, Skåne, Sverige),
Henning Walkendorff (f. 1659),
Ingeborg Christophersdatter Walkendorff c. 1660 - Feb 1697),
Margrethe Christophersdatter Walkendorff (f. aft 1662).

Fødsel:
[Dåbsdato?]

KB ej bef 1631

Elisabeth blev gift med Christoffer Giedde, til Gunnarstorp efter 1658. Christoffer (søn af Ove Giedde, til Tommerup, Hellerup, Maglø, Løvestad, Tullesbo og Østrø, R. og Dorthe Knudsdatter Urne) blev født den 27 dec. 1637; døde den 6 mar. 1705. [Gruppeskema] [Familietavle]